11. Jeg er bleven en Dåre. I tvang mig dertil. Jeg burde joanbefales af eder; thi jeg har ikke stået tilbage i noget for desåre store Apostle, om jeg end, intet er.12. En Apostels Tegn bleve jo udførte, iblandt eder underUdholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.13. Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andreMenigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgivermig denne Uret!14. Se, dette er nu tredje Gang, jeg står rede til at komme tileder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke edersGods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen tilForældrene, men Forældrene til Børnene.15. Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser ja, opofres for edersSjæle. Mon jeg, når jeg elsker eder højere, elskes mindre?16. Men lad så være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jegvar træsk og fangede eder med List!17. Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg harsendt til eder?18. Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjortsig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Ånd, i desamme Fodspor?
19. Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for GudsÅsyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, foreders Opbyggelses Skyld.20. Thi jeg frygter for, at, når jeg kommer, jeg da måske ikke skalfinde eder sådanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes afeder sådan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid,Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed,Klammerier,21. at min Gud, når jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning afeder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen havesyndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt ogUterlighed, som de bedreve.
2.Korinterne 13
1. Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. På to og tre VidnersMund skal enhver Sag stå fast.2. Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg andenGang var nærværende, således også nu fraværende til dem, somforhen have syndet, og til alle de øvrige, at, om jeg kommerigen, vil jeg ikke skåne,3. efterdi I fordre Bevis på, at Kristus taler i mig, han, som ikkeer magtesløs over for eder, men er stærk iblandt eder.4. Thi vel blev han korsfæstet i Magtesløshed, men han lever vedGuds Kraft; også vi ere svage i ham, men vi skulle leve med hamved Guds Kraft over for eder.5. Ransager eder selv, om I ere i Troen; prøver eder selv! Ellererkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellersere I udygtige.6. Men jeg håber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige.7. Men vi bede til Gud om, at I intet ondt må gøre; ikke for at vimå vise os dygtige, men for at I må gøre det gode, vi derimodstå som udygtige.8. Thi vi formå ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden.9. Thi vi glæde os, når vi ere magtesløse, og I ere stærke; detteønske vi også, at I må blive fuldkommengjorte.10. Derfor skriver jeg dette fraværende, for at jeg ikke nærværendeskal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet migtil Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.
11. I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, ladereder formane, værer enige, værer fredsommelige; og Kærlighedensog Fredens Gud skal være med eder.12. Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle de hellige hilse eder.13. Den Herres Jesu Kristi Nåde og Guds Kærlighed og den HelligåndsSamfund være med eder alle!
Galaterne
Galaterne 1
1. Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved nogetMenneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste hamfra de døde,2. og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:3. Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre JesusKristus,4. som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os afden nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,5. ham være Æren i Evigheders Evighed! Amen.
6. Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham,som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledesEvangelium;7. hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirreeder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.8. Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder ederEvangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han væreen Forbandelse!9. Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogenforkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det,han være en Forbandelse!10. Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jegat behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, davar jeg ikke en Kristi Tjener.
11. Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndtaf mig, er ikke Menneskeværk;12. thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervistderom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus.13. I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over alMåde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.14. Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mitFolk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædreneOverleveringer.15. Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtagetmig og havde kaldet mig ved sin Nåde,16. at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangelietom ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød ogBlod til Råds,17. drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vareApostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbagetil Damaskus.18. Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blivekendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.19. Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, HerrensBroder.20. Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds Åsyn vidner jeg, atjeg ikke lyver.21. Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.22. Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;23. de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nuEvangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;24. og de priste Gud for mig.
Galaterne 2
1. Senere, efter fjorten Års Forløb, drog jeg atter op tilJerusalem med Brnabas og tog også Titus med.2. Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, mensærskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandtHedningerne, - om jeg vel løber eller har løbet forgæves.3. Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blevtvungen til at omskæres,4. nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havdelistet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i KristusJesus, for at de kunde gøre os til Trælle.5. For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for atEvangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder.6. Men fra deres Side, som ansås for at være noget, (hvordan defordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke på et MenneskesPerson;) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.7. Men tværtimod, da de så, at jeg har fået Evangeliet til deuomskårne betroet, ligesom Peter til de omskårne,8. (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for deomskårne, gav også mig Kaft dertil for Hedningerne;)9. og da de lærte den mig givne Nåde at kende, gave Jakob og Kefasog Johannes, som ansås for at være Søjler, mig og BarnabasSamfundshånd for at vi skulde gå til Hedningerne og de til deomskårne;10. kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg også just harbestræbt mig for at gøre.
11. Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hansåbne Øjne, thi domfældt var han.12. Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen medHedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sigfra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.13. Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabasblev dragen med af deres Hykleri.14. Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter EvangelietsSandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er enJøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du datvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?15. Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;16. men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort afLovens Gerninger, men kun ved Tro på Jesus Kristus, så have ogsåvi troet på Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorteal Tro på Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af LovensGeringer skal intet Kød blive retfærdiggjort.17. Men når vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus,også selv fandtes at være Syndere, så er jo Kristus en Tjenerfor Synd? Det være langtfra!18. når jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jegmig selv som Overtræder.19. Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve forGud.20. Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, derlever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kødet,det lever jeg i Troen, på Guds Søn, som elskede mig og gav sigselv hen for mig.21. Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven,da er jo Kristus død forgæves.
Galaterne 3
1. O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvemJesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?2. Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, Imodtoge Ånden, eller ved i Tro at høre?3. Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende iKød?4. Have I da prøvet så meget forgæves? hvis det da virkelig erforgæves!5. Mon da han, som meddeler eder Ånden og virker kraftige Gerningeriblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at Ihøre i Tro?6. ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham tilRetfærdighed".7. Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.8. Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggørHedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I digskulle alle Folkeslagene velsignes",9. så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troendeAbraham.
10. Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere underForbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikkebliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gørdem."11. Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er åbenbart,thi "deri retfærdige skal leve af Tro."12. Men Loven beror ikke på Tro; men: "Den, som gør disse Ting, skalleve ved dem."13. Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev enForbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den,som hænger på et Træ"),14. for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne iKristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen.
15. Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskesstadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.16. Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der sigesikke: "og Sædene", som om mange, men som om eet: "og din Sæd",hvilken er Kristus.17. Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud,kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikkegøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet.18. Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; mentil Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
19. Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for OvertrædelsernesSkyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørgetved Engle, ved en Mellemmands Hånd.20. Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.21. Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvisder var givet en Lov, som kunde levendegøre, da varRetfærdigheden virkelig af Lov.22. Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsenskulde af Tro på Jesus Kristus gives dem, som tro.23. Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under LovensBevogtning til den Tro, som skulde åbenbares,24. så at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at viskulde blive retfærdiggjorte af Tro.25. Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere underTugtemester.26. Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.27. Thi I, så mange som bleve døbte til Kristus, have iført ederKristus.28. Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; herer ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.29. Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvingerifølge Forjættelse.
Galaterne 4
1. Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingenForskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over altGodset;2. men han står under Formyndere og Husholdere indtil den afFaderen bestemte Tid.3. Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælleunder Verdens Børnelærdom.4. Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af enKvinde, født under Loven,5. for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at viskulde få Sønneudkårelsen.6. Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin SønsÅnd, som råber: Abba, Fader!7. Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er duogså Arving ved Gud.
8. Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder,som af Natur ikke ere det.9. Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevnekendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svageog fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?10. I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.11. Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
12. Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jegbeder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.13. Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jegførste Gang forkyndte Evangeliet for eder;14. og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikkeog afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, somKristus Jesus.15. Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder detVidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet edersØjne og givet mig dem.16. Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?17. De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de villeudelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.18. Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, ogikke alene, når jeg er nærværende hos eder.19. Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus harvundet Skikkelse i eder!20. - ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kundeomskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
21. Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?22. Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en medTjenestekvinden og en med den frie Kvinde.23. Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindesved Forjættelsen.24. Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvendePagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne erHagar.25. Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til detnuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.26. Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.27. Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikkeføder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mangeere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."28. Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.29. Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgteham, som var avlet efter Ånden, således også nu.30. Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn;thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frieKvindes Søn."31. Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frieKvindes.
Galaterne 5
1. Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og ladereder ikke atter holde under Trældoms Åg!2. Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vilKristus intet gavne eder.3. Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære,at han er skyldig at opfylde hele Loven.4. I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I erefaldne ud af Nåden.5. Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb.6. Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhudnoget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.
7. I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed?8. Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder.9. En liden Surdejg syrer hele Dejgen.10. Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene nogetandet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem hanend er.11. Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor forforfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort tilintet.12. Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!
