16. Således indtog Josua hele dette Land, Bjerglandet, heleSydlandet, hele Landskabet Gosjen, Lavlandet, Arabalavningen,Israels Bjergland og Lavland,17. fra det nøgne Bjergdrag, som højner sig hen imod Seir, indtilBa'al Gad i Libanons Dal ved Hermonbjergets Fod; og alle deresKonger tog han til Fange, huggede dem ned og dræbte dem.18. I lang Tid førte Josua Krig med disse Konger19. Der var ingen By, som sluttede Overenskomst med Israeliterne,undtagen Hivviterne, som boede i Gibeon. Alt tog de i Kamp;20. thi HERREN voldte, at de forhærdede deres Hjerter, så de drog iKamp mod Israel, for at de skulde lægge Band på dem uden Skånselog udrydde dem, som HERREN havde pålagt Moses.
21. Ved den Tid drog Josua hen og udryddede Anakiterne afBjerglandet, af Hebron, Debir og Anab, og af hele Judas og heleIsraels Bjergland; på dem og deres Byer lagde Josua Band.22. Der blev ingen Anakiter tilbage i Israeliternes Land, kun iGaza, Gat og Asdod blev der Levninger tilbage.
23. Således indtog Josua hele Landet, ganske som HERREN havde sagt til Moses, og Josua gav Israel det i Eje efter deres Afdelinger, Stamme for Stamme. Og Landet fik Ro efter Krigen.
Josua 12
1. Følgende to Konger i Landet blev overvundet af Israeliterne ogderes Land taget i Besiddelse af dem, Landet østen for Jordanfra Arnonfloden til Hermonbjerget og hele Arabalavningens østreDel:2. Amoriterkongen Sibon, som boede i Hesjbon og herskede fra Aroerved Arnonflodens Bred og fra Midten af Floddalen over Halvdelenaf Gilead indtil Jabbokfloden, der er Ammoniternes Grænse,3. og over Arabalavningen indtil Kionerotsøens Østside ogArabahavets, Salthavets, Østside hen imod Bet-Jesjimot oglængere Syd på hen imod Egnen ved Foden af Pisgas Skrænter;4. og Kong Og af Basan. som hørte til dem, der var tilbage afRefaiterne, og boede i Asjtarot og Edrei5. og herskede over Hermonbjerget, Salka og hele Basan indtilGesjuriternes og Måkatiternes Landemærke og over Halvdelen afGilead indtil Kong Sihon af Hesjbons Landemærke.6. HERRENs Tjener Moses og Israeliterne havde overvundet dem, ogHERRENs Tjener Moses havde givet Rubeniterne, Gaditerne ogManasses halve Stamme Landet i Eje.
7. Følgende Konger i Landet blev overvundet af Josua ogIsraeliterne hinsides Jordan, på Vestsiden, fra Ba'al Gad iDalen ved Libanon til det nøgne Bjergdrag, som højner sig modSeir, og deres Land givet Israels Stammer i Eje af Josua efterderes Afdelinger,8. i Bjerglandet, i Lavlandet, i Arabalavningen, på Skråningerne, iØrkenen og i Sydlandet, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne,Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne:9. Kongen i Jeriko een; Kongen i Aj ved Betel een;10. Kongen i Jerusalem een; Kongen i Hebron een;11. Kongen i Jarmut een; Kongen i Lakisj een;12. Kongen i Eglon een; Kongen i Gezer een;13. Kongen i Debir een; Kongen i Geder een;14. Kongen i Horma een; Kongen i Arad een;15. Kongen i Libna een; Kongen i Adullam een;16. Kongen i Makkeda een; Kongen i Betel een;17. Kongen i Tappua een; Kongen i Hefer een;18. Kongen i Afek een; Kongen i Lassjaron een;19. Kongen i Madon een; Kongen i Hazor een;20. Kongen i Sjimron Meron een; Kongen i Aksjaf een;21. Kongen i Ta'anak een; Kongen i Megiddo een;22. Kongen i Kedesj een; Kongen i Jokneam ved Karmel een;23. Kongen i Dor ved Højdedraget Dor een; Kongen over Folkene iGalilæa een;24. Kongen i Tirza een; tilsammen en og tredive Konger.
