37. Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde tilPeter og de øvrige Apostle: "I Mænd, Brødre! hvad skulle vigøre?"38. Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder ladesig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og Iskulle få den Helligånds Gave.39. Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem,som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde."40. Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idethan sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!"41. De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes sammeDag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
42. Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, BrødetsBrydelse og Bønnerne.43. Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undereog Tegn ved Apostlene.44. Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.45. Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle,efter hvad enhver havde Trang til.46. Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommenog brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i HjertetsEnfold,47. idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herrenføjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
Apostelenes gerninger 3
1. Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, denniende Time.2. Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev båren frem; hamsatte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes denskønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen,om Almisse.3. Da han så Peter og Johannes, idet de vilde gå ind iHelligdommen, bad han om at få en Almisse.4. Da så Peter tillige med Johannes fast på ham og sagde: "Se påos!"5. Og han gav Agt på dem, efterdi han ventede at få noget af dem.6. Men Peter sagde: "Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har,det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn stå op og gå!"7. Og han greb ham ved den højre Hånd og rejste ham op.8. Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op ogstod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor hangik omkring og sprang og lovede Gud.9. Og hele Folket så ham gå omkring og love Gud.10. Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Porttil Helligdommen for at få Almisse; og de bleve fulde af Rædselog Forfærdelse over det, som var timedes ham.11. Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folketrædselsslagent sammen om dem i den Søjlegang, som kaldesSalomons.
12. Men da Peter så det, talte han til Folket: "I israelitiske Mænd!Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I på os,som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at hankan gå?13. Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, harherliggjort sin Tjener" Jesus, hvem I prisgave og fornægtede forPilatus, da han dømte, at han skulde løslades.14. Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at enMorder måtte skænkes eder.15. Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde,hvorom vi ere Vidner.16. Og i Troen på hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I seog kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hansFørlighed i Påsyn af eder alle.17. Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogsåeders Rådsherrer.18. Men Gud har således fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte vedalle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.19. Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder måblive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider må komme fraHerrens Åsyn,20. og han må sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,21. hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings GenoprettelsesTider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund frade ældste Dage.22. Moses sagde: "En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder afeders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han endvil tale til eder.23. Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skaludryddes af Folket."24. Men også alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, så mangesom talte, have også forkyndt disse Dage.25. I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttedemed vore Fædre, da han sagde til Abraham: "Og i din Sæd skullealle Jordens Slægter velsignes."26. For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for atvelsigne eder, når enhver af eder vender om fra sin Ondskab."
Apostelenes gerninger 4
1. Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmandenfor Helligdommen og Saddukæerne over dem,2. da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndteOpstandelsen fra de døde.3. Og de lagde Hånd på dem og satte dem i Forvaring til denfølgende Dag; thi det var allerede Aften.4. Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet påMændene blev omtrent fem Tusinde.5. Men det skete Dagen derefter, at deres Rådsherrer og Ældste ogskriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,6. ligeså Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexanderog alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.7. Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magteller i hvilket Navn have I gjort dette?"8. Da sagde Peter, fyldt med den Helligånd, til dem: "I FolketsRådsherrer og Ældste!9. Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanførMand, om hvorved han er bleven helbredt;10. da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, atved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvemGud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at dennestår rask her for eders Øjne,11. Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, IBygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.12. Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andetNavn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket viskulle blive frelste."13. Men da de så Peters og Johannes Frimodighed og kunde mærke, atde vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendtedem, at de havde været med Jesus.14. Og da de så Manden, som var helbredt, stå hos dem, havde deintet at sige derimod.15. Men de bøde dem at træde ud fra Rådet og rådførte sig medhverandre og sagde:16. "Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligtTegn er sket ved dem, det er åbenbart for alle dem, som bo iJerusalem, og vi kunne ikke nægte det.17. Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, dalader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske idette Navn."18. Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære iJesu Navn.19. Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dømmer selv. omdet er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.20. Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set oghørt."21. Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kundeudfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thialle priste Gud for det, som var sket.22. Thi den Mand, på hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mereend fyrretyve År gammel.
23. Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte demalt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.24. Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud ogsagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet ogalle Ting, som ere i dem,25. du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fnysteHedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Råd?26. Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobeimod Herren og imod hans Salvede."27. Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod dinhellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes ogPontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer28. for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemtskulde ske.29. Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at taledit Ord med al Frimodighed,30. idet du udrækker din Hånd til Helbredelse, og der sker Tegn ogUndere ved din hellige Tjeners Jesu Navn."31. Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede;og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de talte Guds Ordmed Frimodighed.32. Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikkeeen kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alleTing fælles.33. Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den HerresJesu Opstandelse, og der var stor Nåde over dem alle.34. Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de,som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragteSalgssummerne35. og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt tilenhver, efter hvad han havde Trang til.36. Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det erudlagt: Trøstens Søn), en Levit, født på Kypern37. som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde demfor Apostlenes Fødder.
Apostelenes gerninger 5
1. Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru,solgte en Ejendom2. og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side ogbragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.3. Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte,så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side afSummen for Jordstykket?4. Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, somdet blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat digdenne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker,men for Gud."5. Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og derkom stor Frygt over alle, som hørte det.6. Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham udog begravede ham.7. Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru induden at vide, hvad der var sket.8. Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket tilden Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."9. Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om atfriste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet dinMand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."10. Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da deunge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud ogbegravede hende hos hendes Mand.11. Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørtedette.
12. Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandtFolket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.13. Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folketdem højt,14. og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både afMænd og Kvinder,15. så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem påSenge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skyggekunde overskygge nogen af dem.16. Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammenog bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, ogde bleve alle helbredte.
17. Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham,nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.18. Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentligForvaring.19. Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førtedem ud og sagde:20. "Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disseLivets Ord for Folket!"21. Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommenog lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom ogsammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Budtil Fængselet, at de skulde føres frem.22. Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og dekom tilbage og meldte det og sagde:23. "Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogternestående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingenderinde."24. Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørtedisse Ord, bleve de tvivlrådige om dem,hvad dette skulde blivetil.25. Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte iFængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."26. Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikkemed Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blivestenede.27. Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; ogYpperstepræsten spurgte dem og sagde:28. "Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, ogse, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringedette Menneskes Blod over os!"29. Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gudmere end Mennesker.30. Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og slogeihjel.31. Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelserfor at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.32. Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd,som Gud har givet dem, der adlyde ham."
33. Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge omat slå dem ihjel.34. Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, enLovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skuldelade Mændene træde lidt udenfor.35. Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for,hvad I gøre med disse Mennesker.36. Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv forat være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mændsluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, somadløde ham, adsplittedes og bleve til intet.37. Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dageog fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, ogalle de, som adløde ham, bleve adspredte.38. Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og laderdem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker,bliver det til intet;39. men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader ederdog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"
40. Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piskeog forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.41. Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevneagtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.42. Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og iHusene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.
Apostelenes gerninger 6
1. Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndteHellenisterne at knurre imod Hebræerne", fordi deres Enker blevetilsidesatte ved den daglige Uddeling.2. Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: "Det huer osikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.3. Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godtVidnesbyrd og ere fulde af Ånd og Visdom; dem ville vi såindsætte til denne Gerning.4. Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste."5. Og denne Tale behagede hele Mængden; og de udvalgte Stefanus. enMand fuld af Tro og den Helligånd, og Filip og Prokorus ogNikaiior og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fraAntiokia;6. dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagdeHænderne på dem.
7. Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forøgedes meget iJerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.
8. Men Stefanus, fuld af Nåde og Kraft, gjorde Undere og store Tegniblandt Folket,9. Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnesog Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikienog Asien, og de tvistedes med Stefanus.10. Og de kunde ikke modstå den Visdom og den Ånd, som han talte af.11. Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: "Vi have hørt hamtale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud."12. Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og deoverfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Rådet;13. og de fremstillede falske Vidner, som sagde: "Dette Menneskeholder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imodLoven.14. Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skalnedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses harovergivet os."15. Og alle de, som sade i Rådet, stirrede på ham, og de så hansAnsigt som en Engels Ansigt.
