Johannes 9
1. Og da han gik forbi så han et Menneske, som var blindt fra Fødselen. 2. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Rabbi, hvem har syndet, denne eller hans Forældre, så han skulde fødes blind?" 3. Jesus svarede: "Hverken han eller hans Forældre have syndet; men det er sket, for at Guds Gerninger skulle åbenbares på ham. 4. Jeg må gøre hans Gerninger, som sendte mig, så længe det er Dag; der kommer en Nat, da ingen kan arbejde. 5. Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys." 6. Da han havde sagt dette, spyttede han på Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet på hans Øjne. 7. Og han sagde til ham: "Gå hen, to dig i Dammen Siloam" (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilbage. 8. Da sagde Naboerne og de, som før vare vante til at se ham som Tigger: "Er det ikke ham, som sad og tiggede?" 9. Nogle sagde: "Det er ham;" men andre sagde: "Nej, han ligner ham." Han selv sagde: "Det er mig." 10. Da sagde de til ham: "Hvorledes bleve dine Øjne åbnede?" 11. Han svarede: "En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det på mine Øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloam og to dig! Da jeg så gik hen og toede mig, blev jeg seende." 12. Da sagde de til ham: "Hvor er han?" Han siger: "Det ved jeg ikke." 13. De føre ham, som før var blind, til Farisæerne. 14. Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og åbnede hans Øjne. 15. Atter spurgte nu også Farisæerne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: "Han lagde Dynd på mine Øjne, og jeg toede mig, og nu ser jeg." 16. Nogle af Farisæerne sagde da: "Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten." Andre sagde: "Hvorledes kan et syndigt Menneske gøre sådanne Tegn?" Og der var Splid imellem dem. 17. de sige da atter til den blinde: "Hvad siger du om ham, efterdi han åbnede dine Øjne?" Men han sagde: "Han er en Profet." 18. Så troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de fik kaldt på Forældrene til ham, som havde fået sit Syn. 19. Og de spurgte dem og sagde: "Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var født blind? Hvorledes er han da nu seende?" 20. Hans Forældre svarede dem og sagde; "Vi vide, at denne er vor Søn, og at han, var født blind. 21. Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har åbnet hans Øjne, vide vi ikke heller; spørger ham; han er gammel nok; han må selv tale for sig." 22. Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen. 23. Derfor sagde hans Forældre: "Han er gammel nok, spørger ham selv!" 24. Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og sagde til ham: "Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder." 25. Da svarede han: "Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser." 26. De sagde da til ham igen: "Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes åbnede han dine Øjne?" 27. Han svarede dem: "Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville også I blive hans Disciple?" 28. Da udskældte de ham og sagde: "Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple. 29. Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke. hvorfra han er." 30. Manden svarede og sagde til dem: "Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har åbnet mine Øjne. 31. Vi vide, at Syndere bønhører Gud ikke; men dersom nogen er gudfrygtig og gør hans Villie, ham hører han. 32. Aldrig er det hørt, at nogen har åbnet Øjnene på en blindfødt. 33. Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gøre." 34. De svarede og sagde til ham: "Du er hel og holden født i Synder, og du vil lære os?" Og de stødte ham ud. 35. Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham sagde han til ham: "Tror du på Guds Søn?" 36. Han svarede og sagde: "Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro på ham." 37. Jesus sagde til ham: "Både har du set ham, og den, som taler med dig, ham er det." 38. Men han sagde: "Jeg tror Herre!" og han kastede sig ned for ham. 39. Og Jesus sagde: "Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle blive blinde." 40. Nogle af Farisæerne, som vare hos. ham, hørte dette, og de sagde til ham: "Mon også vi ere blinde?" 41. Jesus sagde til dem: "Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver."
Johannes 10
1. " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind iFårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er enTyv og en Røver.2. Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.3. For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og hankalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.4. Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; ogFårene følge ham, fordi de kende hans Røst.5. Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham,fordi de ikke kende de fremmedes Røst."6. Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvaddet var, som han talte til dem.7. Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jegeder, jeg er Fårenes Dør.8. Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårenehørte dem ikke.9. Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skalfrelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.10. Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeger kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.11. Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til forFårene.12. Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre tilser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver demog adspreder dem,13. fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.14. Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,15. ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sættermit Liv til for Fårene.16. Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem børjeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive eenHjord, een Hyrde.17. Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for attage det igen.18. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeghar Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage detigen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."19. Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.20. Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre Iham?"21. Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kanåbne blindes Øjne?"
22. Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;23. og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.24. Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder duvor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rentud!"25. Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. DeGerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;26. men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.27. Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,28. og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikkefortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hånd.29. Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingenkan rive noget af min Faders Hånd.30. Jeg og Faderen, vi ere eet."31. Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.32. Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder framin Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"33. Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, menfor Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør digselv til Gud."34. Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg harsagt: I ere Guder?35. Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (ogSkriften kan ikke rokkes),36. sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt tilVerden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?37. Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!38. Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke villetro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig,og jeg i Faderen."39. De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.
40. Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvorJohannes først døbte, og han blev der.41. Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intetTegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."42. Og mange troede på ham der.
Johannes 11
1. Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede. 2. Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg. 3. Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg." 4. Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den." 5. Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus. 6. Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var. 7. Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen! 8. Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?" 9. Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys. 10. Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham." 11. Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne." 12. Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt." 13. Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile. 14. Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død! 15. Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!" 16. Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!" 17. Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage. 18. Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra. 19. Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder. 20. Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset. 21. Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. 22. Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig." 23. Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå." 24. Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag." 25. Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. 26. Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?" 27. Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden." 28. Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig." 29. Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham. 30. Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham. 31. Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der. 32. Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død." 33. Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde: 34. "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!" 35. Jesus græd. 36. Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!" 37. Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?" 38. Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den. 39. Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:" 40. Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?" 41. Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 42. Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig." 43. Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!" 44. Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
45. Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvadhan havde gjort, troede nu på ham;46. men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvadJesus, havde gjort.47. Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådetog sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.48. Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, ogRomerne ville komme og tage både vort Land og Folk."49. Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde tildem:50. "I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, ateet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gåtil Grunde."51. Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han varYpperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø forFolket;52. og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Gudsadspredte Børn sammen til eet.53. Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
54. Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gikbort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldesEfraim; og han blev der med sine Disciple.55. Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op tilJerusalem før Påsken for at rense sig.56. Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode iHelligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"57. Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om atdersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kendefor at de kunde gribe ham.
Johannes 12
1. Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarusboede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.2. Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op;men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.3. Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve ogsalvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Husetblev fuldt af Salvens Duft.4. Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han,som siden forrådte ham:5. "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer oggiven til fattige?"6. Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, menfordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagtderi.7. Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den tilmin Begravelsesdag!8. De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."9. En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og dekom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvemhan havde oprejst fra de døde.10. Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel:11. thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.
12. Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen tilHøjtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,13. toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna!velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!"14. Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der erskrevet:15. "Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på enAsenindes Føl."16. Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus varherliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og atde havde gjort dette for ham.17. Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarusfrem fra Graven og oprejst ham fra de døde.18. Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havdehørt, at han havde gjort dette Tegn.19. Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikkenoget; se, Alverden går efter ham."
20. Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for attilbede på Højtiden.21. Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og badeham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus."22. Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme ogsige det til Jesus.23. Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til atMenneskesønnen skal herliggøres.24. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falderi Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer detmegen Frugt.25. Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sitLiv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.26. Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skalogså min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.27. Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frelsmig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.28. Fader herliggør dit Navn!" Da kom der en Røst fra Himmelen:"Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det."29. Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet;andre sagde: "En Engel har talt til ham."30. Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Røstkommen, men for eders Skyld.31. Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrstekastes ud,32. og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle tilmig."33. Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.34. Skaren svarede ham: "Vi have hørt af Loven, at Kristus bliverevindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen børophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?"35. Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder.Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfaldeeder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen.36. Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive LysetsBørn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult fordem.
37. Men endskønt han havde gjort så mange Tegn for deres Øjne,troede de dog ikke på ham,38. for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt:"Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blevHerrens Arm åbenbaret?"39. Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:40. "Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at deikke skulle se med Øjnene og forstå med Hjertet og omvende sig,så jeg kunde helbrede dem."41. Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham.42. Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troedepå ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for atde ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;43. thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.44. Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på mig, tror ikke påmig, men på ham, som sendte mig,45. og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.46. Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som trorpå mig, ikke skal blive i Mørket.47. Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmerikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for atfrelse Verden.48. Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, somdømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på denyderste Dag.49. Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig,han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jegskal tale.50. Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altså, hvad jegtaler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig."
Johannes 13
1. Men før Påskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen,til at han skulde gå bort fra denne Verden til Faderen, da,ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, såelskede han dem indtil Enden.2. Og medens der holdtes Aftensmåltid, da Djævelen allerede havdeindskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skuldeforråde ham;3. da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde,og at han var udgået fra Gud og gik hen til Gud:4. så rejser han sig fra Måltidet og lægger sine Klæder fra sig, oghan tog et Linklæde og bandt det om sig.5. Derefter hælder han Vand i Vaskefadet og begyndte at toDisciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han varombunden med.6. Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: "Herre!tor du mine Fødder?"7. Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad jeg gør, ved du ikke nu,men du skal forstå det siden efter."8. Peter siger til ham: "Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder."Jesus svarede ham: "Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lodsammen med mig."9. Simon Peter siger til ham: "Herre! ikke mine Fødder alene, menogså Hænderne og Hovedet."10. Jesus siger til ham: "Den, som er tvættet, har ikke nødig at toandet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, menikke alle."11. Thi han kendte den, som forrådte ham; derfor sagde han: "I ereikke alle rene."12. Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder ogatter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeghar gjort ved eder?13. I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.14. Når da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, så ereogså I skyldige at to hverandres Fødder.15. Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjordeved eder, skulle også I gøre.16. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større endsin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendtham.17. Når I vide dette, ere I salige, om I gøre det.18. Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt;men Skriften måtte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, haropløftet sin Hæl imod mig.19. Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, når deter sket, skulle tro, at det er mig.20. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jegsender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham,som har sendt mig."
21. Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Ånden ogvidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en afeder vil forråde mig."22. Da så Disciplene på hverandre, tvivlrådige om, hvem han talteom.23. Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved JesuSide, han, hvem Jesus elskede.24. Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: "Sig, hvem deter, han taler om?"25. Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: "Herre!hvem er det?"26. Jesus svarer: "Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, somjeg dypper." Så dypper han Stykket og tager og giver det tilJudas, Simons Søn, Iskariot.27. Og efter at han havde fået Stykket, da gik Satan ind i ham. Såsiger Jesus til ham: "Hvad du gør, gør det snart!"28. Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagdeham dette.29. Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde tilham: "Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;" eller at han skuldegive noget til de fattige.30. Da han nu havde fået Stykket, gik han straks ud. Men det varNat.
31. Da han nu var gået ud, siger Jesus: "Nu er Menneskesønnenherliggjort, og Gud er herliggjort i ham.32. Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham isig, og han skal snart herliggøre ham.33. Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle ledeefter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: "Hvor jeg går hen,kunne I ikke komme," siger jeg nu også til eder.34. Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, atligesom jeg elskede eder, skulle også I elske hverandre.35. Derpå skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I haveindbyrdes Kærlighed."
36. Simon Peter siger til ham: "Herre! hvor går du hen?" Jesussvarede ham: "Hvor jeg går hen, kan du ikke nu følge mig, mensiden skal du følge mig."37. Peter siger til ham: "Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu?Jeg vil sætte mit Liv til for dig?38. Jesus svarer: "Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig,sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du harfornægtet mig tre Gange."
Johannes 14
1. "Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror på Gud, og tror på mig!2. I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var så,havde jeg sagt eder det; thi jeg går bort for at berede ederSted.3. Og når jeg er gået bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igenog tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle også Ivære.4. Og hvor jeg går hen, derhen vide I Vejen."5. Thomas siger til ham: "Herre! vi vide ikke, hvor du går hen; oghvorledes kunne vi vide Vejen?"6. Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; derkommer ingen til Faderen uden ved mig.7. Havde I kendt mig, da havde I også kendt min Fader; og fra nu afkende I ham og have set ham."8. Filip siger til ham: "Herre! vis os Faderen, og det er os nok."9. Jesus siger til ham: "Så lang en Tid har jeg været hos eder, ogdu kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har setFaderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?10. Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord,som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen,som bliver i mig, han gør sine Gerninger.11. Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville Iikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
12. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, deGerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gørestørre Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen,13. og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for atFaderen må herliggøres ved Sønnen.14. Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.15. Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!16. Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmandtil at være hos eder evindelig,17. den Sandhedens Ånd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser denikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hoseder og skal være i eder.18. Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.19. Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig;thi jeg lever, og I skulle leve.20. På den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig,og jeg i eder.21. Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, somelsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader;og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham."22. Judas (ikke Iskariot) siger til ham: "Herre! hvor kommer det, atdu vil åbenbare dig for os og ikke for verden?"23. Jesus svarede og sagde til ham: "Om nogen elsker mig, vil hanholde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle kommetil ham og tage Bolig hos ham.24. Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, somI høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.
25. Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.26. Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn,han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeghar sagt eder.27. Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg givereder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke ogforsage ikke!28. I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg går bort og kommer tileder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeggår til Faderen; thi Faderen er større end jeg.29. Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro,når det er sket.30. Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne VerdensFyrste kommer, og han har slet intet i mig;31. men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gørsåledes, som Faderen har befalet mig: så står nu op, lader os gåherfra!"
Johannes 15
1. "Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingårdsmanden.2. Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, oghver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mereFrugt.3. I ere allerede rene på Grund af det Ord, som jeg har talt tileder.4. Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kanbære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, såledeskunne I ikke heller, uden I blive i mig.5. Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg iham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intetgøre.6. Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren ogvisner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.7. Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, omhvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.8. Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og Iskulle blive mine Disciple.
9. Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket eder;bliver i min Kærlighed!10. Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed,ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hansKærlighed.11. Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder,og eders Glæde kan blive fuldkommen.12. Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeghar elsket eder.13. Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv tilfor sine Venner.14. I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.15. Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke,hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det,som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.16. I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat edertil, at I skulle gå hen og bære Frugt, og eders Frugt skal bliveved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham omi mit Navn.17. Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.
18. Når Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig førend eder.19. Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi Iikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derforhader Verden eder.20. Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikkestørre end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogsåforfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders.21. Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordide ikke kende den, som sendte mig.22. Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikkeSynd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.23. Den, som hader mig, hader også min Fader.24. Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen andenhar gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og doghadet både mig og min Fader.25. Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, må opfyldes: De hadedemig uforskyldt.26. Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen,Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig.27. Men også I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen."
