33. Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der.34. Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sineTjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at hanskulde våge,35. våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten omAftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;36. for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde edersovende!37. Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!"
Markus 14
1. Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede BrødsHøjtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledesde med List kunde gribe og ihjelslå ham.2. Thi de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal bliveOprør iblandt Folket."
3. Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der,medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukkemed ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrødAlabastkrukken og udgød den på hans Hoved.4. Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde:"Hvortil er denne Spilde af Salven sket?5. Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre HundredeDenarer og være given til de fattige." Og de overfusede hende.6. Men Jesus sagde: "Lader hende være, hvorfor volde I hendeFortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.7. De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne Igøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.8. Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme tilBegravelsen.9. Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele VerdenEvangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort,omtales til hendes Ihukommelse."
10. Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsternefor at forråde ham til dem.11. Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give hamPenge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til atforråde ham.
12. Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet,sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle gå hen ogtræffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?"13. Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind iStaden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke;følger ham;14. og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesterensiger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet medmine Disciple?15. Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og derskulle I berede det for os."16. Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det,således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.17. Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.18. Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig,siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forrådemig."19. De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det erdog vel ikke mig?"20. Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig iFadet21. Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; menve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det vargodt for det Menneske, om han ikke var født."
22. Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gavdem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."23. Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak allederaf.24. Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilketudgydes for mange.25. Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke afVintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i GudsRige."
26. Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget27. Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der erskrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes.28. Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for edertil Galilæa."29. Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jegdog ikke forarges."30. Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denneNat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig treGange."31. Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, viljeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.
32. Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han sigertil sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder."33. Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndteat forfærdes og svarlig at ængstes.34. Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden;bliver her og våger!"35. Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, atden Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.36. Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalkfra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."37. Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon,sover du? Kunde du ikke våge een Time?38. Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Åndener vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."39. Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,40. Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjnevare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.41. Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles oghvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnenforrådes i Synderes Hænder.42. Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."
43. Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv,og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fraYpperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.44. Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn ogsagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører hamsikkert bort!"45. Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi!Rabbi!" og han kyssede ham.46. Men de lagde Hånd på ham og grebe ham.47. Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slogYpperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.48. Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod enRøver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.49. Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe migikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."50. Og de forlode ham alle og flyede.51. Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over detblotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;52. men han slap Linklædet og flygtede nøgen.
53. Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alleYpperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammenhos ham.54. Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård,og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.55. Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus,for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.56. Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdenestemte ikke overens.57. Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:58. "Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som ergjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke ergjort med Hænder."59. Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens.60. Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus ogsagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?"61. Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten hamog siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?"62. Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnensidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer."63. Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad havevi længere Vidner nødig?64. I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældedealle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.65. Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt oggive ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendenemodtoge ham med Slag på Kinden.
66. Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en afYpperstepræstens Piger,67. og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også duvar med Nazaræeren, med Jesus."68. Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvaddu siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede.69. Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stodehos: "Denne er en af dem."70. Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, somstode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo ogsåen Galilæer."71. Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikkedette Menneske, om hvem I tale."72. Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu,som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal dufornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.
Markus 15
1. Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Råd medde Ældste og de skriftkloge, hele Rådet, bandt de Jesus og førteham bort og overgave ham til Pilatus.2. Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jødernes Konge?" Og han svaredeog sagde til ham: "Du siger det."3. Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.4. Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet?Se, hvor meget de anklage dig for!"5. Men Jesus svarede ikke mere noget, så at Pilatus undrede sig.6. Men på Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken deforlangte.7. Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med deOprørere, som under Oprøret havde begået Mord8. Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre fordem, som han plejede.9. Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal løsladeeder Jødernes Konge?"10. Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsternehavde overgivet ham.11. Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at hanhellere skulde løslade dem Barabbas.12. Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da,jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?"13. Men de råbte atter: "Korsfæst ham!"14. Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men deråbte højlydt: "Korsfæst ham!"15. Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han demBarabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til atkorsfæstes.
16. Men Stridsmændene førte ham ind i Gården, det vil sige Borgen,og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.17. Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætteden på ham.18. Og de begyndte at hilse ham: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"19. Og de sloge ham på Hovedet med et Rør og spyttede på ham ogfaldt på Knæ og tilbade ham.20. Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham ogiførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæsteham.
21. Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fraMarken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bære hans Kors.22. Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt:"Hovedskalsted"23. Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.24. Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod omdem, hvad enhver skulde tage.25. Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.26. Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var påskrevensåledes: "Jødernes Konge".27. Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre ogen ved hans venstre Side.28. Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandtOvertrædere."29. Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deresHoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og byggerdet op i tre Dage;30. frels dig selv ved at stige ned af Korset!"31. Ligeså spottede også Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med deskriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan hanikke frelse.32. Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for atvi kunne se det og, tro!" Også de, som vare korsfæstede med ham,hånede ham.33. Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over heleLandet indtil den niende Time.34. Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eloi!Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorforhar du forladt mig?"35. Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: "Se; hankalder på Elias."36. Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den på etRør og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Eliaskommer for at tage ham ned."37. Men Jesus råbte med høj Røst og udåndede.
38. Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.39. Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, så, af hanudåndede på denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske varGuds Søn."40. Men der var også Kvinder, som så til i Frastand, iblandt hvilkeogså vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses'sModer, og Salome,41. hvilke også fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, ogmange andre Kvinder, som vare gåede op til Jerusalem med ham.
42. Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag,det er Forsabbat,)43. kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selvforventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatusog bad om Jesu Legeme.44. Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde væredød,45. og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han alleredenogen Tid havde været død; og da han fik det at vide afHøvedsmanden, skænkede han Josef Liget.46. Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham iLinklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe,og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.47. Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, så, hvor ham blevlagt.
Markus 16
1. Og da Sabbaten var forbi købte Maria Magdalene og Maria, JakobsModer, og Salome vellugtende Salver for at komme og Salve ham.2. Og meget årle på den første Dag i Ugen komme de til Graven, daSolen var stået op.3. Og de sagde til hverandre: "Hvem skal vælte os Stenen fraIndgangen til Graven?"4. Og da de så op, bleve de var, at Stenen var væltet fra; (thi denvar meget stor)5. Og da de kom ind i Graven, så de en Yngling sidde ved den højreSide, iført et hvidt Klædebon, og de forfærdedes.6. Men han siger til dem: "Forfærdes ikke! I lede efter Jesus atNazareth, den korsfæstede; han er opstanden, han er ikke her,se, der er Stedet, hvor de lagde ham.7. Men går bort, siger til hans Disciple og til Peter at han gårforud for eder til Galilæa; der skulle I se ham, som han harsagt eder."8. Og de gik ud og flyede fra Graven; thi Skælven og Forfærdelsebetog dem; og de sagde ikke noget til nogen; thi de frygtede.
9. Men da han var opstanden årle den første Dag i Ugen, åbenbaredeshan først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syvonde Ånder.10. Hun gik hen og forkyndte det for dem, der havde været med ham,og som sørgede og græd.11. Og da disse hørte, at han levede og var set af hende, troede dedet ikke.12. Men derefter åbenbaredes han for to af dem på Vejen i en andenSkikkelse, medens de gik ud på Landet.13. Og disse gik hen og forkyndte de andre det. Ikke heller demtroede de.14. Siden åbenbaredes han for de elleve selv, medens de sade tilBords, og han bebrejdede dem deres Vantro og Hjerters Hårdhed,fordi de ikke havde troet dem, som havde set ham opstanden.15. Og han sagde til dem: "Går ud i al Verden og prædiker Evangelietfor al Skabningen!16. Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, somikke tror, skal blive fordømt.17. Men disse Tegn skulle følge dem, som tro: I mit Navn skulle deuddrive onde Ånder; de skulle tale med nye Tunger;18. de skulle tage på Slanger, og dersom de drikke nogen Gift, skaldet ikke skade dem; på syge skulle de lægge Hænder, og de skullehelbredes."
19. Så blev Herren efter at han havde talt med dem, optagen tilHimmelen og satte sig ved Guds højre Hånd.20. Men de gik ud og prædikede alle Vegne, idet Herren arbejdede medog stadfæstede Ordet ved de medfølgende Tegn.
Lukas
Lukas 1
1. Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om deTing, som ere fuldbyrdede iblandt os,2. således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og OrdetsTjenere, have overleveret os:3. så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået altforfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!4. for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du erbleven mundtligt undervist.