Apostelenes gerninger 7
1. Men Ypperstepræsten sagde: "Forholder dette sig således?" 2. Men han sagde: "I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan. 3. Og han sagde til ham: "Gå ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig." 4. Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo. 5. Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde. 6. Men Gud talte således: "Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede År. 7. Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig på dette Sted." 8. Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og så avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker. 9. Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham, 10. og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Nåde og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus. 11. Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanån og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde. 12. Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang. 13. Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev åbenbar for Farao. 14. Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle. 15. Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde, 16. og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem. 17. Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten, 18. indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef. 19. Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live. 20. På den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Måneder i sin Faders Hus. 21. Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn. 22. Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger. 23. Men da han blev fyrretyve År gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn. 24. Og da han så en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel. 25. Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hånd; men de forstode det ikke. 26. Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?" 27. Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os? 28. Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?" 29. Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner. 30. Og efter fyrretyve Års Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue. 31. Men da Moses så det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham: 32. "Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud." Da bævede Moses og turde ikke se derhen. 33. Men Herren sagde til ham: "Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du står på, er hellig Jord. 34. Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!" 35. Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer," ham har Gud sendt til at være både Hersker og Befrier ved den Engels Hånd,som viste sig for ham i Tornebusken. 36. Ham var det, som førte dem ud,idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve År. 37. Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: "En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig." 38. Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham på Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os; 39. hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron: 40. "Gør os Guder, som kunne gå foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land." 41. Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger. 42. Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: "Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve År i Ørkenen? 43. Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon." 44. Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set. 45. Dette toge også vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Åsyn indtil Davids Dage, 46. som vandt Nåde for Gud og bad om at måtte finde en Bolig for Jakobs Gud. 47. Men Salomon byggede ham et Hus. 48. Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger: 49. "Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted? 50. Har ikke min Hånd gjort alt dette?" 51. I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren! I stå altid den Helligånd imod; som eders Fædre, således også I. 52. Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne, 53. I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!"
54. Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bedeTænderne sammen imod ham.55. Men som han var fuld af den Helligånd, stirrede han op imodHimmelen og så Guds Herlighed og Jesus stående ved Guds højreHånd.56. Og han sagde: "Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnenstående ved Guds højre Hånd."57. Men de råbte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormedeendrægtigt ind på ham.58. Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnernelagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.59. Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: "Herre Jesus, tag imodmin Ånd!"60. Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: "Herre, tilregn demikke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8)1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord.
Apostelenes gerninger 8
1. Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden iJerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne,undtagen Apostlene.2. Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklageover ham.3. Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak bådeMænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.4. Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndteEvangeliets Ord.
5. Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.6. Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip,idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.7. Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse foreud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme blevehelbredte.8. Og der blev en stor Glæde i denne By.9. Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drevTrolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgavsig selv for at være noget stort.10. På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, somman kalder Guds store Kraft."11. Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem iForbavselse ved sine Trolddomskunster.12. Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige ogJesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.13. Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han signær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerningerske, forbavsedes han højligt.14. Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imodGuds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,15. og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måttefå den Helligånd;16. thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blotdøbte til den Herres Jesu Navn.17. Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.18. Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved ApostlenesHåndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:19. "Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, hanmå få den Helligånd."20. Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tilligemed dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.21. Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikkeret for Gud.22. Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dogdit Hjertes Påfund måtte forlades dig.23. Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og UretfærdighedsLænke."24. Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for atintet af det, som I have sagt, skal komme over mig."25. Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbagetil Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange afSamaritanernes Landsbyer.
26. Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "Stå op og gå modSyd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."27. Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand,en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var satover alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for attilbede.28. Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste ProfetenEsajas.29. Men Ånden sagde til Filip:"Gå hen og hold dig til denne Vogn!"30. Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og hansagde: "Forstår du også det, som du læser?"31. Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogenvejleder mig?" Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.32. Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: "Som etFår blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imodden, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.33. I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle omhans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"34. Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvemsiger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"35. Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra detteSkriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.36. Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; ogHofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blivedøbt?" (37 Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele ditHjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, atJesus Kristus er Guds Søn.")38. Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned iVandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham39. Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, ogHofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.40. Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndteEvangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.
