14. Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til kongen af Edom med det Bud:"Din Broder Israel lader sige: Du kender jo alle deBesværligheder, som er vederfaret os,15. hvorledes vore Fædre drog ned til Ægypten, hvorledes vi boededer i lange Tider, og hvorledes Ægypterne mishandlede os og voreFædre;16. da råbte vi til HERREN, og han hørte vor Røst og sendte en Engelog førte os ud af Ægypten. Se, nu er vi i Byen Kadesj vedGrænsen af dine Landemærker.17. Lad os få Lov at vandre igennem dit Land. Vi vil hverken dragehen over Marker eller Vinhaver eller drikke Vandet i Brøndene;vi vil gå ad Kongevejen, vi vil hverken bøje af til højre ellervenstre, før vi er nået igennem dit Land!"18. Men Edom svarede ham: "Du må ikke vandre igennem mit Land,ellers drager jeg imod dig med Sværd i Hånd!"19. Da sagde Israelitterne til ham: "Vi vil følge den slagneLandevej, og der som jeg eller mit Kvæg drikker af dineVandingssteder, vil jeg betale derfor det er da ikke noget atvære bange for, jeg vil kun vandre derigennem til Fods!"20. Men han svarede: "Du må ikke drage her igennem!" Og Edom rykkedeimod ham med mange Krigere og stærkt rustet.21. Da Edom således formente Israel at drage igennem sineLandemærker, bøjede Israel af og drog udenom.
22. Derpå brød Israelitterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og komtil Bjerget Hor.23. Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved Grænsentil Edoms Land og sagde:24. "Aron skal nu samles til sin Slægt, thi han skal ikke komme indi det Land, jeg vil give Israelitterne, fordi I var genstridigemod mit Bud ved Meribas Vand.25. Tag Aron og hans Søn Eleazar og før dem op på Bjerget Hor;26. affør så Aron hans Klæder og ifør hans Søn Eleazar dem, thi derskal Aron tages bort og dø!"27. Da gjorde Moses som HERREN bød, og de gik op på Bjerget Hor ihele Menighedens Påsyn;28. og efter at Moses havde afført Aron hans Klæder og iført hansSøn Eleazar dem, døde Aron deroppe på Bjergets Top. Men Moses ogEleazar steg ned fra Bjerget,29. og da hele Menigheden skønnede, at Aron var død, græd de overAron i tredive Dage, hele Israels Hus.
4.Mosebog 21
1. Men da Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet,hørte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israelog tog nogle af dem til Fange.2. Da aflagde Israel et Løfte til Herren og sagde: "Hvis du giverdette Folk i min Hånd, vil jeg lægge Band på deres Byer!"3. Og HERREN hørte Israels Røst og gav Kana'anæerne i deres Hånd,hvorefter de lagde Band på dem og deres Byer. Derfor gav manStedet Navnet Horma.
4. Så brød de op fra Bjerget Hor i Retning af det røde Hav for atkomme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket utålmodigt5. og talte mod Gud og Moses og sagde: "Hvorfor førte I os ud afÆgypten, når vi skal dø i Ørkenen? Her er jo hverken Brød ellerVand, og vi er lede ved denne usle Føde."6. Da sendte HERREN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket såen Mængde af Israel døde.7. Så kom Folket til Moses og sagde: "Vi har syndet ved at taleimod HERREN og dig; gå i Forbøn hos HERREN, at han tagerSlangerne fra os!" Og Moses gik i Forbøn for Folket.8. Da sagde HERREN til Moses: "Lav dig en Slange og sæt den på enStang, så skal enhver slangebidt, der ser hen på den, leve!"9. Da lavede Moses en Kobberslange og satte den på en Stang; ogenhver, der så hen på Kobberslangen, når en Slange havde bidtham, beholdt Livet.
10. Så brød Israelitterne op og slog Lejr i Obot;11. og de brød op fra Obot og slog Lejr i tjje Håbarim i Ørkenenøsten for Moab.12. Derfra brød de op og slog Lejr i Zereddalen.13. Derfra brød de op og slog Lejr i Ørkenen hinsides Arnon, somudspringer på Amoriternes Område, thi Arnon var Moabs Grænse modAmoriterne.14. Derfor hedder det i Bogen om HERRENs Krige: Vaheb i Sufa ogDalene, Arnon og Dalenes Skrænt,15. som strækker sig til Ars Sæde og læner sig til Moabs Grænse.16. Derfra brød de op til Beer; det er det Be'er, HERREN havde forØje, da han sagde til Moses: "Kald Folket sammen, så vil jeggive dem Vand!"17. Da sang Israelitterne denne Sang: Brønd, væld frem! Syng tildens Pris!18. Brønd, som Høvdinger grov, som Folkets ædle bored medHerskerspir og Stave! Fra Ørkenen brød de op til Mattana;19. fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;20. fra Bamot til halen på Moabs Højslette, til Pisgas Top, somrager op over Ørkenen.
21. Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon og lod sige:22. "Lad mig få Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje indpå Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brøndene,vi vil følge Kongevejen, indtil vi er nået igennem dit Land!23. Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimodsamlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i Ørkenen imodIsrael, og da han nåede Jaza, angreb han Israel.24. Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fraArnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger vedAmmoniternes Grænse;25. og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alleAmoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Småbyer.26. Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde angrebetMoabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.27. Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blivebygget og grundfæstet, Sihons By!28. Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, denfortærede Moabs Byer, opåd Arnons Højder.29. Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosjs Folk! Han gjorde sineSønner til Flygtninge og sine Døtre til Krigsfanger for Sihon,Amoriternes Konge.30. Og vi skød dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde demøde til Nofa, som ligger ved Medeba.31. Så bosatte Israel sig i Amoriternes Land.32. Derpå sendte Moses Spejdere til Jazer; og de erobrede dettillige med tilhørende Småbyer, og han drev de der boendeAmoriter bort.
33. Derpå vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Kongenaf Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem vedEdrei.34. Men HERREN sagde til Moses: "Frygt ikke for ham! Thi jeg giverham og alle hans krigere og hans Land i din Hånd, så at du kanhandle med ham, som du handlede med Amoriterkongen Sihon, derboede i Hesjbon."35. Da slog de ham og hans Sønner og alle hans Krigere, så at ikkeen eneste af dem undslap, og derpå underlagde de sig hans Land.