5. I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst afAbias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af AronsDøtre, og hendes Navn var Elisabeth.6. Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige ialle Herrens Bud og Forskrifter.7. Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og devare begge fremrykkede i Alder.8. Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjordePræstetjeneste for Gud,9. tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind iHerrens Tempel og bringe Røgelseofferet.10. Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.11. Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højreSide af Røgelsesalteret.12. Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.13. Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn erhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skalkalde hans Navn Johannes.14. Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædesover hans Fødsel;15. thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal hanej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra ModersLiv,16. og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.17. Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vendeFædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind forat berede Herren et velskikket folk."18. Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thijeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."19. Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som stårfor Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for atforkynde dig dette Glædesbudskab.20. Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, dadette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skullefuldbyrdes i deres Tid,"21. Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at hantøvede i Templet.22. Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode,at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem ogforblev stum.23. Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik hanhjem til sit Hus.24. Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig,og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:25. "Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til migfor at borttage min Skam iblandt Mennesker:"
26. Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til enBy i Galilæa, som hedder Nazareth,27. til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, afDavids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.28. Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, dubenådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"29. Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad detteskulde være for en Hilsen.30. Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du harfundet Nåde hos Gud.31. Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hansNavn Jesus.32. Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herrenskal give ham Davids, hans Faders Trone.33. Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skalikke være Ende på hans Kongedømme."34. Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til,efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"35. Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal kommeover dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skalogså det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn.36. Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sinAlderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldesufrugtbar.37. Thi intet vil være umuligt for Gud."38. Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efterdit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.
39. Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt tilBjergegnen til en By i Juda.40. Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.41. Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fostereti hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd42. og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandtKvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!43. Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer tilmig?44. Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret imit Liv med Fryd.45. Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad derer sagt hende af Herren,"46. Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;47. og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;48. thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefterskulle alle Slægter prise mig salig,49. fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn erhelligt;50. og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, somfrygte ham.51. Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som erehovmodige i deres Hjertes Tanke.52. Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.53. Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendttomhændede bort.54. Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukommeBarmhjertighed55. imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte tilvore Fædre."56. Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sitHjem igen.
57. Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, oghun fødte en Søn.58. Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sinBarmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.59. Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskæreBarnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.60. Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."61. Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes meddette Navn."62. Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skuldekaldes.63. Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hansNavn." Og de undrede sig alle.64. Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte ogpriste Gud.65. Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og altdette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.66. Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvadmon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.
67. Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og hanprofeterede og sagde:68. "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløstsit Folk69. og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,70. således som han talte ved sine hellige Profeters Mund frafordums Tid,71. en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,72. for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sinhellige Pagt,73. den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,74. at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham udenFrygt,75. i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.76. Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi duskal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,77. for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres SyndersForladelse,78. for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lysetfra det høje har besøgt os79. for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, forat lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"80. Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var iØrkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.
Lukas 2
1. Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra KejserAugustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.2. (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvdingi Syrien,)3. Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.4. Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæatil Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Husog Slægt,5. for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, somvar frugtsommelig.6. Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, athun skulde føde.7. Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagdeham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
8. Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdtNattevagt over deres Hjord.9. Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighedskinnede om dem, og de frygtede såre10. Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkyndereder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.11. Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus iDavids By.12. Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt,liggende i en Krybbe."13. Og straks var der med Engelen en himmelsk HærskaresMangfoldighed, som lovede Gud og sagde:14. "Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i MenneskerVelbehag!15. Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagdeHyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og sedette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."16. Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnetliggende i Krybben.17. Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem omdette Barn.18. Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talttil dem af Hyrderne.19. Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.20. Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud foralt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt tildem.
21. Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, dablev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, førhan blev undfangen i Moders Liv.
22. Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede,bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,23. som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbnerModers Liv, skal kaldes helligt for Herren,24. og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, etPar Turtelduer eller to unge Duer.25. Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denneMand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, ogden Helligånd var over ham.26. Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde seDøden, førend han havde set Herrens Salvede.27. Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrenebragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,28. da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:29. "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.30. Thi mine Øjne have set din Frelse,31. som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,32. et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit FolkIsrael."33. Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som blevesagte om ham.34. Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se,denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til etTegn, som imodsiges,35. ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mangeHjerters Tanker skulle åbenbares."36. Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme;hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sinMand efter sin Jomfrustand37. og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikkefra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.38. Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte omham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.39. Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte detilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.40. Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: ogGuds Nåde var over det.
41. Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem påPåskehøjtiden.42. Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efterHøjtidens Sædvane43. og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem,medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.44. Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejsefrem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge ogKyndinge.45. Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem ogledte efter ham.46. Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen,hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem ogadspurgte dem.47. Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand ogSvar.48. Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde tilham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader ogjeg have ledt efter dig med Smerte."49. Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke,at jeg bør være i min Faders Gerning?"50. Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.51. Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig oghans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.52. Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud ogMennesker.