Josua 13
1. Da Josua var blevet gammel og til Års, sagde HERREN til ham: "Duer blevet gammel og til Års, og der er endnu såre meget tilbageaf Landet at indtage.2. Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Landområdeog alle Gesjuriterne,3. Landet fra Sjihor østen for Ægypten indtil Ekrons Landemærke iNord det regnes til Kana'anæerne de fem Filisterfyrster i Gaza,Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden Avviterne4. mod Syd, hele Kana'anæerlandet fra Meara, som tilhørerZidonierne, indtil Afek og til Amoriternes Landemærke,5. og det Land, som mod Øst grænser til Libanon fra Ba'al Gad vedHermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat.6. Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim,alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildelkun Israel det som Ejendom, således som jeg har pålagt dig.7. Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiendeStammer." Manasses halve Stamme8. såvel som Rubeniterne og Gaditerne havde nemlig fået deresArvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, på Østsiden, såledessom HERRENs Tjener Moses gav dem,9. fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, heleHøjsletten fra Medeba til Dibon,10. alle de Byer, som havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, derherskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landemærke,11. fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma'akatiternes Landemærke,hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka,12. hele det Rige, der havde tilhørt Og af Basan, som herskede iAsjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af Refaiterne;Moses havde overvundet dem alle og drevet dem bort.13. Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma'akatiterne bort,så at Gesjur og Ma'akat bor i blandt Israel den Dag i bag.14. Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, erhans Arvelod, således som han tilsagde ham.
15. Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Slægt for Slægt,16. og de fik deres Område fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byenmidt nede i Dalen, hele Højsletten indtil17. Hesjbon og alle de Byer, som ligger på Højsletten, Dibon,Bamot Ba'al, Bet Ba'al Meon,18. Jaza, Kedemot, Mefa'at,19. Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar på Dalbjerget,20. Bet-Peor ved Pisgas Skrænter. Bet-Jesjimot21. og alle de andre Byer på Højsletten og hele det Rige, der havdetilhørt Amoriterkongen Sibon, som herskede i Hesjbon, hvem Moseshavde overvundet tillige med Midjans Fyrster Evi, Rekem, Zur,Hur og Reba, der var Sihons Lydkonger og boede i Landet;22. også Sandsigeren Bileam, Beors Søn, havde Israeliterne dræbt medSværdet sammen med de andre af dem, der blev slået ihjel.23. Rubeniternes Grænse blev Jordan; den var Grænseskel. Det varRubeniternes Arvelod efter deres Slægter, de nævnte Byer medLandsbyer.
24. Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Slægt for Slægt,25. og de fik følgende Landområde: Jazer og alle Byerne i Gilead ogHalvdelen af Ammoniternes Land indtil Aroer, som ligger østenfor Rabba,26. og Landet fra Hesjbon til Ramat-Mizpe og Betonim, og fraMahanajim til Lodebars Landemærke;27. og i Lavningen Bet-Haram, Bet-Nimra, Sukkot og Zafon, Resten afKong Sihon af Hesjbons Rige, med Jordan til Grænse, indtil Endenaf Kinnerets Sø, hinsides Jordan, på Østsiden.28. Det var Gaditernes Arvelod efter deres Slægter: de nævnte Byermed Landsbyer.
29. Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Slægt for Slægt;30. og deres Landområde strakte sig fra Mahanajim over hele Basan,hele Kong Og af Basans Rige og alle Jairs Teltbyer, som ligger iBasan, tresindstyve Byer,31. Halvdelen af Gilead og Asjtarot og Edre'i, Ogs Kongsbyer i Basan;det gav han Manasses Søn Makirs Sønner, Halvdelen af MakirsSønner, Slægt for Slægt.
32. Det er alt, hvad Moses udskiftede på Moabs Sletter hinsidesJordan over for Jeriko, på Østsiden.33. Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud,er deres Arvelod, således som han tilsagde dem.
Josua 14
1. Følgende er de Landstrækninger, Israeliterne fik til Arvelod iKana'ans Land, som Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, ogOverhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse tildeltedem2. ved Lodkastning som deres Ejendom i Overensstemmelse med detPåbud, HERREN havde givet Moses om de halvtiende Stammer.3. Thi Moses havde givet de halvtredje Stammer Arvelod hinsidesJordan; men Leviterne gav han ikke Arvelod iblandt dem.4. Josefs Efterkommere udgjorde nemlig to Stammer, Manasse ogEfraim; og Leviterne fik ikke Del i Landet, men kun Byer at bo itillige med de tilhørende Græsmarker til deres Hjorde og Kvæg.5. Hvad HERREN havde pålagt Moses, gjorde Israeliterne, og deudskiftede Landet.
