1.Mosebog 50
1. Da kastede Josef sig over sin Faders Ansigt, græd og kyssedeham;2. og Josef befalede de lægekyndige blandt sine Tjenere atbalsamere hans Fader, og Lægerne balsamerede Israel.3. Dermed gik fyrretyve Dage, thi så lang Tid tager Balsameringen:og Ægypterne begræd ham i halvfjerdsindstyve Dage.4. Da Grædetiden var omme, sagde Josef til Faraos Husfolk: "Hvis Ihar Godhed for mig, så sig på mine Vegne til Farao:5. Min Fader tog mig i Ed, idet han sagde: Når jeg er død, så jordmig i den Grav, jeg lod mig grave i Kana'ans Land! Lad migderfor drage op og jorde min Fader og så vende tilbage hertil!"6. Da sagde Farao: "Drag kun op og jord din Fader, som han harladet dig sværge."7. Så drog Josef op for at jorde sin Fader, og med ham drog alleFaraos Tjenere, de ypperste i hans Hus og de ypperste i Ægypten,8. hele Josefs Hus og hans Brødre og hans Faders Hus, kun deresKvinder og Børn, Småkvæg og Hornkvæg lod de blive tilbage iGosen;9. og med ham fulgte både Stridsvogne og Ryttere, så det blev enovermåde stor Karavane.10. Da de kom til Gorenhåtad hinsides Jordan, holdt de der enovermåde stor og højtidelig Dødeklage, og han fejrede Sørgefestfor sin Fader i syv Dage.11. Men da Landets Indbyggere, Kana'anæerne, så denne Sørgefest iGorenhåtad, sagde de: "Ægypterne holder en højtideligSørgefest." Derfor gav man det Navnet Abel Mizrajim; det liggerhinsides Jordan.
12. Og hans Sønner gjorde, som han havde pålagt dem;13. hans Sønner førte ham til Kana'ans Land og jordede ham i Hulenpå Makpelas Mark, den Mark, som Abraham havde købt til Gravstedaf Hetiten Efron over for Mamre.14. Efter at have jordet sin Fader vendte Josef tilbage til Ægyptenmed sine Brødre og alle dem, der var draget op med ham til hansFaders Jordefærd.
15. Da Josefs Brødre så, at deres Fader var død, sagde de: "Blot nuikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og gengælde os alt detonde, vi har gjort ham!"16. Derfor sendte de Bud til Josef og sagde: "Din Fader pålagde osfør sin Død17. at sige til Josef: Tilgiv dog dine Brødres Brøde og Synd, thi dehar gjort ondt imod dig! Så tilgiv nu din Faders Guds Tjenerederes Brøde!" Da græd Josef over deres Ord til ham.18. Siden kom hans Brødre selv og faldt ham til Fode og sagde: "Se,vi vil være dine Trælle!"19. Da sagde Josef til dem: "Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted?20. I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte at vende det til det godefor at gøre, hvad nu er sket, og holde mange Folk i Live;21. frygt ikke, jeg vil sørge for eder og eders Kvinder og Børn!"Således trøstede han dem og satte Mod i dem.
22. Josef blev nu i Ægypten, både han og hans Faders Hus, og Josefblev 110 År gammel.23. Josef så Børn i tredje Led af Efraim; også Børn af Manasses SønMakir fødtes på Josefs Knæ.24. Derpå sagde Josef til sine Brødre: "Jeg dør snart, men Gud vilse til eder og føre eder fra Landet her til det Land, hantilsvor Abraham, Isak og Jakob."25. Og Josef tog Israels Sønner i Ed og sagde: "Når Gud ser tileder, skal I føre mine Ben bort herfra!"26. Josef døde 110 År gammel, og man balsamerede ham og lagde ham iKiste i Ægypten.
2.Mosebog
2.Mosebog 1
1. Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom tilÆgypten med deres Familier:2. Ruben, Simeon, Levi og Juda,3. Issakar, Zebulon og Benjamin,4. Dan og Naftali, Gad og Aser.5. Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josefvar i Ægypten.6. Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele detteSlægtled.7. Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blevmange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.
8. Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget omJosef;9. og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere ogstærkere end vi.10. Velan, lad os gå klogt til Værks imod dem, for at de ikke skalblive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i Krig, atde går over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidstforlader Landet!"11. Så satte man Fogeder over dem til at plage dem medTrællearbejde, og de måtte bygge Forrådsbyer for Farao: Pitom ogRa'amses.12. Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des merebredte de sig, så Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.13. Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde14. og gjorde dem Livet bittert ved hårdt Arbejde med Ler og Tegl ogalle Hånde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til atudføre for sig.
15. Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, afhvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:16. "Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter vedFødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men erdet et Pigebarn, lad det så leve!"17. Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongenhavde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.18. Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem:"Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørneneleve?"19. Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som deÆgyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderenkommer til dem, har de allerede født!"20. Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort ogsåre talrigt;21. og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.22. Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "AlleDrengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørneneskal I lade leve!"
2.Mosebog 2
1. Og en Mand af Levis Hus gik hen og tog en Levi Datter til Ægte,2. og Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn. Da hun så, at detvar en dejlig Dreng, skjulte hun ham i tre Måneder;3. og da hun ikke længer kunde holde ham skjult, tog hun en Kisteaf Papyrusrør, tættede den med Jordbeg og Tjære, lagde drengen iden og satte den hen mellem Sivene ved Nilens Bred.4. Og hans Søster stillede sig noget derfra for at se, hvad dervilde ske med ham.5. Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gikhendes Jomfruer ved Flodens Bred. Så fik hun Øje på Kistenmellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den.6. Og da hun åbnede den, så hun Barnet, og se, det var etDrengebarn, der græd. Da ynkedes hun over det og sagde: "Det måvære et af Hebræernes Drengebørn!"7. Hans Søster sagde nu til Faraos Datter: "Skal jeg gå hen oghente dig en Amme blandt Hebræerkvinderne til at amme Barnet fordig?"8. Faraos Datter svarede hende: "Ja, gør det!" Så gik Pigen hen oghentede Barnets Moder.9. Og Faraos Datter sagde til hende: "Tag dette Barn med dig og amham for mig, jeg skal nok give dig din Løn derfor!" Og Kvindentog Barnet og ammede ham.10. Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til FaraosDatter, og denne antog ham som sin Søn og gav ham Navnet Moses;"thi," sagde hun, "jeg har trukket ham op af Vandet."
11. På den Tid gik Moses, som imidlertid var blevet voksen, ud tilsine Landsmænd og så på deres Trællearbejde. Og han så enÆgypter slå en Hebræer, en af hans Landsmænd, ihjel.12. Da så han sig om til alle Sider, og efter at have forvisset sigom, at der ingen var i Nærheden, slog han Ægypteren ihjel oggravede ham ned i Sandet.13. Da han den næste Dag igen gik derud, så han to Hebræere iSlagsmål med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret:"Hvorfor slår du din Landsmand?"14. Han svarede: "Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os? Vildu måske slå mig ihjel, ligesom du slog Ægypteren ihjel?" OgMoses blev bange og tænkte: "Så er det dog blevet bekendt!"15. Da Farao fik Nys derom, søgte han at komme Moses til Livs, menMoses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der sattehan sig ved en Brønd.
