The Project Gutenberg eBook ofBibelen, Det nye TestamenteThis ebook is for the use of anyone anywhere in the United States and most other parts of the world at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this ebook or online atwww.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you will have to check the laws of the country where you are located before using this eBook.Title: Bibelen, Det nye TestamenteRelease date: April 1, 2000 [eBook #2143]Most recently updated: April 15, 2013Language: Danish*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK BIBELEN, DET NYE TESTAMENTE ***
This ebook is for the use of anyone anywhere in the United States and most other parts of the world at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this ebook or online atwww.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you will have to check the laws of the country where you are located before using this eBook.
Title: Bibelen, Det nye TestamenteRelease date: April 1, 2000 [eBook #2143]Most recently updated: April 15, 2013Language: Danish
Title: Bibelen, Det nye Testamente
Release date: April 1, 2000 [eBook #2143]Most recently updated: April 15, 2013
Language: Danish
*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK BIBELEN, DET NYE TESTAMENTE ***
Det nye Testamente:
Indhold:
Matthæus-Evangeliet
Markus-Evangeliet
Lukas-Evangeliet
Johannes-Evangeliet
Apostelenes Gerninger
Paulus's Brev til Romerne
Paulus's første Brev til Korinthierne
Paulus's andet Brev til Korinthierne
Paulus's Brev til Galaterne
Paulus's Brev til Efeserne
Paulus's Brev til Filippenserne
Paulus's Brev til Kolossenserne
Paulus's første Brev til Thessalonikerne
Paulus's andet Brev til Thessalonikerne
Paulus's første Brev til Timotheus
Paulus's andet Brev til Timotheus
Paulus's Brev til Titus
Paulus's Brev til Filemon
Brevet til Hebræerne
Jakobs Brev
Peters første Brev
Peters andet Brev
Johannes's første Brev
Johannes's andet Brev
Johannes's tredje Brev
Judas's Brev
Johannes's Aabenbaring
Matt.
Matt. 1
1. Jesu Kristi Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtsbog.2. Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Judaog hans Brødre;3. og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom;og Esrom avlede Aram;4. og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nassonavlede Salmon;5. og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth;og Obed avlede Isaj;6. og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias'sHustru;7. og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avledeAsa;8. og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avledeOzias;9. og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avledeEzekias;10. og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amonavlede Josias;11. og Josias avlede Jekonias og hans Brødre på den Tid, daBortførelsen til Babylon fandt Sted.12. Men efter Bortførelsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; ogSalathiel avlede Zorobabel;13. og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakimavlede Azor;14. og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avledeEliud;15. og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthanavlede Jakob;16. og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus født,som kaldes Kristus.17. Altså ere alle Slægtledene fra Abraham indtil David fjortenSlægtled, og fra David indtil Bortførelsen til Babylon fjortenSlægtled, og fra Bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjortenSlægtled.
18. Men med Jesu Kristi Fødsel gik det således til. Da Maria, hansModer, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de komsammen, at være frugtsommelig af den Helligånd.19. Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmmehende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig frahende.20. Men idet han tænkte derpå, se, da viste en Herrens Engel sig forham i en drøm og sagde: "Josef, Davids Søn! frygt ikke for attage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, eraf den Helligånd.21. Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thihan skal frelse sit Folk fra deres Synder."22. Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som ertalt af Herren ved Profeten, som siger:23. "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og manskal kalde hans Navn Immanuel", hvilket er udlagt: Gud med os.24. Men da Josef vågnede op at Søvnen, gjorde han, som Herrens Engelhavde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig.25. Og han kendte hende ikke, førend hun havde født sin Søn, denførstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.