Apostelenes gerninger 9
1. Men Saulus, som endnu fnøs med Trusel og Mord imod HerrensDisciple, gik til Ypperstepræsten2. og bad ham om Breve til Damaskus til Synagogerne, for at han, omhan fandt nogle, Mænd eller Kvinder, som holdt sig til Vejen,kunde føre dem bundne til Jerusalem.3. Men da han var undervejs og nærmede sig til Damaskus, omstråledeet Lys fra Himmelen ham pludseligt.4. Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham:"Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?"5. Og han sagde: "Hvem er du, Herre?" Men han svarede: "Jeg erJesus, som du forfølger.6. Men stå op og gå ind i Byen, og det skal siges dig, hvad du børgøre."7. Men de Mænd, som rejste med ham, stode målløse, da de vel hørteRøsten, men ikke så nogen.8. Og Saulus rejste sig op fra Jorden; men da han oplod sine Øjne,så han intet. Men de ledte ham ved Hånden og førte ham ind iDamaskus.9. Og han kunde i tre Dage ikke se, og han hverken spiste ellerdrak.10. Men der var en Discipel i Damaskus, ved Navn Ananias, og Herrensagde til ham i et Syn: "Ananias!" Og han sagde: "Se, her erjeg, Herre!"11. Og Herren sagde til ham: "Stå op, gå hen i den Gade, som kaldesden lige, og spørg i Judas's Hus efter en ved Navn Saulus fraTarsus; thi se, han beder.12. Og han har i et Syn set en Mand, ved Navn Ananias, komme ind oglægge Hænderne på ham, for at han skulde blive seende."13. Men Ananias svarede: "Herre! jeg har hørt af mange om denneMand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.14. Og her har han Fuldmagt fra Ypperstepræsterne til at binde alledem, som påkalde dit Navn."15. Men Herren sagde til ham: "Gå; thi denne er mig et udvalgtRedskab til at bære mit Navn frem både for Hedninger og Kongerog Israels Børn;16. thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit NavnsSkyld."17. Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne på hamog sagde: "Saul, Broder! Herren har sendt mig, den Jesus, derviste sig for dig på Vejen, ad hvilken du kom, for at du skalblive seende igen og fyldes med den Helligånd."18. Og straks faldt der ligesom Skæl fra hans Øjne, og han blevseende, og han stod op og blev døbt.19. Og han fik Mad og kom til Kræfter. Men han blev nogle Dage hosDisciplene i Damaskus.
20. Og straks prædikede han i Synagogerne om Jesus, at han er GudsSøn.21. Men alle, som hørte det, forbavsedes og sagde: "Er det ikke ham,som i Jerusalem forfulgte dem, der påkaldte dette Navn, og varkommen hertil for at føre dem bundne til Ypperstepræsterne?"22. Men Saulus voksede i Kraft og gendrev Jøderne, som boede iDamaskus, idet han beviste, at denne er Kristus.23. Men da nogle Dage vare forløbne, holdt Jøderne Råd om at slå hamihjel.24. Men Saulus fik deres Efterstræbelser at vide. Og de bevogtedeendog Portene både Dag og Nat, for at de kunde slå ham ihjel.25. Men hans Disciple toge ham ved Nattetid og bragte ham ud igennemMuren, idet de firede ham ned i en Kurv.26. Men da han kom til Jerusalem, forsøgte han at holde sig tilDisciplene; men de frygtede alle for ham, da de ikke troede, athan var en Discipel.27. Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til Apostlene; og hanfortalte dem, hvorledes han havde set Herren på Vejen, og at hanhavde talt til ham, og hvorledes han i Damaskus havde vidnetfrimodigt i Jesu Navn.28. Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem29. og vidnede frimodigt i Herrens Navn. Og han talte og tvistedesmed Hellenisterne; men de toge sig for at slå ham ihjel.30. Men da Brødrene fik dette at vide, førte de ham ned til Kæsareaog sendte ham videre til Tarsus.
