1.Tessalonikerne 2
1. I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har væretforgæves;2. men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevnemishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at taleGuds Evangelium til eder under megen Kamp.3. Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og erikke forbunden med Svig;4. men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at få Evangelietbetroet, således tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud,som prøver vore Hjerter.5. Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale - som Ivide - ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge - Gud erVidne;6. ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller afandre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder tilByrde.7. Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som når en Moder ammersine egne Børn,8. således fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i atdele med eder ikke alene Guds Evangelium, men også vort egetLiv, fordi I vare blevne os elskelige.9. I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Natog Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede viGuds Evangelium for eder.10. I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vifærdedes iblandt eder, som tro;11. ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkeltaf eder som en Fader sine Børn12. og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldteeder til sit Rige og sin Herlighed.
13. Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge GudsOrd, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord,men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sigvirksomt i eder, som tro.14. Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder iJudæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme afeders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,15. der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge osog ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod,16. idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse,for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden erkommen over dem fuldtud.
17. Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder idet ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for atfå eders Ansigt at se, under megen Længsel,18. efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus,både een og to Gange, og Satan har hindret os deri.19. Thi hvem er vort Håb eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, nårikke også I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hansTilkommelse?20. I ere jo vor Ære og Glæde.
1.Tessalonikerne 3
1. Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi atlades alene tilbage i Athen,2. og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i KristiEvangelium, for at styrke eder og formane eder angående edersTro,3. for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Trængsler; I videjo selv, at dertil ere vi bestemte.4. Thi også da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at viskulde komme til at lide Trængsler, som det også er sket, og somI vide.5. Derfor sendte også jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholdedet, for at få Besked om eders Tro, om måske Fristeren skuldehave fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.
6. Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt osgodt Budskab om eders Tro og Kærlighed og om, at I altid have osi god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesom viefter eder:7. så ere vi af den Grund, Brødre! blevne trøstede med Hensyn tileder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro.8. Thi nu leve vi, når I stå fast i Herren.9. Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for alden Glæde; hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Åsyn,10. idet vi Nat og Dag inderligt bede om at måtte få eder selv at seog råde Bod på eders Tros Mangler?
11. Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styrevor Vej til eder!12. Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige iKærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den tileder,13. så at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige iHellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse medalle hans hellige!
1.Tessalonikerne 4
1. Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den HerreJesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre ogbehage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre endyderligere Fremgang.2. I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.3. Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde ederfra Utugt;4. at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed ogÆre,5. ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;6. at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thiHerren er en Hævner over alt dette, som vi også før have sagt ogvidnet for eder.7. Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse.8. Derfor altså, den, som foragter dette, han foragter ikke etMenneske, men Gud, som også giver sin Helligånd til eder.
9. Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skriveeder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre;10. det gøre I jo også imod alle Brødrene i hele Makedonien; men viformane eder, Brødre! til yderligere Fremgang11. og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit ogarbejde med eders Hænder, således som vi bød eder,12. for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor,og for ikke at trænge til nogen.
13. Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyntil dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre,der ikke have Håb.14. Thi når vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal også Gudligeså ved Jesus føre de hensovede frem med ham.15. Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blivetilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde kommeforud for de hensovede.16. Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilråb, medOverengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulleopstå først;17. derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkestillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og såskulle vi altid være sammen med Herren.18. Så trøster hverandre med disse Ord!
1.Tessalonikerne 5
1. Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrivestil eder;2. thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv omNatten.3. Når de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergangpludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, ogde skulle ingenlunde undfly.4. Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, så at Dagen skulde overraskeeder som en Tyv.5. Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattenseller Mørkets Børn.6. Så lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os våge ogvære ædrue!7. Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ereberusede om Natten.8. Men da vi høre Dagen til, så lader os være ædrue, iførte Troensog Kærlighedens Panser og Frelsens Håb som Hjelm!9. Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse vedvor Herre Jesus Kristus,10. som døde for os, for at vi, hvad enten vi våge eller sove,skulle leve sammen med ham.11. Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesomI også gøre.
12. Men vi bede eder, Brødre! at I skønne på dem, som arbejdeiblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og påminde eder,13. og agte dem højlig i Kærlighed for deres Gernings Skyld. HolderFred med hverandre!14. Og vi formane eder, Brødre! påminder de uskikkelige, trøster demodfaldne, tager eder af de skrøbelige, værer langmodige imodalle!15. Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræberaltid efter det gode, både imod hverandre og imod alle.16. Værer altid glade,17. beder uafladelig,18. takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder iKristus Jesus.19. Udslukker ikke Ånden,20. ringeagter ikke Profetier,21. prøver alt, beholder det gode!22. Holder eder fra det onde under alle Skikkelser!
23. Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, oggid eders Ånd og Sjæl og Legeme må bevares helt og holdent, udenDadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!24. Trofast er han, som kaldte eder, han skal også gøre det.
25. Brødre! beder for os!26. Hilser alle Brødrene med et helligt Kys!27. Jeg besværger eder ved Herren, at dette Brev må blive oplæst foralle de hellige Brødre.28. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder!
2.Tessalonikerne
2.Tessalonikerne 1
1. Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed iGud vor Fader og den Herre Jesus Kristus:2. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre JesusKristus!
3. Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! somtilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmåde, og den indbyrdesKærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle,4. så at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for edersUdholdenhed og Tro under alle eders Forfølgelser og deTrængsler, som I udstå,5. et Bevis på Guds retfærdige Dom, for at I kunne agtes værdigetil Guds Rige, for hvilket I også lide;6. hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel tilGengæld, som trænge eder,7. og eder, som trænges, Hvile med os ved den Herres JesuÅbenbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle,8. med Lueild, når han tager Hævn over dem, som ikke kende Gud, ogover dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium,9. de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra HerrensAnsigt og fra hans Vældes Herlighed.10. når han kommer for på hin Dag at herliggøres i sine hellige ogbeundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vortVidnesbyrd til eder.