Lukas 3
1. Men i Kejser Tiberius's femtende Regeringsår, da Pontius Pilatusvar Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste iGalilæa, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Ituræa ogTrakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene,2. medens Annas og Kajfas vare Ypperstepræster, kom Guds Ord tilJohannes, Sakarias's Søn, i Ørkenen.3. Og han gik ud i hele Omegnen om Jordan og prædikedeOmvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse,4. som der er skrevet i Profeten Esajas's Talers Bog: "Der er enRøst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hansStier jævne;5. hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høj skal nedtrykkes,og det krumme skal gøres lige, og de ujævne Veje skulle gøresjævne;6. og alt Kød skal se Guds Frelse."7. Han sagde altså til de Skarer, som gik ud for at døbes af ham:"I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede?8. Bærer da Frugter, som ere Omvendelsen værdige, og begynder ikkeat sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg sigereder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten.9. Men Øksen ligger også allerede ved Roden af Træerne; så bliverda hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet iIlden."10. Og Skarerne spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da gøre?"11. Men han svarede og sagde til dem: "Den, som har to Kjortler,dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gøre ligeså!"12. Men også Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: "Mester!hvad skulle vi gøre?"13. Men han sagde til dem: "Kræver intet ud over, hvad eder erforordnet."14. Men også Krigsfolk spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi dagøre?" Og han sagde til dem: "Øver ikke Vold imod nogen, brugerikke Underfundighed imod nogen, og lader eder nøje med edersSold!"15. Men da Folket var i Forventning, og alle tænkte i deres Hjerterom Johannes, om ikke han skulde være Kristus,16. da svarede Johannes og sagde til alle: "Jeg døber eder med Vand;men den kommer, som er stærkere end jeg, og hvis Skotvinge jegikke er værdig at løse; han skal døbe eder med den Helligånd ogIld.17. Hans Kasteskovl er i hans Hånd, for at han skal gennemrense sinLo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde meduslukkelig Ild."18. Ligeså formanede han også Folket om mange andre Ting ogforkyndte dem Evangeliet.19. Men da Fjerdingsfyrsten Herodes blev revset af ham for hansBroders Hustru, Herodias's Skyld og for alt det onde, somHerodes gjorde,20. så føjede han til alt det øvrige også dette, at han kastedeJohannes i Fængsel.
21. Men medens hele Folket blev døbt, skete det, da også Jesus varbleven døbt og bad, at Himmelen åbnedes,22. og at den Helligånd dalede ned over ham i legemlig Skikkelse somen Due, og at en Røst lød fra Himmelen: "Du er min Søn, denelskede, i dig har jeg Velbehag."
23. Og Jesus selv var omtrent tredive År, da han begyndte, og hanvar, som man holdt for, en Søn af Josef Elis Søn,24. Matthats Søn, Levis Søn, Melkis Søn, Jannajs Søn, Josefs Søn,25. Mattathias's Søn, Amos's Søn, Naums Søn, Eslis Søn, Naggajs Søn,26. Måths Søn, Mattathias's Søn, Semeis Søn, Josefs Søn, Judas Søn,27. Joanans Søn, Resas Søn, Zorobabels Søn; Salathiels Søn, NerisSøn.28. Melkis Søn, Addis Søn, Kosams Søn, Elmadams Søn, Ers Søn,29. Jesu Søn, Eliezers Søn, Jorims Søn, Matthats Søn, Levis Søn,30. Simeons Søn, Judas Søn, Josets Søn, Jonams Søn, Eliakims Søn,31. Meleas Søn, Mennas Søn, Mattathas Søn, Nathans Søn, Davids Søn,32. Isajs Søn, Obeds Søn, Boos's Søn, Salmons Søn, Nassons Søn,33. Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Fares's Søn, Judas Søn,34. Jakobs Søn, Isaks Søn, Abrahams Søn, Tharas Søn, Nakors Sn,35. Seruks Søn, Ragaus Søn, Faleks Søn, Ebers Søn, Salas Søn,36. Kajnans Søn, Arfaksads Søn, Sems Søn, Noas Søn, Lameks Søn,37. Methusalas Søn, Enoks Søn, Jareds Søn, Maleleels Søn, KajnansSøn,38. Enos's Søn, Seths Søn, Adams Søn, Guds Søn.
