14. Øs Vand til Brug, når du omringes, styrk dine Fæstninger, trædDynd, stamp Ler, tag fat på Teglstensformen.15. Ild skal fortære dig på Stedet. Sværd udrydde dig, fortære digsom Springere. Er du end talrig som Springere, talrig somGræshopper,16. er end dine Købmænd flere end Himlens Stjerner - Græshoppenkaster sin Vingeskal og flyver!17. Dine Fogeder er som Græshopper, dine Tipsarer somGræshoppesværme; de lejrer sig i Hegn, når Dagen er sval; mennår Solen står op, er de borte, man ved ej hvor.
18. Hvor sov dine Hyrder fast, du Assurs Konge! Dine Helte blunded;dit Folk er spredt på Bjergene, ingen samler dem.19. Ulægeligt er dit Brud, dit Sår er til Døden. Alle, som hører omdig, klapper i Hånd; thi hvem fik ikke din Ondskab stadig atføle?
Habakkuk
Habakkuk 1
1. Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede.
2. Hvor længe skal jeg klage, HERRE, uden du hører, skrige til digover Vold, uden du frelser?3. Hvi lader du mig skue Uret, være Vidne til Kvide? Ødelæggelse ogVold har jeg for Øje, der opstod Kiv, og Strid kom op.4. Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. Thi nårgudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget Ret.
5. Se eder om blandt Folkene til Skræk og Rædsel for eder! Thi enGerning gør han i eders Dage, som I ej vilde tro, om detfortaltes.6. Thi se, han vækker Kaldæerne, det grumme og raske Folk, somdrager viden om Lande for at indtage andres Bo.7. Forfærdeligt, frygteligt er det, Ødelæggelse udgår derfra.8. Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve vedKvæld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra.Som Ørnen i Fart efter Føde9. er de alle på Vej efter Vold. De higede stadig mod Øst ogsamlede Fanger som Sand.10. Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo adhver en Fæstning, opdynged en Vold og tog den.11. Så suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.
12. Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? - Vi skal ej dø -HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?13. Dit rene Blik afskyr ondt, du tåler ej Synet af Kvide; hvi serdu da tavs på Ransmænd, at gudløs sluger sin Overmand i Retfærd?14. Med Mennesker gør du som med Havets Fisk, som med Kryb, der eruden Hersker:15. Han fisker dem alle med Krog, slæber dem bort i sit Vod ogsamler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad;16. han ofrer derfor til sit Vod, tænder Offerild for sit Garn. Veddem blev bans Del jo fed og kraftig blev hans Føde.17. Skal han altid tømme sit Vod og slå Folk ihjel uden Skånsel?
Habakkuk 2
1. Op på min Varde vil jeg stige; stå hen på mit Vagtsted ogspejde, og se, hvad han taler i mig, hvad Svar han har på minKlage.2. Og HERREN gav mig til Svar de Ord: "Skriv Synet op og rist detind i Tavler, at det kan læses let;3. thi Synet står ved Magt, træffer ind til Tide, usvigeligt ilerdet mod Målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; detudebliver ikke."
4. Se, opblæst, uredelig er Sjælen i ham, men den retfærdige skalleve ved sin Tro.5. Han er der hos den frækkeste Røver, en hoven, frastødende Mand,der som Dødsriget opspiler Gabet, som Døden uden at mættes,skraber alle Folkene til sig, sanker alle Folkeslag til sig.6. Visselig skal de alle istemme en Hånsang, en Smædevise fuld afHentydninger til ham og sige: Ve ham, der dynger andres Gods op- hvor længe? - og læsser Pantegods på sig!7. Thi brat står dine Skyldherrer op; de, som vil rykke dig,vågner; da bliver du dem til Bytte.8. Fordi du har plyndret mange Folk, skal du plyndres af alFolkeslagenes Rest for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet,mod Byen og alle, som bor der.9. Ve ham, som søger ublu Vinding til sit Hus for at bygge sin Redehøjt og redde sig fra Ulykkens Hånd.10. Dit Hus får Skam af dit Råd.Du nedtrådte mange Folkeslag, mensatte din Sjæl i Vove.11. Thi Stenen råber fra Væggen, fra Træværket svarer Bjælken.12. Ve ham, som bygger By med Blod og rejser en Stad med Uret,13. (er dette ikke, fra Hærskarers HERRE?) så Folkeslag slider forIlden, og Folkefærds Møje er spildt.14. Thi Jorden skal fyldes af Kundskab om HERRENs Herlighed, somVandene dækker Havets Bund.15. Ve ham, som lader Venner drikke en Rus af Fade og Skåle for atfå deres Blusel at se.16. Du mætted dig med Skam for Ære. Drik selv, vis din Forhud frem!Nu kommer Bægeret fra HERRENs højre til dig og Skændsel til dinÆre.17. Thi du tynges af Vold mod Libanon, knuses for Misbrug af Dyr,for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle,som bor der.18. Hvad gavner det skårne Billed, at en Billedskærer skærer det ud,det støbte Billed, hvis Spådom er falsk, at en Billedskærerstoler derpå, så han laver stumme Guder?19. Ve den, som siger til Træ: "Vågn op!" til Sten uden Mæle:" - Ståop!" Den skulde kunne spå! Se, den er klædt i Guld og Sølv, menaf Ånd har den intet i sig.20. Men HERREN er i sin Helligdom; stille for ham, al Jorden!
Habakkuk 3
1. (En Bøn af Profeten Hahakkuk. Al-sjigjonot.)2. HERRE, jeg har hørt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE.Fuldbyrd det i Årenes Løb, åbenbar dig i Årenes Løb, komBarmhjertighed i Hu under Vreden!
3. Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. -Sela. Hans Højhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden.4. Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgår Stråler; der erhans Vælde i Skjul.5. Foran ham vandrer Pest, og efter ham følger Sot.6. Hans Fjed får Jorden til at skælve, hans Blik får Folk til atbæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evigeStier går han.7. Kusjans Telte bæver, Telttæpperne i Midjans Land.8. Er HERREN da vred på Strømmene, gælder din Vrede Strømmene,gælder din Harme Havet, siden du farer frem på dine Heste ogdine Vogne drøner.9. Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du medPile. - Sela. Du kløver Jorden i Strømme,10. Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, ogAfgrunden løfter sin Røst.11. Solen glemmer at stå op, Månen bliver i sit Bo; de flygter forSkinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.12. I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.13. Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse dinSalvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden tilKlippen. - Sela.14. Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, bans Høvdinger splittes.15. Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.
16. Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber;Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bierpå Trængselens Dag over Folket, som volder os Krig.
17. Thi Figentræet blomstrer ikke, Vinstokken giver intet,Olietræets Afgrøde svigter, Markerne giver ej Føde. Fårenesvandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.18. Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.19. Den Herre HERREN er min Styrke, han gør mine Fødder som Hindensog lader mig gå på mine Høje. Til Sangmesteren. MedStrengespil.
Zefanias
Zefanias 1
1. HERRENS ord, som kom til Zefanias, en Søn af Kusji, en Søn afGedalja, en Søn af Amarja, en Søn af Ezekias, i de Dage daJosias, Amons Søn, var Konge i Juda.
2. Jeg bortriver, bortriver alt fra Jorden, lyder det fra HERREN;3. jeg bortriver Folk og Fæ, jeg bortriver Himlens Fugle og HavetsFisk. Gudløse bringer jeg til Fald, og Syndere rydder jeg, bortfra Jorden, lyder det fra HERREN.4. Jeg udrækker Hånden mod Juda og alle Jerusalems Borgere. Jegfjerner den sidste Ba'al fra dette Sted og Afgudspræsternes Navnmed Præsterne5. og dem, som på Tagene tilbeder Himlens Hær, og dem, som tilbederHERREN og sværger til bam, men også sværger ved Milkom,6. og dem, som veg bort fra HERREN, ej søger, ej rådspørger HERREN.