6. Da trådte Judæerne frem for Josua i Gilgal, og Kenizziten Kaleb,Jefunnes Søn, sagde til ham: "Du ved, hvad det var, HERRENtalede til den Guds Mand Moses i Kadesj Barnea om mig og dig.7. Fyrretyve År gammel var jeg, dengang HERRENs Tjener Mosesudsendte mig fra Kadesj Barnea for at udspejde Landet; og jegaflagde ham Beretning efter bedste Overbevisning.8. Men mine Brødre, som var draget med mig, gjorde Folket modløst,medens jeg viste HERREN min Gud fuld Lydighed.9. Og Moses svor den Dag: Sandelig, det Land, din Fod har betrådt,skal være din og dine Efterkommeres Arvelod til evig Tid, fordidu har vist HERREN min Gud fuld Lydighed!10. Og se, nu har HERREN opfyldt sit Ord og holdt mig i Live fem ogfyrretyve År, siden dengang HERREN talede dette Ord til Moses,al den Tid Israel vandrede i Ørkenen, og se, jeg er nu fem ogfirsindstyve År.11. Endnu den Dag i Dag er jeg rask og rørig som på hin Dag, daMoses udsendte mig; nu som da er min Kraft den samme til Kamp ogtil at færdes omkring.12. Så giv mig da dette Bjergland, som HERREN dengang talede om; duhørte det jo selv. Thi der bor Anakiter der, og der er store,befæstede Byer; måske vil HERREN være med mig, så jeg kan drivedem bort, som HERREN har sagt!"13. Da velsignede Josua ham, og han gav Kaleb, Jefunnes Søn, Hebrontil Arvelod.14. Derfor tilfaldt Hebron Kenizziten Kaleb, Jefunnes Søn,, somArvelod, og den hører ham til den Dag i Dag, fordi han visteHERREN, Israels Gud, fuld Lydighed.15. Men Hebron hed forhen Arbas By; han var den største Mand blandtAnakiterne. Og Landet fik Ro efter krigen.
Josua 15
1. Loddet faldt for Judæernes Stamme efter deres Slægter således,at deres Landområd strækker sig hen, imod Edoms Område, ZinsØrken mod Syd, yderst mod Syd.2. Deres Sydgrænse begynder ved Enden af Salthavet, ved den sydligeBugt,3. og løber sønden om Akrabbimpasset, går videre til Zin, strækkersig opad sønden om Kadesj-Barnea og går derpå videre til Hezronog op til Addar; så drejer den om mod Karka'a,4. går videre til Azmon og fortsætter til Ægyptens Bæk; så enderGrænsen ved Havet. Det er deres Sydgrænse.5. Østgrænsen er Salthavet indtil Jordans Udløb. Nordgrænsenbegynder ved Havets Bugt ved Jordans Udløb;6. derpå strækker Grænsen sig opad til Bet Hogla og går viderenorden om Bet Araba; så strækker Grænsen sig opad til Rubens SønBohans Sten;7. derpå strækker Grænsen sig fra Akors Dal op til Debir og drejernordpå til Gilgal, som ligger lige over for Adummimpasset søndenfor Dalen; derefter går Grænsen videre over til Vandet vedSjemesjkilden og ender ved Rogelkilden;8. derpå strækker Grænsen sig op i Hinnoms Søns Dal til Sydsiden afJebusiternes Bjergryg, det er Jerusalem; derpå strækker Grænsensig op til Toppen af Bjerget lige vesten for Hinnoms Dal vedRefaimdalens Nordende;9. derpå bøjer Grænsen fra Toppen af dette Bjerg ben til NeftoasVandkilde og løber videre til Byerne på Efronbjerget; så bøjerGrænsen om til Ba'ala, det er Kirjat-Jearim;10. derpå drejer Grænsen om fra Ba'ala mod Vest til Seirbjerget, gårvidere til Jearimbjergets nordre Udløber, det er Kesalon: såstrækker den sig ned til Bet Sjemesj og går videre til Timna;11. derpå løber Grænsen i nordlig Retning til Bjergryggen ved Ekron;så bøjer Grænsen om til Sjikkaron, går videre til Ba'alabjerget,løber til Jabne'el og ender ved Havet.12. Vestgrænsen er det store Hav. Det er Grænsen rundt om JudæernesOmråde efter deres Slægter.
13. Men Kaleb, Jefunnes Søn, gav han et Stykke Land imellem Judæerneefter HERRENs Befaling til Josua: Anaks Stamfader Arbas By, deter Hebron;14. og Kaleb drev de tre Anakiter bort derfra, Sjesjaj, Abiman ogTalmaj, der nedstammede fra Anak.15. Derfra drog han op mod Debirs Indbyggere; Debir hed fordumKirjat Sefer.16. Da sagde Kaleb: "Den, som slår Kirjat Sefer og indtager det,giver jeg min datter Aksa til Hustru!"17. Og da Benizziten Otniel, Kalebs Broder, indtog det, gav han hamsin Datter Aksa til Hustru.18. Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Faderom Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgtehende: "Hvad vil du?"19. Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse!" Siden du har bortgiftetmig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!" Da gav hanhende de øvre og de nedre Vandkilder.
