25. Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, mengiver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt harforundt at være troværdig.26. Jeg mener altså dette, at det på Grund af den forhåndenværendeNød er godt for et Menneske at være således, som han er.27. Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er duikke bunden, da søg ikke en Hustru!28. Men om du også gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfrugifter sig, synder hun ikke; dog ville sådanne få Trængsel iKødet. Men jeg skåner eder.29. Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for atherefter både de, der have Hustruer, skulle være, som om deingen have,30. og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig,som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikkebesidde,31. og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den;thi denne Verdens Skikkelse forgår.32. Men jeg ønsker, at I må være uden Bekymring. Den ugifte erbekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kanbehage Herren;33. men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til,hvorledes han kan behage Hustruen.34. Og der er også Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifteer bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kanvære hellig både på Legeme og Ånd; men den gifte er bekymret fordet, som hører Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.35. Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste enSnare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkeligVedhængen ved Herren.36. Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hunsidder over Tiden, og det må så være, han gøre, hvad han vil,han synder ikke; lad dem gifte sig!37. Men den, som står fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men harRådighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte atholde sin Datter ugift, han gør vel.38. Altså, både den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, somikke bortgifter hende, gør bedre.
39. En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersomManden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil,kun at det sker i Herren.40. Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er,efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd.
1.Korinterne 8
1. Men hvad Kødet fra Afgudsofrene angår, da vide vi, fordi vi allehave Kundskab (Kundskaben opblæser, men Kærligheden opbygger.2. Dersom nogen tykkes at kende noget, han kender endnu ikkesåledes, som man bør kende.3. Men dersom nogen elsker Gud, han er kendt af ham.)4. Hvad altså Spisningen af Offerkødet angår, da vide vi, at der eringen, Afgud i Verden, og at der ingen Gud er uden een.5. Thi om der end er såkaldte Guder, være sig i Himmelen eller påJorden, som der jo er mange Guder og mange Herrer,6. så er der for os dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Tingere, og vi til ham, og een Herre, Jesus Kristus, ved hvem alleTing ere, og vi ved ham.
7. Dog ikke alle have den Kundskab. Men der er nogle, som ifølgederes hidtidige Afgudsvane spise det som Afgudsofferkød, ogderes Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.8. Men Mad skal ikke bestemme vor Stilling over for Gud; hverkenhave vi Fortrin, om vi spise, eller stå tilbage, om vi ikkespise.9. Men ser, til, at ikke denne eders Frihed skal blive til Anstødfor de skrøbelige!10. Thi dersom nogen ser dig, som har Kundskab, sidde til Bords i etAfgudshus, vil så ikke Samvittigheden hos den, som er skrøbelig,blive opbygget til at spise Afgudsofferkødet?11. Den skrøbelige går jo til Grunde ved din Kundskab, Broderen, forhvis Skyld Kristus er død.12. Men når I således Synde imod Brødrene og såre deres skrøbeligeSamvittighed, Synde I imod Kristus.13. Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg aldrig i Evighedspise Kød, for at jeg ikke skal forarge min Broder.
1.Korinterne 9
1. Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus,vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren?2. Er jeg ikke Apostel for andre, så er jeg det dog i det mindstefor eder; thi Seglet på min Apostelgerning ere I i Herren.3. Dette er mit Forsvar imod dem, som bedømme mig.4. Have vi ikke Ret til at spise og drikke?5. Have vi ikke Ret til at føre en Søster med om som Hustru, somogså de andre Apostle og Herrens Brødre og Kefas?6. Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade være atarbejde?7. Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig på egen Sold? Hvem planter enVingård og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord ognyder ikke af Hjordens Mælk?8. Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikkeogså Loven dette?9. Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du må ikke binde Munden til påen Okse, som tærsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,10. eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vorSkyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje iHåb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del.11. Når vi have sået eder de åndelige Ting, er det da noget stort,om vi høste eders timelige?12. Dersom andre nyde sådan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere?Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi tåle alt, for at viikke skulle lægge noget i Vejen for Kristi Evangelium.13. Vide I ikke, at de, som udføre de hellige Tjenester, få deresFøde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele medAlteret?14. Således har også Herren forordnet for dem, som forkyndeEvangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.15. Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriverdog ikke dette, for at det skal ske således med mig; thi jeg vilhellere dø, end at nogen skulde gøre min Ros til intet.16. Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose migaf; der påligger mig nemlig en Nødvendighed, thi ve mig, om jegikke forkynder det!17. Gør jeg nemlig dette af fri Villie, så får jeg Løn; men har jegimod min Villie fået en Husholdning betroet,18. hvad er da min Løn? For at jeg, når jeg forkynder Evangeliet,skal fremsætte det for intet, så at jeg ikke gør Brug af min Reti Evangeliet.