7. Stille for den Herre HERREN! Thi hans Dag er nær; thi HERREN haret Offer rede, han har helliget de budne.8. Og på HERRENs Offerdag skal det ske: Da vil jeg hjemsøgeFyrsterne og Kongens Sønner og alle dem, som er klædt iudenlandsk Dragt.9. Den Dag hjemsøget jeg alle, som hopper over Tærsklen, som fylderderesHerresHus med Vold og Svig.
10. Den Dag skal det ske, så lyder det fra HERREN: Hør Skrig fraFiskeporten og Jamren fra den nye Bydel. fra Højene et vældigtBrag!11. Beboerne i Morteren jamrer, thi slettet er alt Kræmmerfolket,udryddet enhver, som vejer Sølv.
12. Til den Tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem med Lygter oghjemsøger Mændene der, som ligger i Ro på deres Bærme, som sigeri deres Hjerte: "HERREN gør hverken godt eller ondt."13. Deres Gods skal gøres til Bytte, deres Huse skal ødelægges. Deskal vel bygge Huse, men ej bo deri, vel plante Vingårde, menVinen skal de ikke drikke.
14. Nær er HERRENs Dag, den store, den er nær og kommer hastigt.Hør, HERRENs Dag, den bitre! Da udstøder Helten Skrig.15. Den Dag er en Vredens Dag, en Trængselens og Nødens Dag, enØdelæggelsens og Ødets Dag, en Mørkets og Mulmets Dag, enSkyernes og Tågens Dag,16. en Hornets og Krigsskrigets Dag imod de faste Stæder og imod deknejsende Tinder.17. Over Menneskene bringer jeg Trængsel; som blinde vanker de om,fordi de synded mod HERREN. Deres Blod øses ud som Støv, deresLivssaft ligesom Skarn.18. Hverken deres Sølv eller Guld evner at frelse dem på HERRENsVredes Dag, når hele Jorden fortæres af hans Nidkærheds Ild; thiUndergang, ja brat Tilintetgørelse bringer jeg over alle, sombor på Jorden.
Zefanias 2
1. Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam,2. før l endnu er blevet som flyvende Avner, før HERRENs glødendeHarme kommer over eder, før HERRENs Vredes Dag kommer over eder.3. Søg HERREN, alle l ydmyge i Landet, som holder hans Bud, søgRetfærd, søg Ydmyghed! Måske kan l skjule jer på HERRENs VredesDag.
4. Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon øde, Asdod drives bortved Middag, Ekron udryddes.5. Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HERRENs Ord overdig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg gør dig til intet, så ingenbor der.6. Du skal blive til Græsmark for Hyrder, til Folde for Småkvæg.7. Og Stranden skal tilfalde Resten af Judas Hus; de skal græssederpå. Lejr skal de slå ved Kvæld i Askalons Huse. Thi HERRENderes Gud ser til dem og vender deres Skæbne.
8. Jeg hørte Moabs Spot, Atnmoniternes hånende Ord, med hvilke despotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land.9. Derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra Hærskarers HERRE,Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne somGomorra, Jord for Nælder, et Salthul, Ørken til evig Tid.Resten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit Folkskal eje dem.10. Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de hånedeHærskarers HERREs Folk og gjorde sig store over for det.11. Frygtelig er HERREN for dem; thi han udrydder alle JordensGuder, og alle Hedningemes fjerne Strande skal tilbede ham, hverpå sit Sted.
12. 0gså I Ætiopere skal falde for HERRENs Sværd,13. og han udrækker Hånden mod Nord og tilintetgør Assur, Nineve gørhan til Ødemark, tørt som en Ørk;14. Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; på detsSøjlehoveder sover Pelikan og Rørdrum, i Vinduet skriger Uglen,Ravnen på Tærsklen.15. Det er den jublende By, som lå så trygt, som sagde i sit Hjerte:"Jeg og ellers ingen." Hvor er den dog blevet øde, et Raststedfor Dyr! Enhver, som kommer forbi den håner med Fløjt og Hånd.
Zefanias 3
1. Ve den genstridige, urene, grumme By!2. Den hører ej HERRENs Røst, tager ikke mod Tugt. På HERREN stolerden ej, holder sig ej til Gud.3. Fyrsterne i dens Midte er brølende Løver, dens dommere som Ulveved Kvæld, der ej levner til Morgen;4. Skrydere er dens Profeter, troløse Mænd, dens Præster vanærerdet hellige, øver Vold mod Loven.5. HERREN er retfærdig i dens Midte, gør ikke Uret; hver Morgen gørhan Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.6. I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er øde, deres Gaderlagde jeg øde, så ingen går der, deres Byer er hærget,mennesketomme, ingen bor der.7. Jeg tænkte: "Den må dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt,hvad jeg bød, vil gå den ad Glemme." Men des tidligere var de iGang med al deres Ondskab.
8. Bi derfor på mig, så lyder det fra HERREN, på Dagen, jegfremstår som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samleRigerne og udøse over dem min Vrede, al min Harmglød; thi af minNidkærheds Ild skal al Jorden fortæres.9. Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, så de alle påkalderHERREN og tjener ham endrægtigt.10. Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patroskommer de med Afgrødeoffer til mig.11. Hin bag skal du ikke beskæmmes i al din tid, med hvilken dusynded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublendestolte, du skal ikke hovmode dig mer på mit hellige Bjerg.12. Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, ogIsraels Rest skal lide på HERRENs Navn.13. Uret øver de ikke og taler ej Løgn, der findes ej i deres Munden svigefuld Tunge; thi de skal græsse og raste uden atskræmmes.
14. Jubl, du Zions Datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig afhele dit Hjerte, Jerusalems Datter!15. HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midteer Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt.16. På hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, ladikke Hænderne synke!17. I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han glæder sigover dig med Fryd, han tier i sin Kærlighed, han fryder sig overdig med Jubel som på Festens Dag;18. den Tid er omme, da du bærer på Skam over ham.19. Se, på hin Tid gør jeg Ende på alle, som kuede dig, og jegfrelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem Æreog Ry på hele Jorden.20. På hin Tid bringer jeg eder hjem, og på hin Tid samler jeg eder;thi jeg giver eder Ry og Ære blandt alle Jordens Folkeslag, nårjeg vender eders Skæbne for eders Øjne, siger HERREN.
Haggaj
Haggaj 1
1. I Kong Darius's andet Regeringsår på den første Dag i den sjetteMåned kom HERRENs Ord ved Profeten Haggaj således: Sig til JudasStatholder Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og til YpperstepræstenJosua, Jozadaks Søn:2. Så siger Hærskarers HERRE: Dette Folk siger: "Endnu er det ikkeTid at bygge HERRENs Hus."3. Og HERRENs Ord kom ved Profeten Haggaj således:4. Er det da Tid for eder at bo i Huse med træklædte Vægge, nårdette Hus ligger øde?5. Derfor, så siger Hærskarers HERRE: Læg Mærke til, hvorledes detgår eder!6. I sår meget, men bringer lidet i Hus; I spiser, men mættes ikke;I drikker, men får ikke Tørsten slukket; I klæder eder på, menbliver ikke varme; og Daglejerens Løn går i en hullet Pung.7. Så siger Hærskarers HERRE: Læg Mærke til, hvorledes det gåreder!8. Gå op i Bjergene, hent Tømmer og byg Templet, så jeg kan haveGlæde deraf og blive æret, siger HERREN.9. I venter rig Høst, men det bliver kun til lidt; og når I bringerdet i Hus, blæser jeg derpå. Hvorfor? lyder det fra HærskarersHERRE. Fordi mit Hus ligger øde, medens enhver af eder hartravlt med sit eget Hus.10. Derfor holder Himmelen sin Dug og Jorden sin Afgrøde tilbage;11. og jeg har kaldt Tørke hid over Land og Bjerge, over Korn, Mostog Olie, over alt, hvad Jorden frembringer, over Folk og Fæ,over alt, hvad Hænder virker.