20. Judæernes Stammes Arvelod efter deres Slægter er: 21. Byerne i Udkanten af Judæernes Stamme ved Edoms Grænse i Sydlandet er følgende: Kabzeel, Eder, Jagur, 22. Kina, Dimona, Arara, 23. Kedesj Hazot, Jitnan, 24. Zif, Telam, Bealot, 25. Hazor Hadatta, Kerijjot Hezron, det er Hazor, 26. Amam, Sjema, Molada, 27. Hazar Gadda, Hesjmon, Bet Pelet, 28. Hazar Sjual, Be'ersjeba med Småbyer, 29. Ba'ala, Ijjim, Ezem, 30. Eltolad, Betul, Horma, 31. Ziklag, Madmanna, Sansanna, 32. Lebaot, Sjilhim og En Rimmox; tilsammen ni og tyve Byer med Landsbyer.
33. I Lavlandet: Esjtaol, Zora, Asjna,34. Zanoa, En Gannim, Tappua, Enam, 35 Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,36. Sja'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen fjortenByer med Landsbyer.37. Zenan, Hadasja, Migdal Gad,38. Dilan, Mizpe, Jokte'el,39. Lakisj, Bozkaf, Eglon,40. Kabbon, Lamas, Hitlisj,41. Gederot, Bet Dagon, Na'ama og Makkeda; tilsammen seksten Byermed Landsbyer.42. Libna, Eter, Asjan,43. Jifta, Asjna, Nezib,44. Keila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med Landsbyer.45. Ekron med Småbyer og Landsbyer;46. fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger på Asdodsiden, medtilhørende Landsbyer;47. Asdod med Småbyer og Landsbyer; Gaza med Småbyer og Landsbyerindtil Ægyptens Bæk med det store Hav som Grænse.
48. I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko,49. Danna, Kirjat Sefer, det er Debir,50. Anab, Esjtemo, Anim,51. Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.52. Arab, Duma, Esjan,53. Janum, Bet Tappua, Afeka,54. Humta, Kirjat Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen ni Byermed Landsbyer.55. Maon, Karmel, Zif, Jutta,56. Jizre'el, Jokdeam, Zanoa,57. Hain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer.58. Halhul, Bet Zur, Gedor,59. Ma'arat, Bet Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer medLandsbyer. Tekoa, Efrata, det er Betlehem, Peor, Etam, Kulon,Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho; tilsammen elleveByer med Landsbyer.60. Hirjat Ba'al, det er Hirjat Jearim, og Rabba; tilsammen to Byermed Landsbyer.
61. I Ørkenen: Bet Araba, Middin, Sekaka, 62. Nibsjan, Ir Mela og En Gedi; tilsammen seks Byer med Landsbyer.
63. Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Judæerne ikke drive bort; og Jebusiterne bor i Jerusalem sammen med Judæerne den Dag i Dag.
Josua 16
1. For Josefs Sønner faldt Loddet således: Mod Øst går Grænsen fraJordan ved Jeriko, ved Jerikos Vande, op gennem Ørkenen, som fraJeriko strækker sig op i Bjergland,et til Betel;2. fra Betel fortsætter den videre til Arkiternes Landemærke, tilAtarot,3. og strækker sig nedad mod Vest til Ja Detiternes Landemærke, tilNedre Bet Horons Landemærke og til Gezer og ender ved Havet.
4. Og Josefs Sønner, Manasse og Efraim, fik Arvelodder.5. Efraimiternes Landemærke efter deres Slægter var følgende:Grænsen for deres Arvelod er mod Øst Atarot Addar og går tilØvre Bet Horon;6. derpå går Grænsen ud til Havet. Mod Nord er Grænsen Mikmetat;Grænsen går så mod Øst til Ta'anat Sjilo, løber videre østen omJanoa,7. strækker sig så fra Janoa ned til Atarot og Na'ara, støder optil Jeriko og ender ved Jordan.8. Fra Tappua går Grænsen mod Vest til Kanabækken og ender vedHavet. Det er Efraimiternes Stammes Arvelod efter deres Slægter.9. Dertil kommer de Byer, som udskiltes til Efraimiterne inden forManassiternes Arvelod, alle Byerne med Landsbyer.10. Men de fordrev ikke Kana'anæerne, som boede i Gezer, og såledeser Kana'anæerne blevet boende midt i Efraim indtil den Dag iDag, idet de siden blev Hoveriarbejdere.
Josua 17
1. Og Loddet faldt for Manasses Stamme: thi han var Josefsførstefødte. Makir, Manasses førstefødte, Gileads Fader - hanvar nemlig Kriger - fik Gilead og Basan.2. Og de øvrige Manassiter fik Land efter deres Slægter, Abiezers,Heleks, Asriels, Sjekems, Hefers og Sjemidas Sønner; det erJosef's Søn Manasses mandlige Efterkommere efter deres Slægter.3. Men Zelofhad, en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn afMakir, en Søn af Manasse, havde ingen Sønner, kun Døtre; og hansDøtre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.4. De trådte frem for Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, ogØversterne og sagde: "HERREN bød Moses give os Arvelod iblandtvore Brødre!" Da gav han dem efter HERRENs Bud en Arvelodiblandt deres Faders Brødre.5. Således faldt ti Parter på Manasse foruden Landet Gilead ogBasan hinsides Jordan.6. Thi Manasses døtre fik Arvelod blandt hans Sønner. Men LandetGilead tilfaldt Manasses øvrige Efterkommere.
