41. Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus erDavids Søn?42. David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre:Sæt dig ved min højre Hånd,43. indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.44. Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
45. Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:46. "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i langeKlæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have defornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords vedMåltiderne,47. de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skullefå des hårdere Dom."
Lukas 21
1. Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deresGaver i Tempelblokken.2. Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.3. Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enkelagde mere i end de alle.4. Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hunlagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."
5. Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukkeSten og Tempelgaver. sagde han:6. "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke ladesSten på Sten, som jo skal nedbrydes."7. Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? oghvad er Tegnet på, når dette skal ske?"8. Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mangeskulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden erkommen nær. Går ikke efter dem!9. Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dettemå først ske, men Enden er der ikke straks."10. Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rigeimod Rige.11. Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød ogPest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fraHimmelen.12. Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølgeeder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulleføres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.13. Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.14. Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke,hvorledes I skulde forsvare eder.15. Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle edersModstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.16. Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder ogVenner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.17. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.18. Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.19. Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.20. Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, atdens Ødelæggelse er kommen nær.21. Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ereinde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere påLandet, skulle ikke gå ind i den.22. Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skalopfyldes.23. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thider skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.24. Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alleHedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtilHedningernes Tider fuldkommes.25. Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jordenskulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og BølgernesBrusen,26. medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting,som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.27. Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megenHerlighed.28. Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter edersHoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."29. Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;30. når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, atSommeren nu er nær.31. Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at GudsRige er nær.32. Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå,førend det er sket alt sammen.33. Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlundeforgå.34. Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes afSvir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommerpludseligt over eder som en Snare.35. Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.36. Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand tilat undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå forMenneskesønnen."37. Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik hanud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.38. Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.
Lukas 22
1. Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.2. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kundeslå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.3. Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af detolv.4. Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændeneom, hvorledes han vilde forråde ham til dem.5. Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.6. Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde hamtil dem uden Opløb.
7. Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagtePåskelammet.8. Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og berederos Påskelammet, at vi kunne spise det."9. Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"10. Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skalder møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham tilHuset, hvor han går ind,11. og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor erdet Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?12. Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berededet."13. Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; ogde beredte Påskelammet.14. Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.15. Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spisedette Påskelam med eder, førend jeg lider.16. Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det,førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."17. Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler detimellem eder!18. Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke afVintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."19. Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde:"Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette tilmin Ihukommelse!"20. Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "DenneKalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.21. Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.22. Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve detMenneske, ved hvem han bliver forrådt!"23. Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem detdog kunde være, som skulde gøre dette.
24. Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem dermåtte synes at være den største.25. Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de,som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.26. I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive somden yngste, og Føreren som den, der tjener.27. Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, somtjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandteder som den, der tjener.28. Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.29. Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jegeder30. at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde påTroner og dømme Israels tolv Stammer."31. Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for atsigte eder som Hvede.32. Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når duengang omvender dig, da styrk dine Brødre!"33. Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med digbåde i Fængsel og i Døden."34. Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale iDag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
35. Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taskeog Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."36. Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage denmed, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd,sælge sin Kappe og købe et!37. Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig,dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også medmig har det en Ende."38. Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde tildem: "Det er nok."
39. Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsåDisciplene fulgte ham.40. Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke atfalde i Fristelse."41. Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldtpå Knæ, bad og sagde:42. "Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke minVillie, men din!"43. Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.44. Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blevsom Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.45. Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt handem sovende af Bedrøvelse.46. Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for atI ikke skulle falde i Fristelse."
47. Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hedJudas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus forat kysse ham.48. Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen medet Kys?"49. Men da de,som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagdede: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"50. Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hanshøjre Øre.51. Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Oghan rørte ved hans Øre og lægte ham.52. Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene forHelligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåedeud som imod en Røver med Sværd og Knipler.53. Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikkeHænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
54. Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind iYpperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.55. Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Petersad midt iblandt dem.56. Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham ogsagde: "Også denne var med ham."57. Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"58. Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en afdem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."59. Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "ISandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."60. Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Ogstraks, medens han endnu talte. galede Hanen.61. Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord iHu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag,skal du fornægte mig tre Gange."62. Og han gik udenfor og græd bitterligt.
63. Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;64. og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde:"Profeter! hvem var det, som slog dig?"65. Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.66. Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig ogYpperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen forderes Råd67. og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem:"Siger jeg eder det, tro I det ikke.68. Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.69. Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højreHånd."70. Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "Isige det; jeg er det."71. Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have joselv hørt det af hans Mund!"
Lukas 23
1. Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.2. Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, atdenne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat ogsiger om sig selv at han er Kristus, en Konge."3. Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og hansvarede og sagde til ham: "Du siger det."4. Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jegfinder ingen Skyld hos dette Menneske."5. Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet hanlærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og ligehertil."6. Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var enGalilæer.7. Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendtehan ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.8. Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde ilang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og hanhåbede at se et Tegn blive gjort af ham.9. Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.10. Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede hamheftigt.11. Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham,kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham tilPilatus igen.12. På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi devare før i Fjendskab med hinanden.13. Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne ogFolket14. og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en,der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham ieders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det,som I anklage ham for,15. og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; ogse, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.16. Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."17. (Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)18. Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad osBarabbas!"19. Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden,og for Mord.20. Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løsladeJesus.21. Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!22. Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjortJeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse hamog lade ham løs."23. Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skuldekorsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.24. Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;25. og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel forOprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26. Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene,som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skuldebære det bag efter Jesus.27. Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, somjamrede og græd over ham.28. Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre!græder ikke over mig, men græder over eder selv og over edersBørn!29. Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere deufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikkegave Die.30. Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! ogtil Højene: Skjuler os!31. Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med dettørre?"32. Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettesmed ham.33. Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal",korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre,og den anden ved hans venstre Side.34. Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad degøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.35. Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham ogsagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersomhan er Guds Kristus, den udvalgte."36. Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakteham Eddike og sagde:37. "Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"38. Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk ogLatin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."39. Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er duikke Kristus? Frels dig selv og os!"40. Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygterheller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?41. Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerningerhave forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."42. Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"43. Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal duvære med mig i Paradiset."44. Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over heleLandet indtil den niende Time,45. idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midtover.46. Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænderbefaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.47. Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren ogsagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."48. Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, slogesig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.49. Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, somfulgte med ham fra Galilæa, og så dette.
50. Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god ogretfærdig Mand,51. han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fraArimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;52. han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.53. Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og hanlagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnuingen nogen Sinde var lagt. 54 Og det var Beredelsesdag, ogSabbaten stundede til.55. Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efterog så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.56. Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; ogSabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Lukas 24
1. Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven ogbragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.2. Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.3. Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.4. Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode toMænd for dem i strålende Klædebon.5. Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden,sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt dedøde?6. Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledeshan talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,7. at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder ogkorsfæstes og opstå på den tredje Dag."8. Og de kom hans Ord i Hu.9. Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Tingfor de elleve og for alle de andre.10. Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder,og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.11. Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.12. Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derindser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undrenover det, som var sket.
13. Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, somlå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.14. Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.15. Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes,da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.16. Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.17. Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte medhinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.18. Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er dualene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der idisse dage?"19. Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det medJesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ordfor Gud og alt Folket;20. og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivetham til Dødsdom og korsfæstet ham.21. Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Menmed alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.22. Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de komårle til Graven,23. og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havdeogså set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.24. Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således,som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."25. Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til attro på alt det, som Profeterne have talt!26. Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"27. Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde demi alle Skrifterne det, som handlede om ham.28. Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, somhan vilde gå videre.29. Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er modAften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.30. Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog hanBrødet, velsignede og brød det og gav dem det.31. Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blevusynlig for dem.32. Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medenshan talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"33. Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalemog fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilkesagde:34. "Herren er virkelig opstanden og set af Simon."35. Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes hanblev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36. Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; oghan siger til dem: "Fred være med eder!"37. Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så enÅnd.38. Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorforopstiger der Tvivl i eders Hjerter?39. Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på migog ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."40. Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sineFødder.41. Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig,sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"42. Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.43. Og han tog det og spiste det for deres Øjne.44. Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte tileder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammenopfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne ogSalmerne."45. Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.46. Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skuldelide og opstå fra de døde på den tredje Dag,47. og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og SyndernesForladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.48. I ere Vidner om disse Ting.49. Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulleblive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
50. Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftedesine Hænder og velsignede dem.51. Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem ogopløftedes til Himmelen.52. Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem medstor Glæde.53. Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
Johannes
Johannes 1
1. I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.2. Dette var i Begyndelsen hos Gud.3. Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke eenTing til af det, som er.4. I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.5. Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.6. Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.7. Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset,for at alle skulde tro ved ham.8. Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.9. Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme tilVerden.10. Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verdenkendte ham ikke.11. Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.12. Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vordeGuds Børn, dem, som tro på hans Navn;13. hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ejheller af Mands Villie, men af Gud.14. Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hansHerlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sinFader, fuld af Nåde og Sandhed.15. Johannes vidner om ham og råber og siger: "Ham var det, om hvemjeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thihan var før mig."16. Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde.17. Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen vedJesus Kristus.18. Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn, som er iFaderens Skød, han har kundgjort ham.
19. Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster ogLeviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: "Hvem erdu?"20. Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikkeKristus."21. Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "Det erjeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej."22. Da sagde de til ham: "Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar,som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?"23. Han sagde: "Jeg er en Røst af en, som råber i Ørkenen: JævnerHerrens Vej, som Profeten Esajas har sagt."24. Og de vare udsendte fra Farisæerne,25. og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor døber du da, dersomdu ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?"26. Johannes svarede dem og sagde: "Jeg døber med Vand; midt iblandteder står den, I ikke kende,27. han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig atløse."28. Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.29. Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se detGuds Lam, som bærer Verdens Synd!30. Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som erkommen foran mig; thi han var før mig.31. Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde åbenbares forIsrael, derfor er jeg kommen og døber med Vand."32. Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set Ånden dale ned som enDue fra Himmelen, og den blev over ham.33. Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe medVand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over ogblive over, han er den, som døber med den Helligånd.34. Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn."
35. Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.36. Og idet han så på Jesus,som gik der,siger han: "Se det GudsLam!"37. Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.38. Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger hantil dem: "Hvad søge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi!(hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?"39. Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og så, hvor hanopholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den TiendeTime.40. Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgtham, var Andreas, Simon Peters Broder.41. Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vihave fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus).42. Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sagde: "Du erSimon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas" (det er udlagt:Petrus).43. Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finderFilip. Og Jesus siger til ham: "Følg mig!"44. Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.45. Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham,hvem Moses i Loven og ligeså Profeterne have skrevet om, Jesus,Josefs Søn, fra Nazareth."46. Og Nathanael sagde til ham: "Kan noget godt være fra Nazareth?"Filip siger til ham: "Kom og se!"47. Jesus så Nathanael komme til sig, og han siger om ham: "Se, deter sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig."48. Nathanael siger til ham: "Hvorfra kender du mig?" Jesus svaredeog sagde til ham: "Førend Filip kaldte dig, så jeg dig, medensdu var under Figentræet."49. Nathanael svarede ham: "Rabbi! du er Guds Søn, du er IsraelsKonge."50. Jesus svarede og sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde dig,at jeg så dig under Figentræet? Du skal se større Ting enddisse."51. Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Iskulle fra nu af se Himmelen åbnet og Guds Engle stige op ogstige ned over Menneskesønnen."
Johannes 2
1. Og på den tredje Dag var der et Bryllup i Kana i Galilæa; ogJesu Moder var der.2. Men også Jesus og hans Disciple bleve budne til Brylluppet.3. Og da Vinen slap op, siger Jesu Moder til ham: "De have ikkeVin."4. Jesus siger til hende: "Kvinde! hvad vil du mig? min Time erendnu ikke kommen."5. Hans Moder siger til Tjenerne: "Hvad som han siger eder, detskulle I gøre."6. Men der var der efter Jødernes Renselsesskik fremsat seksVandkar af Sten, som rummede hvert to eller tre Spande.7. Jesus siger til dem: "Fylder Vandkarrene med Vand; " og defyldte dem indtil det øverste.8. Og han siger til dem: "Øser nu og bærer til Køgemesteren; " ogde bare det til ham.9. Men da Køgemesteren smagte Vandet, som var blevet Vin, og ikkevidste, hvorfra det kom (men Tjenerne, som havde øst Vandet,vidste det), kalder Køgemesteren på Brudgommen og siger til ham:10. "Hvert Menneske sætter først den gode Vin frem, og når de ereblevne drukne, da den ringere; du har gemt den gode Vin indtilnu."11. Denne Begyndelse på sine Tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, oghan åbenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede på ham.