12. Og Zerubbabel, Sjaltiels Søn, og Ypperstepræsten Josua, JozadaksSøn, og hele Resten af Folket adlød HERREN deres Guds Røst ogProfeten Haggajs Ord, eftersom HERREN havde sendt ham til dem,og Folket frygtede HERREN.13. Da sagde Haggaj, HERRENs Sendebud, i HERRENs Ærinde til Folket:Jeg er med eder, lyder det fra HERREN.14. Og HERREN vakte Ånden i Judas Statholder Zerubbabel, SjaltielsSøn, og i Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og i hele Restenat Folkef, så de kom og tog fat på Arbejdet med deres Guds,Hærskarers HERREs, Hus15. på den fire og tyvende Dag i den sjette Måned i Kong Darius'sandet Regeringsår.
Haggaj 2
1. På den een og tyvende Dag i den syvende Måned kom HERRENs Ordved Profeten Haggaj således:2. Sig til Judas Statholder Zerubbabel, Sjaltiels Søn, tilYpperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og til Resten af Folketsåledes:3. Er der nogen tilbage iblandt eder af dem, der har set dette Husi dets fordums Herlighed? Hvorledes tykkes det eder da nu? Erdet ikke som intet i eders Øjne?4. Dog vær kun trøstig, Zerubbabel, lyder det fra HERREN, vær kuntrøstig, du Ypperstepræst Josua, Jozadaks Søn, vær kun trøstigt,alt Folket i Landet, lyder det fra HERREN. Arbejd kun, thi jeger med eder, lyder det fra Hærskarers HERRE,5. og min Ånd bliver iblandt eder med den Pagt, jeg sluttede mededer, da I drog bort fra Ægypten; frygt ikke!6. Thi så sigerHærskarers HERRE: Endnu en Gang om en liden Stundvil jeg ryste Himmel og Jord, Hav og tørt Land, og jeg vil rystealle Folkene, og da skal alle Folkenes Skatte komme hid, og jegfylder dette Hus med Herlighed, siger Hærskarers HERRE.8. Mit er Sølvet, og mit er Guldet, lyder det fra Hærskarers HERRE.9. Dette Hus's kommende Herlighed bliver større end den tidligere,siger Hærskarers HERRE, og på dette Sted vil jeg give Fred,lyder det fra Hærskarers HERRE.
10. På den fire og tyvende Dag i den niende Måned i Darius's andetRegeringsår kom HERRENs Ord ved Profeten Haggaj således:11. Så siger Hærskarers HERRE: Bed Præsterne om Svar på følgendeSpørgsmål:12. "Dersom en Mand bærer helligt Kød i sin kappeflig og med Fligenrører ved Brød eller noget, som er kogt, eller ved Vin ellerOlie eller nogen Slags Mad, bliver disse Ting så hellige?"Præsterne svarede nej.13. Haggaj spurgte da: "Hvis en, som er blevet uren ved Lig, rørerved nogen af disse Ting, bliver den så uren?" Præsterne svaredeja.14. Så tog Haggaj til Orde og sagde: Således er det i mine Øjne meddisse Mennesker, således med dette Folk, lyder det fra HERREN,og således med alt deres Hænders Værk og med, hvad de ofrer der:det er urent.15. Men læg nu Mærke til, hvorledes det går fra i Dag! Før Stenlagdes på Sten i HERRENs Hus,16. hvorledes gik det eder da? Når man kom til en Dynge Korn på tyveMål, var der ti; og kom man til en Vinperse for at øsehalvtresindstyve Mål af Kummen, var der tyve.17. Jeg slog eder med Kornbrand, Rust og Hagl ved alt eders Arbejde,men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.18. Læg Mærke til, hvorledes det går fra i Dag, fra den fire ogtyvende Dag i den niende Måned, fra den Dag Grunden lagdes tilHERRENs Hus, læg Mærke dertil!19. Er Sæden endnu i Laderne, står Vinstokken, Figentræet,Granatæbletræet og Oliventræet endnu uden Frugt? Fra i Dagvelsigner jeg.
20. Og HERRENs Ord kom for anden Gang til Haggaj på den fire ogtyvende bag i Måneden således:21. Sig til Judas Statholder Zerubbabel: Jeg ryster Himmelen ogJorden22. og omstyrter Kongernes Troner, tilintetgør HedningerigernesStyrke og vælter Stridsvognene med deres Førere, og Heste ogRyttere skal styrte, og den ene skal falde for den andens Sværd.23. På hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, tager jeg dig, minTjener Zerubbabel, Sjealtiels Søn. lyder det fra HERREN, og gørdig til en Seglring; thi dig har jeg udvalgt, lyder det fraHærskarers HERRE.
Zakarias
Zakarias 1
1. I den ottende Måned i Darius's andet Regeringsår kom HERRENs Ordtil Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo,således:2. HERREN var fuld af Harme imod eders Fædre.3. Men sig til dem: Så siger Hærskarers HERRE: Vend om til mig,lyder det fra Hærskarers HERRE, så vil jeg vende om til eder,siger Hærskarers HERRE.4. Vær ikke som eders Fædre, til hvem de tidligere Profeter taltesåledes: Så siger Hærskarers HERRE: Vend om fra eders onde Vejeog onde Gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyderdet fra HERREN.5. Eders Fædre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt?6. Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne,nåede de ikke eders Fædre, så de måtte vende om og sige: "SomHærskarers HERRE havde sat sig for at gøre imod os for voreVejes og Gerningers Skyld, således gjorde han."
7. På den fire og tyvende dag i den ellevte Måned, det er SjebatMåned, i Darius's andet Regeringsår kom HERRENs Ord til ProfetenZakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:
8. Jeg skuede i Nat, og se, en Mand på en rød Hest holdt mellemBjergene ved den dybe Kløft, og bag ham var der røde, mørke,hvide og brogede Heste.9. Jeg spurgte: "Hvad betyder de, Herre?" Og Engelen, som talte medmig, sagde: "Jeg vil vise dig, hvad de betyder."10. Så tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde:"Det er dem, HERREN udsender, for at de skal drage Jordenrundt."11. Og de tog til Orde og sagde til HERRENs Engel, som stod mellemBjergene: "Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig ogstille.12. HERRENs Engel tog da til Orde og sagde: "Hærskarers HERRE! Hvorlænge varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og JudasByer, som du nu har været vred på i halvfjerdsindstyve År?"13. Og til Svar gav HERREN Engelen, som talte med mig, gode ogtrøstende Ord.14. Engelen, som talte med mig, sagde så til mig: Tal og sig: Såsiger Hærskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkærhed for Jerusalemog Zion15. og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at gøreUlykken stor, da min Vrede kun var lille.16. Derfor, så siger HERREN: Jeg vender mig til Jerusalem ogforbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fraHærskarers HERRE, og der skal udspændes Målesnor over Jerusalem.17. Tal videre: Så siger Hærskarers HERRE: Mine Byer skal atterstrømme med Velsignelse, og HERREN vil atter trøste Zion ogudvælge Jerusalem.
Zakarias 2
1. Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var fire Horn.2. Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder de?" Hansvarede: "Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel ogJerusalem."3. Så lod HERREN mig se fire Smede.4. Jeg spurgte: "Hvad kommer de for?" Og han svarede: "Hine er deHorn, som spredte Juda, så det ikke kunde løfte sit Hoved; og nukommer disse for at hvæsse Økser til at slå Hornene til Jordenpå de Hedninger, som løftede deres Horn mod Judas Land for atsprede det."
5. Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mandmed en Målesnor i Hånden.6. Jeg spurgte: "Hvor skal du hen?" Han svarede: "Hen at måleJerusalem og se, hvor bredt og langt det er." Og se, Engelen,som talte med mig, trådte frem, og en anden Engel trådte fremover for ham,8. og han sagde til ham: "Løb ben og sig til den unge Mand der: Somåbent Land skal Jerusalem ligge, så mange Mennesker og Dyr skalder være i det.9. Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, være en Ildmur omkring detog herliggøre mig i det.10. Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fraHimmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN.11. Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!12. Thi så siger Hærskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig tilFolkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører minØjesten.13. Thi se, jeg svinger min Hånd imod dem, og de skal blive tilBytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, atHærskarers HERRE har sendt mig.14. Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fæster Boi din Midte, lyder det fra HERREN."15. Og mange Folk skal på hin Dag slutte sig til HERREN og være hansFolk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hærskarers HERREhar sendt mig til dig.16. Og HERREN tager Juda til Arvelod på den hellige Jord og udvælgeratter Jerusalem.17. Stille, alt Kød, for HERREN, thi han har rejst sig fra sinhellige Bolig.
Zakarias 3
1. Derpå lod han mig se Ypperstepræsten Josua, og han stod foranHERRENs Engel, medens Satan stod ved hans højre Side for at føreKlage imod ham.2. Men HERREN,sagde til Satan: "HERREN true dig, Satan, HERREN truedig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en Brand, som erreddet ud af Ilden?"3. Josua havde snavsede Klæder på og stod foran Engelen;4. men denne tog til Orde og sagde til dem, som stod ham tilTjeneste: "Tag de snavsede Klæder af ham!" Og til ham sagde han:"Se, jeg har taget din Skyld fra dig, og du skal haveHøjtidsklæder på."5. Og han sagde: "Sæt et rent Hovedbind på hans Hoved!" Og de satteet rent Hovedbind på hans Hoved og gav ham rene Klæder på. Såtrådte HERRENs Engel frem,6. og HERRENs Engel vidnede for Josua og sagde:7. Så siger Hærskarers HERRE: Hvis du vandrer på mine Veje ogholder mine Forskrifter, skal du både Råde i mit Hus og vogtemine Forgårde, og jeg giver dig Gang og Sæde blandt dem, somstår her"8. Hør, du Ypperstepræst Josua, du og dine Embedsbrødre, som sidderfor dit Ansigt: de er Varselmænd! Thi se, jeg lader min TjenerZemak komme.9. Thi se, den Sten, jeg lægger hen for Josua - på den ene Sten ersyv Øjne - se, jeg rister selv dens Indskrift, lyder det fraHærskarers HERRE, og på een Dag udsletter jeg dette Lands Skyld.10. På hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, skal I bydehverandre til Gæst under Vinstok og Figenfræ.
Zakarias 4
1. Engelen, som talte med mig, vakte mig så atter, som man vækkeret Menneske af hans Søvn,2. og spurgte mig: "Hvad skuer du?" Jeg svarede: "Jeg, skuer, ogse, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekarovenpå og syv Lamper og syv Rør til Lamperne,3. desuden to Olietræer ved Siden af den, et til højre, et andettilvenstre for Oliekarret."4. Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig:"Hvad betyder disseTing, Herre?"5. Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej.Herre!"
6. Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENs Ord tilZerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Ånd,siger Hærskarers HERRE.7. Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette!Han skal hente Topstenen, medens der råbes: "Nåde, Nåde være medden!"8. Og HERRENs Ord kom til mig således:9. Zerubbabels Hænder har lagt Grunden til dette Hus, hans Hænderskal også fuldende det; og du skal kende, at Hærskarers HERREhar sendt mig til eder.
10. Thi den, der lod hånt om de ringe Begyndelsers Dag, skal glædesig, når han ser Blystenen i Zerubbabels Hånd. Hine syv erHERRENs Øjne, som søger ud over hele Jorden.11. Derpå spurgte jeg ham:"Hvad betyder de to Olietræer der tilhøjre og venstre for Lysestagen?"12. Og videre spurgte jeg: "Hvad betyder de to Oliegrene ved Sidenaf de to Guldrør, som leder den gyldne Olie ned derfra?"13. Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej,Herre!"14. Så sagde han: "Det er de to med Olie salvede, som står for alJordens Herre."
Zakarias 5
1. Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var enflyvende Bogrulle.2. Og han spurgte mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser enflyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred."3. Da sagde han til mig: "Det er Forbandelsen, som udgår over heleLandet; thi alle, som stjæler, er nu længe nok gået fri, ogalle, som sværger, er nu længe nok gået fri.4. Jeg lader den udgå, lyder det fra Hærskarers HERRE, for at denskal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som sværger falsk ved mitNavn, og sætte sig fast i deres Huse og tilintetgøre dem medTømmer og Sten."
5. Derpå trådte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig:"Løft dine Øjne og se, hvad det er, som kommer der!"6. Jeg spurgte: "Hvad er det?" Og han svarede: "Det er Efaen, somkommer." Og han vedblev: "Det er deres Brøde i hele Landet."7. Og se, et Blylåg løftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde.8. Og han sagde: "Det er Gudløsheden!" Så stødte han hende ned iEfaen og slog Blylåget i over Åbningen.9. Og jeg løftede mine Øjne og skuede, og se, to Kvinder kom båretaf Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de løftedeEfaen op mellem Himmel og Jord.10. Så spurgte jeg Engelen, som talte med mig: "Hvor bærer de Efaenhen?"11. Han svarede: "Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og nårdet er rejst, sætter de hende der, hvor hendes Sted er."
Zakarias 6
1. Atter løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, fire Vogne komfrem mellem de to Bjerge, og Bjergene var af Kobber.2. For den første Vogn var der røde Heste, for den anden sorte,3. for den tredje hvide og for den fjerde brogede.4. Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder disseHerre?"5. Og Engelen svarede: "Det er Himmelens fire Vinde, som drager udefter at have fremstillet sig for al Jordens Herre.6. Vognen med de sorte Heste for drager ud til Nordlandet, de hvidetil Østlandet og de brogede til Sydlandet;7. de røde drager mod Vest. Og de var ivrige efter at komme af Stedfor at drage ud over Jorden. Da sagde han: "Af Sted; drag udover Jorden!" Og de drog ud over Jorden.
8. Så kaldte han på mig og talte således til mig: "Se, de, somdrager ud til Nordlandet, lader min Ånd dale ned over NordensLand."
9. HERRENs Ord kom til mig således:10. Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija ogJedaja; endnu i Dag skal du gå indtil Josjija, Zefanjas Søn, somer kommet fra Babel,11. og modtage Sølv og Guld. Lad så lave en Krone og sæt den påJosuas Hoved12. med de Ord: "Så siger Hærskarers HERRE: Se, der kommer en Mand,hvis Navn er Zemak under ham skal det spire, og han skal byggeHERRENs Helligdom.13. Han skal bygge HERRENs Helligdom, og han skal vinde Højhed ogsidde som Hersker på sin Trone: og han skal være Præst ved hanshøjre Side, og der skal være fuld Enighed mellem de to.14. Men Kronen skal blive i HERRENs Helligdom til Minde om Heldaj,Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas Søn.15. Langvejs fra skal man komme og bygge på HERRENs Helligdom; og Iskal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til eder. Ogdersom I adlyder HERREN eders Gud - - -
Zakarias 7
1. I Kong Darius's fjerde Regeringsår kom HERRENs Ord til Zakariaspå den fjerde Dag i den niende Måned, Kislev.2. Da sendte Betel-Sar'ezer og Regem-Melek og hans Mænd Bud for atbede HERREN om Nåde3. og spørge Præsterne ved Hærskarers HERREs Hus og Profeterne:"Skal jeg græde og spæge mig i den femte Måned, som jeg nu hargjort i så mange År?"
