21. Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.22. Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, råbte og sagde:"Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ildeaf en ond Ånd."23. Men han svarede hende ikke et Ord. Da trådte hans Disciple til,bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun råber efteros."24. Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til defortabte Får af Israels Hus."25. Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjælpmig!"26. Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage BørnenesBrød og kaste det for de små Hunde."27. Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af deSmuler, som falde fra deres Herrers Bord."28. Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor,dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra sammeTime.
29. Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gikop på Bjerget og satte sig der.30. Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme,Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hansFødder, og han helbredte dem,31. så at Skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, Krøblingebleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.
32. Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke sinderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig treDage og have intet at spise; og lade dem gå fastende bort, viljeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte på Vejen."33. Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi få så mangeBrød i en Ørken, at vi kunne mætte så mange Mennesker?"34. Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde:"Syv og nogle få Småfisk."35. Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden36. og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gavDisciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.37. Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blevtilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.38. Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder ogBørn.39. Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han om Bord i Skibetog kom til Magadans Egne.
Matt. 16
1. Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham ogbegærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.2. Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliveren skøn Dag, thi Himmelen er rød;3. og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød ogmørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om TidernesTegn kunne I det, ikke.4. En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegngives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort.
5. Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt attage Brød med.6. Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare forFarisæernes og Saddukæernes Surdejg!"7. Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke togeBrød med."8. Men da Jesus mærkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfortænke I ved eder selv på, at I ikke have taget Brød med?9. Forstå I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til defem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?10. Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange KurveI da toge op?11. Hvorledes forstå I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde dettil eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og SaddukæernesSurdejg."12. Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig iVare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og SaddukæernesLære.
13. Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgtehan sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskesønnener?"14. Men de sagde: "Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andreJeremias eller en af Profeterne."15. Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?"16. Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levendeGuds Søn."17. Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas'sSøn! thi Kød og Blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader,som er i Himlene.18. Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne Klippe viljeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke fåOverhånd over den.19. Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binderpå Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser påJorden, det skal være løst i Himlene."20. Da bød han sine Disciple, at de måtte ikke sige til nogen at hanvar Kristus.
21. Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, athan skulde gå til Jerusalem og lide meget af de Ældste ogYpperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses påden tredje Dag.22. Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette ogsagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!"23. Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! duer mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvadMenneskers er."
24. Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig,han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!25. Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, sommister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.26. Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden,men må bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give tilVederlag for sin Sjæl?27. Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sineEngle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.28. Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, deringenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen kommei sit Rige."
Matt. 17
1. Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans BroderJohannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg.2. Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede somSolen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.3. Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.4. Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt,at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig enog Moses en og Elias en."5. Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem;og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: "Denne er minSøn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!"6. Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtedesåre.7. Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: "Står op, ogfrygter ikke!"8. Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene.9. Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: "Talerikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejstfra de døde."
10. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, deskriftkloge sige, at Elias bør først komme?"11. Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprettealting.12. Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendteham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skalogså Menneskesønnen lide ondt af dem."13. Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om JohannesDøberen.
14. Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt påKnæ for ham og sagde:15. "Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende;thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;16. og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbredeham."17. Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvorlænge skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder?Bringer mig ham hid!"18. Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, ogDrengen blev helbredt fra samme Time.19. Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde viikke uddrive den?"20. Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig,siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne Isige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flyttesig, og intet skal være eder umuligt.21. Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste."
22. Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem:"Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder;23. og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal hanoprejses." Og de bleve såre bedrøvede.
24. Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævedeTempelskatten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikkeSkatten?"25. Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham iForkøbet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage JordensKonger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af defremmede?"26. Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "Så erejo Sønnerne fri.27. Men for at vi ikke skulle forarge dem, så gå hen til Søen, kasten Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og når duåbner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv demden for mig og dig!"
Matt. 18
1. I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvemer da den største i Himmeriges Rige?"2. Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandtdem3. og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder ogblive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.4. Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er denstørste i Himmeriges Rige.5. Og den, som modtager et eneste sådant Barn for mit Navns Skyld,modtager mig.
