Hjemrejse til Danmark.
Henved sex Aar havde jeg været ansat i fransk Tjeneste; en Øiensygdom, som jeg havde paadraget mig ved anstrengende Observationer, tyngede mit Sind; jeg trængte til Pleie og Ro og besluttede at vende tilbage til Danmark. Kammerater og Venner i Toulon sagde jeg Farvel, og i Begyndelsen af Mai 1829 ankom jeg til Paris. Et nyt Liv begyndte her for mig. En Mængde Danske fandt jeg her samlet, blandt hvilke Kammeraterne E. Dirckinck, Irminger og Flensborg, og snart var Alt ordnet for at gjøre Opholdet i Verdensstaden saa nyttigt og behageligt som muligt. I Forening med E. Dirckinck fulgte jeg Forelæsninger i Collége de France af Villemain, Andrieux, men dog fremfor Alle af Guizot over l’ésprit de l’histoire, der ved den Tid vakte en ualmindelig Opsigt. Guizots Foredrag høre til det mest Opvækkende og Belærende, jeg har hørt, de have efterladt et varigt Indtryk hos mig, og 30 Aar efter kunde jeg udtale dette forGuizot selv, som jeg dengang traf sammen med i Cirklerne i London. Ved at føre Tanken tilbage udbrød han: „Hine vare de lykkeligste Aar af mit Liv“.
Det oplivende Element i vor danske Kreds i Paris var Artilleri-Lieutenant Bendz, „tykke Bendz“, som vi kaldte ham, en høitbegavet Personlighed, Enthousiast for Alt, hvad der var stort og skjønt. Taglioni begeistrede ham: naar vi, som jævnlig hændtes, sade ved Siden af hinanden under en Balletforestilling, hvor denne Dandsens Dronning fremtraadte, kneb han mig hvert Øieblik i Armen og udbrød: „Er det ikke deiligt!“ Jovist var det fuldendt og henrivende, men derfor behøvede han dog ikke at knibe saa haardt.
Var Bendz genial, da var saavist vort daværende Gesandtskab i Paris ikke plaget af denne Egenskab. Slettere repræsenteret har vel Danmark ingensinde været, og dette vil sige meget. Kammerherre Juel, hed det sig, sendte i hiin Tid glimrende franske Rapporter hjem, udskrevne af et eller andet obscurt Blad, som var kjendt af Faa eller Ingen. Mr. de Koss, som var Legationssecretair, opsporede Bladet, og under Forseglingen fandt han Leilighed til at indsmugle den trykte Original-Avis i Convoluten. Juel gik af, og Koss blev Chargé d’Affaires. Han var et bukkende Væsen, og Bukkene bleve naturligviis dybere og dybere, alt efter den Tiltaltes Plads i Rangforordningen. Efter en officiel Modtagelse spurgte engang Louis Philippe: „Mais quel mine a-t-il ce ministre de Danemarc? Je ne l’ai jamais vu“; man forklarede, at Mr. de Koss jo nylig havde havt den Æreat fremstille sig for Hans Majestæt. Kongen gjentog sin Paastand og tilføjede: „je n’ai jamais vu que son derrière“.
Flere Maaneder forblev jeg i Paris. Admiral Rigny havde tilsagt mig at ville begjere Æreslegionens Kors til mig som Anerkjendelse af mit Forhold ved Indtagelsen af Moreas Castel,[2]og Forfængelighedsfølelse bragte mig til i Paris at oppebie Udfaldet af Admiralens Bestræbelser. Benaadet med Ludvigskorset, eller rettere med l’ordre du mérite militaire siden Navarinoslaget, ambitionerede jeg at være i Besiddelse af begge Frankrigs Ridderordener ved min Hjemkomst til Danmark. I August Maaned modtog jeg endelig den Udnævnelse, paa hvilken Admiral Rigny havde forberedet mig, og for et Øieblik syntes det Mørke at sprede sig, hvormed min i Aareviis fortrykte Stemning havde omgivet mig. Jeg saae Fremtiden i et straalende Farveskjær — naar man er ung, er man tilbøjelig til at see Alt i det skjønneste Lys.
Ved Afskeden fra Admiral Rigny rettede han det Spørgsmaal til mig: „Qu’allez vous faire en Danemarc?“ Dette Spørgsmaal havde ofte paatrængt sig mig og opfyldt mig med Bekymring, naar jeg saae hen til de dengang stedfindende Forhold i vor Marine. Ved Spørgsmaalet berørte Admiralen en veemodig Streng hos mig, og bevæget indskrænkede jeg mig til at svare: „Me guérir.“Dette var mit Program: Alt i Fremtiden maatte blive afhængigt deraf.
Jeg troer, dersom min Helbredstilstand havde tilladt mig at gjøre Skridt i saa Henseende, at det kunde være lykkedes mig at blive optagen i den franske Marine. Søn af en tidligere fransk Admiral, Deeltager i tvende Kampe under fransk Flag, understøttet af den altformaaende Admiral Rignys velvillige Interesse, vilde jeg i den franske Marine som lieutenant de vaisseau have opnaaet en Stilling, langt mere lovende end den, der ved min Hjemkomst som Secondlieutenant ventede mig. Forbilledet, min Fader havde givet mig ved at foretrække Commandeur-Capitains Stillingen i sit Fædreland fremfor Admirals-Chargen i Frankrig, stod imidlertid altid for mig, og aldrig har jeg fortrudt at have fulgt min Faders hæderlige Exempel. At jeg ofte senere er kommen tilbage til Drøftelsen af dette Emne, tilstaaer jeg oprigtig, især naar en eller anden tidligere fransk Kammerats hurtige Forfremmelse bragte mig til at anstille Sammenligning; men ingensinde har jeg tabt af Syne, at jeg i Frankrig var og vilde altid vedblive at være en Fremmed. Jeg har ikke ondt ved nu at udtale den Overbeviisning, at mit Valg var det rette, om det end dengang kostede mig baade Møie og Overvindelse at komme til klar Erkjendelse angaaende et for min Fremtid saa vigtigt Spørgsmaal.