16. Præsten i Midjan havde syv Døtre; de kom nu hen og øste Vand ogfyldte Trugene for at vande deres Faders Småkvæg.17. Da kom Hyrderne og vilde jage dem bort, men Moses stod op oghjalp dem og vandede deres Småkvæg.18. Da de nu kom hjem til deres Fader Reuel, sagde han: "Hvorforkommer I så tidligt hjem i Dag?"19. De svarede: "Der var en Ægypter, som hjalp os over for Hyrderne,ja han øste også Vand for os og vandede Småkvæget."20. Da sagde han til sine Døtre: "Hvor er han da? Hvorfor har Iladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan få noget atspise!"21. Så bestemte Moses sig til at tage Ophold hos Manden, og han gavMoses sin Datter Zippora til Ægte,22. og hun fødte en Søn, som han kaldte Gersom; "thi," sagde han,"jeg er blevet Gæst i et fremmed Land."
23. Således gik der lang Tid hen, og imidlertid dødeÆgypterkongen. Men Israeliterne stønnede og klagede under deresTrældom, og deres Skrig over Trældommen nåede op til Gud.24. Da hørte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abraham,Isak og Jakob,25. og Gud så til Israeliterne, og Gud kendtes ved dem.
2.Mosebog 3
1. Moses vogtede nu Småkvæget for sin Svigerfader Jetro, Præsten iMidjan,og drev engang Småkvæget hen hinsides Ørkenen og kom tilGuds Bjerg Horeb.2. Da åbenbarede HERRENs Engel sig for ham i en Ildslue, der slogud af en Tornebusk, og da han så nærmere til, se, da stodTornebusken i lys Lue, uden at den blev fortæret.3. Da sagde Moses: "Lad mig gå hen og se på dette underfulde Skue,hvorfor Tornebusken ikke brænder op."4. Men da HERREN så, at han gik hen for at se derpå, råbte Gud tilham fra Tornebusken: "Moses, Moses!" Og han svarede: "Se, her erjeg!"5. Da sagde han: "Kom ikke nærmere! Drag dine Sko af dine Fødder,thi det Sted, du står på, er hellig Jord!"6. Og han sagde: "Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud ogJakobs Gud." Da skjulte Moses sit Ansigt, thi han frygtede forat skue Gud.
7. Derpå sagde HERREN: "Jeg har set mit Folks Elendighed i Ægypten,og jeg har hørt deres Klageskrig over deres Undertrykkere, ja,jeg kender deres Lidelser;8. og jeg er steget ned for at udfri dem af Ægyptens Hånd og føredem bort fra dette Land til et godt og vidtstrakt Land, til etLand, der flyder med Mælk og Honning, til Kana'anæernes,Hetiternes, Amoriternes, Perizzitemes, Hivviternes ogJebusiternes Egn.9. Se, nu er Israeliternes Klageskrig nået til mig, og jeg har ogsåset den Trængsel, Ægypterne har bragt over dem.10. Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal føre mit Folk,Israeliterne, ud af Ægypten!"11. Men Moses sagde til Gud: "Hvem er jeg, at jeg skulde kunne gåtil Farao og føre Israeliterne ud af Ægypten?"12. Han svarede: "Jo, jeg vil være med dig! Og dette skal være digTegnet på, at det er mig, der har sendt dig: Når du har førtFolket ud af Ægypten, skal I dyrke Gud på dette Bjerg!"13. Men Moses sagde til Gud: "Når jeg kommer til Israeliterne ogsiger dem, at deres Fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skaljeg så svare dem, hvis de spørger om hans Navn7"14. Gud svarede Moses: "Jeg er den, jeg er!" Og han sagde: "Såledesskal du sige til Israeliterne: JEG ER har sendt mig til eder!"
15. Og Gud sagde fremdeles til Moses: "Således skal du sige tilIsraeliterne: HERREN, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gudog Jakobs Gud, har sendt mig til eder; dette er mit Navn tilevig Tid, og således skal jeg kaldes fra Slægt til Slægt.16. Gå nu hen og kald Israels Ældste sammen og sig til dem: HERREN,eders Fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har åbenbaretsig for mig og sagt: Jeg har givet Agt på eder og på, hvad manhar gjort imod eder i Ægypten,17. og jeg har sat mig for at føre eder ud af Ægyptens Elendighedtil Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes,Hivviternes og Jebusiternes Land, til et Land, der flyder medMælk og Honning!18. De vil høre på dig, og du skal sammen med Israels Ældste gå tilÆgypterkongen, og I skal sige til ham: HERREN, Hebræernes Gud,har mødt os, tillad os derfor at drage tre Dagsrejser ud iØrkenen og ofre til HERREN vor Gud!19. Jeg ved vel, at Ægypterkongen ikke vil tillade eder at dragebort uden med Magt;20. men jeg skal udrække min Hånd og ramme Ægypten med alle mineUndergerninger, som jeg vil gøre der; så skal han give eder Lovtil at drage af Sted.21. Og jeg vil stemme Ægypterne gunstigt mod dette Folk, så at I,når I drager bort, ikke skal drage bort med tomme Hænder.22. Enhver Kvinde skal bede sin Naboerske og de Kvinder, som er tilHuse hos hende, om Sølv og Guldsmykker og Klæder, og I skal giveeders Sønner og Døtre det på. Således skal I tage Bytte fraÆgypterne."
2.Mosebog 4
1. Moses svarede; "Hvis de nu ikke tror mig og ikke hører mig, mensiger, at HERREN ikke har åbenbaret sig for mig?"2. Da sagde HERREN til ham: "Hvad har du der i din Hånd?" Hansvarede: "En Stav!"3. Og han sagde: "Kast den til Jorden!" Da kastede han den tilJorden, og den blev til en Slange, og Moses flyede for den.4. Og HERREN sagde til Moses: "Ræk Hånden ud og grib den i Halen!"Da rakte han sin Hånd ud, og den blev til en Stav i hans Hånd.5. "For at de nemlig kan tro, at HERREN, deres Fædres Gud, AbrahamsGud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har åbenbaret sig for dig."6. Og HERREN sagde fremdeles til ham: "Stik din Hånd ind påBrystet!" Da stak han sin Hånd ind på Brystet, og da han trakden ud, se, da var den hvid som Sne af Spedalskhed.7. Derpå sagde han: "Stik atter Hånden ind på Brystet!" Så stak hanatter Hånden ind på Brystet, og da han trak den ud, se, da varden igen som hans øvrige Legeme.8. "Hvis de nu ikke tror dig og lader sig overbevise af det førsteTegn, så vil de tro det sidste;9. men hvis de end ikke tror på disse to Tegn og hører på dig, tagda Vand fra Nilen og hæld det ud på Jorden, så skal Vandet, somdu tager fra Nilen, blive til Blod på Jorden."
