Chapter 12

[225]Beretninger om Mordet paa Taarngjemmeren findes iExtraord. maanedl. Relationer1678 S. 719—20 ogOrdinaire Post-Tidinger1678 Nr. 29, 30.[226]Otto Mauritius, en tydsk Licentiat, der i flere Aar (i alt Fald fra 1667 af) havde været brugt af den danske Regering som Spion og i andre lidet hæderlige Hverv, og som var den egentlige Aktor i Processen mod Griffenfeldt, var Aaret efter dennes Fald bleven arresteret og dømt fra Ære, Liv og Gods som skyldig i Mened, Falsk og Majestætsforbrydelse. Dødsstraffen blev ham imidlertid eftergivet, og han hensad nu i Blaataarn til ind i September Maaned 1678, da han blev ført til Bornholm, hvor han døde i Fængslet. Jvfr.Wolff, Griffenfelds Levnet S. 262, 316, 335 flg., 364 flg., 381;Extraord. maanedl. Relationer1677 S. 515, 524, 580, 1678 S. 741;Nyt histor. Tidsskrift6 Bd. S. 267—70.[227]Jvfr.Extraord. maanedl. Relationer1678, S. 735.[228]D. e.Henrik Møinichen, Christian V.s Livlæge. Han var født 1631, blev 1662 Hofmedicus, 1670 kongelig Livmedicus, 1687 Assessor i Højesteret, 1695 Justitsraad; døde 1709.[229]I Randen er bemærket: »Ole Taarngiemmer bleff aff Slosf. lapsalffwet med en Knippel paa hands Ryg, derMargretewar borte, oc hannem forreholt ded, hand haffde sagt, huisMargretehannem om sin Tyckelse haffde berettet.«[230]Efter denne Angivelse skuldeSperlingvære født den 30. December 1601, men i sin haandskrevne Autobiografi (Orig. i Gl. kgl. Smlng. Nr. 3094, 4to, Uddrag iSuhm's Nye Samlinger 3 Bd. S. 197 flg.) siger han selv, at han er født den 28. December 1602. Hvad nuAarstalletangaar, kan der næppe være Tvivl om, at det er Leonora Christina, der har Uret. For Datoens Vedkommende er det derimod ikke saa ganske afgjort, eftersom hun i dette Punkt stemmer med den Afdødes Søn,Otto Sperling den Yngre. Man ved dette deraf, at iMoller'sCimbria literata, hvor de allerfleste Efterretninger om den ældre Sperling ere meddelte af Sønnen, angives ligeledes (T. 1 pag. 646) den 30. December som den Førstes Fødselsdag.[231]I Randen er tilføjet: »Klistererne med anden naturligeMateriekom frem, men Steenen skiød sig i Gangen oc syntist trind, thi ieg kunde icke fatte den med etInstrument, ieg loed giøre mig.«[232]Enke efter General-FeltmarskalAxel Uruptil Beltebjerg (død 1671).[233]Det vil sige paa den Dag, som Leonora Christina ansaa for sin Fødselsdag; jvfr.S. 15 Anm.Digtet er iøvrigt allerede tidligere trykt, skjønt efter en mindre god Afskrift, iBang's Saml. af nyttige og opbyggelige Materier, 2 Stykke, S. 156—57;Schønau's Saml. af danske lærde Fruentimer S. 400—2 o. a. St.[234]Formodentlig en Forkortning af:wille.[235]Disse Vers ere tidligere trykte hosPontoppidan,Marmora DanicaT. 1. pag. 265;Thura,Gynæceum Daniæp. 45—46;Bang, Saml. af nyttige Mat. 2, 158;Hofman,Portraits histor. 5 partiepag. 92 og Danske Adelsmænd 2 Bd. S. 332;Schønau, Saml. af lærde Fruentimer S. 402—3, o. a. St.[236]Rimeligvis tydske. Maaske menes den i Hamborg udgivne »Historien-Calender«, der var i Kvart.