Lukas 9
1. Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed overalle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.2. Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede desyge.3. Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Staveller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have toKjortler.4. Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra dragebort.5. Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gåud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imoddem."6. Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet deforkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
7. Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og hanvar tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst frade døde;8. men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamleProfeter var opstanden.9. Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvemer denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at fåham at se.
10. Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting dehavde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til enBy, som kaldes Bethsajda.11. Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han togimod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, somtrængte til Lægedom.12. Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde tilham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til deomliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thiher ere vi på et øde Sted."13. Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vihave ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gåbort og købe Mad til hele denne Mængde."14. De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sineDisciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve ihver."15. Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.16. Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen ogvelsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem atlægge dem for Skaren.17. Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers afStykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18. Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham;og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"19. Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias;men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."20. Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Petersvarede og sagde: "Guds Kristus."21. Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,22. idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes afde Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås ogoprejses på den tredje Dag."
23. Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægtesig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;24. thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, sommister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.25. Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den heleVerden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?26. Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skalMenneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens ogde hellige Engles Herlighed.27. Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her.der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
28. Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han togPeter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for atbede.29. Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseendeanderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.30. Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,31. som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som hanskulde fuldbyrde i Jerusalem.32. Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; menda de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stodehos ham.33. Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus:"Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre treHytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men hanvidste ikke, hvad han sagde.34. Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men defrygtede, da de kom ind i Skyen.35. Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, denudvalgte, hører ham!"36. Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav ogforkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37. Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at dermødte ham en stor Skare.38. Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig,se til min Søn: thi han er min enbårne.39. Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og denslider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham,idet den mishandler ham;40. og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."41. Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt!hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Sønhid!"42. Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham.Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hansFader ham tilbage.43. Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Menda alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sineDisciple:
44. "Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives iMenneskers Hænder."45. Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så deikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
46. Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den størsteaf dem.47. Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn ogstillede det hos sig.48. Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mitNavns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtagerden, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt ederalle, han er stor."
49. Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddriveonde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikkefølger med os."50. Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, somikke er imod eder, er for eder."
51. Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes,da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.52. Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i enSamaritanerlandsby for at berede ham Herberge.53. Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.54. Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de:"Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen ogfortære dem, ligesom også Elias gjorde?"55. Men han vendte sig og irettesatte dem.56. Og de gik til en anden Landsby.
57. Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følgedig, hvor du end går hen."58. Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens FugleReder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hældesit Hoved."59. Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre!tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."60. Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gådu hen og forkynd Guds Rige!"61. Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilstedmig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."62. Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Plovenog ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."
Lukas 10
1. Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre ogsendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted,hvorhen han selv vilde komme.2. Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få;beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud tilsin Høst.3. Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.4. Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen påVejen!5. Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være meddette Hus!6. Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile påham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.7. Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thiArbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus8. Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der,hvad der sættes for eder;9. og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige erkommet nær til eder.10. Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulleI gå ud på dens Gader og sige:11. Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørrevi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommetnær.12. Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag endden By.13. Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftigeGerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, dahavde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.14. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.15. Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skalnedstødes indtil Dødsriget.16. Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder,foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, somudsendte mig."
17. Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde:"Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."18. Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen somet Lyn.19. Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger ogSkorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skadeeder.20. Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; menglæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."
21. I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde:"Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du harskjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det forumyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som varvelbehageligt for dig.22. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvemSønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den,for hvem Sønnen vil åbenbare ham."23. Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem:"Salige ere de Øjne, som se det, I se.24. Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville sedet, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og haveikke hørt det."
25. Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester!hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"26. Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledeslæser du?".27. Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gudaf hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrkeog med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."28. Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal duleve."29. Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvemer da min Næste?"30. Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalemtil Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham afog sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.31. Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han såham, gik han forbi.32. Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og såham og gik forbi.33. Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han såham, ynkedes han inderligt.34. Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vinderi, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til etHerberge og plejede ham.35. Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem ogsagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig,når jeg kommer igen.36. Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, dervar falden iblandt Røverne?"37. Men han sagde: "Han, som øvede.Barmhjertighed imod ham." OgJesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"
38. Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i enLandsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.39. Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig vedHerrens Fødder og hørte på hans Tale.40. Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen ogsagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladetmig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."41. Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gørdig Bekymring og Uro med mange Ting;42. men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikkeskal tages fra hende."
