FOOTNOTES

Linieskibet »Pultusk«, Antwerpen d. 26. Februar 1812.Monseigneur,»Jeg anser det for min Pligt at underrette Dem om, at det har behaget Hs. Majestæt Kongen af Danmark under 7. ds. at udnævne mig til Kontre-Admiral.»Overbevist om den Andel, som De har i dette Avancement, og sikker paa, at jeg kan takke Deres Excellences Anbefaling for denne Naadesbevisning, tillader jeg mig at bevidne Dem min levende Erkjendtlighed og beder Dem være overbevist om, at jeg skal gjøre alt for at fortjene den Ære, som er bleven mig til Del.»Jeg haaber ved min Iver og Aktivitet i Tjenesten at befæste den gode Mening, som De har om mig«.Jeg har den Ære at være,Monseigneur,Deres Excellencesmeget ydmyge og ærbødige Tjenerv. Dockum.TilHs. Excellence Ministeren for Marinen og Kolonierne.

Linieskibet »Pultusk«, Antwerpen d. 26. Februar 1812.

Monseigneur,

»Jeg anser det for min Pligt at underrette Dem om, at det har behaget Hs. Majestæt Kongen af Danmark under 7. ds. at udnævne mig til Kontre-Admiral.

»Overbevist om den Andel, som De har i dette Avancement, og sikker paa, at jeg kan takke Deres Excellences Anbefaling for denne Naadesbevisning, tillader jeg mig at bevidne Dem min levende Erkjendtlighed og beder Dem være overbevist om, at jeg skal gjøre alt for at fortjene den Ære, som er bleven mig til Del.

»Jeg haaber ved min Iver og Aktivitet i Tjenesten at befæste den gode Mening, som De har om mig«.

Jeg har den Ære at være,Monseigneur,Deres Excellencesmeget ydmyge og ærbødige Tjener

v. Dockum.

Til

Hs. Excellence Ministeren for Marinen og Kolonierne.

Dette Brev krydsede paa sin Vei en Skrivelse fra Paris, som indeholdt det keiserlige Dekret af 1. Februar 1812 om v. Dockum’s Udnævnelse til fransk Kontre-Admiral[112].

Tuilerierne, den 1. Februar 1812.»Napoleon, de Franskes Keiser, Konge af Italien, Protektor for Rhinforbundet:»Ifølge Forestilling fra Vor Marineminister udstede Vi efterfølgende Dekret:Art. 1»Kapitain v. Dockum, Chef for Vort Linieskib »Pultusk«, udnævnes til Kontre-Admiral.Art. 2»Vor Marineminister bemyndiges til at foranstalte dette Dekret bragt til Udførelse«.Napoleon.Grev Daru,Stats-Sekretær.

Tuilerierne, den 1. Februar 1812.

»Napoleon, de Franskes Keiser, Konge af Italien, Protektor for Rhinforbundet:

»Ifølge Forestilling fra Vor Marineminister udstede Vi efterfølgende Dekret:

Art. 1

»Kapitain v. Dockum, Chef for Vort Linieskib »Pultusk«, udnævnes til Kontre-Admiral.

Art. 2

»Vor Marineminister bemyndiges til at foranstalte dette Dekret bragt til Udførelse«.

Napoleon.

Grev Daru,Stats-Sekretær.

Hvor smigrende end saa sjælden en Udmærkelse maatte være, saaledes med faa Dages Mellemrum at se sig udnævnt, til Admiral i to forskjellige Landes Mariner, var den sidste Overraskelse dog af den Natur, at den paa samme Tid satte v. Dockum i stor Forlegenhed.

En Skrivelse fra Marineministeren beordrede nemlig den nye Admiral til ufortøvet at indfinde sig i Paris for i Tuilerierne at aflægge Troskabseden til Keiser Napoleon, og Opfyldelsen af dette Forlangende kunde maaske befrygtes at ville give Anledning til en Kollision med den Troskabsed, som allerede var aflagt til Kongen af Danmark.

Da v. Dockum ikke ansaa sig selv for kompetent til at afgjøre dette Spørgsmaal, bestemte han sig til at søge Raad i Kjøbenhavn for at faa Tvivlen hævet, og han afsendte derfor den 2. Marts om Morgenen tidlig en Stafet fra Antwerpen med en Skrivelse til Kongen af Danmark, hvori han udbad sig Ordre om, hvorledes han skulde forholde sig.

Brevet til Kongen var vedlagt følgende Rapport til Admiralitetet[113]:

Underdanigst Rapport!»Efter Marineministerens Ordre reiser jeg idag til Paris for at skulle aflægge Ed til Keiseren, og det er i denne Anledning at jeg fremsender vedlagte Brev til Hs. Majestæt, som behageligst maatte blive tilstillet allerhøistsamme strax.»Orlogsskibet »Pultusk« er igaar lagt ud af Basinet«.underdanigstv. Dockum.Antwerpen, den 2. Marts 1812, Kl. 4½ om Morgenen med Estafet.Tildet Kongelige Admiralitets- og Kommissariats Kollegium.

Underdanigst Rapport!

»Efter Marineministerens Ordre reiser jeg idag til Paris for at skulle aflægge Ed til Keiseren, og det er i denne Anledning at jeg fremsender vedlagte Brev til Hs. Majestæt, som behageligst maatte blive tilstillet allerhøistsamme strax.

»Orlogsskibet »Pultusk« er igaar lagt ud af Basinet«.

underdanigst

v. Dockum.

Antwerpen, den 2. Marts 1812, Kl. 4½ om Morgenen med Estafet.

Til

det Kongelige Admiralitets- og Kommissariats Kollegium.

Der kunde ikke være nogen Tvivl tilstede om, at den modtagne Befaling fordrede en øieblikkelig Afreise, men samtidig kunde man haabe, at selve Edsaflæggelsen maaske kunde blive forhalet saalænge, at den kongelige Resolution om, hvorledes den ny Admiral havde at forholde sig i denne lidt vanskelige Sag, var kommen ham i Hænde.

Efter sin Ankomst til Paris søgte v. Dockum Hertugen af Decrès for at meddele ham, at han var rede til at aflægge Troskabseden, naar Keiseren maatte forlange det. Med Forsæt undlod han her at omtale sin egen Tvivl og Afsendelsen af Stafetten til Kjøbenhavn, men da han senere paa Dagen fik Leilighed til at træffe sin Chef, Admiral Missiessy, fortalte han denne i al Fortrolighed, hvorledes Sagen stod.

Admiralen raadede til ikke at undslaa sig for at aflægge Eden, hvis noget saadant skulde blive forlangt, men samtidig viste denne Mand, hvad han saa ofte tidligere havde lagt for Dagen, at han var parat til at række de Danske en hjælpsom Haand, naar det kneb, og han svigtede heller ikke ved denne Leilighed.

Allerede den næste Dag havde v. Dockum Admiralen i Besøg som Overbringer af en glædelig Nyhed. Han havde i Mellemtiden været hos Ministeren og kunde nu bringe den behagelige Meddelelse, at Edsaflæggelsen vilde blive udsat, indtil Kongen af Danmarks Svar indtraf, og at v. Dockum i Mellemtiden skulde forblive i Paris men opholde sig der inkognito.

Henimod Slutningen af Marts Maaned indløb det kongelige Svar, der klarede enhver Tvivl, og Hertugenaf Decrès indberettede derfor strax Sagen paa følgende Maade til Keiseren[114]:

Paris, den 24. Marts 1812Marineministeriet.Indberetning.Rapport til Keiseren.Sire,Kontre-Admiral v. Dockum, Dansk, ombord i Deres Majestæts Linieskib »Pultusk« og som fornylig er bleven forfremmet til nævnte Grad, er ankommen til Paris for at aflægge Ed.»Samtidig med at melde mig sin Ankomst har han forelagt mig en Skrivelse, hvori det hedder:»Kongen har tilladt Hr. v. Dockum at modtage den Kontre-Admirals Titel, som det har behaget Deres Keiserlige og Kongelige Majestæt at benaade ham med, og tilladt ham at aflægge den Ed, som Deres Majestæt fordrer. Kongen forbeholder sig kun Ret til at kunne tilbagekalde Admiral v. Dockum, naar Hs, Majestæt maatte have Brug for hans Tjeneste, og han haaber, at Deres Majestæt i paakommende Tilfælde vil tillade denne Officer at vende tilbage til sit Fædreland, hvor hans Rang og Anciennetet i den danske Marine er ham forbeholdt.»Jeg har den Ære at modtage Deres Majestæts Ordrer«.Decrès.

Paris, den 24. Marts 1812

Marineministeriet.

Indberetning.

Rapport til Keiseren.

Sire,

Kontre-Admiral v. Dockum, Dansk, ombord i Deres Majestæts Linieskib »Pultusk« og som fornylig er bleven forfremmet til nævnte Grad, er ankommen til Paris for at aflægge Ed.

»Samtidig med at melde mig sin Ankomst har han forelagt mig en Skrivelse, hvori det hedder:

»Kongen har tilladt Hr. v. Dockum at modtage den Kontre-Admirals Titel, som det har behaget Deres Keiserlige og Kongelige Majestæt at benaade ham med, og tilladt ham at aflægge den Ed, som Deres Majestæt fordrer. Kongen forbeholder sig kun Ret til at kunne tilbagekalde Admiral v. Dockum, naar Hs, Majestæt maatte have Brug for hans Tjeneste, og han haaber, at Deres Majestæt i paakommende Tilfælde vil tillade denne Officer at vende tilbage til sit Fædreland, hvor hans Rang og Anciennetet i den danske Marine er ham forbeholdt.

»Jeg har den Ære at modtage Deres Majestæts Ordrer«.

Decrès.

Det var med lettet Hjerte, at v. Dockum Søndag Formiddag den 29. Marts 1812 gav Møde i Tuileriernes Audientssal for at aflægge Troskabseden som fransk Admiral.

»Da Keiseren kom fra Messen« — fortæller v. Dockum[115]— »gik han som almindelig 3 Gange op og ned i Salen for at modtage Ansøgninger af en Mængde Suplikanter, og da Keiseren kom til sit Kabinetsgemak, blev Døren aabnet og Hs. Majestæt gik ind, hvorefter Døren blev lukket. I Forveien blev jeg med 3-4 andre tilsagt at holde os ved Døren til Kabinetsgemakket. Døren blev aabnet, jeg blev tilsagt at gaa ind.»Indenfor ved Døren stod en Marechal med en Fløiels Marechals-Kjæp, som førte mig til et rundt Bord, som stod midt i Gemakket, hvorved Keiseren sad lige overfor den Plads, som jeg blev anvist ved Bordet, hvor der laa en firkantet hvid Tabel med rød Kant, som Keiseren med et Vink pegede til og sagde:»Prenez et lisez!«»Hvoraf jeg læste høit:»Je jure d’être fidèle à la constitution et à l’empéreur!« —»Hvorefter Marechallen, som stod ved Døren, kom til Bordet og fulgte mig derfra til Døren, som blev aabnet for mig ud til Audientssalen«.

»Indenfor ved Døren stod en Marechal med en Fløiels Marechals-Kjæp, som førte mig til et rundt Bord, som stod midt i Gemakket, hvorved Keiseren sad lige overfor den Plads, som jeg blev anvist ved Bordet, hvor der laa en firkantet hvid Tabel med rød Kant, som Keiseren med et Vink pegede til og sagde:

»Prenez et lisez!«

»Hvoraf jeg læste høit:

»Je jure d’être fidèle à la constitution et à l’empéreur!« —

»Hvorefter Marechallen, som stod ved Døren, kom til Bordet og fulgte mig derfra til Døren, som blev aabnet for mig ud til Audientssalen«.

v. Dockum blev denne Gang ikke længere i Paris end Forholdene nødvendiggjorde det; allerede den 1.April 1812 var han tilbage igjen i Antwerpen, hvor han traf Scheldeflaaden i fuld Gang med sin Ekvipering.

Blandt de danske Officerer, og navnlig blandt Maanedslieutenanterne, havde i Vinterens Løb et Spørgsmaal vedrørende disse sidstes Uniformering været Gjenstand for ivrig Debat.

Hvad Uniformsspørgsmaalet i sin Helhed angaar, da havde Officerernes Klædedragt under de Danskes Ophold paa Schelden allerede for over 2 Aar siden undergaaet en radikal Forandring. Den gamle Gallauniform, som Officererne havde baaret ved høitidelige Leiligheder, og som havde vundet et Slags Hævd, var ved en kongelig Resolution først paa Aaret 1810 bleven bragt ud af Verden[116].