4. Da kom Hærskarers HERREs Ord til mig således:5. Sig til alt Folket i Landet og til Præsterne: Når l har fastetog klaget i den femte og syvende Måned i halvfjerdsindstyve År,var det da mig, I fastede for?6. Og når l spiser og drikker, er det da ikke eder, som spiser ogdrikker?7. Kender I ikke de Ord, HERREN forkyndte ved de tidligereProfeter, dengang Jerusalem og dets Byer trindt om var beboet oghavde Fred, og Sydlandet og Lavlandetvar beboet?8. Og HERRENs Ord kom til Zaka rias således:9. Så siger Hærskarers HERRE: Fæld redelig Dom, vis Miskundhed ogBarmhjertighed mod hverandre,10. undertryk ikke Enker og faderløse, fremmede og nødlidende ogtænk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre!11. Men de vilde ikke høre; de var stivnakkede og gjorde deres Ørerdøve12. og deres Hjerter hårde som Diamant for ikke at høre Loven og deOrd, Hærskarers HERRE sendte gennem sin Ånd ved de tidligereProfeter. Derfor kom der stor Vrede fra Hærskarers HERRE.13. Ligesom de ikke hørte, når han kaldte, således vil jeg, sagdeHærskarers HERRE, ikke høre, når de kalder;14. og jeg blæste dem bort blandt alle de Folk, de ikke kendte, ogLandet blev øde efter dem, så ingen drog ud eller hjem; og degjorde det yndige Land til en Ørk.
Zakarias 8
1. Hærskarers HERREs Ord kom således:2. Så siger Hærskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkærhed for Zion, jai stor Vrede er jeg nidkær for det.3. Så siger HERREN: Jeg vender tilbage til Zion og fæster Bo iJerusalem; Jerusalem skal kaldes den trofaste By, og HærskarersHERREs Bjerg det hellige Bjerg.4. Så siger Hærskarers HERRE: Atter skal gamle Mænd og Kvindersidde på Jerusalems Torve, alle med Stav i Hånd for deres ÆldesSkyld,5. og Byens Torve skal vrimle af legende Drenge og Piger.6. Så siger Hærskarers HERRE: Fordi det i disse Dage synes dettiloversblevne af dette Folk umuligt, skulde det så også synesmig umuligt, lyder det fra Hærskarers HERRE.7. Så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg frelser mit Folk fraØsterleden og Vesterleden8. og fører dem hjem, og de skal bo i Jerusalem og være mit Folk,og jeg vil være deres Gud i Trofasthed og Retfærd.9. Så siger Hærskarers HERRE: Fat Mod, I, som i denne Tid hørerdisse Ord af Profeternes Mund, fra den dag Grunden lagdes tilHærskarers HERREs Hus, Helligdommen, som skulde bygges.10. Thi før disse Dage gav hverken Menneskers eller Kvægs ArbejdeUdbytte; de, som drog ud og ind, havde ikke Fred for Fjenden, ogjeg slap alle Mennesker løs påhverandre.11. Men nu er jeg ikke mod det tiloversblevne af dette Folk som ifordums Dage, lyder det fra Hærskarers HERRE;12. jeg udsår Fred, Vinstokken skal give sin Frugt, Jorden sinAfgrøde og Himmelen sin Dug, og jeg giver det tiloversblevne afdette Folk det alt sammen i Eje.13. Og som I, både Judas og Israels Hus, har været et ForbandelsensTegn blandt Folkene, således skal I, når jeg har frelsteder,blive et Velsignelsens. Frygt ikke, fat Mod!14. Thi så siger Hærskarers HERRE: Som jeg, da eders Fædre vakte minVrede, satte mig for at handle ilde med eder og ikke angrededet, siger Hærskarers HERRE,15. således har jeg nu i disse Dage omvendt sat mig for at gøre velmod Jerusalem og Judas Hus. Frygt ikke!16. Men hvad I skal gøre, er dette; Tal Sandhed hver med sin Næste,fæld i eders Porte Domme, der hvier på Sandhed og fører tilFred,17. tænk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre og elsk ikke falskeEder! Thi alt sligt hader jeg, lyder det fra HERREN.
18. Og Hærskarers HERREs Ord kom til mig således:19. Så siger Hærskarers HERRE: Fasten i den fjerde, femte, syvendeog tiende Måned skal blive Judas Hus til Fryd og Glæde og godeHøjtidsdage. Elsk Sandhed og Fred!
20. Så siger Hærskarers HERRE: Endnu skal det ske, at Folkeslag ogmange Byers Indbyggere skal komme,21. og den ene Bys Indbyggere skal gå til den andens og sige: "Lados vandre hen og bede HERREN om Nåde og søge Hærskarers HERRE;også jeg vil med."22. Og mange Folkeslag og talrige Folk skal komme og søge HærskarersHERRE i Jerusalem for at bede HERREN om Nåde.23. Så siger Hærskarers HERRE: I hine Dage skal ti Mænd af alleFolks Tungemål gribe fat i en Jødes Kappeflig og sige: "Vi vilgå med eder; thi vi har hørt, at Gud er med eder."
Zakarias 9
1. Et Udsagn: HERRENs Ord er over Hadraks Land, i Damaskus slår detsig ned - thi Aram forbrød sig mod HERREN - det er over alle,som hader Israel,2. også over Hamat, som grænser dertil, Tyrus og Zidon, thi det ersåre viist.3. Tyrus bygged sig en Fæstning og ophobed Sølv som Støv og Guldsom Gadeskarn.4. Se, Herren vil tage det i Eje og styrte dets Bolværk i Havet.det selv skal fortæres af Ild.5. Askalon ser det og frygter, Gaza og Ekron skælver voldsomt, thiHåbet brast. Gaza mister sin Konge, i Askalon skal ingen bo,6. i Asdod skal Udskud bo, Jeg gør Ende på Filisterens Hovmod,7. tager Blodet ud af hans Mund og Væmmelsen bort fra hansTænder. Også han bliver reddet for vor Gud, han bliver som enSlægt i Juda, Ekron som, en, Jebusit.8. Som en Vagt lejrer jeg mig formit Hus mod dem, som kommer oggår; aldrig mer skal en Voldsmand gå igennem deres Land, thi nuhar jeg set det med mine egne Øjne.
9. Fryd dig såre, Zions Datter, råb med Glæde, Jerusalems Datter!Se, din Konge kommer til dig. Retfærdig og sejrrig er han,ydmyg, ridende på et Æsel, på en Asenindes Føl.10. Han udrydder Vognene af Efraim, Hestene af Jerusalem,Stridsbuerne ryddes til Side. Hans Ord stifter Fred mellemFolkene, han hersker fra Hav til Hav, fra Floden til JordensEnde.
11. For Pagtblodets Skyld vil jeg også slippe dine Fanger ud, ja udaf den vandløse Brønd.12. Hjem til Borgen, I Fanger med Håb! Også i Dag forkyndes: Jeggiver dig tvefold Bod!
13. Thi jeg spænder mig Juda som Bue, lægger Efraim på som Pil ogvækker dine Sønner, Zion, imod dine Sønner, Javan. Jeg gør digsom Heltens Sværd.14. 0ver dem viser sig Herren, hans Pil farer ud som et Lyn. DenHerre HERREN støder i Horn, skrider frem i Søndenstorm;15. dem værner Hærskarers HERRE. De opæder, nedtramperSlyngekasterne, drikker deres Blod som Vin og fyldes somOfferskålen, som Alterets Hjørner.