Johannes 16
1. "Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.2. De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme,at hver den, som slår eder ihjel, skal mene, at han viser Gud enDyrkelse.3. Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen ellermig.4. Men dette har jeg talt til eder, for at I, når Timen kommer,skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jegeder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.
5. Men nu går jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af ederspørger mig: Hvor går du hen?6. Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldteders Hjerte.7. Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gårbort, thi går jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder;men går jeg bort, så vil jeg sende ham til eder.8. Og når han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og omRetfærdighed og om Dom.9. Om Synd, fordi de ikke tro på mig;10. men om Retfærdighed, fordi jeg går til min Fader, og I se migikke længer;11. men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.12. Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.13. Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede eder tilhele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad somhelst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal hanforkynde eder.14. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkyndeeder.15. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skaltage af mit og forkynde eder.
16. Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om enliden Stund skulle I se mig."17. Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: "Hvad er dette,som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, ogatter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg går hen tilFaderen?"18. De sagde altså: "Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund?Vi forstå ikke, hvad han taler."19. Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: "Ispørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stundskulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I semig.20. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, menVerden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men edersBedrøvelse skal blive til Glæde.21. Når Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time erkommen; men når hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sinTrængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden.22. Også I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, ogeders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.23. Og på den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig,sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skalhan give eder i mit Navn.24. Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og Iskulle få, for at eders Glæde må blive fuldkommen.25. Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, dajeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit udforkynde eder om Faderen.26. På den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder,at jeg vil bede Faderen for eder;27. thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet,at jeg er udgået fra Gud.28. Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forladerVerden igen og går til Faderen."29. Hans Disciple sige til ham: "Se, nu taler du frit ud og sigeringen Lignelse.30. Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogenspørger dig; desårsag tro vi, at du er udgået fra Gud."31. Jesus svarede dem: "Nu tro I!32. Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredeshver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thiFaderen er med mig.33. Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. IVerden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundetVerden."
Johannes 17
1. Dette talte Jesus;og han opløftede sine Øjne til Himmelen ogsagde: "Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnenmå herliggøre dig,2. ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal givealle dem, som du har givet ham, evigt Liv.3. Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sandeGud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.4. Jeg har herliggjort dig på Jorden ved at fuldbyrde den Gerning,som du har givet mig at gøre.5. Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed,som jeg havde hos dig, før Verden var.
6. Jeg har åbenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givetmig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de haveholdt dit Ord.7. Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.8. Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de havemodtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og dehave troet, at du har udsendt mig.9. Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, somdu har givet mig; thi de ere dine.10. Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.11. Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jegkommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket duhar givet mig, for at de må være et ligesom vi.12. Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du hargivet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt,uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.13. Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for atde må have min Glæde fuldkommet i sig.14. Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi deikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.15. Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at duvil bevare dem fra det onde.16. De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.17. Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.18. Ligesom du har udsendt mig til Verden, så har også jeg udsendtdem til Verden.19. Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de skulle værehelligede i Sandheden.
20. Men jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som vedderes Ord tro på mig,21. at de må alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig,at også de skulle være eet i os, for at Verden må tro, at du harudsendt mig.22. Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, forat de skulle være eet, ligesom vi ere eet,23. jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommede til eet,for at Verden må erkende, at du har udsendt mig og har elsketdem, ligesom du har elsket mig.24. Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle også de, som du hargivet mig, være hos mig, for at de må skue min Herlighed, som duhar givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.25. Retfærdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg harkendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.26. Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, forat den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, ogjeg i dem."
Johannes 18
1. Da Jesus havde sagt dette, gik han ud med sine Disciple overKedrons Bæk, hvor der var en Have, i hvilken han gik ind medsine Disciple.2. Men også Judas, som forrådte ham, kendte Stedet; thi Jesussamledes ofte der med sine Disciple.3. Så tager Judas Vagtafdelingen og Svende fra Ypperstepræsterne ogFarisæerne og kommer derhen med Fakler og Lamper og Våben.4. Da nu Jesus vidste alt, hvad der skulde komme over ham, gik hanfrem og sagde til dem: "Hvem lede I efter?"5. De svarede ham: "Jesus af Nazareth." Jesus siger til dem: "Deter mig." Men også Judas, som forrådte ham, stod hos dem.6. Som han da sagde til dem: "Det er mig," vege de tilbage og faldttil Jorden.7. Han spurgte dem nu atter: "Hvem lede I efter?" Men de sagde:"Jesus af Nazareth."8. Jesus svarede: "Jeg har sagt eder, at det er mig; dersom I dalede efter mig, så lader disse gå!"9. for at det Ord skulde opfyldes, som han havde sagt: "Jeg mistedeingen af dem, som du har givet mig."10. Simon Peter, som havde et Sværd, drog det nu og slogYpperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre. MenTjeneren hed Malkus.11. Da sagde Jesus til Peter: "Stik dit Sværd i Skeden! Skal jegikke drikke den Kalk, som min Fader har givet mig?"
