26. Thi en sådan Ypperstepræst var det også, som sømmede sig for os,en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøjetover Himlene;27. en, som ikke hver Dag har nødig, som Ypperstepræsterne, atfrembære Ofre først for sine egne Synder, derefter for Folkets;thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv.28. Thi Loven indsætter til Ypperstepræster Mennesker, som haveSkrøbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indsætteren Søn, som er fuldkommet til evig Tid:
Hebræerne 8
1. Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: vi have ensådan Ypperstepræst, der har taget Sæde på højre Side afMajestætens Trone i Himlene2. som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilketHerren har oprejst, og ikke et Menneske.3. Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære Gaver ogSlagtofre; derfor er det nødvendigt, at også denne må have nogetat frembære.4. Dersom han nu var på Jorden, da var han ikke engang Præst,efterdi der her er dem, som frembære Gaverne efter Loven;5. hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske,således som det blev Moses betydet af Gud, da han skuldeindrette Tabernaklet: "Se til, sagde han, at du gør alting efterdet Forbillede, der blev vist dig på Bjerget."
6. Men nu har han fået en så meget ypperligere Tjeneste, som hanogså er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet på bedreForjættelser.7. Thi dersom hin første var udadlelig, da vilde der ikke blivesøgt Sted for en anden.8. Thi dadlende siger han til dem: "Se, der kommer Dage, sigerHerren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og medJudas Hus;9. ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fædre på den Dag, da jegtog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægyptens Land; thi debleve ikke i min Pagt, og jeg brød mig ikke om dem, sigerHerren.10. Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efterde Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, ogjeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud,og de skulle være mit Folk.11. Og de skulle ikke lære hver sin Medborger og hver sin Broder ogsige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindsteindtil den største iblandt dem.12. Thi jeg vil være nådig imod deres Uretfærdigheder og ikke mereihukomme deres Synder."13. Når han siger: "en ny", har han erklæret den første for gammel;men det, som bliver gammelt og ældes, er nu ved at forsvinde.
Hebræerne 9
1. Vel havde også den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten ogen jordisk Helligdom.2. Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagenvar og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det Hellige.3. Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes detAllerhelligste,4. som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overaltbeklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen,og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,5. men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggedeNådestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.6. Idet nu dette er således indrettet, gå Præsterne til Stadighedind i det forreste Telt, når de forrette Tjenesten;7. men i det andet går alene Ypperstepræsten ind een Gang om Året,ikke uden Blod,hvilket han ofrer for sig selv og FolketsForseelser,8. hvorved den Helligånd giver til Kende, at Vejen til Helligdommenendnu ikke er bleven åbenbar, så længe det førreste Telt endnustår,9. hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, ogstemmende hermed frembæres der både Gaver og Ofre, som ikke iHenseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forrettersin Gudsdyrkelse,10. men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskelligeTvættelser, ere kødelige Forskrifter, pålagte indtil den retteOrdnings Tid.
11. Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gikhan igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjortmed Hænder, det er: som ikke er af denne Skabning,12. og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med siteget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evigForløsning.13. Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved atstænkes på de besmittede helliger til Kødets Renhed:14. hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Åndfrembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fradøde Gerninger til at tjene den levende Gud?
15. Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede,da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserneunder den første Pagt, må få den evige Arvs Forjættelse.16. Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død,som har oprettet Pagten, skal godtgøres.17. Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sindetræder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.18. Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod19. Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for heleFolket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uldog Isop og bestænkede både Bogen selv og hele Folket, idet hansagde:20. "Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har pålagt eder."21. Og Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede hanligeledes med Blodet.22. Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden BlodsUdgydelse sker der ikke Forladelse.
23. Altså var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelskeTing skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedreOfre end disse.24. Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort medHænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selveHimmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;25. ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesomYpperstepræsten hvert År går ind i Helligdommen med fremmedBlod;26. ellers havde han måttet lide mange Gange fra VerdensGrundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved TidernesFuldendelse åbenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer.27. Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang ogderefter Dom,28. således skal også Kristus, efter at være bleven een Gang ofretfor at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig fordem, som foruente ham til Frelse.
Hebræerne 10
1. Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikkeTingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme årligeOfre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde fremdermed.2. Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi deofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, når de eenGang vare rensede?3. Men ved Ofrene sker År for År Ihukommelse af Synder.4. Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttageSynder.
5. Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: "Slagtoffer ogMadoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;6. Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.7. Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet ommig) for at gøre, Gud! din Villie."8. Medens han først siger: "Slagtofre og Madofre og Brændofre ogSyndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og dissefrembæres dog efter Loven),9. så har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gøre dinVillie." Han ophæver det første for at fastsætte det andet.10. Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu KristiLegeme een Gang for alle.11. Og hver Præst står daglig og tjener og ofrer mange Gange desamme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.12. Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sigfor bestandig ved Guds højre Hånd,13. idet han for øvrigt venter på, at hans Fjender skulle lægges somen Skammel for hans Fødder.14. Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem,som helliges.15. Men også den Helligånd giver os Vidnesbyrd; thi efter at havesagt:16. "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage,"siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jegvil indskrive dem i deres Sind,17. og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mereihukomme."18. Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer forSynd.
19. Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang iHelligdommen ved Jesu Blod,20. som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget,det er hans Kød,21. og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:22. så lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fuldeForvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ondSamvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;23. lader os fastholde Håbets Bekendelse urokket; thi trofast erhan, som gav Forjættelsen;24. og lader os give Agt på hverandre, så vi opflamme hverandre tilKærlighed og gode Gerninger25. og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik,men formane hverandre, og det så meget mere, som I se, at Dagennærmer sig.
26. Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget SandhedensErkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,27. men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed,som skal fortære de genstridige.28. Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed på toeller tre Vidners Udsagn;29. hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, somtræder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed hanblev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd?30. Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vilbetale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sitFolk."31. Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
32. Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vareblevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,33. idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil,dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår.34. Thi både havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder medGlæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have enbedre og blivende Ejendom.35. Kaster altså ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har storBelønning;36. thi I have Udholdenhed nødig, for at I, når I have gjort GudsVillie, kunne opnå Forjættelsen.37. Thi "der er endnu kun en såre liden Stund, så kommer han, derskal komme, og han vil ikke tøve.38. Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddragersig, har min Sjæl ikke Behag i ham."39. Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men afdem, som tro, til Sjælens Frelse,
Hebræerne 11
1. Men Tro er en Fortrøstning til det, som håbes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses. 2. Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd. 3. Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, så det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. 4. Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død. 5. Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han fået det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud. 6. Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham. 7. Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke sås, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro. 8. Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, så han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen. 9. Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse; 10. thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud. 11. Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det. 12. Derfor avledes der også af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles. 13. I Tro døde alle disse uden at have opnået Forjættelserne; men de så dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge på Jorden. 14. De, som sige sådant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland. 15. Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgåede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage; 16. men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har betedt dem en, Stad. 17. Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den. enbårne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne, 18. til hvem der var sagt: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig; " 19. thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo også lignelsesvis fik ham tilbage. 20. Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angående kommende Ting. 21. Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav. 22. Ved Tro talte Josef på sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben. 23. Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Måneder af sine Forældre, fordi de så, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling. 24. Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter 25. og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd, 26. idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han så hen til Belønningen. 27. Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han så den usynlige, holdt han ud. 28. Ved Tro har han indstiftet Påsken og Påstrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem. 29. Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpå. 30. Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgåede i syv Dage. 31. Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred. 32. Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne, 33. som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnåede Forjættelser, stoppede Løvers Mund, 34. slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige. 35. Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte på Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de måtte opnå en bedre Opstandelse. 36. Andre måtte friste Forhånelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel; 37. de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Fåre- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede 38. (dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og på Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter. 39. Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnåede ikke Forjættelsen, 40. efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.
Hebræerne 12
1. Derfor lader også os, efterdi vi have så stor en Sky af Vidneromkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilderos, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,2. idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som forden foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet hanringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde på højre Side afGuds Trone.3. Ja, tænker på ham, som har udholdt en sådan Modsigelse imod sigaf Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte ieders Sjæle,
4. Endnu have I ikke stået imod indtil Blodet i eders Kamp imodSynden,5. og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som tilSønner: "Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær hellerikke forsagt, når du revses af ham;6. thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slår hårdelighver Søn, som han tager sig af."7. Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som medSønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?8. Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fået Del, da ereI jo uægte og ikke Sønner.9. Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vifølte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os underÅndernes Fader og leve?10. thi hine tugtede os for nogle få Dage efter deres Tykke, men hangør det til vort Gavn, for at vi skulle få Del i hans Hellighed.11. Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at væretil Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengælddem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
12. Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,13. og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skalvrides af Led, men snarere helbredes.14. Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, udenhvilken ingen skal se Herren;15. og ser til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogenbitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;16. at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der foreen Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.17. Thi I vide, at han også siden, da han ønskede at arveVelsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum forOmvendelse), omendskønt han begærede den med Tårer.
18. I ere jo ikke komne til en håndgribelig og brændende Ild og tilMulm og Mørke og Uvejr,19. og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de,der hørte den, bade, at der ikke mere måtte tales til dem.20. Thi de kunde ikke bære det, som blev påbudt: "Endog om et Dyrrører ved Bjerget, skal det stenes".21. Og - så frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forfærdet ogbæver."22. Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad,til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder iHøjtidsskare23. og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene,og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommederetfærdiges Ånder24. og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til BestænkelsensBlod, som taler bedre end Abel.25. Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi når de,som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord på Jorden,ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, når vi vende osbort fra ham, der taler fra Himlene,26. han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættetog sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, menogså Himmelen."27. Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, derrystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting,der ikke rystes, skulle blive.28. Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, sålader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hansVelbehag, med Ængstelse og Frygt.29. Thi vor Gud er en fortærende Ild.