19. Thi skønt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selvtil Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.20. Og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, for at jeg kunde vindeJøder; dem under Loven som en under Loven, skønt jeg ikke selver under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;21. dem uden for Loven som en uden for Loven, skønt jeg ikke er udenLov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem,som ere uden for Loven.22. Jeg er bleven skrøbelig for de skrøbelige, for at jeg kundevinde de skrøbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg iethvert Fald kunde frelse nogle.23. Men alt gør jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blivemeddelagtig deri.
24. Vide I ikke, at de, som løbe på Banen, løbe vel alle, men ikkuneen får Prisen? Således skulle I løbe, for at I kunne vinde den.25. Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nuvel for at få en forkrænkelig Krans, men vi en uforkrænkelig.26. Jeg løber derfor ikke som på det uvisse jeg fægter som en, derikke slår i Luften;27. men jeg bekæmper mit Legeme og holder det i Trældom, for at ikkejeg, som har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.
1.Korinterne 10
1. Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at voreFædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet2. og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet3. og spiste alle den samme åndelige Mad4. og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndeligKlippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.5. Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleveslagne ned i Ørkenen.6. Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikkeskulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.7. Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der erskrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stodeop at lege."8. Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreveUtugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.9. Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede hamog bleve ødelagte af Slanger.10. Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagteaf Ødelæggeren.11. Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet tilAdvarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.12. Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!13. Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder,og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne,men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den,for at I må kunne udholde den.
14. Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!15. Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.16. Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund medKristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund medKristi Legeme?17. Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alleDel i det ene Brød.18. Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikkeSamfund med Alteret?19. Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afguder noget?20. Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikketil Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de ondeÅnder.21. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunneikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.22. Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere endhan?
23. Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, menikke alt opbygger.24. Ingen søge sit eget, men Næstens!25. Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøgenoget af Samvittigheds-Hensyn;26. thi Herrens er Jorden og dens Fylde.27. Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen,da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge nogetaf Samvittigheds-Hensyn.28. Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da ladvære at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og forSamvittighedens Skyld.29. Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thihvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?30. Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ildefor det, som jeg takker for?31. Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, dagører alt til Guds Ære!32. Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for GudsMenighed,33. ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikkesøger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange,for at de kunne frelses. (Kap.11.) 1 Vorder mine Efterfølgere,ligesom også jeg er Kristi!
1.Korinterne 112. Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fastved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.3. Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved;men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.4. Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved,beskæmmer sit Hoved.5. Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækketHoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som varhun raget.6. Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippesit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes ellerrages, da tildække hun sig! 7Thi en Mand bør ikke tildække sitHoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden erMandens Ære.8. Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.9. Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde forMandens Skyld.10. Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet forEnglenes Skyld.11. Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.12. Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden vedKvinden; men alt sammen er det af Gud.13. Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud medutildækket Hoved?14. Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langtHår, er det ham en Vanære,15. men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi detlange Hår er givet hende som et Slør.16. Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådanSkik, og Guds Menigheder ej heller.
17. Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at Ikomme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.18. For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen iMenighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for enDel tror jeg det.19. Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvedekunne blive åbenbare iblandt eder.20. Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.21. Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og denene hungrer, den anden beruser sig.22. Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte IGuds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jegsige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.23. Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overlevereteder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, togBrød,24. takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er foreder; gører dette til min Ihukommelse!"25. Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde:"Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte somI drikke det, til min Ihukommelse!"26. Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde IHerrens Død, indtil han kommer.27. Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalkuværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.28. Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødetog drikke af Kalken!29. Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Domtil, når han ikke agter på Legenet.30. Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Delsover hen.31. Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.32. Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skullefordømmes med Verden.33. Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter påhverandre!34. Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle kommesammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jegkommer.
1.Korinterne 12
1. Men hvad de åndelige Gaver angår, Brødre! vil jeg ikke, at Iskulle være uvidende.2. I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stummeAfguder, som man drog eder.3. Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Ånd,siger: "Jesus er en Forbandelse," og ingen kan sige: "Jesus erHerre" uden ved den Helligånd.
4. Der er Forskel på Nådegaver, men det er den samme Ånd;5. og der er Forskel på Tjenester, og det er den samme Herre;6. og der er Forskel på kraftige Gerninger, men det er den sammeGud, som virker alt i alle.7. Men til enhver gives Åndens Åbenbarelse til det, som ergavnligt.8. En gives der nemlig ved Ånden Visdoms Tale; en anden KundskabsTale ifølge den samme Ånd;9. en anden Tro i den samme Ånd; en anden Gaver til at helbrede iden ene Ånd;10. en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave;en anden at bedømme Ånder; en anden forskellige Slags Tungetale;en anden Udlægning af Tungetale.11. Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som uddeler tilenhver især; efter som han vil.
12. Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alleLegemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, såledesogså Kristus.13. Thi med een Ånd bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme,hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; ogalle fik vi een Ånd at drikke14. Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.15. Dersom Foden vilde sige: "Fordi jeg ikke er Hånd, hører jeg ikketil Legemet," så ophører den dog ikke derfor at høre tilLegemet.16. Og dersom Øret vilde sige: "Fordi jeg ikke er Øje, hører jegikke til Legemet," så ophører det dog ikke derfor at høre tilLegemet.17. Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom dethelt var Hørelse, hvor blev da Lugten?18. Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, på Legemet, eftersom han vilde.19. Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?20. Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.21. Øjet kan ikke sige til Hånden: "Jeg har dig ikke nødig," elleratter Hovedet til Fødderne: "Jeg har eder ikke nødig."22. Nej, langt snarere ere de Lemmer på Legemet nødvendige, somsynes at være de svageste,23. og de, som synes os mindre ærefolde på Legemet, dem klæde vi meddes mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med destostørre Blufærdighed;24. de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gudhar sammenføjet Legemet således, at han tillagde det ringeremere Ære;25. for at der ikke skal være Splid i Legemet, men, for at Lemmerneskulle have samme Omsorg for hverandre;26. og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eetLem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med.27. Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især.28. Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, fordet andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæstkraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede. til athjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.29. Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ereLærere? mon alle gøre kraftige Gerninger?30. mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? monalle udlægge?31. Men tragter efter de største Nådegaver! Og yder mere viser jegeder en ypperlig Vej.
1.Korinterne 13
1. Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke harKærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingendeBjælde.2. Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og alKundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge,men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.3. Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mitLegeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner detmig intet.
4. Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikkeNid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,5. gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke,tilregner ikke det onde;6. glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig vedSandheden;7. den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
8. Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiskeGaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, ellerKundskab, den skal forgå;9. thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;10. men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.11. Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn,dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jegaflagt det barnagtige.12. Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigttil Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende,ligesom jeg jo blev erkendt.13. Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandtdisse er Kærligheden.
1.Korinterne 14
1. Higer efter Kærligheden, og tragter efter de åndelige Gaver menmest efter at profetere.2. Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men forGud; thi ingen forstår det, men han taler Hemmeligheder i Ånden.3. Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse ogFormaning og Trøst.4. Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, somprofeterer, opbygger en Menighed.5. Men jeg ønsker, at I alle måtte tale i Tunger, men endnuhellere, at I måtte profetere; den, som profeterer, er størreend den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for atMenigheden kan få Opbyggelse deraf.6. Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger,hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder entenved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller vedLære?7. Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller enHarpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal manså kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen?8. Ja, også når en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da beredesig til Krig?9. Således også med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydeligTale, hvorledes skal man da kunne forstå det, som tales? I villejo tale hen i Vejret.10. Der er i Verden, lad os sige, så og så mange Slags Sprog, og derer intet af dem, som ikke har sin Betydning.11. Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg enBarbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbarfor mig.12. Således også med eder: når I tragte efter åndelige Gaver, da laddet være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rigederpå13. " Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han må kunneudlægge det.14. Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min Ånd,men min Forstand er uden Frugt.15. Hvad da? Jeg vil bede med Ånden, men jeg vil også bede medForstanden; jeg vil lovsynge med Ånden, men jeg vil ogsålovsynge med Forstanden.16. Ellers, når du priser Gud i Ånden, hvorledes vil da den, somindtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til dinTaksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?17. Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.18. Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.19. Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand,for at jeg også kan undervise andre, end ti Tusinde Ord iTunger.20. Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, iForstand derimod vorder fuldvoksne!21. Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og vedfremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle endikke således høre mig, siger Herren."22. Således er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, menfor de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for devantro, men for dem, som tro.23. Når altså den hele Menighed kommer sammen, og alle tale iTunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de daikke sige, at I rase?24. Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro elleruindviet ind, da overbevises han af alle, han bedømmes af alle,25. hans Hjertes skjulte Tanker åbenbares, og så vil han falde påsit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig ieder.
26. Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, enLære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske tilOpbyggelse!27. Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højestetre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det!28. Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin iMenigheden, men han tale for sig selv og for Gud!29. Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det;30. men dersom en anden, som sidder der, får en Åbenbarelse, da tieden første!31. Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at allekunne lære, og alle blive formanede,32. og Profeters Ånder ere Profeter undergivne.33. Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i allede helliges Menigheder
34. skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes demikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også Lovensiger.35. Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme;thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i enMenighedsforsamling.36. Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgået? eller er det tileder alene, at det er kommet?
37. Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller åndelig, hanerkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.38. Men er nogen uvidende derom, så får han være uvidende!39. Altså, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrerikke Talen i Tunger!40. Men alt ske sømmeligt og med Orden!