4.Mosebog 22
1. Derefter brød Israelitterne op derfra og slog Lejer på MoabsSletter hinsides Jordan over for Jeriko.
2. Da Balak, Zippors Søn, så alt, hvad Israel havde gjort vedAmoriterne,3. grebes Moab af Rædsel for Folket, fordi det var så talrigt, ogMoab gruede for Israelitterne.4. Da sagde Moab til Midjaniternes Ældste: "Nu vil denneMenneskemasse opæde alt, hvad der er rundt omkring os, somOkserne opæder Græsset på Marken!" På den Tid var Balak, ZipporsSøn, Konge over Moab.5. Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Søn, i Petor, derligger ved Floden, til Ammoniternes Land, og bad ham komme tilsig, idet han lod sige: "Se, et Folk er udvandret fra Ægypten;se, det har oversvømmet Landet og slået sig ned lige over formig.6. Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mægtigt:måske jeg da kan slå det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved,at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander,forbandet!"7. Da gav Moabs og Midjans Ældste sig på Vej, forsynede medSpåmandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham BalaksOrd.8. Han sagde til dem: "Bliv her Natten over, så skal jeg give ederSvar, efter som HERREN vil tale til mig!" Moabs Høvdinger blevda hos Bileam.9. Men Gud kom til Bileam og spurgte: "Hvem er de Mænd, som er hosdig?"10. Men Bileam svarede Gud: "Zippors Søn, Kong Balak af Moab, harsendt mig det Bud:11. Se, et Folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet Landet!Kom nu og forband mig det, måske jeg da kan overvinde det ogjage det bort!"12. Men Gud sagde til Bileam: "Du må ikke gå med dem, du må ikkeforbande det Folk, thi det er velsignet!"13. Næste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Høvdinger: "Vendtilbage til eders Land, thi HERREN vægrer sig ved at give migTilladelse til at følge med eder!"14. Da brød Moabs Høvdinger op, og de kom til Balak og meldte:"Bileam vægrede sig ved at følge med os!"
15. Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere anseteend de forrige;16. og de kom til Bileam og sagde til ham: "Således siger Balak,Zippors Søn: Undslå dig ikke for at komme til mig!17. Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver afmig. Kom nu og forband mig det Folk!"18. Men Bileam svarede Balaks Folk: "Om Balak så giver mig alt detSølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gørelidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;19. bliv derfor også I her Natten over, for at jeg kan få at vide,hvad HERREN yderligere vil tale til mig!"20. Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: "Er disse Mændkommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikkegøre andet, end hvad jeg siger dig!"21. Så stod Bileam op næste Morgen og sadlede sit Æsel og fulgte medMoabs Høvdinger.
22. Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENsEngel stillede sig på Vejen for at stå ham imod, da han komridende på sit Æsel fulgt af sine to Tjenere.23. Da nu Æselet så HERRENs Engel stå på Vejen med draget Sværd iHånden, veg det ud fra Vejen og gik ind på Marken; men Bileamslog Æselet for at tvinge det tilbage på Vejen.24. Da stillede HERRENs Engel sig i Hulvejen mellem Vingårdene, hvorder var Mure på begge Sider;25. og da Æselet så HERRENs Engel, trykkede det sig op til Muren, sådet trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter tilat slå det.26. HERRENs Engel gik nu længere frem og stillede sig i en Snævring,hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til højreeller venstre.27. Da Æselet så HERRENs Engel, lagde det sig ned med Bileam. Dablussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at slå Æselet medStokken.28. Men HERREN åbnede Æselets Mund, og det sagde til Bileam: "Hvadhar jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre Gange?"29. Bileam svarede Æselet: "Du har drillet mig; havde jeg haft etSværd i Hånden, havde jeg slået dig ihjel!"30. Men Æselet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget Æsel, som duhar redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vaneat bære mig således ad over for dig?" Han svarede: "Nej!"31. Da åbnede HERREN Bileams Øjne, og han så HERRENs Engel stå påVejen med draget Sværd i Hånden; og han bøjede sig og kastedesig ned på sit Ansigt.32. Men HERRENs Engel sagde til ham: "Hvorfor slog du dit Æsel detre Gange? Se, jeg er gået ud for at stå dig imod, thi duhandlede overilet ved at rejse imod min Vilje.33. Æselet så mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikkeveget til Side for mig, havde jeg slået dig ihjel, men skånetdets Liv!"34. Da sagde Bileam til HERRENs Engel: "Jeg har syndet, jeg vidstejo ikke, at det var dig, der trådte i Vejen for mig. Men hvisdet er dig imod, vil jeg atter vende tilbage."35. HERRENs Engel sagde til Bileam: "Følg blot med disse Mænd, mendu må kun sige de Ord, jeg siger dig!" Så fulgte Bileam medBalaks Høvdinger.
36. Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs, gik han ham i Mødetil Ar Moab ved den Grænse, Arnon danner, den yderste Grænse.37. Og Balak sagde til Bileam: "Sendte jeg dig ikke Bud og bad digkomme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig væreude af Stand til at lønne dig?"38. Bileam sagde til Balak: "Se, nu er jeg kommet til dig; men mondet står i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lægger mig iMunden, må jeg tale!"39. Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat Huzot.40. Balak ofrede her Hornkvæg og Småkvæg og sendte noget til Bileamog Høvdingerne, der var hos ham.41. Næste Morgen tog Balak Bileam med sig og førte ham op til BamotBål, hvorfra han kunde øjne den yderste Del af Folket.
4.Mosebog 23
1. Og Bileam sagde til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf migsyv unge Tyre og syv Vædre herhen!"2. Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam ofrede en Tyrog en Væder på hvert Alter.3. Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående her ved ditBrændoffer, så vil jeg gå hen og se, om HERREN mulig kommer migi Møde. Hvad han da lader mig skue, skal jeg lade dig vide." Sågik han op på en nøgen Klippetop.4. Da kom Gud Bileam i Møde. Og han sagde til ham: "Jeg har gjortde syv Altre i Stand og ofret en Tyr og en Væder på hvert."5. Og Gud lagde Bileam Ord i Munden og sagde: "Vend tilbage tilBalak og tal således til ham!"6. Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sitBrændoffer sammen med alle Moabs Høvdinger.7. Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak mig hente, MoabsKonge fra Østens Bjerge: "Kom og forband mig Jakob, kom og kaldVrede ned over Isrrael!"8. Hvor kan jeg forbande, når Gud ej forbander, nedkalde Vrede, nårHERREN ej vreds!9. Jeg ser det fra Klippernes Top, fra Højderne skuer jeg det, etFolk, der bor for sig selv og ikke regner sig tilHedningefolkene.10. Hvem kan måle Jakobs Sandskorn, hvem kan tælle Israels Støvgran?Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som deres!
11. Da sagde Balak til Bileam: "Hvad har du gjort imod mig! Jeg loddig hente, for at du skulde forbande mine Fjender, og se, du harvelsignet dem!"12. Men han svarede: "Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad HERRENIægger mig i Munden?"13. Da sagde Balak til ham: "Følg med mig til et andet Sted, hvorfradu kan se Folket, dog kun den yderste Del deraf og ikke dethele, og forband mig det så fra det Sted!"14. Og han tog ham med til Udkigsmarken på Toppen af Pisga og rejsteder syv Altre og ofrede en Tyr og en Væder på hvert.15. Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående her ved ditBrændoffer, medens jeg ser efter, om der møder mig noget!"16. Da kom Gud Bileam i Møde og lagde ham Ord i Munden og sagde:"Vend tilbage til Balak og tal således!"17. Så kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Brændoffersammen med Moabs Høvdinger; og Balak spurgte ham: "Hvad harHERREN sagt?"18. Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og hør, lyt tilmig, Zippors Søn!19. Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, athan skulde angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon hantaler uden at fuldbyrde det?20. Se, at velsigne er mig givet, så velsigner jeg og tager intettilbage!21. Man skuer ej Nød i Jakob, ser ej Trængsel i Israel; HERREN detsGud er med det, og Kongejubel lyder hos det.22. Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn.23. Thi mod Jakob hjælper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nusiger man om Jakob og om Israel: "Hvad har Gud gjort?"24. Se, et Folk, der står op som en Løvinde, rejser sig som en Løve!Det lægger sig først, når det har ædt Rov og drukket de dræbtesBlod.