[237]Formodentlig en Skrivfejl for:Donop. En hessisk Familie af dette Navn var i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede kommen herind; seLexicon over adel. Familier1 Bd. S. 120.[238]I Randen er bemærket: »Slosf. sagde mig siiden, att Kongen haffde leet, den Tiid hand sagde Hs. Mt. mit Swar omClavicordiummet, oc sagt: »Ia, ia«.«[239]Efter dette Udtryk at dømme maa den paagjældende »Ven« (jvfr.S. 126 Anm.) uden Tvivl søges blandt Leonora Christinas Omgivelser i Fængslet, og det kan da næppe være nogen Anden end den oftnævnte Peder JensenTøtzløff, hvem hun holdt meget af (seS. 261og271—72), og som endog senere synes at have fulgt med hende til Maribo.[240]Jvfr.S. 226 Anm. 2.[241]Peder Danielsen Colerus(f. 1631) var først Slotspræst ved Frederiksborg Slot og Sognepræst til Hillerød og Herlev Menigheder, blev derefter Sognepræst til Ljunge og Uggeløse Menigheder og 1683 Slotsprædikant paa Kjøbenhavns Slot. Han døde i denne Stilling 1707.[242]Af Værkets første Part — men muligt dog i en anden Redaktion end den, der her omtales, jvfr.Bang, Saml. af nyttige og opbyggelige Materier 2 Stykke S. 149 — haves en Afskrift i Karen Brahes Bibliothek (Nr. 315, 4to), som ved Bibliothekarens, Hr. AdjunktVogelsangs, Velvilje har været mig udlaant. Dens Titel er:Hæltinners Pryd. Den Første Part, Som melder om fornuftige Strii[d]bareRegierende Hæltinner. Den indeholder Karakteristiker og Levnetsbeskrivelser af følgende Kvinder:Deborah, DronningMargrete,Thyre Danebod,Elisabethaf England,Tomyris,Isabellaaf Kastilien,Zenobia,Johannaaf Montfort,Artemisia,Svanhvita,Lagertha,Berenguelaaf Kastilien,Hetha,Margrethaaf Østerrig,Semiramis,Amage,Victorina,Voada,Olafa,Camilla, samt AmazonerneMarpesia,Lampedo,Antiope,Orithyia,PenthesileaogThalestris.[243]Navnet staarin blanco, men af det Følgende sees, at det erJørgen Iversen, den første danske Gouvernør paa St. Thomas, som der er Tale om.[244]Om de Begivenheder, hvortil her sigtes, findes en udførlig Beretning iExtraord. maanedl. Relationer1683 S. 350—51 og 367—68. I Slutningen af Aaret 1682 var Skibet »Havmanden« afgaaet fra Kjøbenhavn til St. Thomas, medførende en Del Fanger. Det var imidlertid ikke kommen ret langt, før der udbrød Mytteri blandt Mandskabet, som nu, i Forening med nogle af Fangerne, myrdede Kaptajnen og en hel Del andre Personer, som vare ombord, deriblandt ogsaa Exgouvernøren paa St. Thomas,Jørgen Iversen, og hans spæde Søn. Senere lykkedes det dog en af de Fanger, som ikke havde deltaget i Komplottet, at blive Herre over Skibet, som han nu førte hjemad igjen. Det stødte paa Grund udenfor Gøteborg, men ved den derværende Gouvernørs Bistand reddedes Besætningen, og Rebellerne førtes nu til Kjøbenhavn, hvor en Del af dem kort efter henrettedes.