1.Korinterne 15
1. Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndteeder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,2. ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ordjeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.3. Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jegogså har modtaget: at Kristus døde for vore Synder,efterSkrifterne;4. og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredjeDag, efter Skrifterne;5. og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;6. derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang,af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.7. derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;8. men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårneFoster;9. thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd atkaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.10. Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig harikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dogikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.11. Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, ogsåledes troede I.
12. Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde,hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødesOpstandelse?13. Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristusoprejst.14. Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og edersTro også tom.15. Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vihave vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke haroprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.16. Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke helleroprejst.17. Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; såere I endnu i eders Synder;18. da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.19. Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi deynkværdigste af alle Mennesker.20. Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af dehensovede.21. Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelsekommen ved et Menneske.22. Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også allelevendegøres i Kristus.23. Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, somtilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.24. Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, nårhan har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.25. Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne undersine Fødder.26. Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.27. Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han"siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, somunderlagde ham alt -28. når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnenselv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for atGud kan være alt i alle.
29. Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde?Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig dadøbe for dem?30. Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?31. Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af iKristus Jesus, vor Herre.32. Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr iEfesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses,da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."33. Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!34. Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kendeikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35. Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legemekomme de med?"36. Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom detikke dør.37. Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde,men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.38. Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hverSædart sit eget Legeme.39. Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andetKvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.40. Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er dehimmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.41. Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en andenStjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra denanden i Glans.42. Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes iForkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;43. det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes iSkrøbelighed, det oprejses i Kraft;44. der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme.Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.45. Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blevtil en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørendeÅnd.46. Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefterdet åndelige.47. Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske erfra Himmelen.48. Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; ogsådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.49. Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skullevi også bære den himmelskes Billede!
50. Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve GudsRige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.51. Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove,men vi skulle alle forvandles52. i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skallyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulleforvandles.53. Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dettedødelige iføre sig Udødelighed.54. Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, ogdette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ordopfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."55. "Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?"56. Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.57. Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre JesusKristus!58. Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altidrige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikkeforgæves i Herren.
1.Korinterne 16
1. Men hvad Indsamlingen til de hellige angår, da gører også I,ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien!2. Hver første Dag i Ugen lægge enhver af eder hjemme hos sig selvnoget til Side og samle, hvad han måtte have Lykke til, for atder ikke først skal ske Indsamlinger, når jeg kommer.3. Men når jeg kommer, vil jeg sende, hvem I måtte finde skikkededertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem.4. Men dersom det er værd, at også jeg rejser med, da kunne derejse med mig.
5. Men jeg vil komme til eder, når jeg er dragen igennemMakedonien; thi jeg drager igennem Makedonien;6. men hos eder vil jeg måske blive eller endog overvintre, for atI kunne befordre mig videre, hvor jeg så rejser hen.7. Thi nu vil jeg ikke se eder på Gennemrejse; jeg håber nemlig atforblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede det.8. Men i Efesus vil jeg forblive indtil Pinsen;9. thi en Dør står mig åben, stor og virksom, og der er mangeModstandere.
10. Men om Timotheus kommer, da ser til, at han kan færdes hos ederuden Frygt; thi han gør Herrens Gerning, såvel som jeg.11. Derfor må ingen ringeagte ham; befordrer ham videre i Fred, forat han kan komme til mig; thi jeg venter ham med Brødrene.12. Men hvad Broderen Apollos angår, da har jeg meget opfordret hamtil at komme til eder med Brødrene; men det var i hvert Faldikke hans Villie at komme nu, men han vil komme, når han fårbelejlig Tid.
13. Våger, står faste i Troen, værer mandige, værer stærke!14. Alt ske hos eder i Kærlighed!
15. Men jeg formaner eder, Brødre - I kende Stefanas's Hus, at deter Akajas Førstegrøde, og de have hengivet sig selv til at tjenede hellige -16. til at også I skulle underordne eder under sådanne og enhver,som arbejder med og har Besvær.17. Men jeg glæder mig ved Stefanas's og Fortunatus's og Akaikus'sNærværelse, fordi disse have udfyldt Savnet af eder;18. thi de have vederkvæget min Ånd og eders. Skønner derfor påsådanne!
19. Menighederne i Asien hilse eder. Akvila og Priska hilse edermeget i Herren tillige med Menigheden i deres Hus.20. Alle Brødrene hilse eder. Hilser hverandre med et helligt Kys!
21. Hilsenen med min, Paulus's egen Hånd.22. Dersom nogen ikke elsker Herren, han være en Forbandelse! MaranAtha.23. Den Herres Jesu Nåde være med eder!24. Min Kærlighed med eder alle i Kristus Jesus!
2.Korinterne
2.Korinterne 1
1. Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og BroderenTimotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med allede hellige, som ere i hele Akaja:2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre JesusKristus!
3. Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader,Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,4. som trøster os under al vor Trængsel, for at vi må kunne trøstedem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed viselv trøstes af Gud!5. Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, såledesbliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.6. Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst ogFrelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som visersin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide;og vort Håb om eder er fast,7. efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne,således ere I det også i Trøsten.8. Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denTrængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættesbesværede, over Evne, så at vi endog mistvivlede om Livet.9. Ja, selv have vi hos os selv fået det Svar: "Døden", for at viikke skulde forlade os på os selv, men på Gud, som oprejser dedøde,10. han, som friede os ud af så stor en Dødsfare og vil fri os, tilhvem vi have sat vort Håb, at han også fremdeles vil fri os,11. idet også I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der framange Munde må blive rigeligt takket for os, for den Nåde, somer bevist os.
12. Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i GudsHellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Nåde havevi færdedes i Verden, men mest hos eder.13. Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller ogsåerkende; men jeg håber, at I indtil Enden skulle erkende,14. ligesom I også til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros,ligesom I ere vor, på den Herres Jesu Dag.15. Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder,for at I skulde få Nåde to Gange,16. og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien atkomme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.17. Når jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da så handlede iLetsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efterKødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?18. Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.19. Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder vedos, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej,men Ja er vorden i ham.20. Thi så mange, som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja;derfor få de også ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.21. Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os,er Gud,22. som også beseglede os og gav os Åndens Pant i vore Hjerter.23. Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for atskåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.24. Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere påeders Glæde; thi i Troen stå I.
2.Korinterne 2
1. Men jeg beslutte dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atterkomme til eder med Bedrøvelse.2. Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad,uden den, som bedrøves af mig?3. Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, når jeg kom, skuldehave Bedrøvelse af dem, som jeg burde have Glæde af, idet jeghavde den Tillid til eder alle, at min Glæde deles af eder alle.4. Thi ud af stor Hjertets Trængsel og Beklemthed skrev jeg edertil, under mange Tårer, ikke for at I skulde blive bedrøvede,men for at I skulde kende den Kærlighed, som jeg har særlig tileder.
5. Men dersom nogen har voldt Bedrøvelse, har han ikke bedrøvetmig, men til Dels, for ikke at sige det hårdere, eder alle.6. Det er nok for ham med denne Straf, som han har fået af defleste,7. så at I tværtimod snarere skulle tilgive og trøste ham, for athan ikke skal drukne i den alt for store Bedrøvelse.8. Derfor formaner jeg eder til at vedtage at vise ham Kærlighed.9. Det var nemlig også derfor, at jeg skrev, for at erfare, hvorvidt I stå Prøve, om I ere lydige i alt.10. Men hvem I tilgive noget, ham tilgiver også jeg; thi også hvadjeg selv har tilgivet, om jeg har tilgivet noget, det har jeggjort for eders Skyld, for Kristi Åsyn,11. for at vi ikke skulle bedrages af Satan; thi hans Anslag ere osikke ubekendte.
12. Da jeg kom til Troas for at prædike Kristi Evangelium, og dervar åbnet mig en Dør i Herren,13. da havde jeg ingen Ro i min Ånd, fordi jeg ikke fandt Titus, minBroder; men jeg tog Afsked med dem og drog til Makedonien.14. Men Gud ske Tak, som altid fører os i Sejrstog i Kristus oglader sin Kundskabs Duft blive kendelig ved os på ethvert Sted.15. Thi en Kristi Vellugt ere vi for Gud, iblandt dem, som frelses,og iblandt dem, som fortabes,16. for disse en Duft af Død til Død, for hine en Duft af Liv tilLiv. Og hvem er dygtig dertil?17. Thi vi ere ikke som de mange, at vi gøre en Forretning af GudsOrd, men som af Renhed, som af Gud tale vi for Guds Åsyn iKristus.
2.Korinterne 3
1. Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, somnogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?2. I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendesog læses af alle Mennesker,3. idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev,udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levendeGuds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler.
4. Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus,5. ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud afos selv; men vor Dygtighed er af Gud,6. som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikkeBogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Åndenlevendegør.7. Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten,fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjetpå Moses's Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dogforsvandt,8. hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være iHerlighed?9. Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mereRetfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.10. Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed iSammenligning med den endnu større Herlighed.11. Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skalmeget mere det, der bliver, være i Herlighed.12. Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med storFrimodighed13. og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, forat Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, derforsvandt, fik Ende.14. Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dagforbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagtuden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.15. Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, nårMoses oplæses;16. når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.17. Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.18. Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed somi et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fraHerlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre.
