11. Men medens de gik derhen, se da kom nogle af Vagten ind i Stadenog meldte Ypperstepræsterne alt det, som var sket.12. Og de samledes med de Ældste og holdt Råd og gave Stridsmændenerigelige Penge13. og sagde: "Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham,medens vi sov.14. Og dersom Landshøvdingen får det at høre, ville vi stille hamtilfreds og holde eder angerløse."15. Men de toge Pengene og gjorde, som det var lært dem. Og detteOrd blev udspredt iblandt Jøderne indtil den Dag i Dag.
16. Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvorJesus havde sat dem Stævne.17. Og da de så ham tilbade de ham; men nogle tvivlede.18. Og Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: "Mig er given alMagt i Himmelen og på Jorden.19. Går derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple,idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligånds Navn,20. og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befaleteder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende."
Markus
Markus 1
1. Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således,2. som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender minEngel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.3. Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej,gører hans Stier jævne!"4. Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikedeOmvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse.5. Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, afham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder6. Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sinLænd og spiste Græshopper og vild Honning.7. Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som erstærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje migned og løse.8. Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med denHelligånd."
9. Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa ogblev døbt af Johannes i Jordan.10. Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad ogÅnden ligesom en Due dale ned over ham;11. og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, idig har jeg Velbehag."
12. Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen.13. Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes afSatan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
14. Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus tilGalilæa og prædikede Guds Evangelium15. og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær;omvender eder og tror på Evangeliet!"
16. Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og SimonsBroder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vareFiskere.17. Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre edertil Menneskefiskere."18. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.19. Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus's Søn,og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deresGarn i Skibet;20. og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæusi Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
21. Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind iSynagogen og lærte,22. og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærtedem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.23. Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og hanråbte højt24. og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Erdu kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, duGuds hellige."25. Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"26. Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud afham.27. Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre ogsagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over deurene Ånder byder han, og de lyde ham."28. Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggendeLand i Galilæa.
29. Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simonsog Andreas's Hus med Jakob og Johannes.30. Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de tilham om hende;31. og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hendeop, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.32. Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de tilham alle de syge og besatte,33. og hele Byen var forsamlet foran Døren.34. Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og hanuddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder attale, fordi de kendte ham.
35. Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hentil et øde Sted, og der bad han:36. Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.37. Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."38. Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til denærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil erjeg udgået."39. Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa oguddrev de onde Ånder.
40. Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ forham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig."41. Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham ogsiger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"42. Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.43. Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt44. og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogenherom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer fordin Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd fordem!"45. Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udspredeRygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By;men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegnefra.
Markus 2
1. Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum,spurgtes det, at han var hjemme.2. Og der samledes mange, så at der ikke mere var Plads, end ikkeforan Døren; og han talte Ordet til dem.3. Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev båren affire.4. Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge deTaget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede deSengen ned, hvorpå den værkbrudne lå.5. Og da Jesus så deres Tro, siger han til den værkbrudne: "Søn!dine Synder ere forladte."6. Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:7. "Hvorfor taler denne således.? Han taler bespotteligt. Hvem kanforlade Synder uden een, nemlig Gud?"8. Og Jesus kendte straks i sin Ånd, at de tænkte således ved sigselv, og sagde til dem: "Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?9. Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ereforladte, eller at sige: Stå op, og tag din Seng, og gå?10. Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jordentil at forlade Synder," siger han til den værkbrudne:11. "Jeg siger dig: Stå op, tag din Seng, og gå til dit Hus!"12. Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, såde alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have viset noget sådant."
13. Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, oghan lærte dem.14. Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus's Søn sidde vedToldboden, og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op ogfulgte ham.15. Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldereog Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi devare mange. Og der fulgte også16. nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de så, at hanspiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Hanspiser og drikker med Toldere og Syndere!"17. Og da Jesus hørte det, siger han til dem: "De raske trænge ikketil Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalderetfærdige, men Syndere."
18. Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme ogsige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og FarisæernesDisciple, men dine Disciple faste ikke?"19. Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, medensBrudgommen er hos dem? Så længe de have Brudgommen hos sig kunnede ikke faste.20. Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, daskulle de faste på den Dag.21. Ingen syr en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; ellersriver den nye Lap på det gamle Klædebon dette itu, og der bliveret værre Hul.22. Og ingen kommer ung Vin på gamle Læderflasker; ellers sprængerVinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges såvel somLæderflaskerne; men kom ung Vin på nye Læderflasker!"