[245]Ved »Dronningens Kirke« menes ikke, som man maaske kunde tro, Reformert Kirke (til hvilken Grundstenen først blev lagt — af Dronning Charlotte Amalie selv — den 20. April 1688), men en Sal med nogle tilstødende Smaaværelser paa det gamle Kjøbenhavns Slot, hvor Dronningen allerede flere Aar, før Reformert Kirke blev opført, havde holdt sin Gudsdyrkelse, og hvortil det idetmindstetaaltes, at ogsaa Andre af hendes Trosbekjendelse fik Adgang. I en i Rentekammerarkivet opbevaret Fortegnelse over Slottets Inventarium 1679 — hvoraf en Afskrift, taget af FuldmægtigA. Petersen, har staaet til min Raadighed — findes de nævnte Lokaliteter opførte under en ganske lignende Benævnelse som her, nemlig: »Droning. Mayt. Kircke, i det første Inventarium kaldit Prindtz Jørgens Gemacher.« Til Kundskab om Størrelsen af den Menighed, som her forsamlede sig — man vil erindre, at de Reformerte først 1685 fik virkelig fri Religionsøvelse — skal jeg anføre, at der i den omtalte Fortegnelse nævnes følgendeSiddepladseri selve Salen: »Tolf Stoele med røet Leder. — En Benck med Røgstøcke, bekled med roed Klede. — Tiufge gemehne Fyrrebencke.« — Jvfr. ogsaaDansk Minerva1816, Februar, S. 42 flg.[246]Digtet, som hentyder til hendes egen og hendes Mands Skjæbne, er trykt hosHofman, Danske Adelsmænd 2 D. S. 326—31.[247]Formodentlig den samme, somBorroi sin Tid mentes at have helbredet ham for, seHerholdtogMansa, Saml. til den danske Medicinalhistorie 1 Bd. S. 176—77.[248]Dette Billede kom senere paa Kunstkammeret (seJonge, Kiøbenhavns Beskrivelse 1 Bd. S. 488) og opbevares nu paa Rosenborg.[249]I Randen er bemærket: »Quinderne, som betiente mig, finge huer Maanet 8 Rdr.«[250]I Randen er bemærket: »Hun loed ham lære Bilschnider Handw[e]rck.«[251]Rejsen gik over Kolding til Norge.[252]Frederik v. Ahlefeldt, 1661 Statholder i Kjøbenhavn og senere Statholder i Hertugdømmerne, 1665 tydsk Rigsgreve, 1672 ophøjet i den danske Grevestand som Greve til Langeland, efter Griffenfeldts Fald Storkantsler, Præses i Gehejmeconseillet etc. Jvfr. S. 24 Anm.[253]Gyldenløve.[254]Hun var en Datter af Leonora Christinas i det Foregaaende oftere nævnte SøsterElisabeth AugustaogHans Lindenovtil Iversnæs.[255]Jvfr.J. BircherodsDagbøger, ved Molbech, S. 234.[256]Jeg behøver vist ikke at gjøre opmærksom paa, at denne Angivelse er urigtig, eftersom Forf. lige i Forvejen har beskrevet, hvorledes hun kom ud af Fængslet. Ligesom det imidlertid næppe er Mere end Beretningen om de allersidste Dage eller den sidste Dag, som er skrevet efter Løsladelsen, saaledes er Forskjellen i Tid mellem den Dato, til hvilken Afslutningen af Fængselshistorien her er ansat, og den, paa hvilken den virkelig fandt Sted, næppe synderlig stor, da vi aabenbart have den sidste i den strax efter følgende Angivelse: »Skreffwen paa Husum den 2.Iuni.« Om en lignende formodet Antedatering af Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet seS. 16 Anm. 2.[257]D. e.LandsbyenHusum i Brøndshøj Sogn, Kjøbenhavns Amt. At hun endnu nogle Maaneder senere opholdt sig paa dette Sted, sees af et af hendes egenhændige Breve i Gehejmearkivet (Ulfeldtske Sager, Nr. 19), som er dateret »Husom den 18. Sep. 1685.« Senere levede hun, som bekjendt, paa Maribo Kloster, der var hende anvist til Opholdssted af Regeringen, lige til sin Dødsdag den 16. Marts 1698.[258]Burde maaskee ikke have været rettet, da Forf. oftere i det Følgende skriver: Muht.