10. Men Moses sagde til HERREN: "Ak, Herre, jeg er ingen veltalendeMand, jeg var det ikke før og er det heller ikke nu, efter at duhar talet til din Tjener, thi jeg har svært ved at udtrykke migog tale for mig."11. Da svarede HERREN ham: "Hvem har givet Mennesket Mund, og hvemgør stum eller døv, seende eller blind? Mon ikke jeg, HERREN?12. Gå derfor kun, jeg vil være med din Mund og lære dig, hvad duskal sige!"13. Men han sagde: "Ak, Herre, send dog enhver anden end mig!"14. Da blussede HERRENs Vrede op imod Moses, og han sagde: "Har duikke din Broder Aron, Leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig.Han er også allerede på Vej for at møde dig, og han vil glædesig i sit Hjerte, når han ser dig;15. du skal tale til ham og lægge ham Ordene i Munden, så vil jegvære med din og hans Mund og lære eder, hvad I skal gøre.16. Han skal tale på dine Vegne til Folket; han skal være din Mund,og du skal være som Gud for ham.17. Tag nu i din Hånd denne Stav, som du skal gøre Tegnene med!"
18. Derefter vendte Moses tilbage til sin Svigerfader Jetro og sagdetil ham: "Lad mig vende tilbage til mine Landsmænd i Ægypten ogse, om de endnu er i Live!" Og Jetro svarede Mose's: "Drag borti Fred!"19. Da sagde HERREN til Moses i Midjan: "Vend tilbage til Ægypten,thi alle de Mænd, der stod dig efter Livet, er døde."20. Så tog Moses sin Hustru og sin Søn og satte dem på sit Æsel ogvendte tilbage til Ægypten; og Moses tog Guds Stav i Hånden.21. Men HERREN sagde til Moses: "Når du vender tilbage til Ægypten,så mærk dig dette: Alle de Undergerninger, jeg giver dig Magttil at udføre, skal du gøre for Farao; men jeg vil forhærde hansHjerte, så han ikke lader Folket rejse.22. Og da skal du sige til Farao: Så siger HERREN: Israel er minførstefødte Søn;23. men da jeg sagde til dig: Lad min Søn rejse, for at han kandyrke mig! da nægtede du at lade ham rejse. Se, jeg dræber dinførstefødte Søn!"
24. Men undervejs, i Natteherberget, kom HERREN imod ham og vildedræbe ham.25. Da greb Zippora en skarp Sten og afskar sin Søns Forhud ogberørte hans Blusel dermed, idet hun sagde: "Du er mig enBlodbrudgom!"26. Så lod han ham i Fred. Ved den Lejlighed brugte hun Ordet"Blodbrudgom" med Hentydning til Omskærelsen.
27. Derpå sagde HERREN til Aron: "Gå Moses i Møde i Ørkenen!" Og hangik ud og traf ham ved Guds Bjerg og kyssede ham.28. Og Moses fortalte Aron om alt, hvad HERREN havde pålagt ham, ogom alle de Tegn, han havde befalet ham at gøre.29. Derefter gik Moses og Aron den og kaldte alle IsraeliternesÆldste sammen;30. og Aron fortalte alt, hvad HERREN havde sagt til Moses, og dennegjorde Tegnene i Folkets Påsyn.31. Da troede Folket, og da de hørte, at HERREN havde givet Agt påIsraeliterne og set til deres Elendighed, bøjede de sig ogtilbad.
2.Mosebog 5
1. Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "Så sigerHERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holdeHøjtid for mig i Ørkenen!"2. Men Farao sagde: "Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham oglade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, ogjeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!"3. De svarede: "Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at dragetre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for athan ikke skal slå os med Pest eller Sværd!"4. Men Ægypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron,forstyrre Folket i dets Arbejde? Gå til eders Trællearbejde!"5. Og Farao sagde: "Folket er så vist dovent nok; og nu vil I havedem fri fra deres Trællearbejde!"
6. Samme Dag udstedte Farao følgende Befaling til Fogederne overFolket og dets Opsynsmænd:7. "I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet;de skal selv gå ud og sanke Halm;8. men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange Teglstensom hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, ogderfor er det, de råber op og siger: Lad os drage ud og ofre tilvor Gud!9. Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan væreoptaget deraf og ikke af Løgnetale."10. Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket:"Således siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;11. gå selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i edersArbejde bliver der intet eftergivet!"12. Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå.13. Men Fogederne trængte på og sagde: "I skal Dag for Dag yde fuldtArbejde, ligesom dengang I fik Halm!"14. Og Israeliternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat overdem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger Iikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?"15. Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og råbte til Farao: "Hvorforhandler du således med din Fræne?16. Dine Trælle får ingen Halm, og dog siger de til os: LavTeglsten! Og dine Trælle får Prygl; du forsynder dig mod ditFolk."17. Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I:Lad os rejse ud og ofre til HERREN!18. Gå nu hen og tag fat på eders Arbejde; I får ingen Halm, men Iskal levere det samme Antal Teglsten!"
19. Israeliternes Opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skullesige: "Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe afTeglsten!"20. Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, somstod og ventede på dem,21. sagde de til dem: "HERREN se til eder og dømme eder, fordi I harvakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværdi Hånden til at dræbe os med!"22. Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: "Herre, hvorforhar du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?23. Siden jeg har været hos Farao og talt i dit Navn, har hanhandlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!"
6-1. Men HERREN svarede Moses: "Nu skal du få at se, hvad jeg vil gøre ved Farao! Med Magt skal han blive tvunget til at lade dem rejse, og med Magt skal han blive tvunget til at drive dem ud af sit Land!"
2.Mosebog 62. Gud talede til Moses og sagde til ham: "Jer er HERREN!3. For Abraham, Isak og Jakob åbenbarede jeg mig som Gud denAlmægtige, men under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kendefor dem.4. Eftersom jeg har oprettet min Pagt med dem om at skænke demKana'ans Land, deres Udlændigheds Land, hvor de levede somfremmede,5. har jeg nu hørt Israeliternes Klageråb over, at Ægypterne holderdem i Trældon, og jeg er kommet min Pagt i Hu.6. Derfor skal du sige til Israeliterne: Jeg er HERREN, og jeg viludfri eder fra det Trællearbejde, Ægypterne har pålagt eder, ogfrelse eder fra deres Trældom og udløse eder med udrakt Arm ogmed vældige Straffedomme;7. og så vil jeg antage eder som mit Folk og være eders Gud, og Iskal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som udfrier eder fraÆgypternes Trællearbejde;8. og jeg vil føre eder til det Land, jeg har svoret at villeskænke Abraham, Isak og Jakob, og give eder det i Eje. Jeg erHERREN!"9. Moses kundgjorde nu dette for Israeliterne; men de hørte ikke påMoses, dertil var deres Modløshed for stor og deresTrællearbejde for hårdt
10. Da talede HERREN til Moses og sagde:11. "Gå hen og sig til Farao, Ægyptens Konge, at han skal ladeIsraeliterne drage ud af, sit Land!"12. Men Moses sagde for HERRENs Åsyn: "Israeliterne har ikke hørt påmig, hvor skulde da Farao gøre det, tilmed da jeg er uomskårenpå Læberne?"13. Da talede HERREN til Moses og Aron og sendte dem til Farao,Ægyptens Konge, for at føre Israeliterne ud af Ægypten.