25. Da sagde Balak til Bileam: "Vil du ikke forbande det, så velsigndet i alt Fald ikke!"26. Men Bileam svarede og sagde til Balak: "Har jeg ikke sagt dig,at alt, hvad HERREN siger, det gør jeg!"27. Da sagde Balak til Bileam: "Kom, jeg vil tage dig med til etandet Sted, måske det vil behage Gud, at du forbander mig detfra det Sted."28. Og Balak førte Bileam op på Toppen af Peor, der rager op overØrkenen.29. Så sagde Bileam til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf migsyv unge Tyre og syv Vædre herhen!"30. Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Tyr og en Væder påhvert Alter.
4.Mosebog 24
1. Men da Bileam så, at HERRENS Hu stod til at velsigne Israel, gikhan ikke som de forrige Gange hen for at søge Varsler, menvendte sig mod Ørkenen2. og Bileam så op og fik Øje på Israel; som lå lejret Stamme forStamme. Da kom Guds Ånd over ham,3. og han fremsatte sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så sigerManden, hvis Øje er lukket,4. så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden,som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:5. Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel!6. Som Dale, der strækker sig vidt, som Haver langs med en Flod,som Aloetræer, HERREN har plantet, som Cedre ved Vandets Bred.7. Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn fåt rigelig Væde.Mægtigere end Agagerdets Konge, og ophøjet er dets kongedømme.8. Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn; detopæder de Folkeslag der står det imod, søndrer deres Ben ogknuser deres Lænder9. Det lægger sig, hviler som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tørvække det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo digforbander!
10. Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog Hændernesammen; og Balak sagde til Bileam: "For at forbande mine Fjenderbad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange!11. Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig Løn,men mon har HERREN unddraget dig den!"12. Men Bileam sagde til Balak: "Sagde jeg ikke allerede tilSendebudene, du sendte mig:13. Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus,kan jeg ikke være ulydig mod HERREN og gøre noget som helst afegen Vilje; hvad HERREN siger, vil jeg sige!14. Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide,hvad dette Folk skal gøre ved dit Folk i de sidste Dage."15. Derpå fremsatte han sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, såsiger Manden, hvis Øje er lukket,16. så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden,som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:17. Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En Sterneopgår af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuserMoabs Tindinger og alle Setsønnernes Isse.18. Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne går til Grunde,Israel udfolder sin Magt,19. og Jakob kuer sine Fjender.
20. Men da han så Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det førsteaf Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang!21. Og da han så Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig erdin Bolig, din Rede bygget på Klippen.22. Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor længe? Assur skalføre dig bort!23. Derpå fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, når Gudlader det ske!24. Der kommer Skibe fra Kittæernes Kyst; de kuer Assur, de kuerEber men også han er viet til Undergang!25. Så drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik ogsåbort.
4.Mosebog 25
1. Israeliterne slog sig derpå ned i Sjitim. Men Folket begyndte atbedrive Hor med de moabitiske Kvinder;2. og da de indbød Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folketderaf og tilbad deres Guder.3. Og Israel holdt til med Bål Peor; derover blussede HERRENs Vredeop mod Israel,4. og HERREN sagde til Moses: "Kald alle Folkets Overhoveder sammenog hæng dem op for HERREN under åben Himmel, for at HERRENsVrede må vige fra Israel!"5. Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: "Enhver af eder skalslå dem af sine Mænd ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!"
6. Og se, en af Israeliterne kom og førte en midjanitisk Kvinde hentil sine Landsmænd lige for Øjnene af Moses og heleIsraeliternes Menighed, medens de stod og græd ved Indgangen tilÅbenbaringsteltet.7. Da nu Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, så det, trådtehan frem af Menighedens Midte, greb et Spyd,8. fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborededem begge, både den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennemUnderlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne.9. Men Tallet på dem, Plagen havde kostet Livet, løb op til 24000.
10. Da talede HERREN således til Moses:11. Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fraIsraeliterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed,så at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidkærhed.12. Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!13. Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hansEfterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud ogskaffede Israeliterne Soning."
14. Den dræbte Israelit, han, der dræbtes sammenmed den midjanitiskekvinde, hed Zimri, Salus Søn, og var Øverste for et Fædrenehusblandt Simeoniterne;15. og den dræbte midjanitiske Kvinde hed Hozbi og var en Datter afZur, der var Stammehøvding for et Fædrenehus blandtMidjaniterne,
16. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:17. "Fald over Midjaniterne og slå dem;18. thi de faldt over eder med de Rænker, de spandt imod eder i denSag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske Høvdings Datter,deres Landsmandinde, der dræbtes, den Dag Plagen brød løs forPeors Skyld."
4.Mosebog 26
1. Efter denne Plage talede HERREN til Moses og Eleazar, PræstenArons Søn, og sagde:2. "Hold Mandtal over hele Israeliternes Menighed fraTyveårsalderen og opefter, Fædrenehus for Fædrenehus, allevåbenføre Mænd i Israel!"3. Da mønstrede Moses og Præsten Eleazar dem på Moabs Sletter vedJordan over for Jeriko4. fra Tyveårsalderen og opefter, som HERREN havde pålagt Moses.Og Israeliterne, som var udvandret fra Ægypten, var følgende:
5. Ruben, Israels førstefødte; Rubens Sønner: Fra Hanok stammerHanokiternes Slægt, fra Pallu Palluiternes Slægt,6. fra Hezron Hezroniternes Slægt og fra Karmi Karmiternes Slægt.7. Det var Rubeniternes Slægter, og de af dem, som mønstredes,udgjorde 43730.8. Pallus Søn var Eliab;9. Eliabs Sønner: Nemuel, Datan og Abiram; det var den Datan og denAbiram, Menighedens udvalgte, som satte sig op imod Moses ogAron sammen med Koras Tilhængere, da de satte sig op imodHERREN;10. og Jorden åbnede sit Gab og slugte dem sammen med Kora, da hansTilhængere omkom, idet Ilden fortærede de 25O Mænd, og de blevet Tegn til Advarsel.11. Men Koras Sønner omkom ikke.
12. Simeons Sønners Slægter var følgende: Fra Nemuel stammerNemueliternes Slægt, fra Jamin Jaminiternes Slægt, fra JakinJakiniternes Slægt,13. fra Zera Zeraiternes Slægt og fra Sjaul Sjauliternes Slægt.14. Det var Simeoniternes Slægter, 22200.15. Gads Sønners Slægter var følgende: Fra Zefon stammerZefoniternes Slægt, fra Haggi Haggiternes Slægt, fra SjuniSjuniternes Slægt,16. fra Ozni Ozniternes Slægt, fra Eti Eriternes Slægt,17. fra Arod Aroditernes Slægt og fra Ar'eli Ar'eliternes Slægt.18. Det var Gads Sønners Slægter, de af dem, som mønstredes, 4O5OO.