Skjøndt denne Forandring i Uniformsreglementet næppe har været Officererne kjærkommen, var det dog ikke dette, men en Sag af virkelig praktisk Betydning, der kaldte alle de danske Maanedslieutenanter frem med en Protest i Slutningen af Februar Maaned 1812.

Sagen var nemlig den, at disse Officerer ikke bare Epauletter, og da Epauletten i Frankrig netop var Officersstandens sikkre Kjendemærke, havde Maanedslieutenanterne paa Grund af denne Mangel ved deres Uniform ofte Vanskelighed ved at blive anerkjendte for Officerer.

Det kunde ikke være andet, end at dette uheldige Forhold maatte give Anledning til Misforstaaelser ogUbehageligheder af forskjellig Art, og disse Mænd, hvoraf flere under Scheldeflaadens Kampagne havde havt selvstændig Kommando som Chefer for Kanonbaade og andre mindre Fartøier, vare i Reglen udsatte for at maatte gaa forbi de franske Skildvagter uden at faa den Honnør, som i Følge deres Stilling tilkom dem, medens danske, faste Underofficerer og franske Søkadetter af 1ste Klasse (aspirants de marine de 1re classe) af Posterne bleve betragtede som Officerer, fordi de bare Epauletter til deres Uniform. Dette var dog kun af ringe Betydning i Sammenligning med den Kjendsgjerning, at den franske Vagtpost ved Porten til Værftet i Antwerpen, hvor en Del af Scheldeflaadens Skibe overvintrede i det forreste Basin, i Vinteren 1812 gjorde Vanskeligheder ved at lade Maanedslieutenanterne passere ind paa Værftet, »ja endog ytrede at kunne arrestere dem efter Retræten, fordi de ikke behøvede at erkjende nogen for Officer, som ikke bar Epauletter«[117].

Under disse Omstændigheder vil man kunne forstaa, at Maanedslieutenanterne fandt Øieblikket kommet til at gjøre et Forsøg paa at faa en Ende paa deres Fortrædeligheder, og de enedes derfor om at indgaa med en Skrivelse til Admiralitetet, hvori 2 af dem — Lieutenanterne Ring og Cortnum — paa alle Kammeraternes Vegne, ansøgte om Tilladelse til at maatte bære Epauletter, medens de vare i fransk Tjeneste. Som man kunde vente, maatte dette beskedne Ønske finde Støtte hos Admiral v. Dockum, der ogsaaindsendte Andragendet til Admiralitetet, forsynet med en motiveret Anbefaling[118].

Scheldeflaaden, der tidlig paa Foraaret 1812 atter indtog sin gamle Station og aabnede Sommerkampagnen med de vante Manøvrer og Arbeider, havde i væsentlig Grad forandret sit Fysiognomi siden Sommeren 1808, da Grunden til den blev lagt, og en Eskadre paa 8 Linieskibe for første Gang samledes paa Floden under Admiral Missiessy’s Kommando. I de forløbne Aar havde den voxet sig stærk, saa at den i 1812 kunde mønstre ialt 22 Linieskibe (3 Skibe paa 84 Kanoner og 19 Skibe paa 74 Kanoner) foruden en Del Fregatter og mindre Fartøier. Af dette betydelige Antal bragte Sommeren 1812 en Forøgelse af ikke mindre end 7 Linieskibe[119], 7 Fregatter og 1 Brig, og paa Antwerpens Bedinger vare stadig nye Skibe under Bygning. Det var dog ikke alene her, at Frankrigs maritime Udvikling gik frem med stærke Skridt; i alle franske Orlogshavne, lige fra Amsterdam til Venedig, arbeidedes der paa Nybygninger, og det med saadan Energi, at Frankrig, hvis Flaade efter det uheldige Slag ved Trafalgar i Aaret 1805 var i en høist sørgeligForfatning, nu efter nogle Aars ihærdigt Arbeide, havde henved 100 Linieskibe til sin Raadighed.

Man skulde synes, at Scheldeflaaden i sin nuværende Skikkelse var en saa anselig Stridsmagt, at den ikke længere hverken kunde eller burde finde sig i, at en engelsk Blokade Aar efter Aar lukkede Scheldens Munding; men paa dette Punkt bragte Aaret 1812, lige saa lidt som dets Forgængere, nogensomhelst Forandring. Flaaden tog med samme prisværdige Iver som de foregaaende Aar fat paa sine Øvelser; de kjendte Ture tilsøs indenfor Bankerne toge igjen deres Begyndelse, der dannedes atter en Evolutions-Eskadre bestaaende af Kanonbrigger og Flaadens lettere Skibe under Admiral Missiessy’s egen Kommando; men trods dette, og uagtet der paa intet Punkt forsømtes noget, der kunde fremme Officerernes og Mandskabernes Dygtighed, opnaaedes der dog intet virkelig positivt Resultat af det ihærdige Arbeide. Mere end 20 Linieskibe laa kampdygtige paa Floden, klare til at gaa tilsøs, men det store kostbare Krigsapparat blev ikke sat i Virksomhed, skjøndt Fjendens Skibe vare i umiddelbar Nærhed.

En af de faa Afvexlinger, som Aaret 1812 førte med sig, var den, at alle 4 dansk bemandede Linieskibe skulde under Kommando af nye Chefer.

v. Dockum kunde nemlig efter de gjældende Reglementer som fransk Kontre-Admiral ikke længere være Chef for »Pultusk«, og for de 3 andre Skibschefers Vedkommende — Wleugel, Mossin og Fabricius, — nødvendiggjorde Helbredshensyn en Forandring af Opholdssted.

Kommandørkapitain Wleugel, der Aaret i Forveienikke havde kunnet benytte sin Permission til at tilbringe Vinteren i Danmark, var den første, der brød op for at forlade Schelden. Hans Afløser som Chef for Linieskibet »Dantzick«, Kapitain M. Bille, der den 20. April 1812 var ankommen til Antwerpen fra Kjøbenhavn, overtog faa Dage efter (den 25. April) Kommandoen af Skibet, hvorefter Wleugel tiltraadte Hjemreisen[120].

Hvad Kapitainerne Mossin og Fabricius angaar, da havde de begge i Foraaret 1812 ansøgt Admiralitetet om Afløsning, da de ikke kunde taale Klimaet.

Mossin havde lige siden sin Ankomst paa Schelden lidt af Feberanfald, der stadig tog til og tilsidst nødte ham til at lægge sig i Land som syg. Skjøndt hans Sygdom i og for sig havde været tilstrækkelig til at begrunde hans snarlige Afløsning, og uagtet han i sin Ansøgning om Hjemsendelse[121]ligesaa indtrængende som i høi Grad frimodig udtaler, »at han aldeles ikke kan fordrage dette Klima og er nødsaget til at reise til Brüssel for om muligt at faa sin tabte Helbred igjen«, — maatte saavel han, som Kapitain Fabricius, endnu en Gang i Sommerens Løb forny deres Ansøgninger om Hjemsendelse[122].

Spørgsmaalet om Chefsposternes Besættelse i de4 dansk bemandede Skibe havde næsten naaet sin Løsning, da Vinteren indtraf, og Skibene skulde til at lægge op. For »Pultusk« (Kapitainlieutenant Kaas) og »Dantzick« (Kapitain Bille), var Sagen bragt i Orden.

»Dalmate« vilde ved Kapitain Mossins Afreise komme under Kommando af Kapitainlieutenant Evers, og ombord i »Albanais« havde Næstkommanderende, Kapitainlieutenant Halling, ved Chefens Afgang overtaget Skibet.

Flaaden havde da allerede indtaget sin Vinterstation, og for første Gang under den 5-aarige Kampagne aabnede Antwerpen sine store Basiner for at modtage alle Scheldeflaadens Skibe.

Efter at Skibene havde indtaget deres Pladser, tog Vintertjenesten sin Begyndelse. Skjøndt Kulden var temmelig haard, blev dog den ministerielle Ordre, der forbød Ild og Lys ombord, overholdt i hele sin Strenghed til stor Byrde for Besætningen. Officererne leiede sig Boliger i Land, uagtet disse vare meget kostbare, men Folkene maatte blive, hvor de vare, og de kolde Skibe, gjennemfugtige fra Dækket og til Kjølen, vare i sanitær Henseende kun høist mangelfulde Opholdssteder for Mandskabet.

Medens Vinteren 1812-13 gik rolig og stille for Flaaden paa Schelden, foregik der paa den store europæiske Krigsskueplads Begivenheder af saa indgribende Betydning, at Frankrigs Stilling blev mere og merevanskelig. Det ulykkelige Tog mod Rusland havde bragt Keiserens Stjerne til at dale, og for hvert et Uheld, der ramte de franske Hære, voxede Fjendernes Antal. Og samtidig med at det truende Uveir reiste sig mod den mægtige Statsbygning, som Keiserens Geni havde skabt, begyndte de økonomiske Vanskeligheder, som de kolossale Krigsudgifter fremkaldte, at trykke haardere. Under disse Omstændigheder, hvor alt maatte opbydes for at skabe nye Troppekorpser og skaffe Krigsmateriel tilveie, der kunde spærre de fjendtlige Hære Veien mod Landets Grændser, og hvor Statens Kasse begyndte at ebbe, bragte Patriotismen den franske Nation til at rykke Keiseren til Undsætning med frivillige Pengebidrag til Krigens Fortsættelse.

Et Udslag af denne Bevægelse, der gik Frankrig over, naaede ogsaa op til Antwerpen, hvor Scheldeflaadens Officerer viste deres Offerberedvillighed og Loyalitet ved at stille 10 Dages Lønning til Keiserens Disposition. Tilbudet herom lød vel i hele Scheldeflaadens Navn, men underskreves kun af de franske Officerer, og Grunden hertil var den, at man mente, at burde vise det Hensyn lige overfor de Danske, at undlade at opfordre dem til at yde Pengebidrag.

Den Opmærksomhed, der saaledes vistes imod de Fremmede ved denne Leilighed, faldt dog ikke i de danske Officerers Smag, og snart kom den Stemning til Orde, at man ikke burde slaa sig til Ro med denne Afgjørelse, men træde op paa egen Haand for nu i Ulykkens Dage at vise sin Sympathi for Frankrig.

Admiral v. Dockum var den Gang i Paris, men den ældste tilstedeværende danske Officer i Antwerpen, Kapitain M. Bille, tog Sagen i sin Haand og opfordredegjennem nedenstaaende Skrivelse[123]sine Kammerater til at samles i et Møde for at overveie, hvad der burde gjøres:

Indbydelse til en Samling Fredag Formiddag Kl. 10 den 12. Februar 1813 i Lombard West Nr. 862.»Fra Schelde-Eskadrens franske Officerer indsendes et Offer til Keiseren.»Admiralen sagde os Danske, at vi vare ikke medindbefattede, som Fremmede overladte vor fri Villie.»Imidlertid nævnes i dette Oplæste, som de Franske indsendte, kun generaliter Schelde-Eskadren. Det er da at formode, at en af følgende to Ting vil finde Sted.a) »Enten, at man i Paris, anser os Danske medindbefattede og derfor afkorter os ligesom de andre af Eskadren.b) »Eller, at Admiralen lader medfølge en Beretning, at de Danske ere undtagne.»Ingen af Delene synes ønskelig. I første Fald blev vor Afgift et tvunget, altsaa ubehageligt Offer. Vi kunde ikke modsætte os det; vi bleve og ansete at have sagt det samme som de franske Officerer i deres Skrivelse, skjøndt adskilligt deraf maaske ikke passer sig for os.»I andet Fald kan Undtagelsen give os et Udseende, som vare vi mere lunkne, mindre oprigtige end vore Medtjenende. Vore Forklaringer derimod kunne ikke udrydde det første Indtryk. Det Ubehagelige ved denne tilsyneladende Adskillelse imellem os og Medtjenende, som vi ambitionere at ikke staa tilbage for, lader sig bedre føle end beskrive.»Herved frembyde sig adskillige Spørgsmaal: Skulle vi intet Skridt gjøre for at modarbeide vore Ubehageligheder? Og skulle vi foretage os noget, da hvad? Og hvordan?»For at overveie saadant med hinanden tror jeg en Samling nyttig, hvortil jeg herved giver mig den Frihed at indbyde«.Antwerpen, Torsdag den 11. Februar 1813.M. Bille.TilSamtlige Herrer danske Søofficerer, Oberchirurger, Forvaltere og Sekretærer i Antwerpen.