13. I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke brugeFriheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærlighedenhverandres Tjenere!14. Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske dinNæste som dig selv."15. Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæresaf hverandre!
16. Men jeg siger: Vandrer efter Ånden, så fuldbyrde I ingenlundeKødets Begæring.17. Thi Kødet begærer imod Ånden, og Ånden imod Kødet; disse stånemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lysttil.18. Men når I drives af Ånden, ere I ikke under Loven.19. Men Kødets Gerninger ere åbenbare, såsom: Utugt, Urenhed,Uterlighed,20. Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed,Rænker, Tvedragt, Partier,21. Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud sigereder, ligesom jeg også før har sagt, at de, som øve sådanneTing, skulle ikke arve Guds Rige.22. Men Åndens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed,Mildhed, Godhed, Trofasthed,23. Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sådanne er Loven ikke,24. men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet meddets Lidenskaber og Begæringer.25. Når vi leve ved Ånden, da lader os også vandre efter Ånden!26. Lader os ikke have Lyst til tom Ære, så at vi udæske hverandreog bære Avind imod hverandre.
Galaterne 6
1. Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogenForsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! medSagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliverfristet!2. Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov!3. Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, dabedrager han sig selv.4. Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros iForhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;5. thi hver skal bære sin egen Byrde.
6. Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, somunderviser ham.7. Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneskesår, det skal han også høste.8. Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; menden, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden.9. Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi isin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt.10. Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det godeimod alle, men mest imod Troens egne!
11. Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med minegen Hånd!12. Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder tilat lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges forKristi Kors's Skyld.13. Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; mende ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rosesig af eders Kød.14. Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres JesuKristi Kors,ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg forVerden.15. Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en nySkabning.16. Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem væreFred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!
17. Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn påmit Legeme:18. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd, Brødre! Amen.
Efeserne
Efeserne 1
1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, somere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre JesusKristus!
3. Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som harvelsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske iKristus,4. ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse tilat være hellige og ulastelige for hans Åsyn,5. idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sigved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,6. til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i denelskede,7. i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse,efter hans Nådes Rigdom,8. som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,9. idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sinvelbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,10. for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig atsammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det,som er på Jorden, i ham,11. i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hansForsæt, der virker alt efter sin Villies Råd,12. for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forudhavde håbet på Kristus,13. i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om edersFrelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede medForjættelsens hellige Ånd,14. som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris forhans Herlighed.
15. derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på denHerre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,16. ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mineBønner om,17. at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give ederVisdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham,18. gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håber, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdomer iblandt de hellige,19. og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, somtro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,20. som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde ogsatte ham ved sin højre Hånd i det himmelske,21. langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvertNavn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i denkommende,22. og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved overalting til Menigheden,23. der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.
Efeserne 2
1. Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,2. hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hansVis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu ervirksom i Genstridighedens Børn,3. iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort KødsBegæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af NaturVredes Børn ligesom også de andre,4. men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin storeKærligheds Skyld, hvormed han elskede os,5. også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os medKristus - af Nåde ere I frelste!6. og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i KristusJesus,7. for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådesovervættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.8. Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv,Guds er Gaven;9. ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.10. Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger,som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
11. Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som blevekaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet medHånden,12. at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra IsraelsBorgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og udenGud i Verden.13. Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte,komne nær til ved Kristi Blod.14. Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrødGærdets Skillevæg,15. Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med densBefalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nytMenneske ved at stifte Fred16. og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset,idet han ved dette dræbte Fjendskabet.17. Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, ogFred for dem, som vare nær.18. Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen.19. Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere dehelliges Medborgere og Guds Husfolk,20. opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idetHovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,21. i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligtTempel i Herren,22. i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.
Efeserne 3
1. Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fangefor eder, I Hedninger,2. om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Nåde, som blevgiven mig til eder,3. at ved Åbenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, således somjeg foran kortelig har skrevet,4. hvoraf I, når I læse det, kunne skønne min Indsigt i KristiHemmelighed,5. som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn,således som den nu er bleven åbenbaret hans hellige Apostle ogProfeter ved Ånden:6. nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede ogmeddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet,7. hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Nådes Gave, som blevgiven mig ved hans Magts Virkekraft.8. Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given atforkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom9. og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmeligheder, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alleTing,10. for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blivekundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske,11. efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus,vor Herre,12. i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen påham.13. Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, somjeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder.