7. Og Manasses Grænse går fra Aser til Mikmetat, som ligger østenfor Sikem; derpå går Grænsen mod Syd til Befolkningen iEn-Tappua.8. Manasse fik Landskabet Tappua; men Byen Tappua ved ManassesGrænse tilfaldt Efraimiterne.9. Derpå strækker Grænsen sig ned til Kanabækken, sønden om Bækken;Byerne der tilfaldt Efraim, midt iblandt Manasses Byer; ManassesLandområde ligger norden for Bækken. Grænsen ender derpå vedHavet.10. Sydsiden tilhører Efraim og Nordsiden Manasse. Havet dannerGrænse; mod Nord støder de op til Aser, mod Øst til Issakar.11. I Issakar og Aser tilfaldt følgende Byer Manasse: Bet-Sjean medSmåbyer, Jibleam med Småbyer, Befolkningen i Dor med Småbyer,Befolkningen i En-Dor med Småbyer, Befolkningen i Ta'anak medSmåbyer og Befolkningen i Megiddo med Småbyer, de tre Højdedrag.12. Men Manassiterne kunde ikke drive disse Byers Indbyggere bort,det lykkedes Kana'anæerne at holde sig i disse Egne.13. Da Israeliterne blev de stærkeste, gjorde de Kana'anæerne tilHoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.
14. Da talte Josefs Sønner til Josua og sagde: "Hvorfor har du kungivet mig een Lod og een Part til Arvelod, skønt jeg er ettalrigt Folk, eftersom HERREN hidtil har velsignet mig?"15. Josua svarede dem: "Når du er et talrigt Folk, så drag op iSkovlandet og ryd dig Jord der i Perizziternes og RefaiternesLand, siden Efraims Bjergland er dig for trangt!"16. "Da sagde Josefs Sønner: "Bjerglandet er os ikke nok, og alleKana'anærerne, som bor på Slettelandet, både de i Bet-Sjean medSmåbyer og de på Jizre'elsletten, har jernbeslagne Vogne!"17. Da sagde Josua til Josefs Slægt, til Efraim og Manasse: "Du eret talrigt Folk og har stor Kraft; du skal ikke komme til atnøjes med een Lod,18. men et Bjergland skal tilfalde dig, thi det er skovbevokset. ognår du rydder det, skal det tilfalde dig med Udløberne derfra;thi du skal drive Kana'anæerne bort, selv om de har jernbeslagneVogne; du er nemlig stærkere end de."
Josua 18
1. Hele Israeliternes Menighed kom sammen i Silo, og de rejsteÅbenbaringsteltet der, da de nu havde underlagt sig Landet.
2. Men der var endnu syv Stammer tilbage af Israeliterne, som ikkehavde fået deres Arvelod tildelt.3. Josua sagde derfor til Israeliterne: "Hvor længe vil I endnunøle med at drage hen og tage det Land i Besiddelse, som HERREN,eders Fædres Gud, har givet eder?4. Udse eder tre Mænd af hver Stamme, som jeg kan udsende; de skalgøre sig rede og drage Landet rundt og affatte en Beskrivelsederover til Brug ved Fastsættelsen af deres Arvelod og så kommetilbage til mig.5. De skal dele det i syv Dele; Juda skal beholde sit Område modSyd og Josefs Slægt sit mod Nord.6. Og I skal så affatte en Beskrivelse over Landet, delt i syvDele, og bringe mig den; så vil jeg kaste Lod for eder her forHERREN vor Guds Åsyn.7. Thi Leviterne får ingen Del iblandt eder, da HERRENs Præstedømmeer deres Arvelod; og Gad, Ruben og Manasses halve Stamme har påJordans Østside fået deres Arvelod, som HERRENs Tjener Moses gavdem!"
8. Da begav Mændene sig på Vej; og Josua bød de bortdragendeaffatte en Beskrivelse over Landet, idet han sagde: "Drag Landetrundt, affat en Beskrivelse over det og kom så tilbage til mig;så vil jeg kaste Lod for eder her for HERRENs Åsyn i Silo!"9. Så begav, Mændene sig på Vej og drog igennem Landet og affattedeen Beskrivelse derover, By for By, i syv Dele; og derpå kom detilbage til Josua i Lejren ved Silo.10. Men Josua kastede Lod for dem i Silo for HERRENs Åsyn ogudskiftede der Landet til Israeliterne, Afdeling, for Afdeling.