16. HERREN deres Gud skal på denne Dag frelse dem som sit FolksHjord; thi de er Kronesten, der funkler over hans Land.17. Hvor det er dejligt, hvor skønt! Thi Korn giver blomstrendeUngersvende, Most giver blomstrende Møer.
Zakarias 10
1. HERREN skal I bede om Regn ved Tidlig- og Sildigregnstide;HERREN skaber Uvejr; Regnskyl giver han dem, hver Mand Urter påMarken.2. Men Husgudens Tale er Svig, Sandsigeres Syner er Blændværk: dekommer med tomme Drømme, hul er Trøsten, de giver; derforvandrer de om som en Hjord, lider Nød, thi de har ingen Hyrde.
3. Mod Hyrdeme blusser min Vrede, Bukkene vil jeg bjemsøge; thiHærskarers HERRE ser til sin Hjord. Han ser til Judas Hus; hangør dem til en Ganger, sin stolte Ganger i Strid.4. Fra ham kommer Hjørne og Teltpæl, fra ham kommer Krigens Bue,fra ham kommer hver en Hersker. De bliver til Hobe som Helte,der i Striden tramper i Gadens Dynd; de kæmper, thi HERREN ermed dem. Rytterne bliver til Skamme;6. jeg styrker Judas Hus og frelser Josefs Hus. Jeg ynkes og førerdem hjem, som havde jeg aldrig forstødt dem: thi jeg er HERRENderes Gud og bønhører dem.7. Efraim bliver som en Helt, deres Hjerte glædes som af Vin, deresSønner glædes ved Synet. Deres Hjerte frydes i HERREN;8. jeg fløjter ad dem og samler dem; thi jeg udløser dem, og debliver mange som fordum.9. Blandt Folkeslag strøede jeg dem ud, men de kommer mig i Hu idet fjerne og opfostrer Børn til Hjemfærd.10. Jeg fører dem hjem fra Ægypten, fra Assur samler jeg dem ogbringer dem til Gilead og Libanon, som ikke skal være dem nok.11. De går gennem Trængselshavet, han slår dets Bølger ned. AlleNilstrømme tørkner, Assurs Stolthed styrtes, ÆgyptensHerskerspir viger.12. Jeg gør dem stærke i HERREN, de vandrer i hans Navn, så lyderdet fra HERREN.
Zakarias 11
1. Libanon, luk Dørerne op, så Ild kan fortære dine Cedre!2. Klag, Cypres, thi Cedren er faldet. de ædle Træer lagt øde!Klag, I Basans Ege, thi Fredskoven ligger fældet!3. Hør, hvor Hyrderne klager, thi deres Græsgang er hærget; hør,hvor Løverne brøler, thi Jordans Tykning er hærget.
4. Således sagde HERREN min Gud: Røgt Slagtefårene,5. hvis Køber slagter dem uden at føle Skyld, og hvis Sælger siger:"HERREN være lovet, jeg blev rig." Og deres Hyrder sparer demikke. (6 Thi jeg vil ikke længer spare Landets Indbyggere,lyder det fra HERREN; men se, jeg lader hvert Menneske falde isin Hyrdes og sin Konges Hånd; og de skal ødelægge Landet, ogjeg vil ingen redde af deres Hånd).7. Så røgtede jeg Slagtefårene for Fåreprangerne og tog mig toStave; den ene kaldte jeg "Liflighed", den anden "Bånd"; og jegrøgtede Fårene.8. (Og jeg ryddede de tre Hyrder af Vejen i een Måned). Så tabtejeg Tålmodigheden med dem, og de blev også kede af mig.9. Og jeg sagde: "Jeg vil ikke røgte eder; lad dø, hvad dø skal,lad bortkomme, hvad bortkomme skal, og lad de andre ædehverandres Kød!"10. Så tog jeg Staven, som hed "Liflighed". og sønderbrød den for atbryde den Overenskomst, jeg havde sluttet (med alle Folkeslag;11. og den blev brudt samme Dag, og Fåreprangerne, som holdt Øje medmig, kendte, at det var HERRENs Ord).12. Og jeg sagde til dem: "Om I synes, så giv mig min Løn; hvisikke, så lad være!" Så afvejede de min Løn, tredive Sekel Sølv.13. Men HERREN sagde til mig: "Kast den til Pottemageren", dendejlige Pris, de har vurderet mig til!" Og jeg tog de trediveSekel Sølv og kastede dem til Pottemageren i HERRENs Hus.14. Så sønderbrød jeg den anden Hyrdestav "Bånd" for at brydeBroderskabet imellem Juda og Jerusalem.
15. Siden sagde HERREN til mig: Udstyr dig atter som en Hyrde, enDåre af en Hyrde!16. (Thi se, jeg lader en Hyrde fremstå i Landet). Han tager sigikke af det bortkomne, leder ikke efter det vildfarne, lægerikke det brudte og har ikke Omhu for det sunde, men spiser Kødefaf de fede Dyr og river Klovene af dem.17. Ve, min Dåre af en Hyrde, som svigter Fårene! Et Sværd imod hansArm og hans højre Øje! Hans Arm skal vorde vissen, hans højreØje blindes.
Zakarias 12
1. Et Udsagn; HERRENs Ord om Israel. Det lyder fra HERREN; somudspændte Himmelen, grundfæstede Jorden og dannede MennesketsÅnd i dets Indre:2. Se, jeg gør Jerusalem til et berusende Bæger for alle Folkeslagtrindt om; også Juda skal være med til at belejre Jerusalem.3. På hin Dag gør jeg Jerusalem til Løftesten for alle Folkeslag -enhver, som løfter den, skal rive sig på den! Og alle JordensFolk skal samle sig imod det.
4. På hin Dag, lyder det fra HERREN, slår jeg alle Heste med Angstog Rytterne med Vanvid; Judas Hus åbner jeg Øjnene på, men alleFolkeslagene slår jeg med Blindhed.5. Og Judas Stammer skal tænke: "Jerusalems Indbyggere er stærke iHærskarers HERRE, deres Gud."6. På hin Dag gør jeg Judas Stammer til en Ildgryde mellemBrændestykker, et brændende Blus mellem Neg, og de skal æde tilhøjre og venstre alle Folkeslag trindt om, og Jerusalem bliverroligt på sit Sted, i Jerusalem.7. Så giver HERREN først Judas Telte Sejr, for at Davids Hus ogJerusalems Indbyggere ikke skal vinde større Ry end Juda.
8. På hin Dag værner HERREN om Jerusalems Indbyggere, og denskrøbeligste iblandt dem skal på hin Dag blive som David, menDavids Hus som Gud, som HERRENs Engel foran dem.9. På hin Dag vil jeg søge at tilintetgøre alle de Folk, som kommerimod Jerusalem.
10. Og så udgyder jeg over Davids Hus og Jerusalems Indbyg- gereNådens og Bønnens Ånd, så de ser hen til ham, de hargennemstunget, og sørger over ham, som man sørger over enenbåren Søn, og holder Klage over ham, son1 man holder Klageover den førstefødte.11. På hin Dag skal Sorgen blive stor i Jerusalem som Sorgen overHadadrimmon i Megiddos Dal.12. Landet skal sørge, hver Slægt for sig, Davids Hus's Slægt forsig og deres Kvinder for sig, Natans Hus's Slægt for sig ogderes Kvinder for sig,13. Levis Hus's Slægt for sig og deres Kvinder for sig, Sjim'iternesSlægt for sig og deres Kvinder for sig,14. alle de tiloversblevne Slægter hver for sig og deres Kvinder forsig.