11. Derfor bede vi også altid for eder, at vor Gud vil agte ederKaldelsen værdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode ogTroens Gerning,12. for at vor Herres Jesu Navn må herliggøres i eder, og I i ham.efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Nåde.
2.Tessalonikerne 2
1. Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu KristiTilkommelse og vor Samling til ham,2. at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse ellerforskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale ellerBrev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige forHånden.3. Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldetkomme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn,4. han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad derkaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempelog udgiver sig selv for at være Gud.5. Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hoseder?6. Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbaresi sin Tid.7. Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nuholder tilbage, først må komme af Vejen8. og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skaldræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin TilkommelsesÅbenbarelse,9. han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt ogTegn og Undere10. og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi deikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blivefrelste.11. Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, så at de troLøgnen,12. for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, menfandt Behag i Uretfærdigheden.
13. Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herrenelskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen tilFrelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden,14. hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skuldevinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.
15. Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer,hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.16. Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som harelsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde,17. han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning ogTale!
2.Tessalonikerne 3
1. I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord må have Løb ogforherliges ligesom hos eder,2. og at vi må fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troener ikke alles.3. Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fradet onde;4. og vi have den Tillid til eder i Herren, at I både gøre og villegøre, hvad vi byde.5. Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til KristiUdholdenhed!
6. Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at Iholde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt ogikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.7. I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikkelevet uskikkeligt iblandt eder,8. ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede medMøje og Anstrengelse, Nat og Dag,for ikke at være nogen af edertil Byrde.9. Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder etForbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.10. Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogenikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden!11. Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idetde ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.12. Sådanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at deskulle arbejde i Stilhed og således spise deres eget Brød.13. Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!14. Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærkereder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han må skamme sig!15. Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men påminde ham som enBroder!
16. Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alleMåder! Herren være med eder alle!17. Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd, hvilket er et Mærke ihvert Brev. Således skriver jeg.18. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle!
1.Timoteus
1.Timoteus 1
1. Paulus, Kristi Jesu Apostel efter Befaling af Gud, vor Frelser,og Kristus Jesus, vort Håb,2. til Timotheus, sit ægte Barn i Troen: Nåde, Barmhjertig Fred fraGud Fader og Kristus Jesus vor Herre!
3. Det var derfor, jeg opfordrede dig til at blive i Efesus, da jegdrog til Makedonien, for at du skulde påbyde visse Folk ikke atføre fremmed Lære4. og ikke at agte på Fabler og Slægtregistre uden Ende, som merefremme Stridigheden end Guds Husholdning i Tro.5. Men Påbudets Endemål er Kærlighed af et rent Hjerte og af en godSamvittighed og af en uskrømtet Tro,6. hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigendeSnak,7. idet de ville være Lovlærere uden at forstå, hverken hvad desige, eller hvorom de udtale sig så sikkert.8. Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovmæssigt,9. idet man veed dette, at Loven ikke er sat for den retfærdige,men for lovløse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggesløse ogvanhellige, for dem, som øve Vold imod deres Fader og Moder, forManddrabere,10. utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskerøvere, Løgnere,Menedere, og hvad andet der er imod den sunde Lære,11. efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blevet migbetroet.
12. Jeg takker ham, som gjorde mig stærk, Kristus Jesus, vor Herre,fordi han agtede mig for tro, idet han satte mig til enTjeneste,13. skønt jeg forhen var en Bespotter og en Forfølger og enVoldsmand; men der blev vist mig Barmhjertighed, thi jeg gjordedet vitterligt i Vantro,14. Ja, vor Herres Nåde viste sig overvættes rig med Tro ogKærlighed i Kristus Jesus.15. Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd, at Kristus Jesuskom til Verden for at frelse Syndere, iblandt hvilke jeg er denstørste"16. Men derfor blev der vist mig Barmhjertighed, for at JesusKristus kunde på mig som den første vise hele sin Langmodighed,til et Forbillede på dem, som skulle tro på ham til evigt Liv.17. Men Evighedens Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gudvære Pris og Ære i Evighedernes Evigheder! Amen.
18. Dette Påbud betror jeg dig, mit Barn Timotheus, ifølge deProfetier, som tilforn ere udtalte over dig, at du efter demstrider den gode Strid,19. idet du har Tro og en god Samvittighed, hvilken nogle have stødtfra sig og lidt Skibbrud på Troen;20. iblandt dem ere Hymenæus og Aleksander, hvilke jeg har overgivettil Satan, for at de skulle tugtes til ikke at bespotte.
1.Timoteus 2
1. Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner,Påkaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker,2. for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi må leve etroligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed;3. dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser,4. som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til SandhedsErkendelse.5. Thi der er een Gud, og også een Mellemmand imellem Gud ogMennesker, Mennesket Kristus Jesus,6. som gav sig selv til en Genløsnings Betaling for alle, hvilketer Vidnesbyrdet i sin Tid,7. og for dette er jeg bleven sat til Prædiker og Apostel (jegsiger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lærer for Hedninger i Tro ogSandhed.
8. Så vil jeg da, at Mændene på ethvert Sted, hvor de bede, skulleopløfte fromme Hænder uden Vrede og Trætte.9. Ligeså, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning medBlufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld ellerPerler eller kostbar Klædning,10. men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt,med gode Gerninger.11. En Kvinde bør i Stilhed lade sig belære, med al Lydighed;12. men at være Lærer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller atbyde over Manden, men at være i Stilhed.13. Thi Adam blev dannet først, derefter Eva;14. og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og erfalden i Overtrædelse.15. Men hun skal frelses igennem sin Barnefødsel, dersom de blive iTro og Kærlighed og Hellighed med Ærbarhed.