Lukas 4
1. Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Helligånd ogblev ført af Ånden i Ørkenen2. i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og hanspiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.3. Og Djævelen sagde til ham: "Dersom du er Guds Søn, da sig tildenne Sten, at den skal blive Brød."4. Og Jesus svarede ham: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leveaf Brød alene."5. Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i etøjeblik.6. Og Djævelen sagde til ham: "Dig vil jeg give hele denne Magt ogderes Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, tilhvem jeg vil.7. Dersom du altså vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig."8. Og Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: Du skal tilbedeHerren din Gud og tjene ham alene."9. Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham på HelligdommensTinde og sagde til ham: "Dersom du er Guds Søn, da kast dig nedherfra;10. thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, atde skulle bevare dig,11. og at de skulle bære dig på Hænderne, for at du ikke skal stødedin Fod på nogen Sten."12. Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du må ikkefriste Herren din Gud."13. Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til enTid.
14. Og Jesus vendte i Åndens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet omham kom ud i hele det omliggende Land.15. Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.16. Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sinSædvane på Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for atforelæse.17. Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op;fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:18. "Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkyndeEvangelium for fattige; han har sendt mig for at forkyndefangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle få deresSyn, for at sætte plagede i Frihed,19. for at forkynde et Herrens Nådeår."20. Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og sattesig; og alles Øjne i Synagogen stirrede på ham.21. Men han begyndte at sige til dem: "I Dag er dette Skriftord gåeti Opfyldelse for eders Øren."22. Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord,som udgik af hans Mund, og de sagde: "Er dette ikke Josefs Søn?"23. Og han sagde til dem: "I ville sikkerlig sige mig detteOrdsprog: Læge! læg dig selv; gør også her i din Fædrenebyså. store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum."24. Men han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet eranerkendt i sit Fædreland.25. Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel iElias's Dage, da Himmelen var lukket i tre År og seks Måneder,den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;26. og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidontil en Enke.27. Og der var mange spedalske i Israel på Profeten Elisas Tid, ogingen af dem blev renset, uden Syreren Naman."28. Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørtedette.29. Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen tilSkrænten af det Bjerg, på hvilket deres By var bygget, for atstyrte ham ned.30. Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
31. Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem påSabbaterne.32. Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Talevar med Myndighed.33. Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Ånd,og han råbte med høj Røst:34. "Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er dukommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Gudshellige."35. Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" Og denonde Ånd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden athave gjort ham nogen Skade.36. Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre ogsagde "Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de ureneÅnder med Myndighed og Kraft, og de fare ud?"37. Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.
38. Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og SimonsSvigermoder plagedes at en stærk Feber; og de bade ham forhende.39. Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og denforlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.40. Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alleHånde Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne på hverenkelt af dem og helbredte dem41. Også onde Ånder fore ud al mange, råbte og sagde: "Du er GudsSøn;" og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi devidste, at han var Kristus.
42. Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted;og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdtpå ham, for at han ikke skulde gå fra dem.43. Men han sagde til dem: "Også for de andre Byer bør jeg forkyndeEvangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt."44. Og han prædikede i Galilæas Synagoger.
Lukas 5
1. Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørteGuds Ord, og han stod ved Genezareths Sø,2. da så han to Skibe stå ved Søen; men Fiskerne vare gåede fra demog toede Garnene.3. Og han gik om Bord i et af Skibene, som var Simons, og bad hamat lægge lidt fra Land; og han satte sig og lærte Skarerne fraSkibet.4. Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Far ud påDybet, og kaster eders Garn ud til en Dræt!"5. Og Simon svarede og sagde til ham: "Mester! vi have arbejdethele Natten og fik intet; men på dit Ord vil jeg kaste Garneneud."6. Og da de gjorde det, fangede de en stor Mængde Fisk, og deresGarn sønderreves.7. Og de vinkede ad deres Staldbrødre i det andet Skib, at deskulde komme og hjælpe dem; og de kom og de fyldte beggeSkibene, så at de var nær ved at synke.8. Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde:"Gå bort fra mig, thi jeg er en syndig Mand, Herre!"9. Thi en Rædsel var påkommen ham og alle dem, som vare med ham,over den Fiskedræt, som de havde fået;10. ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, som vareSimons Staldbrødre. Og Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke, franu af skal du fange Mennesker."11. Og de lagde Skibene til Land og forlode alle Ting og fulgte ham.
12. Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der enMand fuld af Spedalskhed; og da han så Jesus, faldt han på sitAnsigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig."13. Og han udrakte Hånden og rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; blivren!" Og straks forlod Spedalskheden ham.14. Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "gåbort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse,således som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"15. Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer komsammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme.16. Men han gik bort til Ørkenerne og bad.