Matt. 2
1. Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes'sDage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde:2. "Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hansStjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham."3. Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og heleJerusalem med ham;4. og han forsamlede alle Folkets Ypperstepræster og skriftkloge ogadspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes.5. Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Judæa; thi således er derskrevet ved Profeten:6. Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandtJudas Fyrster; thi af dig skal der udgå en Fyrste, som skalvogte mit Folk Israel."7. Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje Besked omTiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.8. Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "Går hen og forhørereder nøje om Barnet; men når I have fundet det, da forkynder migdet, for at også jeg kan komme og tilbede det."9. Men da de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, somde havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var.10. Men da de så Stjernen, bleve de såre meget glade.11. Og de gik ind i Huset og så Barnet med dets Moder Maria og faldtned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver,Guld og Røgelse og Myrra.12. Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikkeskulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vejtilbage til deres Land.
13. Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig ien Drøm for Josef og siger: "Stå op, og tag Barnet og dets Modermed dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger digtil; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det."14. Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten ogdrog bort til Ægypten.15. Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes,som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra Ægyptenkaldte jeg min Søn."
16. Da Herodes nu så, at han var bleven skuffet af de vise, blev hansåre vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslå,som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to År ogderunder, efter den Tid, som han havde fået Besked om af devise.17. Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger:18. "En Røst blev hørt i Rama, Gråd og megen Jamren; Rakel græd oversine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere."
19. Men da Herodes var død, se, da viser en Herrens Engel sig i enDrøm for Josef i Ægypten og siger:20. "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag tilIsraels Land; thi de ere døde, som efterstræbte Barnets Liv."21. Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom tilIsraels Land.22. Men da han hørte, at Arkelaus var Konge over Judæa i sin FaderHerodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blevadvaret af Gud i en Drøm og drog bort til Galilæas Egne.23. Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at detskulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skuldekaldes Nazaræer.
Matt. 3
1. Men i de Dage fremstår Johannes Døberen og prædiker i JudæasØrken og siger:2. "Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær."3. Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, somsiger: "Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: BerederHerrens Vej, gører hans Stier jævne!"4. Men han, Johannes, havde sit Klædebon af Kamelhår og etLæderbælte om sin Lænd; og hans Føde var Græshopper og vildHonning.5. Da drog Jerusalem ud til ham og hele Judæa og hele Omegnen omJordan.6. Og de bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deresSynder.7. Men da han så mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hansDåb, sagde han til dem: "I Øgleunger! hvem har lært eder at flyfra den kommende Vrede?8. Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig,9. og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham tilFader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn afdisse Sten.10. Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; så bliver dahvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.11. Jeg døber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommerefter mig, er stærkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er værdigat bære; han skal døbe eder med den Helligånd og Ild.12. Hans Kasteskovl er i hans Hånd, og han skal gennemrense sin Loog samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde meduslukkelig Ild."
13. Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbesaf ham.14. Men Johannes vilde formene ham det og sagde: "Jeg trænger til atdøbes af dig, og du kommer til mig!"15. Men Jesus svarede og sagde til ham: "Tilsted det nu; thi såledessømmer det sig for os at fuldkomme al Retfærdighed." Datilsteder han ham det.16. Men da Jesus var bleven døbt, steg han straks op af Vandet, ogse, Himlene åbnedes for ham, og han så Guds Ånd dale ned som enDue og komme over ham.17. Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: "Denne er minSøn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag."
Matt. 4
1. Da blev Jesus af Ånden ført op i Ørkenen for at fristes afDjævelen.2. Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, blevhan omsider hungrig.3. Og Fristeren gik til ham og sagde: "Er du Guds Søn, da sig, atdisse Sten skulle blive Brød."4. Men han svarede og sagde: "Der er skrevet: Mennesket skal ikkeleve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgår igennem GudsMund."5. Da. tager Djævelen ham med sig til den hellige Stad og stillerham på Helligdommens Tinde og siger til ham:6. "Er du Guds Søn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Hanskal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig påHænder, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten."7. Jesus sagde til ham: "Der er atter skrevet: Du må ikke fristeHerren din Gud."8. Atter tager Djævelen ham med sig op på et såre højt Bjerg ogviser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagdetil ham:9. "Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbedemig."10. Da siger Jesus til ham: "Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Duskal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene."11. Da forlader Djævelen ham, og se, Engle kom til ham og tjenteham.