Lukas 11
1. Og det skete, da han var på et Sted og bad, at en af hansDisciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lær os at bede,som også Johannes lærte sine Disciple."2. Da sagde han til dem: "Når I bede, da siger: Fader, Helligetvorde dit Navn; komme dit Rige;3. giv os hver dag vort daglige Brød;4. og forlad os vore Synder, thi også vi forlade hver, som er osskyldig; og led os ikke i Fristelse!"5. Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og går tilham ved Midnat og siger til ham: Kære! lån mig tre Brød,6. efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg harintet at sætte for ham;7. og hin så svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær;Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jegkan ikke stå op og give dig det:8. da, siger jeg eder, om han end ikke står op og giver ham det,fordi han er hans Ven, så står han dog op for hans PåtrængenhedsSkyld og giver ham alt, hvad han trænger til.9. Og jeg siger eder: Beder, så skal eder gives; søger, så skulle Ifinde; banker på, så skal der lukkes op for eder.10. Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder,og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.11. Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, når hanbeder om Brød, eller når han beder om en Fisk, mon han da iStedet for en Fisk vil give ham en Slange?12. Eller når han beder om et Æg, mon han da vil give ham enSkorpion?13. Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver,hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligåndtil dem, som bede ham!"
14. Og han uddrev en ond Ånd, og den var stum; men det skete, da denonde Ånd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundredesig.15. Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste,uddriver han de onde Ånder."16. Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fraHimmelen..17. Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige,som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falderover Hus.18. Men hvis også Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledesskal hans Rige da bestå? Thi l sige, at jeg uddriver de ondeÅnder ved Beelzebul.19. Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvemuddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være edersDommere.20. Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Finger, da er joGuds Rige kommet til eder.21. Når den stærke bevæbnet vogter sin Gård, bliver det, han ejer, iFred.22. Men når en stærkere end han er kommen over ham og har overvundetham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig på, oguddeler hans Bytte.23. Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samlermed mig, adspreder.24. Når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennemvandløse Steder og søger Hvile; og når den ikke finder den,siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.25. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet.26. Da går den bort og tager syv andre Ånder med sig, som ere værreend den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og detsidste bliver værre med dette Menneske end det første."
27. Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede enKvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: "Saligt er det Liv,som bar dig, og de Bryster, som du diede."28. Men han sagde: "Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevaredet."
29. Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: "DenneSlægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intetTegn gives den uden Jonas's Tegn.30. Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, således skalogså Menneskesønnen være det for denne Slægt.31. Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene afdenne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser forat høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.32. Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægtog fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; ogse, her er mere end Jonas.
33. Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller underSkæppen, men på Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne sedets Skin.34. Dit Øje er Legemets Lys; når dit Øje er sundt, er også hele ditLegeme lyst, men dersom det er dårligt, er også dit Legememørkt.35. Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.36. Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf ermørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig medsin Glans."
37. Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spiseMiddagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.38. Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sigførst før Måltidet.39. Men Herren sagde til ham: "I Farisæere rense nu det udvendige afBægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.40. I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også detindre?41. Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Tingeder rene.42. Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude ogalle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disseTing burde man gøre og ikke forsømme hine.43. Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads iSynagogerne og Hilsenerne på Torvene.44. Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, somgå over dem, vide det ikke."45. Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idetdu siger dette, forhåner du også os,"46. Men han sagde: "Ve også eder, I lovkyndige! thi I læggeMenneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikkeByrderne med een af eders Fingre.47. Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge demihjel.48. Altså ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi desloge dem ihjel, og I bygge.49. Derfor har også Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter ogApostle til dem, og nogle af dem skulle de slå ihjel ogforfølge,50. for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra VerdensGrundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,51. fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellemAlteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denneSlægt.52. Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selvere I ikke gåede ind, og dem, som vilde gå ind, have Iforhindret."53. Og da han var gået ud derfra, begyndte de skriftkloge ogFarisæerne at trænge stærkt ind på ham og at lokke Ord af hansMund om flere Ting;54. thi de lurede på ham for at opfange noget af hans Mund, for atde kunde anklage ham.
