Ogtil Festen jeg kalder med ydmygt Sindmine dyrebareste Minder;først Dig, Guds Moder, jeg beder: Kom ind,Maria, velsignet blandt Kvinder.Velsign Du Kvinden i Hus og Hjemog Kvinden i Bøgerne alle,og fattes os Vin, — vi faar den vel frem,naar Du vil paa Tjenerne kalde.Og kom saa, Josef, Du Tømmermand,sid hos os og del vor Lykke,og lær Du os, hvordan Manden kanet Hus for den evige bygge.Kom, Peter, Jakob, Johannes, I tre,kom alle Apostle kære,sid hos os, saa bedre og bedre vi sedet Land, hvor dog helst vi vil være.Kom Du, der lever i Mesterens Ord:Hun gjorde, hvad hun kunde!Kom I, der skred over Dybder, hvorej Mennesketanken kan bunde.Og I, der trofast i Bønnen stredmed den stærkeste tidlig og silde,kom, mind os om Ordet, I endte ved,det Ord: Dig ske, som Du vilde!Jeg ejer en Bog, hvor der Blad for Bladstaar skrevet de bedste, jeg kender;Hynde ved Hynde jeg lægger paa Radfor Jer, I velsignede Venner.Og som Julen nærmer sig mer’ og mer’,klarere bliver mit Øje,jeg finder omkring mig fler’ og fler’,jeg gærne til Kredsen vil føje.Kom da, I kære fra fjærn og nær,fra Livsdagens første Strimetil dem, jeg først nu ved Aften fik kær,først nu i den ellefte Time.Saa gaar vi i Klæderne hvideind i min Kirke i Løn;der knæler vi Side om Sidefor Ham, for Marias Søn.Saa stiger mod Himlen en Hymne storog mødes med Harpernes Klang;jeg prøver at synge med i det Kortil Festen min Julesang.
Ogtil Festen jeg kalder med ydmygt Sindmine dyrebareste Minder;først Dig, Guds Moder, jeg beder: Kom ind,Maria, velsignet blandt Kvinder.Velsign Du Kvinden i Hus og Hjemog Kvinden i Bøgerne alle,og fattes os Vin, — vi faar den vel frem,naar Du vil paa Tjenerne kalde.Og kom saa, Josef, Du Tømmermand,sid hos os og del vor Lykke,og lær Du os, hvordan Manden kanet Hus for den evige bygge.Kom, Peter, Jakob, Johannes, I tre,kom alle Apostle kære,sid hos os, saa bedre og bedre vi sedet Land, hvor dog helst vi vil være.Kom Du, der lever i Mesterens Ord:Hun gjorde, hvad hun kunde!Kom I, der skred over Dybder, hvorej Mennesketanken kan bunde.Og I, der trofast i Bønnen stredmed den stærkeste tidlig og silde,kom, mind os om Ordet, I endte ved,det Ord: Dig ske, som Du vilde!Jeg ejer en Bog, hvor der Blad for Bladstaar skrevet de bedste, jeg kender;Hynde ved Hynde jeg lægger paa Radfor Jer, I velsignede Venner.Og som Julen nærmer sig mer’ og mer’,klarere bliver mit Øje,jeg finder omkring mig fler’ og fler’,jeg gærne til Kredsen vil føje.Kom da, I kære fra fjærn og nær,fra Livsdagens første Strimetil dem, jeg først nu ved Aften fik kær,først nu i den ellefte Time.Saa gaar vi i Klæderne hvideind i min Kirke i Løn;der knæler vi Side om Sidefor Ham, for Marias Søn.Saa stiger mod Himlen en Hymne storog mødes med Harpernes Klang;jeg prøver at synge med i det Kortil Festen min Julesang.
Ogtil Festen jeg kalder med ydmygt Sindmine dyrebareste Minder;først Dig, Guds Moder, jeg beder: Kom ind,Maria, velsignet blandt Kvinder.
Ogtil Festen jeg kalder med ydmygt Sind
mine dyrebareste Minder;
først Dig, Guds Moder, jeg beder: Kom ind,
Maria, velsignet blandt Kvinder.
Velsign Du Kvinden i Hus og Hjemog Kvinden i Bøgerne alle,og fattes os Vin, — vi faar den vel frem,naar Du vil paa Tjenerne kalde.
Velsign Du Kvinden i Hus og Hjem
og Kvinden i Bøgerne alle,
og fattes os Vin, — vi faar den vel frem,
naar Du vil paa Tjenerne kalde.
Og kom saa, Josef, Du Tømmermand,sid hos os og del vor Lykke,og lær Du os, hvordan Manden kanet Hus for den evige bygge.
Og kom saa, Josef, Du Tømmermand,
sid hos os og del vor Lykke,
og lær Du os, hvordan Manden kan
et Hus for den evige bygge.
Kom, Peter, Jakob, Johannes, I tre,kom alle Apostle kære,sid hos os, saa bedre og bedre vi sedet Land, hvor dog helst vi vil være.
Kom, Peter, Jakob, Johannes, I tre,
kom alle Apostle kære,
sid hos os, saa bedre og bedre vi se
det Land, hvor dog helst vi vil være.
Kom Du, der lever i Mesterens Ord:Hun gjorde, hvad hun kunde!Kom I, der skred over Dybder, hvorej Mennesketanken kan bunde.
Kom Du, der lever i Mesterens Ord:
Hun gjorde, hvad hun kunde!
Kom I, der skred over Dybder, hvor
ej Mennesketanken kan bunde.
Og I, der trofast i Bønnen stredmed den stærkeste tidlig og silde,kom, mind os om Ordet, I endte ved,det Ord: Dig ske, som Du vilde!
Og I, der trofast i Bønnen stred
med den stærkeste tidlig og silde,
kom, mind os om Ordet, I endte ved,
det Ord: Dig ske, som Du vilde!
Jeg ejer en Bog, hvor der Blad for Bladstaar skrevet de bedste, jeg kender;Hynde ved Hynde jeg lægger paa Radfor Jer, I velsignede Venner.
Jeg ejer en Bog, hvor der Blad for Blad
staar skrevet de bedste, jeg kender;
Hynde ved Hynde jeg lægger paa Rad
for Jer, I velsignede Venner.
Og som Julen nærmer sig mer’ og mer’,klarere bliver mit Øje,jeg finder omkring mig fler’ og fler’,jeg gærne til Kredsen vil føje.
Og som Julen nærmer sig mer’ og mer’,
klarere bliver mit Øje,
jeg finder omkring mig fler’ og fler’,
jeg gærne til Kredsen vil føje.
Kom da, I kære fra fjærn og nær,fra Livsdagens første Strimetil dem, jeg først nu ved Aften fik kær,først nu i den ellefte Time.
Kom da, I kære fra fjærn og nær,
fra Livsdagens første Strime
til dem, jeg først nu ved Aften fik kær,
først nu i den ellefte Time.
Saa gaar vi i Klæderne hvideind i min Kirke i Løn;der knæler vi Side om Sidefor Ham, for Marias Søn.
Saa gaar vi i Klæderne hvide
ind i min Kirke i Løn;
der knæler vi Side om Side
for Ham, for Marias Søn.
Saa stiger mod Himlen en Hymne storog mødes med Harpernes Klang;jeg prøver at synge med i det Kortil Festen min Julesang.
Saa stiger mod Himlen en Hymne stor
og mødes med Harpernes Klang;
jeg prøver at synge med i det Kor
til Festen min Julesang.