28. Og nu mine Børn! bliver i ham, for at vi, når han åbenbares,kunne have Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for hamved hans Tilkommelse.29. Dersom I vide, at han er retfærdig, da erkender, at hver den,som gør Retfærdighed, er født af ham.
1.Johannes 3
1. Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skullekaldes Guds Børn og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke,fordi den ikke har kendt ham.2. I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke åbenbaret,hvad vi skulle vorde. Vi vide, at når det åbenbares, da skullevi vorde ham lige; thi i skulle se ham, som han er.3. Og hver den, som har dette Håb til ham, renser sig selv, ligesomhan er ren.4. Hver den, som gør Synden, begår også Overtrædelse af Loven, ogSynden er Lovens Overtrædelse.5. Og I vide, at han blev åbenbaret for at han skulde borttageSynderne; og der er ikke Synd i ham6. Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, somsynder,har ikke set ham og kender ham ej heller.
7. Mine Børn, ingen forføre eder! Den, som gør Retfærdigheden, erretfærdig, ligesom han er retfærdig.8. Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fraBegyndelsen. Dertil blev Guds Søn åbenbaret, for at han skuldenedbryde Djævelens Gerninger.9. Hver den, som er født af Gud, gør ikke Synd, fordi hans Sædbliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.10. Derved blive Guds Børn og Djævelens Børn åbenbare. Hver den, somikke gør Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligeså den, som ikkeelsker sin Broder.11. Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at viskulle elske hverandre;12. ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Oghvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, menhans Broders retfærdige.13. Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder.14. Vi vide, at vi ere gåede over fra Døden til Livet, thi vi elskeBrødrene. Den, som ikke elsker, bliver i Døden.15. Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, atingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig.16. Derpå kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os;også vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.17. Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød oglukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed iham?
18. Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen,men i Gerning og Sandhed!19. Og derpå kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vifor hans Åsyn stille vore Hjerter tilfreds,20. hvad end vort Hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er størreend vort Hjerte og kender alle Ting.21. I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have viFrimodighed for Gud,22. og hvad vi end bede om, det få vi af ham, fordi vi holde hansBud og gøre det, som er velbehageligt for ham.23. Og dette er hans Bud; at vi skulle tro hans Søns Jesu KristiNavn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.24. Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; ogderpå kende vi, at han bliver i os; af den Ånd, som han gav os.
1.Johannes 4
1. I elskede! tror ikke enhver Ånd, men prøver Ånderne, om de ereaf Gud; thi mange falske Profeter ere udgåede i Verden.2. Derpå kende I Guds Ånd: enhver Ånd, der bekender Jesus somKristus, kommen i Kød, er af Gud.3. Og enhver Ånd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og detteer Antikrists Ånd, om hvilken I have hørt, at den kommer, og dener allerede nu i Verden.4. Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, somer i eder, er større end den, som er i Verden.5. De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.6. Vi ere af Gud. Den, som kender Gud, hører os; den, som ikke eraf
7. I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud,og hver den, som elsker, er født at Gud og kender Gud.8. Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.9. Deri blev Guds Kærlighed åbenbaret iblandt os, at Gud har sendtsin Søn, den enbårne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham.10. Deri består Kærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at hanhar elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for voreSynder.11. I elskede! har Gud således elsket os, da ere også vi skyldige atelske hverandre.12. Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliverGud i os, og hans Kærlighed er fuldkommet i os.13. Derpå kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givetos af sin Ånd.14. Og vi have skuet og vidne, at Faderen bar udsendt Sønnen tilFrelser for Verden.15. Den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, oghan i Gud.16. Og vi have erkendt og troet den Kærlighed, som Gud har tilos. Gud er Kærlighed, og den, som bliver i Kærligheden, bliver iGud, og Gud i ham.17. Deri er Kærligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodighed påDommens Dag, fordi, ligesom han er, således ere også vi i denneVerden.18. Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driverFrygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, erikke fuldkommet i Kærligheden.19. Vi elske, fordi han elskede os først.20. Dersom nogen siger: "Jeg elsker Gud," og hader sin Broder, haner en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han harset, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?21. Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogsåelske sin Broder.
1.Johannes 5
1. Hver den, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud; og hverden, som elsker Faderen, elsker også den, som er født af ham.2. Derpå kende vi, at vi elske Guds Børn, når vi elske Gud og gørehans Bud.3. Thi dette er Kærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hansBud ere ikke svære;4. thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og dette erden Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro.5. Hvem er den, som overvinder Verden, uden den, som tror, at Jesuser Guds Søn?
6. Han er den, som kom med Vand og Blod, Jesus Kristus; ikke medVandet alene, men med Vandet og med Blodet; og det er Ånden, somviduer, thi Ånden er Sandheden.7. Thi tre ere de, som vidne:8. Ånden og Vandet og Blodet; og disse tre forene sig til eet.9. Dersom vi tage imod Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Søn.10. Den, som tror på Guds Søn, har Vidnesbyrdet i sig selv; den, somikke tror Gud, har gjort ham til en Løgner, fordi han ikke hartroet på det Vidnesbyrd, som Gud har vidnet om sin Søn.11. Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt Liv; ogdette Liv er i hans Søn.12. Den, som har Sønnen, har Livet; den, som ikke har Guds Søn, harikke Livet.
13. Dette har jeg skrevet til eder, for at I skulle vide, at I haveevigt Liv, I, som tro på Guds Søns Navn.14. Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersomvi bede om noget efter hans Villie, hører han os.15. Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da videvi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedt ham.16. Dersom nogen ser sin Broder begå Synd, som ikke er til Døden,han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke syndetil Døden. Der er Synd til Døden; for den siger jeg ikke, athan skal bede.17. Al uretfærdighed er synd, men der er synd, som ikke er tildøden.
18. Vi vide, at hver den, som er født af Gud, synder ikke; men den,som er født af Gud, bevarer sig selv, og den onde rører hamikke.19. Vi vide, at vi ere af Gud, og hele Verden ligger i det onde.20. Men vi vide, at Guds Søn er kommen, og han har givet os Forstandtil at kende den sande; og vi ere i den sande, i hans Søn JesusKristus. Denne er den sande Gud og evigt Liv.21. Mine Børn, vogter eder for Afguderne!