Indbydelse til en Samling Fredag Formiddag Kl. 10 den 12. Februar 1813 i Lombard West Nr. 862.

»Fra Schelde-Eskadrens franske Officerer indsendes et Offer til Keiseren.

»Admiralen sagde os Danske, at vi vare ikke medindbefattede, som Fremmede overladte vor fri Villie.

»Imidlertid nævnes i dette Oplæste, som de Franske indsendte, kun generaliter Schelde-Eskadren. Det er da at formode, at en af følgende to Ting vil finde Sted.

a) »Enten, at man i Paris, anser os Danske medindbefattede og derfor afkorter os ligesom de andre af Eskadren.

b) »Eller, at Admiralen lader medfølge en Beretning, at de Danske ere undtagne.

»Ingen af Delene synes ønskelig. I første Fald blev vor Afgift et tvunget, altsaa ubehageligt Offer. Vi kunde ikke modsætte os det; vi bleve og ansete at have sagt det samme som de franske Officerer i deres Skrivelse, skjøndt adskilligt deraf maaske ikke passer sig for os.

»I andet Fald kan Undtagelsen give os et Udseende, som vare vi mere lunkne, mindre oprigtige end vore Medtjenende. Vore Forklaringer derimod kunne ikke udrydde det første Indtryk. Det Ubehagelige ved denne tilsyneladende Adskillelse imellem os og Medtjenende, som vi ambitionere at ikke staa tilbage for, lader sig bedre føle end beskrive.

»Herved frembyde sig adskillige Spørgsmaal: Skulle vi intet Skridt gjøre for at modarbeide vore Ubehageligheder? Og skulle vi foretage os noget, da hvad? Og hvordan?

»For at overveie saadant med hinanden tror jeg en Samling nyttig, hvortil jeg herved giver mig den Frihed at indbyde«.

Antwerpen, Torsdag den 11. Februar 1813.

M. Bille.

Til

Samtlige Herrer danske Søofficerer, Oberchirurger, Forvaltere og Sekretærer i Antwerpen.

Efter Udstedelsen af dette Opraab samledes alle de tjenestefri danske Officerer og Officianter Dagen efter ved Mødet, hvor Sagen blev diskuteret, og ved et senere Møde, den 13. Februar, enedes man om at afsende følgende Skrivelse til Keiseren:

Sire!»De danske Officerer i Deres Majestæts Tjeneste, delende som gode Allierede alle Franskmænds Ønsker for den ophøiede Monark, hvis Øiemed er at sikre den almindelige Lykke og gjengive Europa HavenesFrihed, ansøge ydmygen den Gunst at maatte ofre 10 Dages Sold som et Bevis paa deres Hengivenhed og for at bidrage til de Bekostninger, som Forholdsreglerne imod Fastlandets Fjende gjøre nødvendige.»Værdiges at modtage, Sire, Bevidnelsen af den dybeste Ærefrygt fra Deres ydmygste og tro Tjenere«. —Antwerpen, den 13. Februar 1813.(Underskrifterne).TilHs. Majestæt de Franskes Keiser, Konge af Italien, Protektor for Rhinforbundet, o. s. v.

Sire!

»De danske Officerer i Deres Majestæts Tjeneste, delende som gode Allierede alle Franskmænds Ønsker for den ophøiede Monark, hvis Øiemed er at sikre den almindelige Lykke og gjengive Europa HavenesFrihed, ansøge ydmygen den Gunst at maatte ofre 10 Dages Sold som et Bevis paa deres Hengivenhed og for at bidrage til de Bekostninger, som Forholdsreglerne imod Fastlandets Fjende gjøre nødvendige.

»Værdiges at modtage, Sire, Bevidnelsen af den dybeste Ærefrygt fra Deres ydmygste og tro Tjenere«. —

Antwerpen, den 13. Februar 1813.

(Underskrifterne).

Til

Hs. Majestæt de Franskes Keiser, Konge af Italien, Protektor for Rhinforbundet, o. s. v.

Kapitainlieutenant Evers, der afreiste til Paris som Sendebud for de danske Officerer, medførte, foruden Adressen til Keiseren, følgende Skrivelse til Vice-Admiral Missiessy[124].

»TilHr. Vice-Admiral, Greve Missiessy, Storofficer af Æreslegionen, Chef for Scheldeflaaden, Paris.»De danske Officerer i Antwerpen anmode Hr. Admiralen, under hvis Kommando de have den Ære at tjene, om at nedlægge dette ydmyge Tegn paa deres Hengivenhed for Tronens Fod. Kapitain Evers vil med Deres Tilladelse overbringe Dem vor Anmodning herom.»Modtag paa samme Tid den oprigtige Ærbødighed, som skyldes Dem, Hr. Admiral, af DeresærbødigeKapitain M. Bille og alle hans Kammerater.«Antwerpen, den 13. Februar 1813.

»Til

Hr. Vice-Admiral, Greve Missiessy, Storofficer af Æreslegionen, Chef for Scheldeflaaden, Paris.

»De danske Officerer i Antwerpen anmode Hr. Admiralen, under hvis Kommando de have den Ære at tjene, om at nedlægge dette ydmyge Tegn paa deres Hengivenhed for Tronens Fod. Kapitain Evers vil med Deres Tilladelse overbringe Dem vor Anmodning herom.

»Modtag paa samme Tid den oprigtige Ærbødighed, som skyldes Dem, Hr. Admiral, af Deres

ærbødige

Kapitain M. Bille og alle hans Kammerater.«

Antwerpen, den 13. Februar 1813.

Endelig blev Admiral v. Dockum ligeledes skriftlig underrettet om de danske Officerers Forehavende.

Den Skjærv, der her blev budt den franske Krigskasse, var forsvindende som Draaben i Havet. Dens eneste reelle Betydning var den, at de Danske herigjennem, forinden Scheldekampagnens Ophør, fik Leilighed til at vise, at de som gode Allierede følte Sympathi for det mægtige Land, som Ulykkens Dage nu brød ind over.

Skjøndt intet bestemt endnu forlød derom, havde man dog i det tidlige Foraar 1813 en Fornemmelse af, at Kongen af Danmark snart vilde kalde sine Folk hjem fra fransk Tjeneste, og at Hjemreisen var nær forestaaende.

Rygtet tog heller ikke Feil. Ikke 2 Maaneder efter at Officererne havde indsendt deres Adresse til Keiseren, kom Ordren fra Kjøbenhavn, der kaldte de Danske hjem fra Frankrig.

Det var den 11. April 1813, at Skrivelsen indtraf, og den glædelige Nyhed spredte sig snart til alle 4 Linieskibe, hvor Tilfredsheden kun blev større, da man erfarede, at Ordrens Udførelse skulde fremmes med saadan Il, at den første Afdeling af Mandskaberne allerede 4 Dage senere, den 15. April, skulde tiltræde Hjemmarchen fra Antwerpen.

Det kongelige Budskab, der kaldte Officerer og Mandskab til Danmark, undtog kun en enkelt Mand, nemlig Kontre-Admiral v. Dockum fra denne almindelige Ordre, idet Valget stilledes ham frit, om han vilde reise eller blive.

Den danske Minister i Paris, Waltersdorff, underrettede Admiralen skriftlig om, at Kongen af Danmark tillod ham at træffe sit Valg imellem Keiserens og Kongens Tjeneste, og at Hs. Majestæt i første Tilfælde vilde løse ham fra den Ed, han som dansk Officer havde aflagt.

Dette Tilbud aabnede en Fremtid for den danske Officer, langt mere glimrende end de hjemlige Forhold nogensinde vilde kunne byde ham, men v. Dockum vaklede ikke et Øieblik i sin Beslutning.

Han ansaa det for sin Pligt at give Afkald paa de Fordele, som den franske Marine kunde yde ham, til Gavn for sit Fædreland, og indsendte strax til den franske Regjering en Begjæring om at maatte udtræde af den keiserlige Marine.

Det var kun faa Dage efter dette Skridt, at v. Dockum modtog følgende Svar paa sin Skrivelse fra Hertugen af Decrès[125]:

Paris, den 12. April 1813.Hr. Kontre-Admiral!»Jeg har forelagt Keiseren Deres Begjæring om at følge de danske Mandskabers Bestemmelse, der have været ansatte paa den keiserlige Flaade paaSchelden, og Deres Ønske om at vende tilbage med dem til Danmark.»Ved Deres Udnævnelse til Kontre-Admiral i den franske Marine har Keiseren givet Dem et Bevis paa sin Tilfredshed med Deres Tjeneste. Hs. Majestæt Keiseren har imidlertid ikke til Hensigt nu at modsætte sig det Ønske, De ytrer, at ofre Deres Konge Deres fremtidige Tjeneste, og han har i denne Henseende overdraget mig Fuldmagt til at tilstaa Dem denne Deres Begjæring.»Som Følge heraf tilskriver jeg Admiral Missiessy og Marinepræfekten i Antwerpen, at det paa Deres derom indgivne Begjæring er Dem tilladt at vende tilbage til Danmark, og at De som fransk Kontre-Admiral vil vedblive at være opført paa den franske Marines Lister indtil den 21. April, den Dag, der er fastsat for det sidste danske Mandskabs Afreise.»Jeg har allerede ladet de Herrer Chefer for de 4 danske Skibsbesætninger tilkjendegive, i hvor høi en Grad Hs. Majestæt Keiseren har været tilfreds med deres Tjeneste saa vel som med den Opførsel, som Officerer og Mandskab under Deres Kommando under hvilkesomhelst Omstændigheder have udvist i den Tid, de have gjort Tjeneste paa Flaaden.»Det er ikke undgaaet Hs. Majestæts Opmærksomhed, hvilken Indflydelse Deres gode Exempel har havt paa disse, og det er med sand Fornøielse, at jeg udfører den mig givne Ordre, at forsikre Dem om Hs. keiserlige Majestæts personlige Agtelse.»Modtag, Hr. Kontre-Admiral, Forsikringen o. s. v.«Decrès.

Paris, den 12. April 1813.

Hr. Kontre-Admiral!

»Jeg har forelagt Keiseren Deres Begjæring om at følge de danske Mandskabers Bestemmelse, der have været ansatte paa den keiserlige Flaade paaSchelden, og Deres Ønske om at vende tilbage med dem til Danmark.

»Ved Deres Udnævnelse til Kontre-Admiral i den franske Marine har Keiseren givet Dem et Bevis paa sin Tilfredshed med Deres Tjeneste. Hs. Majestæt Keiseren har imidlertid ikke til Hensigt nu at modsætte sig det Ønske, De ytrer, at ofre Deres Konge Deres fremtidige Tjeneste, og han har i denne Henseende overdraget mig Fuldmagt til at tilstaa Dem denne Deres Begjæring.

»Som Følge heraf tilskriver jeg Admiral Missiessy og Marinepræfekten i Antwerpen, at det paa Deres derom indgivne Begjæring er Dem tilladt at vende tilbage til Danmark, og at De som fransk Kontre-Admiral vil vedblive at være opført paa den franske Marines Lister indtil den 21. April, den Dag, der er fastsat for det sidste danske Mandskabs Afreise.

»Jeg har allerede ladet de Herrer Chefer for de 4 danske Skibsbesætninger tilkjendegive, i hvor høi en Grad Hs. Majestæt Keiseren har været tilfreds med deres Tjeneste saa vel som med den Opførsel, som Officerer og Mandskab under Deres Kommando under hvilkesomhelst Omstændigheder have udvist i den Tid, de have gjort Tjeneste paa Flaaden.

»Det er ikke undgaaet Hs. Majestæts Opmærksomhed, hvilken Indflydelse Deres gode Exempel har havt paa disse, og det er med sand Fornøielse, at jeg udfører den mig givne Ordre, at forsikre Dem om Hs. keiserlige Majestæts personlige Agtelse.

