25. Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du LovensOvertræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.26. Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hansForhud blive regnet som Omskærelse?27. Og når den af Natur uomskårne opfylder Loven, skal han dømmedig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.28. Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er detOmskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;29. men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Ånd,ikke i Bogstav - hans Ros er ikke af Mennesker, men af Gud,
Romerne 3
1. Hvad er da Jødens Fortrin? eller hvad gavner Omskærelsen?2. Meget alle Måder; først nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dembetroede.3. Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab gøre GudsTrofasthed til intet?4. Det være langt fra! Gud må være sanddru, om end hvert Menneskeer en Løgner, som der er skrevet: "For at du må kendes retfærdigi dine Ord og vinde, når du går i Rette."5. Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvadskulle vi da sige? er Gud da uretfærdig, han, som lader sinVrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis).6. Det være langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dømmeVerden?7. Men dersom Guds Sanddruhed ved min Løgn er bleven ham end meretil Forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en Synder?8. Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvasker os for, og somnogle sige, at vi lære, gøre det onde, for at det gode kan kommederaf? Sådannes Dom er velforskyldt.
9. Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenforanklaget både Jøder og Grækere for alle at være under Synd,10. som der er skrevet: "Der er ingen retfærdig, end ikke een;11. der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud;12. alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen,som øver Godhed, der er end ikke een."13. "En åbnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;""der er Slangegift under deres Læber;"14. "deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;"15. "rappe ere deres Fødder til at udøse Blod;16. der er Ødelæggelse og Elendighed på deres Veje,17. og Freds Vej have de ikke kendt."18. "Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne."19. Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, somere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verdenblive strafskyldig for Gud,20. efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af LovensGerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.
21. Men nu er uden Lov Guds Retfærdighed åbenbaret, om hvilken dervidnes af Loven og Profeterne.22. nemlig Guds Retfærdighed ved Tro på Jesus Kristus, for alle ogover alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel.23. Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud,24. og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Nåde ved denForløsning, som er i Kristus Jesus,25. hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen på hans Blod forat vise sin Retfærdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havdebåret over med de forhen begåede Synder,26. for at vise sin Retfærdighed i den nærværende Tid, for at hankunde være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af Tro påJesus.
27. Hvor er så vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov?Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov.28. Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Tro,uden Lovens Gerninger.29. Eller er Gud alene Jøders Gud? mon ikke også Hedningers? Jo,også Hedningers;30. så sandt som Gud er een og vil retfærdiggøre omskårne af Tro oguomskårne ved Troen.31. Gøre vi da Loven til intet ved Troen? Det være langt fra! Nej,vi hævde Loven.
Romerne 4
1. Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundetefter Kødet?2. Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har hanRos, men ikke for Gud.3. Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blevregnet ham til Retfærdighed."4. Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, mensom Skyldighed;5. den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, somretfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;6. ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gudtilregner Retfærdighed uden Gerninger:7. "Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ereskjulte;8. salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."
9. Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige deuomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham tilRetfærdighed.10. Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, ellerda han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havdeForhud.11. Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den TroensRetfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skuldevære Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for atRetfærdighed kan blive dem tilregnet,12. og Fader til omskårne,til dem, som ikke alene have Omskærelse,men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havdesom uomskåren.
13. Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, athan skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.14. Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troenbleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.15. Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der hellerikke Overtrædelse.16. Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for atForjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den afLoven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader tilos alle17. (som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange FolkeslagsFader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør dedøde og kalder det, der ikke er, som om det var.18. Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mangeFolkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sædvære;"19. og uden at blive svag i Troen så han på sit eget alleredeudlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at SarasModerliv var udlevet;20. men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blevhan styrket i Troen, idet han gav Gud Ære21. og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtigtil også at gøre.22. Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.23. Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev hamtilregnet,24. men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro påham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,25. ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejstfor vor Retfærdiggørelses Skyld.
Romerne 5
1. Altså retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor HerreJesus Krist,2. ved hvem vi også have fået Adgang ved Troen til denne Nåde,hvori vi stå, og vi rose os af Håb om Guds Herlighed;3. ja, ikke det alene, men vi rose os også af Trængslerne, idet vivide, at Trængselen virker Udholdenhed,4. men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Håb,5. men Håbet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i voreHjerter ved den Helligånd, som blev given os.6. Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til denbestemte Tid for ugudelige.7. Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig - for den gode varder jo måske nogen, som tog sig på at dø -,8. men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus dødefor os, medens vi endnu vare Syndere.9. Så meget mere skulle vi altså, da vi nu ere blevneretfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.10. Thi når vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hansSøns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevneforligte, frelses ved hans Liv,11. ja, ikke det alene, men også således, at vi rose os af Gud vedvor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fået Forligelsen.
12. Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, ogDøden ved Synden, og Døden således trængte igennem til alleMennesker, efterdi de syndede alle13. thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke.hvor der ikke er Lov;14. dog herskede Døden fra Adam til Moses også over dem, som ikkesyndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er etForbillede på den, der skulde komme.15. Men det er ikke således med Nådegaven som med Faldet; thi dødede mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nåde og Gaveni det ene Menneskes Jesu Kristi Nåde udbredt sig overflødig, tilde mange.16. Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommenblev ud fra en enkelt til Fordømmelse, men Nådegaven blev ud framange Fald til Retfærdiggørelse.17. Thi når på Grund af dennes Fald Døden herskede ved den ene, daskulle meget mere de, som modtage den overvættes Nåde ogRetfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.18. Altså, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker tilFordømmelse, således også ved eens Retfærdighed for alleMennesker til Retfærdiggørelse til Liv.19. Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve tilSyndere, så skulle også ved den enes Lydighed de mange blive tilretfærdige.
20. Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvorSynden blev større, der blev Nåden end mere overvættes,21. for at, ligesom Synden herskede ved Døden, således også Nådenskulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved JesusKristus, vor Herre.
Romerne 6
1. Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for atNåden kunde blive desto større?2. Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledesskulle vi endnu leve i den?3. Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til KristusJesus, bleve døbte til hans Død?4. Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at,ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed,således også vi skulle vandre i et nyt Levned.5. Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede,skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,6. idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstetmed ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at viikke mere skulde tjene Synden.7. Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.8. Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulleleve med ham,9. efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde,ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.10. Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, hanlever, lever han for Gud.11. Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, menlevende for Gud i Kristus Jesus.12. Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lydedets Begæringer;13. fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som UretfærdighedsVåben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fradøde ere blevne levende,og eders Lemmer som Retfærdigheds Våbenfor Gud.14. Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, menunder Nåde.
15. Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men underNåde? Det være langt fra!16. Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere tilLydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens tilDød, eller Lydighedens til Retfærdighed?17. Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleveaf Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleveovergivne.18. Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.19. Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders KødsSkrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer somTjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, såledesfremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, tilHelliggørelse!20. Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over forRetfærdigheden.21. Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skammeeder; Enden derpå er jo Død.22. Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne GudsTjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpået evigt Liv;23. thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv iKristus Jesus, vor Herre.
Romerne 7
1. Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, somkender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid hanlever?2. Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens hanlever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.3. Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en andenMands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fraden Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en andenMands.4. Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved KristiLegeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejstfra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.5. Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktesved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,6. Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det,hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikkei Bogstavens gamle Væsen.
7. Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Menjeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikkeBegæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."8. Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring imig; thi uden Lov er Synden død.9. Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Syndenop;10. men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blivemig til Død;11. thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet ogdræbte mig ved det.12. Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt oggodt.13. Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Syndenblev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved detgode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde bliveovervættes syndig.14. Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgtunder Synden.15. Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jegvil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.16. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loveni, at den er god.17. Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, sombor i mig.18. Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikkegodt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jegikke;19. thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, somjeg ikke vil, det øver jeg.20. Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke meremig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.21. Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at detonde ligger mig for Hånden22. Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;23. men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mitSinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mineLemmer.24. Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette DødensLegeme?25. Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjenermed Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
Romerne 8
1. Så er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i KristusJesus.2. Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens ogDødens Lov.3. Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig vedKødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigtKøds Lighed og for Syndens Skyld og således domfældte Synden iKødet,4. for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efterKødet, men efter Ånden.5. Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; mende, som lade sig lede af Ånden, hige efter det åndelige.6. Thi Kødets Higen er Død, men Åndens Higen er Liv og Fred,7. efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke GudsLov lydigt, det kan jo ikke heller være det.8. Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.9. I derimod ere ikke i Kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bori eder. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ham ikketil.10. Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt på Grund atSynd, men Ånden er Liv på Grund af Retfærdighed.11. Men om hans Ånd, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, daskal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsåeders dødelige Legemer ved sin Ånd, som bor i eder.
12. Altså, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, så at vi skuldeleve efter Kødet;13. thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom l vedÅnden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.14. Thi så mange som drives af Guds Ånd, disse ere Guds Børn.15. I modtoge jo ikke en Trældoms Ånd atter til Frygt, men I modtogeen Sønneudkårelses Ånd, i hvilken vi råbe: Abba, Fader!16. Ånden selv vidner med vor Ånd, at vi ere Guds Børn.17. Men når vi ere Børn, ere vi også Arvinger, Guds Arvinger ogKristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for også atherliggøres med ham.
18. Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere atregne imod den Herlighed, som skal åbenbares på os.19. Thi Skabningens Forlængsel venter på Guds Børns Åbenbarelse.20. Thi Skabningen blev underlagt Forfængeligheden, ikke med sinVillie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,21. med Håb om, at også Skabningen selv skal blive frigjort fraForkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.22. Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammeni Veer indtil nu.23. Dog ikke det alene, men også vi selv, som have ÅndensFørstegrøde, også vi sukke ved os selv, idet vi forvente enSønneudkårelse, vort Legemes Forløsning.24. Thi i Håbet bleve vi frelste. Men et Håb, som ses, er ikke etHåb; thi hvad en ser, hvor kan han tillige håbe det?25. Men dersom vi håbe det, som vi ikke se, da forvente vi det medUdholdenhed.26. Og ligeledes kommer også Ånden vor Skrøbelighed til Hjælp; thivi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Åndenselv går i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.27. Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Åndens Higen er, atden efter Guds Villie går i Forbøn for hellige.
28. Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elskeGud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.29. Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han også til at bliveligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde væreførstefødt iblandt mange Brødre.30. Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han også; og dem, hankaldte, dem retfærdiggjorde han også; men dem, hanretfærdiggjorde, dem herliggjorde han også.
31. Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan davære imod os?32. Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for osalle, hvorledes skulde han ikke også med ham skænke os alleTing?33. Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.34. Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja,meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Hånd, som ogsågår i Forbøn for os.35. Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel ellerAngst eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fareeller Sværd?36. som der er skrevet: "For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vibleve regnede som Slagtefår."37. Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.38. Thi jeg er vis på, at hverken Død eller Liv eller Engle ellerMagter eller noget nærværende eller noget tilkommende ellerKræfter39. eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skalkunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
Romerne 9
1. Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighedvidner med mig i den Helligånd,2. at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.3. Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedstefor mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,4. de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herlighedenog Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelsernetilhøre,5. hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han,som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen.
6. Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stammefra Israel, ere Israel;7. ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "IIsak skal en Sæd få Navn efter dig."8. Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men ForjættelsensBørn regnes for Sæd.9. Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme,så skal Sara have en Søn."10. Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka,da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.11. Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godteller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skuldestå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, derkalder,12. sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,""13. som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."
14. Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Detvære langt fra!15. Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den,hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jegforbarmer mig over."16. Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, somløber, men til Gud, som er barmhjertig.17. Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå,for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skuldeforkyndes på hele Jorden."18. Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærderden, som han vil.
19. Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvemstår hans Villie imod?20. Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud?mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det:Hvorfor gjorde du mig således?21. Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den sammeMasse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?22. Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøresin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vareberedte til Fortabelse,23. også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom overBarmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?24. Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også afHedninger,25. som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, viljeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; denelskede;26. og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: Iere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."27. Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal varsom Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.28. Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil hanfuldbyrde det på Jorden."29. Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikkehavde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjortelige med Gomorra."
30. Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efterRetfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;31. men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikketil en sådan Lov.32. Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. Destødte an på Anstødsstenen,33. som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og enForargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive tilSkamme."
Romerne 10
1. Brødre!mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deresFrelse.2. Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud,men ikke med Forstand;3. thi da de ikke kendte Guds. Retfærdighed og tragtede efter atopstille deres egen Retfærdighed, så bøjede de sig ikke underGuds Retfærdighed.
4. Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, somtror.5. Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, derer af Loven, skal leve ved den.6. Men Retfærdigheden af Tro siger således: Sig ikke i dit Hjerte:Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;7. eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at henteKristus op fra de døde.8. Men hvad,siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i ditHjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.9. Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror idit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blivefrelst.10. Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Mundenbekender man til Frelse.11. Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blivetil Skamme."12. Thi der er ikke Forskel på Jøde og Græker; thi den samme eralles Herre, rig nok for alle dem, som påkalde ham.13. Thi hver den, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst.
14. Hvorledes skulde de nu påkalde den, på hvem de ikke have troet?og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? oghvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?15. og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte?Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fødder, somforkynde godt Budskab."16. Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvemtroede det, (han hørte af os?")17. Altså kommer Troen af det. som høres, men det, som høres, kommerigennem Kristi Ord.18. Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, "over hele Jorden erderes Røst udgået og til Jorderiges Grænser deres Ord."19. Men jeg siger: Har Israel ikke forstået det? Først siger Moses:"Jeg vil gøre eder nidkære på et Folk, som ikke er et Folk, imodet uforstandigt Folk vil jeg opirre eder."20. Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, somikke søgte mig; jeg blev åbenbar for dem. som ikke spurgte eftermig."21. Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænderimod et ulydigt og genstridigt Folk."
Romerne 11
1. Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra!Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.2. Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller videI ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes hantræder frem for Gud imod Israel, sigende:3. "Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have denedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbemit Liv."4. Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham?"Jeg har levnetmig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Bål."5. Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning somet Nådes-Udvalg.6. Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellersbliver Nåden ikke mere Nåde.7. Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, menUdvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,8. som der er skrevet: "Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikkeat se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag."9. Og David siger: "Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og tilAnstød og til Gengældelse for dem;10. deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deresRyg!"
11. Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Detvære langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen tilHedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.12. Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab erHedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!13. Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu erHedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,14. om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogleaf dem.15. Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliverda deres Antagelse andet end Liv ud af døde?
16. Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; ogdersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.17. Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vildOliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig iOlietræets Rod og Fedme,18. da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærerjo ikke du Roden, men Roden dig.19. Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde bliveindpodet.20. Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved dinTro; vær ikke overmodig, men frygt!21. Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikkespare dig.22. Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er derStrenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hansGodhed; ellers skal også du afhugges.23. Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen;thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.24. Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt afNaturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvormeget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som deaf Natur tilhøre!
25. Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denneHemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egneTanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtilHedningernes Fylde er gået ind;26. og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zionskal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;27. og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder."28. Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efterUdvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;29. thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.30. Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fikBarmhjertighed ved disses Ulydighed,31. således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte fåBarmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder tilDel.32. Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kundeforbarme sig over alle.33. O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransageligeere hans Domme, og hans Veje usporlige!34. Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver?35. eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengældderfor?36. Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære iEvighed! Amen.
Romerne 12
1. Jeg formaner eder altså, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til atfremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gudvelbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.2. Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorderforvandlede ved Sindets Fornyelse, så I må skønne, hvad der erGuds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.
3. Thi ved den Nåde, som er given mig, siger jeg til enhver iblandteder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han børtænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhverTroens Mål.4. Thi ligesom vi have mange Lemmer på eet Legeme, men Lemmerneikke alle have den samme Gerning,5. således ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sighverandres Lemmer.6. Men efterdi vi have forskellige Nådegaver efter den Nåde, som ergiven os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forholdtil vor Tro;7. eller en Tjeneste, da lader os tage Vare på Tjenesten; eller omnogen lærer, på Lærergerningen;8. eller om nogen formaner, på Formaningen; den, som uddeler, gøredet med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver;den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!
9. Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder tildet gode;10. værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne;forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!11. Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Ånden; tjenerHerren;12. værer glade i Håbet, udholdende i Trængselen, vedholdende iBønnen!13. Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind påGæstfrihed!14. Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner og forbander ikke!15. Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!16. Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, menholder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!17. Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind på, hvad der ergodt for alle Menneskers Åsyn!18. Dersom det er muligt - såvidt det står til eder - da holder Fredmed alle Mennesker:19. Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi derer skrevet: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, sigerHerren."20. Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster,giv ham Drikke; thi når du gør dette, vil du samle gloende Kulpå hans Hoved.21. Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde meddet gode!
Romerne 13
1. Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der erikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,2. så at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstår Guds Ordning;men de, som modstå, skulle få deres Dom.3. Thi de styrende ere ikke en Skræk for den gode Gerning, men forden onde. Men vil du være uden Frygt for Øvrigheden, så gør detgode, og du skal få Ros af den.4. Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør detonde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den ernemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver detonde.5. Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene forStraffens Skyld, men også for Samvittighedens.6. Derfor betale I jo også Skatter; thi de ere Guds Tjenere, somjust tage Vare på dette.7. Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skatskyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den,som Ære, Ære.
8. Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thiden, som elsker den anden, har opfyldt Loven.9. Thi det: "Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du måikke stjæle; du må ikke begære," og hvilket andet bud der er,det sammenfattes i dette Ord: "Du skal elske din Næste som digselv,"10. Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er KærlighedenLovens Fylde.
11. Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er på Tide, at Iskulle stå op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vibleve troende.12. Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Lader os derforaflægge Mørkets Gerninger og iføre os Lysets Våben;13. lader os vandre sømmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik,ikke i Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;14. men ifører eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorgfor Kødet, så Begæringer vækkes!
Romerne 14
1. Men tager eder af den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikkehans Meninger!2. En har Tro til at spise alt; men den skrøbelige spiser kunUrter.3. Den, som spiser, må ikke ringeagte den, som ikke spiser; og den,som ikke spiser, må ikke dømme den, som spiser; thi Gud hartaget sig af ham.4. Hvem er du, som dømmer en andens Tjener? For sin egen Herre ståreller falder han; men han skal blive stående, thi Herren ermægtig til at lade ham stå.5. En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dagelige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind!6. Den, som lægger Vægt på Dagen, han gør det for Herren. Og den,som spiser, gør det for Herren, thi han takker Gud; og den, somikke spiser, gør det for Herren og takker Gud.7. Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv;8. thi når vi leve, leve vi for Herren, og når vi dø, dø vi forHerren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens.9. Dertil er jo Kristus død og bleven levende, at han skal herskebåde over døde og levende.10. Men du, hvorfor dømmer du din Broder? eller du, hvorforringeagter du din Broder? Vi skulle jo alle fremstilles for GudsDomstol.11. Thi der er skrevet: "Så sandt jeg lever, siger Herren, for migskal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud."12. Altså skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv.
13. Derfor,lader os ikke mere dømme hverandre, men dømmer helleredette, at man ikke må give sin Broder Anstød eller Forargelse.14. Jeg ved og er vis på i den Herre Jesus, at intet er urent i sigselv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er deturent.15. Thi dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da vandrer duikke mere i Kærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse,for hvis Skyld Kristus er død.16. Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet!17. Thi Guds Rige består ikke i at spise og drikke, men iRetfærdighed og Fred og Glæde i den Helligånd.18. Thi den, som deri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud ogtækkelig for Menneskene.19. Derfor, lader os tragte efter det, som tjener til Fred ogindbyrdes Opbyggelse!20. Nedbryd ikke Guds Værk for Mads Skyld! Vel er alt rent, men deter ondt for det Menneske, som spiser med Anstød.21. Det er rigtigt ikke at spise Kød eller at drikke Vin eller atgøre noget, hvoraf din Broder tager Anstød.22. Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Gud! Salig er den, somikke dømmer sig selv i det, som han vælger.23. Men den, som tvivler, når han spiser, han er domfældt, fordi detikke er at Tro; men alt det, som ikke er af Tro, er Synd.