17. Og det skete en af de Dage, at han lærte, og der sad Farisæereog Lovlærere, som vare komne fra enhver Landsby i Galilæa ogJudæa og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var hos ham til athelbrede.18. Og se, nogle Mænd bare på en Seng en Mand, som var værkbruden,og de søgte at bære ham ind og lægge ham foran ham.19. Og da de ikke fandt nogen Vej til at bære ham ind for SkarensSkyld, stege de op oven på Taget og firede ham tillige medSengen ned imellem Tagstenene midt iblandt dem foran Jesus.20. Og da han så deres Tro, sagde han: "Menneske! dine Synder eredig forladte."21. Og de skriftkloge og Farisæerne begyndte at tænke således vedsig selv: "Hvem er denne, som taler Gudsbespottelser? Hvem kanforlade Synder, uden Gud alene?"22. Men da Jesus kendte deres Tanker, svarede han og sagde til dem:"Hvad tænke I på i eders Hjerter?23. Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig forladte? ellerat sige: Stå op og gå?24. Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jordentil at forlade Synder," så sagde han til den værkbrudne: "Jegsiger dig, stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"25. Og han stod straks op for deres Øjne og tog det, som han lå på,og gik hen til sit Hus og priste Gud.26. Og Forfærdelse betog alle, og de priste Gud; og de bleve fuldeaf Frygt og sagde: "Vi have i Dag set utrolige Ting."
27. Og derefter gik han ud og så en Tolder ved Navn Levi sidde vedToldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!"28. Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham.29. Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der varen stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem.30. Og Farisæerne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Discipleog sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?"31. Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trænge ikke tilLæge, men de syge.32. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere tilOmvendelse."
33. Men de sagde til ham: "Johannes's Disciple faste ofte og holdeBønner og Farisæernes ligeså; men dine spise og drikke?"34. Men Jesus sagde til dem: "Kunne I vel få Brudesvendene til atfaste, så længe Brudgommen er hos dem?35. Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem; daskulle de faste i de Dage."36. Men han sagde også en Lignelse til dem: "Ingen river en Lap afet nyt Klædebon og sætter den på et gammelt Klædebon; ellersriver han både det nye sønder, og Lappen fra det nye vil ikkepasse til det gamle.37. Og ingen kommer ung Vin på gammle Læderflasker; ellers sprængerden unge Vin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerneødelægges.38. Men man skal komme ung Vin på nye Læderflasker, så blive debegge bevarede.39. Og ingen, som har drukket den gamle, vil have den unge; thi hansiger: Den gamle er god."
Lukas 6
1. Men det skete på den næstførste Sabbat, at han vandrede igennemen Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem medHænderne og spiste.2. Men nogle af Farisæerne sagde: "Hvorfor gøre I, hvad det ikke ertilladt at gøre på Sabbaten?"3. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Have I da ikke læst, hvadDavid gjorde, da han blev hungrig, han og de, som vare med ham?4. hvorledes han gik ind i Guds Hus og tog Skuebrødene og spiste oggav også dem, som vare med ham, skønt det ikke er nogen tilladtat spise dem uden Præsterne alene."5. Og han sagde til dem: "Menneskesønnen er Herre også overSabbaten."
6. Men det skete på en anden Sabbat, at han kom ind i Synagogen oglærte. Og der var der en Mand, hvis højre Hånd var vissen.7. Men de skriftkloge og Farisæerne toge Vare på ham, om han vildehelbrede på Sabbaten, for at de kunde finde noget at anklage hamfor.8. Men han vidste deres Tanker; og han sagde til Manden, som havdeden visne Hånd: "Rejs dig og stå frem her i Midten!" Og hanrejste sig og stod frem.9. Men Jesus sagde til dem: "Jeg spørger eder, om det er tilladt atgøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller atødelægge det?"10. Og han så omkring på dem alle og sagde til ham: "Ræk din Håndud!" Og han gjorde det; da blev hans Hånd sund igen som denanden.11. Men de bleve fulde af Raseri og talte med hverandre om, hvad deskulde gøre ved Jesus.
12. Men det skete i disse Dage, at han gik ud på et Bjerg for atbede; og han tilbragte Natten i Bøn til Gud.13. Og da det blev Dag, hidkaldte han sine Disciple og udvalgte tolvaf dem, hvilke han også kaldte Apostle:14. Simon, hvem han også kaldte Peter, og Andreas, hans Broder, ogJakob og Johannes og Filip og Bartholomæus15. og Matthæus og Thomas, Jakob, Alfæus's Søn, og Simon, som kaldesZelotes,16. Judas, Jakobs Søn, og Judas Iskariot, som blev Forræder.