19. Judas Sønner var Er og Onan. men Er og Onan døde i Kana'ansLand.20. Judas Sønners Slægter var følgende: Fra Sjela sammerSjelaniternes Slægt, fra Perez Pereziternes Slægt og fra ZeraZeraiternes Slægt;21. Perezs Sønner: Fra Hezron stammer Heztoniternes Slægt og fraHamul Hamuliternes Slægt.22. Det var Judas Slægter, de af dem, som mønstredes, 76500.
23. Issakars Sønners Slægter var følgende: Fra Tola stammerTolaiternes Slægt, fra Pua Puniternes Slægt;24. fra Jasjub Jasjubiternes Slægt og fra Sjimron SjimroniternesSlægt.25. Det var Issakars Slægter, de af dem, som mønstredes, 64 300.
26. Zebulons Sønners Slægter var følgende: Fra Sered stammerSerediternes Slægt, fra Elon Eloniternes Slægt og fra Jale'elJale'eliternes Slægt.27. Det var Zebuloniternes Slægter, de af dem, som mønstredes, 60508
28. Josefs Sønners Slægter var følgende: Manasse og Efraim;29. Manasses Sønner: Fra Makir stammer Makiriternes Slægt; Makiravlede Gilead, fra Gilead stammer Gijeaditernes Slægt;30. Gileads Sønner var følgende: Fra Abiezer stammer AbiezriternesSlægt, fra Helek Helekiternes Slægt,31. fra Asriel Asrieliternes Slægt, fra Sjekem Sjekemiternes Slægt,32. fra Sjemida Sjemidaiternes Slægt og fra Hefer HeferiternesSlægt;33. men Zelofhad, Hefers Søn, havde ingen Sønner, kun Døtre;Zelofhads Døtre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.34. Det var Manasses Slægter, og de af dem, som mønstredes, udgjorde52700.
35. Efraims Sønners Slægter var følgende: Fra Sjutela stammerSjutelaiternes Slægt, fra Beker Bekeriternes Slægt og fra TahanTahaniternes Slægt;36. Sjultelas Sønner var følgende: Fra Eran stammer EraniternesSlægt.37. Detvar Efraimiternes Slægter, de af dem, som mønstedes,32500. Det var Josefs Sønners Slægter.
38. Benjamins Sønners Slægtervar følgende: Fra Bela stammerBelaiternes Slægt, fra Asjbel Asjbeliternes Slægt, fra AhiramAhiramiternes Slægt,39. fra Sjufam Sjufamiternes Slægt og fra Hufam Hufamiternes Slægt.40. Belas Sønner: Ard og Na'aman; fra Ard stammer Arditernes Slægt,fra Na'aman Na'amiteroes Slægt.41. Det var Benjamins Sønners Slægter, og de af dem, som mønstredes,udgjorde 45600.
42. Dans Sønners Slægter var følgende: Fra Sjuham stammer.Sjuhamiternes Slægt. Det var Dans Slægter, Slægt for Slægt.43. Alle Sjuhamiternes Slægter, de af dem, som mønstredes, udgjorde64 400.
44. Asers Sønners Slægter var følgende: Fra Jimna stammerJimniternes Slægt, fra Jisjvi Jisjviternes Slægt og fra Beri'aBeri'aiternes Slægt;45. fra Beri'as Sønner: Fra Heber stammer Hebriternes Slægt og fraMalkiel Malkieliternes Slægt.46. Asers Datter hed Sera.47. Det var Asers Sønners Slægter, og de af dem, som mønsttedes,udgjorde 53400.
48. Naftalis Sønners Slægter var følgende: Fra Jaze'el stammerJaze'eliternes Slægt, fra Guni Guniternes Slægt,49. fra Jezer Jezeriternes Slægt og fra Sjillem SjillemiternesSlægt,50. Det var Naftalis Slægter, Slægt for Slægt, og de af dem, sommønstredes, udgjorde 45400.
51. Det var dem af Israeliterne, som mønstredes, 601730.
52. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:53. Til dem skal Landet udskiftes til Arv og Eje efter de optalteNavne.54. En stor Stamme skal du give en stor Arvelod, en lille Stamme enlille; enhver af dem skal der gives en Arvelod efter Tallet påde mønstrede i den.55. Dog skal Landet udskiftes ved Lodkastning; de skal have deresArvelodder efter Navnene på deres fædrene Stammer;56. ved Lodkastning skal enhver Stamme, stor eller lille, have sinArvelod tildelt.
57. Følgende er de af Leviterne, der mønstredes, Slægt for Slægt:Fra Gerson stammer Gersoniternes Slægt, fra Kehat KehatiternesSlægt og fra Merari Merariternes Slægt.58. Følgende er Levis Slægter: Libniternes Slægt, HebroniternesSlægt, Maliternes Slægt, Musjiternes Slægt og Koraiternes Slægt.Kehat avlede Amram.59. Amrams Hustru hed Jokebed, Levis Datter, som fødtes Levi iÆgypten; hun fødte for Amram Aron, Moses og deres Søster Mirjam.60. For Aron fødtes Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.61. Men Nadab og Abihu omkom, da de frembar fremmed Ild for HERRENsÅsyn.62. De af dem, der mønstredes, udgjorde 23000, alle af Mandkøn fraen Måned og opefter. De mønstredes nemlig ikke sammen med deandre Israeliter, da der ikke var givet dem nogen Arvelod blandtIsraeliterne.
63. Det var dem, der mønstredes af Moses og Præsten Eleazar, dadisse mønstrede Israeliterne på Moabs Sletter ved Jordan overfor Jeriko.64. Blandt dem var der ingen, som var mønstret af Moses og PræstenAron, da de mønstrede Israeliterne i Sinaj Ørken;65. thi HERREN havde sagt til dem, at de skulde dø i Ørkenen.Derfor var der ingen tilbage af dem undtagen Kaleb, JetunnesSøn, og Josua, Nuns Søn.
4.Mosebog 27
1. Men Zelofhads Døtre, hvis Fader var en Søn af Hefer, en Søn afGilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse - de hørte altså tilJosefs Søn Manasses Slægter, og deres Navne var Mala, Noa,Hogla, Milka og Tirza - trådte hen2. og stillede sig frem for Moses, Præsten Eleazar, Øversterne oghele Menigheden ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde:3. "Vor Fader døde i Ørkenen han hørte ikke med til KorasTilhængere, dem, der rottede sig sammen mod HERREN, men døde forsin egen Synds Skyld og han havde ingen Sønner.4. Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Slægt, fordihan ingen Søn havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Brødre!"5. Og Moses lagde deres Sag frem for HERRENs Åsyn.
6. Da talede HERREN således til Moses:7. "Zelofbads Døtre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom tilArvelod mellem deres Faders Brødre og lad deres Faders Arvelodtilfalde dem8. Og til Israeliterne skal du tale og sige således: Når en Manddør uden at efterlade sig nogen Søn, da skal I lade hans Arvelodgå i Arv til hans Datter;9. har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hansBrødre;10. har han heller ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hansFarbrødre;11. og har hans Fader ingen Brødre, skal I give hans Arvelod tilhans nærmeste kødelige Slægtning, som så skal arve den. Det skalvære Israeliterne en retsgyldig Anordning, som HERREN har pålagtMoses."
