9. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:10. Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordantil Kana'ans Land,11. skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbyer, så aten Manddraber, der begår et Drab af Vanvare, kan ty derhen.12. I disse Byer skal I have Ret til at søge Tilflugt forBlodhævneren, for at ikke Manddraberen skal dø, før han erblevet stillet for Menighedens Domstol.13. Det skal være seks Byer, I skal afstå til Tilflugtsbyer;14. de tre skal I afstå hinsides Jordan og de tre andre i Kana'ansLand; de skal være Tilflugtsbyer.15. Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skalhave Ret til at søge Tilflugt i de seks Byer, så at enhver, derbegår et Drab af Vanvare, kan ty derhen.
16. Men slår han ham ihjel med et Jernredskab, så er han enManddraber, og Manddraberen skal lide Døden;17. og slår han ham ihjel med en Sten, som han har i Hånden, og somkan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, og Manddraberenskal lide Døden;18. og slår han ham ihjel med et Træredskab, som han har i Hånden,og som kan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, ogMåddraberen skal lide Døden.19. Blodhævneren skal dræbe Manddraberen; når han træffer ham, skalhan dræbe ham.20. Og støder han til ham af Had eller kaster noget på ham i ondHensigt, så han dør deraf,21. eller slår han ham med Hånden i Fjendskab, så han dør deraf,skal drabsmanden lide Døden, thi han er en Manddraber;Blodhævneren skal dræbe Manddraberen, når han træffer ham.
22. Støder han derimod til ham af Vanvare, ikke i Fjendskab, ellerkaster han et Redskab på ham, uden at det er i ond Hensigt,23. eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan slå enMand ihjel, så han dør deraf, og han ikke er hans Uven eller harpønset på ondt imod ham,24. så skal Menigheden dømme Drabsmanden og Blodhævneren imellem påGrundlag af disse Lovbud;25. og Menigheden skal værne Manddraberen mod Blodhævneren, ogMenigheden skal føre ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhenhan var tyet, og der skal han blive boende, indtil den medhellig Olie salvede Ypperstepræst dør.26. Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Område, hvorhenhan er tyet,27. og Blodhævneren træffer ham uden for hans Tilflugtsbys Område,så kan Blodhævneren dræbe Manddraberen uden at pådrage sigBlodskyld;28. thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil YpperstepræstensDød; først efter Ypperstepræstens Død kan Manddraberen vendetilbage til den Jord, han ejer.29. Det skal være eder en retsgyldig Anordning fra Slægt til Slægt,hvor I end bor.
30. Når nogen slår et Menneske ihjel, må man kun dræbe Manddraberenefter flere Vidners Udsagn. Et enkelt Vidnes Udsagn er ikke noktil en Dødsdom.31. I må ikke tage mod Sonebøde for en Manddraber, når han harforbrudt sit Liv; han skal lide Døden,32. Heller ikke må I tage mod Sonebøde, således at den, der er tyettil sin Tilflugtsby, før Ypperstepræstens Død kan vende tilbageog bosætte sig i Landet.33. Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelligerLandet, og Landet får kun Soning for det Blod, der er udgydtderi, ved dens Blod, der har udgydt det.34. Gør ikke det Land urent, I er bosat i, og i hvis Midte jeg bor;thi jeg HERREN bor midt iblandt Israels Børn.
4.Mosebog 36
1. Overhovederne for Fædrenehsene i Gileaditernes Slægt Gilead varen Søn af Manasses Søn Makir af Josefs Sønners Slægter trådtefrem og talte for Moses og Øversterne, Overhovederne forIsraelitternes Fædrenehuse,2. og sagde: "HERREN har pålagt min Herre at udskifte Landet mellemIsraelitterne ved Lodkastning, og min Herre har i HERRENs Navnpåbudt at give vor Frænde Zelofhads Arvelod til hans Døtre.3. Men hvis de nu indgår Ægteskab med Mænd, der hører til en andenaf Israels Stammer, så unddrages deres Arvelod jo vore FædresArvelod, og således øges den Stammes Arvelod, som de kommer tilat tilhøre, medens den Arvelod, der er tilfaldet os vedLodkastning, formindskes;4. og når Israelitterne får Jubelår, lægges deres Arvelod til denStammes Arvelod, som de kommer til at tilhøre, og såledesunddrages deres Arvelod vor fædrene Stammes Arvelod."
5. Da udstedte Moses efter HERRENs Ord følgende Bud tilIsraelitterne: "Josefs Sønners Stamme har talt ret!6. Således er HERRENs Bud angående Zelofhads Døtre: De må indgåÆgteskab med hvem de ønsker, men det må kun være Mænd af deresFaders Stammes Slægt, de indgår Ægteskab med.7. Thi ingen Arvelod, der tilhører Israel, må gå over fra en Stammetil en anden, men Israelitterne skal holde fast hver ved sinfædrene Stammes Arvelod.8. Enhver Datter, som får en Arvelod i en af IsraelitternesStammer, skal indgå Ægteskab med en Mand af sin fædrene StammesSlægt, for at Israelitterne kan beholde hver sine Fædres Arvelodsom Ejendom;9. og ingen Arvelod må gå over fra den ene Stamme til den anden,men Israelitternes Stammer skal holde fast hver ved sinArvelod!"
10. Zelofhads Døtre gjorde da, som HERREN pålagde Moses,11. idet Mala, Tirza, Hogla, Milka og Noa, Zelofhads Døtre, indgikÆgteskab med deres Farbrødres Sønner;12. de indgik Ægteskab med Mænd, som hørte til Josefs Søn ManassesSønners Slægter, så at deres Arvelod vedblev at tilhøre deresfædrene Slægts Stamme.