»Modtag, Hr. Kontre-Admiral, Forsikringen o. s. v.«

Decrès.

v. Dockum forberedte nu i al Skyndsomhed Hjemreisen saa godt det lod sig gjøre i den korte Tid, der var levnet. Ordren, der var kommen saa hovedkulds, skulde udføres uden Tøven; men Vanskeligheden var den, at man ikke var i Besiddelse af de nødvendige Pengemidler til Hjemreisen. Det lykkedes imidlertid v. Dockum at skaffe en Sum af 70,000 fr. tilveie[126], og Hjemsendelsen af det danske Mandskab tog nu planmæssig sin Begyndelse den 15. April 1813, paa hvilken Dag den første Afdeling forlod Antwerpen tilvogns og tilfods paa Veien hjemefter[127]. Sammen med den sidste Kolonne forlod ogsaa v. Dockum Antwerpen den 21. April 1813. Reisen hjemefter foregik uden noget Uheld, og da Admiralen den 15. Mai 1813 ankom til Glückstadt, kunde han melde Admiralitetet, at alle 4danske Transporter i god Behold vare indtrufne dertil[128].

Medens Hjemreisen saaledes var lykkelig og vel tilendebragt for alles Vedkommende uden tilstødende Uheld, ventede der en af de danske Skibschefer en Ubehagelighed ved Ankomsten til Kjøbenhavn.

Det var »Dantzick’s« tidligere Chef, Kapitain M. Bille, der ikke kunde aflægge noget fyldestgjørende Regnskab over sine Udgifter paa Reisen hjem fra Antwerpen med sin Besætning.

Det var hævet over enhver Tvivl, at den lige saa dygtige som afholdte Officer var Hædersmand til Fingerspidserne; kun havde hans Distraktion og lidt sære Originalitet spillet ham et slemt Puds paa Hjemreisen. Bille optegnede nemlig trolig alle sine Udgifter paa den første den bedste Lap Papir, han fik frem af Lommen, og da Regnskabet saaledes ofte den ene Dag var affattet paa Bagsiden af løse Pengesedler, som Dagen efter gaves ud, havde denne aparte Bogføring til Følge, at han ved Reisens Afslutning uden videre Detailler kun kunde konstatere, at Pengene vare brugte. Da Bille imidlertid samtidig havde gjort Reisen hjem billigere end de 4 andre Transporter, mente han, at dette maatte være tilstrækkeligt. Admiralitetet fordrede dog sit Regnskab, og da Kapitainen ikke var til at formaa til at sætte sit Navn under et fingeret Regnskab, hvad han underhaanden opfordredes til, blev han sat paa Hovedvagten og her saa godt som tvunget af Kammeraterne til at underskrive et af dem forfattet Regnskab.

Den 29. Mai 1813 gjensaa v. Dockum atter Kjøbenhavn efter 4 lange Aars Fraværelse. Han havde dog hverken ventet eller haabet, at Scheldekampagnen skulde blive hans sidste Kommando.

Tanken om under en fortsat Krig at komme sit Fædreland til Nytte havde tværtimod været en mægtig Bevæggrund for ham til at give Afkald paa en glimrende Fremtid i Frankrig. Denne Tanke blev dog ikke realiseret; Freden blev sluttet, og med Krigen var v. Dockum’s militære Karriere tilende[129].

»De Danske paa Schelden« danner en særlig afsluttet Episode af Søkrigen 1807-1814, der vel ikke staar i direkte Forbindelse med Krigen i Norden, men dog har sin Interesse og Betydning for Marinens Historie.

Kun saare sjeldent er det givet en Styrke, saa ringe i Antal som de danske Skibsbesætninger paa Schelden, at gjøre sig gjældende under store Forhold i et fremmed Land og at bevare sin særegne, udprægede Individualitet. Men netop dette var Tilfældet medde Danske, og netop dette var deres Betydning under Scheldekampagnen.

De samme fortrinlige Egenskaber, som den Dag idag gjør de danske og norske Søfolk til nogle af Verdens første Matroser, betingede ogsaa den Gang det høie Standpunkt i Retning af Sømandsdygtighed, som gjorde de 4 danske Linieskibe til Kjærnen i den franske Flaade paa Schelden. Men naar det virkelig lykkedes de danske Officerer og Søfolk at drage den franske Marines Øine paa sig ved den overlegne professionelle Dygtighed, hvormed de optraadte, da maa Æren herfor først og fremmest tilskrives Admiral Joost v. Dockum.

De danske Linieskibe paa Schelden havde vel et Sæt Matroser ombord, der udgjorde et første Rangs Materiale, men Materialet var raat, det trængte til en erfaren og kyndig Haand, der kunde forme og skole de gode Elementer, og først den Gang, da der som Chef traadte en Mand til, som, foruden Strenghed og Myndighed i sin Kommando, raadede over Takt og Medgjørlighed, et klart Blik paa Situationen og Evne til at lempe og føje sig ind under de fremmede Forhold, først da viste de danske Skibsbesætninger, hvad de duede til. De viste dette paa en saadan Maade, at de uheldige Begivenheder fra Kampagnens Begyndelse traadte i Skygge, og at den 5-aarige Tjeneste under det franske Flag som Helhed maa betragtes som en Tid, den danske Marine og Sømandsstand kan være vel bekjendt.