12. Og HERREN sagde til Moses: "Stig op på Åbarimbjerget her og seud over Landet, som jeg vil give Israeliterne.13. Og når du har set ud over det, skal også du samles til din Slægtligesom din Broder Aron;14. I var jo genstridige mod mit Ord i Zins Ørken, dengangMenigheden yppede Kiv, så at I ikke helligede mig i deres Påsynved at skaffe Vand." Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins Ørken.
15. Og Moses talte således til HERREN:16. "Måtte HERREN, Gud over alt Køds Ånder, indsætte en Mand overMenigheden,17. som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og føre dem ud oghjem, for at ikke HERRENs Menighed skal blive som en Hjord udenHyrde!"18. Da sagde HERREN til Moses: "Tag Josua, Nuns Søn, en Mand, i hvemder er Ånd, læg din Hånd på ham,19. fremstil ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden og indsætham således i deres Påsyn;20. og overdrag ham noget af din Værdighed, for at heleIsraeliternes Menighed kan adlyde ham.21. Men han skal træde frem for Præsten Eleazar, for at han kanskaffe ham Urims Kendelse for HERRENs Åsyn; på hans Bud skal handrage ud, og på hans Bud skal han vende hjem, han og alleIsraeliterne, hele Menigheden."22. Moses gjorde som HERREN havde pålagt ham; han tog Josua ogfremstillede ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden;23. og han lagde sine Hænder på ham og indsatte ham, således somHERREN havde påbudt ved Moses.
4.Mosebog 28
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:2. Byd Israeliterne og sig til dem: I skal omhyggeligt bringe migmine Oergaver, min Ildofferspise til en liflig Duft, til defastsatte Tider!3. Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe HERREN:Hver Dag to årgamle, lydefri Lam som dagligt Brændoffer;4. det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet ved Aftenstid;5. og som Afgrødeoffer dertil en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørti en Fjerdedel Hin Olie af knuste Frugter6. det er det daglige Brændoffer, som ofredes ved Sinaj Bjerg tilen liflig Duft, et Ildoffer for HERREN7. fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin Vin for hvertLam; i Helligdommen skal derudgydes Drikoffer af stærk Drik forHERREN.8. Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme Afgrødeofferog Drikoffer som om Morgenen skal du ofre det, et Ildoffer tilen liflig Duft for HERREN.9. På Sabbatsdagen skal det være to årgamle, lydefri Lam og somAfgrødeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, medtilhørende Drikoffer,10. et Sabbatsbrændoffer på hver Sabbat foruden det dagligeBrændoffer med tilhørende Drikofer.
11. På den første Dag i hver Måned skal I som Brændoffer bringeHERREN to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr,12. og som Afgrødeoffer dertil for hver Tyr tre Tiendedele Efa fintHvedemel, rørt i Olie, som Afgrødeoffer for hver Væder toTiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie,13. og som Afgrødeoffer for hvert Lam en Tiendedel Efa fintHvedemel, rørt i Olie, et Brændoffer til en liflig Duft, etIldoffer for HERREN;14. desuden de tilhørende Drikofre, en halv Hin Vin for hver Tyr, enTredjedel Hin for hver Væder og en Fjerdedel Hin for hvertLam. Det er det månedlige Brændoffer for hver af Årets Måneder.15. Tillige skal der foruden det daglige Brændoffer ofres HERREN enGedebuk som Syndoffer med tilhørende Drikoffer.
16. På den fjortende Dag i den første Måned skal dervære Påske forHERREN.17. Den femtende Dag i den Måned er det Højtid; i syv Dage skal derspises usyrede Brød.18. På den første Dag skal der være Højtidsstævne, intet som belstArbejde må I udføre.19. Da skal I bringe som Ildoffer, som Brændoffer for HERREN, tounge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage20. og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel rørt i Olie; treTiendedele Efa skal I ofre for hver Tyr, to Tiendedele for hverVæder21. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;22. desuden en Buk som Syndoffer for at skaffe eder Soning.23. Foruden Morgen brændofferet, det daglige Brændoffer, skal I ofredet.24. Sådanne Ofre skal I bringe hver af de syv Dage som Ildofferspisetil en liflig Duft for HERREN; de skal ofres med tilhørendeDrikoffer foruden det daglige Brændoffer.25. På den syvende Dag skal I holde Højtidsstævne; intet som helstArbejde må I udføre.
26. På Førstegrødens Dag, når I bringer HERREN Afgrødeoffer af denny Afgrøde på eders Ugefest, skal I holde Højtidsstævne; intetsom helst Arbejde må I udføre.27. Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft for HERREN ofre tounge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam28. og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, treTiendedele Efa for hver Tyr, to Tiendedele for hver Væder29. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;30. desuden en Gedebuk for at skaffe eder Soning.31. Foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer skalI ofre det, lydefri Dyr skal I tage, med tilhørende Drikofre.
4.Mosebog 29
1. På den første Dag i den syvende Måned skal I holdeHøjtidsstævne, intet som helst Arbejde må I udføre; I skal fejreden som en Hornblæsningsdag.2. Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft for HERREN ofre enung Tyr, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr;3. som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, treTiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for Væderen4. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;5. desuden en Gedebuk som Syndoffer for at skaffe eder Soning;6. alt foruden Nymånebrændofferet med tilhørende Afgrødeoffer ogdet daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofreefter de derom gældende forskrifter, til en liflig Duft, etIldoffer for HERREN.
7. På den tiende dag i samme syvende Måned skal I holdeHøjtidsstævne, I skal faste og må intet som helst Arbejdeudføre.8. Da skal I som Brændoffer til en liflig duft for HERREN ofre enung Tyr, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage,9. og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, treTiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for Væderen10. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;11. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden Soningssyndoffe,det og det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer ogDrikofre.
12. På den femtende Dag i den syvende Måned skal I holdeHøjtidsstævne, I må intet som helst Atbejde udføre, og I skalholde Højtid for HERREN i syv Dage.13. Da skal I som Brændoffer, som Ildoffer til en liflig Duft forHERREN ofre tretten unge Tyre, to Vædre og fjorten årgamle Lam,lydefri Dyr skal det være,14. og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, treTiendedele Efa for hver af de tretten Tyre, to Tiendedele forhver af de to Vædre15. og en Tiendedel for hvert af de fjorten Lam;16. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det dagligeBrændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.
17. På den anden Dag skal I ofre tolv unge Tyre, to Vædre og fjortenårgamle Lam, lydefri Dyr,18. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene ogLammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;19. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det dagligeBrændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.
20. På den tredje Dag skal I ofre elleve unge Tyre, to Vædre ogfjorten årgamle Lam, lydefri Dyr,21. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene ogLammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;22. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det dagligeBrændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.
23. På den fjerde Dag skal I ofre ti Tyre, to Vædre og fjortenårgamle Lam, lydefri Dyr,24. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene ogLammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;25. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det dagligeBrændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.