Hebræerne 13
1. Broderkærligheden blive ved!2. Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at videdet, haft Engle til Gæster.3. Kommer de fangne i Hu, som vare I selv medfangne; dem, der lideilde, som de, der også selv ere i et Legeme.4. Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thiutugtige og Horkarle skal Gud dømme.5. Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have;thi han har selv sagt: "Jeg vil ingenlunde slippe dig ogingenlunde forlade dig,"6. så at vi kunne sige med frit Mod: "Herren er min Hjælper, jegvil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?"
7. Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, ogidet I betragte deres Vandrings Udgang, så efterligner deresTro!8. Jesus Kristus er i Går og i Dag den samme, ja, til evig Tid.9. Lader eder ikke lede vild af mange Hånde og fremmede Lærdomme;thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Nåden, ikke ved Spiser;thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft.10. Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikkehave Ret til at spise.11. Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bæres ind i Helligdommenaf Ypperstepræsten, deres Kroppe opbrændes uden for Lejren.12. Derfor led også Jesus uden for Porten, for at han kunde helligeFolket ved sit eget Blod.13. Så lader os da gå ud til ham uden for Lejren, idet vi bære hansForsmædelse;14. thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende.15. Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, deter: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn.16. Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i sådanne Ofrehar Gud Velbehag.
17. Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de vågeover, eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab - for at demå gøre dette med Glæde og ikke sukkende: thi dette er eder ikkegavnligt.18. Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en godSamvittighed, idet vi ønske at vandre rettelig i alle Ting.19. Og jeg formaner eder des mere til at gøre dette, for at jegdesto snarere kan gives eder igen.
20. Men Fredens Gud, som førte den store Fårenes Hyrde, vor HerreJesus, op fra de døde med en evig Pagts Blod,21. han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gøre hansVillie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hansÅsyn, ved Jesus Kristus: ham være Æren i Evighedernes Evigheder:Amen.22. Jeg beder eder, Brødre! at I finde eder i dette Formaningsord;thi jeg har jo skrevet til eder i Korthed.23. Vid, at vor Broder Timotheus er løsladt; sammen med ham vil jegse eder, dersom han snart kommer.24. Hilser alle eders Vejledere og alle de hellige! De fra Italienhilse eder.25. Nåden være med eder alle!
Jakob
Jakob 1
1. Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolvStammer i Adspredelsen.
2. Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mangeHånde Prøvelser,3. vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;4. men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunnevære fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.5. Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud,som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.6. Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligneren Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.7. Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,8. en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.
9. Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,10. den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som GræssetsBlomst.11. Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og detsBlomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; såledesskal også den rige visne på sine Veje.
12. Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har ståetPrøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem,der elske ham.13. Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kanikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;14. men enhver fristes,når han drages og lokkes af sin egenBegæring;15. derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men nårSynden er fuldvoksen, føder den Død.16. Farer ikke vild, mine elskede Brødre!17. Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fraLysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftendeSkygge.18. Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skuldevære en Førstegrøde af hans Skabninger.
19. I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snartil at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;20. thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.21. Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtagermed Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formårat frelse eders Sjæle.22. Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed Ibedrage eder selv.23. Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligneren Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;24. thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvordan han var.25. Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder veddermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men enGerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26. Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tungei Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.27. En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette,at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selvuplettet af Verden.
Jakob 2
1. Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, denherliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!2. Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling medGuldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer enfattig ind i smudsig Klædning,3. og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige:Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stådu der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:4. ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere medslette Tanker?5. Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verdenfattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som hanhar forjættet dem, der elske ham?6. Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, somunderkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder forDomstolene?7. Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnetover eder?
8. Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften:"Du skal elske din Næste som dig selv", gøre I ret;9. men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven somOvertrædere.10. Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, erbleven skyldig i alle.11. Thi han, som sagde: "Du må ikke bedrive Hor," sagde også: "Du måikke slå ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel,da er du bleven en Lovens Overtræder.12. Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efterFrihedens Lov.13. Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvetBarmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
14. Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, menikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?15. Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den dagligeFøde,16. og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder ogmætter eder, men I ikke give dem det, som hører til LegemetsNødtørst, hvad gavner det?17. Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sigselv.18. Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig dinTro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise digTroen.19. Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder trodet og skælve.20. Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger erunyttig?21. Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da hanofrede sin Søn Isak på Alteret?22. Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og vedGerningerne blev Troen fuldkommet,23. og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og detblev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.24. I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Troalene.25. Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort afGerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort aden anden Vej?26. Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen døduden Gerninger.