12. Derefter drog han ned til Kapernaum, han og hans Moder og hansBrødre og hans Disciple, og de bleve der ikke mange Dage.
13. Og Jødernes Påske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.14. Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser ogFår og Duer, og Vekselerne.15. Og han gjorde en Svøbe af Reb og drev dem alle ud afHelligdommen, både Fårene og Okserne, og han spredteVekselerernes Småpenge og væltede Bordene.16. Og han sagde til dem, som solgte duer: "Tager dette bort herfra;gører ikke min Faders Hus til en Købmandsbod!"17. Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: "Nidkærheden for ditHus vil fortære mig."18. Da svarede Jøderne og sagde til ham: "Hvad viser du os for etTegn, efterdi du gør dette?"19. Jesus svarede og sagde til dem: "Nedbryder dette Tempel, og itre Dage vil jeg oprejse det."20. Da sagde Jøderne: "I seks og fyrretyve År er der bygget på detteTempel, og du vil oprejse det i tre Dage?"21. Men han talte om sit Legemes Tempel.22. Da han så var oprejst fra de døde, kom hans Disciple i Hu, athan havde sagt dette; og de troede Skriften og det Ord, somJesus havde sagt.23. Men da han var i Jerusalem i Påsken på Højtiden, troede mange påhans Navn, da de så hans Tegn, som han gjorde.24. Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kendte alle,25. og fordi han ikke havde nødig, at nogen skulde vidne omMennesket; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.
Johannes 3
1. Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, enRådsherre iblandt Jøderne.2. Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: "Rabbi! vi vide.at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn,som du gør, uden Gud er med ham."3. Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, siger jegdig. uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds Rige."4. Nikodemus siger til ham: "Hvorledes kan et Menneske fødes, nårhan er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Livog fødes?"5. Jesus svarede: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogenbliver født af Vand og Ånd, kan han ikke komme ind i Guds Rige.6. Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Ånden,er Ånd.7. Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.8. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men duved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; således erdet med hver den, som er født af Ånden."9. Nikodemus svarede og sagde til ham: "Hvorledes kan dette ske?"10. Jesus svarede og sagde til ham: "Er du Israels Lærer og forstårikke dette?11. Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidnedet, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.12. Når jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledesskulle I da tro, når jeg siger eder de himmelske?13. Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fraHimmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.14. Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, således børMenneskesønnen ophøjes,15. for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.16. Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne,for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men haveet evigt Liv.17. Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømmeVerden, men for at Verden skal frelses ved ham.18. Den, som tror på ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, erallerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne SønsNavn.19. Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskeneelskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.20. Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke tilLyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.21. Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hansGerninger må blive åbenbare; thi de ere gjorte i Gud."
22. Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og hanopholdt sig der med dem og døbte.23. Men også Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der varmeget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe.24. Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel.25. Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jøde omRenselse.26. Og de kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! han, som varhos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, handøber, og alle komme til ham."27. Johannes svarede og sagde: "Et Menneske kan slet intet tage,uden det er ham givet fra Himmelen.28. I ere selv mine Vidner på, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus,men jeg er udsendt foran ham.29. Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som stårog hører på ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Så erda denne min Glæde bleven fuldkommen.30. Han bør vokse, men jeg forringes.31. Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, eraf Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, erover alle.32. Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtagerhans Vidnesbyrd.33. Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud ersanddru.34. Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemligikke Ånden efter Mål.35. Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Hånd.36. Den, som tror på Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke viltro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham."
Johannes 4
1. Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes 2. (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple): 3. da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa. 4. Men han måtte rejse igennem Samaria. 5. Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef. 6. Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time. 7. En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!" 8. Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad. 9. Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere. 10. Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand." 11. Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand? 12. Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?" 13. Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen. 14. Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv." 15. Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op." 16. Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!" 17. Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand. 18. Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt." 19. Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet. 20. Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede." 21. Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen. 22. I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne. 23. Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have. 24. Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed." 25. Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting." 26. Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig." 27. Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller: "Hvorfor taler du med hende?" 28. Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der: 29. "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?" 30. De gik ud af Byen og kom gående til ham. 31. Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!" 32. Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende." 33. Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?" 34. Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning. 35. Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten. 36. Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster. 37. Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster. 38. Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde." 39. Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort." 40. Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage. 41. Og mange flere troede for hans Ords Skyld. 42. Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser."
43. Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.44. Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit egetFædreland.45. Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi dehavde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thiogså de vare komne til Højtiden.46. Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandettil Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg iKapernaum.47. Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gikhan til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hansSøn; thi han var Døden nær.48. Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn ogUndergerninger, ville I ikke tro."49. Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør."50. Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troededet Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.51. Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere hamog meldte, at hans Barn levede.52. Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedremed ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlodFeberen ham."53. Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagdetil ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus.54. Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommenfra Judæa til Galilæa.
Johannes 5
1. Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.2. Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraiskkaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.3. I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventedepå, at Vandet skulde røres.4. Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet.Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned,blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)5. Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.6. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havdeligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"7. Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe migned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer,stiger en anden ned før mig."8. Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"9. Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men detvar Sabbat på den Dag;10. derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det erSabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."11. Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig:Tag din Seng og gå!"12. Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tagdin Seng og gå?"13. Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thiJesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.14. Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham:"Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værreskal times dig,!"15. Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, somhavde gjort ham rask.16. Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dettepå en Sabbat.17. Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jegarbejder."18. Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel,fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egenFader og gjorde sig selv Gud lig.
19. Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, sigerjeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad hanser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.20. Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, oghan skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulleundre eder.21. Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gørogså Sønnen levende, hvem han vil.22. Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen heleDommen,23. for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, somikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord ogtror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke tilDom, men er gået over fra Døden til Livet.25. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den ernu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den,skulle leve.26. Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han ogsågivet Sønnen at have Liv i sig selv.27. Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han erMenneskesøn.28. Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken allede, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,29. og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til LivetsOpstandelse, men de, som have gjort det onde, til DommensOpstandelse.30. Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører,dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke minVillie, men hans Villie, som sendte mig.
31. Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".32. Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at detVidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.33. I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.34. Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dettesiger jeg, for at I skulle frelses.35. Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tidvillet fryde eder ved hans Lys.36. Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thide Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve deGerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendtmig.37. Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrighverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,38. og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som hanudsendte, ham tro I ikke.39. I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; ogdet er dem, som vidne om mig.40. Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.41. Jeg tager ikke Ære af Mennesker;42. men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.43. Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersomen anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.44. Hvorledes kunne I tro,I, som tage Ære af hverandre, og den Ære,som er fra den eneste Gud, søge I ikke?45. Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, somanklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.46. Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet ommig,47. Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mineOrd?"
Johannes 6
1. Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø,TiberiasSøen.2. Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjordepå de syge.3. Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.4. Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.5. Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom tilham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for atdisse kunne få noget at spise?"6. Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvadhan vilde gøre.7. Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok fordem, til at hver kan få noget lidet."8. En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger tilham:9. "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; menhvad er dette til så mange?"10. Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var megetGræs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde iTallet.11. Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, somhavde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, devilde.12. Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple:"Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gåtil Spilde."13. Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som blevetilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.14. Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denneer i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."15. Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt forat gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganskealene.
16. Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.17. Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side afSøen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesusvar endnu ikke kommen til dem.18. Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.19. Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier,se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og deforfærdedes.20. Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"21. Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet tilLandet, som de sejlede til.
22. Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene, 23. (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse): 24. da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus. 25. Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?" 26. Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte. 27. Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." 28. Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?" 29. Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte." 30. Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du? 31. Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde." 32. Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen. 33. Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv." 34. Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!" 35. Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste. 36. Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro. 37. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud. 38. Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig. 39. Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag. 40. Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." 41. Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen," 42. og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?" 43. Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes! 44. Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. 45. Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig. 46. Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen. 47. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv. 48. Jeg er Livets Brød. 49. Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde. 50. Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø. 51. Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." 52. Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?" 53. Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder. 54. Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. 55. Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke. 56. Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. 57. Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig. 58. dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig." 59. Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
60. Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette eren hård Tale; hvem kan høre den?"61. Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurredederover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?62. Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han varfør?63. Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, somjeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.64. Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fraBegyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, derskulde forråde ham.65. Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme tilmig, uden det er givet ham af Faderen."66. Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandredeikke mere med ham.67. Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"68. Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Duhar det evige Livs Ord;69. og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."70. Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en afeder er en Djævel?"71. Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham,som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.