12. Vagtafdelingen og Krigsøversten og Jødernes Svende grebe daJesus og bandt ham.13. Og de førte ham først til Annas; thi han var Svigerfader tilKajfas, som var Ypperstepræst i det År.14. Men det var Kajfas, som havde givet Jøderne det Råd, at det vargavnligt, at eet Menneske døde for Folket.15. Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og denDiscipel var kendt med Ypperstepræsten, og han gik ind med Jesusi Ypperstepræstens Gård.16. Men Peter stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, somvar kendt med Ypperstepræsten, ud og sagde det til Dørvogterskenog førte Peter ind.17. Pigen, som var Dørvogterske, siger da til Peter: "Er også du afdette Menneskes Disciple?" Han siger: "Nej, jeg er ikke."18. Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild (thi detvar koldt) og varmede sig; men også Peter stod hos dem ogvarmede sig.19. Ypperstepræsten spurgte nu Jesus om hans Disciple og om hansLære.20. Jesus svarede ham: "Jeg har talt frit ud til Verden; jeg haraltid lært i Synagoger og i Helligdommen, der, hvor alle Jødernekomme sammen, og i Løndom har jeg intet talt.21. Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, som have hørt, hvad jeg taltetil dem; se, de vide, hvad jeg har sagt."22. Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode hos,Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: "Svarer du Ypperstepræstensåledes?"23. Jesus svarede ham: "Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt:men har jeg talt ret, hvorfor slår du mig da?"24. Annas sendte ham nu bunden til Ypperstepræsten Kajfas.25. Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: "Erogså du af hans Disciple?" Han nægtede det og sagde: "Nej, jeger ikke."26. En af Ypperstepræstens Tjenere, som var en Frænde af ham, hvisØre Peter havde afhugget, siger: "Så jeg dig ikke i Haven medham?"27. Da nægtede Peter det atter, og straks galede Hanen.
28. De føre nu Jesus fra Kajfas til Landshøvdingens Borg; men detvar årle. Og de gik ikke ind i Borgen, for at de ikke skuldebesmittes, men kunde spise Påske,29. Pilatus gik da ud til dem, og han siger: "Hvad Klagemål føre Imod dette Menneske?"30. De svarede og sagde til ham: "Var han ikke en Ugerningsmand, dahavde vi ikke overgivet ham til dig."31. Da sagde Pilatus til dem: "Tager I ham og dømmer ham efter edersLov!" Da sagde Jøderne til ham: "Det er os ikke tilladt ataflive nogen; "32. for at Jesu Ord skulde opfyldes, det, som han sagde, da han gavtil Kende, hvilken Død han skulde dø.33. Da gik Pilatus igen ind i Borgen og kaldte på Jesus og sagde tilham: "Er du Jødernes Konge?"34. Jesus svarede: "Siger du dette af dig selv, eller have andresagt dig det om mig?"35. Pilatus svarede: "Mon jeg er en Jøde? dit Folk ogYpperstepræsterne have overgivet dig til mig; hvad har dugjort?"36. Jesus svarede: "Mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rigeaf denne verden, havde mine Tjenere stridt for, at jeg ikke varbleven overgiven til Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf."37. Da sagde Pilatus til ham: "Du er altså dog en Konge?" Jesussvarede: "Du siger det, jeg er en Konge. Jeg er dertil født ogdertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hverden, som er af Sandheden, hører min Røst."38. Pilatus siger til ham: "Hvad er Sandhed?" Og da han havde sagtdette, gik han igen ud til Jøderne, og han siger til dem: "Jegfinder ingen Skyld hos ham.39. Men I have den Skik, at jeg løslade eder en om Påsken; ville Ida, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?"40. Da råbte de alle igen og sagde: "Ikke ham, men Barabbas;" ogBarabbas var en Røver.