2.Johannes
1. Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elskeri Sandhed, og ikke jeg alene, men også alle, som have erkendtSandheden,2. for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os tilevig Tid.3. Nåde, Barmhjertighed og Fred være med os fra Gud Fader og fraJesus Kristus, Faderens Søn, i Sandhed og Kærlighed!
4. Jeg har glædet mig meget over, at jeg har fundet Børn af dig,som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen.5. Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt6. Og dette er Kærligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette erBudet, således som I have hørt fra Begyndelsen, at I skullevandre deri.
7. Thi mange Forførere ere udgåede i Verden, som ikke bekende Jesussom Kristus kommen i Kød. En sådan er Forføreren og Antikrist.8. Giver Agt på eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi havearbejdet, men at I må få fuld Løn.9. Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lære, har ikkeGud. Den, som bliver i Læren, han har både Faderen og Sønnen.10. Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, hamskulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.11. Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans ondeGerninger.
12. Endskønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villetdet med Papir og Blæk; men jeg håber at komme til eder og talemundtligt med eder, for at vor Glæde må være fuldkommen.13. Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilse dig.
3.Johannes
1. Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.2. Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting må gå dig vel, og dumå være karsk, ligesom det går din Sjæl vel.
3. Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede omSandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.4. Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børnvandre i Sandheden.5. Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker forBrødrene, og det for femmede,6. hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vilgøre vel i at fremme deres Rejse således, som det er Gudværdigt.7. Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget atHedningerne.8. Derfor ere vi skyldige at tage os af sådanne, for at vi kunneblive Medarbejdere for Sandheden.
9. Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gernevil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.10. Derfor vil jeg, når jeg kommer erindre om de Gerninger, han gør,idet han bagvasker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed,tager han både selv ikke Brødrene for gode, og dem, som villedet, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.11. Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gørgodt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.
12. Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv;også vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
13. Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive tildig med Blæk og Pen.14. Men jeg håber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt talesammen.15. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!
Judas
1. Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede,som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:2. Barmhjertighed og Fred og Kærlighed vorde eder mangfoldig tilDel!
3. I elskede! da det lå mig alvorligt på Sinde at skrive til ederom vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive tileder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang erbleven overgiven de hellige.4. Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for længesiden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom:Ugudelige, som misbruge vor, Guds Nåde til Uterlighed ogfornægte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.
5. Men skønt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg mindeeder om, at da Herren havde frelst Folket ud af Ægyptens Land,ødelagde han næste Gang dem, som ikke troede,6. og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deresegen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lænker under Mørketil den store Dags Dom;7. ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der på sammeMåde som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmedKød), ere satte til et Eksempel, idet de bære en evig IldsStraf.8. Alligevel gå også disse ligedan i Drømme og besmitte Kød,foragte Herskab og bespotte Herligheder.9. Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djævelen ogtalte om Mose Legeme, ikke fremføre en Bespottelsesdom, mensagde: "Herren straffe dig!"10. Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som deufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge desig selv.11. Ve dem! thi de ere gåede på Kains Vej og have styrtet sig iBileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gåede til Grunde iHoras Genstridighed.12. Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmåltider, fordi de udenUndseelse frådse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer,som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gangedøde, oprykkede med Rode;13. vilde Bølger på Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farendeStjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid.
14. Men om disse har også Enok, den syvende fra Adam, profeteret, dahan sagde: "Se, Herren kom med sine hellige Titusinder15. for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for allederes Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for allede formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudeligeSyndere!"16. Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens devandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodigeOrd, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.
17. I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte afvor Herres Jesu Kristi Apostle;18. thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, somvandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.19. Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke haveÅnd.20. I derimod, I elskede! opbygger eder selv på eders helligste Tro;beder i den Helligånd;21. bevarer således eder selv i Guds Kærlighed, forventende vorHerres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv.22. Og revser nogle, når de tvivle,23. frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder overandre med Frygt, så I hade endog den af Kødet besmittedeKjortel.
24. Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstilleeder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,25. den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus,tilkommer Ære og Majestæt, Vælde og Magt, forud for al Tid og nuog i alle Evigheder! Amen.
Aabenbaringen
Aabenbaringen 1
1. Jesu Kristi Åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sineTjenere, hvad der skal ske snart, og han sendte Bud ved sinEngel og fremstillede det i Billeder for sin Tjener Johannes,2. som har vidnet om Guds Ord og Jesu Kristi Vidnesbyrd: Alt, hvadhan har set.3. Salig er den, som oplæser, og de, som høre Profetiens Ord ogbevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nær.
4. Johannes til de syv Menigheder i Asien: Nåde være med eder ogFred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syvÅnder, som ere foran hans Trone,5. og fra Jesus Kristus, det troværdige Vidne, den førstefødte afde døde og Jordens Kongers Fyrste. Ham, som elsker os og harudløst os af vore Synder med sit Blod6. og har gjort os til et Kongerige, til Præster for sin Gud ogFader: Ham være Æren og Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.
7. Se, han kommer med Skyerne, og hvert Øje skal se ham, også de,som have gennemstunget ham, og alle Jordens Stammer skulle jamreved hans Komme. Ja, Amen!8. Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var,og som kommer, den Almægtige.
9. Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Trængselen og Rigetog Udholdenheden i Jesus, var på den Ø, som kaldes Patmos, forGuds Ords og for Jesu Vidnesbyrds Skyld.10. Jeg henryktes i Ånden på Herrens Dag, og jeg hørte bag mig enhøj Røst som af en Basun, der sagde:11. Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syvMenigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og tilThyatira og til Sardes og til Filidelfia og til Laodikea.12. Og jeg vendte mig for at se Røsten, som talte med mig; og da jegvendte mig, så jeg syv Guldlysestager13. og midt imellem de syv Lysestager en, lig en Menneskesøn, iførten fodsid Kjortel og omgjordet om Brystet med et Guldbælte.14. Men hans Hoved og Hår var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hansØjne som Ildslue;15. og hans Fødder lignede skinnende Malm, når det gløder i Ovnen;og hans Røst var som mange Vandes Lyd;16. og i sin højre Hånd havde han syv Stjerner; og af hans Mundudgik der et tveægget, skarpt Sværd, og hans Udseende var somSolen, når den skinner i sin Kraft.17. Og da jeg så ham, faldt jeg ned for hans Fødder som død; og hanlagde sin højre Hånd på mig og sagde:18. Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den levende; ogjeg var død, og se, jeg er levende i Evighedernes Evigheder, ogjeg har Dødens og Dødsrigets Nøgler.19. Skriv derfor, hvad du så, både det, som er, og det, som skal skeherefter.20. Dette er de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du har set i minhøjre Hånd, og de syv Guldlysestager: de syv Stjerner ere de syvMenigheders Engle, og de syv Lysestager ere syv Menigheder.
Aabenbaringen 2
1. Skriv til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, somholder de syv Stjerner i sin højre Hånd, ham, som vandrer midtimellem de syv Guldlysestager:2. Jeg kender dine Gerninger og dit Arbejde og din Udholdenhed, ogat du ikke kan fordrage de onde; og du prøvede dem, som kaldesig selv Apostle og ikke ere det, og du har fundet, at de ereLøgnere;3. og du har Udholdenhed, og du har døjet ondt for mit Navns Skyldog er ikke bleven træt.4. Men jeg har det imod dig, at du har forladt din førsteKærlighed.5. Kom derfor i Hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og gør deforrige Gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jegvil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvenderdig.6. Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som ogsåjeg hader.7. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den,som sejrer, ham vil jeg give at æde af Livets Træ, som er i GudsParadis.
8. Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den førsteog den sidste, han, som var død og blev levende:9. Jeg kender din Trængsel og din Fattigdom (dog, du er rig), ogBespottelsen fra dem, som kalde sig selv Jøder og ikke ere det,men ere Satans Synagoge.10. Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Djævelen vilkaste nogle af eder i Fængsel, for at I skulle fristes, og Iskulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, så vil jeggive dig Livets Krone11. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den,som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Død.
12. Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger han, somhar det tveæggede, skarpe Sværd:13. Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans Trone er; og du holderfast ved mit Navn og fornægtede ikke min Tro, i Antipas's, mittro Vidnes Dage, han, som blev ihjelslået hos eder, der, hvorSatan bor.14. Men jeg har noget lidet imod dig, at du har nogle hos dig, somholde fast ved Bileams Lære, der lærte Balak at sætte Snare forIsraels Børn, for at de skulde spise Afgudsofferkød og bedriveUtugt.15. Således har også du dem, som holde fast ved Nikolaiternes Lærepå lignende Vis.16. Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vilstride imod dem med min Munds Sværd.17. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den,som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vilgive ham en hvid Sten og på Stenen et nyt Navn skrevet, somingen kender, uden den, der får det.
18. Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn,der har Øjne som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Malm:19. Jeg kender dine Gerninger og din Kærlighed og Tro og Tjeneste ogUdholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de første.20. Men jeg har imod dig, at du finder dig i Kvinden Jesabel, somkalder sig selv en Profetinde og lærer og forfører mine Tjeneretil at bedrive Utugt og spise Afgudsofferkød.21. Og jeg har givet hende Tid til at omvende sig, men hun vil ikkeomvende sig fra sin Utugt.22. Se, jeg kaster hende på Sygelejet og hendes Bolere i storTrængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gerninger.23. Og hendes Børn vil jeg slå med Død, og alle Menighederne skullekende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vilgive eder, hver efter eders Gerninger.24. Men til eder, de øvrige, som ere i Thyatira, så mange som ikkehave denne Lære, fordi de ikke kende Satans Dybder, som de kaldedet, til eder siger jeg: Jeg lægger ingen anden Byrde på eder.25. Kun skulle I holde fast ved det, I have, indtil jeg kommer.26. Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare på mineGerninger, ham vil jeg give Mag over Hedningerne;27. og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkarsønderknuses, ligesom også jeg har modtaget det af min Fader;28. og jeg vil give ham Morgenstjernen.29. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!
Aabenbaringen 3
1. Og skriv til Menighedens Engel i Sardes: Dette siger han, somhar de syv Guds Ånder og de syv Stjerner: Jeg kender dineGerninger, at du har Ord for at leve og er dog død.2. Bliv vågen og styrk det øvrige, som ellers vilde dø; thi jeg harikke fundet dine Gerninger fuldkommede for min Gud.3. Kom derfor i Hu, hvorledes du modtog og hørte, og bevar det ogomvend dig! Dersom du altså ikke våger, skal jeg komme som enTyv, og du skal ikke vide, i hvilken Time jeg kommer over dig.4. Dog har du i Sardes nogle få Personer, som ikke have besmittetderes Blæder; de skulle vandre med mig i hvide Klæder, thi deere værdige dertil.5. Den, som sejrer, han skal således iføres hvide Klæder, og jegvil ikke udslette hans Navn af Livets Bog, og jeg vil bekendehans Navn for min Fader og for hans Engle.6. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!
7. Og skriv til Menighedens Engel i Filadelfia: Dette siger denhellige, den sanddru, han, som har Davids Nøgle, han, som lukkerop, så ingen lukker i, og lukker i, så ingen lukker op:8. Jeg kender dine Gerninger. Se, jeg bar givet dig, at der forandig er en åbnet Dør, som ingen kan lukke; thi du har kun lidenKraft, og dog har du bevaret mit Ord og ikke fornægtet mit Navn.9. Se, jeg lader komme nøgle af Satans Synagoge, som kalde sig selvJøder og ikke ere det, men lyve. Se, jeg vil gøre, at de skullekomme og tilbede for dine Fødder og kende, at jeg har fattetKærlighed til dig10. Efterdi du har bevaret mit Ord om Udholdenheden, vil også jegbevare dig ud af Fristelsens Stund, som skal komme over heleJorderige for at friste dem, som bo på Jorden.11. Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skaltage din Krone.12. Den, som sejrer, ham vil jeg gøre til en Søjle i min GudsTempel, og han skal ikke mere gå ud derfra; og jeg vil skrive påham min Guds Navn og min Guds Stads Navn, det nye Jerusalem, derkommer ned fra Himmelen fra min Gud, og mit nye Navn.13. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!