Johannes 7
1. Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikkevandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.2. Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.3. Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa,for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.4. Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at væreåbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"5. Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.6. Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men edersTid er stedse for Hånden.7. Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidnerom den, at dens Gerninger ere onde.8. Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denneHøjtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."9. Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.10. Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han ogsåselv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
11. Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"12. Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde:"Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forførerMængden."13. Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
14. Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op iHelligdommen og lærte.15. Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne haveLærdom, da han ikke er oplært?"16. Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans,som sendte mig.17. Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren erfra Gud, eller jeg taler af mig selv.18. Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, somsøger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikkeUret i ham.19. Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven.Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"20. Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"21. Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og Iundre eder alle derover.22. Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, menfra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.23. Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lovikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort ethelt Menneske rask på en Sabbat?24. Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
25. Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som desøge at slå ihjel?26. Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; monRådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?27. Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kenderingen, hvorfra han er."28. Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde:"Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jegikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikkekende.29. Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."30. De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hansTime var endnu ikke kommen.31. Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristuskommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
32. Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; ogYpperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribeham.33. Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jegbort til den, som sendte mig.34. I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er,kunne I ikke komme."35. Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden viikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredteiblandt Grækerne, og lære Grækerne?36. Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig ogikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"37. Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte ogsagde: "Om nogen tørster,han komme til mig og drikke!38. Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften harsagt, flyde levende Vandstrømme:"39. Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham,skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesusendnu ikke var herliggjort.
40. Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette ersandelig Profeten."41. Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon daKristus kommer fra Galilæa?42. Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fraBethlehem, den Landsby, hvor David var?"43. Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.44. Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
45. Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og dissesagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"46. Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således somdette Menneske."47. Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?48. Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen afFarisæerne?49. Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."50. Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en afdem, sagde til dem:51. "Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører hamog får at vide, hvad han gør?"52. De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag ogse, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."
Johannes 8
1. Og de gik hver til sit Hus. Men Jesus gik til Oliebjerget.2. og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folketkom til ham; og han satte sig og lærte dem.3. Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, grebeni Hor, og stille hende frem i Midten.4. Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor påfersk Gerning.5. Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad sigernu du?"6. Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have nogetat anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev medFingeren på Jorden.7. Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagdetil dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenenpå hende!"8. Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.9. Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, frade ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage medKvinden, som stod der i Midten.10. Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde hantil hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, somfordømte dig?,"11. Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jegfordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"
12. Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den,som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."13. Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; ditVidnesbyrd er ikke sandt."14. Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om migselv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, oghvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvorjeg går hen.15. I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.16. Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke migalene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.17. Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrder sandt.18. Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig,vidner om mig."19. Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "Ikende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte Iogså min Fader."20. Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte iHelligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke varkommen.21. Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle ledeefter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunneI ikke komme."22. Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden hansiger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"23. Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere afdenne Verden, jeg er ikke af denne Verden.24. Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thidersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."25. De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Justdet, som jeg siger eder.26. Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig,er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg tilVerden."27. De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.28. Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, daskulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv;men som min Fader har lært mig, således taler jeg.29. Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet migalene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."
30. Da han talte dette, troede mange på ham.31. Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham:"Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,32. og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."33. De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogensTrælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"34. Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hverden, som gør Synden, er Syndens Træl.35. Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver dertil evig Tid.36. Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.37. Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel,fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.38. Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også Idet, som I have hørt af eders Fader."39. De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagdetil dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I AbrahamsGerninger.40. Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt ederSandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.41. I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikkeavlede i Hor; vi have een Fader, Gud."42. Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede Imig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikkekommen af mig selv, men han har udsendt mig.43. Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.44. I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville Igøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikkei Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn,taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.45. Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.46. Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jegSandhed, hvorfor tro I mig da ikke?47. Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi Iere ikke af Gud."48. Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at duer en Samaritan og er besat?"49. Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og Ivanære mig.50. Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.51. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord,skal han i al Evighed ikke se Døden."52. Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham dødeog Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, hanskal i al Evighed ikke smage Døden.53. Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? ogsåProfeterne døde; hvem gør du dig selv til?"54. Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; deter min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er edersGud.55. Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jegsiger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I;men jeg kender ham og holder hans Ord.56. Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han såden og glædede sig."57. Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve Årgammel, og du har set Abraham?"58. Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førendAbraham blev til, har jeg været."59. Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig oggik ud af Helligdommen.