26. På den femte Dag skal I ofre ni Tyre, to Vædre og fjortenårgamle Lam, lydefri Dyr,27. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene,Vædrene ogLammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;28. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det dagligeBrændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.
29. På den sjette Dag skal I ofre otte Tyre, to Vædre og fjortenårgamle Lam, lydefri Dyr,30. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene ogLammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;31. desuden en Gedebuk til Syndoffer; alt foruden det dagligeBrændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.
32. På den syvende dag skal I ofre syv Tyre, to Vædre og fjortenårgamle Lam, lydefri Dyr,33. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene ogLammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;34. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det dagligeBrændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.
35. På den ottende Dag skal I holde festlig Samling, I må intet somhelst Arbejde udføre.36. Da skal I som Brændoffer, som Ildoffer til en liflig Duft forHERREN ofre en Tyr, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr,37. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyren, Væderen ogLammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;38. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det dagligeBrændoffer med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer.
39. Disse Ofre skal I bringe HERREN på eders Højtider, bortset fraeders Løfte og Frivilligofre, hvad enten det nu er Brændofre,Afgrødeofre, Drikofre eller Takofre. 30-1. Og Moses talte tilIsraeliterne, ganske som HERREN havde pålagt Moses.
4.Mosebog 302. Moses talte fremdeles til Overhovederne for IsraelitternesStammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har påbudt:3. Når en Mand aflægger et Løfte til HERREN eller ved Ed forpligtersig til Afholdenhed i en eller anden Retning, må han ikke brydesit Ord, men skal holde hvert Ord, der er udgået af hans Mund.
4. Men når en Kvinde aflægger et Løfte til HERREN og forpligter sigtil Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu isine unge År opholder sig i sin Faders Hus.5. og hendes Fader, når han hører om hendes Løfte og denForpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, ikke sigernoget til hende, så skal alle hendes Løfter stå ved Magt, ogenhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skalstå ved Magt.6. Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han fårdet at høre, skal ingen af hendes Løfter eller af deForpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig, stå vedMagt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader harforment hende det.
7. Hvis hun bliver gift medens der påhviler hende Løfter eller enForpligtelse, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord,8. og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han får detat høre, skal hendes Løfter stå ved Magt, og den Forpligtelsetil Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.9. Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag han fårdet at høre, gør han dermed det Løfte, der påhviler hende, ogden Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig ved etuoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal tilgive hende.10. En Enkes og en forstødt Hustrus Løfte, enhver Forpligtelse tilAfholdenhed, hun har påtaget sig, er bindende for hende.11. Hvis en Kvinde i sin Mands Hus aflægger et Løfte eller ved Edforpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning,12. og hendes Mand, når han får det at høre, ikke siger noget tilhende og ikke formener hende det, skal alle hendes Løfter ståved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun harpåtaget sig, skal stå ved Magt.13. Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han får det at høre, gør detugyldigt, så står intet af det, hun har udtalt, ved Magt,hverken hendes Løfter eller den påtagne Forpligtelse tilAfholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, og HERREN skaltilgive hende.14. Ethvert Løfte og enhver ved Ed påtagen Forpligtelse til Fastekan hendes Mand stadfæste eller gøre ugyldig.15. Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til næste Dag,stadfæster han alle hendes Løfter og alle de Forpligtelser tilAfholdenhed, hun har påtaget sig; han har stadfæstet dem, thihan sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at høre;16. og hvis han vil gøre dem ugyldige, en Tid efter at han fik detat høre, skal han undgælde for hendes Brøde.
17. Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mellem Mand og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i hans Hus.
4.Mosebog 31
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:2. "Skaf Israelitterne Hævn over Midjaniterne; så skal du samlestil din Slægt!"3. Da talte Moses til Folket og sagde: "Udrust Mænd af eders Midtetil Kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde HERRENsHævn på Midjan;4. 1OOO Mand af hver af Israels Stammer skal I sende i Kamp!"5. Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i alt 12.000Mand, rustede til Kamp.6. Og Moses sendte dem i kamp, 1OOO af hver Stamme, og sammen meddem Pinehas, Præsten Eleazars Søn, der medbragte de helligeRedskaber og Alarmtrompeterne.
7. De drog så ud i kamp mod Midjaniterne, som HERREN havde pålagtMoses, og dræbte alle af Mandkøn;8. og foruden de andre, der blev slået ihjel, dræbte de ogsåMidjans Konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, Midjans femKonger; også Bileam, Beors Søn, dræbte de med Sværdet.9. Og Israelitterne bortførte Midjaniternes kvinder og Børn somKrigsfanger, og alt deres Kvæg alle deres Hjorde og alt deresGods tog de med som Bytte;10. og alle deres Byer på de beboede Steder og alle deres Teltlejrestak de Ild på.11. Og alt det røvede og hele Byttet, både Mennesker og Dyr, tog demed sig,12. og de bragte Fangerne, Byttet og det røvede til Moses og PræstenEleazar og Israelitternes Menighed i Lejren på Moabs Sletter vedJordan over for Jeriko.
13. Men Moses, Præsten Eleazar og alle Menighedens Øverste gik dem iMøde uden for Lejren,14. og Moses blev vred på Hærens Førere, Tusindførerne ogHundredførerne, som kom tilbage fra Krigstoget.15. Og Moses sagde til dem: "Har I ladet alle Kvinder i Live?16. Det var jo dem, der efter Bileams Råd blev Årsag til, atIsraelitterne var troløse mod HERREN i den Sag med Peor, så atPlagen ramte HERRENs Menighed.17. Dræb derfor alle Drengebørn og alle kvinder, der har kendt Mandog haft Samleje med Mænd;18. men alle Piger, der ikke har haft Samleje med Mænd, skal I ladei Live og beholde,19. Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, enhver,som har dræbt nogen, og enhver, som har rørt ved en dræbt, ogrense eder på den tredje og den syvende Dag, både I selv ogeders Krigsfanger.20. Og enhver Klædning, enhver Læder ting, alt, hvad der er lavet afGedehår,og alle Træredskaber skal I rense!"
21. Og Præsten Eleazar sagde til Krigerne, der havde været med iKampen: "Dette er det Lovbud, HERREN har givet Moses:22. Kun Guld, Sølv, kobber, Jern, Tin og Bly,23. alt, hvad der kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Ild, så bliverdet rent; dog må det renses med Renselsesvand. Men alt, hvad derikke kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Vand.24. Og eders klæder skal I tvætte på den syvende Dag, så bliver Irene og kan gå ind i Lejren."
25. Og HERREN talede til Moses og sagde:26. "Sammen med Præsten Eleazar og Overhovederne for MenighedensFædrenehuse skal du opgøre det samlede Bytte, der er taget, bådeMennesker og Dyr.27. Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele mellem dem,der har taget Del i Krigen og været i Kamp, og hele den øvrigeMenighed.28. Derpå skal du udtage en Afgift til HERREN fra krigerne, der harværet i Kamp, et Stykke af hver fem Hundrede, både af Mennesker,Hornkvæg, Æsler og Småkvæg;29. det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder dem, og givePræsten Eleazar det som Offerydelse til HERREN.30. Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal dutage et Stykke af hver halvtredsindstyve, både af Mennesker,Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, alt Kvæget, og give det tilLeviterne, som tager Vare på, hvad der er at varetage vedHERRENs Bolig!"