11. Da faldt Loddet for Benjaminiternes Stamme efter deres Slægter;og det Område, der blev deres Lod, kom til at ligge mellem Judasog Josefs Sønner.12. Deres Nordgrænse begynder ved Jordan, og Grænsen strækker sig optil Bjergryggen norden for Jeriko og mod Vest op i Bjerglandet,så den ender i Bet-Avens Ørken;13. derfra går Grænsen videre til Luz, til Bjergryggen sønden forLuz, det er Betel, og strækker sig ned til Atarot-Addar overBjerget sønden for Nedre-Bet-Horon.14. Derpå bøjer Grænsen om og løber som Vestgrænse sydpå fra Bjergetlige sønden for Bet-Horon og ender ved Kirjat-Ba'al, det er denjudæiske By Kirjat-Jearim; det er Vestgrænsen.15. Sydgrænsen begynder ved Udkanten af Kirjat-Ba'al, og Grænsen gårtil Neftoas Vandkilde;16. derpå strækker den sig ned til Randen af Bjerget lige over forHinnoms Søns dal norden for Refaimdalen og videre til HinnomsDal sønden om Jebusiternes Bjergryg og til Rogelkilden;17. så drejer den nordpå og fortsætter til Sjemesjkilden og videretil Gelilot lige over for Adummimpasset, derpå ned til RubensSøn Bohans Sten18. og går så videre til Bjergryggen norden for Bet-Araba og ned iArabalavningen;19. så går den videre til bjergryggen norden for Bet-Hogla og endernorden for Salthavets Bugt ved Jordans Udløb; det er Sydgrænsen.20. Mod Øst danner Jordan Grænse. Det er Benjaminiternes Arvelod meddens Grænser efter deres Slægter.
21. Og Benjaminiternes Stammes Byer efter deres Slægter er følgende:Jeriko, Bet-Hogla, Emek-Keziz,22. Bet-Araba, Zemarajim, Betel,23. Avvim, Para, ofra,24. Kefar-Ammoni, Ofni og Geba; tilsammen tolv Byer med Landsbyer.25. Gibeon, Rama, Be'erot,26. Mizpe, Kefira, Moza,27. Rekem, Jirpe'el, Tar'ala,28. Zela, Elef, Jebus, det er Jerusalem, Gibeat og Kirjat-Jearim;tilsammen fjorten Byer med Landsbyer. Det er BenjaminiternesArvelod efter deres Slægter.
Josua 19
1. Det andet Lod faldt for Simeon, for Simeoniternes Stamme efterderes Slægter; og deres Arvelod kom til at ligge inde iJudæernes Arvelod.2. Til deres Arvelod hørte: Be'er-sjeba, Sjema, Molada,3. Hazar-Sjual, Bala, Ezem,4. Eltolad, Betul, Horma,5. Ziklag, Bet-Markabot, Hazar-Susa,6. Bet-Lebaot og Sjaruhen; tilsammen tretten Byer med Landsbyer.7. En-Rimmon, Token, Eter og Asjan; tilsammen fire Byer medLandsbyer.8. Desuden alle Landsbyerne rundt om disse Byer indtilBa'alat-Be'er, Rama i Sydlandet. Det er Simeoniternes StammesArvelod efter deres Slægter.9. Fra Judæernes Del blev Simeoniternes Arvelod taget; thiJudæernes Del var for stor til dem; der for fik SimeoniterneArvelod inde i deres Arvelod.
10. Det tredje Lod faldt for Zebuloniterne efter deres Slægter.Deres Arvelods Landemærke når til Sarid:11. og deres Grænse strækker sig vestpå op til Mar'ala, berørerDabbesjet og støder til Bækken, som løber østen om Jokneam;12. fra Sarid drejer den østpå, mod Solens Opgang, hen imodKis-Idt-Tabors Område og fortsætter til Daberat og op til Jafia;13. mod Øst, mod Solens Opgang, løber den derpå over til Gat-Hefer,til Et-Kazin og videre til Rimmona og bøjer om til Nea;14. derfra drejer Grænsen i nordlig Retning til Hannaton og ender iDalen ved Jifta-El.15. Og den omfatter Kattat, Nabalal, Sjimron, Jid'ala og Betlehem;tilsammen tolv Byer med Lands-byer.16. Det er Zebulonilernes Arvelod efter deres Slægter, nævnte Byermed Landsbyer.