[225]Beretninger om Mordet paa Taarngjemmeren findes iExtraord. maanedl. Relationer1678 S. 719—20 ogOrdinaire Post-Tidinger1678 Nr. 29, 30.

[226]Otto Mauritius, en tydsk Licentiat, der i flere Aar (i alt Fald fra 1667 af) havde været brugt af den danske Regering som Spion og i andre lidet hæderlige Hverv, og som var den egentlige Aktor i Processen mod Griffenfeldt, var Aaret efter dennes Fald bleven arresteret og dømt fra Ære, Liv og Gods som skyldig i Mened, Falsk og Majestætsforbrydelse. Dødsstraffen blev ham imidlertid eftergivet, og han hensad nu i Blaataarn til ind i September Maaned 1678, da han blev ført til Bornholm, hvor han døde i Fængslet. Jvfr.Wolff, Griffenfelds Levnet S. 262, 316, 335 flg., 364 flg., 381;Extraord. maanedl. Relationer1677 S. 515, 524, 580, 1678 S. 741;Nyt histor. Tidsskrift6 Bd. S. 267—70.

[227]Jvfr.Extraord. maanedl. Relationer1678, S. 735.

[228]D. e.Henrik Møinichen, Christian V.s Livlæge. Han var født 1631, blev 1662 Hofmedicus, 1670 kongelig Livmedicus, 1687 Assessor i Højesteret, 1695 Justitsraad; døde 1709.

[229]I Randen er bemærket: »Ole Taarngiemmer bleff aff Slosf. lapsalffwet med en Knippel paa hands Ryg, derMargretewar borte, oc hannem forreholt ded, hand haffde sagt, huisMargretehannem om sin Tyckelse haffde berettet.«

[230]Efter denne Angivelse skuldeSperlingvære født den 30. December 1601, men i sin haandskrevne Autobiografi (Orig. i Gl. kgl. Smlng. Nr. 3094, 4to, Uddrag iSuhm's Nye Samlinger 3 Bd. S. 197 flg.) siger han selv, at han er født den 28. December 1602. Hvad nuAarstalletangaar, kan der næppe være Tvivl om, at det er Leonora Christina, der har Uret. For Datoens Vedkommende er det derimod ikke saa ganske afgjort, eftersom hun i dette Punkt stemmer med den Afdødes Søn,Otto Sperling den Yngre. Man ved dette deraf, at iMoller'sCimbria literata, hvor de allerfleste Efterretninger om den ældre Sperling ere meddelte af Sønnen, angives ligeledes (T. 1 pag. 646) den 30. December som den Førstes Fødselsdag.

[231]I Randen er tilføjet: »Klistererne med anden naturligeMateriekom frem, men Steenen skiød sig i Gangen oc syntist trind, thi ieg kunde icke fatte den med etInstrument, ieg loed giøre mig.«

[232]Enke efter General-FeltmarskalAxel Uruptil Beltebjerg (død 1671).

[233]Det vil sige paa den Dag, som Leonora Christina ansaa for sin Fødselsdag; jvfr.S. 15 Anm.Digtet er iøvrigt allerede tidligere trykt, skjønt efter en mindre god Afskrift, iBang's Saml. af nyttige og opbyggelige Materier, 2 Stykke, S. 156—57;Schønau's Saml. af danske lærde Fruentimer S. 400—2 o. a. St.

[234]Formodentlig en Forkortning af:wille.

[235]Disse Vers ere tidligere trykte hosPontoppidan,Marmora DanicaT. 1. pag. 265;Thura,Gynæceum Daniæp. 45—46;Bang, Saml. af nyttige Mat. 2, 158;Hofman,Portraits histor. 5 partiepag. 92 og Danske Adelsmænd 2 Bd. S. 332;Schønau, Saml. af lærde Fruentimer S. 402—3, o. a. St.

[236]Rimeligvis tydske. Maaske menes den i Hamborg udgivne »Historien-Calender«, der var i Kvart.