Johannes 19
1. Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.2. Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den på hansHoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham ogsagde:3. "Hil være dig, du Jødernes Konge!" og de sloge ham i Ansigtet.4. Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: "Se, jeg førerham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyldhos ham."5. Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen på. Og han sigertil dem: "Se, hvilket Menneske!"6. Da nu Ypperstepræsterne og Svendene så ham, råbte de og sagde:"Korsfæst! korsfæst!" Pilatus siger til dem: "Tager I ham ogkorsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham."7. Jøderne svarede ham: "Vi have en Lov, og efter denne Lov er hanskyldig at dø, fordi han har gjort sig selv til Guds Søn."8. Da Pilatus nu hørte dette Ord, blev han endnu mere bange.9. Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: "Hvorfra erdu?" Men Jesus gav ham intet Svar.10. Pilatus siger da til ham: "Taler du ikke til mig? Ved du ikke,at jeg har Magt til at løslade dig, og at jeg har Magt til atkorsfæste dig?"11. Jesus svarede: "Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom denikke var givet dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig tildig, større Synd."12. Derefter forsøgte Pilatus at løslade ham. Men Jøderne råbte ogsagde: "Dersom du løslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hverden, som gør sig selv til Konge, sætter sig op imod Kejseren."13. Da Pilatus hørte disse Ord, førte han Jesus ud og satte sig påDommersædet, på det Sted, som kaldes Stenlagt, men på HebraiskGabbatha;14. men det var Beredelsens dag i Påsken, ved den sjette Time. Oghan siger til Jøderne: "Se, eders Konge!"15. De råbte nu: "Bort, bort med ham! korsfæst ham!" Pilatus sigertil dem: "Skal jeg korsfæste eders Konge?" Ypperstepræsternesvarede: "Vi have ingen Konge uden Kejseren."16. Så overgav han ham da til dem til at korsfæstes. De toge nuJesus;
17. og han bar selv sit Kors og gik ud til det såkaldte"Hovedskalsted", som hedder på Hebraisk Golgatha,18. hvor de korsfæstede ham og to andre med ham, en på hver Side,men Jesus midt imellem.19. Men Pilatus havde også skrevet en Overskrift og sat den påKorset. Men der var skrevet:"Jesus af Nazareth, Jødernes Konge."20. Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvorJesus blev korsfæstet, var nær ved Staden; og den var skreven påHebraisk, Latin og Græsk.21. Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: "Skriv ikke:Jødernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Jødernes Konge."22. Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg."23. Da nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæderog gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledesKjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst heltigennem.24. Da sagde de til hverandre: "Lader os ikke sønderskære den, menkaste Lod om den, hvis den skal være;" for at Skriften skuldeopfyldes, som siger: "De delte mine Klæder imellem sig ogkastede Lod om mit Klædebon." Dette gjorde da Stridsmændene.25. Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Søster, Maria,Klopas's Hustru, og Maria Magdalene.26. Da Jesus nu så sin Moder og den Discipel, han elskede, stå hos,siger han til sin Moder: "Kvinde! se, det er din Søn."27. Derefter siger han til Disciplen: "Se, det er din Moder." Og fraden time tog Disciplen hende hjem til sit.28. Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for atSkriften skulde opfyldes, siger han: "Jeg tørster."29. Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld afEddike på en Isopstængel og holdt den til hans Mund.30. Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han:"Det er fuldbragt;"og han bøjede Hovedet og opgav Ånden.
31. Da det nu var Beredelsesdag, bade Jøderne Pilatus om, at Benenemåtte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skuldeblive på Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor.32. Da kom Stridsmændene og knuste Benene på den første og på denanden; som vare korsfæstede med ham.33. Men da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knustede ikke hans Ben.34. Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straksflød der Blod og Vand ud.35. Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd ersandt, og han ved, at han siger sandt, for at også I skulle tro.36. Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: "IntetBen skal sønderbrydes derpå".37. Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham,hvem de have gennemstunget."
38. Men Josef fra Arimathæa, som var en Jesu Discipel, dog lønligt,af Frygt for Jøderne, bad derefter Pilatus om, at han måtte tageJesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog JesuLegeme.39. Men også Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus omNatten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrenthundrede Pund.40. De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med devellugtende Urter, som Jødernes Skik er at fly Lig til Jorde.41. Men der var på det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Have, og iHaven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt.42. Der lagde de da Jesus, for Jødernes Beredelses dags Skyld,efterdi Graven var nær.
Johannes 20
1. Men på den første Dag; i Ugen kommer Maria Magdalene årle,medens det endnu er mørkt, til Graven og ser Stenen borttagenfra Graven,2. Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den andenDiscipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: "De haveborttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagtham."3. Da gik Peter og den anden Discipel ud, og de kom til Graven.4. Men de to løb sammen, og den anden Discipel løb foran, hurtigereend Peter, og kom først til Graven.5. Og da han kiggede ind, ser han Linklæderne ligge der, men gikdog ikke ind.6. Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Gravenog så Linklæderne ligge der7. og Tørklædet, som han havde haft på sit Hoved, ikke liggende vedLinklæderne, men sammenrullet på et Sted for sig selv.8. Nu gik da også den anden Discipel, som var kommen først tilGraven, ind, og han så og troede.9. Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstå fra dedøde.10. Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem.
11. Men Maria stod udenfor ved Graven og græd. Som hun nu græd,kiggede hun ind i Graven,12. og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og enved Fødderne,hvor Jesu Legeme havde ligget.13. Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor græder du?" Hun siger tildem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvorde have lagt ham."14. Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus ståder, og hun vidste ikke, at det var Jesus.15. Jesus siger til hende: "Kvinde: hvorfor græder du? hvem leder duefter?" Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: "Herre!dersom du har båret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham,så vil jeg tage ham."16. Jesus siger til hende: "Maria!" Hun vender sig om og siger tilham på Hebraisk: "Rabbuni!" hvilket betyder Mester.17. Jesus siger til hende: "Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikkeopfaren til min Fader; men gå til mine Brødre og sig dem: Jegfarer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og edersGud."18. Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: "Jeg har setHerren," og at han havde sagt hende dette.