Lukas 12
1. Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, så at detrådte på hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple:"Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg,som er Hykleri.2. Men intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt,som jo skal blive kendt.3. Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; oghvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket påTagene.
4. Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, somslå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere.5. Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter forham, som har Magt til, efter at have slået ihjel, at kaste iHelvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham!6. Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem erglemt hos Gud.7. Ja, endog Hårene på eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, Iere mere værd end mange Spurve.8. Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig forMenneskene, ham vil også Menneskesønnen vedkende sig for GudsEngle.9. Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes forGuds Engle.10. Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal detforlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligånd,ham skal det ikke forlades.11. Men når de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne ogMyndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes ellerhvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.12. Thi den Helligånd skal lære eder i den samme Time, hvad I børsige."
13. Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Broder, athan skal dele Arven med mig."14. Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til Dommereller Deler over eder?"15. Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge;thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han harOverflod."16. Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvisMark havde båret godt.17. Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeghar ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.18. Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader ogbygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mitGods;19. og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Tingliggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig!20. Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl afdig; men hvem skal det høre til. som du har beredt?21. Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig iGud."
22. Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder:Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke hellerfor Legemet, hvad I skulle iføre eder.23. Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.24. Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de haveikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mereværd end Fuglene ere dog I?25. Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sinVækst?26. Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder dafor det øvrige?27. Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke ogspinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sinHerlighed var klædt som en af dem.28. Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og iMorgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!29. Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulledrikke; og værer ikke ængstelige!30. Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Faderved, at I have disse Ting nødig.31. Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift.32. Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fadervelbehageligt at give eder Riget.33. Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikkeældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingenTyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.34. Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.
35. Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!36. Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når hanvil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer ogbanker på, kunne lukke op for ham.37. Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer.Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sættedem til Bords og gå om og varte dem op,38. Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i dentredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjeneresalige.39. Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilkenTime Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at derskete Indbrud i hans Hus.40. Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som Iikke mene."41. Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til oseller også til alle?"42. Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Husholder,som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem denbestemte Kost i rette Tid?43. Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finderhandlende således.44. Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad hanejer.45. Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tøver medat komme" og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spiseog drikke og beruse sig,46. da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, ogi den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hansLod sammen med de utro:47. Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke hartruffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal havemange Hug;48. men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hugværd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skalman kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal manforlange mere.
49. Ild er jeg kommen at kaste på Jorden, og hvor vilde jeg, at denvar optændt allerede!50. Men en Dåb har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil dener fuldbyrdet!51. Mene I, at jeg er kommen for at give Fred på Jorden? Nej, sigerjeg eder, men Splid,52. Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, treimod to, og to imod tre.53. De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Modermed Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatterog Svigerdatter med sin Svigermoder."
54. Men han sagde også til Skarerne: "Når I se en Sky komme op iVester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker således.55. Og når I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og detsker.56. I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om;men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?57. Og hvorfor dømme I ikke også fra eder selv, hvad der er detrette?58. Thi medens du går hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør digFlid på Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skaltrække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig tilSlutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.59. Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du fårbetalt endog den sidste Skærv."
Lukas 13
1. Men på den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte hamom de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.2. Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galilæerevare Syndere frem for alle Galilæere, fordi de have lidt dette?3. Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle Ialle omkomme ligeså.4. Eller hine atten, som Tårnet i Siloam faldt ned over ogihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker,som bo i Jerusalem?5. Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle Ialle omkomme ligeså."
6. Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentræ, som varplantet i hans Vingård; og han kom og ledte efter Frugt derpå ogfandt ingen.7. Men han sagde til Vingårdsmanden: Se, i tre År er jeg nu kommenog har ledt efter Frugt på dette Figentræ og ingen fundet; hugdet om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?8. Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det stå endnu detteÅr, indtil jeg får gravet om det og gødet det;9. måske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug detom!"