23. Og det skete, at han vandrede på Sabbaten igennem en Sædemark,og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.24. Og Farisæerne sagde til ham: "Se, hvorfor gøre de på Sabbaten,hvad der ikke er tilladt?"25. Og han siger til dem "Have I aldrig læst, hvad David gjorde, dahan kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?26. Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst,og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spiseuden Præsterne, og gav også dem, som vare med ham?"27. Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld ogikke Mennesket for Sabbatens Skyld.28. Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten."
Markus 3
1. Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, somhavde en vissen Hånd.2. Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten,for at de kunde anklage ham.3. Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem heri Midten!"4. Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbateneller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men detav.5. Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres HjertesForhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og hanrakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.6. Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imodham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
7. Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængdefulgte med fra Galilæa; og fra Judæa8. og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fraEgnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da dehørte, hvor store Gerninger han gjorde.9. Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Redetil ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.10. Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtedeind på ham for at røre ved ham.11. Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte ogsagde: "Du er Guds Søn."12. Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.
13. Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde;og de gik hen til ham.14. Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til athan kunde udsende dem til at prædike15. og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.16. Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;17. fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, oghan tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;18. og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas ogJakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren19. og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
20. Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de endikke kunne få Mad.21. Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham tilsig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."22. Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Hanhar Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de ondeÅnder:"23. Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser:"Hvorledes kan Satan uddrive Satan?24. Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rigeikke bestå.25. Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Husikke kunne bestå.26. Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen iSplid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.27. Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele,uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hansHus.28. Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades MenneskenesBørn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de endtale;29. men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, harevindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evigSynd."30. De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."
31. Og hans Moder,og hans Brødre komme, og de stode udenfor ogsendte Bud ind til ham og lode ham kalde.32. Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moderog dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."33. Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"34. Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se,her er min Moder og mine Brødre!35. Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster ogModer."
Markus 4
1. Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skaresamles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skibpå Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.2. Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sinUndervisning:3. "Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.4. Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, ogFuglene kom og åde det op.5. Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; ogdet voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.6. Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havdeRod, visnede det.7. Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvaltedet, og det bar ikke Frugt.8. Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem ogvoksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."9. Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"
10. Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med detolv ham om Lignelserne.11. Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; mendem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,12. for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønthørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulleomvende sig og få Forladelse "
13. Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledesville I da forstå alle de andre Lignelser?14. Sædemanden sår Ordet.15. Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når dehøre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er sået idem.16. Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem,som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;17. og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid;derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for OrdetsSkyld, forarges de straks.18. Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, somhave hørt Ordet19. og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse ogBegæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, sådet bliver uden Frugt.20. Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet ogmodtage det og bære Frugt,tredive og tresindstyve og hundredeFold."
21. Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes underSkæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes påLysestagen?22. Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er detblevet lønligt uden for at komme for Lyset.23. Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"24. Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål Imåle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.25. Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fraham skal endog det tages, som han har."
26. Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand harlagt Sæden i Jorden27. og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj,han ved ej selv hvorledes.28. Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks,derefter fuld Kærne i Akset;29. men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thiHøsten er for Hånden."
30. Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller underhvilken Lignelse skulle vi fremstille det?31. Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindreend alt andet Frø på Jorden,32. og når det er sået, vokser det op og bliver større end alleUrterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne byggeRede i dets Skygge."33. Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter somde kunde fatte det.34. Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagdehan det alt sammen for sine Disciple.
35. Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem:"Lader os fare over til hin Side!"36. Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet;men der var også andre Skibe med ham.37. Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind iSkibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.38. Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække hamog sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"39. Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, værstille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.40. Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have Iikke Tro?"41. Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog dennesiden både Vinden og Søen ere ham lydige?"