19. Da det nu var Aften på den samme Dag, den første Dag i Ugen, ogDørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygtfor Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han sigertil dem: "Fred være med eder!"20. Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sinSide. Så bleve Disciplene glade, da de så Herren.21. Jesus sagde da atter til dem: "Fred være med eder! LigesomFaderen har udsendt mig, således sender også jeg eder."22. Og da han havde sagt dette, åndede han på dem, og han siger tildem: "Modtager den Helligånd!23. Hvem I forlade Synderne, dem ere de forladte, og hvem I nægteForladelse, dem er den nægtet."24. Men Thomas, hvilket betyder Tvilling, en af de tolv, var ikkehos dem, da Jesus kom.25. De andre Disciple sagde da til ham: "Vi have set Herren." Menhan sagde til dem: "Uden jeg får set Naglegabet i hans Hænder ogstikker min Finger i Naglegabet og stikker min Hånd i hans Side,vil jeg ingenlunde tro."
26. Og otte Dage efter vare hans Disciple atter inde, og Thomas meddem. Jesus kommer, da Dørene vare lukkede, og han stod midtiblandt dem og sagde: "Fred være med eder!"27. Derefter siger han til Thomas: "Ræk din Finger hid, og se mineHænder, og ræk din Hånd hid, og stik den i min Side, og vær ikkevantro, men troende!"28. Thomas svarede og sagde til ham: "Min Herre og min Gud!"29. Jesus siger til ham: "Fordi du har set mig, har du troet; saligeere de, som ikke have set og dog troet."
30. Desuden gjorde Jesus mange andre Tegn for sine Disciples Åsyn,som ikke ere skrevne i denne Bog.31. Men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus,Guds Søn, og for at I, når I tro, skulle have Livet i hans Navn.
Johannes 21
1. Siden åbenbarede Jesus sige atter for Disciplene ved TiberiasSøen; men han åbenbarede sig således.2. Simon Peter og Thomas, hvilket betyder Tvilling, og Nathanaelfra Kana i Galilæa og Zebedæus's Sønner og to andre af hans,Disciple vare sammen.3. Simon Peter siger til dem: "Jeg går ud at fiske." De sige tilham: "Også vi gå med dig." De gik ud og gik om Bord i Skibet, ogden Nat fangede de intet.4. Men da det nu blev Morgen, stod Jesus ved Søbredden; dog vidsteDisciplene ikke, at det var Jesus.5. Jesus siger da til dem: "Børnlille! have I noget at spise?" Desvarede ham: "Nej."6. Men han sagde til dem: "Kaster Garnet ud på højre Side afSkibet, så skulle I finde." Da kastede de det ud, og de formåedeikke mere at drage det for Fiskenes Mængde.7. Den Discipel, som Jesus elskede, siger da til Peter: "Det erHerren." Da Simon Peter nu hørte, at det var Herren, bandt hansin Fiskerkjortel om sig (thi han var nøgen), og kastede sig iSøen.8. Men de andre Disciple kom med Skibet, thi de vare ikke langt fraLand, kun omtrent to Hundrede Alen, og de slæbte efter sigGarnet med Fiskene.9. Da de nu kom i Land, se de der en Kulild og Fisk ligge derpå ogBrød.10. Jesus siger til dem: "Bringer hid af de Fisk, som I nu fangede."11. Simon Peter steg op og trak Garnet på Land, fuldt af store Fisk,et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og skønt de vare såmange, sønderreves Garnet ikke.12. Jesus siger til dem: "Kommer og holder Måltid! Men, ingen afDisciplene vovede at spørge ham: "Hvem er du?" thi de vidste, atdet var Herren.13. Jesus kommer og tager Brødet og giver dem det, ligeledes ogsåFiskene.14. Dette var allerede den tredje Gang, at Jesus åbenbarede sig forsine Disciple, efter at han var oprejst fra de døde.
15. Da de nu havde holdt Måltid, siger Jesus til Simon Peter:"Simon, Johannes's Søn, elsker du mig mere end disse?" Han sigertil ham: "Ja, Herre! du ved,at jeg har dig kær." Han siger tilham: "Vogt mine Lam!"16. Han siger atter anden Gang til ham: "Simon, Johannes's Søn,elsker du mig?" Han siger til ham: "Ja, Herre! du ved, at jeghar dig kær." Han siger til ham: "Vær Hyrde for mine Får!"17. Han siger tredje Gang til ham: "Simon, Johannes's Søn, har dumig kær?" Peter blev bedrøvet, fordi han tredje Gang sagde tilham: "Har du mig kær?" Og han sagde til ham: "Herre! du kenderalle Ting, du ved, at jeg har dig kær." Jesus siger til ham:"Vogt mine Får!18. Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt duselv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men når du blivergammel, skal du udrække dine Hænder, og en anden skal binde opom dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil."19. Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Død han skuldeherliggøre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham:"Følg mig!"