Romerne 15
1. Men vi, som ere stærke, bør bære de svages Skrøbeligheder ogikke være os selv til Behag.2. Enhver af os være sin Næste til Behag til det gode, tilOpbyggelse.3. Thi også Kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der erskrevet: "Deres Forhånelser, som håne dig, ere faldne på mig."4. Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vorBelæring, for at vi skulle have Håbet ved Udholdenheden ogSkrifternes Trøst.5. Men Udholdenhedensog Trøstens Gud give eder at være enigeindbyrdes, som Kristus Jesus vil det,6. for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor HerresJesu Kristi Fader.7. Derfor tager eder af hverandre, ligesom også Kristus har tagetsig af os, til Guds Ære.8. Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskårne forGuds Sanddruheds Skyld for at stadfæste Forjættelserne tilFædrene;9. men at Hedningerne skulle prise Gud for hans BarmhjertighedsSkyld, som der er skrevet: "Derfor vil jeg bekende dig iblandtHedninger og lovsynge dit Navn,"10. Og atter siges der: "Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!"11. Og atter: "Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulleprise ham."12. Og atter siger Esajas: "Komme skal Isajs Rodskud og han, derrejser sig for at herske over Hedninger; på ham skulle Hedningerhåbe."13. Men Håbets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, forat I må blive rige i Håbet ved den Helligånds Kraft!
14. Men også jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at Iogså selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Standtil også at påminde hverandre.15. Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for atpåminde eder på Grund af den Nåde, som er given mig fra Gud16. til iblandt Hedningerne at være en Kristi Jesu Offertjener, dersom Præst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne må bliveet velbehageligt Offer, helliget ved den Helligånd.17. Således har jeg min Ros i Kristus Jesus af min Tjeneste for Gud.18. Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om noget af det, somKristus ikke har udført ved mig til at virke HedningersLydighed, ved Ord og Handling,19. ved Tegns og Undergerningers Kraft, ved Guds Ånds Kraft, så atjeg fra Jerusalem og trindt omkring indtil Illyrien har tilfulde forkyndt Kristi Evangelium;20. dog således, at jeg sætter min Ære i at forkynde Evangeliet ikkeder, hvor Kristus er nævnet, for at jeg,ikke skal bygge på enandens Grundvold,21. men, som der er skrevet: "De, for hvem der ikke blev kundgjortom ham, skulle se, og de, som ikke have hørt, skulle forstå."
22. Derfor er jeg også de mange Gange bleven forhindret i at kommetil eder.23. Men nu, da jeg ikke mere har Rum i disse Egne og i mange År harhaft Længsel efter at komme til eder,24. vil jeg, når jeg rejser til Spanien, komme til eder; thi jeghåber at se eder på Gennemrejsen og af eder at blive befordretderhen, når jeg først i nogen Måde er bleven tilfredsstillet hoseder.25. Men nu rejser jeg til Jerusalem i Tjeneste for de hellige.26. Thi Makedonien og Akaja have fundet Glæde i at gøre etSammenskud til de fattige iblandt de hellige i Jerusalem.27. De have nemlig fundet Glæde deri, og de ere deres Skyldnere. Thiere Hedningerne blevne delagtige i hines åndelige Goder, da erede også skyldige at tjene dem med de timelige.28. Når jeg da har fuldbragt dette og beseglet denne Frugt for dem,vil jeg derfra drage om ad eder til Spanien.29. Men jeg ved, at når jeg kommer til eder, skal jeg komme medKristi Velsignelses Fylde.
30. Men jeg formaner eder,Brødre! ved vor Herre Jesus Kristus og vedÅndens Kærlighed til med mig at stride i eders Bønner for migtil Gud,31. for at jeg må udfries fra de genstridige i Judæa, og mit Ærindetil Jerusalem må blive de hellige kærkomment,32. for at jeg kan komme til eder med Glæde, ved Guds Villie, ogvederkvæges med eder.33. Men Fredens Gud være med eder alle! Amen.
Romerne 16
1. Men jeg anbefaler eder Føbe, vor Søster, som er Tjenerinde vedMenighed i Kenkreæ,2. for at I må modtage hende i Herren, som det sømmer sig dehellige, og yde hende Bistand, i hvad som helst hun måtte trængetil eder; thi også hun har været en Hjælperske for mange og formig selv med.3. Hilser Priska og Akvila, mine Medarbejdere i Kristus Jesus,4. som jo for mit Liv have sat deres egen Hals i Vove, hvem ikkealene jeg takker, men også alle Hedningernes Menigheder;5. og hilser Menigheden i deres Hus! Hilser Epænetus, min elskede,som er Asiens Førstegrøde for Kristus.6. Hilser Maria, som har arbejdet meget for eder.7. Hilser Andronikus og Junias, mine Frænder og mine medfangne, somjo ere navnkundige iblandt Apostlene og tilmed have været iKristus før mig.8. Hilser Ampliatus, min elskede i Herren!9. Hilser Urbanus, vor Medarbejder i Kristus, og Stakys, minelskede!10. Hilser Apelles, den prøvede i Kristus. Hilser dem, som ere afAristobulus's Hus.11. Hilser Herodion, min Frænde! Hilser dem af Narkissus's Hus, somere i Herren.12. Hilser Tryfæna og Tryfosa, som arbejde i Herren. Hilser; Persis,den elskede, som jo har arbejdet meget i Herren.13. Hilser Rufus, den udvalgte i Herren, og hans og min Moder!14. Hilser Asynkritus,Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og Brødrenehos dem!15. Hilser Filologus og Julia, Nereus og hans Søster og Olympas ogalle de hellige hos dem!16. Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle Kristi Menighederhilse eder!