13. Det er de Bud og Lovbud, HERREN gav Israelitterne ved Moses påMoabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.
5.Mosebog
5.Mosebog 1
1. Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan iØrkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran ogTofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,2. elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge tilKadesj Barnea.3. I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Månedkundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde pålagt hamangående dem,4. efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede iHesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.5. Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsættefølgende Lovudlægning:
6. HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længenok opholdt eder ved Bjerget her;7. bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deresNaboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandetog ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til denstore Flod, Eufratfloden.8. Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land iBesiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob,at ville give dem og deres Afkom efter dem."
9. Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bæreeder.10. HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mangesom Stjernerne på Himmelen;11. måtte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange såtalrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder;12. men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdetmed eder og eders Stridigheder?13. Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarneMænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!"14. Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, ergodt!"15. Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarneMænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde,hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd overeders Stammer.16. Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, nårder er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt,når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller meden, der bor som fremmed hos ham;17. vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som påden største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! MenSager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, såskal jeg holde Forhør i dem!"18. Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.
19. Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store,grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af AmoriternesBjerge, således som HERREN vor Gud havde pålagt os. Og vi komtil Kadesj Barnea.20. Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge,som HERREN vor Gud vil give os.21. Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor opog tag det i Besiddelse, således som HERREN, dine Fædres Gud,har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!"22. Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd iforvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretningom den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"23. Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hverStamme.24. De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalenog udspejdede den;25. og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os,og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gudvil give os!"
26. Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN edersGuds Befaling.27. I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte HERRENos ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gåtil Grunde!28. Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, dade sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og derer store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endogEfterkommere af Anakiterne der!"29. Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke fordem!30. HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride foreder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten31. og i Ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, som en Mandbærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåedehertil!"32. Men alligevel troede I ikke på HERREN eders Gud,33. skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladsertil eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skuldegå, og om dagen i Skyen.
34. Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:35. "Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få detherlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,36. undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, ogham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordihan har vist HERREN fuld Lydighed!"37. Også på mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde:"Heller ikke du skal komme derind!38. Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind;sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."39. Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, edersBørn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skalkomme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det iBesiddelse.40. I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen iRetning af det røde Hav!"
41. Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vivil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Ogalle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage opi Bjergene.42. Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indladeder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det,bliver I slået af eders Fjender!"43. Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridigemod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.44. Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og deforfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.45. Da I så kom tilbage, græd I for HERRENs Åsyn; men HERREN vildeikke høre eder og låne eder Øre.46. Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.
5.Mosebog 2
1. Så vendte vi om og brød op til Ørkenen i Retning af det rødeHav, således som HERREN havde pålagt mig, og i lang Tid vandredevi rundt om Seirs Bjerge.2. Da sagde HERREN til mig:3. "Nu har I længe nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder numod Nord!4. Men byd Folket og sig: Når I nu drager igennem eders Brødres,Esaus Sønners, Landemærker, de, som bor i Seir, og de bliverbange for eder, så skal I tage eder vel i Vare5. for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give ederså meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givetSeirs Bjerge i Arv og Eje.6. Fødevarer at spise skal I købe af dem for Penge, også Vand atdrikke skal I købe af dem for Penge;7. thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har tagetdig for, han har sørget for dig på din Vandring gennem dennestore Ørken; i fyrretyve År har, HERREN din Gud nu været meddig, du har ikke manglet noget."8. Derpå drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem voreBrødres, Esaus Sønners Land, de, som bor i Se'ir; så drejede viaf og drog videre ad Vejen til Moabs Ørken.
9. Og HERREN sagde til mig: "Du må ikke angribe Moab eller indladedig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deresLand i Eje; thi Lots Sønner har jeg givet Ar i Eje.10. Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk,kæmpestore som Anakiterne;11. også de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, menMoabiterne kalder dem Emiter.12. I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Sønner drevbort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der ideres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, somHERREN gav dem.13. Bryd nu op og gå over Zeredbækken! Så gik vi over Zeredbækken.14. Der var gået otte og tredive År fra vort Opbrud fra KadesjBarnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt afvåbenføre Mænd var uddød af Lejren, således som HERREN havdesvoret dem;15. også HERRENs Hånd havde været imod dem, så de blev udryddet afLejren til sidste Mand.
16. Men da alle våbenføre Mænd var uddøde af Folket,17. talede HERREN til mig og sagde:18. Når du nu drager gennem Moabs Landemærker, gennem Ar,19. og således når hen til Ammoniterne, så må du ikke angribe demeller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dignoget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet LotsBørn i Eje.20. Også det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum afRefaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.21. Det var et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne.Men HERREN udryddede dem foran dem, så de drev dem bort ogbosatte sig der i deres Sted,22. ligesom han gjorde for Esaus Sønner, der bor i Se'ir, for hvemhan udryddede Horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig deri deres Sted, og de bor der den Dag i dag.23. Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza,dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort ogbosatte sig der i deres Sted.24. Bryd nu op og gå over Arnonfloden! Se, jeg har givet HesjbonsKonge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Hånd; giv dig kun tilat drive ham bort og føre Krig med ham!25. Fra i Dag af begynder jeg at vække Frygt og Rædsel for dig hosalle Folkeslag under Himmelen; blot de hører om dig, skal deryste og bæve for dig!
26. Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots Ørken til Kong Sihon afHesjbon med følgende fredelige Tilbud:27. "Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejenuden at bøje af til højre eller venstre.28. Fødevarer at spise skal du sælge mig for Penge, og Vand atdrikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at måttedrage igennem til Fods,29. således som Esaus Sønner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, derbor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i detLand, HERREN vor Gud vil give os!"30. Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem;thi HERREN din Gud forhærdede hans Ånd og gjorde hans Hjertehårdt for at give ham i din Hånd, som det nu er sket.31. Derpå sagde HERREN til mig: "Se, jeg har allerede begyndt atgive Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive hambort for at tage hans Land i Besiddelse!"32. Så rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp vedJaza;33. og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hansSønner og alle hans Krigere.34. Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band påMænd, Kvinder og Børn uden at lade en eneste undslippe;35. kun Kvæget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi røvede ide erobrede Byer.36. Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, ogtil Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERRENvor Gud gav dem alle i vor Magt.37. Men på Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, derligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, således somHERREN vor Gud havde påbudt.
5.Mosebog 3
1. Derpå brød vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkedemed alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edrei.2. Da sagde HERREN til mig: "Frygt ikke for ham, thi jeg giver hami din Hånd tillige med hele hans Folk og Land, og du skal gøreved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon."3. Så gav HERREN vor Gud også kong Og af Basan og alle hans Krigerei vor Hånd, og vi slog ham, så ikke en eneste undslap.4. Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikkefratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, OgsKongerige i Basan,5. lutter Byer, der var befæstet med høje Mure, Porte og Portslåer,foruden de mange åbne Byer;6. og vi lagde Band på dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon iHesjbon, i enhver By lagde vi Band på Mænd, Kvinder og Børn;7. men alt Kvæget, og hvad vi røvede fra Byerne, tog vi selv somBytte.8. Således erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkongerhinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget9. Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir10. alle Byerne på Højsletten, hele Gilead og hele Basan lige tilSalka og Edrei, Byer i kong Ogs Rige i Basan.11. Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage afRefaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, står jo endnu i Rabba iAmmon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt Mål.
12. Således tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fraAroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af GileadsBjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne;13. men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg tilManasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele detteBasan, man kalder Refaiterland.)14. Manasses Søn Jair erobrede hele Landskabet Argob indtilGesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irsTeltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag.15. Og Makir gav jeg Gilead;16. og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead tilArnonfloden med Dalens Midtlinie som Grænse og til Jabbokfloden,Ammoniternes Grænse,17. og Arabalavningen med Jordan som Grænse fra Kinneret tilArabaeller Salthavet ved Foden af Pisgas Skrænter mod Øst.
18. Dengang gav jeg eder følgende Påbud: "HERREN eders Gud har giveteder dette Land i Eje; men I skal, så mange krigsdygtige Mænd Ier, drage væbnede i Spidsen for eders Brødre Israelitterne19. kun eders Kvinder, Børn og Kvæg (jeg ved, at I har meget Kvæg)skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder20. indtil HERREN bringer eders Brødre til Hvile ligesom eder, og deogså får taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vilgive dem hinsides Jordan; så kan enhver af eder vende tilbagetil den Ejendom, jeg har givet eder!"
21. Og Josua gav jeg dengang følgende Påbud: "Du har med egne Øjneset alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved disse to Konger;således vil HERREN også gøre ved alle de Riger, du drager overtil.22. Du skal ikke frygte for dem; thi HERREN eders Gud vil selv kæmpefor eder!"
23. Og dengang bad jeg således til HERREN:24. "Herre, HERRE! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed ogdin stærke Hånd! Thi hvem er den Gud i Himmelen og på Jorden,der kan gøre sådanne Gerninger og Storværker som du?25. Lad mig da få Lov at drage over og se det herlige Land hinsidesJordan, det herlige Bjergland og Libanon!"26. Men HERREN var vred på mig for eders Skyld og hørte mig ikke,men han sagde til mig: "Lad det være nok, tal ikke mere til migom den Sag;27. men stig op på Pisgas Tinde, løft dit Blik mod Vest og Nord, modSyd og Øst, og tag det i Øjesyn. Thi du kommer ikke til at drageover Jordan dernede;28. men sig Josua, hvad han skal, og sæt Mod i ham og styrk ham, thidet bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, ogham, der skal give dem det Land, du ser, i Eje."29. Så blev vi i Dalen lige over for Bet Peor.
5.Mosebog 4
1. Og nu, Israel! Hør de Anordninger og Lovbud, som jeg vil læreeder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tagedet Land i Besiddelse, som HERREN, eders Fædres Gud, vil giveeder.2. I må hverken lægge noget til eller trække noget fra, hvad jegbyder eder, men I skal holde HERREN eders Guds Bud, som jegpålægger eder.3. I har med egne Øjne set, hvad HERREN gjorde i Anledning af Ba'alPeor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede HERRENdin Gud af din Midte.4. Men I, som holdt fast ved HERREN eders Gud, er alle i Live denDag i Dag.5. Se, jeg har lært eder Anordninger og Lovbud, således som HERRENmin Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i detLand, I skal ind og tage i Besiddelse;6. hold dem og følg dem! Thi det skal være eders Visdom og edersKløgt i de andre Folks Øjne. Når de hører om alle disseAnordninger, skal de sige: "Sandelig, det er et vist og klogtFolk, dette store Folk!"7. Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer tildet, således som HERREN vor Gud gør det, når vi kalder på ham;8. og hvor er der vel et stort Folk, der har så retfærdigeAnordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelægger eder iDag?
9. Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare på dig selv, atdu ikke glemmer, hvad du med egne Øjne har set, og at det ikkeviger fra dit Hjerte, så længe du lever; og du skal fortælledine Sønner og dine Sønners Sønner derom.10. Glem ikke den Dag, du stod for HERREN din Guds Åsyn ved Horeb,da HERREN sagde til mig: "Kald mig Folket sammen, for at jeg kankundgøre dem mine Ord, så de kan lære at frygte mig, så længe delever på Jorden, og lære deres Sønner det samme!"11. Da trådte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjergetbrændte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i Mørke, Skyer ogMulm;12. og da HERREN talede til eder ud fra Ilden, hørte I kun Ordene,men nogen Skikkelse så I ikke, kun en Røst fornam I.13. Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bød eder at holde, deti Ord, og han skrev dem på to Stentavler.14. Og mig bød HERREN dengang at lære eder Anordninger og Lovbud,som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage iBesiddelse.