31. Så havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa ogSamaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og vedden Helligånds Formaning voksede den.32. Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han ogsåkom ned til de hellige, som boede i Lydda.33. Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte Årtil Sengs og var værkbruden.34. Og Peter sagde til ham: "Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; ståop, og red selv din Seng!" Og han stod straks op.35. Og alle Beboere af Lydda og Saron så ham, og de omvendte sig tilHerren.36. Men i Joppe var der en Discipelinde ved Navn Tabitha, hvilketudlagt betyder Hind; hun var rig på gode Gerninger og gav mangeAlmisser.37. Men det skete i de Dage, at hun blev syg og døde. Da toede dehende og lagde hende i Salen ovenpå.38. Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, da dehørte, at Peter var der, to Mænd til ham og bade ham: "Kom udenTøven over til os!"39. Men Peter stod op og gik med dem. Og da han kom derhen, førte deham op i Salen ovenpå, og alle Enkerne stode hos ham, græd ogviste ham alle de Kjortler og Kapper, som "Hinden" havdeforarbejdet, medens hun var hos dem.40. Men Peter bød dem alle at gå ud, og han faldt på Knæ og bad; oghan vendte sig til det døde Legeme og sagde: "Tabitha, stå op!"Men hun oplod sine Øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op.41. Men han gav hende Hånden og rejste hende op, og han kaldte på dehellige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.42. Men det blev vitterligt over hele Joppe, og mange troede påHerren.43. Og det skete, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon,en Garver.
Apostelenes gerninger 10
1. Men en Mand i Kæsarea ved Navn Konelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske, 2. en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud, 3. han så klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time på Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!" 4. Men han stirrede på ham og blev forfærdet og sagde: "Hvad er det, Herre?" Han sagde til ham: "Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud. 5. Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter. 6. Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet." 7. Men da Engelen, som talte til ham, var gået bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham. 8. Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe. 9. Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op på Taget for at bede ved den sjette Time. 10Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham, 11. og han så Himmelen åbnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned på Jorden; 12. og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 13. Og en Røst lød til ham: "Stå op, Peter, slagt og spis!" 14. Men Peter sagde: "Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent." 15. Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: "Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!" 16. Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen. 17. Men medens Peter var tvivlrådig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, måtte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten. 18. Og de råbte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde Herberge der. 19. Men idet Peter grublede over Synet, sagde Ånden til ham: "Se, der er tre Mænd, som søge efter dig; 20. men stå op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem." 21. Så steg Peter ned til Mændene og sagde: "Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Årsagen, hvorfor I ere komne?" 22. Men de sagde: "Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har at en hellig Engel fået Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige." 23. Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham. 24. Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede på dem og havde sammnenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner. 25. Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham. 26. Men Peter rejste ham op og sagde: "Stå op! også jeg er selv et Menneske." 27. Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede. 28. Og han sagde til dem: "I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgås med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent. 29. Derfor kom jeg også uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Årsag I hentede mig?" 30. Og Kornelius sagde: "For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et strålende Klædebon, 31. og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud. 32. Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, når han kommer. 33. Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Åsyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren." 34. Men Peter oplod Munden og sagde: "Jeg forstår i Sandhed, at Gud ikke anser Personer; 35. men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham; 36. det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre. 37. I kende det, som er udgået over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Dåb, som Johannes prædikede, 38. det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligånd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham; 39. og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort både i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de også sloge ihjel, idet de hængte ham på et Træ. 40. Ham oprejste Gud på den tredje dag og gav ham at åbenbares, 41. ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde. 42. Og han har påbudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde. 43. Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror på ham, skal få Syndernes Forladelse ved hans Navn." 44. Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligånd på alle dem, som hørte Ordet. 45. Og de troende af Omskærelsen, så mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, af den Helligånds Gave var bleven udgydt også over Hedningerne; 46. thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud. 47. Da svarede Peter: "Mon nogen kan formene disse Vandet; så de ikke skulde døbes, de, som dog havde fået den Helligånd lige så vel som vi?" 48. Og han befalede, af de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
Apostelenes gerninger 11
1. Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, atogså Hedningerne havde modtaget Guds Ord.2. Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsenmed ham og sagde:3. "Du er gået ind til uomskårne Mænd og har spist med dem."4. Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde:5. "Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg så i en Henrykkelse et Syn,noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fireHjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.6. Jeg stirrede på den og betragtede den og så da Jordensfirføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.7. Og jeg hørte også en Røst, som sagde til mig: Stå op, Peter,slagt og spis!8. Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom nogetvanhelligt eller urent i min Mund.9. Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud harrenset, holde du ikke for vanhelligt!10. Og dette skete tre Gange; så blev det igen alt sammen draget optil Himmelen.11. Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jegvar, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.12. Men Ånden sagde til mig, at jeg skulde gå med dem uden at gøreForskel. Men også disse seks Brødre droge med mig, og vi gik indi Mandens Hus.13. Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen stå i hansHus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peterhente!14. Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skalfrelses.15. Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligånd på demligesom også på os i Begyndelsen.16. Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbtemed Vand, men I skulle døbes med den Helligånd.17. Når altså Gud gav dem lige Gave med os, da de troede på denHerre Jesus Kristus,hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindreGud?"18. Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud ogsagde: "Så har Gud også givet Hedningerne Omvendelsen til Liv."
19. De, som nu vare blevne adspredte på Grund af den Trængsel, somopstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien ogKypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden tilJøder alene.20. Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som komtil Antiokia og talte også til Grækerne og forkyndte Evangelietom den Herre Jesus.21. Og Herrens Hånd var med dem, og et stort Antal blev troende ogomvendte sig til Herren.22. Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og desendte Barnabas ud til Antiokia.23. Da han nu kom derhen og så Guds Nåde, glædede han sig ogformanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.24. Thi han var en god Mand og fuld af den Helligånd og Tro. Og en,stor Skare blev ført til Herren.25. Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandtham, førte han ham til Antiokia.26. Og det skete, at de endog et helt År igennem færdedes sammen iMenigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først iAntiokia bleve kaldte Kristne.
27. Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia28. Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden,at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilkenogså kom under Klaudius.29. Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, nogettil Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;30. hvilket de også gjorde, og de sendte det til de Ældste vedBarnabas og Saulus's Hånd.
Apostelenes gerninger 12
1. På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,2. og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.3. Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lodogså Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.4. Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgavham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fireStridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket.5. Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev afMenigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.6. Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Natimellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foranDøren bevogtede Fængselet.7. Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede iFangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde:"Stå op i Hast!" og Lænkerne faldt ham af Hænderne.8. Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandalerpå!" Og han gjorde så. Og han siger til ham: "Kast din Kappe omdig, og følg mig!"9. Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, somskete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn.10. Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til denJernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem afsig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltesEngelen fra ham.11. Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed,at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Håndog al det jødiske Folks Forventning."12. Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, somvar Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vareforsamlede og bade.13. Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige vedNavn Rode for at høre efter.14. Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbnePorten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden forPorten.15. Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast på, at detvar således. Men de sagde: "Det er hans Engel."16. Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de hamog bleve forbavsede.17. Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortaltedem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og hansagde: "Forkynder Jakob og Brødrene dette!" Og han gik ud ogdrog til et andet Sted.
18. Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandtStridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.19. Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagtenog befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæatil Kæsarea og opholdt sig der.20. Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de komendrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deresSide og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidlertilførte fra Kongens Land.21. Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og sattesig på Tronen og holdt en Tale til dem,22. Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes."23. Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav GudÆren; og han blev fortæret af Orme og udåndede.24. Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.25. Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at havefuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus,med sig.