12. Men da Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, drog hanbort til Galilæa.13. Og han forlod Nazareth og kom og tog Bolig i Kapernaum, somligger ved Søen, i Sebulons og Nafthalis Egne,14. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, somsiger:15. "Sebulons Land og Nafthalis Land langs Søen, Landet hinsidesJordan, Hedningernes Galilæa,16. det Folk, som sad i Mørke, har set et stort Lys, og for dem, somsad i Dødens Land og Skygge, for dem er der opgået et Lys."
17. Fra den Tid begyndte Jesus at prædike og sige: "Omvender eder,thi Himmeriges Rige er kommet nær."
18. Men da han vandrede ved Galilæas Sø, så han to Brødre, Simon,som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, i Færd med at kasteGarn i Søen; thi de vare Fiskere.19. Og han siger til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre edertil Menneskefiskere."20. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.21. Og da han derfra gik videre, så han to andre Brødre, Jakob,Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder, i Skibet med deresFader Zebedæus, i Færd med at bøde deres Garn, og han kaldte pådem.22. Og de forlode straks Skibet og deres Fader og fulgte ham.
23. Og Jesus gik omkring i hele Galilæa, idet han lærte i deresSynagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhverSygdom og enhver Skrøbelighed iblandt Folket.24. Og hans Ry kom ud over hele Syrien; og de bragte til ham alledem, som lede af mange Hånde Sygdomme og vare plagede afLidelser, både besatte og månesyge og værkbrudne; og hanhelbredte dem.25. Og store Skarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalemog Judæa og fra Landet hinsides Jordan.
Matt. 5
1. Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havdesat sig, gik hans Disciple hen til ham,2. og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
3. "Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges Rige er deres.4. Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.5. Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.6. Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi deskulle mættes.7. Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.8. Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.9. Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.10. Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thiHimmeriges Rige er deres.11. Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alleHånde ondt på for min Skyld.12. Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene;thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
13. I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormedskal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud ognedtrædes af Menneskene.14. I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikkeskjules.15. Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, menpå Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset.16. Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se edersgode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
17. Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven ellerProfeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for atfuldkomme.18. Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår,skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå afLoven, indtil det er sket alt sammen.19. Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærerMenneskene således, han skal kaldes den mindste i HimmerigesRige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor iHimmeriges Rige.20. Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår deskriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i HimmerigesRige.
21. I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel,men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen.22. Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broderuden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger tilsin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, somsiger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.23. Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, atdin Broder har noget imod dig,24. så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig digførst med din Broder, og kom da og offer din Gave!25. Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med hampå Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren,og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.26. Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra,førend du får betalt den sidste Hvid.27. I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor.28. Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for atbegære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.29. Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kastdet fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmerfordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede.30. Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fradig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves,end at hele dit Legeme kommer i Helvede.
31. Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal givehende et Skilsmissebrev.32. Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru,uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tageren fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
33. I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikkegøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.34. Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken vedHimmelen, thi den er Guds Trone,35. ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller vedJerusalem, thi det er den store Konges Stad.36. Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre eteneste Hår hvidt eller sort.37. Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud overdette, er af det onde.
38. I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.39. Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; mendersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend hamogså den anden til!40. Og dersom nogen vil gå i Rette med dig og tage din Kjortel, ladham da også få Kappen!41. Og dersom nogen tvinger dig til at gå een Mil,da gå to med ham!42. Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låneaf dig.
43. I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade dinFjende.44. Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, somforbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem,som krænke eder og forfølge eder,45. for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thihan lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne overretfærdige og uretfærdige.46. Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøreikke også Tolderne det samme?47. Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøreikke også Hedningerne det samme?48. Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader erfuldkommen.