14. For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen,15. fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn,16. at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt atstyrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske;17. at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter,18. for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammenmed alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden ogLængden og Dybden og Højden er,19. og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for atI kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.
20. Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det,som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os,21. ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alleSlægterne i Evighedernes Evighed! Amen.
Efeserne 4
1. Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til atvandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,2. med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bæreover med hverandre i Kærlighed3. og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;4. eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håbi eders Kaldelse;5. een Herre, een Tro, een Dåb,6. een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og ialle!
7. Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.8. Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte hanFanger og gav Menneskene Gaver."9. Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor tilJordens nedre Egne.10. Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle.Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.11. Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre somEvangelister, andre som Hyrder og Lærere,12. til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, tilKristi Legemes Opbyggelse,13. indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af GudsSøn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,14. for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles ogomdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil,ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;15. men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måderopvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,16. ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttesved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Delstilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse afsig selv i Kærlighed.
17. Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke merevandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,18. formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følgeaf den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres HjertesForhærdelse,19. de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til atøve al Urenhed i Havesyge.20. Men I have ikke således lært Kristus,21. om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, såledessom Sandhed er i Jesus,22. at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamleMenneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,23. men fornyes i eders Sinds Ånd24. og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud iSandhedens Retfærdighed og Hellighed.
25. Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste,efterdi vi ere hverandres Lemmer.26. Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over edersForbitrelse;27. giver ikke heller Djævelen Rum!28. Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøredet gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget atmeddele den, som er i Trang.29. Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som ergod til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, somhøre derpå;30. og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve besegledetil Forløsningens Dag.31. Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelseblive langt fra eder tillige med al Ondskab!32. Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivendehverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
Efeserne 5
1. Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,2. og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gavsig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til envelbehagelig Lugt.
3. Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnesiblandt eder, som det sømmer sig for hellige,4. ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt,hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.5. Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren ellerhavesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og GudsRige.6. Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer GudsVrede over Genstridighedens Børn.7. Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!8. Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer somLysets Børn;9. (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed ogSandhed,)10. så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.11. Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Menrevser dem hellere;12. thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog atsige;13. men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi altdet, som bliver åbenbaret, er Lys.14. Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra dedøde, og Kristus skal lyse for dig!"
15. Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men somvise,16. så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.17. Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad HerrensVillie er.18. Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der erRyggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,19. så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viserog synge og spille i eders Hjerte for Herren20. og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres JesuKristi Navn21. og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
22. Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, somunder Herren;23. thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus erMenighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.24. Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, såledesskulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alleTing.25. I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskedeMenigheden og hengav sig selv for den,26. for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadetmed et Ord,27. for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig,uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måttevære hellig og ulastelig.28. Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer somderes egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sigselv.29. Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer ogplejer det, ligesom også Kristus Menigheden.30. Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.31. Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fastved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.32. Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og tilMenigheden.33. Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv;men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
Efeserne 6
1. I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.2. "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud medForjættelse,3. "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet."4. Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i HerrensTugt og Formaning!5. I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven ieders Hjertes Enfold som Kristus;6. ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, mensom Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,7. idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke forMennesker,8. idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen afHerren, hvad enten han er Træl eller fri.9. Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare,idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og derer ikke Persons Anseelse hos ham.
10. For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!11. Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Standimod Djævelens snedige Anløb.12. Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne,imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imodOndskabens Åndemagter i det himmelske.13. Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imodpå den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt.14. Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførteRetfærdighedens Panser.15. Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;16. og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I villekunne slukke alle den ondes gloende Pile,17. og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord,18. idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden ogere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,19. også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader minMund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,20. for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må haveFrimodighed deri til at tale, som jeg bør.
21. Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det gårmig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herrenkundgøre eder alt;22. ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende,hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre edersHjerter.
23. Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og denHerre Jesus Kristus!24. Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus iUforkrænkelighed!
Filipperne
Filipperne 1
1. Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige iKristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmænd ogMenighedstjenere.2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre JesusKristus!