FOOTNOTES[1]Indkomne Sager 1809, Nr. 289. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[2]Da den engelske Flaade i August 1807 ankom til Sundet, blev ogsaa Batteriet »Prøvesten« sat i Forsvarsstand, og v. Dockum udnævntes til Chef for dette og nogle Blokskibe (Admiralitetsordre af 10. August 1807). Han vedblev at føre Kommando over Batteriet indtil Februar 1809.[3]Admiralitetsordrer af 27. og 28. Februar 1809. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag 304 og 314. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[4]Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag. 314-316. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[5]Fregatten »St. Thomas« i Aaret 1796. Fregatten »Kronborg« i Aaret 1798.[6]Sekondlieutenanterne: Prütz, Rosenstand, Tuxen, Frederiksen, Voigt og Horn, samt Maanedslieutenanterne Søderberg, Meck, Cortnum og Ring. Ved Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809 fik dernæst følgende Officerer Ordre til at holde sig klar til Hjemreise fra fransk Tjeneste: Premierlieutenanterne Holsten og Falsen, Maanedslieutenanterne Sneedorff, Grove og Zahrtmann, samt Kadetterne Fisker, Brown, Andersen, Eriksen, Duntzfelt og Holm.[7]Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog Nr. 1 for 1809 pag. 304-306. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[8]Indkomne Sager 1809, Nr. 594. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[9]Sekondlieutenant Tuxen: Reise-Journal fra Kjøbenhavn til Vliessingen 1809. (Manuskript).[10]Indkomne Sager 1809, Nr. 580. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[11]Indkomne Sager 1809, Nr. 580 Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[12]Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[13]Især spanske Fanger, og blandt dem Levningerne af Romanas Division.[14]Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[15]Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[16]Indkomne Sager 1809, Nr. 914. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[17]Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[18]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[19]Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[20]»I disse Dage«, — skriver v. Dockum under 24. Mai 1809 — »bekom ethvert Skib 500 Gylden til Deling for sit Mandskab, og den Kvartermester, som stod med Flagkapitainen for at styre den Chaluppe, Kongen var udi, fik et Guld Repeteruhr. Admiralens Adjutant fik en Gulddaase med Kongens Chiffer besat med Diamanter, og den ældste af de her under vor Admirals Kommando liggende hollandske Fregatchefer, som allerede havde det hollandske Kors-Orden, fik samme Orden tilsendt med Diamanter besat.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[21]Indkomne Sager 1809, Nr. 1122. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[22]Om den tidligere nævnte Skibstype — de franske Kanonbrigger (canonnières) — giver v. Dockum følgende Oplysninger i en Rapport til Admiralitetet: »Disse Brigger havde fuld Brig-Takkelage og vare armerede med 1 à 2 36 ℔ Kanoner agter og for og 2 Stykker 36 ℔ Kanoner paa hver Side. De stak c. 7 Fod og vare kun maadelige Seilere. De vare ikke saa praktiske som Kanonbaadene hjemme, da de paa Grund af deres temmelig svære Reisning vanskelig kunde roes frem, naar der var lidt Vind imod«. (Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[23]»Dag og Nat« — skriver v. Dockum — »opkastede vi paa forskjellige Punkter Batterier og bragte dertil fra Skibene Kanoner, Ammunition og Besætning, hvilket Arbeide efter Aftale eller Signal Nat eller Dag, til alle Tider blev iværksat af de Danske, medens de Franske opsatte som oftest at executere en Ordre, som blev given, naar det var mørkt, indtil det blev Dag og Mandskabet havde udhvilet og spist Frokost«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).[24]Det engelske Expeditionskorps bestod af: 1738 Officerer og 37,481 Menige; ialt 39,219 Mand. I denne Styrke var indbefattet: 2000 Mand Ryttere, 16 Kompagnier Artilleri, en Afdeling ridende Artilleri, 300 militære Haandværkere og en Vognpark. (Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837).[25]Sir John Hope indtog Station udfor Walcheren omtrent 7 Kvartmil længere til Søs end den Høistkommanderende; den 29. og 30. Juli stødte Sir Eyre Coote med den venstre Fløj af Expeditionskorpset til Hovedkvarteret, Dagen efter ankrede Marquis’en af Huntley udfor Kadzand, og endelig gik General Grosvenor’s Division, der kom fra Harwich, tilankers i Roompot den 1. August.[26]Kapitain Peake af Marinen og Kapitain Squire af Ingeniørerne.[27]Ved Bombardementet led de engelske Skibe kun ringe Havari paa Skrog og Reisning og mistede kun faa Folk, (9 Døde og 47 Saarede). Derimod anrettede Beskydningen stor Skade i Byen; 2 Kirker, Raadhuset og c. 200 private Huse bleve ødelagte eller ramte af engelske Kugler, og c. 300 af Byens Indvaanere dræbtes eller saaredes.[28]Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[29]Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837.[30]Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837.[31]Den engelske Eskadre havde under Indseilingen et Tab af 2 Døde og 11 Saarede.[32]I en Rapport til Admiralitetet, dateret Orlogskibet »Pultusk« til Ankers ved Antwerpen den 10. August 1809, skriver v. Dockum: »Nu er her kommen til Vogns, Fods og Hest en Del franske Tropper, over 20,000 Mand, og daglig ankommer flere. Generallieutenant Rampon, som i Søndags kom og har taget Kommandoen, berettede hos Admiralen, at han paa 7de Dag ikke havde været af sin Kjole, og at Tropperne havde marcheret over 20 lieus daglig.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1618, Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[33]v. Dockum skriver herom: »De franske Orlogsskibe seilede til Antwerpen, hvor Prindsen af Pontecorvo som oftest indbød Admiral Missiessy og mig til Taffels, og kom en Gang til Middagsbordet om Aftenen Kl. 10 og en anden Gang Kl. 11¼, formedelst Prindsens Ophold ved en Rekognoscering«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte Optegnelser i Manuskript).[34]Den fugtige Luft og Uddunstningerne fra Moserne og Marsken, naar Plantedelene om Sommeren gaa i Forraadnelse, fremkalder Klimatfeber i disse Egne. Sygdommen kaldes Polderfeber, og alle Beboerne blive til visse Tider af Aaret paavirkede deraf, dog kun i ringe Grad, naar de ere fødte under disse klimatiske Forhold, hvorimod Sygdommen for Fremmede kan have meget farlige Følger.Af samme Aarsag lagde den franske Regjering heller ikke regulære franske Tropper i Garnison i disse Egne, men benyttede saavidt muligt Udlændinge til denne Tjeneste.[35]I den første Uge af September forefaldt der 2-300 Dødsfald imellem Soldaterne; de Syges Antal var løbet op til 8194 Mand, og af disse vare allerede 1400 sendte hjem til England, hvor en stor Del af dem døde paa Hospitalerne.[36]Archiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836. Den originale franske Skrivelse er ikke bleven fundet i Marineministeriets Arkiv i Paris.[37]J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809. Kjøbenhavn 1847.[38]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[39]Prindsen af Pontecorvo.[40]Indkomne Sager 1809, Nr. 1695; Rapport til Admiralitetet fra Kapitainlieutenant Fasting. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[41]Indkomne Sager 1809, Nr. 1780. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[42]De to Linieskibe, der bestemtes til dette Forsøg, vare »Dalmate« (Kontre-Admiral Courand) og »Anversois«. Det første af disse skulde ligge ved Osterwald, tæt nedenfor Antwerpen, det andet udenfor »maison bleue,« en Mils Vei længere nede paa Floden. Skibene skulde fortøies paa almindelig Maade, dog med kattede Ankre og med Kjæder paa Ankrene i Stedet for Touge af Hensyn til Drivisen.[43]Indkomne Sager 1809, Nr. 2110. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[44]Vice-Admiral Villeneuve tog sig selv af Dage den 22. April 1806 i et Hotel i Rennes, hvor han var taget ind efter sin Tilbagekomst fra England. (Archives du ministère de la marine, Paris).[45]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[46]Admiralitetsordre af 2. Oktober 1809. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2, pag. 1463. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[47]Sekondlieutenanterne Flor, Wilckens og Braag, samt Maanedslieutenanterne Mou og Bluhme.[48]Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1809, Nr. 2 pag. 1558. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[49]Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2 pag 1465. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[50]Der etableredes 3 Divisioner af Kanonbrigger, Kanonbaade og andre Smaafartøier under franske Chefer. To Kontre-Admiraler og en capitaine de vaisseau havde Kommandoen. (Indkomne Sager 1809, Nr. 2457, Rapport fra Kommandørkapitain v. Dockum).Den danske Deling under Fasting udgjorde en 4de Division med Kapitainlieutenanterne Stephansen og Flensborg som Sektionschefer. Lieutenanterne Evers, Recke, Mecklenborg, Wilckens, Voigt og Bluhme forrettede Tjeneste der ombord. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[51]Ordren om at sprænge Vliessingens Dokker i Luften kom til Udførelse den 10. December 1809 under Ledelse af Kontre-Admiral Otway. 600 Matroser og Haandværkere under Kapitainerne Henderson, Moore og Tomlinson havde udført de nødvendige Forarbeider, og de anvendte Miner vare konstruerede af Oberstlieutenant af Ingeniørerne Pilkington.[52]Den engelske Expeditions samlede Tab udgjorde:Officerer.Menige.Faldne799Døde af Klimatfeber i Holland202041Døde hjemme401859Deserterede»84Afskedigede»25674108Tidlig paa Aaret 1810 fandtes endnuaf Syge paa engelske Hospitaler2171129628415404Officerer284Ialt:15688(Naval history of Great Britain by E. Brenton, London 1837).[53]Pierre Louis L’Hermitte eller L’hermitte udnævntes til Kontre-Admiral 23. November 1809. (Archives du ministère de la marine, Paris).[54]Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[55]Maanedslieutenant Kaiser’s Rapport om denne Begivenhed er i det væsentlige enslydende med den ovenfor gjengivne.[56]Skrivelse fra Admiral Missiessy til Marineministeren dateret 28. Januar 1810.[57]Bureau des officiers militaires, minutes de lettres 1809, pag. 60. (Archives du ministère de la marine. Paris).[58]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[59]Det ovenfor omtalte Mytteriforsøg i Vliessingen, der fandt Sted den 25. Januar 1810, er i Admiralens egne Optegnelser ved en Feiltagelse henlagt til Aaret 1811. Den urigtige Tidsangivelse er fra denne Kilde optaget i Arkiv for Søvæsenet 8. Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet) og findes ligeledes hos J. v. Ræder i hans Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809.[60]De af Kanonbriggernes Mandskab udtagne Folk »blev sat i Bøien, og blev de 2de Dage efter hinanden straffet hver med 50 Slag af Katte«. (Rapport til Admiralitetet fra Kommandørkapitain v. Dockum, dateret Rupel den 26. Marts 1810).[61]Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Rapport til Admiralitetet fra Kommandørkapitain v. Dockum. Rapporten indeholder som Bilag: Indberetningerne fra Maanedslieutenanterne Ring og Kaiser, samt endvidere Kopi af den franske Marineministers Skrivelse til Admiral Missiessy, dateret Paris den 5. Februar 1810. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[62]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[63]»Da Vinteren var forbi«, — skriver v. Dockum — »befandtes, at disse Skibe var kommen paa Grund, fordi Isens Presning havde foraarsaget, at Fortøiningerne var gaaet med, eller at Kjættinger eller Tougene vare sprungne, og at Skibene desaarsag havde mistet en Del af deres Ror, Forstevn og Kobberhud, og for hvilket Havari paa Skibsskroget de Skibe, som laa ved Rupel, var bleven forskaanet«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).[64]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[65]Keiseren havde om Formiddagen foretaget en Tur til Hest i Omegnen for at inspicere forskjellige Batteri-Anlæg. Da han noget senere end paatænkt kom tilbage til Byen, tog han sit Uhr op af Lommen og opgav Besøget for den Dag med de Ord:»Il est trop tard pour voir le Danois; — il ne faut pas negliger l’impératrice.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen, Efterladte Optegnelser i Manuskript).[66]Det keiserlige Følge bestod ved denne Leilighed af: Kongen af Westphalen, Hertuginden af Montebello, Keiserindens Kammerherre Mr. Dutellier, Admiral Missiessy og flere.[67]Faldrebet var i Datidens Krigsskibe meget primitivt. — »Ombord i »Pultusk« vare Faldrebstrapperne paa fransk Vis sammennaiede af Hytte- og Kuletrapperne, hvorpaa var slagen Nogle Stræbere for at vise Trappen ud fra Skibet, og et Træ-Lændværk. Med disse Remedier var Trappen smal og noget steil.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).[68]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[69]»Mandskabet var saaledes ved idelig Manøvre vant til løse Talliereb paa Stænge- og Bramvant; Jollerne til Merse- og Bramræer samt Bramstænger vare altid paastukne og fangede ind til Stængerne. Stænge-Vinderebene var et Kabeltoug, som var hevet saa stift, at Slutholterne altid kunde trækkes ud, Ræerne havde løse Rakker,«.. o. s. v. o. s. v. Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[70]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[71]De franske Matrosers Uniform bestod i Aaret 1810 af: Blaa Benklæder og blaa Trøie med Hornknapper. Paa Knapperne et Anker og to Sabler overkors; rød Undertrøie, rund Hat og sort Halstørklæde. (Archives du ministère de la marine, Paris).[72]»Blandt Officererne tildrog sig især Lieutenant Obelitz Keiserens Opmærksomhed ved det sjeldne Udtryk af Godmodighed og Blidhed, der lyste af hans Ansigt. Keiserens Blik hvilede længe med Velbehag paa ham: »Qui est ce beau jeune homme?« spurgte han v. Dockum«. — (Archiv for Søvæsenet, 8. Bind, Kjøbenhavn 1836).[73]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[74]Denne usædvanlige Maade at blive hyldet paa undgik ikke Napoleons Opmærksomhed, og han udtalte senere, at han syntes godt om Klangen i det danske »Hurra.«[75]Indkomne Sager 1810, Nr. 983. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[76]Admiral J. v Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[77]Linieskibene: Dalmate, Anversois, Pultusk og Dantzick.[78]Officiers militaires: (Archives du ministère de la marine, Paris).[79]Foruden de to danske Chefer bleve ved denne Leilighed Admiralens Flagkapitain, en Linieskibschef, nogle enkelte andre franske Officerer samt Chefen for en hollandsk Korvet dekorerede. Indkomne Sager 1810, Nr. 1509. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[80]Allerede i længere Tid, endog i Aaret 1809, havde der jevnlig fundet Desertioner Sted fra begge de danske Linieskibe. Da v. Dockum fik Underretning om, at der ombord paa Kapere i Ostende, Calais og flere andre Steder paa Kysten fandtes danske Matroser, antog han nok, at der imellem disse Folk maatte findes nogle af »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Desertører, og afsendte derfor Maanedslieutenant Kaiser til de nærmeste franske Havne, forsynet med Lister over de manglende Folk for om muligt at faa fat paa dem igjen.For endvidere at bøde paa denne Afgang havde de danske Konsuler i Søstæderne Ordre til at sende Folk til Komplettering af Besætningerne. Det lader imidlertid til, at denne Komplettering ikke var videre bevendt; thi v. Dockum beklager sig til Admiralitetet over, at den eneste Mand, der ved konsular Foranstaltning blev ham sendt, kom fra Amsterdam og viste sig at være en forulykket Kancellist fra Bergen ved Navn Johan Christian Klerk. Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[81]Indkomne Sager 1810, Nr. 2093. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[82]Admiralitetsskrivelse af 6. November 1810. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 2, pag 1981. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[83]Afløsningsstyrken bestod af: Kapitainlieutenant Kaas, Maaneds-Premierlieutenanterne Ravn og Block, Sekondlieutenanterne Warendorff, Sletting og Aschehoug, samt Maanedslieutenanterne Madsen og Dienhoff. Hertil kom endvidere: 1 Overkanoner, 1 Kanoner, 3 Underkanonerer, 2 Høibaadsmænd, 1 Skibmand, 1 Overtømmermand, 3 Tømmermænd og ca. 300 Matroser. (Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810, Nr. 2, pag 2064. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[84]Indkomne Sager 1810, Nr. 2532. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[85]v. Dockum fortæller, at da han henvendte sig til Hertugen af Decrès for at skaffe sine Folk varmt Tøi til Vinterbrug, svarede Ministeren, »at han for Øieblikket ikke havde Penge i Cassa, men at jeg paa hans Excellences Regning maatte tage paa Kredit det fornødne til Mandskabets Klædning, hos hvilken Kjøbmand i Vliessingen eller Antwerpen at jeg vilde.Men Kjøbmændene svarede, at de intet vilde kreditere Marineministeren eller den franske Regjering, men at de vilde paa mit Navn eller min Regjerings Navn levere alt, hvad jeg ønskede.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).[86]Ordre fra Marineministeren, dateret Paris 29. Oktober 1810. (Archives du ministère de la marine, Paris).[87]Det skyldtes et Uheld, at Basinerne ikke bleve færdige i rette Tid. »Basinet i Antwerpen,« — skriver v. Dockum i en Rapport til Admiralitetet af 6. December 1810, — »er saa vidt i Stand, at Vandet er løbet derind, men da Dæmningen til Hælvten var udgravet, voxede Vandet om Natten saa høit, at det bortskyllede den anden halve Del af samme og fyldte Basinet saaledes, at Vandet stod 2 Fod over Sluserne.« (Indkomne Sager 1810, Nr. 3017. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[88]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[89]v. Dockum blev ved Admiralitetsskrivelse af 8. Februar 1810 underrettet om, at det »havde behaget Hs. Majestæt Kongen allernaadigst at udnævne ham til Kommandør«. (Admiralitets- og Kommisariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 1 pag 125).[90]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[91]General Duroc var »grand maréchal du palais.« (Archives du ministère de la marine, Paris).[92]Indkomne Sager 1811, Nr. 161. Rapport fra Kommandør v. Dockum. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[93]Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag 515. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[94]De to Linieskibes Officersbesætning vilde komme til at bestaa af:»Dalmate«: Kapitain Mossin, Chef; Kapitainlieutenant Halling, Premierlieutenant Bruun, Maanedspremierlieutnanterne Grau og Seidelin, Sekondlieutenanterne Wiese, Findt, Obelitz og Gandil.»Albanais«: Kapitain Fabricius, Chef; Kapitainlieutenant Uldall, Premierlieutenanterne Cederfeldt og Kinck; Maanedspremierlieutenant Lange, Sekondlieutenanterne Fønss, Smidten, Bertouch og Borck.(Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag 67-68, Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[95]Indkomne Sager 1811, Nr. 1191. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[96]v. Dockum skriver i en Rapport til Admiralitetet, dateret Vliessingen 26. August 1811:»Nu bestaar Flaaden her af 6 Skibe paa 84 Kanoner og 10 Skibe paa 74 Kanoner. Næste Uge ventes hertil fra Antwerpen det 17de Skib, paa 84 Kanoner, som er tiltaklet, det 18de Skib paa 74 Kanoner er løben af Stabelen, og det 19de Skib er færdigt til at løbe af«. (Indkomne Sager 1811 Nr. 2548. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[97]Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 p. 1243. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[98]Cirkulære fra Admiralitetet til Skibscheferne af 16. Juli 1811. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 p. 2002. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[99]Keiser Napoleons Besøg paa Scheldeflaaden er i Admiralens egne Optegnelser ved en Feiltagelse henlagt til Foraaret 1812. Den feilagtige Tidsangivelse er fra denne Kilde optaget i Arkiv for Søvæsenet 8. Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet) og findes ligeledes hos J. v. Ræder i hans »Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809.«[100]Kapitain Wleugel indberetter under 28. September 1811 til Admiralitetet følgende om Keiserens Besøg ombord i »Dantzick«.»Keiser Napoleon har den 24. September taget Flaaden paa Schelden i Øiesyn. Iblandt flere Skibe, som han beærede med sin Nærværelse, var han og ombord paa »Dantzick« og ytrede megen Tilfredshed med samme Skibs Mandskab. Han forblev i Orlogsskibet »Charlemagne« til den 27. om Morgenen, da han gik i Land i Vliessingen. Medens hans Ophold i Flaaden havde vi haard Kuling af VSV, saa alle Skibene laa for 3 Ankere og med strøgne Stænger og Ræer.« (Indkomne Sager 1811 Nr. 2731. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[101]Indkomne Sager 1811, Nr. 2871. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[102]Arkiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836.[103]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[104]Indkomne Sager 1811, Nr. 3322. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[105]Wleugel modtog gjennem en Admiralitetsskrivelse af 29. December 1810 Underretning om sin Udnævnelse til karakteriseret Kommandørkapitain. (Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 2 pag 2431).[106]Skrivelse fra Marineministeren til Vice-Admiral Missiessy dateret Paris den 18. Juni 1811. (Archives du ministère de la marine, Paris).[107]Indkomne Sager 1811 Nr. 3320. Ansøgning fra Kommandørkapitain Wleugel, dateret Antwerpen, den 19. November 1811. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[108]Admiralitetsskrivelse af 10. December 1811. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 pag 3229. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[109]Indkomne Sager 1812 Nr. 163. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[110]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[111]Archives du ministère de la marine, Paris.[112]Extrait des minutes de la secrétairerie d’Etat. (Archives du ministère de la marine, Paris).[113]Indkomne Sager 1812 Nr. 670. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[114]Archives du ministère de la marine, Paris.[115]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser i Manuskript).[116]Admiralitetsskrivelse af 23. Januar 1810. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 1 pag 73. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[117]Indkomne Sager 1812 Nr. 1557, Maanedslieutenanternes Ansøgning til Admiralitetet af 29. Februar 1812. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[118]Indkomne Sager 1812 Nr. 1557. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.Maanedslieutenanterne havde desuagtet ikke Held med sig, idet en kongelig Resolution af 1. Juli 1812 afslog deres Andragende.(Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1812 Nr. 2 pag 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[119]De 7 sidstbyggede Linieskibe vare: la Conquerant, l’Auguste, le Pacificateur, l’Illustre, le Gaulois og le Trajan, samt det hollandske Linieskib le Hollandais.[120]Indkomne Sager 1812 Nr. 1225. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[121]Skrivelse fra Kapitain Mossin til Admiralitetet, dateret Antwerpen den 2. Marts 1812. Indkomne Sager 1812 Nr. 686. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[122]Indkomne Sager 1812 Nr. 1981 (Pro Memoria fra Kapitain Fabricius af 25. Juli 1812), og indkomne Sager 1812 Nr. 2214 (Pro Memoria fra Kapitain Mossin af 2. September 1812), Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[123]Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Rapport fra Kapitain Bille til Admiralitetet af 20. Februar 1813 om denne Sag med Titel: »Kongelige danske Søofficerers Forhandlinger i Antwerpen i Anledning af et Offer til Keiseren«. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).[124]Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[125]Archives du ministère de la marine, Paris.[126]»Vi modtog pludselig Ordre« — fortæller v. Dockum — øieblikkelig at reise med hele Mandskabet til Kjøbenhavn, hvortil vi manglede Penge og maatte efterlade os alt i Antwerpen; og endskjøndt at Pengevæsenet i Danmarks Rige ikkun var maadeligt, saa kappedes Hollænderne dog i den Tid at forstrække os paa Vexler over 70,000 fr., hvilken Sum, da Vexlerne indløb hertil, Regjeringen ikke kunde udbetale, men kort efter indløb en Sum til Kongen, hvoraf Finantsministeren, Geheimeraad, Statsminister, Schimmelmann fik Ordre ved mig efter Kongens Befaling at afbetale benævnte Vexler«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte Optegnelser i Manuskript).[127]Hjemsendelsen var ordnet paa følgende Maade:Den 15. April 1813 afmarcherede den første Afdeling, bestaaende af Besætningen af Linieskibet »Dantzick«, under Kommando af Kapitainlieutenant M. Bille, Premierlieutenant Schultz o. s. v. Den 17. April fulgte »Albanais’s« Besætning efter, under Kapitainlieutenant Cederfeldt, Sekondlieutenant Tuxen o. s. v.; den 19. April afmarcherede Besætningen fra »Dalmate«, under Kapitainlieutenant Evers, og endelig forlod »Pultusk’s« Besætning Antwerpen den 21. April, under Kommando af Kapitain W. Kaas, Kapitainlieutenant Krieger o. s. v.[128]Indkomne Sager 1813, Nr. 1320. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.[129]Efter 1813 tilbragte v. Dockum sine Dage i Ro. Efter at de Officerer, der før hans Udnævnelse til Admiral havde været hans Formænd, atter havde taget deres Plads foran ham i Marinen, avancerede han den 20. Februar 1820 til virkelig Kommandør og erholdt Kommando over Søetatens 2den Division.Han forfremmedes derefter i 1825 til virkelig Kontre-Admiral, blev 1826 Kommandør af Dannebrog og benaadedes i November 1828 med Dannebrogsordenens Storkors. I April 1833 udnævntes han til Vice-Admiral.Han døde 10. December 1834 i en Alder af henved 82 Aar. (Archiv for Søvæsenet 8. Bind: Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet. Kjøbenhavn 1836).