[237]Formodentlig en Skrivfejl for:Donop. En hessisk Familie af dette Navn var i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede kommen herind; seLexicon over adel. Familier1 Bd. S. 120.

[238]I Randen er bemærket: »Slosf. sagde mig siiden, att Kongen haffde leet, den Tiid hand sagde Hs. Mt. mit Swar omClavicordiummet, oc sagt: »Ia, ia«.«

[239]Efter dette Udtryk at dømme maa den paagjældende »Ven« (jvfr.S. 126 Anm.) uden Tvivl søges blandt Leonora Christinas Omgivelser i Fængslet, og det kan da næppe være nogen Anden end den oftnævnte Peder JensenTøtzløff, hvem hun holdt meget af (seS. 261og271—72), og som endog senere synes at have fulgt med hende til Maribo.

[240]Jvfr.S. 226 Anm. 2.

[241]Peder Danielsen Colerus(f. 1631) var først Slotspræst ved Frederiksborg Slot og Sognepræst til Hillerød og Herlev Menigheder, blev derefter Sognepræst til Ljunge og Uggeløse Menigheder og 1683 Slotsprædikant paa Kjøbenhavns Slot. Han døde i denne Stilling 1707.

[242]Af Værkets første Part — men muligt dog i en anden Redaktion end den, der her omtales, jvfr.Bang, Saml. af nyttige og opbyggelige Materier 2 Stykke S. 149 — haves en Afskrift i Karen Brahes Bibliothek (Nr. 315, 4to), som ved Bibliothekarens, Hr. AdjunktVogelsangs, Velvilje har været mig udlaant. Dens Titel er:Hæltinners Pryd. Den Første Part, Som melder om fornuftige Strii[d]bareRegierende Hæltinner. Den indeholder Karakteristiker og Levnetsbeskrivelser af følgende Kvinder:Deborah, DronningMargrete,Thyre Danebod,Elisabethaf England,Tomyris,Isabellaaf Kastilien,Zenobia,Johannaaf Montfort,Artemisia,Svanhvita,Lagertha,Berenguelaaf Kastilien,Hetha,Margrethaaf Østerrig,Semiramis,Amage,Victorina,Voada,Olafa,Camilla, samt AmazonerneMarpesia,Lampedo,Antiope,Orithyia,PenthesileaogThalestris.

[243]Navnet staarin blanco, men af det Følgende sees, at det erJørgen Iversen, den første danske Gouvernør paa St. Thomas, som der er Tale om.

[244]Om de Begivenheder, hvortil her sigtes, findes en udførlig Beretning iExtraord. maanedl. Relationer1683 S. 350—51 og 367—68. I Slutningen af Aaret 1682 var Skibet »Havmanden« afgaaet fra Kjøbenhavn til St. Thomas, medførende en Del Fanger. Det var imidlertid ikke kommen ret langt, før der udbrød Mytteri blandt Mandskabet, som nu, i Forening med nogle af Fangerne, myrdede Kaptajnen og en hel Del andre Personer, som vare ombord, deriblandt ogsaa Exgouvernøren paa St. Thomas,Jørgen Iversen, og hans spæde Søn. Senere lykkedes det dog en af de Fanger, som ikke havde deltaget i Komplottet, at blive Herre over Skibet, som han nu førte hjemad igjen. Det stødte paa Grund udenfor Gøteborg, men ved den derværende Gouvernørs Bistand reddedes Besætningen, og Rebellerne førtes nu til Kjøbenhavn, hvor en Del af dem kort efter henrettedes.