Jakob 3
1. Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, såsom I vide,at vi skulle få en desto tungere Dom.2. Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an iTale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til også at holdehele Legemet i Tomme.3. Men når vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulleadlyde os, så dreje vi også hele deres Legeme.4. Se, også Skibene, endskønt de ere så store og drives af stærkeVinde, drejes med et såre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hustår.5. Således er også Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvorlille en Ild der stikker så stor en Skov i Brand!6. Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidderTungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætterLivets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede.7. Thi enhver Natur, både Dyrs og Fugles, både Krybdyrs og Havdyrs,tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;8. men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld afdødbringende Gift.9. Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande viMenneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.10. Af den samme Mund udgår Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre!dette bør ikke være så.11. Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?12. Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et VintræFigener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand.
13. Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved godOmgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!14. Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da rosereder ikke og lyver ikke imod Sandheden!15. Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk,sjælelig, djævelsk;16. thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ondHandel.17. Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig,mild, føjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk,uden Skrømt.18. Men Retfærdigheds Frugt såes i Fred for dem, som stifte Fred.
Jakob 4
1. Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder?mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?2. I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; Iføre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;3. I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i edersLyster.4. I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imodGud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.5. Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhedlænges han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men hanskænker desto større Nåde.6. Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men deydmyge giver han Nåde."7. Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, såskal han fly fra eder;8. holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder!Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!9. Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg ogGlæden til Bedrøvelse!10. Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.
11. Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sinBroder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmerLoven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men densDommer.12. Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve;men hvem er du, som dømmer din Næste?
13. Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til deneller den By og blive der et År og købslå og vinde,14. I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan ereders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, menderefter forsvinder;15. i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, daville vi gøre dette eller hint.16. Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.17. Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham erdet Synd.
Jakob 5
1. Og nu, I rige! græder og jamrer over de Ulykker, som komme overeder.2. Eders Rigdom er rådnet, og eders Klæder er mølædte;3. eders Guld og Sølv er rustet op, og deres Rust skal være tilVidnesbyrd imod eder og æde eders Kød som en Ild; I have samletSkatte i de sidste Dage.4. Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstedeeders Marker, og Høstfolkenes Råb ere komne ind for den HerreZebaoths Øren.5. I levede i Vellevned på Jorden og efter eders Lyster; I gjordeeders Hjerter til gode som på en Slagtedag.6. I domfældte, I dræbte den retfærdige; han står eder ikke imod.
7. Derfor, værer tålmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se,Bonden venter på Jordens dyrebare Frugt og bier tålmodigt efterden, indtil den får tidlig Regn og sildig Regn.8. Værer også I tålmodige, styrker eders Hjerter; thi HerrensTilkommelse er nær.9. Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes;se, Dommeren står for Døren.10. Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, tilForbillede på at lide ondt og være tålmodige.11. Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om JobsUdholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er såremedlidende og barmhjertig.
12. Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmeleneller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, ogNej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.
13. Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode,han synge Lovsang!14. Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig,og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.15. Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham,og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.16. Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre,for at I må blive helbredte; en retfærdigs Bøn formår meget, nården er alvorlig.17. Elias var et Menneske, lige Vilkår undergivet med os, og han baden Bøn, at det ikke måtte regne; og det regnede ikke på Jorden itre År og seks Måneder.18. Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.
19. Mine Brødre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden,og nogen omvender ham,20. han vide, at den, som omvender en Synder fra hans VejsVildfarelse, han Frelser en Sjæl fra Døden og skjuler enMangfoldighed af Synder.
1.Peter
1.Peter 1
1. Peter, Jesu Kristi Apostel, til Udlændingene i Adspredelse iPontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bithynien,2. udvalgte efter Gud Faders Forudviden, ved Åndens Helligelse, tilLydighed og Bestænkelse med Jesu Kristi Blod: Nåde og Fred vordeeder mangfoldig til Del!
3. Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sinstore Barmhjertighed har genfødt os til et levende Håb ved JesuKristi Opstandelse fra de døde,4. til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som erbevaret i Himlene til eder,5. I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som errede til at åbenbares i den sidste Tid,6. i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvisså skal være, bedrøves i mange Hånde Prøvelser,7. for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end detforgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, må findes til Ros ogHerlighed og Ære i Jesu Kristi Åbenbarelse,8. ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, skønt I nuikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig ogforherliget Glæde,9. når I nå Målet for eders Tro, Sjælenes Frelse.10. Om denne Frelse have Profeter gransket og ransaget, de, somprofeterede om den Nåde, der skulde blive eder til Del,11. idet de granskede over, hvilken eller hvordan en Tid Kristi Ånd,som var i dem, henviste til, når den forud vidnede om KristiLidelser og den derpå følgende Herlighed.12. Og det blev dem åbenbaret, at det ikke var dem selv, men eder,de tjente med disse Ting, som nu ere blevne eder kundgjorte veddem, der have forkyndt eder Evangeliet i den Helligånd, som blevsendt fra Himmelen, hvilke Ting Engle begære at skue ind i.