FOOTNOTES

[1]Indkomne Sager 1809, Nr. 289. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[2]Da den engelske Flaade i August 1807 ankom til Sundet, blev ogsaa Batteriet »Prøvesten« sat i Forsvarsstand, og v. Dockum udnævntes til Chef for dette og nogle Blokskibe (Admiralitetsordre af 10. August 1807). Han vedblev at føre Kommando over Batteriet indtil Februar 1809.

[3]Admiralitetsordrer af 27. og 28. Februar 1809. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag 304 og 314. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[4]Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809. Nr. 1. pag. 314-316. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[5]Fregatten »St. Thomas« i Aaret 1796. Fregatten »Kronborg« i Aaret 1798.

[6]Sekondlieutenanterne: Prütz, Rosenstand, Tuxen, Frederiksen, Voigt og Horn, samt Maanedslieutenanterne Søderberg, Meck, Cortnum og Ring. Ved Admiralitetsskrivelse af 28. Februar 1809 fik dernæst følgende Officerer Ordre til at holde sig klar til Hjemreise fra fransk Tjeneste: Premierlieutenanterne Holsten og Falsen, Maanedslieutenanterne Sneedorff, Grove og Zahrtmann, samt Kadetterne Fisker, Brown, Andersen, Eriksen, Duntzfelt og Holm.

[7]Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog Nr. 1 for 1809 pag. 304-306. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[8]Indkomne Sager 1809, Nr. 594. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[9]Sekondlieutenant Tuxen: Reise-Journal fra Kjøbenhavn til Vliessingen 1809. (Manuskript).

[10]Indkomne Sager 1809, Nr. 580. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[11]Indkomne Sager 1809, Nr. 580 Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[12]Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[13]Især spanske Fanger, og blandt dem Levningerne af Romanas Division.

[14]Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[15]Indkomne Sager 1809, Nr. 732. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[16]Indkomne Sager 1809, Nr. 914. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[17]Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[18]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[19]Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[20]»I disse Dage«, — skriver v. Dockum under 24. Mai 1809 — »bekom ethvert Skib 500 Gylden til Deling for sit Mandskab, og den Kvartermester, som stod med Flagkapitainen for at styre den Chaluppe, Kongen var udi, fik et Guld Repeteruhr. Admiralens Adjutant fik en Gulddaase med Kongens Chiffer besat med Diamanter, og den ældste af de her under vor Admirals Kommando liggende hollandske Fregatchefer, som allerede havde det hollandske Kors-Orden, fik samme Orden tilsendt med Diamanter besat.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1129. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[21]Indkomne Sager 1809, Nr. 1122. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[22]Om den tidligere nævnte Skibstype — de franske Kanonbrigger (canonnières) — giver v. Dockum følgende Oplysninger i en Rapport til Admiralitetet: »Disse Brigger havde fuld Brig-Takkelage og vare armerede med 1 à 2 36 ℔ Kanoner agter og for og 2 Stykker 36 ℔ Kanoner paa hver Side. De stak c. 7 Fod og vare kun maadelige Seilere. De vare ikke saa praktiske som Kanonbaadene hjemme, da de paa Grund af deres temmelig svære Reisning vanskelig kunde roes frem, naar der var lidt Vind imod«. (Indkomne Sager 1809, Nr. 950. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[23]»Dag og Nat« — skriver v. Dockum — »opkastede vi paa forskjellige Punkter Batterier og bragte dertil fra Skibene Kanoner, Ammunition og Besætning, hvilket Arbeide efter Aftale eller Signal Nat eller Dag, til alle Tider blev iværksat af de Danske, medens de Franske opsatte som oftest at executere en Ordre, som blev given, naar det var mørkt, indtil det blev Dag og Mandskabet havde udhvilet og spist Frokost«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[24]Det engelske Expeditionskorps bestod af: 1738 Officerer og 37,481 Menige; ialt 39,219 Mand. I denne Styrke var indbefattet: 2000 Mand Ryttere, 16 Kompagnier Artilleri, en Afdeling ridende Artilleri, 300 militære Haandværkere og en Vognpark. (Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837).

[25]Sir John Hope indtog Station udfor Walcheren omtrent 7 Kvartmil længere til Søs end den Høistkommanderende; den 29. og 30. Juli stødte Sir Eyre Coote med den venstre Fløj af Expeditionskorpset til Hovedkvarteret, Dagen efter ankrede Marquis’en af Huntley udfor Kadzand, og endelig gik General Grosvenor’s Division, der kom fra Harwich, tilankers i Roompot den 1. August.

[26]Kapitain Peake af Marinen og Kapitain Squire af Ingeniørerne.

[27]Ved Bombardementet led de engelske Skibe kun ringe Havari paa Skrog og Reisning og mistede kun faa Folk, (9 Døde og 47 Saarede). Derimod anrettede Beskydningen stor Skade i Byen; 2 Kirker, Raadhuset og c. 200 private Huse bleve ødelagte eller ramte af engelske Kugler, og c. 300 af Byens Indvaanere dræbtes eller saaredes.

[28]Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[29]Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837.

[30]Naval history of Great Britain by E. Brenton. London 1837.

[31]Den engelske Eskadre havde under Indseilingen et Tab af 2 Døde og 11 Saarede.

[32]I en Rapport til Admiralitetet, dateret Orlogskibet »Pultusk« til Ankers ved Antwerpen den 10. August 1809, skriver v. Dockum: »Nu er her kommen til Vogns, Fods og Hest en Del franske Tropper, over 20,000 Mand, og daglig ankommer flere. Generallieutenant Rampon, som i Søndags kom og har taget Kommandoen, berettede hos Admiralen, at han paa 7de Dag ikke havde været af sin Kjole, og at Tropperne havde marcheret over 20 lieus daglig.« (Indkomne Sager 1809, Nr. 1618, Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[33]v. Dockum skriver herom: »De franske Orlogsskibe seilede til Antwerpen, hvor Prindsen af Pontecorvo som oftest indbød Admiral Missiessy og mig til Taffels, og kom en Gang til Middagsbordet om Aftenen Kl. 10 og en anden Gang Kl. 11¼, formedelst Prindsens Ophold ved en Rekognoscering«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte Optegnelser i Manuskript).

[34]Den fugtige Luft og Uddunstningerne fra Moserne og Marsken, naar Plantedelene om Sommeren gaa i Forraadnelse, fremkalder Klimatfeber i disse Egne. Sygdommen kaldes Polderfeber, og alle Beboerne blive til visse Tider af Aaret paavirkede deraf, dog kun i ringe Grad, naar de ere fødte under disse klimatiske Forhold, hvorimod Sygdommen for Fremmede kan have meget farlige Følger.Af samme Aarsag lagde den franske Regjering heller ikke regulære franske Tropper i Garnison i disse Egne, men benyttede saavidt muligt Udlændinge til denne Tjeneste.