1.Timoteus 3
1. Den Tale er troværdig; dersom nogen begærer en Tilsynsgerninghar han Lyst til en skøn Gerning.2. En Tilsynsmand bør derfor være ulastelig, een Kvindes Mand,ædruelig, sindig, høvisk, gæstfri, dygtig til at lære andre;3. ikke hengiven til Vin, ikke til Slagsmål, men mild, ikkekivagtig, ikke pengegridsk;4. en Mand, som forestår sit eget Hus vel, som har Børn, der erelydige med al Ærbarhed;5. (dersom en ikke veed at forestå sit eget Hus, hvorledes vil handa kunne sørge for Guds Menighed?)6. ikke ny i Troen, som at han ikke skal blive opblæst og falde indunder Djævelens Dom.7. Men han bør også have et godt Vidnesbyrd af dem, som ereudenfor; for at han ikke skal falde i Forhånelse og DjævelensSnare.
8. Menighedstjenere bør ligeledes være ærbare, ikke tvetungede,ikke hengivne til megen Vin, ikke til slet Vinding,9. bevarende Troens Hemmelighed i en ren Samvittighed.10. Men også disse skulle først prøves, og siden gøre Tjeneste, hvisde ere ustrafelige.11. Kvinder bør ligeledes være ærbare, ikke bagtaleriske, ædruelige,tro i alle Ting.12. En Menighedstjener skal være een Kvindes Mand og forestå sineBørn og sit eget Hus vel.13. Thi de, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv ensmuk Stilling og megen Frimodighed i Troen på Kristus Jesus.
14. Disse Ting skriver jeg dig til, ihvorvel jeg håber at kommesnart til dig;15. men dersom jeg tøver, da skal du heraf vide, hvorledes man børfærdes i Guds Hus, hvilket jo er den levende Guds Menighed,Sandhedens Søjle og Grundvold.16. Og uden Modsigelse stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Han,som blev åbenbaret i Kød, blev retfærdiggjort i Ånd, set afEngle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen iHerlighed.
1.Timoteus 4
1. Men Ånden siger klarlig, at i kommende Tider ville nogle faldefra Troen, idet de agte på forførende Ånder og på DæmonersLærdomme,2. ved Løgnlæreres Hykleri, som ere brændemærkede i deres egenSamvittighed,3. som byde, at man ikke må gifte sig, og at man skal afholde sigfra Spiser, hvilke Gud har skabt til at nydes med Taksigelse afdem, som tro og have erkendt Sandheden.4. Thi al Guds Skabning er god, og intet er at forkaste, når dettages med Taksigelse;5. thi det helliges ved Guds Ord og Bøn.
6. Når du foreholder Brødrene dette, er du en god Kristi JesuTjener, idet du næres ved Troens og den gode Læres Ord, den, somdu har efterfulgt;7. men afvis de vanhellige og kælingagtige Fabler! Derimod øv digselv i Gudsfrygt!8. Thi den legemlige Øvelse er nyttig til lidet, men Gudsfrygten ernyttig til alle Ting, idet den har Forjættelse for det Liv, somnu er, og for det, som kommer.9. Den Tale er troværdig og al Modtagelse værd.10. Thi derfor lide vi Møje og Forhånelser, fordi vi have sat vortHåb til den levende Gud, som er alle Menneskers Frelser, mestderes, som tro.11. Påbyd og lær dette!
12. Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv etForbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, iTro, i Renhed!13. Indtil jeg kommer, så giv Agt på Oplæsningen, Formaningen,Undervisningen.14. Forsøm ikke den Nådegave, som er i dig, som blev given dig underProfeti med Håndspålæggelse af de Ældste.15. Tænk på dette, lev i dette, for at din Fremgang må være åbenbarfor alle.16. Giv Agt på dig selv og på Undervisningen: hold ved dermed; thinår du gør dette,skal du frelse både dig selv og dem, som høredig.
1.Timoteus 5
1. En gammel Mand må du ikke skælde på, men forman ham som enFader, unge Mænd som Brødre,2. gamle Kvinder som Mødre, unge som Søstre, i al Renhed.
3. Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker;4. men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først læreat vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imodForældrene; thi dette er velbebageligt for Gud.5. Men den, som virkelig er Enke og står ene, har sat sit Håb tilGud og bliver ved med sine Bønner og Påkaldelser Nat og Dag;6. men den, som lever efter sine Lyster, er levende død.7. Forehold dem også dette, for at de må være ulastelige.8. Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sineHusfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.9. En Enke kan udnævnes når hun er ikke yngre end tresindstyve År,har været een Mands Hustru,10. har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vistGæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende,har lagt sig efter al god Gerning.11. Men afvis unge Enker; thi når de i kødelig Attrå gøre Oprør imodKristus, ville de giftes12. og have så den Dom, at de have sveget deres første Tro.13. Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at væreørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men også at væresladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale,hvad der er utilbørligt.14. Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styreHus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.15. Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan.16. Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjælpe dem,og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjælpe devirkelige Enker.