17. For Issakar faldt det fjerde Lod, for Issakariterne efter deresSlægter;18. og deres Landemærke var: Jizre'el, Kesullot, Sjunem,19. Hafarajim, Sji'on, Anabarat,20. Rabbit, Kisjjon, Ebez,21. Remet, En-Gannim, En-Hadda og Bet-Pazzez.22. Og Grænsen berører Tabor, Sja-hazim og Bet-Sjemesj og ender vedJordan; tilsammen seksten Byer med Landsbyer.23. Det er Issakariternes Stammes Område efter deres Slægter, nævnteByer med Landsbyer.
24. Det femte Lod faldt for Aseriternes Stamme efter deres Slægter.25. Deres Landemærke var: Helkat, Hali, Beten, Aksjaf,26. Alammelek, Am'ad og Misj'al; derpå berører Grænsen Harmel modVest og Sjihor-Libnat,27. drejer så østpå til Betbagon og berører Zebulon og Dalen vedJifta-El mod Nord; derpå går den til Bet-Emek og Ne'iel ogfortsætter nordpå til Kabul,28. Abdon, Rebob, Hammon og Hana indtil den store Stad Zidon;29. så drejer Grænsen mod Rama og til den befæstede By Tyrus; derpådrejer Grænsen mod Hosa og ender ved Havet; desuden Mahalab,Akzib,30. Akko, Afek, Rebob; tilsammen to og tyve Byer med Landsbyer.31. Det er Aseriternes Stammes Område efter deres Slægter, nævnteByer med Landsbyer.
32. For Naftaliterne faldt det sjette Lod, for Naftaliterne efterderes Slægter.33. Deres Landemærke går fra Helet, fra Allon-Beza'anannim ogAdami-Nekeb og Jabne'el indtil Lakkum og ender ved Jordan;34. så drejer Grænsen vestpå til Aznot-Tabor, fortsætter derfra tilHukkok, berører Zebulon mod Syd, Aser mod Vest og Jordan modØst.35. Befæstede Byer er: Ziddim, Zer, Hammat, Rakkat, Kinneret,36. Adama, Rama, Hazor,37. Hedesj, Edre'i, En-Hazor,38. Jir'on, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Sjemesj; tilsammennitten Byer med Landsbyer.39. Det er Naftaliternes Stammes Arvelod efter deres Slægter, nævnteByer med Landsbyer.
40. For Daniternes Stamme efter deres Slægter faldt det syvende Lod.41. Deres Arvelods Landemærke var: Zor'a, Esjtaol, Ir-Sjemesj,42. Sja'alabbin, Ajjalon, Jitla,43. Elon, Timna, Ekron,44. Elteke, Gibbeton, Ba'alat,45. Jehud, Bene-Berak, Gat-Rim-mon,46. Me-Ja1'kon og Rakkon og Egnen hen imod Jafo.47. Men Daniternes Område blev dem for trangt; derfor drog Daniterneop og angreb Lesjem, indtog det og slog det med Sværdet; derpåtog de det i Besiddelse og bosatte sig der og gav Lesjem NavnetDan efter deres Stamfader Dan.48. Dette er Daniternes Stammes Arvelod efter deres Slægter, nævnteByer med Landsbyer.
49. Da Israeliterne var færdige med Udskiftningen af Landet, Stykkefor Stykke, gav de Josua, Nuns Søn, en Arvelod imellem sig.50. Efter HERRENs Påbud gav de ham den By, han udbad sig,Timnat-Sera i Efraims Bjerge; og han befæstede Byen og bosattesig der.
51. Det er de Arvelodder, som Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, ogOverhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuseudskiftede ved Lodkastning i Silo for HERRENs Åsyn vedÅbenbaringsteltets Indgang. Således blev de færdige medUdskiftningen af Landet.
Josua 20
1. Og HERREN talede til Josua og sagde2. "Tal til Israeliterne og sig: Afgiv de Tilflugtsbyer, jeg taledetil eder om ved Moses,3. for at en Manddraber, der uforsætligt og af Vanvare slår enihjel, kan ty til dem, så at de kan være eder Tilflugtsstedermod Blodhævneren.4. Når han tyr hen til en af disse Byer og stiller sig i ByportensIndgang og forebringer sin Sag for Byens Ældste, skal de optageham i Byen hos sig og anvise ham et Sted, hvor han kan bo bosdem;5. og når Blodhævneren forfølger ham, må de ikke udlevereManddraberen til ham, thi han har slået sin Næste ihjel afVanvare uden i Forvejen at have båret Nag til ham;6. han skal blive boende i denne By, indtil han har været stilletfor Menighedens Domstol, eller den Mand, som på den Tid erYpperstepræst, dør; derefter kan Manddraberen vende tilbage tilsin By og sit Hjem, den By, han er flygtet fra."