Zakarias 13
1. På hin Dag skal en Kilde vælde frem for Davids Hus og JerusalemsIndbyggere mod Synd og Urenhed.2. Og på hin bag, lyder det fra Hærskarers HERRE, udrydder jegAfgudernes Navne af Landet, så de ikke mer skal ihukommes; ogsåProfeterne og Urenhedens Ånd driver jeg ud af Landet.3. Når nogen da atter profeterer, skal hans egne Forældre, hansFader og Moder, sige til ham: Du har forbrudt dit Liv, thi duhar talt Løgn i HERRENs Navn." Og hans egne Forældre, hans Faderog Moder, skal gennembore ham, når han profeterer.4. På hin Dag skal hver en Profet skamme sig over sine Syner, nårhan profeterer, og han skal ikke klæde sig i lådden Kappe for atføre Folk bag Lyset,5. men sige: "Jeg er ingen Profet; jeg er Bonde og har dyrket Jordfra min Ungdom."6. Og spørger man ham: "Hvad er det for Sår på dit Bryst?" skal hansige: "Dem fik jeg i mine Boleres Hus."
7. Frem, Sværd, imod min Hyrde, mod Manden, som står mig nær, sålyder det fra Hærskarers HERRE. Hyrden vil jeg slå, såFårehjorden spredes; mod Drengene løfter jeg Hånden.
8. Og i hele Landet lyder det fra HERREN, skal to Tredjedeleudryddes og udånde, men een Tredjedel skal levnes.9. Og denne Tredjedel fører jeg i Ild og renser den, som man renserSølv, prøver den, som man prøver Guld. Den skal påkalde mitNavn,og jeg svarer; jeg siger: "Den er mit Folk." Og den skalsige: "HERREN er min Gud."
Zakarias 14
1. Se, en Dag kommer, HERRENs Dag, da dit Bytte skal deles i dig.2. Da samler jeg alle Folkene til Angreb på Jerusalem; Byenindtages, Husene plyndres, Kvinderne skændes, og Halvdelen afByens Indbyggere vandrer i Landflygtighed; men Resten af Folketskal ikke udryddes af Byen.3. Og HERREN drager ud og strider mod disse Folk, som han fordumstred på Kampens bag.4. På hin Dag står hans Fødder på Oliebjerget østen for Jerusalem,og Oliebjerget skal revne midt over fra Øst til Vest og danne envældig Dal, idet Bjergets ene Halvdel viger mod Nord, den andenmod Syd.5. I skal flygte til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen når tilAzal. I skal fly, som l flyede for Jordskælvet i Kong Uzzija afJudas Dage. Og HERREN min Gud kommer og alle de Hellige med ham.
6. På hin Dag skal der ikke være Hede eller Kulde og Frost.7. Det skal være een eneste Dag - HERREN kender den - ikke Dag ogNat; det skal være lyst ved Aftentide.8. På hin Dag skal rindende Vand vælde frem fra Jerusalem; dethalve løber ud i Havet mod Øst, det halve i Havet mod Vest, ogdet både Sommer og Vinter.9. Og HERREN skal være Konge over hele Jorden. På hin Dag skalHERREN være een og hans Navn eet.10. Og hele Landet bliver en Slette fra Geba til Rimmon i Sydlandet;men Jerusalem skal ligge højt på sit gamle Sted. FraBenjaminsporten til den gamle Ports Sted, til Hjørneporten, ogfra Hanan'eltårnet til de kongelige Vinperser skal det værebeboet.11. Der skal ikke mere lægges Band derpå, og Jerusalem skal liggetrygt.
12. Men dette skal være den Plage, HERREN lader ramme alle deFolkeslag, som drager i Leding mod Jerusalem: han lader Kødetrådne på dem i levende Live, Øjnene rådner i deres Øjenhuler ogTungen i deres Mund.13. På hin Dag skal en vældig HERRENs Rædsel opstå iblandt dem, såde griber fat i og løfter Hånd mod hverandre.14. Også Juda skal stride i Jerusalem. Og alle Folkenes Rigdom skalsamles trindt om fra, Guld, Sølv og Klæder i såre store Måder.15. Og samme Plage skal ramme Heste, Muldyr, Kameler, Æsler og altKvæg i Lejrene der.
16. Men alle de, der bliver tilbage af alle Folkene, som kommer imodJerusalem, skal År efter År drage derop for at tilbede Kongen,Hærskarers HERRE, og fejre Løvhyttefest.17. Og dersom nogen af Jordens Slægter ikke drager op til Jerusalemfor at tilbede Kongen, Hærskarers HERRE, skal der ikke faldeRegn hos dem.18. Og dersom Ægyptens Slægt ikke drager derop og kommer derhen, såskal de rammes af den Plage, HERREN lader ramme Folkene.19. Det er Straffen over Ægypterne og alle de Folk, som ikke dragerop for at fejre Løvhyttefest.
20. På hin Dag skal der stå på Hestenes Bjælder "HelligetHERREN". Og Gryderne i HERRENs Hus skal være som Offerskålenefor Alteret;21. hver Gryde i Jerusalem og Juda skal være helliget HærskarersHERRE, så alle de ofrende kan komme og tage af dem og kogederi. Og på hin Dag skal der ikke mere være nogen Kana'anæer iHærskarers HERREs Hus.
Malakias
Malakias 1
1. Et Udsagn; HERRENs Ord til Israel ved Malakias.
2. Jeg elsker eder, siger HERREN; men I spørger: "Hvori har duvist, at du elsker os?" Er Esau ikke Jakobs Broder, lyder detfra HERREN, og dog elsker jeg Jakob3. og hader Esau. Jeg bar gjort hans Bjerge til Ørk og hans Arvelodtil Øde.4. Når Edom siger: "Vi er ødelagt, men vi bygger atter påTomterne", så siger Hærskarers HERRE: De bygger, men jeg riverned! De skal kaldes Gudløsheds Land og det Folk, HERREN i alEvighed vredes på.5. I skal se det med egne Øjne og sige: "HERRENs Vælde når ud overIsraels Grænser."
6. En Søn ærer sin Fader, en Træl frygter sin Herre. Men er jegFader, hvor er da min Ære, og er jeg Herre, hvor er da Frygtenfor mig? siger Hærskarers HERRE til eder, I Præster, somringeagter mit Navn. I spørger: "Hvorved har vi ringeagtet ditNavn?"7. Ved at bringe urent Brød på mit Alter! I spørger: "Hvorved harvi gjort det urent?" Ved at sige: "HERRENs Bord er lidet værd."8. Når I bringer blinde Dyr som Offer, er der så ikke noget ondtderi? Når I bringer halte og syge Dyr, er der så ikke noget ondtderi? Bring dem engang til din Statholder! Mon han vil synesderom og tage vel imod dig? siger Hærskarers HERRE.9. Og så vil I stemme Gud til Mildhed dermed, at han må være osnådig! Fra eders Hånd kommer slige Ting! Mon han vil tage velimod eder, siger Hærskarers HERRE.10. Vilde dog en af eder lukke Dørene, så I ikke til ingen Gavnskulde gøre Ild på mit Alter! Jeg bryder mig ikke om eder, sigerHærskarers HERRE, og ønsker ikke Offergaver af eders Hånd.11. Thi fra Stedet, hvor Solen står op, til Stedet, hvor den gårned, er mit Navn stort iblandt Folkene, og alle Vegne bringesder mit Navn Røgoffer og rene Offergaver; thi mit Navn er stortiblandt Folkene, siger Hærskarers HERRE.12. Men I vanhelliger det ved at sige: "Herrens Bord er urent, ogussel Frugt er hans Mad."13. Og I siger: "Hvilket Slid!" og blæser derad, siger HærskarersHERRE; I bringer noget røvet, ja halte og syge Dyr; det erOffergaven, I bringer! Skulde jeg ønske at modtage den af edersHånd? siger HERREN.14. Forbandet være den Bedrager, som i sin Hjord har et Handyr oglover mig det, men ofrer Herren et Dyr, som ikke dur! Thi enstor Konge er jeg, siger Hærskarers HERRE, og mit Navn erfrygtet blandt Folkene.