13. Derfor, binder op om eders Sinds Lænder, værer ædrue, og sætterfuldt ud eders Håb til den Nåde, som bliver eder til Del i JesuKristi Åbenbarelse.14. Som lydige Børn skulle I ikke skikke eder efter de forrigeLyster i eders Vankundighed;15. men efter den hellige, som kaldte eder, skulle også I vordehellige i al eders Vandel;16. thi der er skrevet: "I skulle være hellige, thi jeg er hellig."17. Og dersom I påkalde ham som Fader, der dømmer uden PersonsAnseelse efter enhvers Gerning, da bør I vandre i Frygt edersUdlændigheds Tid,18. vel vidende, at det ikke var med forkrænkelige Ting,, Sølv ellerGuld, at I bleve løskøbte fra eders tomme Vandel, som varoverleveret eder fra Fædrene,19. men med Kristi dyrebare Blod som et lydeløst og uplettet Lams,20. han, som var forud kendt for Verdens Grundlæggelse, men blevåbenbaret ved Tidernes Ende for eders Skyld,21. der ved ham tro på Gud, som oprejste ham fra de døde og gav hamHerlighed, så at eders Tro også er Håb til Gud.
22. Lutrer eders Sjæle i Lydighed imod Sandheden til uskrømtetBroderkærlighed, og elsker hverandre inderligt af Hjertet,23. genfødte, som I ere, ikke af forkrænkelig, men af uforkrænkeligSæd, ved Guds levende og blivende Ord.24. Thi "alt Kød er som Græs, og al dets Herlighed som GræssetsBlomst; Græsset visner, og Blomsten falder af;25. men Herrens Ord bliver evindelig." Og dette er det Ord, som erforkyndt eder ved Evangeliet.
1.Peter 2
1. Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og alBagtalelse,2. og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for atI kunne vokse ved den til Frelse,3. om I da have smagt, at Herren er god.4. Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet afMenneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,5. og lader eder selv som levende Sten opbygge som et åndeligt Hus,til et helligt Præsteskab, til at frembære åndelige Ofre,velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.6. Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lægger i Zion enHovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror påham, skal ingenlunde blive til Skamme."7. Eder altså, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denneSten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til enHovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;8. og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil deogså vare bestemte.9. Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligtFolk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder,som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,10. I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, somikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
11. I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til atafolde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,12. så I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de på Grundaf de gode Gerninger, som de få at se, kunne prise Gud påBesøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for somUgerningsmænd.
13. Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld,være sig en Konge som den højeste,14. eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf forUgerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.15. Thi således er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skullebringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;16. som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul,men som Guds Tjenere.17. Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
18. I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikkealene de gode og milde, men også de urimelige.19. Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sinSamvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lideruretfærdigt.20. Thi hvad Ros er det, om I holde ud, når I Synde og derfor fåNæveslag? Men dersom I holde ud, når I gøre det gode og lidederfor, dette finder Yndest hos Gud.21. Thi dertil bleve I kaldede, efterdi også Kristus har lidt foreder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge ihans Fodspor,22. han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig ihans Mund,23. han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede,da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,24. han, som selv bar vore Synder på sit Legeme op på Træet, for atvi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han,ved hvis Sår I ere blevne lægte.25. Thi I vare vildfarende som Får, men ere nu vendte om til edersSjæles Hyrde og Tilsynsmand.
1.Peter 3
1. Ligeså, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, forat, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindesuden Ord ved Hustruernes Vandel,2. når de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.3. Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Hårfletning ogpåhængte Guldsmykker eller Klædedragt,4. men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Åndsuforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.5. Thi således var det også, at fordum de hellige Kvinder, somhåbede på Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deresegne Mænd,6. som Sara var Abraham lydig, så hun kaldte ham Herre, hun, hvisBørn I ere blevne, når I gøre det gode og ikke frygte nogenRædsel.7. Ligeså I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer sommed et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der også ereMedarvinger til Livets Nådegave, for at eders Bønner ikke skullehindres.
8. Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imodBrødrene, barmhjertige, ydmyge;9. betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, mentværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skullearve Velsignelse.10. Thi "den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sinTunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;11. han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efterden!12. Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deresBøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt."
13. Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkærefor det gode?14. Men om I også måtte lide for Retfærdigheds Skyld, er I salige.Nærer ingen Frygt for dem, og forfærdes ikke;15. men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede tilat forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskabfor det Håb, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,16. idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders godeVandel i Kristus, må blive til Skamme, når de bagtale eder somUgerningsmænd.17. Thi det er bedre, om det så er Guds Villie, at lide, når man gørgodt, end når man gør ondt.18. Thi også Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig foruretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som ledDøden i Kødet, men blev levendegjort i Ånden,19. i hvilken han også gik hen og prædikede for Ånderne, som vare iForvaring,20. som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede iNoas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken få, nemlig otte,Sjæle bleve frelste igennem Vand,21. hvilket nu også frelser eder i sit Modbillede som Dåb, der ikkeer Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagtmed Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,22. han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Hånd, efterat Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.
1.Peter 4
1. Efterdi da Kristus har lidt i Kødet, så skulle også I væbne edermed det samme Sind (thi den, som har lidt i Kødet, er hørt opmed Synd),2. så at I ikke fremdeles leve den øvrige Tid i Kødet efterMenneskers Lyster, men efter Guds Villie.3. Thi det er nok i den forbigangne Tid at have gjort HedningernesVillie, idet I have vandret i Uterlighed, Lyster, Fylderi, Svir,Drik og skammelig Afgudsdyrkelse;4. hvorfor de forundre sig og spotte, når I ikke løbe med til densamme Ryggesløshedens Pøl;5. men de skulle gøre ham Regnskab, som er rede til at dømmelevende og døde.6. Thi derfor blev Evangeliet forkyndt også for døde, for at de velskulde være dømte på Menneskers Vis i Kødet, men leve på GudsVis i Ånden.
7. Men alle Tings Ende er kommen nær; værer derfor årvågne og ædrutil Bønner!8. Hav fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi"Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder".9. Vær gæstfri imod hverandre uden Knurren.10. Eftersom enhver har fået en Nådegave, skulle I tjene hverandredermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Nåde.11. Taler nogen, han tale som Guds Ord; har nogen en Tjeneste, hantjene, efter som Gud forlener ham Styrke dertil, for at Gud måæres i alle Ting ved Jesus Kristus, hvem Herligheden og Magtentilhører i Evighedernes Evigheder! Amen.
12. I elskede! undrer eder ikke over den Ild, som brænder iblandteder til eders Prøvelse, som om der hændtes eder nogetunderligt;13. men glæder eder i samme Mål, som I have Del i Kristi Lidelser,for at I også kunne glæde og fryde eder ved hans HerlighedsÅbenbarelse.14. Dersom I hånes for Kristi Navns Skyld, ere I salige; thiHerlighedens og Guds Ånd hviler over eder.15. Thi ingen af eder bør lide som Morder eller Tyv ellerUgerningsmand eller som en, der blander sig i anden Mands Sager;16. men lider han som en Kristen, da skamme han sig ikke, men priseGud for dette Navn!
17. Thi det er Tiden til, at Dommen skal begynde med Guds Hus: menbegynder den først med os, hvad Ende vil det da få med dem, somere genstridige imod Guds Evangelium?18. Og dersom den retfærdige med Nød og neppe bliver frelst, hvorskal da den ugudelige og Synderen blive af?19. Derfor skulle også de, som lide efter Guds Villie, befale dentrofaste Skaber deres Sjæle, idet de gøre det gode.
1.Peter 5
1. De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne tilKristi Lidelser, som den, der også har Del i Herligheden, derskal åbenbares:2. Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikketvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men medRedebonhed;3. ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men somMønstre for Hjorden;4. og når da Overhyrden åbenbares, skulle I få Herlighedensuvisnelige Krans.5. Ligeså, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører ederalle Ydmyghed imod hverandre; thi "Gud står de hoffærdige imod,men de ydmyge giver han Nåde."6. Derfor ydmyger eder under Guds vældige Hånd, for at han i sinTid må ophøje eder.7. Kaster al eders Sørg på ham, thi han har Omsorg for eder.8. Vær ædru, våger; eders Modstander, Djævelen, går omkring som enbrølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.9. Står ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelserfuldbyrdes på eders Brødre i Verden.
10. Men al Nådes Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed iKristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldeligberede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!11. Ham tilhører Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.12. Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for),har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, atdette er Guds sande Nåde, hvori I stå.13. Den medudvalgte i Babylon og min Søn, Markus, hilser eder.14. Hilser hverandre med Kærligheds Kys! Fred være med eder alle,som ere i Kristus!
2.Peter
2.Peter 1
1. Simon Peter, Jesu Kristi Tjener og Apostel, til dem, der havefået samme dyrebare Tro som vi ved vor Guds og Frelsers JesuKristi Retfærdighed:2. Nåde og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Erkendelse af Gudog vor Herre Jesus.