Apostelenes gerninger 13
1. Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter ogLærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, ogKyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af FjerdingsfyrstenHerodes, og Saulus.2. Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligånd:"Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg harkaldet dem."3. Da fastede de og bade og lagde Hænderne på dem og lode dem fare.4. Da de nu således vare udsendte af den Helligånd, droge de nedtil Seleukia og sejlede derfra til Kypern.5. Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord iJødernes Synagoger; men de havde også Johannes til Medhjælper.6. Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de enTroldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.7. Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandigMand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attråede athøre Guds Ord.8. Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod demimod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.9. Men Saulus, som også kaldes Paulus, blev fyldt med denHelligånd, så fast på ham og sagde:10. "O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, duFjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvendeHerrens de lige Veje?11. Og nu se, Herrens Hånd er over dig, og du skal blive blind ogtil en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mørkeover ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kundelede ham.12. Da Statholderen så det, som var sket, troede han, slagen afForundring over Herrens Lære.
13. Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og komtil Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendtetilbage til Jerusalem.14. Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien oggik ind i Synagogen på Sabbatsdagen og satte sig.15. Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendteSynagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: "I Mænd,Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!"16. Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hånden og sagde: "Iisraelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til! 17. DetteFolks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket iUdlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftetArm.18. Og omtrent fyrretyve År tålte han deres Færd i Ørkenen.19. Og han udryddede syv Folk i Kanåns Land og fordelte disses Landiblandt dem,20. og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve År gavhan dem Dommere indtil Profeten Samuel.21. Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn,en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve År.22. Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David tilKonge, om hvem han også vidnede, og sagde: "Jeg har fundetDavid, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al minVillie."23. Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser,Jesus,24. efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiketOmvendelses-Dåb for hele Israels Folk.25. Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: "Hvadanse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer enefter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse."26. I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder,som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.27. Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rådsherrer kendte ham ikke;de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæseshver Sabbat.28. Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus,at han måtte blive slået ihjel.29. Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham,toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.30. Men Gud oprejste ham fra de døde,31. og han blev set i flere Dage af dem, som vare gåede med ham opfra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner forFolket.32. Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene,at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejsteJesus;33. som der også er skrevet i den anden Salme: "Du er min Søn, jeghar født dig i Dag."34. Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skalvende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: "Jegvil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste."35. Thi han siger også i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede dinhellige at se Forrådnelse."36. David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent GudsRådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og såForrådnelse;37. men den, som Gud oprejste, så ikke Forrådnelse.38. Så være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved hamforkyndes der eder Syndernes Forladelse;39. og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov,retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.40. Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer overeder:41. "Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi enGerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro,dersom nogen fortalte eder den."42. Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord måtte blive taltetil dem på den følgende Sabbat.43. Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af degudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem ogformanede dem til at blive fast ved Guds Nåde.
44. Men på den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for athøre Guds Ord.45. Men da Jøderne så Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed ogmodsagde det, som blev talt af Paulus, ja, både sagde imod ogspottede.46. Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: "Det varnødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdiI støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til detevige Liv, se, så vende vi os til Hedningerne.47. Thi således har Herren befalet os: "Jeg har sat dig tilHedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud tilJordens Ende."48. Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste HerrensOrd, og de troede, så mange, som vare bestemte til evigt Liv,49. og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.50. Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og deførste Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus ogBarnabas og joge dem ud fra deres Grænser.51. Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge tilIkonium.52. Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligånd.
Apostelenes gerninger 14
1. Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i JødernesSynagoge og talte således, at en stor Mængde,både af Jøder ogGrækere, troede.2. Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sindog satte ondt i dem imod Brødrene.3. De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed iHerren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn ogUndere ske ved deres Hænder.4. Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andremed Apostlene.
5. Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne medsamt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,6. og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne iLykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,7. og der forkyndte de Evangeliet.8. Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lamfra Moders Liv, og han havde aldrig gået.9. Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, athan havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:10. "Stå ret op på dine Fødder!" Og han sprang op og gik omkring.11. Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deresRøst og sagde på Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelsestegne ned til os."12. Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han varden, som førte Ordet.13. Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyreog Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.14. Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve dederes Klæder og sprang ind i Skaren,15. råbte og sagde: "I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere ogsåMennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde ederEvangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levendeGud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad derer i dem;16. han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandrederes egne Veje,17. ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet hangjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen ogmættede eders Hjerter med Føde og Glæde."18. Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdtSkarerne fra at ofre til dem.19. Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalteSkarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i denTro, at han var død.20. Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind iByen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.
21. Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mangeDisciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia22. og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive iTroen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.23. Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem,overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havdegivet deres Tro.24. Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.25. Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.26. Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevneovergivne til Guds Nåde til den Gerning, som de havde fuldbragt.27. Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndtede, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havdeåbnet en Troens Dør for Hedningerne.28. Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.
Apostelenes gerninger 15
1. Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: "Dersom Iikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blivefrelste."2. Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid meddem, så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre afdem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste iAnledning af dette Spørgsmål.3. Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennemFønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, ogde gjorde alle Brødrene stor Glæde.4. Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden ogApostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gudhavde gjort med dem.5. Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stodeop og sagde: "Man bør omskære dem og befale dem at holde MoseLov."6. Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denneSag.7. Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde tildem: "I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Guddet Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høreEvangeliets Ord og tro.8. Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give demden Helligånd lige så vel som os.9. Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han vedTroen rensede deres Hjerter.10. Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på DisciplenesNakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?11. Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nåde påsamme Måde som også de."12. Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle,hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerneved dem.13. Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: "IMænd, Brødre, hører mig!"14. Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tageud af Hedninger et Folk for sit Navn.15. Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:16. "Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldneHytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejseden igen,17. for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alleHedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, somgør dette."18. Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.19. Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne,som omvende sig til Gud,20. men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse medAfguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.21. Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædikeham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne."22. Da besluttede Apostelene og de Ældste tillige med heleMenigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem tilAntiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldetBarsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.23. Og de skreve således med dem: "Apostlene og de Ældste ogBrødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien ogKilikien.24. Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, haveforvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at havenogen Befaling fra os,25. så have vi endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogleMænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas ogPaulus,26. Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.27. Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulleforkynde det samme.28. Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrdeat pålægge eder uden disse nødvendige Ting:29. At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fradet kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gåeder godt. Lever vel!"
30. Så lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamledeMængden og overgave Brevet.31. Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.32. Og Judas og Silas, som også selv vare Profeter, opmuntredeBrødrene med megen Tale og styrkede dem.33. Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene demfare med Fred til dem, som havde udsendt dem. (34 Men Silasbesluttede at blive der.)35. Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tilligemed mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.36. Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: "Lader osdog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi haveforkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem."37. Men Barnabas vilde også tage Johannes, kaldet Markus, med.38. Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havdeforladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem tilArbejdet.39. Der blev da en heftig Strid, så at de skiltes fra hverandre, ogBarnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.40. Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene tilHerrens Nåde.41. Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkedeMenighederne.
Apostelenes gerninger 16
1. Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipelved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.2. Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.3. Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskarham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidstealle, at hans Fader var en Græker.4. Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem deBestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og deÆldste i Jerusalem,5. Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.6. Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af denHelligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.7. Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage tilBithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.8. De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.9. Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mandstod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælpos!"10. Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage overtil Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhentil at forkynde Evangeliet for dem.
11. Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og dennæste Dag til Neapolis12. og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del afMakedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.13. Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vimente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til deKvinder, som kom sammen.14. Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra ByenThyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendesHjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt afPaulus.15. Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde:"Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mitHus og bliver der!" Og hun nødte os.
16. Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os,som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vindingved at spå.17. Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Menneskerere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."18. Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydeligderover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig iJesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den sammeStund.19. Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet,grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet forØvrigheden.20. Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker,som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.21. og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ereRomere, at antage eller øve."22. Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klædernerive af dem og befalede at piske dem.23. Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel ogbefalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.24. Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det indersteFængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.