15. Eftersom I ikke så nogen Skikkelse, dengang HERREN talede tileder på Horeb ud fra Ilden, så vogt eder nu omhyggeligt for16. at handle så ryggesløst, at I laver eder et Gudebillede, enStenstøtte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er etAfbillede af en Mand eller en Kvinde17. eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever på Jorden,eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyverunder Himmelen,18. eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber på Jorden,eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden;19. og når du løfter dit Blik til Himmelen og ser Solen og Månen ogStjernerne, hele Himmelens Hær, så vogt dig for at lade digforføre til at tilbede og dyrke dem. Thi HERREN din Gud hartildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem;20. men eder tog HERREN og førte ud af Smelteovnen, af Ægypten, forat I skulde være hans Ejendomsfolk, som I nu er.21. Men HERREN blev vred på mig for eders Skyld og svor, at jeg ikkeskulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som HERREN dinGud vil give dig i Eje,22. thi jeg skal dø i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan,men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse.23. Så vogt eder for at glemme HERREN eders Guds Pagt, som hansluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede iSkikkelse af noget som helst, HERREN din Gud har forbudt dig24. Thi HERREN din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud!
25. Når du får Børn og Børnebørn, og I bliver gamle i Landet, og Ida handler så ryggesløst, at I laver eder Gudebilleder i eneller anden Skikkelse og gør, hvad der er ondt i HERREN din GudsØjne, så at I fortørner ham,26. så kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder på,at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordanog tage i Besiddelse; I skal ikke få noget langt Liv der, menvisselig gå til Grunde;27. og HERREN vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle få afeder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, HERREN driver ederhen iblandt.28. Der skal I komme til at dyrke Guder, der er MenneskehændersVærk, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre, spise ellerlugte!29. Der skal I så søge HERREN din Gud, og du skal finde ham, når dusøger ham af hele dit Hjerte og hele din Sjæl.30. I de kommende Dage, når du er i Nød, og alle disse Ting kommerover dig, skal du vende om til HERREN din Gud og adlyde hansRøst.31. Thi en barmhjertig Gud er HERREN din Gud; han slipper dig ikkeog lader dig ikke gå til Grunde og glemmer ikke Pagten med dineFædre, som han tilsvor dem.
32. Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, ligefra den Tid af da Gud skabte Menneskene på Jorden, og fra denene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget såstort som dette, eller om dets Lige er hørt.33. Har noget Folk hørt Guds Røst ud fra Ilden, således som du hørtedet, og levet?34. Eller har nogen Gud søgt at komme og hente sig et Folk midt udaf et andet Folk ved Prøvelser, Tegn og Undere, ved Krig, medstærk Hånd og udstrakt Arm og store Rædsler, således som du medegne Øjne så HERREN eders Gud gøre med eder i Ægypten?35. Du fik det at se, for at du skulde vide, af HERREN og ingenanden er Gud.36. Fra Himmelen lod han dig høre sin Røst for at undervise dig, ogpå Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord hørte du udfra Ilden.37. Og fordi han elskede dine Fædre og udvalgte deres Afkom efterdem og selv førte dig ud af Ægypten ved sin store Vælde38. for at drive Folk bort foran dig, der er større og mægtigere enddu selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det iEje, som det nu er sket,39. derfor skal du i Dag vide og lægge dig på Sinde, at HERREN ogingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede på Jorden.40. Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg pålægger dig iDag, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, og for atdu alle Dage kan leve længe i det Land, HERREN din Gud giverdig!
41. På den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, på den østreSide,42. som Tilflugtsteder for Manddrabere, der uforsætligt slår etandet Menneske ihjel uden i Forvejen at have båret Nag til ham,for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer,43. nemlig Bezer i Ørkenen på Højsletten for Rubeniterne, Ramot iGilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.
44. Dette er den Lov, Moses forelagde Israelitterne.45. Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjordeIsraelitterne, da de drog bort fra Ægypten,46. hinsides Jordan i Dalen lige for Bet Peor i det Land, der havdetilhørt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Mosesog Israelitterne havde slået, da de drog bort fra Ægypten.47. De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de toAmoriterkonger hinsides Jordan, på den østre Side,48. fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det erHermon,49. tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, på den østreSide, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skrænter.
5.Mosebog 5
1. Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel,de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem oghold dem omhyggeligt.2. HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.3. Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men medos, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.4. Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder på Bjerget ud fraIlden.5. Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder ogkundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turdeikke stige op på Bjerget.
6. Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten,af Trællehuset.7. Du må ikke have andre Guder end mig.8. Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbilledeaf det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller iVandet under Jorden;9. du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er ennidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer FædresBrøde på Børn af dem, som hader mig,10. men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig ogholder mine Bud!11. Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikkeden ustraffet, der misbruger hans Navn!12. Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således somHERREN din Gud har pålagt dig!13. I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,14. men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da mådu intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter,din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller nogetaf dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Trælog Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.15. Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gudførte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det erderfor, HERREN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen!16. Ær din Fader og din Moder, således som HERREN din Gud har pålagtdig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i detLand, HERREN din Gud vil give dig.17. Du må ikke slå ihjel!18. Du må ikke bedrive Hor!19. Du må ikke stjæle!20. Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!21. Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din NæstesHus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æseleller noget, der hører din Næste til!
22. Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling på Bjerget udfra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje nogettil; og han skrev dem op på to Stentavler og gav mig dem.23. Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjergetstod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer ogeders Ældste, hen til mig24. og sagde: "Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed ogStorhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vioplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.25. Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os;hvis vi skal blive ved at høre på HERREN vor Guds Røst, må vidø!26. Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende GudsRøst ud fra Ilden og levet?27. Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal duså sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skalhøre det og gøre derefter."28. Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han tilmig: "Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvadde har sagt til dig, er ret;29. gid de alle Dage må have et sådant Hjerte, at de frygter mig ogholder alle mine Bud, for at det må gå dem og deres Børn velevindelig.30. Gå derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;31. men bliv du stående her hos mig, så skal jeg kundgøre dig alleBudene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og somde skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!"32. Gør derfor omhyggeligt således, som HERREN eders Gud har pålagteder, uden at vige til højre eller venstre;33. følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har pålagt eder at gå,at I kan blive i Live og få det godt og leve længe i det Land,Iskal tage i Besiddelse!
5.Mosebog 6
1. Dette er Budet, Anordningerne og Lovbudene, som HERREN eders Gudhar påbudt at lære eder at handle efter i det Land, I skal overog tage i Besiddelse,2. for at du alle dine Levedage må frygte HERREN din Gud og holdealle hans Anordninger og Bud, som jeg giver dig, du selv, dinSøn og din Sønnesøn, og få et langt Liv.3. Hør derfor, Israel, og gør omhyggeligt efter dem, for at det kangå dig vel, og for at I må blive overvættes talrige, således somHERREN, dine Fædres Gud, har forjættet dig, i et Land, derflyder med Mælk og Honning.
4. Hør, Israel! HERREN vor Gud, HERREN er een.5. Og du skal elske HERREN din Gud af hele dit Hjerte, af hele dinSjæl og af hele din Styrke.6. Disse Bud, som jeg pålægger dig i Dag, skal du tage dig tilHjerte;7. og du skal indprente dine Børn dem og tale om dem, både når dusidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du læggerdig, og når du står op;8. du skal binde dem som et Tegn om din Hånd, de skal være som etErindringsmærke på din Pande,9. og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dinePorte.
10. Og når HERREN din Gud fører dig ind i det Land, han tilsvor dineFædre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukkeByer, som du ikke har bygget,11. Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet,udhuggede Ciesterner, som du ikke har udhugget, Vingårde ogOlivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig mæt,12. vogt dig da for at glemme HERREN, som førte dig ud af Ægypten,af Trællehuset;13. HERREN din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hansNavn skal du svælge!14. I må ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de omboendeFolks Guder,15. thi HERREN din Gud er en nidkær Gud i din Midte; ellers vilHERREN din Guds Vrede blusse op imod dig, så han udrydder dig afJorden.
16. I må ikke friste HERREN eders Gud, som I gjorde ved Massa.17. I skal omhyggeligt holde HERREN eders Guds Bud, Vidnesbyrd ogAnordninger, som han har pålagt dig;18. og du skal gøre, hvad der er ret og godt i HERRENs Øjne, for atdet må gå dig vel, og du må komme ind og få det herlige Land iEje. som HERREN tilsvor dine Fædre,19. idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som HERREN harsagt!
20. Når din Søn i Fremtiden spørger dig: "Hvorledes har det sig medde Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som HERREN vor Gud gaveder?"21. så skal du svare din Søn således: "Vi var engang Faraos Trælle iÆgypten; men HERREN førte os ud af Ægypten med stærk Hånd.22. Og HERREN udførte Tegn og store, ødelæggende Undere på Ægypten,på Farao og hele hans Hus, lige for vore Øjne;23. men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os detLand, han havde tilsvoret vore Fædre.24. Dengang pålagde HERREN os at handle efter alle disseAnordninger, idet vi frygter HERREN vor Gud, for at det altid mågå os vel, for at han kan lade os blive i Live, som det hidtiler sket.25. Og vi skal stå som retfærdige for HERREN vor Guds Ansigt, når vihandler efter alle disse Anordninger, således som han har pålagtos!"
5.Mosebog 7
1. Når HERREN din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og tagei Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne,Girgasjiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Periiterne, Hivviterneog Jebusiterne, syv Folk, der er større og mægtigere end du,2. og når HERREN din Gud giver dem i din Magt, og du overvinderdem, så skal du lægge Band på dem. Du må ikke slutte Pagt meddem eller vise dem Skånsel.3. Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deresSønner din datter eller tage en af deres Døtre til din Søn;4. thi så vil de få din Søn til at falde fra HERREN, så han dyrkerandre Guder, og HERRENs Vrede vil blusse op imod eder, og hanvil udrydde dig i Hast.5. Men således skal I gøre ved dem: Deres Altre skal I nedbryde,deres Stenstøtter skal I sønderslå, deres Asjerastøtter skal Iomhugge, og deres Gudebilleder skal I opbrænde.6. Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud; dig harHERREN din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk påJorden.7. Det er ikke, fordi I er større end alle de andre Folk, at HERRENhar fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er detmindste af alle Folk;8. men fordi HERREN elskede eder, og fordi han vilde holde den Ed,han tilsvor eders Fædre, derfor var det, at HERREN med stærkHånd førte eder ud og udløste dig af Trællehuset, afÆgypterkongen Faraos Hånd;9. så skal du vide, at HERREN din Gud er den sande Gud, dentrofaste Gud, der i tusinde Slægtled holder fast ved sin Pagt ogsin Miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans Bud,10. men bringer Gengældelse over den, der hader ham, så han udrydderham, og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringerGengældelse over ham.11. Derfor skal du omhyggeligt handle efter det Bud, de Anordningerog Lovbud, jeg i Dag giver dig!