14. Og skriv til Menighedens Engel i Laodikea: Dette siger han, somer Amen, det troværdige og sanddru Vidne, Guds SkabningsBegyndelse:15. Jeg kender dine Gerninger, at du hverken er kold eller varm; giddu var kold eller varm!16. Derfor, efterdi du er lunken og 'hverken varm eller kold, viljeg udspy dig af min Mund;17. fordi du siger: Jeg er rig og har vundet Rigdom og fattes intet;og du ved ikke, at du er den elendige og jammerlige og fattigeog blinde og nøgne.18. Jeg råder dig, at du af mig køber Guld, lutret i Ilden, for atdu kan blive rig, og hvide Klæder, for at du kan klæde digdermed, og din Nøgenheds Skam ikke skal blottes, og Øjensalvetil at salve dine Øjne med, for at du kan se.19. Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfornidkær og omvend dig!20. Se, jeg står før Døren og banker; dersom nøgen hører min Røst ogåbner Døren, vil jeg gå ind til ham og holde Nadver med ham, oghan med mig.21. Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sæde hos mig på minTrone, ligesom jeg har sejret og har taget Sæde hos min Fader påhans Trone.22. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!
Aabenbaringen 4
1. Derefter så jeg, og se, der var en Dør åbnet i Himmelen, og denførste Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der taltemed mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skalske herefter.2. Straks henryktes jeg i Ånden; og se, en Trone stod i Himmelen,og en sad på Tronen,3. og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, ogder var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.4. Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og på Tronernesad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og medGuldkranse på deres Hoveder.5. Og fra Tronen udgår der Lyn og Røster og Tordener, og syvIldfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Ånder.6. Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midtfor Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde afØjne fortil og bagtil.
7. Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner enOkse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og detfjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.8. Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om ogindadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat:Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, somvar, og som er, og som kommer!9. Og når Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder påTronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder,10. da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder påTronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, oglægge deres Kranse ned for Tronen og sige:11. Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få Prisen og Æren ogMagten; thi du har skabt alle Ting, og på Grund af din Villievare de, og bleve de skabte.
Aabenbaringen 5
1. Og jeg så i hans højre Hånd, som sad på Tronen, en Bog,beskreven indeni og udenpå, forseglet med syv Segl.2. Og jeg så en vældig Engel, som udråbte med høj Røst: Hvem erværdig til at åbne Bogen og bryde dens Segl?3. Og ingen i Himmelen, ej heller på Jorden, ej heller underJorden, formåede at åbne Bogen eller at se i den.4. Og jeg græd såre, fordi ingen fandtes værdig til at åbne Bogeneller at se i den.5. Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret harLøven af Judas Stamme, Davids Rodskud, så han kan åbne Bogen ogdens syv Segl.6. Og jeg så, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældstestod et Lam, ligesom slagtet: det havde syv Horn og syv Øjne,hvilke ere de syv Guds Ånder, som ere udsendte til hele Jorden.7. Og det kom og tog Bogen af hans højre Hånd, som sad på Tronen.
8. Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyveÆldste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskålefyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.9. Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogenog åbne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købtetil Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemål og Folk ogFolkeslag,10. og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster,og de skulle være Konger på Jorden.11. Og jeg så, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og deÆldste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder GangeTitusinder, og Tusinder Gange Tusinder,12. og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, tilat få Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris ogVelsignelse!13. Og hver Skabning, som er i Himmelen og på Jorden og under Jordenog på Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham,som sidder på Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren ogPrisen og Magten i Evighedernes Evigheder!14. Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned ogtilbade.
Aabenbaringen 6
1. Og jeg så, da Lammet åbnede et af de syv Segl, og jeg hørte etaf de fire Væsener sige som en Tordens Røst: Kom!2. Og jeg så, og se en hvid Hest, og han, som sad på den, havde enBue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende ogtil Sejer.3. Og da det åbnede det andet Segl, hørte jeg det andet Væsen sige:Kom!4. Og der udgik en anden Hest, som var rød; og ham, som sad på den,blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skuldemyrde hverandre; og der blev givet ham et stort Sværd.5. Og da det åbnede det tredje Segl, hørte jeg det tredje Væsensige: Kom! Og jeg så, og se en sort Hest, og han, der sad påden, havde en Vægt i sin Hånd.6. Og jeg hørte ligesom en Røst midt iblandt de fire Væsener, somsagde: Et Mål Hvede for en Denar og tre Mål Byg for en Denar; ogOlien og Vinen skal du ikke gøre Skade.7. Og da det åbnede det fjerde Segl, hørte jeg en Røst af detfjerde Væsen sige: Kom!8. Og jeg så, og se en grøngul Hest, og han, som sad på den, hansNavn var Døden, og Dødsriget fulgte med ham; og der blev givetdem Magt over Fjerdedelen af Jorden til at ihjelslå med Sværd ogmed Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr.
9. Og da det åbnede det femte Segl, så jeg under Alteret deresSjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for detVidnesbyrds Skyld, som de havde.10. Og de råbte med høj Røst og sagde: Hvor længe, Herre, du helligeog sanddru! undlader du at dømme og hævne vort Blod på dem, sombo på Jorden?11. Og der blev givet dem hver især en lang, hvid Klædning, og derblev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtilogså Tallet på deres Medtjenere og deres Brødre blev fuldt,hvilke skulde ihjelslås ligesom de.
12. Og jeg så, da det åbnede det sjette Segl, da skete der et stortJordskælv, og Solen blev sort som en Hårsæk, og Månen blev heltsom Blod.13. Og Himmelens Stjerner faldt ned på Jorden, ligesom et Figentrænedkaster sine umodne Figen, når det rystes af et stærkt Vejr.14. Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvertBjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.15. Og Kongerne på Jorden og Stormændene og Krigsøverstene og derige og de vældige og hver Træl og fri skjulte sig i Hulerne ogi Bjergenes Kløfter,16. og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuleros for Hans Åsyn, som sidder på Tronen, og for Lammets Vrede!17. Thi deres Vredes støre Dag er kommen; og hvem kan bestå?