17. De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Æreværd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning.18. Thi Skriften siger: "Du må ikke binde Munden til på en Okse, somtærsker;" og: "Arbejderen er sin Løn værd."19. Tag ikke imod noget Klagemål imod en Ældste, uden efter to ellertre Vidner.20. Dem, som Synde, irettesæt dem for alles Åsyn, for at også deandre må have Frygt.21. Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte EnglesÅsyn, at du vogter på dette uden Partiskhed, så du intet gørefter Tilbøjelighed.22. Vær ikke hastig til at lægge Hænder på nogen, og gør dig ikkedelagtig i andres Synder; hold dig selv ren!23. Drik ikke længere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave ogdine jævnlige Svagheder.24. Nogle Menneskers Synder ere åbenbare og gå forud til Dom; menfor nogle følge de også bagefter.25. Ligeledes ere også de gode Gerninger åbenbare, og de, som detforholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.
1.Timoteus 6
1. Alle de, som ere Trælle under Åg, skulle holde deres egne Herreral Ære værd, for at ikke Guds Navn og Læren skal bespottes.2. Men de, der have troende Herrer, må ikke ringeagte dem, fordi deere Brødre, men tjene dem desto hellere, fordi de, som nyde godtaf deres gode Gerning, ere troende og elskede. Lær dette, ogforman dertil!
3. Dersom nogen fører fremmed Lære og ikke holder sig til vorHerres Jesu Kristi sunde Ord og til den Lære, som stemmer medGudsfrygt.4. han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg for Stridighederog Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhånelser, ond Mistanke5. og idelige Rivninger hos Mennesker, som ere fordærvede i Sindetog berøvede Sandheden, idet de mene, at Gudsfrygten er enVinding.6. Vist nok er Gudsfrygten sammen med Nøjsomhed en stor Vinding.7. Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da åbenbart, at viej heller kunne bringe noget ud derfra.8. Men når vi have Føde og Klæder, ville vi dermed lade os nøje.9. Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mangeufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene iUndergang og Fortabelse;10. thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at higederefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstungetsig selv med mange Smerter.
11. Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efterRetfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kærlighed, Udholdenhed,Sagtmodighed;12. strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du erbleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mangeVidner.13. Jeg byder dig for Guds Åsyn, som holder alle Ting i Live, og forKristus Jesus, som vidnede den gode Bekendelse for PontiusPilatus,14. at du holder Budet uplettet, ulasteligt indtil vor Herres JesuKristi Åbenbarelse,15. hvilken den salige og alene mægtige, Kongernes Konge ogHerrernes Herre skal lade til Syne i sin Tid;16. han, som alene har Udødelighed, som bor i et utilgængeligt Lys,hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham være Ære ogevig Magt! Amen!
17. Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikkehovmode sig, ej heller sætte Håb til den usikre Rigdom, men tilGud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde;18. at de gøre godt, ere rige på gode Gerninger, gerne give, meddele19. og således, opsamle sig selv en god Grundvold for den kommendeTid, for at de kunne gribe det sande Liv.
20. O Timotheus! vogt på den betroede Skat, idet du vender dig bortfra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra denfalskelig såkaldte Erkendelse,21. hvilken nogle have bekendt sig til og ere afvegne fra Troen.Nåden være med dig!
2.Timoteus
2.Timoteus 1
1. Paulus; Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, for at bringeForjættelse om Livet i Kristus Jesus2. - til Timotheus, sit elskede Barn: Nåde, Barmhjertighed og Fredfra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!
3. Jeg takker Gud, hvem jeg fra mine Forfædre af har tjent i en renSamvittighed, ligesom jeg uafladelig har dig i Erindring i mineBønner Nat og Dag,4. da jeg i Mindet om dine Tårer længes efter at se dig, for at jegmå fyldes med Glæde,5. idet jeg er bleven mindet om den uskrømtede Tro, som er i dig,den, som boede først i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, ogjeg er vis på, at den også bor i dig.
6. Derfor påminder jeg dig, at du opflammer den Guds Nådegave, somer i dig ved mine Hænders Pålæggelse.7. Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Ånd, men Krafts og Kærlighedsog Sindigheds Ånd.8. Derfor, skam dig ikke ved Vidnesbyrdet om vor Herre eller vedmig, hans Fange, men lid ondt med Evangeliet ved Guds Kraft,9. han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikkeefter vore Gerninger, men efter sit eget Forsæt og Nåden, somblev given os i Kristus Jesus fra evige Tider,10. men nu er kommen for Dagen ved vor Frelsers Jesu KristiÅbenbarelse, han, som tilintetgjorde Døden, men bragte Liv ogUforkrænkelighed for Lyset ved Evangeliet,11. for hvilket jeg er bleven sat til Prædiker og Apostel ogHedningers Lærer,
12. hvorfor jeg også lider dette, men jeg skammer mig ikke derved;thi jeg ved, til hvem jeg har sat min Tro, og jeg er vis på, athan er mægtig til at vogte på den mig betroede Skat til hin Dag.13. Hav et Forbillede i de sunde Ord, som du har hørt af mig, i Troog Kærlighed i Kristus Jesus.14. Vogt på den skønne betroede Skat ved den Helligånd, som bor ios.
15. Du ved dette, at alle de i Asien have vendt sig fra mig, iblandthvilke ere Fygelus og Hermogenes.16. Herren vise Onesiforus's Hus Barmhjertighed; thi han har oftevederkvæget mig og skammede sig ikke ved min Lænke,17. men da han kom til Rom, søgte han ivrigt efter mig og fandt mig.18. Herren give ham at finde Barmhjertighed fra Herren på hin Dag!Og hvor megen Tjeneste han har gjort i Efesus, ved du bedst.
2.Timoteus 2
1. Du derfor, mit Barn! bliv stærk ved Nåden i Kristus Jesus;2. og hvad du har hørt af mig for mange Vidner, betro det tiltrofaste Mennesker, som kunne være dygtige også til at læreandre.3. Vær med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand.4. Ingen, som gør Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Handelerfor at han kan behage den, som tog ham i Sold.5. Og ligeså, når nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikkebekranset, dersom han ikke kæmper lovmæssigt.6. Den Bonde, som arbejder, bør først have Del i Frugterne.7. Mærk, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i alleTing.
8. Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de døde, af Davids Sæd,efter mit Evangelium,9. for hvilket jeg lider ondt lige indtil at være bunden som enMisdæder; men Guds Ord er ikke bundet.10. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at også deskulle få Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed.11. Den Tale er troværdig; thi dersom vi ere døde med ham, skulle viogså leve med ham;12. dersom vi holde ud, skulle vi også være Konger med ham; dersomvi fornægte, skal også han fornægte os;13. dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi fornægte sig selvkan han ikke.
14. påmind om disse Ting, idet du besværger dem for Herrens Åsyn, atde ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men tilØdelæggelse for dem, som høre derpå.15. Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, somen, Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærerSandhedens Ord.16. Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi sådanne villestedse gå videre i Ugudelighed,17. og deres Ord vil æde om sig som Kræft. Iblandt dem ere Hymenæusog Filetus,18. som ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen erallerede sket, og de forvende Troen hos nogle.
19. Dog, Guds faste Grundvold står og har dette Segl: "Herren kendersine" og: "Hver den, som nævner Herrens Navn, afstå fraUretfærdighed."20. Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Sølv, menogså af Træ og Ler, og nogle til Ære, andre til Vanære.21. Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal være et Kartil Ære, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al godGerning.
22. Men fly de ungdommelige Begæringer; jag derimod efterRetfærdighed, Troskab, Kærlighed og Fred sammen med dem, sompåkalde Herren af et rent Hjerte;23. og afvis de tåbelige og uforstandige Stridigheder, efterdi duved, at de avle Kampe,24. men en Herrens Tjener bør ikke strides, men være mild imod alle,dygtig til at lære, i Stand til at tåle ondt,25. med Sagtmodighed irettesættende dem, som modsætte sig, om Guddog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse,26. og de kunde blive ædru igen fra Djævelens Snare, af hvem de erefangne til at gøre hans Villie.
2.Timoteus 3
1. Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tiderindtræde.2. Thi Menneskene skulle være egenkærlige, pengegridske,praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forældre,utaknemmelige, ryggesløse,3. ukærlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, rå, udenKærlighed til det gode,4. forræderske, fremfusende, opblæste, Mennesker, som mere elskeVellyst, end de elske Gud,5. som have Gudfrygtigheds Skin, men have fornægtet dens Kraft. Ogfra disse skal du vende dig bort!6. Thi til dem høre de, som snige sig ind i Husene og fangeKvindfolk, der ere belæssede med Synder og drives af mange HåndeBegæringer7. og altid lære og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse.8. Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, således modståogså disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet,forkastelige i Troen.9. Dog, de skulle ikke få Fremgang ydermere; thi deres Afsind skalblive åbenbart for alle, ligesom også hines blev.
10. Du derimod har efterfulgt mig i Lære, i Vandel, i Forsæt, Tro,Langmodighed, Kærlighed, Udholdenhed,11. i Forfølgelser, i Lidelser, sådanne, som ere komne over mig iAntiokia, i Ikonium, i Lystra, sådanne Forfølgelser, som jeg harudstået, og Herren har friet mig ud af dem alle.12. Ja, også alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus,skulle forfølges.13. Men onde Mennesker og Bedragere ville gå frem til det værre; deforføre og forføres.
14. Du derimod, bliv i det, som du har lært, og som du er blevenforvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lært det,15. og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunnegøre dig viis til Frelse ved Troen på Kristus Jesus.16. Hvert Skrift er indåndet af Gud og nyttig til Belæring, tilIrettesættelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed,17. for at Guds-Mennesket må vorde fuldkomment, dygtiggjort til algod Gerning.
2.Timoteus 4
1. Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu Åsyn, som skal dømmelevende og døde, og ved hans Åbenbarelse og hans Rige:2. Prædike Ordet, vær rede i Tide og i Utide, irettesæt, straf,forman med al Langmodighed og Belæring!3. Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sundeLære, men efter deres egne Begæringer tage sig selv Lærere iHobetal, efter hvad der kildrer deres Øren,4. og de skulle vende Ørene fra Sandheden og vende sig hen tilFablerne.5. Du derimod, vær ædru i alle Ting, lid ondt, gør en EvangelistsGerning, fuldbyrd din Tjeneste!
6. Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Hånden.7. Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaretTroen.8. I øvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilkenHerren, den retfærdige Dommer, skal give mig på hin Dag, og ikkealene mig, men også alle dem, som have elsket hans Åbenbarelse.
9. Gør dig Flid for at komme snart til mig;10. thi Demas forlod mig, fordi han fik Kærlighed til den nærværendeVerden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien,Titus til Dalmatien.11. Lukas er alene hos mig. Tag Markus og bring ham med dig; thi haner mig nyttig til Tjenesten.12. Men Tykikus har jeg sendt til Efesus.13. Når du kommer, da bring min Rejsekjortel med dig, som jeg lodblive i Troas hos Karpus, og Bøgerne, især dem på Pergament.
14. Smeden Aleksander har gjort mig meget ondt; Herren vil betaleham efter hans Gerninger.15. For ham skal også du vogte dig; thi han stod vore Ord hårdt imod.16. Ved mit første Forsvar kom ingen mig til Hjælp, men alle lodemig i Stikken; (gid det ikke må tilregnes dem! )17. Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets Prædikenskulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne høre det; og jegblev friet fra Løvens Gab.18. Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sithimmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.
19. Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus!20. Erastus blev i Korinth, men Trofimmus efterlod jeg syg i Milet.21. Gør dig Flid for at komme før Vinteren! Eubulus og Pudens ogLinus og Klaudia og alle Brødrene hilse dig.22. Den Herre Jesus være med din Ånd! Nåden være med eder!
Titus
Titus 1
1. Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel til at virke Tro hosGuds udvalgte og Erkendelse at Sandheden angående Gudsfrygt,2. i Håb om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjættetfra evige Tider,3. men i sin Tid har han åbenbaret sit Ord ved den Prædiken, som erbleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling:4. til Titus, mit ægte Barn i fælles Tro: Nåde og Fred fra GudFader og Kristus Jesus vor Frelser!
5. Derfor efterlod jeg dig på Kreta, for at du skulde bringe iOrden, hvad der stod tilbage, og indsætte Ældste i hver By, somjeg pålagde dig,6. såfremt en er ustraffelig, een Kvindes Mand og har troende Børn,der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere genstridige.7. Thi en Tilsynsmand bør være ustraffelig som en Guds Husholder,ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikketil Slagsmål, ikke til slet Vinding,8. men gæstfri, elskende det gode, sindig, retfærdig, from,afholdende;9. en Mand, som holder fast ved det troværdige Ord efter Læren, forat han kan være dygtig til både at formane ved den sunde Lære ogat gendrive dem, som sige imod.
10. Thi mange ere genstridige, føre intetsigende Snak og dåreSindet, især de af Omskærelsen;11. dem bør man stoppe Munden på; thi de forvende hele Huse ved atføre utilbørlig Lære for slet Vindings Skyld.12. En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: "Kretere erealtid Løgnere, onde Dyr, lade Buge."13. Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengelig iRette, for at de må blive sunde i Troen14. og ikke agte på jødiske Fabler og Bud af Mennesker, som vendesig bort fra Sandheden.15. Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro erintet rent, men både deres Sind og Samvittighed er besmittet.16. De sige, at de kende Gud, men med deres Gerninger fornægte deham, vederstyggelige, som de ere, og ulydige og uduelige til algod Gerning.
Titus 2
1. Du derimod, tal, hvad der sømmer sig for den sunde Lære:2. at gamle Mænd skulle være ædruelige, ærbare, sindige, sunde iTroen, i Kærligheden, i Udholdenheden;3. at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det sømmer sighellige, ikke bagtale, ikke være forfaldne til megen Vin, menvære Lærere i, hvad godt er,4. for at de må få de unge Kvinder til at besinde sig på at elskederes Mænd og at elske deres Børn,5. at være sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mændundergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes.6. Forman ligeledes de unge Mænd til at være sindige,7. idet du i alle Måder viser dig selv som et Forbillede på godeGerninger og i Læren viser Ufordærvethed, Ærbarhed,8. sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen må blive til Skamme,når han intet ondt har at sige om os.9. Forman Trælle til at underordne sig under deres egne Herrer, atvære dem til Behag i alle Ting, ikke sige imod,10. ikke besvige, men vise al god Troskab, for at de i alle Måderkunne være en Pryd for Guds, vor Frelsers Lære.
11. Thi Guds Nåde er bleven åbenbaret til Frelse for alle Mennesker12. og opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdsligeBegæringer og leve sindigt og retfærdigt og gudfrygtigt i dennærværende Verden;13. forventende det salige Håb og den store Guds og vor FrelsersJesu Kristi Herligheds Åbenbarelse,14. han, som gav sig selv for os, for at han måtte forløse os fra alLovløshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkært til godeGerninger.15. Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad ingenringeagte dig!
Titus 3
1. Påmind dem om at underordne sig Øvrigheder og Myndigheder, atadlyde, at være redebonne til al god Gerning.2. ikke at forhåne nogen, ikke være stridslystne, men milde, ogudvise al Sagtmodighed imod alle Mennesker.
3. Thi også vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende,Slaver af Begæringer og, mange Hånde Lyster, vi levede i Ondskabog Avind, vare forhadte og hadede hverandre.4. Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighedåbenbaredes,5. frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, somvi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved IgenfødelsensBad og Fornyelsen i den Helligånd,6. som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,7. for at vi, retfærdiggjorte ved hans Nåde, skulde i Håb vordeArvinger til evigt Liv.8. Den Tale er troværdig, og derom vil jeg, at du skal forsikredem, for at de, som ere komne til Tro på Gud, skulle lægge Vindpå at øve gode Gerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.
9. Men hold dig fra tåbelige Stridigheder og Slægtregistre og Kivog Kampe om Loven; thi de ere unyttige og frugtesløse.10. Et kættersk Menneske skal du afvise efter een og to GangesPåmindelse,11. da du ved, at en sådan er forvendt og synder, domfældt af sigselv.
12. Når jeg sender Artemas til dig eller Tykikus, da gør dig Flidfor at komme til mig i Nikopolis;thi der har jeg besluttet atovervintre.13. Zenas den lovkyndige og Apollos skal du omhyggeligt hjælpe påVej, for at intet skal fattes dem.14. Men lad også vore lære at øve gode Gerninger, hvor der er Trangdertil, for at de ikke skulle være uden Frugt.15. Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som elske os iTroen. Nåden være med eder alle!
Filemon 1
1. Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon,vor elskede og Medarbejder,2. og til Søsteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menighedeni dit Hus;3. Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre JesusKristus!
4. Jeg takker min Gud altid, når jeg kommer dig i Hu i mine Bønner,5. efterdi jeg hører om din Kærlighed og den Tro, som du har tilden Herre Jesus og til alle de hellige,6. for at din Delagtighed i Troen må blive virksom for Kristus iErkendelse af alt det gode, som er i eder.7. Thi stor Glæde og Trøst har jeg fået af din Kærlighed, efterdide helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!