3. Såsom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hørertil Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte osved sin Herlighed og Kraft,4. hvorved han har skænket os de største og dyrebare Forjættelser,for at I ved disse skulle få Del i guddommelig Natur, når Iundfly Fordærvelsen i Verden, som har sin Grund i Begær,5. så anvender just derfor al Flid på i eders Tro at udvise Dyd ogi Dyden Kundskab6. og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og iUdholdenheden Gudsfrygt7. og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i BroderkærlighedenKærlighed.8. Thi når dette findes hos eder og er i Tiltagen, lader det ederikke stå ørkesløse eller ufrugtbare i Erkendelsen af vor HerreJesus Kristus;9. den nemlig, som ikke har dette, er blind, svagsynet, idet hanhar glemt Renselsen fra sine fordums Synder.10. Derfor, Brødre! gører eder des mere Flid for at befæste edersKaldelse og Udvælgelse; thi når I gøre dette, skulle I ingenSinde støde an.11. Thi så skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres ogFrelsers Jesu Kristi evige Rige.
12. Derfor vil jeg ikke forsømme altid at påminde eder om delte,ihvorvel I vide det og ere befæstede i den Sandhed, som er tilStede hos os.13. Men jeg anser det for ret at vække eder ved Påmindelse, så længejeg er i dette Telt,14. da jeg ved, at Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, således somjo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende.15. Og jeg vil også gøre mig Flid for, at I til enhver Tid efter minBortgang kunne drage eder dette i Minde.16. Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vikundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, menvi have været Øjenvidner til hans Majestæt,17. nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet en sådanRøst lød til ham fra den majestætiske Herlighed: "Denne er minSøn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."18. Og vi hørte denne Røst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham pådet hellige Bjerg.19. Og des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket Igøre vel i at agte på som på et Lys, der skinner på et mørktSted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder ieders Hjerter,20. idet I fornemmelig mærke eder dette, at ingen Profeti i Skriftenberor på egen Tydning.21. Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremført ved et MenneskesVillie; men drevne af den Helligånd talte hellige Guds Mænd.
2.Peter 2
1. Men der opstod også falske Profeter iblandt Folket, ligesom derogså iblandt eder vil komme falske Lærere, som ville listefordærvelige Vranglærdomme ind, idet de endog fornægte denHerre, som købte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv,2. og mange ville efterfølge deres Uterligheder, så Sandhedens Vejfor deres Skyld vil blive bespottet,3. og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding afeder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage været iVirksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.
4. Thi når Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtededem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtestil Dom,5. og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede RetfærdighedensPrædiker Noa selv ottende, da han førte Oversvømmelse over enVerden af ugudelige6. og lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og domfældte dem tilØdelæggelse, så han har sat dem til Forbillede for dem, som iFremtiden ville leve ugudeligt,7. og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløsesuterlige Vandel,8. (thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag forDag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gerninger, som han såog hørte):9. - da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men atstraffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag,10. og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, ogforagte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved atbespotte Herligheder,11. hvor dog Engle, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremførebespottende Dom imod dem for Herren.12. Men disse ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til atfanges og ødelægges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikkekende, også ødelægges med hines Ødelæggelse,13. idet de få Uretfærdigheds Løn. De sætte deres Lyst i Vellevnedom Dagen, disse Skampletter og Skændselsmennesker! De svælge ideres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder;14. deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke få nok af Synd; delokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge,Forbandelsens Børn;15. de have forladt den lige Vej og ere farne vild, følgendeBileams, Beors Søns, Vej, han, som elskede Uretfærdigheds Løn,16. men fik Revselse for sin Overtrædelse: et umælende Trældyr taltemed menneskelig Røst og hindrede Profetens Afsind.17. Disse ere vandløse Kilder og Tågeskyer, som drives af Storvind;for dem er Mørke og Mulm bevaret.18. Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre iVildfarelse, løkke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idetde tale Tomheds overmodige Ord19. og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thiman er Træl af det, som man er overvunden af.20. Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser vedErkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sigindvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre meddem end det første.21. Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendtRetfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sigbort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet.22. Det er gået dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender sig omtil sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen."
2.Peter 3
1. Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg skrivertil eder, hvori jeg ved Påmindelse vækker eders rene Sind2. til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de helligeProfeter, og eders Apostles Befaling fra Herren og Frelseren,3. idet I først og fremmest mærke eder dette, at i de sidste Dageskal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egneBegæringer4. og sige: "Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse?Fra den Dag, Fædrene sov hen, forblive jo alle Ting, som devare, lige fra Skabningens Begyndelse."5. Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid varder Himle og en Jord, som var fremstået af Vand og ved Vand iKraft af Guds Ord,6. hvorved den daværende Verden gik til Grunde i en Vandflod.7. Men de nuværende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord iForvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige MenneskersDoms og Undergangs Dag.8. Men dette ene bør ikke undgå eder, I elskede! at een Dag er forHerren som tusinde År, og tusinde År som een Dag.9. Herren forhaler ikke Forjættelsen (som nogle agte det for enForhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikkevil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme tilOmvendelse.10. Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; på den skulle Himleneforgå med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand ogopløses, og Jorden og alt, hvad der er på den, skal opbrændes.