Over Epinal, Amsterdam og Hamborg vendte jeg tilbage til mit Hjem og hilste min Hjemstavn med Henrykkelse. Flere Aar hengik imidlertid, førend jeg nogenlunde kom over den knugende Svaghed, der nær havdebragt mig til Fortvivlelse. Forsynet har imidlertid været mig gunstigt: jeg har siden bevæget mig under mange interessante og betydningsfulde Forhold; men stedse vil jeg mindes med Glæde de indholdsrige Ungdomsaar, jeg tilbragte i Frankrig, og tænke med Taknemmelighed tilbage paa al den Velvillie og alt det Venskab, som der i saa fuldt Maal blev mig tildeel.
FODNOTER[1]Engelske Skibe: Liniesk. Asia, Vice-Adm. Codrington. Liniesk. Genoa. Liniesk. Albion. Fregat Dartmouth. Fregat Cambrian. Fregat Glasgow. Sværcorvet Talbot. Corvet Rose. Briggerne Mosquito, Philomee og Brisk. Kutter Nind.Franske Skibe: 60 Kan. Fregat Syrène, Contre-Admiral Rigny. Linieskib Scipio. Linieskib Trident. Linieskib Breslau. Fregat d’Armide. Skonn. Alcyonne. Skonn. Daphné.Russiske Skibe: Liniesk. Azof, Contre-Adm. Haydn. Liniesk. Gangoot. Liniesk. Ezechiel. Liniesk. Alexander Nevsky. Fregat Constantin. Fregat Pravornoa. Fregat Helena. Corvet Castor.Tyrkisk Styrke: 3 Linieskibe. 2 raserede do. 3 60 Kan. Fregatter. 14 44 do. do. 29 Corvetter. 13 Brigger. 41 Transportskibe.[2]„Le lieutenant de vaisseau Lefèvre de la Didon, les enseignes de vaisseau — — — enfin le lieutenant de la marine Danoise Wandocum se sont particulièrement distingués dans l’attaque et la reddition du château de Morée.“(Précis historique de la marine Française, Paris 1845, Tome 1, pag. 503).
FODNOTER
[1]Engelske Skibe: Liniesk. Asia, Vice-Adm. Codrington. Liniesk. Genoa. Liniesk. Albion. Fregat Dartmouth. Fregat Cambrian. Fregat Glasgow. Sværcorvet Talbot. Corvet Rose. Briggerne Mosquito, Philomee og Brisk. Kutter Nind.Franske Skibe: 60 Kan. Fregat Syrène, Contre-Admiral Rigny. Linieskib Scipio. Linieskib Trident. Linieskib Breslau. Fregat d’Armide. Skonn. Alcyonne. Skonn. Daphné.Russiske Skibe: Liniesk. Azof, Contre-Adm. Haydn. Liniesk. Gangoot. Liniesk. Ezechiel. Liniesk. Alexander Nevsky. Fregat Constantin. Fregat Pravornoa. Fregat Helena. Corvet Castor.Tyrkisk Styrke: 3 Linieskibe. 2 raserede do. 3 60 Kan. Fregatter. 14 44 do. do. 29 Corvetter. 13 Brigger. 41 Transportskibe.
[1]Engelske Skibe: Liniesk. Asia, Vice-Adm. Codrington. Liniesk. Genoa. Liniesk. Albion. Fregat Dartmouth. Fregat Cambrian. Fregat Glasgow. Sværcorvet Talbot. Corvet Rose. Briggerne Mosquito, Philomee og Brisk. Kutter Nind.
Franske Skibe: 60 Kan. Fregat Syrène, Contre-Admiral Rigny. Linieskib Scipio. Linieskib Trident. Linieskib Breslau. Fregat d’Armide. Skonn. Alcyonne. Skonn. Daphné.
Russiske Skibe: Liniesk. Azof, Contre-Adm. Haydn. Liniesk. Gangoot. Liniesk. Ezechiel. Liniesk. Alexander Nevsky. Fregat Constantin. Fregat Pravornoa. Fregat Helena. Corvet Castor.
Tyrkisk Styrke: 3 Linieskibe. 2 raserede do. 3 60 Kan. Fregatter. 14 44 do. do. 29 Corvetter. 13 Brigger. 41 Transportskibe.
[2]„Le lieutenant de vaisseau Lefèvre de la Didon, les enseignes de vaisseau — — — enfin le lieutenant de la marine Danoise Wandocum se sont particulièrement distingués dans l’attaque et la reddition du château de Morée.“(Précis historique de la marine Française, Paris 1845, Tome 1, pag. 503).
[2]„Le lieutenant de vaisseau Lefèvre de la Didon, les enseignes de vaisseau — — — enfin le lieutenant de la marine Danoise Wandocum se sont particulièrement distingués dans l’attaque et la reddition du château de Morée.“
(Précis historique de la marine Française, Paris 1845, Tome 1, pag. 503).