8. Derfor, endskønt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befaledig det, som er tilbørligt,9. så beder jeg dig dog hellere for Kærlighedens Skyld, sådan somjeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange;10. jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lænker,Onesimus,11. ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig både for digog for mig, ham, som jeg sender dig tilbage,12. ham, det er mit eget Hjerte.13. Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kundetjene mig i Evangeliets Lænker.14. Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet gøre, for at din Godhedikke skulde være som af Tvang, men af fri Villie.15. Thi måske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at dukunde få ham igen til evigt Eje,16. ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsketBroder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, både iKødet og i Herren.17. Dersom da du anser mig for din Medbroder, så modtag ham som mig!18. Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, dafør mig det til Regning!19. Jeg, Paulus, skriver med min egen Hånd, jeg vil betale,for ikkeat sige dig, at du desuden også skylder mig dig selv.20. Ja, Broder! lad mig få Gavn af dig i Herren, vederkvæg mitHjerte i Kristus!
21. I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, atdu vil gøre endog mere end det, jeg siger.22. Men med det samme bered også Herberge for mig; thi jeg håber, atjeg ved eders Bønner skal skænkes eder.23. Epafras, min medfangne i Kristus Jesus,24. Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig.25. Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!
Hebræerne
Hebræerne 1
1. Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder,til Fædrene ved Profeterne, så har han ved Slutningen af disseDage talt til os ved sin Søn,2. hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også harskabt Verden;3. han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsensudtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord - efterat have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætenshøjre Hånd i det høje,4. idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han hararvet et herligere Navn fremfor dem.
5. Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er minSøn, jeg har født dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal være hamen Fader, og han skal være mig en Søn"?6. Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det:"Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".7. Og om Englene hedder det: "Han gør sine Engle til Vinde og sineTjenere til Ildslue";8. men om Sønnen,: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og RettensKongestav er dit Riges Kongestav.9. Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, dinGud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre".10. Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himleneere dine Hænders Gerninger.11. De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes somet Klædebon,12. ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulleomskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".13. Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Sæt dig vedmin højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammelfor dine Fødder"?14. Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp forderes Skyld, der skulle arve Frelse?
Hebræerne 2
1. Derfor bør vi des mere agte på det, vi have hørt, for at vi ikkeskulle rives bort.2. Thi når det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hverOvertrædelse og Ulydighed f1k velforskyldt Løn,3. hvorledes skulle da vi undfly, når vi ikke bryde os om så storen Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt vedHerren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,4. idet Gud vidnede med både ved Tegn og Undere og mange Håndekraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligånd efter sinVillie.
5. Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; omhvilken vi tale.6. Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at dukommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?7. Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed ogÆre kronede du ham;8. alle Ting lagde du under hans Fødder". - Idet han nemligunderlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være hamunderlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagteham;9. men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle,Jesus, se vi på Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed ogÆre, for at han ved Guds Nåde må have smagt Døden for alle.
10. Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og vedhvem alle Ting ere, når han førte mange Sønner til Herlighed, daat fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.11. Thi både den, som helliger, og de, som helliges, ere alle afeen; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,12. når han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midti en Menighed vil jeg lovsynge dig."13. Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig på ham." Og fremdeles: "Se,her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig."14. Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev også han ilige Måde delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre denmagtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,15. og befri alle dem, som på Grund af Dødsfrygt vare under Trældomal deres Livs Tid.16. Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sædtager han sig af.17. Derfor måtte han blive sine Brødre lig i alle. Ting, for at hankunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gudtil at sone Folkets Synder.18. Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet,komme dem til Hjælp, som fristes.
Hebræerne 3
1. Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! serhen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,2. der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom også Moses vardet i hele hans Hus.3. Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i sammeMål som den,der har indrettet et Hus, har større Ære end Husetselv.4. Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettetalt, er Gud.5. Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, tilVidnesbyrd om, hvad der skulde tales;6. men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi,såfremt vi fastholde Håbets Frimodighed og Ros urokket indtilEnden.
7. Derfor, som den Helligånd siger: "I Dag, når I høre hans Røst,8. da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen,på Fristelsens Dag i Ørkenen,9. hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig på Prøve, og deså dog mine Gerninger i fyrretyve År.10. Derfor harmedes jeg på denne Slægt og sagde: De fare altid vildi Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,11. så jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gå ind til minHvile" -12. så ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skalfindes et ondt, vantro Hjerte, så at han falder fra den levendeGud.13. Men formaner hverandre hver Dag, så længe det hedder "i Dag",for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.14. Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, såfremt vi fastholde vorførste Fortrøstning urokket indtil Enden.15. Når der sigs: "I Dag, - når I høre hans Røst, da forhærder ikkeeders Hjerter som i Forbitrelsen":16. hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Monikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?17. Men på hvem harmedes han i fyrretyve År? Mon ikke på dem, somsyndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?18. Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gå ind til hansHvile, uden dem, som vare blevne genstridige?19. Og vi se, at de ikke kunde gå ind på Grund af Vantro.
Hebræerne 4
1. Lader os derfor, da der endnu står en Forjættelse tilbage om atindgå til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene,at han er kommen for silde.2. Thi også os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; menOrdet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenetmed Troen hos dem, som hørte det.3. Thi vi gå ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efterhvad han har sagt: "Så svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulleikke gå ind til min Hvile", omendskønt Gerningerne varefuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.4. Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag således: "Og Gudhvilede på den syvende Dag fra alle sine Gerninger."5. Og fremdeles på dette Sted: "Sandelig, de skulle ikke gå ind tilmin Hvile."6. Efterdi der altså står tilbage, at nogle skulle gå ind til den,og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik indfor deres Genstridigheds Skyld:7. så bestemmer han atter en Dag: "I Dag", siger han ved David sålang Tid efter, (som ovenfor sagt): "I Dag, når I høre hansRøst, da forhærder ikke eders Hjerter!"8. Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da vilde han ikke taleom en anden Dag siden efter.9. Altså er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.10. Thi den, som er gået ind til hans Hvile, også han har fået Hvilefra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.