17. Men jeg formaner eder, Brødre! til at give Agt på dem, som voldeSplittelseme og Forargelseme tvært imod den Lære, som I havelært, og viger bort fra dem!18. Thi sådanne tjene ikke vor Herre Kristus, men deres egen Bug, ogved søde Ord og skøn Tale forføre de troskyldiges Hjerter.19. Eders Lydighed er jo kommen alle for Øre; derfor glæder jeg migover eder. Men jeg vil, at I skulle være vise med Hensyn til detgode og enfoldige med Hensyn til det onde.20. Men Fredens Gud skal hastelig knuse Satan under edersFødder. Vore Herres Jesu Kristi Nåde være med eder!
21. Timotheus, min Medarbejder, og Lukius og Jason og Sosipater,mine Frænder, hilse eder.22. Jeg,Tertius, som har nedskrevet dette Brev, hilser eder iHerren.23. Kajus, min og den hele Menigheds Vært, hilser eder. Erastus,Stadens Rentemester, hilser eder, og Broderen Kvartus.
24. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle! Amen.)25. Men ham, som kan styrke eder i mit Evangelium og Forkyndelsen afJesus Kristus, i Overensstemmelse med Åbenbarelse af enHemmelighed, som var fortiet fra evige Tider,26. men nu er bragt for Dagen og ved profetiske Skrifter efter denevige Guds Befaling kundgjort for alle Hedningerne tilTrosLydighed:27. Den ene vise Gud ved Jesus Kristus, ham være Ære i EvighedersEvighed! Amen.
1.Korinterne
1.Korinterne 1
1. Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og BroderenSosthenes2. til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus,hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der på ethvert Stedpåkalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:3. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre JesusKristus!
4. Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Nåde, som blevgivet eder i Kristus Jesus,5. at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,6. ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder,7. så at I ikke stå tilbage i nogen Nådegave, idet I forvente vorHerres Jesu Kristi Åbenbarelse,8. han, som også skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffeligepå vor Herres Jesu Kristi Dag,9. Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hansSøn, Jesus Kristus, vor Herre.
10. Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn,at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke må findesSplittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i detsamme Sind og i den samme Mening.11. Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af BloesHusfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.12. Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til,og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.13. Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? ellerbleve I døbte til Paulus's Navn?14. Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, udenKrispus og Kajus,15. for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn.16. Dog, jeg døbte også Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jegdøbte nogen anden.
17. Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkyndeEvangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skuldetabe sin Kraft.18. Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Dårskab, menfor dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.19. Thi der er skrevet: "Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og deforstandiges Forstand vil jeg gøre til intet."20. Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der enOrdkæmper al denne verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom tilDårskab?21. Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hansVisdom, behagede det Gud ved Prædikenens Dårskab at frelse dem,som tro,22. eftersom både Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom,23. vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder enForargelse og for Hedninger en Dårskab,24. men for selve de kaldede både Jøder og Grækere, Kristus som GudsKraft og Guds Visdom.25. Thi Guds Dårskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed erstærkere end Menneskene.
26. Thi ser, Brødre! på eders Kaldelse, at I ere ikke mange viseefter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme;27. men det, som var Dårskab for Verden udvalgte Gud for at beskæmmede vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for atbeskæmme det stærke;28. og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var,udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet,29. for at intet Kød skal rose sig for Gud.30. Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud,både Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning;31. for at, som der er skrevet: "Den, som roser sig, rose sig afHerren!"
1.Korinterne 2
1. Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndteeder Gud Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;2. thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden JesusKristus og ham korsfæstet;3. og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,4. og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalendeOrd, men med Ånds og Krafts Bevisning,5. for at eders Tro ikke skulde bero på Menneskers Visdom, men påGuds Kraft.
6. Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, derikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne VerdensHerskere, som blive til intet;7. men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult,som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed,8. hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havdede erkendt den,havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre;9. men, som der er skrevet: "Hvad intet Øje har set, og intet Ørehar hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gudhar beredt dem, som elske ham."10. Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alleTing, også Guds Dybder.11. Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, udenMenneskets Ånd, som er i ham? Således har heller ingen erkendt,hvad der er i Gud, uden Guds Ånd.12. Men vi have ikke fået Verdens Ånd, men Ånden fra Gud, for at vikunne vide, hvad der er os skænket af Gud;13. og dette tale vi også, ikke med Ord, lærte af menneskeligVisdom, men med Ord, lærte af Ånden, idet vi tolke åndelige Tingmed åndelige Ord.
14. Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høreGuds Ånd til; thi de ere ham en Dårskab, og han kan ikke erkendedem, thi de bedømmes åndeligt.15. Men den åndelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes hanaf ingen.16. Thi hvem har kendt Herrens Sind, så han skulde kunne underviseham? Men vi have Kristi Sind.
1.Korinterne 3
1. Og jeg, Brødre! kunde ikke tale til eder som til åndelige, mensom til kødelige, som til spæde Børn i Kristus.2. Mælk gav jeg eder at drikke, ikke fast Føde; thi I kunde endnuikke tåle det, ja, I kunne det ikke engang nu;3. thi endnu ere I kødelige. Når der nemlig er Nid og Splid iblandteder, ere I da ikke kødelige og vandre på Menneskers Vis?4. Thi når en siger: "Jeg hører Paulus til," og en anden: "Jeghører Apollos til," ere I så ikke "Mennesker"?
5. Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke Ibleve troende og det, efter som Herren gav enhver.6. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vækst.7. Så er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, somvander, men Gud, som giver Vækst.8. Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal fåsin egen Løn efter sit eget Arbejde.9. Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.
10. Efter den Guds Nåde, som blev given mig, har jeg som en viisBygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derpå. Men enhverse til, hvorledes han bygger derpå!11. thi anden Grundvold kan ingen lægge end den, som er lagt,hvilken er Jesus Kristus.12. Men dersom nogen på Grundvolden bygger med Guld, Sølv, kostbareSten, Træ, Hø, Strå,13. da skal enhvers Arbejde blive åbenbaret; thi Dagen skal gøre detklart, efterdi den åbenbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejdeer, det skal Ilden prøve.14. Dersom det Arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal hanfå Løn;15. dersom ens Arbejde bliver opbrændt, da skal han gå Glip af den;men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.16. Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Ånd bor i eder?17. Dersom nogen fordærver Guds Tempel, skal Gud fordærve ham; thiGuds Tempel er helligt, og det ere jo I.
18. Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandteder i denne Verden, han vorde en Dåre, for at han kan vordeviis.19. Thi denne Verdens Visdom er Dårskab for Gud; thi der er skrevet:"Han er den, som griber de vise i deres Træskhed;"20. og atter:"Herren kender de vises Tanker, at de ereforfængelige."21. Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders,22. være sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liveller Død eller det nærværende eller det tilkommende: alle Tingere eders;23. men I ere Kristi, og Kristus er Guds.
1.Korinterne 4
1. Således agte man os; som Kristi Tjenere og Husholdere over GudsHemmeligheder!2. I øvrigt kræves her af Husholdere, at man må findes tro,3. Men mig er det såre lidet at bedømmes af eder eller af enmenneskelig Ret; ja, jeg bedømmer end ikke mig selv.4. Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermedretfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er Herren.5. Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, sombåde skal bringe for lyset det, som er skjult i Mørket, ogåbenbare Hjerternes Råd; og da skal enhver få sin Ros fra Gud.
6. Men dette, Brødre! har jeg anvendt på mig selv og Apollos foreders Skyld, for at I på os kunne lære dette "ikke ud over, hvadder står skrevet", for at ikke nogen af eder for eens Skyld skalopblæse sig mod en anden.7. Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har fåetgivet? men når du virkelig har fået det, hvorfor roser du digda, som om du ikke havde fået det?8. I ere allerede mættede, I ere allerede blevne rige, I ere blevneKonger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at også vikunde være Konger med eder!9. Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som deringeste, ligesom dødsdømte; thi et Skuespilere vi blevne forVerden, både for Engle og Mennesker.10. Vi ere Dårer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; visvage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede.11. Indtil denne Time lide vi både Hunger og Tørst og Nøgenhed og fåNæveslag og have intet blivende Sted12. og arbejde møjsommeligt med vore egne Hænder. Udskælder man os,velsigne vi; forfølger man os, finde vi os deri;13. spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere viblevne, et Udskud for alle indtil nu.
14. Ikke for at beskæmme eder skriver jeg dette; men jeg påmindereder som mine elskede Børn.15. Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dogikke mange Fædre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder vedEvangeliet.16. Jeg formaner eder altså, vorder mine Efterfølgere!17. Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede ogtrofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje iKristus, således som jeg lærer alle Vegne i enhver Menighed.18. Men nogle ere blevne opblæste, i den Tanke, at jeg ikke kommertil eder;19. men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gøre migbekendt, ikke med de opblæstes Ord, men med deres Kraft.20. Thi Guds Rige består ikke i Ord, men i Kraft.21. Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller medKærlighed og Sagtmodigheds Ånd?