12. Når I nu hører disse Lovbud og holder dem og handler efter dem,så skal HERREN din Gud til Løn derfor holde fast ved den Pagt ogden Miskundhed, han tilsvor dine Fædre.13. Han skal elske dig, velsigne dig og gøre dig mangfoldig, hanskal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord,dit Korn, din Most og din Olie, Tillægget af dine Okser og dineFårs Yngel i det Land, han tilsvor dine Fædre at ville give dig!14. Velsignet skal du være fremfor alle andre Folk; ingen Mand ellerKvinde hos dig skal være ufrugtbar, ej heller noget af dit Kvæg;15. og HERREN vil holde alle Sygdomme fra dig; ingen af Ægyptensonde Farsoter, som du jo kender, vil han påføre dig, men han villægge dem på alle dem, der hader dig.
16. Og alle de Folk, som HERREN din Gud giver dig, skal du fortæreuden Skånsel; du må ikke dyrke deres Guder, thi det vilde bliveen Snare for dig.17. Og skulde du sige ved dig selv: "Disse Folk er større end jeg,hvor kan jeg drive dem bort?"18. så frygt ikke for dem, men kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjordeved Farao og hele Ægypten,19. de store Prøvelser, du selv så, Tegnene og Underne, den stærkeHånd og den udstrakte Arm, hvormed HERREN din Gud førte dig ud;således vil HERREN din Gud gøre ved alle de Folkeslag, dufrygter for.20. Ja, også Gedehamse vil HERREN din Gud sende imod dem, indtil de,der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet.21. Vær ikke bange for dem, thi HERREN din Gud er i din Midte, enstor og frygtelig Gud.22. HERREN din Gud skal lidt efter lidt drive disse Folkeslag bortforan dig. Det går ikke an, at du udrydder dem i Hast, thi såbliver Markens vilde Dyr dig for talrige.23. Men HERREN din Gud skal give dem i din Magt, og han skal slå demmed stor Rædsel, indtil de er udryddet.24. Og han skal give deres Konger i din Hånd, og du skal udryddederes Navn under Himmelen; ingen skal kunne holde Stand over fordig, til du har udryddet dem.25. Deres Gudebilleder skal I opbrænde; du må ikke lade dig fristetil at tage Sølvet eller Guldet på dem, for at du ikke skallokkes i en Snare derved, thi det er HERREN din Gud enVederstyggelighed,26. og du må ikke føre nogen Vederstyggelighed ind i dit Hus, for atdu ikke skal hjemfalde til Band ligesom den, nej, du skal næreAfsky og Gru for den, thi den er hjemfaldet til Band!
5.Mosebog 8
1. Alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, skal I omhyggeligt handleefter, for at I må blive i Live og blive mangfoldige og kommeind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN tilsvor edersFædre.2. Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i dissefyrretyve År har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sættedig på Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om duvilde holde hans Bud eller ej.3. Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig så Manna at spise,en Føde, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, for atlade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brød alene; men vedalt, hvad der udgår af HERRENs Mund, lever Mennesket.4. Dine klæder blev ikke slidt af Kroppen på dig, og dine Fødderhovnede ikke i disse fyrretyve År:5. Så vid da og tag dig til Hjerte, at HERREN optugter dig, som enMand optugter sin Søn.6. Og hold HERREN din Guds Bud, så du vandrer på hans Veje ogfrygter ham.7. Thi HERREN din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Landmed Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem på Bjerg ogDal,8. et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentræer ogGranatæbletræer, et Land med Oliventræer og Honning,9. et Land, hvor du ikke skal tære Fattigmands Brød, hvor du intetskal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge dukan hugge Kobber.
10. Men når du så spiser dig mæt, skal du love HERREN din Gud fordet herlige Land, han gav dig.11. Vogt dig for at glemme HERREN din Gud, så du ikke holder hansBud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig.12. Når du da spiser dig mæt og bygger gode Huse og bor i dem,13. og dit Hornkvæg og Småkvæg øges, og dit Sølv og Guld øges, ogalt, hvad du ejer, øges,14. lad så ikke dit Hjerte blive hovmodigt, så du glemmer HERREN dinGud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset,15. ham, som ledte dig i den store, grufulde Ørken med densGiftslanger og Skorpioner og vandløse Ødemarker, ham, som lodVand vælde frem til dig af den flinthårde Klippe,16. ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikkekendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommendeDage at kunne gøre vel imod dig!17. Og sig ikke ved dig selv: "Det er min egen Kraft og min egenHånds Styrke, der har skaffet mig den Rigdom."18. Men kom HERREN din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Krafttil at vinde dig Rigdom for at stadfæste den Pagt, han tilsvordine Fædre, således som det nu er sket.19. Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til andre Guderog dyrker og tilbeder dem, så vidner jeg for eder i Dag, at Iskal gå til Grunde.20. Som de Folk, HERREN lader gå til Grunde for eder, skal I gå tilGrunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde HERREN eders Gud!
5.Mosebog 9
1. Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre digtil Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv,over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker;2. over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere,som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kanholde Stand mod Anakiterne!"3. Så skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der går foran digsom en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underkudem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast,således som HERREN har sagt dig.4. Når HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: "Formin Retfærdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage detteLand i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks UgudelighedsSkyld, at HERREN driver dem bort foran dig!5. Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld,du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er påGrund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort forandig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dineFædre,.Abraham, Isak og Jakob.6. Så vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at HERRENdin Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folkmed hårde Halse!
7. Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HERREN din Gud iØrkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom tilStedet her, har I været genstridige mod HERREN.8. Ved Horeb fortørnede I HERREN, og HERREN blev vred på eder, såhan vilde ødelægge eder.9. Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, denPagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg migpå Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spiseeller drikke,10. og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger;og på dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder påBjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.11. Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HERRENmig de to Stentavler, Pagtens Tavler.12. Og HERREN sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thidet Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt erde veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig etstøbt Billede!"13. Og HERREN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det eret Folk med hårde Halse;14. lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navnunder Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere ogstørre end det!"15. Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens toTavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;16. og jeg så, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havdelavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej,HERREN havde foreskrevet eder.17. Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder ogknuste dem for eders Øjne.18. Og derpå faldt jeg ned for HERRENs Åsyn fyrretyve Dage ogfyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise ellerdrikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet Igjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, så I fortørnede ham.19. Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgøre eder i denVrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bønhørtemig også den Gang!20. Også på Aron blev HERREN vred, så han vilde tilintetgøre ham;men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron.21. Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jegknuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg iBækken, som løber ned ad Bjerget.
22. Også i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'va fortørnede I HERREN.23. Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drageop og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder,trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke på hamog adlød ham ikke.24. I har været genstridige mod HERREN, så længe jeg har kendt eder.
25. Så faldt jeg ned for HERRENs Åsyn i de fyrretyve Dage ogfyrretyve Nætter, fordi HERREN havde sagt, at han vildetilintetgøre eder,26. og jeg bad til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, ødelæg ikke ditFolk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førteud af Ægypten med stærk Hånd!27. Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt pådette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd,28. for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: FordiHERREN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovetdem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for atlade dem omkomme i Ørkenen!29. De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din storeKraft og din udstrakte Arm!"
5.Mosebog 10
1. Ved denne Tid sagde HERREN til mig: Tilhug dig to Stentavlerligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig ogsåen Ark af Træ!2. Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrigeTavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!"3. Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavlerligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler iHånden.4. Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang,de ti Ord, som HERREN havde talt til eder på Bjerget ud fraIlden, den Dag I var forsamlet. Og HERREN overgav mig dem.5. Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlernei den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HERRENhavde pålagt mig.
6. Og Israelitterne drog fra Be'erotbene-Ja'akan til Mosera. Derdøde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blevPræst i hans Sted.7. Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egnmed Vandløb.
8. På den Tid udskilte HERREN Levis Stamme til at bære HERRENsPagts Ark og til at stå for HERRENs Åsyn og tjene ham ogvelsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.9. Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre;HERREN selv er hans Arvelod, som HERREN din Gud lovede ham.
10. Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang,fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og HERREN bønhørte mig ogsådenne Gang; HERREN vilde ikke tilintetgøre dig.11. Da sagde HERREN til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen forFolket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jegtilsvor deres Fædre at ville give dem!"
12. Og nu, Israel! Hvad andet kræver HERREN din Gud af dig, end atdu skal frygte HERREN din Gud, så du vandrer på alle hans Veje,og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele ditHjerte og hele din Sjæl,13. så du holder HERRENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålæggerdig, for at det må gå dig vel.14. Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er påden, tilhører HERREN din Gud;15. men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem,og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nuer kendeligt.16. Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakkerstive!17. Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, denstore, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelseeller lader sig købe,18. som skaffer den faderløse og Enken Ret og elsker den fremmede oggiver ham Brød og klæder.19. Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede iÆgypten.20. HERREN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skaldu holde fast, og ved hans Navn skal du sværge!21. Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort dissestore og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne harset!22. Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nuhar HERREN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!
5.Mosebog 11
1. Så elsk da HERREN din Gud og hold hans Forskrifter, hansAnordninger, Lovbud og Bud alle Dage:2. jeg taler ikke til eders Børn, der ikke har oplevet det og setdet; betænk derfor i Dag HERREN eders Guds Optugtelse, hansStorhed, hans stærke Hånd og udstrakte Arm,3. hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao,Ægypterkongen, og hele hans Land,4. og hvad han gjorde ved Ægypternes Hærmagt, deres Heste og Vogne,som han, da de forfulgte eder, lod det røde Havs Vande skyllehen over og tilintetgjorde for stedse,5. og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til I kom til Stedether,6. og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Søn EliabsSønner, hvorledes Jorden åbnede sin Mund og slugte dem tilligemed deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem,midt iblandt hele Israel!7. Thi med egne Øjne har I set al den Stordåd, HERREN har øvet!
8. Så hold da alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, for at I kanvinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skalover og tage i Besiddelse,9. og for at I kan få et langt Liv på den Jord, HERREN tilsvoreders Fædre at ville give dem og deres Afkom, et Land, derflyder med Mælk og Honning.10. Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke somÆgypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din Sæd, måttedu vande Landet med din Fod, som en Urtehave;11. nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land medBjerge og Dale, der drikker Vand, når Regnen falder fraHimmelen,12. et Land, som HERREN din Gud har Omhu for, og som HERREN din GudsØjne stadig hviler på, fra Årets Begyndelse og til detsSlutning.
13. Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag pålægger eder, så Ielsker HERREN eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte oghele eders Sjæl,14. så vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, bådeTidligregn og Sildigregn, så du kan høste dit Korn, din Most ogdin Olie;15. og jeg vil give Græs på din Mark til dit Kvæg; og du skal spisedig mæt.16. Men vogt eder, at ikke eders Hjerte dåres, så I falder fra ogdyrker andre Guder og tilbeder dem;17. thi da vil HERRENs Vredeblusse op imod eder, og han vil lukkeHimmelen, så der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grøde,og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, HERREN vil giveeder.