11. Lader os derfor gøre os Flid for at gå ind til hin Hvile, for atikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gaveEksempel på.12. Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end nogettveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Ånd,Ledemod såvel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Råd.13. Og ingen Skabning er usynlig for hans Åsyn; men alle Ting erenøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi stå til Regnskab.
14. Efterdi vi altså have en stor Ypperstepræst, som er gået igennemHimlene, Jesus, Guds Søn, da lader os holde fast vedBekendelsen!15. Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhedmed vore Skrøbeligheder, men en sådan, som er fristet i alleTing i Lighed med os, dog uden Synd.16. Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Nådens Trone, forat vi kunne få Barmhjertighed og finde Nåde til betimelig Hjælp.
Hebræerne 5
1. Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes forMennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære bådeGaver og Slagtofre for Synder,2. som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende,eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed3. og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket såledesogså for sig selv4. Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesomjo også Aron.
5. Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at bliveYpperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeghar født dig i Dag,"6. som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid,efter Melkisedeks Vis,"7. han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønnerog ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, ogblev bønhørt i sin Angst,8. og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, hanled,9. og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alledem, som lyde ham,10. idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
11. Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare,efterdi I ere blevne sløve til at høre.12. Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I attertil, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og Iere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.13. Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han erspæd;14. men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund afderes Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt ogondt.
Hebræerne 6
1. Lader os derfor forbigå Begyndelsesordet om Kristus og skridefrem til Fuldkommenhed uden atter at lægge Grundvold medOmvendelse fra døde Gerninger og med Tro på Gud,2. med Lære om Døbelser og Håndspålæggelse og dødes Opstandelse ogevig Dom.3. Ja, dette ville vi gøre, såfremt Gud tilsteder det.4. Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt denhimmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligånd5. og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, ogsom ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny tilOmvendelse6. da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.7. Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn ogfrembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogsådyrkes, får Velsignelse fra Gud;8. men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar ogForbandelse nær; Enden med den er at brændes.
9. Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om detbedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således.10. Thi Gud er ikke uretfærdig, så at han skulde glemme edersGerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idetI have tjent og tjene de hellige.11. Men vi ønske, at enhver af eder må udvise den samme Iver efterden fulde Vished i Håbet indtil Enden,12. for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som vedTro og Tålmodighed arve Forjættelserne.13. Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv,fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:14. "Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligtmangfoldiggøre dig."15. Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt.16. Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på alModsigelse til Stadfæstelse.17. Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sitRåds Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,18. for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt,at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, somere flyede hen for at holde fast ved det Håb, som ligger foranos,19. hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast oggår ind inden for Forhænget,20. hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efterMelkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid.
Hebræerne 7
1. Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den højeste Guds Præst, somgik Abraham i Møde, da han vendte tilbage fra KongernesNederlag, og velsignede ham,2. hvem også Abraham gav Tiende af alt, og som, når hans Navnudlægges, først er Retfærdigheds Konge, dernæst også SalemsKonge, det er: Freds Konge,3. uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, uden DagesBegyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds Søn, - hanforbliver Præst for bestandig.
4. Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gavTiende af Byttet.5. Og hine, som, idet de høre til Levi Sønner, få Præstedømmet,have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er afderes Brødre, endskønt disse ere udgåede af Abrahams Lænd;6. men han, som ikke regner sin Slægt fra dem, har taget Tiende afAbraham og har velsignet den, som havde Forjættelserne.7. Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af denypperligere.8. Og her er det dødelige Mennesker, som tager Tiende; men der erdet en, om hvem der vidnes, at han lever.9. Ja, så at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennemAbraham givet Tiende;10. thi han var endnu i Faderens Lænd, da Melkisedek gik denne iMøde.
11. Hvis der altså var Fuldkommelse at få ved det levitiskePræstedømme (thi på Grundlag af dette har jo Folket fået Loven),hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Præstskulde opstå efter Melkisedeks Vis og ikke nævnes efter AronsVis?12. Når nemlig Præstedømmet omskiftes, sker der med Nødvendighedogså en Omskiftelse af Loven.13. Thi han, om hvem dette siges, har hørt til en anden Stamme, afhvilken ingen har taget Vare på Alteret.14. thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og forden Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Præster.15. Og det bliver end ydermere klart, når der i Lighed medMelkisedek opstår en anden Slags Præst,16. som ikke er bleven det efter et kødeligt Buds Lov, men efter etuopløseligt Livs Kraft.17. Thi han får det Vidnesbyrd: "Du er Præst til evig Tid efterMelkisedeks Vis."18. Thi vel sker der Ophævelse af et forudgående Bud, fordi det varsvagt og unyttigt19. (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indførelseaf et bedre Håb, ved hvilket vi nærme os til Gud.20. Og så vist som det ikke er sket uden Ed,21. (thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den,som siger til ham: "Herren svor, og han skal ikke angre det: Duer Præst til evig Tid"):22. så vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.23. Og hine ere blevne Præster, flere efter hinanden, fordi de vedDøden hindredes i at vedblive;24. men denne har et uforgængeligt Præstedømme, fordi han bliver tilevig Tid,25. hvorfor han også kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gudved ham, efterdi han lever altid til at gå i Forbøn for dem.