2.Korinterne 4
1. Derfor, da vi have denne Tjeneste efter den Barmhjertighed, somer bleven os til Del, så tabe vi ikke Modet;2. men vi have frasagt os de skammelige Smugveje, så vi ikke vandrei Træskhed, ej heller forfalske Guds Ord, men ved SandhedensÅbenbarelse anbefale os til alle Menneskers Samvittighed forGuds Åsyn.3. Men om også vort Evangelium er tildækket, da er det tildækketiblandt dem, som fortabes,4. dem, i hvem denne Verdens Gud har forblindet de vantros Tanker,for at Lyset ikke skulde skinne fra Evangeliet om KristiHerlighed, han, som er Guds Billede.5. Thi ikke os selv prædike vi, men Kristus Jesus som Herre, osderimod som eders Tjenere for Jesu Skyld.6. Thi Gud, som sagde: "Af Mørke skal Lys skinne frem", han harladet det skinne i vore Hjerter for, at bringe Kundskaben omGuds Herlighed på Kristi Åsyn for Lyset.
7. Men denne Skat have vi i Lerkar, for at den overvættes Kraft måvære Guds, og ikke fra os,8. vi, som trænges på alle Måder, men ikke stænges inde, eretvivlrådige, men ikke fortvivlede,9. forfulgte, men ikke forladte, nedslagne, men ikke ihjelslagne,10. altid bærende Jesu Dødelse om i Legemet, for at også Jesu Liv mååbenbares i vort Legeme.11. Thi altid overgives vi, som leve, til Død for Jesu Skyld, for atogså Jesu Liv må åbenbares i vort dødelige Kød.12. Således er Døden virksom i os, men Livet i eder!
13. Men efterdi vi have den samme Troens Ånd, som der er skrevet:"Jeg troede, derfor talte jeg," så tro også vi, og derfor talevi også,14. idet vi vide, at han, som oprejste den Herre Jesus, skal ogsåoprejse os med Jesus og fremstille os tillige med eder.15. Thi det sker alt sammen for eders Skyld, for at Nåden må vokseved at nå til flere, og til Guds Ære forøge Taksigelsen.16. Derfor tabe vi ikke Modet; men om også vort udvortes Menneskefortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.17. Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over alMåde og Mål en evig Vægt af Herlighed,18. idet vi ikke se på de synlige Ting, men på de usynlige; thi desynlige ere timelige, men de usynlige ere evige.
2.Korinterne 5
1. Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vien Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, enevig i Himlene.2. Ja, også i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes medvor Bolig fra Himmelen,3. så sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.4. Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besværede, efterdi vi ikkeville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan bliveopslugt af Livet.5. Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gavos Åndens Pant.6. Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme iLegemet, ere vi borte fra Herren7. thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse8. ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fraLegemet og være hjemme hos Herren.9. Derfor sætte vi også vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme ellerborte, at være ham velbehagelige.10. Thi vi skulle alle åbenbares for Kristi Domstol, for at hver kanfå igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han harøvet, enten godt eller ondt.
11. Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vindeMennesker; men for Gud ere vi åbenbare; ja, jeg håber, at viogså ere åbenbare for eders Samvittigheder.12. Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give ederAnledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget atsvare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.13. Thi når vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og når viere besindige, er det for eders Skyld.14. Thi Kristi Kærlighed tvinger os,15. idet vi have sluttet således: Een er død for alle, altså ere dealle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mereskulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst fordem.16. Således vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi ogsåhave kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.17. Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; detgamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!18. Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv vedKristus og gav os Forligelsens Tjeneste,19. efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sigselv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og harnedlagt Forligelsens Ord i os.20. Vi ere altså Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os;vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!21. Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for atvi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.
2.Korinterne 6
1. Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves måhave modtaget Guds Nåde;2. (han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på enFrelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid,se, nu er det en Frelsens Dag;)3. og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikkeskal blive lastet;4. men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved storUdholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,5. under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, iNattevågen, i Faste,6. ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed,ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,7. ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben bådetil Angreb og Forsvar;8. ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførereog dog sanddru;9. som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; somde, der tugtes, dog ikke til Døde;10. som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mangerige; som de, der intet have, og dog eje alt.11. Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte erudvidet.12. I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i edersHjerter.13. Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også Iudvide eders Hjerter!
14. Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab harRetfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?15. Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvadDelagtighed har en troende med en vantro?16. Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere denlevende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandreiblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mitFolk."17. "Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren,og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"18. "og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner ogDøtre, siger Herren, den Almægtige." (Kap. 7.) 1 Derfor,efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! så lader os renseos selv fra al Kødets og Åndens Besmittelse, så vi gennemføreHellighed i Guds Frygt!
2.Korinterne 72. Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingenbedraget.3. Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, atI ere i vore Hjerter, så at vi dø sammen og leve sammen.4. Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget afeder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under alvor Trængsel.5. Thi også da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, menvi trængtes på alle Måder: udadtil Kampe, indadtil Angster.6. Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os vedTitus's Komme;7. dog ikke alene ved hans Komme, men også ved den Trøst, hvormedhan var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om edersLængsel, eders Gråd, eders Nidkærhed for mig, så at jeg glædedemig end mere.
8. Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg detikke. Om jeg også har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev,ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, -9. så glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over,at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efterGuds Sind, for at I ikke i nogen Måde skulde lide Skade af os.10. Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelsetil Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virkerDød.11. Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvorstor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, jaFrygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! På enhver Mådebeviste I, at I selv vare rene i den Sag.12. Altså, når jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, somgjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men forat eders Iver for os skulde blive åbenbar hos eder for GudsÅsyn.
13. Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom endyderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Ånd har fåetVederkvægelse fra eder alle.14. Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikkebleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhedtil eder, således er også vor Ros for Titus bleven Sandhed.15. Og hans Hjerte drages inderligere til eder, når han mindesLydigheden hos eder alle,hvorledes I modtoge ham med Frygt ogBæven.16. Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide på eder.
2.Korinterne 8
1. Men vi kundgøre eder, Brødre! den Guds Nåde, som er given iMakedoniens Menigheder,2. at under megen Trængsels Prøvelse har deres overstrømmende Glædeog deres dybe Fattigdom strømmet over i deres GavmildhedsRigdom.3. Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne af egenDrift,4. idet de med megen Overtalelse bade os om den Nåde at måtte tageDel i Hjælpen til de hellige,5. og ikke alene som vi havde håbet, men sig selv gav de først ogfremmest til Herren og så til os, ved Guds Villie,6. så at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt,således også til at tilendebringe hos eder også denne Gave.7. Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og alIver og i eders Kærlighed til os: måtte I da være rige også idenne Gave!8. Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver atprøve også eders Kærligheds Ægthed.9. I kende jo vor Herres Jesu Kristi Nåde, at han for eders Skyldblev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skuldeblive rige.10. Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er edergavnligt, I, som jo i Fjor vare de første til at begynde, ikkealene med Gerningen, men endogså med Villien dertil.11. Men fuldbringer da nu også Gerningen, for at, ligesom I vareredebonne til at ville, I også må fuldbringe det efter edersEvne.12. Thi når Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter,hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.13. Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og ITrængsel; nej, det skal være ligeligt. Nu for Tiden må edersOverflod komme hines Trang til Hjælp,14. for at også hines Overflod kan komme eders Trang til Hjælp, forat der kan blive Ligelighed,15. som der er skrevet: "Den, som sankede meget, fik ikke for meget,og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt."
16. Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus'sHjerte!17. Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er så ivrig,så er det af egen Drift, at han rejser til eder.18. Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet gårigennem alle Menighederne,19. og ikke det alene, men han er også udvalgt af Menighederne tilat rejse med os med denne Gave, som besørges af os, for atfremme selve Herrens Ære og vor Redebonhed,20. idet vi undgå dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledningaf denne rige Hjælp, som besørges af os;21. thi vi lægge Vind på, hvad der er godt ikke alene i Herrens, menogså i Menneskers Øjne.22. Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte imange Måder have prøvet, men som nu er langt ivrigere på Grundaf sin støre Tillid til eder.23. Hvad Titus angår, da er han min Fælle og Medarbejder hos eder,og hvad vore Brødre angår, da ere de Menighedsudsendinge, KristiÆre.24. Så giver dem da for Menighedernes Åsyn Beviset på edersKærlighed og for det, vi have rost eder for.
2.Korinterne 9
1. Thi om Hjælpen til de hellige er det overflødigt at skrive tileder;2. jeg kend eders Redebonhed, for hvilken jeg roser mig af eder hosMakedonierne, at nemlig Akaja alt fra i Fjor har været beredt;og eders Nidkærhed æggede de fleste.3. Men jeg sender Brødrene, for at vor Ros over eder i dette Stykkeikke skal vise sig tom, og for at I.som jeg sagde, må væreberedte.4. for at ikke, når der kommer Makedoniere med mig, og de findereder uforberedte, vi (for ej at sige I) da skulle blive tilSkamme med denne Tillidsfuldhed.5. Derfor har jeg anset det for nødvendigt at opfordre Brødrene tilat gå i Forvejen til eder og forud bringe eders tidligere lovedeVelsignelse i Stand, for at den kan være rede som Velsignelse ogikke som Karrighed.6. Men dette siger jeg: Den, som sår sparsomt, skal også høstesparsomt, og den, som sår med Velsignelser, skal også høste medVelsignelser.7. Enhver give, efter som han har sat sig for i sit Hjerte, ikkefortrædeligt eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.8. Men Gud er mægtig til at lade al Nåde rigeligt tilflyde eder,for at I i alting altid kunne have til fuld Tilfredshed og haverigeligt til al god Gerning,9. som der er skrevet: "Han spredte ud, han gav de fattige, hansRetfærdighed bliver til evig Tid."10. Men han, som giver "Sædemanden Sæd og Brød til at spise," hanvil også skænke og mangfoldiggøre eders Udsæd og give edersRetfærdigheds Frugter Vækst,11. så I blive rige i alle Måder til al Gavmildhed, hvilken igennemos virker Taksigelse til Gud.12. Thi denne Offertjenestes Ydelse ikke alene afhjælper de helligesTrang, men giver også et Overskud ved manges Taksigelser tilGud,13. når de ved det prøvede Sind, som denne Ydelse viser, bringes tilat prise Gud for Lydigheden i eders Bekendelse til KristiEvangelium og for Oprigtigheden i eders Samfund med dem og medalle,14. også ved deres Bøn for eder, idet de længes efter eder på Grundaf Guds overvættes Nåde imod eder.15. Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave!