Aabenbaringen 7
1. Og derefter så jeg fire Engle stå på Jordens fire Hjørner; deholdt ordens fire Vinde; for at ingen Vind skulde blæse overJorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Træ.2. Og jeg så en anden Engel stige op fra Solens Opgang med denlevende Guds Segl; og han råbte med høj Røst til de fire Engle,hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde:3. Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Træerne, førendvi have beseglet vor Guds Tjenere på deres Pander.4. Og jeg hørte Tallet på de beseglede, hundrede og fire ogfyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Børns Stammer:5. af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolvTusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde,6. af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv Tusinde,af Manasses Stamme tolv Tusinde,7. af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tusinde, afIssakars Stamme tolv Tusinde8. af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv Tusindeog af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede.
9. Derefter så jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, afalle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod forTronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og medPalmegrene i deres Hænder;10. og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, somsidder på Tronen, og Lammet!11. Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om defire Væsener og faldt ned for Tronen på deres Ansigt og tilbadeGud og sagde:12. Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Ærenog Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder!Amen.13. Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ereiførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere dekomne?14. Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde tilmig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de havetvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.15. Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hansTempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt overdem.16. De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej hellerskal Solen eller nogen Hede falde på dem.17. Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede demtil Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Tåre af deresØjne.
Aabenbaringen 8
1. Og da det åbnede det syvende Segl, blev der Tavshed i Himmelen omtrent en halv Time.
2. Og jeg så de syv Engle, som stå for Guds Åsyn; og der blev givetdem syv Basuner.3. Og en anden Engel kom og stillede sig ved Alteret med etGuldrøgelsekar, og der blev givet ham megen Røgelse, for at hanskulde føje den til alle de helliges Bønner på Guldalteret foranTronen.4. Og Røgen af Røgelsen steg op, med de helliges Bønner, fraEngelens Hånd før Guds Åsyn.5. Og Engelen tog Røgelsekarret og fyldte det med Ild fra Alteretog kastede den på Jorden; og der kom Torden og Røster og Lyn ogJordskælv.
6. Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede tilat basune.7. Og den første basunede, og der kom Hagl og Ild, blandet medBlød, og blev kastet på Jorden; og Tredjedelen af Jorden blevopbrændt, og alt grønt Græs opbrændtes.8. Og den anden 'Engel basunede, og det var, som et stort brændendeBjerg blev kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev tilBlod.9. Og Tredjedelen af de Skabninger i Havet, som havde Liv, døde; ogTredjedelen af Skibene blev ødelagt.10. Og den tredje Engel basunede, og fra Himmelen faldt der en storStjerne, brændende som en Fakkel, og den faldt på Tredjedelen alFloderne og på Vandkilderne.11. Og Stjernens Navn kaldes Malurt; og Tredjedelen af Vandene blevtil Malurt, og mange af Menneskene døde af Vandene, fordi devare blevne beske.12. Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen ogTredjedelen af Månen og Tredjedelen af Stjernerne blev ramt, såat Tredjedelen af dem blev formørket, og Dagen mistedeTredjedelen af sit Lys og Natten ligeså.13. Og jeg så, og jeg hørte en Ørn flyve midt oppe under Himmelen ogsige med høj Røst: Ve, ve, ve dem, som bo på Jorden, for deøvrige Basunrøster fra de tre Engle, som skulle basune.
Aabenbaringen 9
1. Og den femte Engel basusnede, og jeg så en Stjerne, som varfalden ned fra Himmelen på Jorden, og Nøglen til AfgrundensBrønd blev given den.2. Og den åbnede Afgrundens Brønd, og en Røg steg op af Brønden,lig Røgen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev formørket afRøgen fra Brønden.3. Og fra Røgen udgik der Græshopper over Jorden, og der blev givetdem Magt, som Jordens Skorpioner have Magt.4. Og der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade Græsset påJorden, ej heller noget grønt eller noget Træ, men kun deMennesker, som ikke have Guds Segl på deres Pander. 5Og detblev dem givet ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem Måneder;og Pinen, de voldte, var som Pinen af en Skorpion, når denstikker et Menneske.6. Og i de Dage skulle Menneskene søge Døden og ikke finde den, ogattrå at dø, og Døden flyr fra dem.7. Og Græshoppeskikkelserne lignede Heste, rustede til Krig, og påderes Hoveder var der som Kroner, der lignede Guld, og deresAnsigter vare som Menneskers Ansigter,8. og de havde Hår som Kvinders Hår, og deres Tænder vare somLøvers,9. og de havde Pansere som Jernpansere; og Lyden af deres Vingervar som Lyd af Stridsvogne, når mange Heste fare ud til Kamp.10. Og de have Haler, som ligne Skorpioners, og Brodde, og i deresHaler ligger deres Magt til at skade Menneskene i fem Måneder.11. De have Afgrundens Engel til Konge over sig; hans Navn er påHebraisk Abaddon, og på Græsk har han Navnet Apollyon.12. Det første Ve er til Ende; se, der kommer endnu to Veerderefter.
13. Og den sjette Engel basunede, og jeg hørte en Røst fra de fireHorn på Guldalteret, som står for Guds Åsyn,14. sige til den sjette Engel, der havde Basunen: Løs de fire Engle,som ere bundne ved den store Flod Eufrat.15. Og de fire Engle bleve løste, som til den Time og Dag og Månedog År vare rede til at ihjelslå Tredjedelen af Menneskene.16. Og Tallet på Rytterhærene var to Gange Titusinde GangeTitusinde; jeg hørte deres Tal.17. Og således så jeg Hestene i Synet og dem, som sade derpå, hvilkehavde ildrøde og sorteblå og svovlgule Pansere; og HestenesHoveder vare som Løvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild ogRøg og Svovl.18. Af disse tre Plager, af Ilden og Røgen og Svovlet, som udgik afderes Munde, blev Tredjedelen af Menneskene ihjelslået.'19. Thi Hestenes Magt er i deres Mund og i deres Haler; thi deresHaler ligne Slanger, have Hoveder, og med dem gøre de Skade.20. Og de øvrige Mennesker, som ikke bleve dræbte i disse Plager,omvendte sig ikke fra deres Hænders Gerninger, så de lode væreat tilbede de onde Ånder og Afgudsbillederne af Guld og Sølv ogKobber og Sten og Træ, som hverken kunne se eller høre eller gå;21. og de omvendte sig ikke fra deres Myrden eller fra deresTrolddom eller fra deres Utugt eller fra deres Tyveri.