17. Og han gik ned med dem og stod på et jævnt Sted, og der var enSkare af hans Disciple og en stor Mængde af Folket fra heleJudæa og Jerusalem og Kysten ved Tyrus og Sidon,18. som vare komne for at høre ham og helbredes for deres Sygdomme.Og de plagede bleve helbredte fra urene Ånder;19. og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fraham og helbredte alle.
20. Og han opløftede sine Øjne på sine Disciple og sagde: "Saligeere I fattige, thi eders er Guds Rige.21. Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I,som nu græde, thi I skulle le.22. Salige er I, når Menneskene hade eder, og når de udstøde eder oghåne eder og forkaste eders Navn som ondt for MenneskesønnensSkyld.23. Glæder eder på den Dag og jubler; thi se, eders Løn er stor iHimmelen. Thi på samme Måde gjorde deres Fædre ved Profeterne.24. Men ve eder, I rige, thi I have allerede fået eders Trøst.25. Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I,som nu le, thi I skulle sørge og græde.26. Ve eder, når alle Mennesker tale godt om eder; thi på samme Mådegjorde deres Fædre ved de falske Profeter.
27. Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører demgodt, som hade eder;28. velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænkeeder.29. Den, som slår dig på den ene Kind, byd ham også den anden til;og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikkeKjortelen!30. Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er,kræve du det ikke igen!31. Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligesåskulle også I gøre imod dem!32. Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor?Thi også Syndere elske dem, som dem elske.33. Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Takhave I derfor? Thi også Syndere gøre det samme.34. Og dersom I låne dem, af hvem I håbe at få igen, hvad Tak have Iderfor? Thi også Syndere låne Syndere for at få lige igen.35. Men elsker eders Fjender, og gører vel, og låner uden at ventenoget derfor, så skal eders Løn være stor, og I skulle være denHøjestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.36. Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
37. Og dømmer ikke, så skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, såskulle I ikke fordømmes; forlader, så skal der forlades eder;38. giver, så skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldtMål skulle de give i eders Skød; thi med hvad Mål I måle, skalder tilmåles eder igen."39. Men han sagde dem også en Lignelse: "Mon en blind kan lede enblind? Ville de ikke begge falde i Graven?40. En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldtfærdig, skal være som sin Mester.41. Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; menBjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?42. Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad migdrage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken idit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, ogda kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din BrodersØje.
43. Thi der er intet godt Træ, som bærer rådden Frugt, og intetråddent Træ, som bærer god Frugt44. Thi hvert Træ kendes på sin egen Frugt; thi man sanker ikkeFigener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af enTornebusk.45. Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forråd,og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forråd; thiaf Hjertets Overflødighed taler hans Mund.
46. Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jegsiger?47. Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem,hvem han er lig, skal jeg vise eder.48. Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybdenog lagde Grundvolden på Klippen; men da en Oversvømmelse kom,styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thidet var bygget godt.49. Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske,der byggede et Hus på Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtedeimod det, og det faldt straks sammen, og dette Hus's Fald blevstort."
Lukas 7
1. Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik hanind i Kapernaum.2. Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg ognær ved at dø.3. men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældstetil ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hansTjener.4. Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Haner vel værd, at du gør dette for ham;5. thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."6. Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fraHuset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre!umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå indunder mit Tag.7. Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme tildig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.8. Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og harStridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han;og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gørdette! så gør han det."9. Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og hanvendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg sigereder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro."10. Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de densyge Tjener sund.
11. Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain,og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.12. Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud,som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en storSkare fra Byen gik med hende.13. Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagdetil hende: "Græd ikke!"14. Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stodestille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!"15. Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav hamtil hans Moder.16. Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en storProfet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk."17. Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele detomliggende Land.
18. Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johanneskaldte to af sine Disciple til sig19. og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer,eller skulle vi vente en anden?"20. Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendtos til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vivente en anden?"21. I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager ogonde Ånder og skænkede mange blinde Synet.22. Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannesde Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalskerenses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes forfattige;23. og salig er den, som ikke forarges på mig."24. Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sigetil Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? EtRør, som bevæges hid og did af Vinden?25. Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se,de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere iKongsgårdene.26. Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endogmere end en Profet!27. Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel fordit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.28. Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingenstørre Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige erstørre end han.29. Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idetde bleve døbte med Johannes's Dåb.30. Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med demselv, idet de ikke bleve døbte af ham.
31. Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem lignede?32. De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre ogsige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sangKlagesange for eder, og I græd ikke.33. Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drakVin, og I sige: Han er besat.34. Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, enFrådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!35. Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"
36. Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; oghan gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.37. Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hunfik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun meden Alabastkrukke med Salve;38. og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd ogbegyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem medsit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.39. Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han vedsig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem oghvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er enSynderinde."40. Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget atsige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"41. "En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var femHundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.42. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem detbegge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"43. Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergavmest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."44. Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denneKvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mineFødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrededem med sit Hår.45. Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mineFødder, fra jeg kom herind.46. Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Føddermed Salve.47. Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte,eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elskerlidet."48. Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"49. Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sigselv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"50. Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort medFred!"
Lukas 8
1. Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer ogLandsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, ogmed ham de tolv2. og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Ånder og Sygdomme,nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Ånder vareudfarne;3. og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mangeandre, som tjente dem med, hvad de ejede.
4. Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra deforskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:5. "En Sædemand gik ud at så sin Sæd; og idet han såede, faldtnoget ved Vejen og blev nedtrådt, og Himmelens Fugle åde det op.6. Og noget faldt på Klippen; og da det voksede op, visnede det,fordi det ikke havde Væde.7. Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med ogkvalte det.8. Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og barhundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, råbte han: "Den, somhar Øren at høre med, han høre!"
9. Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skuldebetyde.10. Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds RigesHemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skøntseende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstå.
11. Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.12. Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelenog tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle troog blive frelste.13. Men de på Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, når dehøre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde frai Fristelsens Tid.14. Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt også gå hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom ogNydelser og ikke bære moden Frugt.15. Men det i den gode Jord, det er dem, som, når de have hørtOrdet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt iUdholdenhed.
16. Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar ellersætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage,for at de, som komme ind, kunne se Lyset.17. Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; ogikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.18. Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal dergives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, hansynes at have."
19. Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke nå frem tilham for Skaren.20. Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brødre stå udenforog begære at se dig."21. Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre eredisse, som høre Guds Ord og gøre efter det."
22. Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tilligemed sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over tilhin Side af Søen;" og de sejlede ud.23. Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for nedover Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.24. Da trådte de hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! viforgå." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; ogde lagde sig, og det blev blikstille.25. Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede ogundrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, sidenhan byder både over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"
26. Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige overfor Galilæa.27. Men da han trådte ud på Landjorden, mødte der ham en Mand fraByen, som i lang Tid havde været besat af onde Ånder og ikkehavde haft Klæder på og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.28. Men da han så Jesus, råbte han og faldt ned for ham og sagde medhøj Røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste GudsSøn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."29. Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i langeTider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænkerog Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med,og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.30. Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men hansagde: "Leion"; thi mange onde Ånder vare farne i ham.31. Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned iAfgrunden;32. men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede påBjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare idem; og han tilstedte dem det.33. Men de onde Ånder fore ud at Manden og fore i Svinene, ogHjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.34. Men da Hyrderne så det, som var sket, flyede de og forkyndte deti Byen og på Landet.35. Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus ogfandt Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, siddende vedJesu Fødder, påklædt og ved Samling; og de frygtede.36. Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besattevar bleven frelst.37. Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vildegå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gikom Bord i et Skib og vendte tilbage igen.38. Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, athan måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:39. "Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud hargjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen,hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
40. Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi deventede alle på ham.41. Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstanderfor Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham kommeind i hans Hus;42. thi han havde en enbåren Datter, omtrent tolv År gammel, og hundroges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammenom ham.43. Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År og havde kostetal sin Formue på Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,44. hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, ogstraks standsedes hendes Blodflod.45. Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" Men da allenægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester!Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, somrørte ved mig?"46. Men Jesus sagde: "Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, atder udgik en Kraft fra mig."47. Men da Kvinden så, at det ikke var skjult, kom hun bævende ogfaldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsaghun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var blevenhelbredt.48. Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gåbort med Fred!"49. Medens han endnu talte, kommer der en fra SynagogeforstanderensHus og siger til ham: "Din Datter er død; umag ikke Mesteren!"50. Men da Jesus hørte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot;så skal hun blive frelst."51. Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gå ind med siguden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.52. Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde:"Græder ikke; hun er ikke død, men sover."53. Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.54. Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: "Pige, stå op!"55. Og hendes Ånd vendte tilbage, og hun stod straks op; og hanbefalede, at de skulde give hende noget at spise.56. Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikkemåtte sige nogen det, som var sket.