[245]Ved »Dronningens Kirke« menes ikke, som man maaske kunde tro, Reformert Kirke (til hvilken Grundstenen først blev lagt — af Dronning Charlotte Amalie selv — den 20. April 1688), men en Sal med nogle tilstødende Smaaværelser paa det gamle Kjøbenhavns Slot, hvor Dronningen allerede flere Aar, før Reformert Kirke blev opført, havde holdt sin Gudsdyrkelse, og hvortil det idetmindstetaaltes, at ogsaa Andre af hendes Trosbekjendelse fik Adgang. I en i Rentekammerarkivet opbevaret Fortegnelse over Slottets Inventarium 1679 — hvoraf en Afskrift, taget af FuldmægtigA. Petersen, har staaet til min Raadighed — findes de nævnte Lokaliteter opførte under en ganske lignende Benævnelse som her, nemlig: »Droning. Mayt. Kircke, i det første Inventarium kaldit Prindtz Jørgens Gemacher.« Til Kundskab om Størrelsen af den Menighed, som her forsamlede sig — man vil erindre, at de Reformerte først 1685 fik virkelig fri Religionsøvelse — skal jeg anføre, at der i den omtalte Fortegnelse nævnes følgendeSiddepladseri selve Salen: »Tolf Stoele med røet Leder. — En Benck med Røgstøcke, bekled med roed Klede. — Tiufge gemehne Fyrrebencke.« — Jvfr. ogsaaDansk Minerva1816, Februar, S. 42 flg.

[246]Digtet, som hentyder til hendes egen og hendes Mands Skjæbne, er trykt hosHofman, Danske Adelsmænd 2 D. S. 326—31.

[247]Formodentlig den samme, somBorroi sin Tid mentes at have helbredet ham for, seHerholdtogMansa, Saml. til den danske Medicinalhistorie 1 Bd. S. 176—77.

[248]Dette Billede kom senere paa Kunstkammeret (seJonge, Kiøbenhavns Beskrivelse 1 Bd. S. 488) og opbevares nu paa Rosenborg.

[249]I Randen er bemærket: »Quinderne, som betiente mig, finge huer Maanet 8 Rdr.«

[250]I Randen er bemærket: »Hun loed ham lære Bilschnider Handw[e]rck.«

[251]Rejsen gik over Kolding til Norge.

[252]Frederik v. Ahlefeldt, 1661 Statholder i Kjøbenhavn og senere Statholder i Hertugdømmerne, 1665 tydsk Rigsgreve, 1672 ophøjet i den danske Grevestand som Greve til Langeland, efter Griffenfeldts Fald Storkantsler, Præses i Gehejmeconseillet etc. Jvfr. S. 24 Anm.

[253]Gyldenløve.

[254]Hun var en Datter af Leonora Christinas i det Foregaaende oftere nævnte SøsterElisabeth AugustaogHans Lindenovtil Iversnæs.

[255]Jvfr.J. BircherodsDagbøger, ved Molbech, S. 234.

[256]Jeg behøver vist ikke at gjøre opmærksom paa, at denne Angivelse er urigtig, eftersom Forf. lige i Forvejen har beskrevet, hvorledes hun kom ud af Fængslet. Ligesom det imidlertid næppe er Mere end Beretningen om de allersidste Dage eller den sidste Dag, som er skrevet efter Løsladelsen, saaledes er Forskjellen i Tid mellem den Dato, til hvilken Afslutningen af Fængselshistorien her er ansat, og den, paa hvilken den virkelig fandt Sted, næppe synderlig stor, da vi aabenbart have den sidste i den strax efter følgende Angivelse: »Skreffwen paa Husum den 2.Iuni.« Om en lignende formodet Antedatering af Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet seS. 16 Anm. 2.

[257]D. e.LandsbyenHusum i Brøndshøj Sogn, Kjøbenhavns Amt. At hun endnu nogle Maaneder senere opholdt sig paa dette Sted, sees af et af hendes egenhændige Breve i Gehejmearkivet (Ulfeldtske Sager, Nr. 19), som er dateret »Husom den 18. Sep. 1685.« Senere levede hun, som bekjendt, paa Maribo Kloster, der var hende anvist til Opholdssted af Regeringen, lige til sin Dødsdag den 16. Marts 1698.

[258]Burde maaskee ikke have været rettet, da Forf. oftere i det Følgende skriver: Muht.

Back to Index Next