Aabenbaringen 10
1. Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt ien Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var somSolen og hans Fødder som Ildsøjler,2. og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sinhøjre Fod på Havet og den venstre på Jorden.3. Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havderåbt, lode de syv Tordener deres Røster høre.4. Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; ogjeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syvTordener talte, og nedskriv det ikke!
5. Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sinhøjre Hånd imod Himmelen6. og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som barskabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, ogHavet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid;7. men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skaltil at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, somhan har forkyndt sine Tjenere Profeterne.
8. Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter medmig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i denEngels Hånd, der står på Havet og på Jorden.9. Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde givemig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! ogden vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sødsom Honning.10. Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; ogden var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælgetden, følte jeg Smerte i min Bug.11. Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk ogFolkeslag og Tungemål og Konger.
Aabenbaringen 11
1. Og der blev givet mig et Rør ligesom en Målestok, med de Ord:Stå op og mål Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede deri.2. Men Forgården uden for Templet, lad den ude og mål den ikke, thiden er given til Folkeslagene; og de skulle nedtræde den helligeStad i to og fyrretyve Måneder.
3. Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle profetere eetTusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage, klædte i Sække.4. Disse ere de tvende Olietræer og de tvende Lysestager, som ståfor Jordens Herre.5. Og dersom nogen vil gøre dem Skade, udgår der Ild af deres Mundog fortærer deres Fjender; og dersom nogen vil gøre dem Skade,bør han således ihjelslås.6. Disse have Magt til at lukke Himmelen, så at der ingen Regn skalfalde i deres Profetis Dage; og de have Magt over Vandene til atforvandle dem til Blod og til at slå Jorden med al Slags Plage,så ofte de ville.7. Og når de få fuldendt deres Vidnesbyrd, skal Dyret, som stigerop af Afgrunden, føre Krig imod dem og overvinde dem og ihjelslådem.8. Og deres Lig skal ligge på Gaden i den store Stad, som i åndeligForstand kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor også deres Herreblev korsfæstet.9. Og Mennesker af alle Folk og Stammer og Tungemål og Folkeslagskulle se på deres Lig i tre og en halv Dag og ikke tilstede, atderes Lig lægges i Grav.10. Og de, som bo på Jorden, glæde sig over dem og fryde sig; og desende hverandre Gaver, fordi disse to Profeter vare til Plagefor dem, som bo på Jorden.11. Og efter de tre og en halv Dags Førløb kom der Livs Ånde fra Gudi dem; og de støde på deres Fødder, og stor Frygt faldt på dem,som så dem.12. Og de hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde til dem: Stigerherop! Og de stege op til Himmelen i Skyen, og deres Fjender såderpå.13. Og i samme Stund skete der et stort Jordskælv, og Tiendedelen afStaden faldt, og syv Tusinde Personer bleve dræbte iJordskælvet; og de andre bleve forfærdede og gave Himmelens GudÆre.14. Det andet Veer til Ende; se, det tredje Ve kommer snart.
15. Og den syvende Engel basunede, og der hørtes høje Røster iHimmelen, som sagde: Herredømmet over Verden er blevet vorHerres og hans Salvedes, og han skal være Konge i EvighedernesEvigheder.16. Og de fire og tyve Ældste, som sidde for Guds Åsyn på deresTroner, faldt ned på deres Ansigter og tilbade Gud og sagde:17. Vi takke dig, Herre Gud almægtige, du, som er, og som var, fordidu har taget din store Magt og tiltrådt dit Kongedømme,18. og Folkeslagene vrededes, og din Vrede kom og Tiden til, at dedøde skulle dømmes, og til at give Lønnen til dine Tjenere,Profeterne, og de hellige og dem, som frygte dit Navn, de små ogde store, og til at ødelægge dem, som lægge Jorden øde.19. Og Guds Tempel i Himmelen blev åbnet, og hans Pagts Ark kom tilSyne i hans Tempel, og der kom Lyn og Røster og Tordener ogJordskælv og stærk Hagl.
Aabenbaringen 12
1. Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, iklædt Solen ogmed Månen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner på sitHoved.2. Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer.3. Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor,ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og på sineHoveder syv Kroner.4. Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig ogkastede dem på Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skuldeføde, for at sluge hendes Barn, når hun havde født det.5. Og hun fødte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene meden Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hansTrone.6. Og Kvinden flyede ud i Ørkenen,hvor hun har et Sted beredt fraGud, for at man skal ernære hende der eet Tusinde, to Hundredeog tresindstyve Dage.
7. Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sigtil at kæmpe imod Dragen, og Dragen kæmpede og dens Engle.8. Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere iHimmelen.9. Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldesDjævelen og Satan, som forfører den hele Verden, blev nedstyrtetpå Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.10. Og jeg hørte en høj Røst i Himmelen sige: Nu er Frelsen ogKraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thinedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vorGud Dag og Nat.11. Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft afderes Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige tilDøden.12. Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden ogHavet! thi Djævelen er nedstegen til eder og har stor Vrede,fordi han ved, at han kun har liden Tid.
13. Og da Dragen så, at den var styrtet til Jorden, forfulgte denKvinden, som havde født Drengebarnet.14. Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hunskulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun næres enTid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.15. Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvindenfor at bortskylle hende med Floden.16. Og Jorden kom Kvinden til Hjælp; og Jorden åbnede sin Mund ogopslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.17. Og Dragen vrededes på Kvinden og gik bort for at føre Krig imodde øvrige af hendes Sæd, dem, som holde Guds Bud og have JesuVidnesbyrd.