14. Følgende var Overhovederne for deres Fædrenehuse: Rubens,Israels førstefødtes, Sønner var: Hanok, Pallu, Hezron og Harmi;det er Rubens Slægter.15. Simeons. Sønner var Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar ogKana'anæerkvindens Søn Sjaul; det er Simeons Slægter.16. Følgende er Navnene på Levis Sønner efter deres Nedstamning:Gerson, Kehat og Merari. Levis Levetid var 137 År.17. Gersons Sønner var Libni og Sjimi efter deres Slægter.18. Hehats Sønner var Amram, Jizhar, Hebon og Uzziel. Hehats Levetidvar 133 År.19. Meraris Sønner var Mali og Musji. Det er Levis Slægter efterderes Nedstamning.20. Amram tog sin Faster Jokebed til Ægte; og hun fødte ham Aron ogMoses. Amrams Levetid var 137 År.21. Jizhars Sønner var Hora, Nefeg og Zikri.22. Uzziels Sønner var Misjael, Elzafan og Sitri.23. Aron tog Amminadabs Datter, Nahasjons Søster Elisjeba til Ægte;og hun fødte ham Nadab, Abibu, Eleazar og Itamar.24. Koras Sønner var Assir, Elkana og Abiasaf; det er KoraiternesSlægter.25. Arons Søn Eleazar tog en at Putiels Døtre til Ægte; og hun fødteham Pinehas. Det er Overhovederne for Leviternes Fædrenehuseefter deres Slægter.26. Det var Aron og Moses, som HERREN sagde til: "Før Israeliterneud af Ægypten, Hærafdeling for Hærafdeling!"27. Det var dem, der talte til Farao, Ægyptens Konge, om at føreIsraeliterne ud af Ægypten, Moses og Aron.
28. Dengang HERREN talede til Moses i Ægypten,29. talede HERREN til Moses således: "Jeg er HERREN! Forkynd Farao,Ægyptens Konge, alt, hvad jeg siger dig!"30. Men Moses sagde for HERRENs Åsyn: "Se, jeg er uomskåren påLæberne, hvorledes skulde da Farao ville høre på mig?"
2.Mosebog 7
1. Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg gør dig til Gud for Farao,men din Broder Aron skal være din Profet.2. Du skal sige til ham alt, hvad jeg pålægger dig, men din BroderAron skal sige det til Farao, for at han skal lade Israeliternerejse ud af sit Land.3. Men jeg vil forhærde Faraos Hjerte og derefter gøre mange Tegnog Undere i Ægypten.4. Farao skal ikke høre på eder, men jeg vil lægge min Hånd påÆgypten og føre mine Hærskarer, mit Folk Israeliterne, ud afÆgypten med vældige Straffedomme;5. og når jeg udrækker min Hånd mod Ægypten og fører Israeliterneud derfra, skal Ægypterne kende, at jeg er HERREN."6. Da gjorde Moses og Aron, som HERREN pålagde dem.7. Moses var firsindstyve og Aron tre og firsindstyve År gammel, dade talte til Farao.
8. Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:9. "Når Farao kræver et Under af eder, sig så til Aron: Tag dinStav og kast den ned foran Farao, så skal den blive til enSlange!"10. Da gik Moses og Aron til Farao og gjorde, som HERREN bød; og daAron kastede sin Stav foran Farao og hans Tjenere, blev den tilen Slange.11. Men Farao lod som Modtræk Vismændene og Besværgerne kalde, ogde, Ægyptens Koglere, gjorde også det samme ved Hjælp af dereshemmelige Kunster;12. de kastede hver sin Stav, og Stavene blev til Slanger, men AronsStav opslugte deres Stave.13. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han hørte ikke på dem,således som HERREN havde sagt.
14. HERREN sagde nu til Moses: "Faraos Hjerte er forstokket, hanvægrer sig ved at lade Folket rejse.15. Gå derfor i Morgen tidlig til Farao, når han begiver sig ned tilVandet, og træd frem for ham ved Nilens Bred og tag Staven, derforvandledes til en Slange, i Hånden16. og sig til ham: HERREN, Hebræernes Gud, sendte mig til dig meddet Bud: Lad mit Folk rejse, at det kan dyrke mig i Ørkenen!Men hidtil har du ikke adlydt.17. Så siger HERREN: Deraf skal du kende, at jeg er HERREN: Se, jegslår Vandet i Nilen med Staven, som jeg holder i min Hånd, ogdet skal forvandles til Blod,18. Fiskene i Nilen skal dø, og Nilen skal stinke, og Ægypterne skalvæmmes ved at drikke Vand fra Nilen."19. Og HERREN sagde til Moses: "Sig til Aron: Tag din Stav og rækdin Hånd ud over Ægypternes Vande, deres Floder, Kanaler, Dammeog alle Vandsamlinger, så skal Vandet blive til Blod, og derskal være Blod i hele Ægypten, både i Trækar og Stenkar."20. Og Moses og Aron gjorde, som HERREN bød; Moses løftede Staven ogslog Vandet i Nilen for Øjnene af Farao og hans Tjenere, og altVandet i Nilen forvandledes til Blod;21. Fiskene i Nilen døde, og Nilen stank, så Ægypterne ikke kundedrikke Vand fra Nilen, og der var Blod i hele Ægypten.22. Men de Ægyptiske Koglere gjorde det samme ved Hjælp af dereshemmelige Kunster, og Faraos Hjerte blev forhærdet, så han ikkehørte på dem, således som HERREN havde sagt.23. Da vendte Farao sig bort og gik hjem, og heller ikke dette lagdehan sig på Sinde.24. Men alle Ægypterne gravede i Omegnen af Nilen efter Drikkevand,thi de kunde ikke drikke Nilvandet.25. Og således gik der syv Dage, efter at HERREN havde slået Nilen.
2.Mosebog 8
1. Derpå sagde HERREN til Moses: "Gå til Farao og sig til ham: Såsiger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!2. Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jegplage hele dit Land med Frøer;3. Nilen skal vrimle af Frøer, og de skal kravle op og trænge ind idit Hus og dit Sovekammer og på dit Leje og i dine Tjeneres ogdit Folks Huse, i dine Bagerovne og dine Dejgtruge;4. ja på dig selv og dit Folk og alle dine Tjenere skal Frøernekravle op."5. Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: Ræk din Hånd medStaven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og få Frøerne tilat kravle op over Ægypten!"6. Og Aron rakte sin Hånd ud over Ægyptens Vande. Da kravledeFrøerne op og fyldte Ægypten.7. Men Koglerne gjorde det samme ved Hjælp af deres hemmeligeKunster og fik Frøerne til at kravle op over Ægypten.8. Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "Gå i Forbøn hosHERREN, at han skiller mig og mit Folk af med Frøerne, så viljeg lade Folket rejse, at de kan ofre til HERREN."9. Moses svarede Farao: "Du behøver kun at befale over mig! Tilhvilken Tid skal jeg gå i Forbøn for dig, dine Tjenere og ditFolk om at få Frøerne bort fra dig og dine Huse, så de kunbliver tilbage i Nilen?"10. Han svarede: "I Morgen!" Da sagde han: "Det skal ske, som dusiger, for at du kan kende, at der ingen er som HERREN vor Gud;11. Frøerne skal vige bort fra dig, dine Huse, dine Tjenere og ditFolk; kun i Nilen skal de blive tilbage."12. Moses og Aron gik nu bort fra Farao, og Moses råbte til HERRENom at bortrydde Frøerne, som han havde sendt over Farao;13. og HERREN gjorde, som Moses bad: Frøerne døde i Husene, iGårdene og på Markerne,14. og man samlede dem sammen i Dynger, så Landet kom til at stinkederaf.15. Men da Farao så, at han havde fået Luft, forhærdede han sitHjerte og hørte ikke på dem, således som HERREN havde sagt.