6. Men den, som forarger een af disse små, som tro på mig, ham vardet bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og hanvar sænket i Havets Dyb.7. Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, atForargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsenkommer!8. Men dersom din Hånd eller din Fod forarger dig, da hug den af,og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som enKrøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder ogblive kastet i den evige Ild.9. Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fradig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end athave to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild.
10. Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse små; thi jeg sigereder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er iHimlene.11. Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.12. Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Får, og eet af demfarer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve oggår ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?13. Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder,han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve,som ikke ere farne vild.14. Således er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en enesteaf disse små skal fortabes.
15. Men om din Broder synder imod dig, da gå hen og revs ham mellemdig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.16. Men hører han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, forat "hver Sag må stå fast efter to eller tre Vidners Mund."17. Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er hanogså Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom enHedning og en Tolder.18. Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde på Jorden, skalvære bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse på Jorden, skalvære løst i Himmelen.19. Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige på Jordenom hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal detblive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.20. Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jegmidt iblandt dem."
21. Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skaljeg tilgive min Broder, når han synder imod mig? mon indtil syvGange?"22. Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, menindtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.23. Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holdeRegnskab med sine Tjenere.24. Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var tiTusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.25. Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han oghans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, ogGælden betales.26. Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, værlangmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.27. Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løsog eftergav ham Gælden.28. Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, somvar ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og varved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!29. Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Værlangmodig med mig, så vil jeg betale dig.30. Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtilhan betalte, hvad han var skyldig.31. Da nu hans Medtjenere så det, som skete, bleve de såre bedrøvedeog kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.32. Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du ondeTjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.33. Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeghar forbarmet mig over dig.34. Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil hankunde få betalt alt det, han var ham skyldig.35. Således skal også min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikkeaf Hjertet tilgive, enhver sin Broder."
Matt. 19
1. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bortfra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.2. Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
3. Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er dettilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helstGrund?"4. Men han svarede og sagde: "Have I ikke læst, at Skaberen fraBegyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde5. og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder ogholde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?6. Således ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud harsammenføjet, må et Menneske ikke adskille."7. De sige til ham: "Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrevog skille sig fra hende?"8. Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fraeders Hustruer for eders Hjerters Hårdheds Skyld; men fraBegyndelsen har det ikke været således.9. Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, nårdet ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, hanbedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, hanbedriver Hor."10. Hans Disciple sige til ham: "Står Mandens Sag med Hustruensåledes, da er det ikke godt at gifte sig."11. Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvemdet er givet:12. Thi der er Gildinger, som ere fødte således fra Moders Liv; ogder er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der erGildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges RigesSkyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"
13. Da blev der båret små Børn til ham, for at han skulde læggeHænderne på dem og bede; men Disciplene truede dem.14. Da sagde Jesus: "Lader de små Børn komme, og formener dem ikkeat komme til mig; thi Himmeriges Rige hører sådanne til."15. Og han lagde Hænderne på dem, og han drog derfra.
16. Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeggøre, for at jeg kan få et evigt Liv?"17. Men han sagde til ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Eener den gode. Men vil du indgå til Livet, da hold Budene!"18. Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du må ikkeslå ihjel; du må ikke bedrive Hor; du må ikke stjæle; du må ikkesige falsk Vidnesbyrd;19. ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som digselv."20. Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvadfattes mig endnu?"21. Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg,hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en Skat iHimmelen; og kom så og følg mig!"22. Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thihan havde meget Gods.23. Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: Enrig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.24. Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennemet Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."25. Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de såre og sagde:"Hvem kan da blive frelst?"26. Men Jesus så på dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt,men for Gud ere alle Ting mulige."
27. Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alleTing og fulgt dig; hvad skulle da vi have?"28. Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at iIgenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin Herligheds Trone,skulle også I, som have fulgt mig, sidde på tolv Troner og dømmeIsraels tolv Stammer.29. Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre ellerFader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mitNavns Skyld, skal få det mange Fold igen og arve et evigt Liv.30. Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidstede første.