Matt. 6
1. Vogter eder at i ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene forat beskues af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, somer Himlene.2. Derfor, når du giver Almisse, må du ikke lade blæse i Basunforan dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og på Gaderne, for atde kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, dehave allerede fået deres Løn.3. Men når du giver Almisse, da lad din venstre Hånd ikke vide,hvad din højre gør,4. for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser iLøndom, skal betale dig.
5. Og når I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de stå gernei Synagogerne og på Gadehjørnerne og bede, for at de kunne visesig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have alleredefået deres Løn.6. Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, ogbed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser iLøndom, skal betale dig.7. Men når I bede, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne;thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.8. Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til,førend I bede ham,9. Derfor skulle I bede således: Vor Fader, du, som er i Himlene!Helliget vorde dit Navn;10. komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen således også påJorden;11. giv os i dag vort daglige Brød:12. og forlad os vor Skyld, som også vi forlade vore Skyldnere;13. og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit erRiget og Magten og Æren i Evighed! Amen.)14. Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil edershimmelske Fader også forlade eder;15. men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil edersFader ikke heller forlade eders Overtrædelser.
16. Og når I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi degøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig forMenneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de haveallerede fået deres Løn.17. Men du, når du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,18. for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, menfor din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom,skal betale dig.
19. Samler eder ikke Skatte på Jorden, hvor Møl og Rust fortære, oghvor Tyve bryde ind og stjæle;20. men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rustfortære, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.21. Thi hvor din Skat er, der vil også dit Hjerte være.22. Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliverhele dit Legeme lyst;23. men dersom dit Øje er dårligt, bliver hele dit Legeme mørkt.Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver daikke Mørket!24. Ingen kan tjene to Herrer; thi han må enten hade den ene ogelske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte denanden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
25. Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad Iskulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for edersLegeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden,og Legemet mere end Klæderne?26. Ser på Himmelens Fugle; de så ikke og høste ikke og sanke ikke iLader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mereværd end de?27. Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sinVækst?28. Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne påMarken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;29. men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed varklædt som en af dem.30. Klæder da Gud således det Græs på Marken, som står i dag og iMorgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder,I lidettroende?31. Derfor må I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise?eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?32. - efter alt dette søge jo Hedningerne -. Thi eders himmelskeFader ved, at I have alle disse Ting nødig.33. Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, så skulle alledisse Ting gives eder i Tilgift.34. Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag iMorgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sinPlage.
Matt. 7
1. Dømmer ikke,for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom Idømme, skulle I dømmes,2. og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.3. Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælkeni dit eget Øje bliver du ikke var?4. Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skævenud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.5. Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du seklart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.
6. Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perlerfor Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder ogvende sig og sønderrive eder.
7. Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på,så skal der lukkes op for eder.8. Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder,og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.9. Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Sønbeder ham om Brød, vil give ham en Sten?10. Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham enSlange?11. Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver,hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give demgode Gaver, som bede ham!
12. Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder,det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven ogProfeterne.
13. Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej erbred,som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind adden;14. thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livetog de er få, som finde den
15. Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder iFåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.16. Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer afTorne eller Figener af Tidsler?17. Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træbærer slette Frugter.18. Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kanikke bære gode Frugter.19. Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.20. Altså skulle I kende dem af deres Frugter.21. Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind iHimmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er iHimlene.22. Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikkeprofeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder veddit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved ditNavn?23. Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bortfra mig, I, som øve Uret!
24. Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, hamvil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus påKlippen,25. og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og slogeimod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet påKlippen.26. Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem,skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,27. og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste ogstødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."
28. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerneslagne af Forundring over hans Lære;29. thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deresskriftkloge.
Matt. 8
1. Men da han var gået ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.2. Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Herre! omdu vil, så kan du rense mig."3. Og han udrakte Hånden, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; blivren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed4. Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen;men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave,som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem."