16. Derpå sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: Ræk din Stav ud ogslå Støvet på Jorden med den, så skal det blive til Myg i heleÆgypten!"17. Og de gjorde således; Aron udrakte sin Hånd med Staven og slogStøvet på Jorden dermed. Da kom der Myg over Mennesker og Dyr;alt Støvet på Jorden blev til Myg i hele Ægypten.18. Koglerne søgte nu også ved Hjælp af deres hemmelige Kunster atfremkalde Myg, men de magtede det ikke. Og Myggene kom overMennesker og Dyr.19. Da sagde Koglerne til Farao: "Det er Guds Finger!" Men FaraosHjerte blev forhærdet, så han ikke hørte på dem, således somHERREN havde sagt.
20. Derpå sagde HERREN til Moses: "Træd i Morgen tidlig frem forFarao, når han begiver sig ned til Vandet, og sig til ham: Såsiger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!21. Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremserover dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og ÆgypternesHuse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor på;22. men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid gøreen Undtagelse, så der ingen Bremser kommer, for at du kan kende,at jeg HERREN er i Landet;23. og jeg vil sætte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morgen skaldette Tegn ske!"24. Og HERREN gjorde således: Vældige Bremsesværme trængte ind iFaraos og hans Tjeneres Huse og i hele Ægypten, og Landethærgedes af Bremserne.25. Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "Gå hen og bringeders Gud et Offer her i Landet!"26. Men Moses sagde: "Det går ikke an at gøre således, thi tilHERREN vor Gud ofrer vi, hvad der er Ægypterne enVederstyggelighed; og når vi for Øjnene af Ægypterne ofrer, hvadder er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os?27. Lad os drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN vorGud, således som han har pålagt os!"28. Farao sagde: "Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til HERRENeders Gud i Ørkenen; kun må I ikke rejse for langt bort; men gåi Forbøn for mig!"29. Moses svarede: "Se, så snart jeg kommer ud herfra, skal jeg gå iForbøn hos HERREN, og Bremserne skal vige bort fra Farao, hansTjenere og hans Folk i Morgen. Blot Farao så ikke igen narrer osog nægter at lade Folket rejse hen og ofre til HERREN!"30. Derpå gik Moses bort fra Farao og gik i Forbøn hos HERREN.31. Og HERREN gjorde, som Moses bad, og Bremserne veg bort fraFarao, hans Tjenere og hans Folk; der blev ikke en enestetilbage.32. Men Farao forhærdede også denne Gang sit Hjerte og lod ikkeFolket rejse.
2.Mosebog 9
1. Derpå sagde HERREN til Moses: "Gå til Farao og sig til ham: Såsiger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kandyrke mig!2. Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved medat holde dem fast,3. se, da skal HERRENs Hånd komme over dit Kvæg på Marken, overHestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Småkvæget med ensåre forfærdelig Pest.4. Og HERREN skal sætte Skel mellem Israels Kvæget og ÆgypterensKvæg, så der ikke skal dø noget af, hvad der tilhørerIsraeliterne."5. Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: "I Morgen skalHERREN lade dette ske i Landet."6. Den følgende Dag lod HERREN det så ske, og alt Ægypternes Kvægdøde, men af Israeliternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr.7. Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af IsraeliternesKvæg var dødt. Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han lod ikkeFolket rejse.
8. Derpå sagde HERREN til Moses og Aron: "Tag begge eders Hænderfulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret iFaraos Påsyn!9. Så skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og tilBetændelse, der bryder ud i Bylder på Mennesker og Kvæg i heleÆgypten!"10. Da tog de Sod fra Smelteovnen og trådte frem for Farao, og Moseskastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud iBylder på Mennesker og Kvæg.11. Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses på Grund afBetændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne såvel som alle deandre Ægyptere.12. Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke hørte på dem,således som HERREN havde sagt til Moses.
13. Derpå sagde HERREN til Moses: "Træd i Morgen tidlig frem forFarao og sig til ham: Så siger HERREN, Hebræernes Gud: Lad mitFolk rejse, for at de kan dyrke mig!14. Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv ogmod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der eringen som jeg på hele Jorden.15. Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hånd for at ramme dig og ditFolk med Pest, så du blev udryddet fra Jordens Overflade;16. dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig minMagt, og for at mit Navn kan blive forkyndt på hele Jorden.17. Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade detrejse.18. Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejrbryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag detblev til og indtil nu.19. Derfor må du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har påMarken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sigpå Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen ogomkomme."20. De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENs Ord, bragte nuderes Trælle og Kvæg under Tag;21. men de, der ikke lagde sig HERRENs Ord på Hjerte, lod deresTrælle og Kvæg blive ude på Marken.22. Da sagde HERREN til Moses: "Ræk din Hånd op mod Himmelen, såskal der falde Hagl i hele Ægypten på Mennesker og Dyr og påalle Markens Urter i Ægypten!"23. Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Tordenog Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde overÆgypten;24. og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, såvoldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten,siden det blev befolket;25. og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var på Marken,både Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned,og alle Markens Træer knækkede den;26. kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.
27. Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: "DenneGang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk harUret;28. gå i Forbøn hos HERREN, at det nu må være nok med Guds Torden ogHaglvejret, så vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blivelænger!"29. Moses svarede ham: "Så snart jeg kommer ud af Byen, skal jegudbrede mine Hænder mod HERREN; så skal Tordenen høre op, ogHaglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jordentilhører HERREN."30. Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for GudHERREN."31. Hørren og Byggen blev slået ned, thi Byggen stod i Aks, ogHørren i Blomst;32. derimod blev Hveden og Spelten ikke slået ned, thi de modnessenere.33. Da Moses var gået bort fra Farao og var kommet ud af Byen,udbredte han sine Hænder mod HERREN, og da hørte Tordenen ogHaglen op, og Regnen strømmede ikke mere ned.34. Men da Farao så, at Regnen, Haglen og Tordenen var hørt op,fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdedederes Hjerte.35. Faraos Hjerte blev forhærdet, så at han ikke lod Israeliternerejse, således som HERREN havde sagt ved Moses.