Markus 5
1. Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.2. Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fraGravene en Mand med en uren Ånd.3. Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham,end ikke med Lænker.4. Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkernevare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kundetæmme ham.5. Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg ogslog sig selv med Sten.6. Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig nedfor ham7. og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre,Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at duikke piner mig."8. Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!"9. Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham:"Legion er mit Navn; thi vi ere mange."10. Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.11. Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;12. og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare idem."13. Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore iSvinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen,omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen14. Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; ogde kom for at se, hvad det var, som var sket.15. Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haftLegionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.16. Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gåetden besatte, og om Svinene.17. Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deresEgn.18. Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat,ham om, at han måtte være hos ham.19. Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til ditHus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren hargjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."20. Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor storeTing Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21. Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledesder en stor Skare om ham, og han var ved Søen.22. Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og dahan ser ham, falder han ned for hans Fødder.23. Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er på sityderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for athun må frelses og leve!"24. Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og detrængte ham.25. Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,26. og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt,hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod,det var blevet værre med hende.27. Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte vedhans Klædebon.28. Thi hun sagde: "Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliverjeg frelst."29. Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sitLegeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.30. Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den Kraft var udgåetfra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rørte vedmine Klæder?"31. Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trænger dig,og du siger: Hvem rørte ved mig?"32. Og han så sig om for at se hende, som havde gjort dette.33. Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hunfrygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham heleSandheden.34. Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gåbort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!"35. Endnu medens han talte, komme nogle fra SynagogeforstanderensHus og sige: "Din Datter er død, hvorfor umager du Mesterenlængere?"36. Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger tilSynagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"37. Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob ogJohannes, Jakobs Broder.38. Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser enlarmende Hob, der græd og hylede meget.39. Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I?Barnet er ikke død, men det sover."40. Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager BarnetsFader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnetvar.41. Og han tager Barnet ved Hånden og siger til hende: "Talithakumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, stå op!"42. Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Årgammel. Og de bleve straks overmåde forfærdede43. Og han bød dem meget, at ingen måtte få dette at vide; og hansagde, at de skulde give hende noget at spise.
Markus 6
1. Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hansDisciple følge ham.2. Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og demange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde:"Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som ergiven ham,og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hansHænder!3. Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's ogJudas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?"Og de forargedes på ham.4. Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i siteget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."5. Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde hanHænderne på nogle få syge og helbredte dem6. Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om iLandsbyerne der omkring og lærte.
7. Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to ogto, og gav dem Magt over de urene Ånder.8. Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden enStav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,9. men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"10. Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle Iblive, indtil I drage bort fra Stedet.11. Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, derskulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder tilVidnesbyrd imod dem."12. Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.13. Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie oghelbredte dem.
14. Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), oghan sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derforvirke Kræfterne i ham."15. Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profetligesom en af Profeterne."16. Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg harladet halshugge, han er oprejst."17. Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe ogkaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld;thi han havde taget hende til Ægte.18. Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt athave din Broders Hustru."19. Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, oghun kunde det ikke.20. Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han varen retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; ognår han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og hanhørte ham gerne.21. Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdaggjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og deypperste i Galilæa,22. og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hunHerodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, omhvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."23. Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, viljeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."24. Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?"Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."25. Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jegvil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."26. Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes ogGæsternes Skyld ikke afvise hende:27. Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hansHoved28. Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragtehans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det tilsin Moder.29. Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagdedet i en Grav.
30. Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvadde havde gjort, og hvad de havde lært.31. Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Stedog hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, ogde havde ikke engang Ro til at spise.32. Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.33. Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fodsstrømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.34. Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedesinderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; oghan begyndte at lære dem meget.35. Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til hamog sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.36. Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde ogLandsbyer og købe sig noget at spise."37. Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og desige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to HundredeDenarer og give dem at spise?"38. Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og serefter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og toFisk."39. Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i detgrønne Græs.40. Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme påhalvtredsindstyve.41. Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen ogvelsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem atlægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.42. Og de spiste alle og bleve mætte.43. Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.44. Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
45. Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet ogi Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens hanselv lod Skaren gå bort.46. Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget forat bede.47. Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alenepå Landjorden.48. Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden vardem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrendepå Søen. Og han vilde gå dem forbi.49. Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var etSpøgelse, og de skrege.50. Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks meddem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygterikke!"51. Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og deforfærdedes over al Måde ved sig selv.52. Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket medBrødene; men deres Hjerte var forhærdet
53. Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth oglagde til der.54. Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.55. Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge påderes Senge omkring, hvor de hørte, at han var.56. Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer ellerGårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtterøre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte vedham, bleve helbredte.