Aabenbaringen 13
18. Og jeg stod på Sandet ved Havet.
(Kap.13.)
1. Og jeg så et Dyr stige op af Havet, som havde ti Horn og syvHoveder, og på sine Horn ti Kroner, og på sine HovederBespottelsens Navne.2. Og Dyret, som jeg så, var ligt en Panter, og dets Fødder som enBjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sinKraft og sin Trone og stor Magt.3. Og jeg så et af dets Hoveder ligesom såret til Døden, og detsdødelige Sår blev lægt, og al Jorden fulgte undrende efterDyret.4. Og de tilbade Dragen, fordi den havde givet Dyret Magten; og detilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem mægter at kæmpeimod det?5. Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord ogBespottelser, og der blev givet det Magt til at virke i to ogfyrretyve Måneder.6. Og det åbnede sin Mund til Bespottelser imod Gud, til atbespotte hans Navn og hans Telt, dem, som bo i Himmelen.7. Og der blev givet det at føre Krig imod de hellige og atovervinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme ogFolk og Tungemål og Folkeslag.8. Og alle, som bo på Jorden, skulle tilbede ham, enhver, hvis Navnikke fra Verdens Grundlæggelse er skrevet i Lammets, detslagtedes, Livets Bog.9. Dersom nogen har Øre, han høre!10. Dersom nogen fører andre i Fængsel, han kommer selv i Fængsel;dersom nogen dræber med Sværd, han skal dræbes med Sværd. Hergælder det de helliges Udholdenhed og Tro.
11. Og jeg så et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Hornligesom et Lam og talte som en Drage.12. Og det udøver hele det første Dyrs Magt for dets Åsyn og fårJorden og dem, som bo derpå, til at tilbede det første dyr, hvisdødelige Sår blev lægt.13. Og det gør store Tegn, så at det endog får Ild til. at falde nedfra Himmelen på Jorden for Menneskenes Åsyn.14. Og det forfører dem, som bo på Jorden, for de Tegns Skyld, somdet blev givet det at gøre for Dyrets Åsyn, og siger til dem,som bo på Jorden, at de skulle gøre et Billede af Dyret, ham,som har Sværdhugget og kom til Live.15. Og det fik Magt til at give Dyrets Billede Ånd, så at DyretsBillede endog kunde tale og gøre, at alle de, der ikke vildetilbede Dyrets Billede, skulde ihjelslås.16. Og det får alle, både små og støre, både rige og fattige, bådefrie og Trælle, til at sætte sig et Mærke på deres højre Håndeller på deres Pande,17. for at ingen skal kunne købe eller sælge uden den, som harMærket, Dyrets Navn eller dets Navns Tal.18. Her gælder det Visdom! Den, som har Forstand, udregne DyretsTal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er 666.
Aabenbaringen 14
1. Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions Bjerg, og med dethundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn ogdets Faders Navn skrevet på deres Pander.2. Og jeg hørte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande ogsom en Lyd af stærk Torden, og den Lyd, jeg hørte, var som atHarpespillere, der spillede på deres Harper.3. Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsenerog de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede ogfire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden.4. Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi deere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor detgår. Disse ere løskøbte fra Menneskene, en Førstegrøde før Gudog Lammet,5. og i deres Mund er der ikke fundet Løgn; thi de ere ulastelige.
6. Og jeg så en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, somhavde et evigt Evangelium at forkynde for dem, der bo på Jorden,og for alle Folkeslag og Stammer og Tungemål og Folk,7. og han sagde med høj Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thihans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjortHimmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.8. Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden erBabylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke afsin Utugts Harmes Vin.9. Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med høj Røst: Dersomnogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mærke på sin Pandeeller på sin Hånd,10. så skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er iskænket ublandeti hans Vredes Bæger; og han skal pines med Ild og Svovl for dehellige Engles og for Lammets Åsyn.11. Og deres Pines Røg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de haveikke Hvile Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, ogenhver, som tager dets Navns Mærke.
12. Her gælder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Budog Troen på Jesus.13. Og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige erede døde, som dø i Herren herefter. Ja, siger Ånden, de skullehvile fra deres Møje, thi deres Gerninger følge med dem.
14. Og jeg, så, og se en hvid Sky, og på Skyen sad der en lig enMenneskesøn med en Guldkrone på sit Hoved og en skarp Segl i sinHånd.15. Og en anden Engel gik ud fra Templet og råbte med høj Røst tilham, som sad på Skyen: Udsend din Segl og høst; thi Timen til athøste er kommen, fordi Jordens Høst er moden.16. Og han, som sad på Skyen, lod sin Segl gå over Jorden, og Jordenblev høstet.
17. Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; også han havdeen skarp Segl.18. Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden;og han råbte med høj Røst til den, som havde den skarpe Segl, ogsagde: Udsend din skarpe Segl og afskær Druerne af JordensVintræ; thi dets Druer ere modne.19. Og Engelen lod sin Segl gå hen over Jorden og afskar Frugten påJordens Vintræ og kastede den i Guds Harmes store Persekar.20. Og Persekarret blev trådt uden for Staden, og der kom Blod ud afPersekarret op til Hestenes Bidsler, så langt som eet Tusinde ogseks Hundrede Stadier.
Aabenbaringen 15
1. Og jeg så et andet Tegn i Himmelen, stort og vidunderligt: syvEngel som have de syv sidste Plager; thi med disse er Guds Harmefuldbyrdet.2. Og jeg så som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som sejrendegik ud af Kampen med Dyret og dets Billede og dets Navns Tal,stående ved Glarhavet og holdende Guds Harper.3. Og de sang Mose, Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, og sagde:Store og vidunderlige ere dine Gerninger, Herre, Gud, duAlmægtige! retfærdige og sande' ere dine Veje, du FolkeslagenesKonge!4. Hvem skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi dualene er hellig; ja, alle Folkeslagene skulle komme og tilbedefor dit Åsyn, fordi dine retfærdige Domme ere blevne åbenbarede.5. Og derefter så jeg, og Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel iHimmelen blev åbnet,6. og de syv Engle, som havde de syv Plager, gik ud af Templet,iførte rent og skinnende Linklæde og omgjordede om Brystet medGuldbælter.7. Og et af de fire levende Væsener gav de syv Engle syv Guldskålefyldte med Guds Harme, han. som lever i Evighedernes Evigheder.8. Og Templet fyldtes med Røg fra Guds Herlighed og fra hans Kraft;og ingen kunde gå ind i Templet, førend de syv Engles syv Plagerfik Ende.