31. Da gjorde Moses og Præsten Eleazar, som HERREN havde pålagtMoses.32. Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet, somKrigsfolket havde gjort, udgjorde 675000 Stykker Småkvæg,33. 72 000 Stykker Hornkvæg,34. 61 000 Æsler35. og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft Samleje medMænd.36. Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde været i Kamp, udgjordealtså et Tal af 337500 Stykker Småkvæg,37. hvoraf Afgiften til HERREN udgjorde 675 Stykker Småkvæg,38. 36000 Stykker Hornkvæg, hvoraf 72 i Afgift til HERREN,39. 3O5OO Æsler, hvoraf til i Afgift til HERREN,40. og 16000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til HERREN.41. Og Moses overgav Afgiften, HERRENs Offerydelse, til PræstenEleazar, som HERREN havde pålagt Moses.42. Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, og somMoses havde taget som deres del fra de Mænd, der havde været iKamp43. denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker Småkvæg,44. 36 OOO Stykker Hornkvæg,45. 30 500 Æsler46. og 16000 Mennesker47. af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, udtog Moseset Stykke for hver halvtredsindstyve, både af Mennesker og Kvæg,og gav dem til Leviterne, som tog Vare på, hvad der var atvaretage ved HERRENs Bolig, som HERREN havde pålagt Moses.
48. Da trådte Førerne for Hærens Afdelinger, Tusindførerne ogHundredførerne, hen til Moses49. og sagde til ham: "Dine Trælle har holdt Mandtal over dekrigere, der stod under os; og der manglede ikke en eneste afos;50. derfor frembærer nu enhver af os som Offergave til HERREN, hvadhan har taget af Guldsmykker, Armbånd, Spange, Fingerringe,Ørenringe og Halssmykker, for at skaffe os Soning for HERRENsÅsyn."51. Moses og Præsten Eleazar modtog Guldet af dem, alskens med Kunstvirkede Smykker;52. og alt Offerydelsesguldet, som de ydede HERREN, udgjorde 16750Sekel, hvilket Tusindførerne og Hundredførerne bragte som Gave.53. Krigerne havde taget Bytte hver for sig.54. Så modtog Moses og Præsten Eleazar Guldet af Tusindførerne ogHundredførerne og bragte det ind i Åbenbaringsteltet, for at detskulde bringe Israelitterne i Minde for HERRENs Åsyn.
4.Mosebog 32
1. Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg i store mængder. Da denu så Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnedesig til Kvægavl.2. Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses ogPræsten Eleazar og Menighedens Øverste:3. "Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo ogBeon,4. det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed, er et Land,der egner sig til Kvægavl, og dine Trælle ejer Hjorde."5. Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nåde for dine Øjne, så laddine Trælle få dette Land i Eje; før os ikke over Jordan!"
6. Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Brødredrage i Krig, medens I bliver boende her?7. Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage overtil det Land, HERREN har givet dem?8. Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem henfor at se på Landet;9. da de var draget op til Esjkoldalen og havde set på Landet, detog de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, HERRENhavde givet dem.10. Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han svor:11. De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveårsalderen ogopefter, skal ikke få det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isakog Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed,12. med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, NunsSøn, thi de viste HERREN fuld Lydighed!13. Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke omi Ørkenen i fyrretyve År, indtil hele den Slægt var gået tilGrunde, der gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.14. Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere,for yderligere at øge HERRENs Vrede mod Israel!15. Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer iØrkenen, og I bringer Fordærvelse over hele dette Folk."
16. Da trådte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvægfoldetil vore Hjorde her og Byer til vore Familier;17. men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen forIsraelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imensskal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landetsindbyggere.18. Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før enhver afIsraelitterne har fået sin Arvelod;19. thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem på den anden Side afJordan og længere borte, eftersom vi har fået vor Arvelod her pådenne Side af Jordan på Østsiden."20. Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder tilKamp for HERRENs Åsyn,21. hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for HERRENsÅsyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort frasit Åsyn,22. og hvis I først vender tilbage, når Landet er undertvunget forHERRENs Åsyn, skal I være sagesløse over for HERREN og Israel,og så skal Landet her blive eders Ejendom for HERRENs Åsyn.23. Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod HERREN, og da skalI få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder.24. Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Småkvæg oggør, som I har sagt!"25. Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trælle vilgøre, som min Herre byder;26. vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der iGileads Byer,27. men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mangesom er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, således som min Herrehar sagt."
28. Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, ogOverhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befalingom dem,29. og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, så mangesom er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, går over Jordan sammenmed eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gileadi Eje;30. men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp,skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land."31. Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN har talt tildine Trælle, vil vi gøre;32. vi vil, rustede til Kamp for HERRENs Øjne, drage over tilKana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordanbliver i vort Eje."
33. Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halveStamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basanskongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundtom.34. Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.35. Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba,36. Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde;37. og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,38. Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og deopkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne.39. Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det ogdrev de der boende Amoriter bort;40. og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosattesig der;41. men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer ogkaldte dem Jairs Teltbyer.42. Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer ogkaldte det Noba efter sit eget Navn.
4.Mosebog 33
1. Følgende er de enkelte Strækninger på Israelitternes Vandring,de tilbagelagde på Vejen fra Ægypten, Hærafdeling forHærafdeling, under Anførsel af Moses og Aron.2. Moses optegnede på HERRENs Bud de Steder, de brød op fra,Strækning for Strækning; og følgende er de enkelte Strækningerefter de Steder, de brød op fra:
3. De brød op fra Rameses på den femtende Dag i den første Måned;Dagen efter Påske drog Israelitterne ud, værnede af en stærkHånd, for Øjnene af alle Ægypterne,4. medens Ægypterne jordede alle de førstefødte, som HERREN havdeslået iblandt dem; thi HERREN havde holdt Dom over deres Guder.5. Israelitterne brød altså op fra Ra'meses og slog Lejr i Sukkot.6. Så brød de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger vedØrkenens Rand.7. Så brød de op fra Etam og vendte om mod Pi Hakirot over forBa'al Zefon og slog Lejr over for Migdol.8. Så brød de op fra Pi Hakirot og drog tværs igennem Havet tilØrkenen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams Ørken og slogLejr i Mara.9. Så brød de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolvVandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og der slog deLejr.10. Så brød de op fra Elim og slog Lejr ved det røde Hav.11. Så brød de op fra det røde Hav og slog Lejr i Sins Ørken.12. Så brød de op fra Sins Ørken og slog Lejr i Dofka.13. Så brød de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj.14. Så brød de op fra Alusj og slog Lejr i Refdim, hvor Folket ikkehavde Vand at drikke.15. Så brød de op fra Refdim og slog Lejr i Sinaj Ørken.16. Så brød de op fra Sinaj Ørken og slog Lejr i Kibrot Hatta'ava,17. Så brød de op fra Hibrot Hatta'ava og slog Lejr i Hazerot.18. Så brød de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma.19. Så brød de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon Perez.20. Så brød de op fra Rimmon Perez og slog Lejr i Libna.21. Så brød de op fra Libna og slog Lejr i Aissa.22. Så brød de op fra Aissa og slog Lejr i Kehelata.23. Så brød de op fra Kebelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg.24. Så brød de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada.25. Så brød de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot.26. Så brød de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat.27. Så brød de op fra Tahat og slog Lejr i Tara.28. Så brød de op fra Tara og slog Lejr i Mitka.29. Så brød de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona.30. Så brød de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot.31. Så brød de op fra Moserot og slog Lejr i Bene Ja'akan.32. Så brød de op fra Bene Ja'akan og slog Lejr i Hor Haggidgad.33. Så brød de op fra Hor Haggidgad og slog Lejr i Jotbata.34. Så brød de op fra Jofbata og slog Lejr i Abrona.35. Så brød de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber.36. Så brød de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins Ørken, det erKadesj.37. Så brød de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Randenaf Edoms Land.