2.Korinterne 10
1. Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed ogMildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, menfraværende er modig over for eder",2. ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig medden Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imodnogle, som anse os for at vandre efter Kødet.3. Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;4. thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud tilFæstningers Nedbrydelse,5. idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sigimod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange tilLydighed imod Kristus6. og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed erbleven fuldkommen.7. Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høreKristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom hanhører Kristus til, således gøre vi det også.8. Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, somHerren gav os til eders Opbyggelse og ikke til edersNedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,9. for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;10. thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hanslegemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.11. En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord vedBreve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.
12. Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligneos med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse deikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sigselv.13. Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efterMålet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nåogså til eder.14. Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder;vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,15. så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, menhave det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blivestore, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre16. og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose osinden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.17. Men den, som roser sig, rose sig af Herren!18. Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvemHerren anbefaler.
2.Korinterne 11
1. Gid I vilde finde eder i en Smule Dårskab af mig! Dog, I gør detJo nok.2. Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jotrolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru forKristus.3. Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sinTræskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste detoprigtige Sindelag over for Kristus.4. Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikkeprædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, elleret anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I køntfinde eder deri.5. Thi jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de såre storeApostle.6. Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab;tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder ialle Stykker.
7. Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skuldeophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?8. Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for attjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom iTrang, faldt jeg ingen til Byrde;9. thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og ialt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.10. Så vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikkefratages mig i Akajas Egne.11. Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.12. Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kanafskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes oslige i det, hvoraf de rose sig.13. Thi sådanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som påtagesig Skikkelse af Kristi Apostle.14. Og det er intet Under; thi Satan selv påtager sig Skikkelse afen Lysets Engel.15. Derfor er det ikke noget stort, om også hans Tjenere påtage sigSkikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal væreefter deres Gerninger.
16. Atter siger jeg: Ingen må agte mig for en Dåre; men hvis så skalvære, så tåler mig endog som en Dåre, for at også jeg kan rosemig en Smule.17. Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som iDårskab, idet jeg så tillidsfuldt roser mig.18. Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil også jeg rosemig.19. Gerne finde I eder jo i Dårerne, efterdi I ere kloge.20. I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen ædereder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogenslår eder i Ansigtet.21. Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; menhvad end nogen trodser på (jeg taler i Dårskab), derpå trodserogså jeg.22. Ere de Hebræere? Jeg også. Ere de Israeliter? Jeg også. Ere deAbrahams Sæd? Jeg også.23. Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeghar lidt langt flere Besværligheder, fået langt flere Slag,været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.24. Af Jøder har jeg fem Gange fået fyrretyve Slag mindre end eet.25. Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange harjeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt på Dybet;26. ofte på Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, iFarer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Fareri Ørken, i Farer på Havet, i Farer iblandt falske Brødre;27. i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevågen, i Hunger og Tørst,ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;28. foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringenfor alle Menighederne.29. Hvem er skrøbelig, uden at også jeg er det? hvem bliverforarget, uden at det brænder i mig?30. Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af minMagtesløshed.31. Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, atjeg ikke lyver.32. I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stadbevogtet for at gribe mig;33. men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv ogundflyede af hans Hænder.
2.Korinterne 12
1. Rose mig må jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme tilSyner og Åbenbarelser fra Herren.2. Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten År siden omhan var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, detved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredjeHimmel.3. Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller udenLegemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),4. at han blev bortrykket ind i Paradiset, og hørte uudsigeligeOrd, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.5. Af en sådan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rosemig, uden af min Magtesløshed.6. Thi vel bliver jeg ikke en Dåre, om jeg vilde rose mig; thi detvil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for atingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, ellerhvad han hører af mig.7. Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Åbenbarelser,blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at hanskulde slå mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.8. Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han måtte vige fra mig;9. og han har sagt mig: "Min Nåde er dig nok; thi Kraftenfuldkommes i Magtesløshed." Allerhelst vil jeg derfor rose migaf min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.10. Derfor er jeg veltilfreds under Magtesløshed, under Overlast,under Nød, under Forfølgelser, under Angster for Kristi Skyld;thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.