Aabenbaringen 16
1. Og jeg hørte en høj Røst fra Tempelet sige til de syv Engle: Gårhen og udgyder Guds Harmes syv Skåle over Jorden!2. Og den første gik hen og udgød sin Skål over Jorden, og der komslemme og onde Bylder på de Mennesker, som havde Dyrets Mærke,og dem, som tilbade dets Billede.3. Og den anden Engel udgød sin Skål i Havet, og det blev til Blodsom af en død; og hver levende Sjæl i Havet døde.4. Og den tredje Engel udgød sin Skål i Floderne og Vandkilderne,og de bleve til Blod.5. Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, som er, ogsom var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom;6. thi de have udøst helliges og Profeters Blod, og du har givetdem Blod at drikke; de ere det værd.7. Og jeg hørte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almægtige! sandeog retfærdige ere dine Domme.8. Og den fjerde Engel udgød sin Skål over Solen; og det blev givetden at brænde Menneskene med Ild.9. Og Menneskene brændtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, somhar Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at giveham Ære.10. Og den femte Engel udgød sin Skål over Dyrets Trone; og detsRige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine.11. Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deresBylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.12. Og den sjette Engel udgød sin Skål over den store Flod Eufrat;og dens Vand borttørredes, for at Vejen kunde beredes forKongerne fra Solens Opgang.13. Og jeg så, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af denfalske Profets Mund udgik tre urene Ånder, som lignede Padder.14. Thi de ere DæmonersÅnder, som gøre Tegn; og de gå ud til heleJorderiges Konger for at samle dem til Krigen på Guds, denalmægtiges, store Dag.15. - Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som våger og bevarersine Klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hansSkam. -16. Og de samlede dem til det Sted,som kaldes på HebraiskHarmagedon.17. Og den syvende Engel udgød sin Skål i Luften; og fra Templet,fra Tronen udgik der en høj Røst, som sagde: Det er sket.18. Og der kom Lyn og Røster og Tordener; og der blev et stortJordskælv, hvis Mage ikke har været, siden der blev Menneskertil på Jorden, et sådant Jordskælv, så stort.19. Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stæderfaldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bægeretmed sin Vredes Harmes Vin.20. Og hver Ø flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.21. Og en stærk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen påMenneskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thidens Plage var meget stor.
Aabenbaringen 17
1. Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, kom og talte medmig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge,som sidder over mange Vande,2. med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo på Jorden, ereblevne drukne af hendes Utugts Vin.3. Og han førte mig i Ånden ud i en Ørken; og jeg så en Kvindesiddende på et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt afBespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.4. Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og strålede af Guldog Ædelsten og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Hånd, fuldtaf Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.5. Og på hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylonden store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.6. Og jeg så Kvinden, drukken af de helliges Blod og af JesuVidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg såhende.
7. Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sigedig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, ogsom har de syv Hoveder og de ti Horn.8. Dyret, som du så, har været og er ikke, og det skal stige op afAfgrunden og gå bort til Fortabelse; og de, som bo på Jorden,skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bogfra Verdens Grundlæggelse, når de se,at Dyret var og er ikke ogskal komme.9. Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder eresyv Bjerge, på hvilke Kvinden sidder,10. og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, denanden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han blive enliden Tid.11. Og Dyret, som var og er ikke, er både selv en ottende og er enaf de syv og farer bort til Fortabelse.12. Og de ti Horn, som du så, ere ti Konger, som endnu ikke havefået Rige, men få Magt som Konger een Time sammen med Dyret.13. Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.14. Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem- fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som eremed det, de kaldede og udvalgte og trofaste.15. Og han sagde til mig: De Vande, som du så, der hvor Skøgensidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemål.16. Og de ti Horn, som du så, og Dyret, disse ville hade Skøgen oggøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende medIld.17. Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sindog at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt,indtilGuds Ord blive fuldbyrdede.18. Og Kvinden, som du så, er den store Stad, som har Herredømmeover Jordens Konger.
Aabenbaringen 18
1. Derefter så jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havdestor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.2. Og han råbte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylonden store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel foralle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene ogafskyede Fugle!3. Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket,og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ereblevne rige af hendes Yppigheds Fylde.4. Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Går ud frahende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige ihendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.5. Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud harkommet hendes Uretfærdigheder i Hu.6. Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hendedobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i detBæger, som hun har iskænket.7. Så meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed,så meget skulle I give hende af Pine og Sørg! Fordi hun siger isit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorgskal jeg ingenlunde se,8. derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg ogHunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den HerreGud, som har dømt hende.
9. Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende,skulle græde og hyle over hende, når de se Røgen af hendesBrand,10. medens de stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige:Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi på een Timeer din Dom kommen.11. Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen merekøber deres Ladning:12. Ladning af Guld og Sølv og Ædelsten og Perler og fint Linned ogPurpur og Silke og Skarlagen og alle Hånde vellugtende Træ ogalle Hånde Arbejde af Elfenben og alle Hånde Arbejde af kostbartTræ og af Kobber og Jern og Marmor,13. og Kanelbark og Hårsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin ogOlie og fint Mel og Hvede og Okser og Får og Heste og Vogne ogSlaver, ja, Menneskesjæle.14. Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig og alt detlækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig findedet mere.15. De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle stålangt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende ogsige:16. Ve ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur ogSkarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; thi i eenTime er så stor en Rigdom lagt øde.17. Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejdepå Havet, stode langt borte18. og råbte, da de så Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var derMage til den store Stad?19. Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende ogsørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havdeSkibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er denbleven lagt øde.