2.Mosebog 10
1. Derpå sagde HERREN til Moses: "Gå til Farao! Thi jeg harforhærdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til atgøre disse mine Tegn iblandt dem,2. for at du må kunne fortælle din Søn og din Sønnesøn, hvorledesjeg handlede med Ægypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandtdem; så skal I kende, at jeg er HERREN."3. Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: "Så sigerHERREN, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved atydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!4. Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da viljeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker,5. og de skal skjule Landets Overflade, så man ikke kan se Jorden,og opæde Resten af det, som er blevet tilovers for eder efterHaglen, og opæde alle eders Træer, som gror på Marken;6. og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alleÆgypternes Huse således, at hverken dine Fædre eller dine FædresFædre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de komtil Verden og indtil denne Dag!" Dermed vendte han sig bort ogforlod Farao.7. Men Faraos Tjenere sagde til ham: "Hvor længe skal denne Mandstyrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad demdyrke HERREN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten gårtil Grunde?"8. Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde tildem: "Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu,der vil af Sted?"9. Moses svarede: "Med vore Børn og vore gamle vil vi drage afSted, med vore Sønner og vore Døtre, vort Småkvæg og vortHornkvæg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HERRENsHøjtid."10. Da sagde han til dem: "HERREN være med eder, om jeg lader ederrejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I harondt i Sinde!11. Nej men I Mænd kan drage bort og dyrke HERREN; det var jo det, Iønskede!" Derpå jog man dem bort fra Farao.12. Da sagde HERREN til Moses: "Ræk din Hånd ud over Ægypten og fåGræshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opædealt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!"13. Moses rakte da sin Stav ud over Ægypten, og HERREN lod enØstenstorm blæse over Landet hele den Dag og den påfølgende Nat;og da det blev Morgen, førte Østenstormen Græshopperne med sig.14. Da kom Græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i heleÆgyptens Område i uhyre Mængder; aldrig før havde der været såmange Græshopper, og ingen Sinde mere skal der komme så mange.15. Og de skjulte hele Jordens Overflade, så Jorden blev sort afdem, og de opåd alt, hvad der voksede i Landet, og alleTræfrugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intetgrønt tilbage på Træerne eller på Markens Urter i hele Ægypten.16. Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde:"Jeg har syndet mod HERREN eders Gud og mod eder!17. Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og gå i Forbøn hoseders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende Plage framig!"18. Da gik Moses bort fra Farao og bad til HERREN.19. Og HERREN lod Vinden slå om til en voldsom Vestenvind, som togGræshopperne og drev dem ud i det røde Hav, så der ikke blev eneneste Græshoppe tilbage i hele Ægyptens Område.20. Men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke lodIsraeliterne rejse.
21. Derpå sagde HERREN til Moses: "Ræk din Hånd op mod Himmelen, såskal der komme et Mørke over Ægypten, som man kan tage og følepå!"22. Da rakte Moses sin Hånd op mod Himmelen, og der kom et tyktMørke i hele Ægypten i tre Dage;23. den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedeti tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.24. Da lod Farao Moses kalde og sagde: "Drag hen og dyrk HERREN.Dog skal eders Småkvæg og Hornkvæg blive tilbage, men edersKvinder og Børn må I tage med."25. Men Moses sagde: "Du må også overlade os Slagtofre og Brændofre,som vi kan bringe HERREN vor Gud;26. også vore Hjorde må vi have med, ikke en Klov må blive tilbage,thi dem har vi Brug for, når vi skal dyrke HERREN vor Gud, og vived jo ikke,hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer tilStedet."27. Da forhærdede HERREN Faraos Hjerte, så han nægtede at lade demrejse.28. Og Farao sagde til ham: "Gå bort fra mig og vogt dig for atkomme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er dudødsens!"29. Da sagde Moses: "Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme digfor Øje!"
2.Mosebog 11
1. Derpå sagde HERREN til Moses: "Een Plage endnu vil jeg ladekomme over Farao og Ægypterne, og efter den skal han lade ederrejse herfra; ja, når han lader eder rejse med alt, hvad I har,skal han endog drive eder herfra!2. Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og hverKvinde sin Naboerske om Sølv og Guld smykker!"3. Og HERREN stemte Ægypterne gunstigt imod Folket, og desuden varden Mand Moses højt anset i Ægypten både hos Faraos Tjenere oghos Folket.4. Moses sagde: "Så siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drageigennem Ægypten,5. og så skal alle førstefødte i Ægypten dø, lige fra denførstefødte hos Farao, der skal arve hans Trone, til denførstefødte hos Trælkvinden, der arbejder ved Håndkværnen, ogalt det førstefødte af Kvæget.6. Da skal der i hele Ægypten lyde et Klageskrig så stort, at detsLige aldrig har været hørt og aldrig mere skal høres.7. Men end ikke en Hund skal bjæffe ad nogen af Israeliterne,hverken ad Folk eller Fæ for at du kan kende, at HERREN gør Skelmellem Ægypterne og Israel.8. Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig tilJorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, derfølger dig! Og så vil jeg drage bort !" Og han gik ud fra Faraomed fnysende Vrede.9. Men HERREN sagde til Moses: "Farao skal ikke høre på eder, forat mine Undergerninger kan blive talrige i Ægypten."10. Og Moses og Aron gjorde alle disse Undergerninger i FaraosPåsyn, men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke lodIsraeliterne drage ud af sit Land.
2.Mosebog 12
1. Derpå talede HERREN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:2. "Denne Måned skal hos eder være Begyndelsesmåneden, den skal hoseder være den første af Årets Måneder.3. Tal til hele Israels Menighed og sig: På den tiende Dag i denneMåned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hverFamilie.4. Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammenmed sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til PersonernesAntal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter.hvad hver enkelt kan spise.5. Det skal være et lydefrit, årgammelt Handyr, og I kan tage detenten blandt Fårene eller Gederne.6. I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, oghele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.7. Og de skal tage noget af Blodet og stryge det på de toDørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.8. I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spiseusyret Brød og bitre Urter dertil.9. I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i Vand, men kun stegtover Ilden, og Hoved, Ben og Indmad må ikke være skilt fra.10. I må intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der blivertilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.11. Og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden ,Sko påFødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast.Det er Påske for HERREN.12. I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt detførstefødte i Ægypten både blandt Folk og Fæ; og over alleÆgyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!13. Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn,og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slagskal ramme eder, når jeg slår Ægypten.
14. Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som enHøjtid for HERREN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordningskal I fejre den.15. I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skalI skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spisernoget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneskeskal udryddes af Israel.16. På den første dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes på densyvende Dag. Intet Arbejde må udføres på dem; kun det, enhverbehøver til Føde, det og intet andet må I tilberede.17. I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi på denne selv sammeDag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal Ihøjtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en eviggyldig Ordning.18. På den fjortende Dag i den første Måned om Aftenen skal I spiseusyret Brød og vedblive dermed indtil Månedens en og tyvende Dagom Aftenen.19. I syv Dage må der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hverden, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes afIsraels Menighed, de fremmede så vel som de indfødte i Landet.20. I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal Ispise usyret Brød."
21. Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: "Gåud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagtPåskeofferet;22. og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg nogetderaf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder mågå ud af sin Husdør før i Morgen.23. Thi HERREN vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da serBlodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Dørenforbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slåeder.24. Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig ogdine Børn til evig Tid.25. Og når I kommer til det Land, HERREN vil give eder, således somhan har forjættet, så skal I overholde denne Skik.26. Når da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I derhar?27. så skal I svare: Det er Påskeoffer for HERREN, fordi han gikIsraeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne,men lod vore Huse urørte!" Da bøjede Folket sig og tilbad.28. Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde pålagt Mosesog Aron.
29. Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de førstefødte iÆgypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone,til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og altdet førstefødte af Kvæget.30. Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alleÆgypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der varintet Hus, hvor der ikke fandtes en død.31. Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op ogdrag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag udog dyrk HERREN, som I har forlangt.32. Tag også eders Småkvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, ogdrag bort; og bed også om Velsignelse for mig!"33. Og Ægypterne trængte på Folket for at påskynde deres Afrejse fraLandet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"34. Og , Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de barDejtrugene på Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.35. Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedtÆgypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;36. og HERREN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, så de havdegivet dem, hvad de bad om. Således tog de Bytte fra Ægypterne.
37. Så brød Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.000Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.38. Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertilSmåkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.39. Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyretBrød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægyptenuden at få Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sigTæring til Rejsen.40. Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 År.41. Netop på den Dag da de 430 År var til Ende, drog alle HERRENsHærskarer ud af Ægypten.42. En Vågenat var det for HERREN, i hvilken han vilde føre dem udaf Ægypten. Den Nat er viet HERREN, en Vågenat for alleIsraeliterne, Slægt efter Slægt.
43. HERREN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angåendePåskelammet: Ingen fremmed må spise deraf.44. Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremtdu har fået ham omskåret.45. Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf.46. Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringesud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben.47. Hele Israels Menighed skal fejre Påsken.48. Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske forHERREN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han væremed til at fejre den, og han skal være ligestillet med denindfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf.49. En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for denfremmede, der bor som Gæst hos eder."
50. Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde pålagt Moses og Aron.51. På denne selv samme Dag førte HERREN Israeliterne ud af Ægypten,Hærskare for Hærskare.
2.Mosebog 13
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:2. "Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbnerModers Liv hos Israeliterne både af Mennesker og Kvæg; det skaltilhøre mig!"
3. Og Moses sagde til Folket: "Kom denne Dag i Hu, på hvilken Ivandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Hånd førteHERREN eder ud derfra! Og der må ikke spises syret Brød.4. I Dag vandrer I ud, i Abib Måned.5. Når nu HERREN fører dig til Kana'anæernes, Hetiternes,Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvordine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk ogHonning, så skal du overholde denne Skik i denne Måned.6. I syv Dage skal du spise usyret Brød, og på den syvende Dag skalder være Højtid for HERREN.7. I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der må hverkenfindes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dineLandemærker.8. Og du skal på den Dag fortælle din Søn, at dette sker iAnledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud afÆgypten!9. Det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærkepå din Pande, for at HERRENs Lov må være i din Mund, thi medstærk Hånd førte HERREN dig ud af Ægypten.10. Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til denfastsatte Tid, År efter År.11. Og når HERREN fører dig til Kana'anæernes Land, således som hantilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det,12. da skal du overlade HERREN alt, hvad der åbner Moders Liv; altdet førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for så vidt det eret Handyr, skal tilhøre HERREN.13. Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et StykkeSmåkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde detsHals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønnerskal du udløse.14. Og når din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette?skal du svare ham: Med stærk Hånd førte HERREN os ud af Ægypten,af Trællehuset;15. og fordi Farao gjorde sig hård og ikke vilde lade os drage bort,ihjelslog HERREN alt det førstefødte i Ægypten både af Folk ogFæ; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der åbner Moders Liv, forså vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt voreSønner udløser vi!16. Og det skal være dig som et Tegn på din Hånd og etErindringsmærke på din Pande, thi med stærk Hånd førte HERREN osud af Ægypten."
17. Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen tilFilisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde:"Folket kunde komme til at fortryde det, når de ser, der bliverKrig, og vende tilbage til Ægypten."18. Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i Retning af detrøde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.19. Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget IsraelsSønner i Ed og sagt: "Når Gud ser til eder, skal I føre mine Benmed eder herfra!"20. De brød op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen afØrkenen.21. Men HERREN vandrede foran dem, om dagen i en Skystøtte for atvise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; såkunde de rejse både Dag og Nat.22. Og Skystøtten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildstøttenom Natten.
2.Mosebog 14
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:2. "Sig til Israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved PiHakirot mellem Migdol og Havet; lige over for Bål Zefon skal Ilejre eder ved Havet.3. Farao vil da tænke om Israeliterne, at de er faret vild iLandet, og at Ørkenen har sluttet dem inde;4. og jeg vil forhærde Faraos Hjerte, så han sætter efter dem, ogjeg vil forherlige mig på Farao og hele hans Krigsmagt, ogÆgypterne skal kende, at jeg er HERREN!" Og de gjorde således.
5. Da det nu neldtes Ægypterkongen, at Folket var flygtet, skiftedeFarao og hans Tjenere Sind over for Folket og sagde: "Hvor kundevi dog slippe Israeliterne af vor Tjeneste!"6. Da lod han spænde for sin Vogn og tog sine Krigsfolk med sig;7. han tog 600 udsøgte Stridsvogne og alle Ægyptens Krigsvogne,alle bemandede med Vognkæmpere.8. Og HERREN forhærdede Ægypterkongen Faraos Hjerte, så han satteefter Israeliterne; men Israeliterne var draget ud under enstærk Hånds Værn.9. Og Ægypterne, alle Faraos Heste og Vogne og hans Ryttere ogøvrige Krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havdeslået Lejr ved Havet, ved Pi Hakirot over for Ba'al Zefon.10. Da nu Farao nærmede sig, så Israeliterne op og fik Øje påÆgypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; daråbte Israeliterne til HERREN;11. og de sagde til Moses: "Er det, fordi der ingen Grave var iÆgypten, at du har fået os ud for at dø i Ørkenen? Hvad er detdog, du har gjort os, at du førte os ud af Ægypten?12. Var det ikke det, vi sagde til dig i Ægypten: Lad os i Fred, oglad os blive ved at trælle for Ægypterne! Thi det er bedre foros at trælle for Ægypterne end at dø i Ørkenen."13. Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke! Hold blot Stand, så skalI se HERRENs Frelse, som han i Dag vil hjælpe eder til, thi somI ser Ægypterne i Dag, skal I aldrig i Evighed se dem mere.14. HERREN skal stride for eder, men I skal tie!"
15. Da sagde HERREN til Moses: "Hvorfor råber du til mig? Sig tilIsraeliterne, at de skal bryde op!16. Løft din Stav og ræk din Hånd ud over Havet og skil det ad i toDele, så Israeliterne kan vandre gennem Havet på tør Bund.17. Se, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, så de følger efter dem,og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans Krigsmagt, påhans Vogne og Ryttere,18. og Ægypterne skal kende, at jeg er HERREN, når jeg forherligermig på Farao, hans Vogne og Ryttere."
19. Guds Engel, der drog foran Israels Hær, flyttede sig nu og gikbag ved dem; og Skystøtten flyttede sig fra Pladsen foran dem ogstillede sig bag ved dem20. og kom til at stå imellem Ægypternes og Israels Hære; og da detblev mørkt; blev Skystøtten til en Ildstøtte og oplysteNatten. Således kom de ikke hinanden nær hele Natten.