3. Jeg takker min Gud, så ofte jeg kommer eder i Hu,4. idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,5. for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;6. forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder,vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,7. således som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle,efterdi jeg har eder i Hjertet både under mine Lænker og underEvangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle eremed mig om Nåden.8. Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle medKristi Jesu inderlige Kærlighed.9. Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles må blive mereog mere rig på Erkendelse og al Skønsomhed,10. så I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I må være reneog uden Anstød til Kristi Dag,11. fyldte med Retfærdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus,Gud til Ære og Pris.
12. Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at mine Forhold snarere havetjent til Evangeliets Fremme,13. så at det er blevet åbenbart for hele Livvagten og for alle deøvrige, at mine Lænker bæres for Kristi Skyld,14. og de fleste af Brødrene fik i Tillid til Herren ved mine Lænkerend mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt.15. Nogle prædike vel også Kristus for Avinds og Kivs Skyld, mennogle også i en god Mening.16. Disse gøre det af Kærlighed, vidende, at jeg er sat til atforsvare Evangeliet;17. men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke ærligt, men i denTanke at føje Trængsel til mine Lænker.18. Hvad så? Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig påSkrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vilogså fremdeles glæde mig.19. Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn ogJesu Kristi Ånds Hjælp,20. efter min Længsel og mit Håb, at jeg i intet skal blive tilSkamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, såogså nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller vedDød.21. Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding.22. Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af minGerning, så ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge;23. men jeg står tvivlrådig imellem de to Ting, idet jeg har Lystentil at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var såremeget bedre;24. men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld.25. Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live ogforblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen,26. for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved atjeg atter kommer til Stede iblandt eder.
27. Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad entenjeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre omeder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stridetilsammen for Troen på Evangeliet28. og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thidette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse,og det fra Gud.29. Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro påham, men også at lide for hans Skyld,30. idet I have den samme Kamp, som I have set på mig og nu høre ommig.
Filipperne 2
1. Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen KærlighedensOpmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderligKærlighed og Barmhjertighed:2. da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I haveden samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,3. intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghedagte hverandre højere end eder selv4. og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.5. Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,6. han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rovat være Gud lig,7. men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på ogblev Mennesker lig;8. og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede hansig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.9. Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn,som er over alle Navne,10. for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen ogpå Jorden og under Jorden,11. og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til GudFaders Ære.
12. Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, såarbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere imin Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;13. thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke,efter sit Velbehag.14. Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,15. for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midti en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder somHimmellys i Verden,16. idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jegikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.17. Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen afeders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.18. Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!
19. Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheustil eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare,hvorledes det går eder.20. Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorgfor, hvorledes det går eder;21. thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesustil.22. Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sinFader, således har han tjent med mig for Evangeliet.23. Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på minSag.24. Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skalkomme.
25. Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder,min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending ogTjener for min Trang,26. efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordiI havde hørt, at han var bleven syg.27. Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig overham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikkeskulde have Sorg på Sorg.28. Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I ogjeg være mere sorgfri.29. Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne iÆre;30. thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han sattesit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjenesteimod mig.
Filipperne 3
1. I øvrigt, mine Brødre glæder eder i Herren! At skrive det sammetil eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende foreder.2. Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere,holder Øje med Sønderskærelsen!3. Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Ånd og rose os iKristus Jesus og ikke forlade os på Kødet",4. endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig på også iKødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig på Kødet,kan jeg det mere.5. Jeg er omskåren på den ottende Dag, af Israels Slægt, BenjaminsStamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer,6. i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efterLoven udadlelig.7. Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtetfor Tab;8. ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langthøjere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeghar lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vindeKristus9. og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven,men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlagaf Troen,10. for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hansLidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død,11. om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.
12. Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede erfuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det,efterdi jeg også er greben af Kristus Jesus.13. Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.14. Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkendeefter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til denSejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.15. Lader da os, så mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; oger der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gudåbenbare eder også dette.16. Kun at vi, så vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.
17. Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter på dem, der vandresåledes, som I have os til Forbillede.18. Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu også sigermed Tårer, som Kristi Kors's Fjender,19. hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er ideres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.20. Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også forvente somFrelser den Herre Jesus Kristus,21. der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at bliveligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, vedhvilken han også kan underlægge sig alle Ting.
1. Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans!står således fast i Herren, I elskede!
2. Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige iHerren.3. Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thide have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mineøvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.
4. Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!5. Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!6. Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting edersBegæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn medTaksigelse;7. og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerterog eders Tanker i Kristus Jesus.8. I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart,hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt,hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger ederdet på Sinde!9. Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, detteskulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.
10. Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider erekomne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I ogsåforhen tænkte, men I manglede Lejlighed.11. Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes meddet, jeg har.12. Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at haveOverflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og iat hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn.13. Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk.14. Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.15. Men I vide det også selv, Filippensere! at i EvangelietsBegyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingenMenighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, udenI alene.16. Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvadjeg havde nødig.17. Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliverrigelig til eders Fordel.18. Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efterved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft,et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.19. Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad Ihave nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.20. Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder!Amen.
21. Hilser hver hellig i Kristus Jesus.22. De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilseeder, men mest de af Kejserens Hus.23. Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!
Kolossenserne
Kolossenserne 1
1. Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og BroderenTimotheus.2. til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Nåde væremed eder og Fred fra Gud vor Fader!
3. Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, når vi bedefor eder,4. da vi have hørt om eders Tro på Kristus Jesus og den Kærlighed,som I have til alle de hellige5. på Grund af det Håb, som er henlagt til eder i Himlene, omhvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord,6. der er kommet til eder, ligesom det også er i den hele Verden,idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det også gør iblandteder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Nåde i Sandhed,7. således som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som eren tro Kristi Tjener for eder,8. han, som også gav os eders Kærlighed i Ånden til Kende.
9. Derfor have også vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt atbede for eder og begære, at I måtte fyldes med Erkendelsen afhans Villie i al Visdom og åndelige Indsigt10. til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bæreFrugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,11. idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til alUdholdenhed og Tålmodighed med Glæde12. og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i dehelliges Arvelod i Lyset,13. han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sinelskede Søns Rige,
14. i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse,15. han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte;16. thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og på Jorden, desynlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer ellerMagter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og tilham;17. og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestå ved ham.18. Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som erBegyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde bliveden ypperste i alle Ting;19. thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo,20. og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem på Jordeneller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors'sBlod.21. Også eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelagi eders onde Gerninger,22. har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for atfremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sitÅsyn,23. så sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at ladeeder rokke fra Håbet i det Evangelium, som I have hørt, hvilketer blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvisTjener jeg Paulus er bleven.
24. Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad derfattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hansLegeme, som er Menigheden,25. hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blevgiven mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord,26. den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter,men nu er bleven åbenbaret for hans hellige,27. hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom på Herlighed iblandtHedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus ieder, Herlighedens Håb,28. hvem vi forkynde, idet vi påminde hvert Menneske og lære hvertMenneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvertMenneske som fuldkomment i Kristus;29. hvorpå jeg også arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, somvirker mægtigt i mig.
Kolossenserne 2
1. Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har foreder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mitÅsyn i Kødet,2. for at deres Hjerter må opmuntres, idet de sammenknyttes iKærlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, tilErkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus.3. i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.
4. Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkendeTale.5. Thi om jeg også i Kødet er fraværende, så er jeg dog i Ånden hoseder og glæder mig ved at se eders Orden og Fastheden i edersTro på Kristus.6. Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, såvandrer i ham,7. idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og, stadfæstes vedTroen, således som I bleve oplærte, så I vokse i den medTaksigelse.8. Ser til, at der ikke skal være nogen, som gør eder til Bytte vedden verdslige Visdom og tomt Bedrag efter MenneskersOverlevering, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Kristus;
9. thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig,10. og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt ogMyndighed;11. i hvem I også ere blevne omskårne med en Omskærelse, som ikke ergjort med Hænder, ved Afførelsen af Kødets Legeme, ved KristiOmskærelse,12. idet I bleve begravne med ham i Dåben, i hvilken I også blevemedoprejste ved Troen på Guds Virkekraft, som oprejste ham frade døde.13. Også eder, som vare døde i eders Overtrædelser og eders KødsForhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgavos alle vore Overtrædelser14. og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger,hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle dettil Korset;15. efter at have afvæbnet Magterne og Myndighederne, stillede handem åbenlyst til Skue, da han i ham førte dem i Sejrstog.
16. Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller iHenseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat,17. hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet erKristi.18. Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag iYdmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig på, hvadhan har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind,19. og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idetdet hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bånd, vokserGuds Vækst.20. Når I med Kristus ere døde fra Verdens Børnelærdom, hvorfor ladeI eder da pålægge Befalinger, som om I levede i Verden:21. "Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!"22. (hvilket alt er bestemt til at forgå ved at forbruges) efterMenneskenes Bud og Lærdomme?23. thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse ogYdmyghed og Skånselsløshed imod Legemet, ikke ved noget, som erÆre værd, kun til Tilfredsstillelse af Kødet.
Kolossenserne 3
1. Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, somer oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd.2. Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er påJorden.3. Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.4. Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares medham i Herlighed.
5. Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondtBegær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;6. for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.7. I dem vandrede også I fordum, da I levede deri.8. Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed,Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund.9. Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamleMenneske med dets Gerninger10. og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hansBillede, der skabte det;11. hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar,Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.
12. Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderligBarmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,13. så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogenhar Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, såledesogså I!14. Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket erFuldkommenhedens Bånd.15. Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også blevekaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!16. Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom læreog påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser,idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.17. Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i denHerres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.
18. I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmersig i Herren.19. I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!20. I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette ervelbehageligt i Herren.21. I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabeModet.22. I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke medØjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i HjertetsEnfold, frygtende Herren.23. Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som forHerren og ikke for Mennesker,24. da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det erden Herre Kristus, I tjene.25. Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, ogder er ikke Persons Anseelse.4-1. I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide,at også I have en Herre i Himmelen.
Kolossenserne 42. Værer vedholdendene i; Bønnen, idet I ere årvågne i den medTaksigelse.3. idet I tillige bede også for os, at Gud vil oplade os en OrdetsDør til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg også erbunden,4. for at jeg kan åbenbare den således, som jeg bør tale.
5. Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, så I købe denbelejlige Tid.6. Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, så I vide,hvorledes I bør svare enhver især.
7. Hvorledes det går mig, skal Tykikus, den elskede Broder og troTjener og Medtjener i Herren, kundgøre eder alt sammen;8. ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lære at kende,hvorledes det står til med os, og for at han skal opmuntre edersHjerter,9. tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fraeders By; de skulle fortælle eder, hvorledes alt står til her.
10. Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas'sSøskendebarn, om hvem I have fået Befalinger - dersom han kommertil eder, da tager imod ham -11. og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskårne ere de enesteMedarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trøst.12. Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi JesuTjener, som altid strider for eder i sine Bønner, før at I måstå fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie.13. Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Møje for ederog dem i Laodikea og dem i Hierapolis,14. Lægen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas.15. Hilser Brødrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus.16. Og når dette Brev er oplæst hos eder, da sørger for, at det ogsåbliver oplæst i Laodikensernes Menighed, og at I også læseBrevet fra Laodikea.17. Og siger til Arkippus: Giv Agt på den Tjeneste, som du harmodtaget i Herren, at du fuldbyrder den.
18. Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd. Kommer mine Lænker i HuNåde være med eder!
1.Tessalonikerne
1.Tessalonikerne 1
1. Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed iGud Fader og den Herre Jesus Kristus. Nåde være med eder ogFred!
2. Vi takke Gud altid for eder alle, når vi komme eder i Hu i voreBønner,3. idet vi uafladelig mindes eders Gerning i Troen og eders Arbejdei Kærligheden og eders Udholdenhed i Håbet på vor Herre JesusKristus for vor Guds og Faders Åsyn,4. efterdi vi kende eders Udvælgelse, I af Gud elskede Brødre,5. at vort Evangelium ikke kom til eder i Ord alene, men også iKraft og i den Helligånd og i fuld Overbevisning, som I jo vide,hvorledes vi færdedes iblandt eder for eders Skyld.6. Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja, Herrens, idet I modtogeOrdet under megen Trængsel med Glæde i den Helligånd,7. så at I ere blevne et Forbillede for alle de troende iMakedonien og Akaja;8. thi fra eder har Herrens Ord lydt ud, ikke alene i Makedonien ogAkaja, men alle Vegne er eders Tro på Gud kommen ud, så at viikke have nødig at tale derom.9. Thi de forkynde selv om os, hvordan en Indgang vi vandt hoseder, og hvorledes I vendte om til Gud fra Afguderne for attjene den levende og sande Gud10. og vente på hans Søn fra Himlene, hvem han oprejste fra de døde,Jesus, som frier os fra den kommende Vrede.