38. Og Præsten Aron steg på HERRENs Bud op på Bjerget Hor og dødeder i det fyrretyvende År efter Israelitternes Udvandring afÆgypten, på den første Dag i den femte Måned;39. og Aron var l23 År gammel, da han døde på Bjerget Hor.40. Men Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet iKana'ans Land, hørte, at Israelitterne var under Fremrykning.
41. Så brød de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona.42. Så brød de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon.43. Så brød de op fra Punon og slog Lejr i Obot.44. Så brød de op fra Obot og slog Lejr i Ijje Ha'abarim ved MoabsGrænse.45. Så brød de op fra Ijje Ha'abarim og slog Lejr i det gaditiskeDibon.46. Så brød de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i AlmonDiblatajim.47. Så brød de op fra Almon Diblatajim og slog Lejr påAbarimbjergene over for Nebo.48. Så brød de op fra Abarimbjergene og slog Lejr på Moabs Sletterved Jordan over for Jeriko;49. og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og til Abel Sjittimpå Moabs Sletter.
50. Og HERREN talede til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over forJeriko og sagde:51. "Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordantil Kana'ans Land,52. skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetgørealle deres Billedværker, alle deres støbte Billeder skal Itilintetgøre, og alle deres Offerhøje skal I ødelægge;53. I skal underlægge eder Landet og bosætte eder der, thi eder harjeg givet Landet i Eje;54. og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning eftereders Slægter, således at I giver en stor Slægt en stor Arvelodog en lille Slægt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem,skal deres Del være; efter eders Fædrenestammer skal I udskifteLandet mellem eder.55. Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, så skalde, som I levner af dem, blive Torne i eders Øjne og Brodde ieders Sider, og de skal bringe eder Trængsel i det Land, I bori,56. og hvad jeg havde tænkt at gøre ved dem, gør jeg da ved eder."
4.Mosebog 34
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Byd Israelitterne og sig til dem: Når i kommer til Kana'ans Landdet er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ansLand i hele dets Udstrækning3. så skal eders Sydside strække sig fra Zins Ørken langs med Edom;eders Sydgrænse skal mod Øst begynde ved Enden af Salthavet;4. så skal eders Grænse dreje sønden om Akrabbimpasset, nå til Zinog ende sønden for Kadesj Barnea; så skal den løbe hen til HazarAddar øg nå til Azmon;5. fra Azmon skal Grænsen dreje hen til Ægyptens Bæk og ende vedHavet.6. Hvad Vestgrænsen angår, skal det store Hav være eders Grænse;det skal være eders Vestgrænse.7. Eders Nordgrænse skal være følgende: Fra det store Hav skal Iudstikke eder en Linie til Bjerget Hor;8. fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imodHamat, så at Grænsen ender ved Zedad;9. derpå skal Grænsen gå til Zifron og ende ved Hazar Enan. Detskal være eders Nordgrænse.10. Men til Østgrænse skal I afmærke eder en Linie fra Hazar Enantil Sjefam;11. og fra Sjefam skal Grænsen gå ned til Ribla østen for Ajin, ogGrænsen skal løbe videre ned, til den støder til Bjergskræntenøsten for Kinneretsøen;12. derpå skal Grænsen løbe ned langs Jordan og ende vedSalthavet. Det skal være eders Land i hele dets Udstrækning tilalle Sider.
13. Og Moses bød Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skaludskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter HERRENs Budskal gives de ni Stammer og den halve Stamme.14. Thi Rubeniternes Stamme efter deres Fædrenehuse og GaditernesStamme efter deres Fædrenehuse og Manasses halve Stamme harallerede fået deres Arvelod.15. De to Stammer og den halve Stamme har fået deres Arvelodhinsides Jordan over for Jeriko, mod Øst, mod Solens Opgang.
16. Og HERREN talede til Moses og sagde:17. Navnene på de Mænd, der skal udskifte Landet mellem eder, erfølgende: Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn;18. desuden skal I udtage een Øverste af hver Stamme til at udskifteLandet.19. Navnene på disse Mænd er følgende: Af Judas Stamme Kaleb,Jefunnes Søn,20. af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Søn,21. af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn,22. af Daniternes Stamme een Øverste, Bukki, Joglis Søn,23. af Josefs Sønner: af Manassiternes Stamme een Øverste, Hanniel,Efods Søn,24. og af Efraimiternes Stamme een Øverste, Kemuel, Sjiftans Søn,25. af Zebuloniternes Stamme een Øverste, Elizafan, Parnaks Søn,26. af Issakariternes Stamme een Øverste, Paltiel, Azzans Søn,27. af Aseriternes Stamme een Øverste, Ahihud, Sjelomis Søn,28. og af Naftaliternes Stamme een Øverste, Pedael, Ammibuds Søn.29. Det var dem, HERREN pålagde at udskifte Kana'ans Land mellemIsraelitterne.
4.Mosebog 35
1. HERREN talede fremdeles til Moses på Moabs Sletter ved Jordanover for Jeriko og sagde:2. byd Israelitterne, at de af de Besiddelser, de får i Arv, skalgive Leviterne nogle Byer at bo i; I skal også give LeviterneGræsmarker rundt om disse Byer,3. Disse Byer skal de have at bo i, og deres Græsmarker skal dehave til deres Kvæg, deres Hjorde og andre Dyr.4. Græsmarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne, skal strækkesig 1000 Alen fra Bymuren ud til alle Sider;5. og uden for Byen skal I til Østside opmåle 2OOO Alen, tilSydside 2000, til Vestside 2OOO og til Nordside 2OOO, med Byen iMidten. Det skal tilfalde dem som Græsgange til Byerne.6. Hvad de Byer angår, som I skal give Leviterne, så skal I givedem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere kan ty ind i, ogdesuden to og fyrretyve Byer.7. De Byer, I skal give Leviterne, bliver således i alt otte ogfyrretyve Byer med tilhørende Græsmarker.8. Og af de Byer, I skal give dem af Israelitternes Besiddelser,skal I lade de større Stammer give flere, de mindre færre; hverStamme skal give Leviterne så mange af sine Byer, som svarer tilden Arvelod, der tildeles den.