18. I skal lægge eder disse mine Ord på Hjerte og Sinde, binde demsom et Tegn om eders Hånd og lade dem være et Erindringsmærke påeders Pande,19. og I skal lære eders Børn dem, idet I taler om dem, både når dusidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du læggerdig, og når du står op.20. Og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dinePorte,21. for at I og eders Børn må leve i det Land, HERREN tilsvor edersFædre at ville give dem, så længe Himmelen er over Jorden.22. Thi hvis I vogter vel på alle disse Bud, som jeg i Dag pålæggereder at holde, så I elsker HERREN eders Gud og vandrer på allehans Veje og hænger fast ved ham,23. så skal HERREN drive alle disse Folk bort foran eder, og I skalunderlægge eder Folk, der er større og mægtigere end I.24. Hver Plet, eders Fodsål betræder, skal tilhøre eder; fra Ørkenentil Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet iVest skal eders Landemærker strække sig.25. Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skræk og Rædsel for ederskal HERREN eders Gud lade komme over hele det Land, I betræder,således som han lovede eder.
26. Se, jeg forelægger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse,27. Velsignelsen, hvis I lyder HERREN eders Guds Bud, som jeg i Dagpålægger eder,28. og Forbandelsen, hvis ikke lyder HERREN eders Guds Bud, menviger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holdeeder til andre Guder, I ikke før kendte til.29. Og når HERREN din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind ogtage i Besiddelse, så skal du lægge Velsignelsen på GarizimsBjerg og Forbandelsen på Ebals Bjerg.30. De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i deKanånæeres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgalved Sandsigerens Træ.31. Thi I står jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at gå indog tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil giveeder. Når I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der,32. skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud,jeg i Dag forelægger eder!
5.Mosebog 12
1. Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handleefter i det Land, HERREN, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, sålænge I lever på Jorden.2. I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, Idriver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene ogunder alle grønne Træer!3. I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, Iskal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebillederog udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted.4. I må ikke bære eder således ad over for HERREN eders Gud;5. men til det Sted, HERREN eders Gud udvælger blandt alle edersStammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal Isøge, og der skal du gå hen;6. derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tienderog Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og deførstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg;7. der skal I holde Måltid for HERREN eders Guds Åsyn og sammen mededers Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvadHERREN din Gud velsigner dig med.8. I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhvergør, hvad han finder for godt;9. thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod,HERREN din Gud vil give dig.10. Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land,HERREN eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet ederRo for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt,11. da skal det Sted, HERREN eders Gud udvælger til Bolig for sitNavn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålæggereder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender ogOfferydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I loverHERREN;12. og der skal I være glade for HERREN eders Guds Åsyn sammen mededers Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviteninden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som Iandre.13. Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helstSted, dit Øje falder på.14. Men på det Sted HERREN udvælger i en af dine Stammer, der skaldu ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jegpålægger dig.15. Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundtom i dine Byer, alt som HERREN din Gud velsigner dig; urene ogrene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.16. Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden somVand.
17. Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, dinMost og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvægeller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen afdine Offerydelser;18. men for HERREN din Guds Åsyn, på det Sted, HERREN din Gududvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter,din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skalvære glad for HERREN din Guds Åsyn over alt, hvad du erhververdig.19. Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i ditLand!20. Når HERREN din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovetdig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød atspise", så spis kun Kød, så meget du lyster.21. Hvis det Sted, HERREN din Gud udvælger for der at stedfæste sitNavn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg ogSmåkvæg, som HERREN giver dig, således som jeg har pålagt dig,og spise det inden dine Porte, så meget du lyster.22. Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; bådeurene og rene må spise det.23. Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thiBlodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet.24. Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden somVand.25. Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børnefter dig vel, idet du gør, had der er ret i HERRENs Øjne.26. Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til detSted, HERREN udvælger;27. og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, påHERREN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøsespå HERREN din Guds Alter, men Kødet må du spise.28. Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig,for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid,idet du gør, hvad der er godt og ret i HERREN din Guds Øjne.
29. Når HERREN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drivebort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,30. så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor,efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig forangående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disseFolkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære migad."31. Således må du ikke bære dig ad over for HERREN din Gud; thi alt,hvad der er HERREN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader,har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deresSønner og Døtre til Ære for deres Guder!32. Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du måhverken lægge noget til eller trække noget fra.
5.Mosebog 13
1. Når en Profet eller en, der har Drømme, opstår i din Midte ogforkynd dig et Tegn eller et Under,2. og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtræffer, og hansamtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som Iikke før kendte til, og dyrke dem,3. så må du ikke høre på den Profets Tale eller på den, der harDrømmen; thi HERREN eders Gud sætter eder på Prøve for at se, omI elsker HERREN eders Gud af hele eders Hjerte og hele edersSjæl.4. HERREN eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygte, hansBud skal I holde, hans Røst skal I adlyde, ham skal I tjene, ogved ham skal I bolde fast.5. Men hin Profet eller den, der har Drømmen, skal lide Døden; thifra HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten og udløstedig af Trællehuset, har han prædiket Frafald for at drage digbort fra den Vej, HERREN din Gud bød dig at vandre på; og duskal udrydde det onde af din Midte.
6. Dersom din Broder eller Halvbroder, din Søn eller Datter, dinHustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kær som diteget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at gå hen og dyrke andreGuder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til,7. af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, være sig næreller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden,8. så må du ikke føje ham eller høre på ham; og du må ikke haveMedlidenhed med ham, vise ham Skånsel eller holde Hånd over ham,9. men du skal slå ham ihjel; din Hånd skal være den første, derløfter sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andresHånd.10. Du skal stene ham til Døde, fordi han søgte at forføre dig tilFrafald fra HERREN din Gud, der førte dig ud af Ægypten, afTrællehuset.11. Og det skal høres i hele Israel, så de gribes af Frygt og ikkemere øver en sådan Udåd i din Midte!