11. Efterdi da alt dette opløses, hvor bør I da ikke færdes i helligVandel og Gudsfrygt,12. idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvisSkyld Himle skulle antændes og opløses, og Elementer komme iBrand og smelte.13. Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord,i hvilke Retfærdighed bor.14. Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, så gører eder Flidfor at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred,15. og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom også vorelskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet tileder,16. som han også gør i alle sine Breve, når han i dem taler om disseTing; i dem findes der Ting, vanskelige at forstå, som deukyndige og ubefæstede fordreje, ligesom også de øvrigeSkrifter, til deres egen Undergang.17. Da I altså, I elskede! vide det forud, såvogter eder, for at Iikke skulle rives med af de ryggesløses Vildfarelse og affaldefra eders egen Fasthed;18. men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Nåde ogKundskab! Ham tilhører Herligheden både nu og indtil EvighedensDag!
1.Johannes
1.Johannes 1
1. Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi haveset med vore Øjne, det, vi skuede og vore Hænder følte på,nemlig om Livets Ord; -2. og Livet blev åbenbaret, og vi have set og vidne og forkyndeeder det evige Liv, som jo var hos Faderen og blev åbenbaret foros; -3. hvad vi have set og hørt, forkynde vi også eder, for at også Imå have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og medhans Søn Jesus Kristus.4. Og dette skrive vi til eder, for at eders Glæde må værefuldkommen.
5. Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkyndeeder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mørke i ham.6. Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket,da lyve vi og gøre ikke Sandheden.7. Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have viSamfund med hverandre,og Jesu, hans Søns, Blod renser os fra alSynd.8. Dersom vi sige, at vi ikke have Synd, bedrage vi os selv, ogSandheden er ikke i os.9. Dersom vi bekende vore Synder, er han trofast og retfærdig, såat han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.10. Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gøre vi ham til enLøgner, og hans Ord er ikke i os.
1.Johannes 2
1. Mine Børn! dette skriver jeg til eder, for at I ikke skullesynde. Og dersom nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen,Jesus Kristus, den retfærdige,2. og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore,men også for hele Verdens.
3. Og derpå kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans Bud.4. Den, som siger: "Jeg kender ham," og ikke holder hans Bud. haner en Løgner, og i ham er Sandheden ikke;5. men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Kærlighedfuldkommet. Derpå kende vi, at vi ere i ham.6. Den, som siger, at han bliver i ham, han er også skyldig selv atvandre således, som han vandrede.7. I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammeltBud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord,som I have hørt.8. Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i hamog i eder, thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinnerallerede.9. Den,som siger,at han er i Lyset,og hader sin Broder, han er iMørket endnu.10. Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingenForargelse i ham.11. Men den, som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket,og han ved ikke, hvor han går hen, fordi Mørket har blindet hansØjne.
12. Jeg skriver til eder, mine Børn! fordi eders Synder ere ederforladte for hans Navns Skyld.13. Jeg skriver til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fraBegyndelsen. Jeg skriver til eder, I unge! fordi I haveovervundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine Børn! fordiI kende Faderen.14. Jeg har skrevet til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fraBegyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I erestærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet denonde.15. Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden!Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.16. Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst ogLivets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.17. Og Verden forgår og dens Lyst; men den, som gør Guds Villie,bliver til evig Tid.
18. Mine Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, atAntikrist kommer, således ere nu mange Antikrister fremtrådte;deraf kende vi, at det er den sidste Time.19. De ere udgåede fra os, men de vare ikke af os; thi dersom dehavde været af os, da vare de blevne hos os. Dog, det var, forat det skulde blive åbenbart, at de ikke alle ere af os.20. Og I have Salvelse fra den hellige og vide alt.21. Jeg har ikke skrevet til eder, fordi I ikke vide Sandheden; menfordi I vide den og vide, at ingen Løgn er af Sandheden.22. Hvem er Løgneren uden den, som nægter, at Jesus er Kristus?Denne er Antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen.23. Hver den, som fornægter Sønnen, har ej heller Faderen; den, sombekender Sønnen, har også Faderen.24. Hvad I have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det,som I have hørt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle også Iblive i Sønnen og i Faderen.25. Og dette er den Forjættelse, som han selv tilsagde os, det evigeLiv.26. Dette har jeg skrevet til eder om dem, som forføre eder.27. Og den Salvelse, som I fik af ham, bliver i eder, og I have ikkenødig, at nogen skal lære eder; men således som hans Salvelselærer eder alt, er det også sandt og er ikke Løgn, og som denhar lært eder, skulle I blive i ham.