Af samme Aarsag lagde den franske Regjering heller ikke regulære franske Tropper i Garnison i disse Egne, men benyttede saavidt muligt Udlændinge til denne Tjeneste.

[35]I den første Uge af September forefaldt der 2-300 Dødsfald imellem Soldaterne; de Syges Antal var løbet op til 8194 Mand, og af disse vare allerede 1400 sendte hjem til England, hvor en stor Del af dem døde paa Hospitalerne.

[36]Archiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836. Den originale franske Skrivelse er ikke bleven fundet i Marineministeriets Arkiv i Paris.

[37]J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809. Kjøbenhavn 1847.

[38]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[39]Prindsen af Pontecorvo.

[40]Indkomne Sager 1809, Nr. 1695; Rapport til Admiralitetet fra Kapitainlieutenant Fasting. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[41]Indkomne Sager 1809, Nr. 1780. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[42]De to Linieskibe, der bestemtes til dette Forsøg, vare »Dalmate« (Kontre-Admiral Courand) og »Anversois«. Det første af disse skulde ligge ved Osterwald, tæt nedenfor Antwerpen, det andet udenfor »maison bleue,« en Mils Vei længere nede paa Floden. Skibene skulde fortøies paa almindelig Maade, dog med kattede Ankre og med Kjæder paa Ankrene i Stedet for Touge af Hensyn til Drivisen.

[43]Indkomne Sager 1809, Nr. 2110. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[44]Vice-Admiral Villeneuve tog sig selv af Dage den 22. April 1806 i et Hotel i Rennes, hvor han var taget ind efter sin Tilbagekomst fra England. (Archives du ministère de la marine, Paris).

[45]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[46]Admiralitetsordre af 2. Oktober 1809. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2, pag. 1463. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[47]Sekondlieutenanterne Flor, Wilckens og Braag, samt Maanedslieutenanterne Mou og Bluhme.

[48]Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1809, Nr. 2 pag. 1558. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[49]Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog for 1809, Nr. 2 pag 1465. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[50]Der etableredes 3 Divisioner af Kanonbrigger, Kanonbaade og andre Smaafartøier under franske Chefer. To Kontre-Admiraler og en capitaine de vaisseau havde Kommandoen. (Indkomne Sager 1809, Nr. 2457, Rapport fra Kommandørkapitain v. Dockum).Den danske Deling under Fasting udgjorde en 4de Division med Kapitainlieutenanterne Stephansen og Flensborg som Sektionschefer. Lieutenanterne Evers, Recke, Mecklenborg, Wilckens, Voigt og Bluhme forrettede Tjeneste der ombord. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

Den danske Deling under Fasting udgjorde en 4de Division med Kapitainlieutenanterne Stephansen og Flensborg som Sektionschefer. Lieutenanterne Evers, Recke, Mecklenborg, Wilckens, Voigt og Bluhme forrettede Tjeneste der ombord. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[51]Ordren om at sprænge Vliessingens Dokker i Luften kom til Udførelse den 10. December 1809 under Ledelse af Kontre-Admiral Otway. 600 Matroser og Haandværkere under Kapitainerne Henderson, Moore og Tomlinson havde udført de nødvendige Forarbeider, og de anvendte Miner vare konstruerede af Oberstlieutenant af Ingeniørerne Pilkington.

[52]Den engelske Expeditions samlede Tab udgjorde:Officerer.Menige.Faldne799Døde af Klimatfeber i Holland202041Døde hjemme401859Deserterede»84Afskedigede»25674108Tidlig paa Aaret 1810 fandtes endnuaf Syge paa engelske Hospitaler2171129628415404Officerer284Ialt:15688(Naval history of Great Britain by E. Brenton, London 1837).

[52]Den engelske Expeditions samlede Tab udgjorde:

(Naval history of Great Britain by E. Brenton, London 1837).

[53]Pierre Louis L’Hermitte eller L’hermitte udnævntes til Kontre-Admiral 23. November 1809. (Archives du ministère de la marine, Paris).

[54]Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[55]Maanedslieutenant Kaiser’s Rapport om denne Begivenhed er i det væsentlige enslydende med den ovenfor gjengivne.

[56]Skrivelse fra Admiral Missiessy til Marineministeren dateret 28. Januar 1810.

[57]Bureau des officiers militaires, minutes de lettres 1809, pag. 60. (Archives du ministère de la marine. Paris).

[58]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[59]Det ovenfor omtalte Mytteriforsøg i Vliessingen, der fandt Sted den 25. Januar 1810, er i Admiralens egne Optegnelser ved en Feiltagelse henlagt til Aaret 1811. Den urigtige Tidsangivelse er fra denne Kilde optaget i Arkiv for Søvæsenet 8. Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet) og findes ligeledes hos J. v. Ræder i hans Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809.

[60]De af Kanonbriggernes Mandskab udtagne Folk »blev sat i Bøien, og blev de 2de Dage efter hinanden straffet hver med 50 Slag af Katte«. (Rapport til Admiralitetet fra Kommandørkapitain v. Dockum, dateret Rupel den 26. Marts 1810).

[61]Indkomne Sager 1810, Nr. 661. Rapport til Admiralitetet fra Kommandørkapitain v. Dockum. Rapporten indeholder som Bilag: Indberetningerne fra Maanedslieutenanterne Ring og Kaiser, samt endvidere Kopi af den franske Marineministers Skrivelse til Admiral Missiessy, dateret Paris den 5. Februar 1810. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[62]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[63]»Da Vinteren var forbi«, — skriver v. Dockum — »befandtes, at disse Skibe var kommen paa Grund, fordi Isens Presning havde foraarsaget, at Fortøiningerne var gaaet med, eller at Kjættinger eller Tougene vare sprungne, og at Skibene desaarsag havde mistet en Del af deres Ror, Forstevn og Kobberhud, og for hvilket Havari paa Skibsskroget de Skibe, som laa ved Rupel, var bleven forskaanet«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[64]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[65]Keiseren havde om Formiddagen foretaget en Tur til Hest i Omegnen for at inspicere forskjellige Batteri-Anlæg. Da han noget senere end paatænkt kom tilbage til Byen, tog han sit Uhr op af Lommen og opgav Besøget for den Dag med de Ord:»Il est trop tard pour voir le Danois; — il ne faut pas negliger l’impératrice.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen, Efterladte Optegnelser i Manuskript).

»Il est trop tard pour voir le Danois; — il ne faut pas negliger l’impératrice.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen, Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[66]Det keiserlige Følge bestod ved denne Leilighed af: Kongen af Westphalen, Hertuginden af Montebello, Keiserindens Kammerherre Mr. Dutellier, Admiral Missiessy og flere.

[67]Faldrebet var i Datidens Krigsskibe meget primitivt. — »Ombord i »Pultusk« vare Faldrebstrapperne paa fransk Vis sammennaiede af Hytte- og Kuletrapperne, hvorpaa var slagen Nogle Stræbere for at vise Trappen ud fra Skibet, og et Træ-Lændværk. Med disse Remedier var Trappen smal og noget steil.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[68]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[69]»Mandskabet var saaledes ved idelig Manøvre vant til løse Talliereb paa Stænge- og Bramvant; Jollerne til Merse- og Bramræer samt Bramstænger vare altid paastukne og fangede ind til Stængerne. Stænge-Vinderebene var et Kabeltoug, som var hevet saa stift, at Slutholterne altid kunde trækkes ud, Ræerne havde løse Rakker,«.. o. s. v. o. s. v. Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[70]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[71]De franske Matrosers Uniform bestod i Aaret 1810 af: Blaa Benklæder og blaa Trøie med Hornknapper. Paa Knapperne et Anker og to Sabler overkors; rød Undertrøie, rund Hat og sort Halstørklæde. (Archives du ministère de la marine, Paris).

[72]»Blandt Officererne tildrog sig især Lieutenant Obelitz Keiserens Opmærksomhed ved det sjeldne Udtryk af Godmodighed og Blidhed, der lyste af hans Ansigt. Keiserens Blik hvilede længe med Velbehag paa ham: »Qui est ce beau jeune homme?« spurgte han v. Dockum«. — (Archiv for Søvæsenet, 8. Bind, Kjøbenhavn 1836).

[73]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[74]Denne usædvanlige Maade at blive hyldet paa undgik ikke Napoleons Opmærksomhed, og han udtalte senere, at han syntes godt om Klangen i det danske »Hurra.«

[75]Indkomne Sager 1810, Nr. 983. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[76]Admiral J. v Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[77]Linieskibene: Dalmate, Anversois, Pultusk og Dantzick.

[78]Officiers militaires: (Archives du ministère de la marine, Paris).

[79]Foruden de to danske Chefer bleve ved denne Leilighed Admiralens Flagkapitain, en Linieskibschef, nogle enkelte andre franske Officerer samt Chefen for en hollandsk Korvet dekorerede. Indkomne Sager 1810, Nr. 1509. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[80]Allerede i længere Tid, endog i Aaret 1809, havde der jevnlig fundet Desertioner Sted fra begge de danske Linieskibe. Da v. Dockum fik Underretning om, at der ombord paa Kapere i Ostende, Calais og flere andre Steder paa Kysten fandtes danske Matroser, antog han nok, at der imellem disse Folk maatte findes nogle af »Pultusk’s« og »Dantzick’s« Desertører, og afsendte derfor Maanedslieutenant Kaiser til de nærmeste franske Havne, forsynet med Lister over de manglende Folk for om muligt at faa fat paa dem igjen.For endvidere at bøde paa denne Afgang havde de danske Konsuler i Søstæderne Ordre til at sende Folk til Komplettering af Besætningerne. Det lader imidlertid til, at denne Komplettering ikke var videre bevendt; thi v. Dockum beklager sig til Admiralitetet over, at den eneste Mand, der ved konsular Foranstaltning blev ham sendt, kom fra Amsterdam og viste sig at være en forulykket Kancellist fra Bergen ved Navn Johan Christian Klerk. Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

For endvidere at bøde paa denne Afgang havde de danske Konsuler i Søstæderne Ordre til at sende Folk til Komplettering af Besætningerne. Det lader imidlertid til, at denne Komplettering ikke var videre bevendt; thi v. Dockum beklager sig til Admiralitetet over, at den eneste Mand, der ved konsular Foranstaltning blev ham sendt, kom fra Amsterdam og viste sig at være en forulykket Kancellist fra Bergen ved Navn Johan Christian Klerk. Indkomne Sager 1809, Nr. 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[81]Indkomne Sager 1810, Nr. 2093. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[82]Admiralitetsskrivelse af 6. November 1810. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 2, pag 1981. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[83]Afløsningsstyrken bestod af: Kapitainlieutenant Kaas, Maaneds-Premierlieutenanterne Ravn og Block, Sekondlieutenanterne Warendorff, Sletting og Aschehoug, samt Maanedslieutenanterne Madsen og Dienhoff. Hertil kom endvidere: 1 Overkanoner, 1 Kanoner, 3 Underkanonerer, 2 Høibaadsmænd, 1 Skibmand, 1 Overtømmermand, 3 Tømmermænd og ca. 300 Matroser. (Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810, Nr. 2, pag 2064. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[84]Indkomne Sager 1810, Nr. 2532. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[85]v. Dockum fortæller, at da han henvendte sig til Hertugen af Decrès for at skaffe sine Folk varmt Tøi til Vinterbrug, svarede Ministeren, »at han for Øieblikket ikke havde Penge i Cassa, men at jeg paa hans Excellences Regning maatte tage paa Kredit det fornødne til Mandskabets Klædning, hos hvilken Kjøbmand i Vliessingen eller Antwerpen at jeg vilde.Men Kjøbmændene svarede, at de intet vilde kreditere Marineministeren eller den franske Regjering, men at de vilde paa mit Navn eller min Regjerings Navn levere alt, hvad jeg ønskede.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).

Men Kjøbmændene svarede, at de intet vilde kreditere Marineministeren eller den franske Regjering, men at de vilde paa mit Navn eller min Regjerings Navn levere alt, hvad jeg ønskede.« (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[86]Ordre fra Marineministeren, dateret Paris 29. Oktober 1810. (Archives du ministère de la marine, Paris).