Malakias 2
1. Og nu udgår følgende Påbud til eder, I Præster;2. Hvie I ikke adlyder og lægger eder på Sinde at holde mit Navn iÆre, siger Hærskarers HERRE, så sender jeg Forbandelse over ederog vender eders Velsignelse til Forbandelse, ja til Forbandelse,fordi I ikke lægger eder det på Sinde.3. Se, jeg afhugger Armen på eder og kaster Skarn i Ansigtet påeder, Skarnet fra eders Højtider, og eders Ofre oven i Købet;4. og I skal kende, at jeg har sendt eder dette Påbud, fordi jeghar en Pagt med Levi, siger Hærskarers HERRE.5. Min Pagt med ham var, at jeg skulde give ham Liv og Fred, og hanskulde frygte mig og bæve for mit Navn;6. Sandheds Lære var i hans Mund, Svig fandtes ikke på hans Læber;i Fred og Sanddruhbed vandrede han med mig, og mange holdt hanfra Brøde. Thi Præstens Læber vogter på Kundskab, og Vejledningsøger man af hans Mund; thi han er Hærskarers HERREs Sendebud.8. Men I veg bort fra Vejen; mange har I bragt til Fald ved edersVejledning, Levis Pagt har I ødelagt, siger Hærskarers HERRE.9. Derfor har jeg også gjort eder ringeagtede og oversete af altFolket, fordi I ikke tager Vare på mine Veje eller bryder ederom Loven.
10. Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og samme Gud,som bar skabt os? Hvorfor er vi da troløse mod hverandre, så vivanhelliger vore Fædres Pagt?11. Juda er troløst, og Vederstyggelighed øves i Israel ogJerusalem; thi Juda vanhelliger den Helligdom, HERREN elsker, ogtager en fremmed Guds Datter til Ægte.12. HERREN unddrage den Mand. som gør sligt, en til at våge og svarei Jakobs Telte og en til at frembære Offergave for HærskarersHERRE!13. Og for det andet gør l dette: I hyller HERRENs Alter i Tårer,Gråd og Klage, så han ikke mere vender sig til Offergaven ellermed Glæde modtager Gaver af eders Hånd.14. Og I spørger: "Hvorfor?" Fordi HERREN var Vidne mellem dig ogdin Ungdomshustru, mod hvem du har været troløs, skønt hun hørertil dit Folk og deler din Tro.15. Således gør ingen, så længe der er Ånd i ham. Hvorledes har detsig med ham? Han ønsker Afkom for Gud. Så tag Vare på eders Ånd,og ingen være troløs imod sin Ungdomshustru!16. Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels Gud, og at manhyller sin Klædning i Uret, siger Hærskarers HERRE. Så tag ederi Vare for eders Ånds Skyld og vær ikke troløse!
Malakias 3
17. I trætter HERREN med eders Ord. Og I spørger: "Hvorved trætter vi?" Ved at sige: "Enhver som gør ondt, er god i HERRENs Øjne; i dem har han Behag; hvor er ellers Dommens Gud?"
1. Se, jeg sender min Engel, og han skal bane Vej for mitÅsyn; og til sit Tempel kommer i et Nu den Herre, I søger, ogPagtens Engel, som I længes efter; se, han kommer, sigerHærskarers HERRE.2. Men hvo kan udholde den Dag, han kommer, og hvo kan stå, når hankommer til Syne? Han er jo som Metalsmelterens Ild og TvætternesLud.3. Han sidder og smelter og renser Sølv; han renser Levis Sønner,lutrer dem som Guld og Sølv, så de kan frembære Offergave forHERREN i Retfærdighed,4. at Judas og Jerusalems Offergave må være HERREN liflig som ifordums Dage, i henrundne År.5. Jeg nærmer mig eder til Dom og vidner i Hast mod Troldmændene,Ægteskabsbryderne, Menederne og dem, som undertrykker Daglejere,Enker og faderløse, gør fremmede Uret og ikke frygter mig, sigerHærskarers HERRE.
6. Thi jeg, HERREN, er ikke blevet en anden, men I har ikke ophørtat være Jakobsønner".7. Siden eders Fædres Dage er I afveget fra mine Bud og har ikkeholdt dem. Vend om til mig, så vil jeg vende om til eder, sigerHærskarers HERRE. Og I spørger: "Hvorledes skal vi vende os?"8. Skal et Menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og Ispørger:"Hvorved har vi bedraget dig?" Med Tienden ogOfferydelsen!9. I trues med Forbandelse og bedrager dog mig, ja alt Folket gørdet!10. Bring hele Tienden tiI Forrådshuset, så der kan være Mad i mitHus; sæt mig på Prøve dermed, siger Hærskarers HERRE, om jeg daikke åbner eder Himmelens Sluser og udøser Velsignelse over ederi Overmål.11. Jeg vil for eders Skyld skræmme Æderne, så at de ikke ødelæggereder Landets Afgrøde, og Vinstokken på Marken skal ikke slå ederfejl, siger Hærskarers HERRE.12. Og alle Folkene skal love eder, fordi l har et yndigt Land,siger Hærskarers HERRE.
13. I taler stærke Ord imod mig, siger HERREN. Og I spørger: "Hvadtaler vi imod dig?"14. I siger: "Det er ørkesløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved atopfylde hans Krav og gå sørgeklædte for Hærskarers HERREs Åsyn?15. Nej, vi må love de frække! De øver Gudløshed og kommer tilVejrs; de frister Gud og slipper godt derfra."16. Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre. Og HERRENlyttede og hørte efter, og en Bog blev skrevet for hans Åsyn,for at de kunde ihukommes, som frygter HERREN og slår Lid tilhans Navn.17. Den Dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit Eje, sigerHærskarers HERRE, og jeg vil handle nænsomt med dem, som enFader handler nænsomt med sin Søn, der tjener ham.18. Da skal l atter kende Forskel på retfærdig og gudløs, på den,som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.
Malakias 4
1. Thi se, Dagen kommer, luende som en Ovn; og alle de frække ogalle, som øver Gudløshed, skal blive som Strå, og Dagen, somkommer, skal lade dem gå op i Luer, siger Hærskarers HERRE, såder ikke levnes Rod eller Gren at dem.2. Men for eder, som frygter mit Navn, skal Retfærds Sol opgå medLægedom under sine Vinger, og I skal gå ud og boltre eder somKalve, der kommer fra Stalden,3. og trampe de gudløse ned; thi de skal blive til Støv under edersFodsåler, den bag jeg griber ind, siger Hærskarers HERRE.
4. Kom min Tjener Moses's Lov i Hu, hvem jeg pålagde Vedtægter ogLovbud om alt Israel på Horeb.
5. Se, jeg sender eder Profeten Elias, før HERRENs store ogfrygtelige Dag kommer.6. Han skal vende Fædrenes Hjerte til Sønnerne og Sønnernes tilFædrene, at jeg ikke skal komme og slå Landet med Band.
Det Gamle Testamente af 1931: copyrighted Etext (c)1931 Det Danske Bibelselskab.
The Old Testament of 1931: copyrighted Etext(C) by Det Danske Bibelselskab 1931.[The Danish Bible Society]