21. Moses rakte da sin Hånd ud over Havet, og HERREN drev Havet bortmed en stærk Østenstorm, der blæste hele Natten, og han gjordeHavet til tørt Land. Og Vandet delte sig.22. Da gik Israeliterne midt igennem Havet på tør Bund, medensVandet stod som en Mur på begge Sider af dem.23. Og Ægypterne, alle Faraos Heste,Vogne og Ryttere, satte efterdem og forfulgte dem midt ud i Havet.24. Men ved Morgenvagtens Tid skuede HERREN fra Ild og Skystøttenhen imod Ægypternes Hær og bragte den i Uorden;25. og han stoppede Vognenes Hjul, så de havde ondt ved at få demfrem. Da sagde Ægypterne: "Lad os flygte for Israel, thi HERRENkæmper for dem imod Ægypten!"
26. Men HERREN sagde til Moses: "Ræk din Hånd ud over Havet, så skalVandet vende tilbage over Ægypterne, deres Vogne og Ryttere!"27. Da rakte Moses sin Hånd ud over Havet; og Havet vendte tilbagetil sit sædvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens deflygtende Ægyptere kom lige imod det, og HERREN drev Ægypternemidt ud i Havet.28. Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og Rytterne ihele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikkeen eneste af dem blev tilbage.29. Men Israeliterne var gået gennem Havet på tør Bund, medensVandet stod som en Mur på begge Sider af dem.30. Og HERREN frelste på den dag Israel af Ægypternes Hånd, ogIsrael så Ægypterne ligge døde ved Havets Bred.31. Da så Israel den Stordåd, HERREN havde udført mod Ægypterne; ogFolket frygtede HERREN, og de troede på HERREN og på hans TjenerMoses.
2.Mosebog 15
1. Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne Sang forHERREN: Jeg vil synge for HERREN, thi han er højt ophøjet, Hestog Rytter styrted han i Havet!2. HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig tilFrelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, ogjeg vil ophøje ham.3. HERREN er en Krigshelt, HERREN er hans Navn!
4. Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans yppersteVognkæmpere drukned i det røde Hav,5. Strømmene dækked dem, de sank som Sten i Dybet.6. Din højre, HERRE, er herlig i Kraft, din højre, HERRE, knuserFjenden.7. I din Højheds Vælde fælder du dine Modstandere, du slipper dinHarme løs, den fortærer dem som Strå.8. Ved din Næses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som enVold, Strømmene stivnede midt i Havet.9. Fjenden tænkte: "Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddelerBytte, stiller mit Begær på dem; jeg drager mit Sværd, min Håndskal udrydde dem."10. Du blæste med din Ånde, Havet skjulte dem; de sank som Bly i devældige Vande.
11. Hvo er som du blandt Guder, HERRE, hvo er som du, herlig iHellighed, frygtelig i Stordåd, underfuld i dine Gerninger!12. Du udrakte din højre, og Jorden slugte dem.13. Du leded i din Miskundhed det Folk, du genløste, du førte det idin Vælde til din hellige Bolig.14. Folkene hørte det og bæved, Skælven greb Filisterlandets Folk.15Da forfærdedes Edoms Høvdinger, Moabs Fyrster grebes afRædsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.16. Skræk og Angst faldt over dem, ved din Arms Vælde blev demålløse som Sten, til dit Folk var nået frem, o HERRE, tilFolket, du vandt dig, var nået frem. 17du førte dem frem ogplanted dem i din Arvelods Bjerge, på det Sted du beredte digtil Bolig, HERRE, i den Helligdom, Herre, som dine Hændergrundfæsted.18. HERREN er Konge i al Evighed!
19. Thi da Faraos Heste med hans Vogne og Ryttere drog ud i Havet,lod HERREN Havets Vande strømme tilbage over dem, medensIsraeliterne gik gennem Havet på tør Bund.
20. Da greb Profetinden Mirjam, Arons Søster, Pauken, og alleKvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,21. og Mirjam sang for: Syng for HERREN, thi han er højt ophøjet,Hest og Rytter styrted han i Havet!
22. Derpå lod Moses Israel bryde op fra det røde Hav, og de drog udi Sjurs Ørken, og de vandrede tre Dage i Ørkenen uden at findeVand.23. Så nåede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitreSmag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara.24. Da knurrede Folket mod Moses og sagde: "Hvad skal vi drikke?"25. Men han råbte til HERREN, og da viste HERREN ham en bestemtSlags Træ; og da han kastede det i Vandet, blev Vandetdrikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og Ret, og dersatte han dem på Prøve.26. Og han sagde: "Hvis du vil høre på HERREN din Guds Røst og gøre,hvad der er ret i hans Øjne, og lytte til hans Bud og holde digalle hans Bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringenogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over Ægypterne,men jeg HERREN er din Læge!"
27. Derpå kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig ved Vandet der.
2.Mosebog 16
1. Så brød de op fra Elim, og hele Israeliternes Menighed kom tilSins Ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, på den femtende Dagi den anden Måned efter deres Udvandring af Ægypten.2. Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Aron iØrkenen,3. og Israeliterne sagde til dem: "Var vi dog blot døde for HERRENsHånd i Ægypten, hvor vi sad ved Kødgryderne og kunde spise osmætte i Brød! Thi I har ført os ud i denne Ørken for at ladehele denne Forsamling dø af Sult."
4. Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg vil lade Brød regne ned fraHimmelen til eder, og Folket skal gå ud og hver Dag samle såmeget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om devil følge min Lov eller ej.5. Og når de på den sjette Ugedag tilbereder, hvad de har bragthjem, så skal det være dobbelt så meget, som de samler de andreDage."6. Og Moses og Aron sagde til alle Israeliterne: "I Aften skal Ikende, at det er HERREN, som har ført eder ud af Ægypten,7. og i Morgen skal I skue HERRENs Herlighed, thi han har hørteders Knurren mod HERREN; thi hvad er vel vi, at I knurrer modos!"8. Og Moses tilføjede: "Det skal ske, når HERREN i Aften giver ederKød at spise og i Morgen Brød at mætte eder med; thi HERREN harhørt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi? Thi det erikke os, I knurrer imod, men HERREN."
9. Derpå sagde Moses til Aron: "Sig til hele IsraeliternesMenighed: Træd frem for HERRENs Åsyn, thi han har hørt edersKnurren!"10. Og da Aron sagde det til hele Israeliternes Menighed, vendte desig mod Ørkenen, og se, HERRENs Herlighed viste sig i Skyen.11. Da talede HERREN til Moses og sagde:12. "Jeg har hørt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Aftenstidskal I få Kød at spise, og i Morgen tidlig skal I få Brød atmætte eder med, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud."13. Da det nu blev Aften, kom en Sværm Vagtler flyvende og faldt iet tykt Lag over Lejren; og næste Morgen lå Duggen tæt rundt omLejren,14. og da Duggen svandt, var Ørkenen dækket med noget fint,skælagtigt noget, noget fint der lignede Rim på Jorden.