10. Men han lærte i en af Synagogerne på Sabbaten.11. Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Ånd i attenÅr, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.12. Men da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende:"Kvinde! du er løst fra din Svaghed."13. Og han lagde Hænderne på hende; og straks rettede hun sig op ogpriste Gud.14. Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte påSabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seksDage, på hvilke man bør arbejde; kommer derfor på dem og ladereder helbrede, og ikke på Sabbatsdagen!"15. Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! løser ikke enhveriblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben på Sabbaten ogfører dem til Vands?16. Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se,i atten År, burde hun ikke løses fra dette Bånd påSabbatsdagen?"17. Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede;og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, somgjordes af ham.
18. Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg lignedet?19. Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sinHave; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fuglebyggede Rede i dets Grene."20. Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?21. Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre MålMel, indtil det blev syret alt sammen."
22. Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen tilJerusalem.23. Men en sagde til ham: "Herre mon de ere få, som blive frelste?"Da sagde han til dem:24. "Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange,siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formå det.25. Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og Ibegynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk opfor os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke,hvorfra I ere;26. da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, ogdu lærte på vore Gader,27. og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfraI ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!28. Der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel, når I må se Abrahamog Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selvblive kastede udenfor.29. Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Søndenog sidde til Bords i Guds Rige.30. Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og derer første, som skulle være iblandt de sidste."
31. I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: "Gåbort, og drag herfra; thi Herodes vil slå dig ihjel."32. Og han sagde til dem: "Går hen og siger til denne Ræv: Se, jeguddriver onde Ånder og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen,og på den tredje dag fuldendes jeg.33. Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thidet sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.34. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem,som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn,ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vildeikke.35. Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: Iskulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige:Velsigtnet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
Lukas 14
1. Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Huspå en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.2. Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.3. Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne:"Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"4. Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.5. Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder,som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd,drager dem op på Sabbatsdagen?"6. Og de kunde ikke give Svar derpå.
7. Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på,hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, ogsagde til dem:8. "Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikkeøverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte værebuden af ham,9. og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Givdenne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.10. Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at,når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig:Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, somsidde til Bords med dig.11. Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, somfornedrer sig selv, skal ophøjes."12. Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gørMiddags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej hellerdine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, forat ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.13. Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme,blinde!14. Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med;men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."
15. Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde hantil ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."16. Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en storNadver og indbød mange.17. Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til debudne: Kommer! thi nu er det beredt.18. Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagdetil ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den;jeg beder dig, hav mig undskyldt!19. Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen atprøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!20. Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, ogderfor kan jeg ikke komme.21. Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbondenvred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder ogGader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!22. Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og derer endnu Rum.23. Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne ognød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.24. Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skalsmage min Nadver."
25. Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde tildem:26. "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder ogHustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kanhan ikke være min Discipel.27. Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke væremin Discipel.28. Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikkeførst hen og beregner Omkostningen, om han har nok til atfuldføre det,29. for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det,alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:30. Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.31. Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod enanden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han ermægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham medtyve Tusinde?32. Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langtborte, Sendebud hen og underhandler om Fred.33. Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, hanejer, være min Discipel.34. Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft,hvorved skal det da få den igen?35. Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; mankaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"
Lukas 15
1. Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høreham.2. Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Dennetager imod Syndere og spiser med dem."3. Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:4. "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har misteteet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen oggår ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?5. Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre medGlæde.6. Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboerog siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mitFår, som jeg havde mistet.7. Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over eenSynder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyveretfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8. Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme,tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hunfinder den?9. Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder ogNaboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet denDrakme, som jeg havde tabt.10. Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle overeen Synder, som omvender sig."
11. Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.12. Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Delaf Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellemdem.13. Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit ogdrog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i etryggesløst Levned.14. Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i detsamme Land; og han begyndte at lide Mangel.15. Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, ogdenne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.16. Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde;og ingen gav ham noget.17. Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos minFader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her afHunger.18. Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeghar syndet imod Himmelen og over for dig,19. jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en afdine Daglejere!20. Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langtborte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til ogfaldt ham om Halsen og kyssede ham.21. Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen ogover for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.22. Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebonfrem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd ogSko på Fødderne;23. og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og værelystige!24. Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han varfortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!25. Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sigHuset, hørte han Musik og Dans.26. Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?27. Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader harslagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.28. Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud ogbad ham.29. Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jegtjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og duhar aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig medmine Venner.30. Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger,slagtede du Fedekalven til ham.31. Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit erdit.32. Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Brodervar død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
Lukas 16
1. Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, somhavde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, derødte hans Ejendom.2. Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hørerom dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikkelænger være Husholder.3. Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdimin Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave,jeg skammer mig ved at tigge.4. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig ideres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.5. Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig ogsagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?6. Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag ditSkyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!7. Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er duskyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham:Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!8. Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havdehandlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end LysetsBørn imod deres egen Slægt.9. Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved UretfærdighedensMammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder ide evige Boliger.10. Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, somer uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.11. Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvemvil da betro eder den sande?12. Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vilda give eder noget selv at eje?13. Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den eneog elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte denanden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
14. Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og despottede ham.15. Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdigefor Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som erhøjt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.16. Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndesEvangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.17. Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at enTøddel af Loven bortfalder.18. Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte,bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der erskilt fra sin Mand, bedriver Hor.
19. Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbartLinned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.20. Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld afSår.21. Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord;men også Hundene kom og slikkede hans Sår.22. Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren afEnglene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blevbegravet.23. Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine,ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød.24. Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, ogsend Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger iVand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.25. Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i dinLivstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, ogdu pines.26. Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os ogeder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikkeskulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over tilos.27. Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham tilmin Faders Hus28. thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikkeogså de skulle komme i dette Pinested.29. Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad demhøre dem!30. Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de dødekommer til dem, ville de omvende sig.31. Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da ladede sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."
Lukas 17
1. Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelserikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!2. Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, oghan er kastet i Havet end at han skulde forarge een af dissesmå.3. Vogter på eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham;og dersom han angrer, da tilgiv ham!4. Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gangevender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal dutilgive ham."
5. Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!"6. Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, dakunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, ogplant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.7. Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter,siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen ogsæt dig til Bords?8. Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skalhave til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jegspiser og drikker; og derefter må du spise og drikke?9. Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet?Jeg mener det ikke.10. Således skulle også I, når I have gjort alle de Ting, som ereeder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vareskyldige at gøre, have vi gjort."
11. Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drogmidt imellem Samaria og Galilæa.12. Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd,som stode langt borte,13. og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm digover os!"14. Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstillereder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve derensede.15. Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, ogpriste Gud med høj Røst.16. Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; ogdenne var en Samaritan.17. Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor erede ni?18. Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, udendenne fremmede?"19. Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"
20. Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer,svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at mankan vise derpå.21. Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se,Guds Rige er inden i eder."
22. Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulleattrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.23. Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikkederhen, og løber ikke derefter!24. Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen,skinner til den anden Side af Himmelen, således skalMenneskesønnen være på sin Dag.25. Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.26. Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være iMenneskesønnens Dage:27. De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil denDag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.28. Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte,solgte, plantede, byggede;29. men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovlned fra Himmelen og ødelagde dem alle:30. på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnenåbenbares.31. På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele iHuset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, somer på Marken, ikke vende tilbage igen!32. Kommer Loths Hustru i Hu!33. Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, sommister det, skal beholde Livet.34. Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; denene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.35. To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med,og den anden skal lades tilbage.36. To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og denanden skal lades tilbage."37. Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde tildem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."
Lukas 18
1. Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede ogikke blive trætte,2. og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud ogikke undså sig for noget Menneske.3. Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skafmig Ret over min Modpart!4. Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Omjeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for nogetMenneske,5. så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffeHende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."6. Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!7. Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe tilham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?8. Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men monMenneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
9. Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at devare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:10. "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var enFarisæer, og den anden en Tolder.11. Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takkerdig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere,uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.12. Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.13. Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnenetil Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær migSynder nådig!14. Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Husfremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skalfornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
15. Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre veddem; men da Disciplene så det, truede de dem.16. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn kommetil mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådannetil.17. Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rigeligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
18. Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvadskal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"19. Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen ergod uden een, nemlig Gud.20. Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel;du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær dinFader og din Moder."21. Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."22. Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Tingfattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, såskal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"23. Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var sårerig.24. Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvorvanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!25. thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end foren rig at gå ind i Guds Rige."26. Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"27. Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligtfor Gud."28. Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."29. Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen,som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustrueller Børn for Guds Riges Skyld,30. uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i denkommende Verden et evigt Liv."
31. Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage optil Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne,skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.32. Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes ogbespyttes,33. og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dagskal han opstå."34. Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, ogde forstode ikke det, som blev sagt.
35. Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blindved Vejen og tiggede.36. Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.37. Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.38. Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn,forbarm dig overmig!"39. Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men hanråbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"40. Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men dahan kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:41. "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre!at jeg må blive seende."42. Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."43. Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; oghele Folket lovpriste Gud, da de så det.
Lukas 19
1. Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.2. Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, oghan var rig.3. Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke forSkaren, fordi han var lille af Vækst.4. Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at hankunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.5. Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagdetil ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dagblive i dit Hus."6. Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.7. Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind forat tage Herberge hos en syndig Mand."8. Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelenaf min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besvegetnogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."9. Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelsetil Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;10. thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse detfortabte."
11. Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde enLignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at GudsRige skulde straks komme til Syne.12. Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for atfå Kongemagt og vende tilbage igen.13. Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagdetil dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.14. Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham oglod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.15. Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fåetKongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givetPengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide,hvad hver havde vundet.16. Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund harerhvervet ti Pund til.17. Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har værettro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.18. Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt femPund.19. Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.20. Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeghar haft liggende i et Tørklæde.21. Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; dutager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.22. Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du ondeTjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jegikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;23. hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg vedmin Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?24. Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, oggiver det til ham, som har de ti Pund.25. Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.26. Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den,som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.27. Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skuldevære Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
28. Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op tilJerusalem.29. Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania veddet Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sineDisciple og sagde:30. "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I kommederind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnualdrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører dethid!31. Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle Isige således: Herren har Brug for det."32. Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagtdem.33. Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løseI Føllet?"34. Og de sagde: "Herren har Brug for det."35. Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet oglod Jesus sætte sig derpå.36. Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.37. Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget,begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med højRøst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og desagde:38. "Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred iHimmelen, og Ære i det højeste!"39. Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester!irettesæt dine Disciple!"40. Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis dissetie, skulle Stenene råbe."
41. Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:42. "Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjenertil din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.43. Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kasteen Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegnefra;44. og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke ladeSten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din BesøgelsesTid."
45. Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, somsolgte,46. og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; menI have gjort det til en Røverkule."47. Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og deskriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.48. Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang vedham og hørte ham.
Lukas 20
1. Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket iHelligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådteYpperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hentil ham.2. Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disseTing, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"3. Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder omen Ting, siger mig det:4. Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"5. Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: FraHimmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?6. Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi deter overbevist om, at Johannes var en Profet."7. Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.8. Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvadMagt jeg gør disse Ting."
9. Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mandplantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drogudenlands for lange Tider.10. Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, forat de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændenesloge ham og sendte ham tomhændet bort.11. Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også hamog forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.12. Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de ogkastede ham ud.13. Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sendemin Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.14. Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde:Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blivevor.15. Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vilnu Vingårdens Herre gøre ved dem?16. Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingårdentil andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"17. Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet:Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til enHovedhjørnesten?18. Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvemden falder på, ham skal den knuse."19. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd påham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi deforstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20. Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig,som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kundeovergive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.21. Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler oglærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej iSandhed.22. Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"23. Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorforfriste I mig?24. Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Mende svarede og sagde: "Kejserens."25. Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er,og Gud, hvad Guds er."26. Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og deforundrede sig over hans Svar og tav.
27. Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, komtil ham og spurgte ham og sagde:28. "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, somer gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruenog oprejse sin Broder Afkom.29. Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og dødebarnløs.30. Ligeså den anden.31. Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde udenat efterlade Børn.32. Men til sidst døde også Hustruen.33. Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de havealle syv haft hende til Hustru."34. Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte ogbortgiftes;35. men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og iOpstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte ellerbortgiftes.36. Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere GudsBørn, idet de ere Opstandelsens Børn.37. Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedetom Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gudog Jakobs Gud.38. Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve dealle."39. Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du taltevel."40. Og de turde ikke mere spørge ham om noget.