1.Korinterne 5
1. I det hele taget høres der om Utugt iblandt eder, og det sådanUtugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever medsin Faders Hustru.2. Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den,som har gjort denne Gerning, måtte udstødes af eders Midte!3. Thi jeg for min Del, fraværende med Legemet, men nærværende medÅnden, har allerede, som om jeg var nærværende, fældet den Domover ham, som på sådan, Vis har bedrevet dette,4. at, når i vor Herres Jesu Navn I og min Ånd ere forsamlede, såmed vor Herres Jesu Kraft5. at overgive den pågældende til Satan til Kødets Undergang, foraf Ånden kan frelses på den Herres Jesu dag.6. Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at enliden Surdejg syrer hele Dejgen?7. Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg,ligesom I jo ere usyrede;thi også vort Påskelam er slagtet,nemlig Kristus.8. Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ejheller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds ogSandheds usyrede Brød.
9. Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem medutugtige,10. ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge ogRøvere eller Afgudsdyrkere; ellers måtte I jo gå ud af Verden.11. Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, omnogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesygeller en Afgudsdyrker eller en Skændegæst eller en Dranker elleren Røver, ja, end ikke spise sammen med en sådan.12. Thi hvad kommer det mig ved at dømme dem, som ere udenfor? DømmeI ikke dem, som ere indenfor?13. Men dem udenfor skal Gud dømme.Bortskaffer den onde fra ederselv!
1.Korinterne 6
1. Kan nogen af eder, når han har Sag med en anden, føre det oversit Sind at søge Dom hos de uretfærdige, og ikke hos de hellige?2. Eller vide I ikke, at de hellige skulle dømme Verden? og nårVerden dømmes ved eder, ere I da uværdige til at sidde til Domsi de ringeste Sager?3. Vide I ikke, at vi skulle dømme Engle? end sige da i timeligeTing!4. Når I da have Sager om timelige Ting, sætte I da dem tilDommere, som ere agtede for intet i Menigheden?5. Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen viisiblandt eder, som kan dømme sine Brødre imellem?6. Men Broder fører Sag imod Broder, og det for vantro!7. Overhovedet er jo allerede det en Fejl hos eder, at I haveRetssager med hverandre. Hvorfor lide I ikke hellere Uret?hvorfor lade I eder ikke hellere plyndre?8. Men I gøre Uret og plyndre, og det Brødre!9. Eller vide I ikke, at uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige?Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere ellerHorkarle eller de som lade sig bruge til unaturlig Utugt, ellerde, som øve den,10. eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skændegæster,ingen Røvere skulle arve Guds Rige.11. Og sådanne vare I for en Del; men I lode eder aftvætte, ja, Ibleve helligede, ja, I bleve retfærdiggjorte ved den Herres JesuNavn og ved vor Guds Ånd.
12. Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er migtilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget.13. Maden er for Bugen og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgørebåde denne og hin. Legemet derimod er ikke for Utugt, men forHerren, og Herren for Legemet;14. og Gud har både oprejst Herren og skal oprejse os ved sin Kraft.15. Vide I ikke, at eders Legemer ere Kristi Lemmer? Skal jeg datage Kristi Lemmer og gøre Skøgelemmer deraf? Det være langtfra!16. Eller vide I ikke, at den, som holder sig til Skøgen, er eetLegeme med hende?"Thi de to," hedder det,"skulle blive til eetKød."17. Men den, som holder sig til Herren, er een Ånd med ham.18. Flyr Utugt! Enhver Synd, som et Menneske ellers gør, er uden forLegemet; men den, som bedriver Utugt, synder imod sit egetLegeme.19. Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for denHelligånd, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikkeere eders egne?20. Thi I bleve købte dyrt; ærer derfor Gud i eders Legeme!
1.Korinterne 7
1. Men hvad det angår, hvorom I skreve til mig, da er det godt foren Mand ikke at røre en Kvinde;2. men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hverKvinde have sin egen Mand.3. Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes også HustruenManden.4. Hustruen råder ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligesåråder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.5. Unddrager eder ikke hinanden, uden måske med fælles Samtykke,til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for så atterat være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikkeformå at være afholdende.6. Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.7. Jeg ønsker dog, at alle Mennesker måtte være, som jeg selv er;men hver har sin egen Nådegave fra Gud, den ene så, den andenså.
8. Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem,om de forblive som jeg.9. Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi deter bedre at gifte sig end at lide Brynde.
10. Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skalskille sig fra sin Mand; (11 men om hun virkeligt skiller sigfra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden;) ogat en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
12. Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder haren vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, så forladehan hende ikke!13. Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i atbo hos hende, så forlade hun ikke Manden!14. Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantroHustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene,men nu ere de hellige.15. Men skiller den vantro sig, så lad ham skille sig; ingen Brodereller Søster er trælbunden i sådanne Tilfælde; men Gud harkaldet os til Fred.16. Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvadved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?17. Kun vandre enhver således, som Herren har tildelt ham, som Gudhar kaldet ham; og således forordner jeg i alle Menighederne.18. Blev nogen kaldet som omskåren, han lade ikke Forhud drage over;er nogen kaldet som uomskåren, han lade sig ikke omskære!19. Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, mendet at holde Guds Bud.20. Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!21. Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om duogså kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!22. Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne;ligeså er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.23. Dyrt bleve I købte, vorde ikke Menneskers Trælle!24. I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive hanfor Gud!