Matt. 20
1. Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt omMorgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård.2. Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen,sendte han dem til sin Vingård.3. Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige påTorvet,4. og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vilgive eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.5. Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså.6. Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der,og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?7. De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gårogså I hen i Vingården!8. Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sinFoged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet dubegynder med de sidste og ender med de første!9. Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver enDenar.10. Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også defik hver en Denar.11. Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:12. Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort demlige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede.13. Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikkeUret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?14. Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.15. Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller erdit Øje ondt, fordi jeg er god?16. Således skulle de sidste blive de første, og de første desidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
17. Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple tilSide og sagde til dem på Vejen:18. "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgivestil Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme hamtil Døden19. og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges ogkorsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå."
20. Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldtned for ham og vilde bede ham om noget.21. Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig,at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved dinhøjre, den anden ved din venstre Side."22. Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. KunneI drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Detkunne vi."23. Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det atsidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikkemig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af minFader."24. Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre.25. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at FolkenesFyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.26. Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blivestor iblandt eder, han skal være eders Tjener;27. og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal væreeders Træl.28. Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, menfor at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
29. Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.30. Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gikforbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du DavidsSøn!"31. Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnustærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"32. Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I,at jeg skal gøre for eder?"33. De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades."34. Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straksbleve de seende, og de fulgte ham.
Matt. 21
1. Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage vedOliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:2. "Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straksskulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser demog fører dem til mig!3. Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren harBrug for dem, så skal han straks sende dem."4. Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt vedProfeten, som siger:5. "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodigog ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."6. Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;7. og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem,og han satte sig derpå.8. Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andrehuggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.9. Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde:"Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i HerrensNavn! Hosanna i det højeste!"10. Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse ogsagde: "Hvem er denne?"11. Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth iGalilæa."
12. Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgteog købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde ogDuekræmmernes Stole.13. Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes etBedehus; men I gøre det til en Røverkule."14. Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og hanhelbredte dem.15. Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger,som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde:"Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:16. "Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! haveI aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt digLovsang?"17. Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania ogovernattede der.
18. Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev henhungrig.19. Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandtintet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig iEvighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnedestraks.20. Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledeskunde Figentræet straks visne?"21. Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder,dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunnegøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til detteBjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.22. Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."
23. Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne ogFolkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Afhvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"24. Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder omeen Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, afhvad Magt jeg gør disse Ting.25. Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fraMennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: FraHimmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?26. Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holdealle Johannes for en Profet."27. Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde ogsåhan til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeggør disse Ting.
28. Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til denførste og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!29. Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefterfortrød han det og gik derhen.30. Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede ogsagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.31. Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første."Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere ogSkøger gå forud for eder ind i Guds Rige.32. Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede hamikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det,fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.
33. Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede enVingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i denog byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd ogdrog udenlands.34. Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere tilVingårdsmændene for at få dens Frugter.35. Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbtede, og en stenede de.36. Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og degjorde ligeså med dem.37. Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De villeundse sig for min Søn.38. Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det erArvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!39. Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge hamihjel.40. Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disseVingårdsmænd?"41. De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sinVingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugternei deres Tid."42. Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten,som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til enHovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligtfor vore Øjne.43. Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og givestil et Folk, som bærer dets Frugter.44. Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvemden falder på, ham skal den knuse."45. Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser,forstode de, at han talte om dem.46. Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi deholdt ham for en Profet.
Matt. 22
1. Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem ogsagde:2. "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sinSøn.3. Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne tilBrylluppet; og de vilde ikke komme.4. Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne:Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget erslagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!5. Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, denanden til sit Købmandsskab;6. og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.7. Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disseManddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.8. Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men debudne vare det ikke værd.9. Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange,som I finde!10. Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt,både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.11. Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske,som ikke var iført Bryllupsklædning.12. Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og haringen Bryllupsklædning på? Men han tav.13. Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, ogkaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd ogTænders Gnidsel.14. Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
15. Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fangeham i Ord.16. Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne ogsige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej iSandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke påMenneskers Person.17. Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give KejserenSkat eller ej?"18. Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere,hvorfor friste I mig?19. Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".20. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"21. De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giverKejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"22. Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gikbort.
23. Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingenOpstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:24. "Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skalhans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte ogoprejse sin Broder Afkom.25. Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig ogdøde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustrutil sin Broder.26. Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;27. men sidst af alle døde Hustruen.28. Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen?thi de have alle haft hende."29. Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikkekende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.30. Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes,men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.31. Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvadder er talt til eder af Gud, når han siger:32. Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikkedødes, men levendes Gud."33. Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring overhans Lære.
34. Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden påSaddukæerne, forsamlede de sig.35. Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:36. "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"37. Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med heledit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.38. Dette er det store og første Bud.39. Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som digselv.40. Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
41. Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:42. "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham:"Davids."43. Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde hamHerre, idet han siger:44. Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtiljeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.45. Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"46. Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at retteSpørgsmål til ham efter den Dag.
Matt. 23
1. Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:2. På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.3. Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikkeefter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.4. Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem påMenneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med enFinger.5. Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene;thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæderstore.6. Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på defornemste Pladser i Synagogerne7. og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.8. Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er edersMester, men I ere alle Brødre.9. Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een ereders Fader, han, som er i Himlene.10. Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er edersVejleder, Kristus.11. Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.12. Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, somfornedrer sig selv, skal ophøjes.13. Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi Itillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind,og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.14. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opædeEnkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få deshårdere Dom.15. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage omtil Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og nårhan er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt såslemt, som I selv ere.16. Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger vedTemplet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet iTemplet, han er forpligtet.17. I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet,som helliger Guldet?18. Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den,som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.19. I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret,som helliger Gaven?20. Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved altdet, som er derpå.21. Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, sombor deri.22. Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og vedham, som sidder på den.23. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I giveTiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting iLoven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden ogTroskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.24. I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!25. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense detudvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde afRov og Umættelighed.26. Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret ogFadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.27. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ereligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,menindvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.28. Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; menindvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.29. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I byggeProfeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:30. Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke væretdelagtige med dem i Profeternes Blod.31. Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem,som have ihjelslået Profeterne.32. Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!33. I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?
34. Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge;nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af demskulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad tilStad,35. for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som erudgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtilSakarias's, Barakias's Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellemTemplet og Alteret.36. Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.37. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem,som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn,ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vildeikke.38. Se, eders Hus lades eder øde!39. Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtilI sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
Matt. 24
1. Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger. 2. Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes." 3. Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" 4. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder! 5. Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange. 6. Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda. 7. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der. 8. Men alt dette er Veernes Begyndelse. 9. Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. 10. Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre. 11. Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange. 12. Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste. 13. Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses. 14. Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme. 15. Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!) 16. da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene; 17. den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus; 18. og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder! 19. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! 20. Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat; 21. thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme. 22. Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes. 23. Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det. 24. Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt. 25. Se, jeg har sagt eder det forud. 26. Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke! 27. Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være. 28. Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig. 29. Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes. 30. Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed. 31. Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden. 32. Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød,og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. 33. Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren. 34. Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete. 35. Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå. 36. Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene. 37. Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være. 38. Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, 39. og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være. 40. Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. 41. To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
42. Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herrekommer.43. Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilkenNattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, atder skete Indbrud i hans Hus.44. Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time,som I ikke mene.45. Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har satover sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?46. Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finderhandlende således.47. Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad hanejer.48. Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,49. og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker medDrankerne,50. da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, ogi den Time, han ikke ved,51. og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne;der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Matt. 25
1. Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deresLamper og gik Brudgommen i Møde.2. Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.3. Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.4. Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.5. Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.6. Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham iMøde!7. Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.8. Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi voreLamper slukkes.9. Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok tilos og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til ederselv!10. Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, somvare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.11. Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre,luk op for os!12. Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kendereder ikke.13. Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
14. Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sineTjenere og overgav dem sin Ejendom;15. og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hverefter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.16. Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog meddem og vandt andre fem Talenter17. Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to.18. Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden ogskjulte sin Herres Penge.19. Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holderRegnskab med dem.20. Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andrefem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se,jeg har vundet fem andre Talenter.21. Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var troover lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din HerresGlæde!22. Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde:Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andreTalenter.23. Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var troover lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herresglæde!24. Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde:Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvordu ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;25. og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se,her har du, hvad dit er.26. Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener!du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvorjeg ikke spredte;27. derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og nårjeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.28. Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som harde ti Talenter.29. Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal fåOverflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages,som han har.30. Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal dervære Gråd og Tænders Gnidsel.
31. Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englenemed ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.32. Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skilledem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.33. Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved denvenstre.34. Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. Imin Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredtfra Verdens Grundlæggelse.35. Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, ogI gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem tileder;36. jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig;jeg var i Fængsel, og I kom til mig.37. Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dighungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?38. Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen ogklædte dig?39. Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?40. Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder:Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have Igjort imod mig.41. Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort framig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen oghans Engle.42. Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg vartørstig, og I gave mig ikke at drikke;43. jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg varnøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og Ibesøgte mig ikke.44. Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrigeller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller iFængsel og tjente dig ikke?45. Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad Iikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikkegjort imod mig.46. Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige tilevigt Liv."
Matt. 26
1. Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde hantil sine Disciple:2. "I vide, at om to Dage er det Påske; så forrådes Menneskesønnentil at korsfæstes."
3. Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste iYpperstepræstens Gård; han hed Kajfas.4. Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham.5. Men de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal bliveOprør iblandt Folket."
6. Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskesHus,7. kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med sårekostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sadtil Bords.8. Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: "Hvortildenne Spilde?9. Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet tilfattige."10. Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde IKvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imodmig.11. Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.12. Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det forat berede mig til at begraves.13. Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden detteEvangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort,omtales til hendes Ihukommelse."
14. Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen tilYpperstepræsterne15. og sagde: "Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham tileder?" Men de betalte ham tredive Sølvpenge".16. Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forråde ham.
17. Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplenetil Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle træffeForberedelse for dig til at spise Påskelammet?"18. Men han sagde: "Går ind i Staden til den og den Mand, og sigertil ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jegPåske med mine Disciple."19. Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredtePåskelammet.20. Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.21. Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en afeder vil forråde mig."22. Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige tilham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?"23. Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hånden tillige medmig i Fadet, han vil forråde mig.24. Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men vedet Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det vargodt for det Menneske, om han ikke var født."25. Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: "Det er dog velikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det."
26. Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brøddet og gav Disciplene det og sagde: "Tager, æder; dette er mitLegeme."27. Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikkeralle deraf;28. thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange tilSyndernes Forladelse.29. Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke afdenne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den nymed eder i min Faders Rige."
30. Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.31. Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges på mig i denneNat; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Hjordens Fårskulle adspredes.32. Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for edertil Galilæa."33. Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forargespå dig, så vil jeg dog aldrig forarges."34. Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat,førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange."35. Peter siger til ham: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jegingenlunde fornægte dig." Ligeså sagde også alle Disciplene.
36. Da kommer Jesus med dem til en Gård, som kaldes Gethsemane, oghan siger til Disciplene: "Sætter eder her, medens jeg gårderhen og beder."37. Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og hanbegyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.38. Da siger han til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden;bliver her og våger med mig!"39. Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: "MinFader! er det muligt, da gå denne Kalk mig forbi; dog ikke somjeg vil, men som du vil."40. Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han sigertil Peter: "Så kunde I da ikke våge een Time med mig!41. Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden ervel redebon, men Kødet er skrøbeligt."42. Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvisdenne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da skedin Villie!"43. Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne varebetyngede.44. Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagdeatter det samme Ord.45. Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdelesog Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forrådes iSynderes Hænder.46. Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."
47. Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, ogmed ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fraYpperstepræsterne og Folkets Ældste.48. Men han, som forrådte ham, havde givet dem et Tegn og sagt:"Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!"49. Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: "Hil være dig,Rabbi!" og kyssede ham.50. Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trådtede til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham.51. Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hånden ud og drogsit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øreaf.52. Da siger Jesus til ham: "Stik dit Sværd igen på dets Sted; thialle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.53. Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han nutilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?54. Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gå såledestil?"55. I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gåede udligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fangemig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe migikke.56. Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skuldeopfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede.
57. Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen tilYpperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vareforsamlede.58. Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gård, oghan gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvadUdgang det vilde få.59. Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imodJesus, for at de kunde aflive ham.60. Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem.Men til sidst trådte to frem og sagde:61. "Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op itre Dage."62. Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: "Svarer du intetpå, hvad disse vidne imod dig?"63. Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham:"Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du erKristus, Guds Søn."64. Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Franu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Håndog komme på Himmelens Skyer."65. Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: "Han har taltbespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have Ihørt Bespottelsen.66. Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig tilDøden."67. Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre slogeham på Kinden68. og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?"
69. Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham ogsagde: "Også du var med Jesus Galilæeren."70. Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke,hvad du siger."71. Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hunsiger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth."72. Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke detMenneske."73. Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter:"Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også."74. Da begyndte han at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke detMenneske." Og straks galede Hanen.75. Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Førend Hanengaler, skal du fornægte mig tre Gange." Og han gik udenfor oggræd bitterligt.
Matt. 27
1. Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne ogFolkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.2. Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham tilLandshøvdingen Pontius Pilatus.
3. Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt,fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage tilYpperstepræsterne og de Ældste og sagde:4. "Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men desagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."5. Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen oghængte sig.6. Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikketilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."7. Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor tilGravsted for de fremmede.8. Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.9. Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger:"Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvemde vurderede for Israels Børn,10. og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."
11. Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingenspurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagdetil ham: "Du siger det."12. Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste,svarede han intet.13. Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidneimod dig?"14. Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så atLandshøvdingen undrede sig såre.15. Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden eenFange, hvilken de vilde.16. Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.17. Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem villeI, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldesKristus?"18. Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.19. Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud tilham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg harlidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."20. Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at deskulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.21. Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de toville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."22. Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, somkaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"23. Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men deråbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"24. Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blevstørre Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsynog sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser Idertil!"25. Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os ogover vore Børn!"26. Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gavham hen til at korsfæstes.
27. Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen ogsamlede hele Vagtafdelingen omkring ham.28. Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.29. Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved oggave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham ogspottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"30. Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.31. Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte hamhans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32. Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved NavnSimon; ham tvang de til at bære hans Kors.33. Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt:"Hovedskalsted",34. gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagtedet, vilde han ikke drikke.35. Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sigved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt afProfeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod ommit Klædebon."36. Og de sade der og holdt Vagt over ham.37. Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skrevensåledes: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."38. Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved denhøjre og en ved den venstre Side,39. Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deresHoveder og sagde:40. "Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frelsdig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"41. "Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge ogde Ældste og sagde:42. "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er hanIsraels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vitro på ham.43. Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag iham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."44. Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstedemed ham.45. Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtilden niende Time.46. Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli!Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har duforladt mig?"47. Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalderpå Elias."48. Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den medEddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.49. Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for atfrelse ham."50. Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.51. Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øversttil nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,52. og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemerbleve oprejste,53. og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i denhellige Stad og viste sig for mange.54. Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt overJesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre ogsagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."55. Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilkehavde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.56. Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og JosefsModer, og Zebedæus's Sønners Moder.
57. Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, vedNavn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.58. Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus,at det skulde udleveres.59. Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde60. og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge iKlippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gikbort.61. Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade ligeover for Graven.
62. Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen,forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus63. og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde,medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.64. Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredjeDag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham ogsige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil densidste Forførelse blive værre end den første,"65. Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogterden sikkert, som I bedst vide!"66. Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter athave sat Segl for Stenen.
Matt. 28
1. Men efter Sabbaten, da det gryede ad den første Dag i Ugen, komMaria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven.2. Og se, der skete et stort Jordskælv; thi en Herrens Engel forned fra Himmelen og trådte til og væltede Stenen bort og sattesig på den.3. Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Klædebon hvidt somSne.4. Men de, som holdt Vagt, skælvede af Frygt for ham og bleve somdøde.5. Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: "I skulle ikkefrygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfæstede.6. Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kommerhid, ser Stedet, hvor Herren lå!7. Og går hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opstandenfra de døde; og se, han går forud for eder til Galilæa; derskulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det."8. Og de gik hastig bort fra Graven med Frygt og stor Glæde og løbhen for at forkynde hans Disciple det.9. Men medens de gik for at forkynde hans Disciple det, se, damødte Jesus dem og sagde: "Hil være eder!" Men de trådte til ogomfavnede hans Fødder og tilbade ham.10. Da siger Jesus til dem: "Frygter ikke! går hen og forkynder mineBrødre, at de skulle gå bort til Galilæa, og der skulle de semig."