5. Men da han gik ind i Kapernaum, trådte en Høvedsmand hen tilham, bad ham og sagde:6. "Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og, pines svarlig."7. Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham."8. Og Høvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke værdigtil, at du skal gå ind under mit Tag; men sig det blot med etOrd, så bliver min Dreng helbredt.9. Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og harStridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han;og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gørdette! så gør han det."10. Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, somfulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jegfundet så stor en Tro.11. Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester ogsidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.12. Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal dervære Gråd og Tænders Gnidsel."13. Og Jesus sagde til Høvedsmanden:"Gå bort,dig ske, som dutroede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.
14. Og Jesus kom ind i Peters Hus og så, at hans Svigermoder lå oghavde Feber.15. Og han rørte ved hendes Hånd, og Feberen forlod hende, og hunstod op og vartede ham op.16. Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, oghan uddrev Ånderne med et Ord og helbredte alle de syge;17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, dersiger: "Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme."
18. Men da Jesus så store Skarer omkring sig, befalede han at fareover til hin Side.19. Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester! jegvil følge dig, hvor du end går hen."20. Og Jesus siger til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens FugleReder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hældesit Hoved."21. Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilsted migførst at gå hen og begrave min Fader."22. Men Jesus siger til ham: "Følg mig, og lad de døde begrave deresdøde!"
23. Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.24. Og se, det blev en stærk Storm på Søen, så at Skibet skjultes afBølgerne; men han sov.25. Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: "Herre, frels os!vi forgå."26. Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Dastod han op og truede Vindene og Søen,og det blev ganskeblikstille.27. Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne,siden både Vindene og Søen ere ham lydige?"
28. Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte hamto besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare såre vilde, så atingen kunde komme forbi ad den Vej.29. Og se, de råbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, du GudsSøn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?"30. Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.31. Og de onde Ånder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, dasend os i Svinehjorden!"32. Og han sagde til dem: "Går!" Men de fore ud og fore i Svinene;og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen ogdøde i Vandet.33. Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det altsammen, og hvorledes det var gået til med de besatte.34. Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de så ham, badede ham om; at han vilde gå bort fra deres Egn.
Matt. 9
1. Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.2. Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og daJesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: "Søn! værfrimodig, dine Synder forlades dig."3. Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne talerbespotteligt."4. Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tænke I ondt ieders Hjerter?5. Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, ellerat sige: Stå op og gå?6. Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jordentil at forlade Synder," da siger han til den værkbrudne: "Ståop, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"7. Og han stod op og gik bort til sit Hus.8. Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havdegivet Menneskene en sådan Magt.
9. Og da Jesus gik videre derfra, så han en Mand, som hed Matthæus,sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "Følg mig!" Og hanstod op og fulgte ham.10. Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mangeToldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.11. Og da Farisæerne så det, sagde de til hans Disciple: "Hvorforspiser eders Mester med Toldere og Syndere?"12. Men da Jesus hørte det, sagde han: "De raske trænge ikke tilLæge, men de syge.13. Men går hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst tilBarmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for atkalde retfærdige, men Syndere,"
14. Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste viog Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?"15. Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene sørge, så længeBrudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommenbliver tagen fra dem, og da skulle de faste.16. Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon;thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.17. Man kommer heller ikke ung Vin på gamle Læderflasker, ellerssprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerneødelægges; men man kommer ung Vin på nye Læderflasker, så blivebegge Dele bevarede."
18. Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander ogfaldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu død; men komog læg din Hånd på hende, så bliver hun levende."19. Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.20. Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År, trådte henbagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;21. thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot rører ved hansKlædebon, bliver jeg frelst."22. Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: "Datter!vær frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelstfra den samme Time.23. Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og så Fløjtespillerne ogHoben, som larmede, sagde han:24. "Gå bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover." Og de lo adham.25. Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hånden;og Pigen stod op.26. Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.
27. Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som råbteog sagde: "Forbarm dig over os, du Davids Søn!"28. Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesussiger til dem: "Tro I, at jeg kan gøre dette?"De siger tilham:"Ja,Herre!"29. Da rørte han ved deres Øjne og sagde: "Det ske eder efter edersTro!"30. Og deres Øjne bleve åbnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde:"Ser til, lad ingen få det at vide."31. Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.32. Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske,som var besat.33. Og da den onde Ånd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerneforundrede sig og sagde: "Aldrig er sådant set i Israel."34. Men Farisæerne sagde: "Ved de onde Ånders Fyrste uddriver han deonde Ånder."
35. Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deresSynagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhverSygdom og enhver Skrøbelighed.36. Men da han så Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi devare vanrøgtede og forkomne som Får, der ikke have Hyrde.37. Da siger han til sine Disciple: "Høsten er stor, men Arbejderneere få;38. beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud tilsin Høst."
Matt. 10
1. Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt overurene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom ogenhver Skrøbelighed.2. Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldesPeter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, ogJohannes, hans Broder,3. Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob,Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,4. Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
5. Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen påHedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By!6. Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus!7. Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rigeer kommet nær.8. Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver ondeÅnder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!9. Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i edersBælter;10. ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko,ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.11. Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge,hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil Idrage bort.12. Men når I gå ind i Huset, da hilser det;13. og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; mendersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage tileder!14. Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da gårud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!15. Sandelig, siger jeg eder, det skal gå Sodomas og Gomorras Landtåleligere på Dommens Dag end den By.
16. Se, jeg sender eder som Får midt iblandt Ulve; vorder derforsnilde som Slanger og enfoldige som Duer!17. Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder tilRådsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.18. Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld,dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.19. Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledeseller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den sammeTime, hvad I skulle tale.20. Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, somtaler i eder.21. Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, ogBørn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel.22. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, somholder ud indtil Enden, han skal blive frelst.23. Men når de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thisandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende medIsraels Byer, førend Menneskesønnen kommer.24. En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener oversin Herre.25. Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjenerensom sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor megetmere da hans Husfolk?
26. Frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skalåbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.27. Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker påTagene, hvad der siges eder i Øret!28. Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunneslå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærvebåde Sjæl og Legeme i Helvede.29. Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem faldertil Jorden uden eders Faders Villie.30. Men på eder ere endog alle Hovedhår talte.31. Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.32. Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsåjeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.33. Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jegfornægte for min Fader, som er i Himlene.
34. Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred på Jorden; jeger ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.35. Thi jeg er kommen før at volde Splid imellem en Mand og hansFader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem enSvigerdatter og hendes Svigermoder,36. og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.37. Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikkeværd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er migikke værd;38. og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikkeværd.39. Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sitLiv for min Skyld, skal bjærge det.
40. Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig,modtager ham, som udsendte mig.41. Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal få enProfets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er enretfærdig, skal få en retfærdigs Løn.42. Og den, som giver en af disse små ikkun et Bæger koldt Vand atdrikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, hanskal ingenlunde miste sin Løn."
Matt. 11
1. Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv DiscipleBefaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deresByer.2. Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendtehan Bud med sine Disciple og lod ham sige:3. "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"4. Og Jesus svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynderJohannes de Ting, som I høre og se:5. blinde se, og lamme gå, spedalske renses, og døve høre, og dødestå op, og Evangeliet forkyndes for fattige;6. og salig er den, som ikke forarges på mig."7. Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne omJohannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevægeshid og did af Vinden?8. Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se,de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse.9. Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endogmere end en Profet.10. Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min Engelfor dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.11. Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder,er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindstei Himmeriges Rige er større end han.12. Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rigemed Vold, og Voldsmænd rive det til sig.13. Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.14. Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.15. Den, som har Øren at høre med, han høre!
16. Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, somsidde på Torvene og råbe til de andre og sige:17. Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sangKlagesange, og I jamrede ikke.18. Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Haner besat.19. Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, enFrådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog,Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn."
20. Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans flestekraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:21. "Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftigeGerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, dahavde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.22. Men jeg siger eder: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere påDommens Dag end eder.23. Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skalnedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger,som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den blevenstående indtil denne Dag.24. Men jeg siger eder: Det skal gå Sodomas Land tåleligere påDommens Dag end dig."
25. På den Tid udbrød Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader,Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for viseog forstandige og åbenbaret det for umyndige.26. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.27. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnenuden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, forhvem Sønnen vil åbenbare ham.
28. Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jegvil give eder Hvile.29. Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig ogydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let."
Matt. 12
1. På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; menhans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og atspise.2. Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciplegøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."3. Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, dahan blev hungrig og de, som vare med ham?4. hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som detikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham,men alene Præsterne?5. Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhelligePræsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?6. Men jeg siger eder, at her er det, som er større endHelligdommen.7. Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst tilBarmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem,som ere uden Skyld.8. Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."
9. Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.10. Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgteham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" forat de kunde anklage ham.11. Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder,som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op,dersom det på Sabbaten falder i en Grav?12. Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er dettilladt at gøre vel på Sabbaten."13. Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud,og den blev igen sund som den anden.14. Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes dekunde slå ham ihjel.
15. Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgteham, og han helbredte dem alle.16. Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, somsiger:18. "Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem minSjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skalforkynde Hedningerne Ret.19. Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røstpå Gaderne.20. Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke denrygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.21. Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."
22. Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og hanhelbredte ham, så at den stumme talte og så.23. Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde væreDavids Søn?"24. Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke deonde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."25. Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "HvertRige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver Byeller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.26. Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sigselv; hvorledes skal da hans Rige bestå?27. Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvemuddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være edersDommere.28. Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er joGuds Rige kommet til eder.29. Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hansEjendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndrehans Hus.30. Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samlermed mig, adspreder.
31. Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forladesMenneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.32. Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal detforlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal detikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende.33. Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træetvære råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.34. I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi afHjertets Overflødighed taler Munden.35. Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og etondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.36. Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab påDommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.37. Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal duførdømmes."
38. Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde:"Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."39. Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægtforlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden ProfetenJonas's Tegn.40. Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug,således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter iJordens Skød.41. Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægtog fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; ogse, her er mere end Jonas.42. Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægtog fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høreSalomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
43. Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer denigennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.44. Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af;og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.45. Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værreend den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og detsidste bliver værre med dette Menneske end det første. Såledesskal det også gå denne onde Slægt."
46. Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder oghans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.47. Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenforog begære at tale med dig."48. Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem ermin Moder? og hvem ere mine Brødre?"49. Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, herer min Moder og mine Brødre!50. Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han ermin Broder og Søster og Moder."
Matt. 13
1. På hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.2. Og store Skarer samlede sig om ham, så han gik om Bord i et Skibog satte sig; og hele Skaren stod på Strandbredden.3. Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, enSædemand gik ud at så.4. Og idet han såede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og ådedet op.5. Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; ogdet voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.6. Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havdeRod, visnede det.7. Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvaltedet.8. Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, nogettresindstyve, noget tredive Fold.9. Den, som har Øren, han høre!"
10. Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du tildem i Lignelser?"11. Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet atkende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.12. Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod;men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som hanhar.13. Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dogikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller.14. Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Ørenskulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dogikke se.15. Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre detungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle semed Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvendesig, på jeg kunde helbrede dem.16. Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi dehøre.17. Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdigeattråede at se, hvad I se, og så det ikke; og at høre, hvad Ihøre, og hørte det ikke.
18. Så hører nu I Lignelsen om Sædemanden!19. Når nogen hører Rigets Ord og ikke forstår det, da kommer denOnde og river det bort, som er sået i hans Hjerte; denne er det,som blev sået ved Vejen.20. Men det, som blev sået på Stengrund, er den, som hører Ordet ogstraks modtager det med Glæde.21. Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men nårder kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forargeshan straks.22. Men det, som blev sået iblandt Torne, er den, som hører Ordet,og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, ogdet bliver uden Frugt.23. Men det, som blev sået i god Jord, er den, som hører Ordet ogforstår det, og som så bærer Frugt, en hundrede, entresindstyve, en tredive Fold."
24. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "HimmerigesRige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark.25. Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandtHveden og gik bort.26. Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset tilSyne.27. Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikkegod Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra?28. Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Dasige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sankedet sammen?29. Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen,skulle rykke Hveden op tillige med det.30. Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tidvil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen ogbinder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i minLade!"
31. En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "HimmerigesRige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark.32. Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op,er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fuglekomme og bygge Rede i dets Grene."
33. En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner enSurdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtildet blev syret alt sammen."
34. Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelsetalte han intet til dem,35. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger:"Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, somhar været skjult fra Verdens Grundlæggelse."
36. Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple komtil ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!"37. Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, erMenneskesønnen,38. og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, menUgræsset er den Ondes Børn,39. og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er VerdensEnde; og Høstfolkene ere Engle.40. Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, såledesskal det ske ved Verdens Ende.41. Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud afhans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;42. og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og TændersGnidsel.43. Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres FadersRige. Den. som har Øren, han høre!
44. Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og enMand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen ogsælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
45. Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønnePerler;46. og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgtealt, hvad han havde, og købte den.
47. Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet ogsamlede Fisk af alle Slags.48. Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden ogsatte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådneud.49. Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå udog skille de onde fra de retfærdige50. og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.51. Have I forstået alt dette?" De sige til ham: "Ja."52. Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplærtfor Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt oggammelt frem af sit Forråd."
53. Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog hanbort derfra.54. Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, såat de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har handenne Visdom og de kraftige Gerninger?55. Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria oghans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?56. Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han altdette?"57. Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet erikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus,"58. Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deresVantros Skyld.
Matt. 14
1. På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.2. Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han eroprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."3. Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham iFængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.4. Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at havehende."5. Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thide holdt ham for en Profet.6. Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter fordem; og hun behagede Herodes.7. Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hunbegærede.8. Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes DøberensHoved hid på et Fad!"9. Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for GæsternesSkyld befalede han, at det skulde gives hende.10. Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.11. Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragtedet til sin Moder.12. Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de komog forkyndte Jesus det.
13. Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et ødeSted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fodsfra Byerne.14. Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedesinderligt over dem og helbredte deres syge.15. Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedeter øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, forat de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."16. Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver Idem at spise!"17. Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og toFisk."18. Men han sagde: "Henter mig dem hid!"19. Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de femBrød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og hanbrød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem tilSkarerne.20. Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blevtilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde21. Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, forudenKvinder og Børn.
22. Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet ogi Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gåbort.23. Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjergetafsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.24. Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thiVinden var imod.25. Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.26. Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede ogsagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.27. Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; deter mig, frygter ikke!"28. Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, dabyd mig at komme til dig på Vandet!"29. Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandredepå Vandet for at komme til Jesus.30. Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da hanbegyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"31. Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger tilham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"32. Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.33. Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du ersandelig Guds Søn."34. Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35. Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til heleEgnen der omkring og bragte alle de syge til ham.36. Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hansKlædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
Matt. 15
1. Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesusog sige:2. "Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi deto ikke deres Hænder, når de holde Måltid."3. Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtræde også I GudsBud for eders Overleverings Skyld?4. Thi Gud har påbudt og sagt: "Ær din Fader og Moder;" og: "Den,som hader Fader eller Moder, skal visselig dø."5. Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det,hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave,"han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder."6. Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.7. I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:8. "Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langtborte fra mig.9. Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ereMenneskers Bud."10. Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører ogforstår!11. Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det,som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent."12. Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, atFarisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?"13. Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelskeFader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.14. Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men når enblind leder en blind, falde de begge i Graven."15. Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!"16. Og han sagde: "Ere også I endnu så uforstandige?17. Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i Munden, går iBugen og føres ud ad den naturlige Vej?18. Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gørMennesket urent.19. Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt,Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser.20. Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise medutoede Hænder gør ikke Mennesket urent."