[87]Det skyldtes et Uheld, at Basinerne ikke bleve færdige i rette Tid. »Basinet i Antwerpen,« — skriver v. Dockum i en Rapport til Admiralitetet af 6. December 1810, — »er saa vidt i Stand, at Vandet er løbet derind, men da Dæmningen til Hælvten var udgravet, voxede Vandet om Natten saa høit, at det bortskyllede den anden halve Del af samme og fyldte Basinet saaledes, at Vandet stod 2 Fod over Sluserne.« (Indkomne Sager 1810, Nr. 3017. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[88]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[89]v. Dockum blev ved Admiralitetsskrivelse af 8. Februar 1810 underrettet om, at det »havde behaget Hs. Majestæt Kongen allernaadigst at udnævne ham til Kommandør«. (Admiralitets- og Kommisariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 1 pag 125).

[90]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[91]General Duroc var »grand maréchal du palais.« (Archives du ministère de la marine, Paris).

[92]Indkomne Sager 1811, Nr. 161. Rapport fra Kommandør v. Dockum. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[93]Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag 515. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[94]De to Linieskibes Officersbesætning vilde komme til at bestaa af:»Dalmate«: Kapitain Mossin, Chef; Kapitainlieutenant Halling, Premierlieutenant Bruun, Maanedspremierlieutnanterne Grau og Seidelin, Sekondlieutenanterne Wiese, Findt, Obelitz og Gandil.»Albanais«: Kapitain Fabricius, Chef; Kapitainlieutenant Uldall, Premierlieutenanterne Cederfeldt og Kinck; Maanedspremierlieutenant Lange, Sekondlieutenanterne Fønss, Smidten, Bertouch og Borck.(Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag 67-68, Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[94]De to Linieskibes Officersbesætning vilde komme til at bestaa af:

»Dalmate«: Kapitain Mossin, Chef; Kapitainlieutenant Halling, Premierlieutenant Bruun, Maanedspremierlieutnanterne Grau og Seidelin, Sekondlieutenanterne Wiese, Findt, Obelitz og Gandil.»Albanais«: Kapitain Fabricius, Chef; Kapitainlieutenant Uldall, Premierlieutenanterne Cederfeldt og Kinck; Maanedspremierlieutenant Lange, Sekondlieutenanterne Fønss, Smidten, Bertouch og Borck.

»Dalmate«: Kapitain Mossin, Chef; Kapitainlieutenant Halling, Premierlieutenant Bruun, Maanedspremierlieutnanterne Grau og Seidelin, Sekondlieutenanterne Wiese, Findt, Obelitz og Gandil.

»Albanais«: Kapitain Fabricius, Chef; Kapitainlieutenant Uldall, Premierlieutenanterne Cederfeldt og Kinck; Maanedspremierlieutenant Lange, Sekondlieutenanterne Fønss, Smidten, Bertouch og Borck.

(Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 pag 67-68, Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[95]Indkomne Sager 1811, Nr. 1191. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[96]v. Dockum skriver i en Rapport til Admiralitetet, dateret Vliessingen 26. August 1811:»Nu bestaar Flaaden her af 6 Skibe paa 84 Kanoner og 10 Skibe paa 74 Kanoner. Næste Uge ventes hertil fra Antwerpen det 17de Skib, paa 84 Kanoner, som er tiltaklet, det 18de Skib paa 74 Kanoner er løben af Stabelen, og det 19de Skib er færdigt til at løbe af«. (Indkomne Sager 1811 Nr. 2548. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[96]v. Dockum skriver i en Rapport til Admiralitetet, dateret Vliessingen 26. August 1811:

»Nu bestaar Flaaden her af 6 Skibe paa 84 Kanoner og 10 Skibe paa 74 Kanoner. Næste Uge ventes hertil fra Antwerpen det 17de Skib, paa 84 Kanoner, som er tiltaklet, det 18de Skib paa 74 Kanoner er løben af Stabelen, og det 19de Skib er færdigt til at løbe af«. (Indkomne Sager 1811 Nr. 2548. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[97]Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets Kopibog 1811, Nr. 1 p. 1243. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[98]Cirkulære fra Admiralitetet til Skibscheferne af 16. Juli 1811. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 p. 2002. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[99]Keiser Napoleons Besøg paa Scheldeflaaden er i Admiralens egne Optegnelser ved en Feiltagelse henlagt til Foraaret 1812. Den feilagtige Tidsangivelse er fra denne Kilde optaget i Arkiv for Søvæsenet 8. Bind (Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet) og findes ligeledes hos J. v. Ræder i hans »Danmarks Krigs- og Politiske Historie fra 1807-1809.«

[100]Kapitain Wleugel indberetter under 28. September 1811 til Admiralitetet følgende om Keiserens Besøg ombord i »Dantzick«.»Keiser Napoleon har den 24. September taget Flaaden paa Schelden i Øiesyn. Iblandt flere Skibe, som han beærede med sin Nærværelse, var han og ombord paa »Dantzick« og ytrede megen Tilfredshed med samme Skibs Mandskab. Han forblev i Orlogsskibet »Charlemagne« til den 27. om Morgenen, da han gik i Land i Vliessingen. Medens hans Ophold i Flaaden havde vi haard Kuling af VSV, saa alle Skibene laa for 3 Ankere og med strøgne Stænger og Ræer.« (Indkomne Sager 1811 Nr. 2731. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[100]Kapitain Wleugel indberetter under 28. September 1811 til Admiralitetet følgende om Keiserens Besøg ombord i »Dantzick«.

»Keiser Napoleon har den 24. September taget Flaaden paa Schelden i Øiesyn. Iblandt flere Skibe, som han beærede med sin Nærværelse, var han og ombord paa »Dantzick« og ytrede megen Tilfredshed med samme Skibs Mandskab. Han forblev i Orlogsskibet »Charlemagne« til den 27. om Morgenen, da han gik i Land i Vliessingen. Medens hans Ophold i Flaaden havde vi haard Kuling af VSV, saa alle Skibene laa for 3 Ankere og med strøgne Stænger og Ræer.« (Indkomne Sager 1811 Nr. 2731. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[101]Indkomne Sager 1811, Nr. 2871. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[102]Arkiv for Søvæsenet 8de Bind. Kjøbenhavn 1836.

[103]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[104]Indkomne Sager 1811, Nr. 3322. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[105]Wleugel modtog gjennem en Admiralitetsskrivelse af 29. December 1810 Underretning om sin Udnævnelse til karakteriseret Kommandørkapitain. (Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 2 pag 2431).

[106]Skrivelse fra Marineministeren til Vice-Admiral Missiessy dateret Paris den 18. Juni 1811. (Archives du ministère de la marine, Paris).

[107]Indkomne Sager 1811 Nr. 3320. Ansøgning fra Kommandørkapitain Wleugel, dateret Antwerpen, den 19. November 1811. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[108]Admiralitetsskrivelse af 10. December 1811. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1811 Nr. 2 pag 3229. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[109]Indkomne Sager 1812 Nr. 163. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[110]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[111]Archives du ministère de la marine, Paris.

[112]Extrait des minutes de la secrétairerie d’Etat. (Archives du ministère de la marine, Paris).

[113]Indkomne Sager 1812 Nr. 670. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[114]Archives du ministère de la marine, Paris.

[115]Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen: (Efterladte Optegnelser i Manuskript).

[116]Admiralitetsskrivelse af 23. Januar 1810. Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1810 Nr. 1 pag 73. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[117]Indkomne Sager 1812 Nr. 1557, Maanedslieutenanternes Ansøgning til Admiralitetet af 29. Februar 1812. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[118]Indkomne Sager 1812 Nr. 1557. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.Maanedslieutenanterne havde desuagtet ikke Held med sig, idet en kongelig Resolution af 1. Juli 1812 afslog deres Andragende.(Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1812 Nr. 2 pag 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[118]Indkomne Sager 1812 Nr. 1557. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

Maanedslieutenanterne havde desuagtet ikke Held med sig, idet en kongelig Resolution af 1. Juli 1812 afslog deres Andragende.

(Admiralitets- og Kommissariats Kollegiets Kopibog 1812 Nr. 2 pag 1618. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[119]De 7 sidstbyggede Linieskibe vare: la Conquerant, l’Auguste, le Pacificateur, l’Illustre, le Gaulois og le Trajan, samt det hollandske Linieskib le Hollandais.

[120]Indkomne Sager 1812 Nr. 1225. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[121]Skrivelse fra Kapitain Mossin til Admiralitetet, dateret Antwerpen den 2. Marts 1812. Indkomne Sager 1812 Nr. 686. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[122]Indkomne Sager 1812 Nr. 1981 (Pro Memoria fra Kapitain Fabricius af 25. Juli 1812), og indkomne Sager 1812 Nr. 2214 (Pro Memoria fra Kapitain Mossin af 2. September 1812), Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[123]Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Rapport fra Kapitain Bille til Admiralitetet af 20. Februar 1813 om denne Sag med Titel: »Kongelige danske Søofficerers Forhandlinger i Antwerpen i Anledning af et Offer til Keiseren«. (Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn).

[124]Indkomne Sager 1813 Nr. 512. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[125]Archives du ministère de la marine, Paris.

[126]»Vi modtog pludselig Ordre« — fortæller v. Dockum — øieblikkelig at reise med hele Mandskabet til Kjøbenhavn, hvortil vi manglede Penge og maatte efterlade os alt i Antwerpen; og endskjøndt at Pengevæsenet i Danmarks Rige ikkun var maadeligt, saa kappedes Hollænderne dog i den Tid at forstrække os paa Vexler over 70,000 fr., hvilken Sum, da Vexlerne indløb hertil, Regjeringen ikke kunde udbetale, men kort efter indløb en Sum til Kongen, hvoraf Finantsministeren, Geheimeraad, Statsminister, Schimmelmann fik Ordre ved mig efter Kongens Befaling at afbetale benævnte Vexler«. (Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen; efterladte Optegnelser i Manuskript).

[127]Hjemsendelsen var ordnet paa følgende Maade:Den 15. April 1813 afmarcherede den første Afdeling, bestaaende af Besætningen af Linieskibet »Dantzick«, under Kommando af Kapitainlieutenant M. Bille, Premierlieutenant Schultz o. s. v. Den 17. April fulgte »Albanais’s« Besætning efter, under Kapitainlieutenant Cederfeldt, Sekondlieutenant Tuxen o. s. v.; den 19. April afmarcherede Besætningen fra »Dalmate«, under Kapitainlieutenant Evers, og endelig forlod »Pultusk’s« Besætning Antwerpen den 21. April, under Kommando af Kapitain W. Kaas, Kapitainlieutenant Krieger o. s. v.

[127]Hjemsendelsen var ordnet paa følgende Maade:

Den 15. April 1813 afmarcherede den første Afdeling, bestaaende af Besætningen af Linieskibet »Dantzick«, under Kommando af Kapitainlieutenant M. Bille, Premierlieutenant Schultz o. s. v. Den 17. April fulgte »Albanais’s« Besætning efter, under Kapitainlieutenant Cederfeldt, Sekondlieutenant Tuxen o. s. v.; den 19. April afmarcherede Besætningen fra »Dalmate«, under Kapitainlieutenant Evers, og endelig forlod »Pultusk’s« Besætning Antwerpen den 21. April, under Kommando af Kapitain W. Kaas, Kapitainlieutenant Krieger o. s. v.

[128]Indkomne Sager 1813, Nr. 1320. Marineministeriets Arkiv, Kjøbenhavn.

[129]Efter 1813 tilbragte v. Dockum sine Dage i Ro. Efter at de Officerer, der før hans Udnævnelse til Admiral havde været hans Formænd, atter havde taget deres Plads foran ham i Marinen, avancerede han den 20. Februar 1820 til virkelig Kommandør og erholdt Kommando over Søetatens 2den Division.Han forfremmedes derefter i 1825 til virkelig Kontre-Admiral, blev 1826 Kommandør af Dannebrog og benaadedes i November 1828 med Dannebrogsordenens Storkors. I April 1833 udnævntes han til Vice-Admiral.Han døde 10. December 1834 i en Alder af henved 82 Aar. (Archiv for Søvæsenet 8. Bind: Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet. Kjøbenhavn 1836).

Han forfremmedes derefter i 1825 til virkelig Kontre-Admiral, blev 1826 Kommandør af Dannebrog og benaadedes i November 1828 med Dannebrogsordenens Storkors. I April 1833 udnævntes han til Vice-Admiral.

Han døde 10. December 1834 i en Alder af henved 82 Aar. (Archiv for Søvæsenet 8. Bind: Vice-Admiral Joost v. Dockum’s Levnet. Kjøbenhavn 1836).

Back to Index Next