Markus 7
1. Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fraJerusalem, samle sig om ham.2. Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige,det er utoede, Hænder3. thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderneomhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;4. og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvættesig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde,Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,5. så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandredine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holdeMåltid med vanhellige Hænder?"6. Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, IHyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne,men deres Hjerte er langt borte fra mig.7. Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ereMenneskers Bud."8. I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."9. Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunneholde eders Overlevering.10. Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, somhader Fader eller Moder, skal visselig dø".11. Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder:"Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban(det er: Tempelgave),"12. da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader ellerModer,13. idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I haveoverleveret; og mange lignende Ting gøre I."14. Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hørermig alle, og forstår!15. Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kangøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, somgør Mennesket urent.16. Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"17. Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgtehans Disciple ham om Lignelsen.18. Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå Iikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre hamuren?19. Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud adden naturlige Vej, og således renses al Maden."20. Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gørMennesket urent.21. Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker,Utugt, Tyveri, Mord,22. Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje,Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;23. alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesketurent."
24. Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Oghan gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Oghan kunde dog ikke være skjult;25. men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørtom ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;26. (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hunbad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.27. Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det erikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."28. Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hundeæde under Bordet af Børnenes Smuler."29. Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den ondeÅnd er udfaren af din Datter"30. Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengenog den onde Ånd udfaren.
31. Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidonmidt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.32. Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bedeham om, at han vilde lægge Hånden på ham.33. Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hansØren og spyttede og rørte ved hans Tunge34. og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" deter: lad dig op!35. Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og hantalte ret.36. Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo merehan bød dem, desto mere kundgjorde de det.37. Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han hargjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og atmålløse tale."
Markus 8
1. I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde atspise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:2. "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hosmig i tre Dage og have intet at spise.3. Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte påVejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."4. Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mættedisse med Brød her i en Ørken?"5. Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."6. Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog desyv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at deskulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.7. Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, afogså disse skulde lægges for.8. Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevneStykker syv Kurve.9. Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.
10. Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom tilDalmanuthas Egne.11. Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangteaf ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.12. Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denneSlægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke givesdenne Slægt noget Tegn!"13. Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
14. Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sigi Skibet.15. Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare forFarisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"16. Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."17. Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på,at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Ereders Hjerte forhærdet?18. Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme Iikke i Hu?19. Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurvefulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."20. "Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurvefulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."21. Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"
22. Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham ogbeder ham om, at han vil røre ved ham.23. Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyenog spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgteham, om han så noget.24. Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser nogetligesom Træer gå omkring."25. Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blevklarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.26. Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen,ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
27. Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved KæsareaFilippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem:"Hvem sige Menneskene, at jeg er?"28. Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; menandre: en af Profeterne."29. Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Petersvarede og siger til ham: "Du er Kristus."30. Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham.
31. Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide megetog forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftklogeog ihjelslås og opstå efter tre Dage.32. Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side ogbegyndte at sætte ham i Rette.33. Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peterog siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er,men hvad Menneskers er."
34. Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagdetil dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv ogtage sit Kors op og følge mig!35. Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, sommister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelsedet.36. Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og atbøde med sin Sjæl?37. Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?38. Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro ogsyndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, nårhan kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."(Kap. 9.) 1 Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, derer nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden,førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."
Markus 92. Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes medsig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blevforvandlet for deres Øjne.3. Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingenBlegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.4. Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtaledemed Jesus.5. Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt,at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses enog Elias en."6. Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevnehelt forfærdede.7. Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fraSkyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"8. Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesusalene hos dem.9. Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måttefortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen varopstanden fra de døde.10. Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre,hvad det er at opstå fra de døde.
11. Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Eliasbør først komme?"12. Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretteralting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At hanskal lide meget og foragtes.13. Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde vedham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."
14. Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem ogskriftkloge, som tvistedes med dem.15. Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen oghilsede ham.16. Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"17. Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn tildig; han har en målløs Ånd.18. Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og hanfråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt tildine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."19. Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længeskal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringerham til mig!"20. Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Åndenstraks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig ogfraadede.21. Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette erkommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;22. og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelæggeham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælpos!"23. Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige forden, som tror."24. Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælpmin Vantro!"25. Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den ureneÅnd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig,far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"26. Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesomdød, så at de fleste sagde: "Han er død."27. Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.28. Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham iEnrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"29. Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget,uden ved Bøn og Faste."
30. Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og hanvilde ikke, at nogen skulde vide det.31. Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnenovergives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; ognår han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."32. Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
33. Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset,spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre påVejen?"34. Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvemder var den største.35. Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersomnogen vil være den første, han skal være den sidste af alle ogalles Tjener."36. Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og togdet i Favn og sagde til dem:37. "Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld,modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, menden, som udsendte mig."
38. Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os,uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi hanikke følger os."39. Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, somgør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ildeom mig.40. Thi den, som ikke er imod os, er for os.41. Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn,fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skalingenlunde miste sin Løn
42. Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var detbedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet iHavet.43. Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre fordig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder ogfare til Helvede til den uudslukkelige Ild,44. hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.45. Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre fordig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blivekastet i Helvede,46. hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.47. Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre fordig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blivekastet i Helvede,48. hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.49. Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes medSalt.)50. Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed villeI da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holderFred med hverandre!"
Markus 10
1. Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landethinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og hanlærte dem atter, som han plejede.2. Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er deten Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"3. Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"4. Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev ogskille sig fra hende."5. Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrevhan eder dette Bud.6. Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand ogKvinde.7. Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fastved sin Hustru;8. og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længerto, men eet Kød.9. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.10. Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.11. Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru ogtager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.12. Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter enanden, bedriver hun Hor."
13. Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; menDisciplene truede dem, som bare dem frem.14. Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader desmå Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rigehører sådanne til.15. Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rigeligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."16. Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignededem.
17. Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham ogspurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kanarve et evigt Liv?"18. Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen ergod, uden een, nemlig Gud.19. Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel;du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikkebesvige; ær din Fader og din Moder."20. Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen framin Ungdom af."21. Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde tilham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, oggiv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; ogkom så og følg mig!"22. Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort;thi han havde meget Gods.23. Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvorvanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"24. Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus togatter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det,at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!25. Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for enrig at gå ind i Guds Rige."26. Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan dablive frelst?"27. Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, menikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
28. Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alleTing og fulgt dig."29. Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som harforladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fadereller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,30. uden at han jo skal få hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huseog Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige medForfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.31. Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidstede første."
32. Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem,og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og hantog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad derskulde times ham33. "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgivestil Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme hamtil Døden og overgive ham til Hedningerne;34. og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham ogihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
35. Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige:"Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede digom."36. Og han sag,de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre foreder?"37. Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved dinhøjre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."38. Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne Idrikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, somjeg døbes med?"39. Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem:"Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jegdøbes med, skulle I døbes med;40. men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Sidetilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem deter beredt."41. Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob ogJohannes.42. Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de,der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de storeiblandt dem bruge Myndighed over dem.43. Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blivestor iblandt eder, skal være eders Tjener;44. og den, som vil blive den første af eder, skal være allesTjener;45. thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene,men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
46. Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige medsine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, enblind Tigger, ved Vejen.47. Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han atråbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"48. Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han råbte megetstærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"49. Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde påden blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder pådig."50. Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom tilJesus.51. Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jegskal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, atjeg kan blive seende!"52. Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Ogstraks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
Markus 11
1. Og da de nærme sig Jerusalem til Bethfage og Betania vedOliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:2. "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks,når I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, på hvilketder endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og førerdet hid!3. Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger:Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen."4. Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor vedGyden, og de løse det.5. Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad gøre I, atI løse Føllet?"6. Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedtedem det.7. Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder på det, og hansatte sig på det.8. Og mange bredte deres Klæder på Vejen, andre Kviste, som deafskare på Markerne.9. Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte: "Hosanna!velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!10. Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i dethøjeste!"11. Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havdebeset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud tilBethania med de tolv.
12. Og den følgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev hanhungrig.13. Og da han så et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik handerhen, om han måske kunde finde noget derpå, og da han kom tildet, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.14. Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skalnogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple hørte det.
15. Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen ogbegyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, oghan væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.16. Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennemHelligdommen. 17. Og han lærte og sagde til dem: "Er der ikkeskrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alleFolkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule."18. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte,hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for ham,eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lære.
19. Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.20. Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnetfra Roden af.21. Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentræet,som du forbandede, er visnet."22. Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!23. Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løftdig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, mentror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.24. Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at Ihave fået det, så skal det ske eder.25. Og når I stå og bede, da forlader, dersom I have noget imodnogen, for at også eders Fader, som er i Himlene, må forladeeder eders Overtrædelser.26. Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene,ej heller forlade eders Overtrædelser"
27. Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring iHelligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og deÆldste hen til ham.28. Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvemhar givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?"29. Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil spørge eder om een Ting, ogsvarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gørdisse Ting.30. Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarermig!"31. Og de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, davil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?32. Men sige vi: Fra Mennesker" så frygtede de for Folket; thi alleholdt for, at Johannes virkelig var en Profet.33. Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesussiger til dem: "Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeggør disse Ting."
Markus 12
1. Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantedeen Vingård og satte et Gærde derom og gravede en Perse ogbyggede et Tårn, og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drogudenlands.2. Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, forat han af Vingårdsmændene kunde få af Vingårdens Frugter.3. Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.4. Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de iHovedet og vanærede.5. Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre;nogle sloge de, og andre dræbte de.6. Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst tildem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Søn."7. Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen;kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."8. Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud afVingården.9. Hvad vil da Vingårdens Herre gøre? Han vil komme og ødelæggeVingårdsmændene og give Vingården til andre.10. Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, somBygningsmændene forkastede, den er bleven til enHovedhjørnesten?11. Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne."12. Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi deforstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlodeham og gik bort.
13. Og de sendte nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, forat de skulde fange ham i Ord.14. Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddruog ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på MenneskersPerson, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at giveKejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"15. Men da han så deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor fristeI mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."16. Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede ogOverskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."17. Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, ogGud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.
18. Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingenOpstandelse er, og de spurgte ham og sagde:19. "Mester! Moses har foreskrevet os, at når nogens Broder dør ogog efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skalhans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.20. Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde,efterlod han ikke Afkom.21. Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og dentredje ligeså.22. Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde også Hustruen.23. I Opstandelsen, når de opstå, hvem af dem skal så have hende tilHustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."24. Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi Iikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?25. Thi når de opstå fra de døde, da tage de hverken til Ægte ellerbortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.26. Men hvad de døde angår, at de oprejses, have I da ikke læst iMose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til hamog sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?27. Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild."
28. Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set,at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "HvilketBud er det første af alle?"29. Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud,Herren er een;30. og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af heledin Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.31. Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Størreend disse er intet andet Bud."32. Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og medSandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen andenforuden ham.33. Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og afhele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mereend alle Brændofrene og Slagtofrene."34. Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham:"Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at retteSpørgsmål til ham.
35. Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde:"Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?36. David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre:Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjendersom en Skammel for dine Fødder.37. David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Ogden store Skare hørte ham gerne.
38. Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for deskriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilsepå Torvene39. og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og siddeøverst til Bords ved Måltiderne;40. de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skullefå des hårdere Dom."
41. Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledesMængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.42. Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er enHvid".43. Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig,siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end allede som lagde i Tempelblokken.44. Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sinFattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."
Markus 13
1. og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple tilham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!"2. Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skalikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."3. Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen,spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:4. "Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt detteskal til at fuldbyrdes?"5. Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forførereder!"6. Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulleforføre mange.7. Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikkeforskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda.8. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skalvære Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød ogOprør. Dette er Veernes Begyndelse.9. Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder tilRådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stillesfor Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til etVidnesbyrd.10. Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.11. Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikkeforud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder iden samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale,men den Helligånd.12. Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn ogBørn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel.13. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, somholder ud indtil Enden, han skal blive frelst.14. Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikkebør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som erei Judæa, fly til Bjergene;15. men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for athente noget fra sit Hus;16. og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sineKlæder!17. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!18. Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;19. thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke harværet fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu,og som der heller ikke skal komme.20. Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kødfrelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har hanafkortet de Dage21. Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller seder! da tror det ikke.22. Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøreTegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, deudvalgte.23. Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.24. Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, ogMånen ikke give sit Skin,25. og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, somere i Himlene, skulle rystes.26. Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megenKraft og Herlighed.27. Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra defire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.28. Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede erbleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren ernær.29. Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han ernær for Døren.30. Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå,førend alle disse ting ere skete31. Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlundeforgå:32. Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen,heller ikke Sønnen, men alene Faderen.