20. Peter vendte sig og så den Discipel følge, som Jesus elskede, ogsom også lå op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: "Herre!hvem er den, som forråder dig?"21. Da nu Peter så ham, siger han til Jesus: "Herre! men hvorledesskal det gå denne?"22. Jesus siger til ham: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtiljeg kommer, hvad vedkommer det dig? Følg du mig!"23. Så kom da dette Ord ud iblandt Brødrene: "Denne Discipel dørikke;" og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skuldedø, men: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer,hvad vedkommer det dig?"24. Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevetdette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.
25. Men der er også mange andre Ting, som Jesus har gjort, og dersom de skulde skrives enkeltvis. mener jeg, at ikke hele Verden kunde rumme de Bøger, som da bleve skrevne.
Apostelenes gerninger
Apostelenes gerninger 1
1. Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesusbegyndte både at gøre og lære,2. indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givetApostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligånd;3. for hvem han også, efter at han havde lidt, fremstillede siglevende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem ifyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.4. Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke måttevige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse,"hvorom," sagde han, "I have hørt af mig.5. Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med denHelligånd om ikke mange Dage."6. Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: "Herre!opretter du på denne Tid Riget igen for Israel?"7. Men han sagde til dem: "Det tilkommer ikke eder at kende Tidereller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.8. Men I skulle få Kraft, når den Helligånd kommer over eder; og Iskulle være mine Vidner både i Jerusalem og i hele Judæa ogSamaria og indtil Jordens Ende."9. Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de såderpå, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.10. Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, dastode to Mænd hos dem i hvide Klæder,11. og de sagde: "I galilæiske Mænd, hvorfor stå I og se op imodHimmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen,skal komme igen på samme Måde, som I have set ham fare tilHimmelen."
12. Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldesOliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.13. Og da de kom derind, gik de op på den Sal, hvor de plejede atopholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip ogThomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn og SimonZelotes, og Judas, Jakobs Søn.14. Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige mednogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.15. Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde:(og der var en Skare samlet på omtrent hundrede og tyvePersoner):16. "I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som denHelligånd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blevVejleder for dem, som grebe Jesus;17. thi han var regnet iblandt os og havde fået denne Tjenestes Lod.18. Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og hanstyrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,19. hvilket også er blevet vitterligt for alle dem, som bo iJerusalem, så at den Ager kaldes på deres eget Mål Hakeldama,det er Blodager.20. Thi der er skrevet i Salmernes Bog: "Hans Bolig blive øde, ogder være ingen, som bor i den," og: "Lad en anden få hansTilsynsgerning."21. Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid,da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,22. lige fra Johannes's Dåb indtil den Dag, da han blev optagen fraos, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse."23. Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med TilnavnJustus, og Matthias.24. Og de bade og sagde: "Du Herre! som kender alles Hjerter, vis osden ene, som du har udvalgt af disse to25. til at få denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judasforlod for at gå hen til sit eget Sted."26. Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt på Matthias. oghan blev regnet sammen med de elleve Apostle.
Apostelenes gerninger 2
1. Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.2. Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarendevældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.3. Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig ogsatte sig på hver enkelt af dem.4. Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte attale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige.5. Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd afalle Folkeslag under Himmelen.6. Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret;thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.7. Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikkealle disse, som tale, Galilæere?8. Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor viere fødte,9. Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme iMesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien,10. i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, ogvi her boende Romere,11. Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale omGuds store Gerninger i vore Tungemål?"12. Og de forbavsedes alle og,vare tvivlrådige og sagde den ene tilden anden: "Hvad kan dette være?"13. Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sød Vin."
14. Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og taltetil dem: "I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dettevære eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!15. Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Timepå Dagen;16. men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:17. "Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgydeaf min Ånd over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulleprofetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamleiblandt eder skulle have Drømme.18. Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i deDage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere.19. Og jeg vil lade ske Undere på Himmelen oventil og Tegn på Jordennedentil, Blod og Ild og rygende Damp.20. Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førendHerrens store og herlige Dag kommer.21. Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skalfrelses."22. I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, enMand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerningerog Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder,som I jo selv vide,23. ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden varbleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet ogihjelslået.24. Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer,eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.25. Thi David siger med Henblik på ham: "Jeg havde altid Herren formine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skalrokkes,26. Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, ogsåmit Kød skal bo i Håb;27. thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke hellertilstede din hellige at se Forrådnelse,28. Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glædefor dit Åsyn."29. I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder omPatriarken David, at han er både død og begraven, og hans Graver hos os indtil denne Dag.30. Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoretham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone,31. talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blevhan ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse.32. Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.33. Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen harfået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket Ibåde se og høre.34. Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herrensagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,35. indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dineFødder."36. Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvemI korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,"