7. Da helligede de Kedesj i Galilæa i Naftalis Bjerge, Sikem iEfrims Bjerge og Kirjat-Arba, det er Hebron, i Judas Bjerge.8. Og østen for Jordan afgav de Bezer i Ørkenen, på Højsletten, afRubens Stamme, Ramot i Gilead at Gads Stamme og Golan i Basan afManasses Stamme.9. Det var de Byer, som fastsattes for alle Israeliterne og defremmede, som bor iblandt dem, i det Øjemed at enhver, deruforsætligt slår en ihjel, kan ty derhen og undgå Døden forBlodhævnerens Hånd, før han har været stillet for MenighedensDomstol.
Josua 21
1. Derpå trådte Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse frem forPræsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for deisraelitiske Stammers Fædrenehuse2. og talte således til dem i Silo i Kana'ans Land: "HERREN bød vedMoses, at der skulde gives os nogle Byer at bo i med tilhørendeGræsmarker til vort Kvæg."3. Da afgav Israeliterne i Følge HERRENs Bud af deres Arvelodfølgende Byer med Græsmarker til Leviterne.
4. Loddet faldt først for Kehatiternes Slægter, således at PræstenArons Sønner blandt Leviterne ved Lodkastningen fik tretten Byeraf Judas, Simeoniternes og Benjamins Stammer,5. mens de andre Hehatiter ved Lodkastningen efter deres Slægterfik ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve Stamme.6. Gersoniterne fik ved Lodkastningen efter deres Slægter trettenByer af Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halveStamme i Basan.7. Merariterne fik efter deres Slægter tolv Byer af Rubens, Gads ogZebulons Stammer.
8. Og Israeliterne afgav ved Lodkastning følgende Byer medGræsmarker til Leviterne, således som HERREN havde påbudt vedMoses.9. Af Judæernes og Simeoniternes Stammer afgav de følgende vedNavn, nævnte Byer.10. Arons Sønner, der hørte til Kehatiternes Slægter blandt LevisSønner - thi for dem faldt Loddet først - fik følgende:11. Man gav dem Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron, i JudasBjerge, med omliggende Græsmarker;12. men Byens Mark og Landsbyer gav man Kaleb, Jefunnes Søn, i Eje.13. Præsten Arons Sønner gav man Hebron, en af Tilflugtsbyerne forManddrabere, med omliggende Græsmarker, Libna med omliggendeGræsmarker,14. Jattir med omliggende Græsmarker, Esjtemoa med omliggendeGræsmarker,15. Holon med omliggende Græsmarker, Debir med omliggendeGræsmarker,16. Asjan med omliggende Græsmarker, Jutta med omliggende Græsmarkerog Bet-Sjemesj med omliggende Græsmarker; tilsammen ni Byer afde to Stammer;17. og af Benjamins Stamme Gibeon med omliggende Græsmarker, Gebamed omliggende Græsmarker,18. Anatot med omliggende Græsmarker og Alemet med omliggendeGræsmarker; tilsammen fire Byer.19. Præsternes, Arons Sønners, Byer udgjorde i alt tretten Byer medomliggende Græsmarker.
20. Kehatiternes Slægter af Leviterne, de øvrige Kehatiter, fik deByer af Efraims Stamme, som tildeltes dem ved Lodkastning.21. Man gav dem Sikem, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, medomliggende Græsmarker i Efraims Bjerge, Gezer med omliggendeGræsmarker,22. Kibzajim med omliggende Græsmarker og Bet-Horon med omliggendeGræsmarker; tilsammen fire Byer;23. og af Dans Stamme Elteke med omliggende Græsmarker, Gibbeton medomliggende Græsmarker,24. Ajjalon med omliggende Græsmarker og Gat-Rimmon med omliggendeGræsmarker; tilsammen fire Byer;25. og af Manasses halve Stamme Tånak med omliggende Græsmarker ogJibleam med omliggende Græsmarker; tilsammen to Byer;26. i alt ti Byer med omliggende Græsmarker tilfaldt de øvrigeKehatiters Slægter.
27. Blandt Leviternes Slægter fik fremdeles Gersoniterne af Manasseshalve Stamme Golan i Basan, en af Tilflugtsbyerne forManddrabere, med omliggende Græsmarker og Asjtarot medomliggende Græsmarker; tilsammen to Byer;28. og af Issakars Stamme Kisjjon med omliggende Græsmarker, Daberatmed omliggende Græsmarker,29. Jarmut med omliggende Græsmarker og En-Gannim med omliggendeGræsmarker; tilsammen fire Byer;30. og af Asers Stamme Misj'al med omliggende Græsmarker, Abdon medomliggende Græsmarker,31. Helkat med omliggende Græsmarker og Rehob med omliggendeGræsmarker; tilsammen fire Byer;32. og af Naftalis Stamme Bedesj i Galilæa, en af Tilflugtsbyernefor Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Hammot-Dor medomliggende Græsmarker og Hartan med omliggende Græsmarker;tilsammen tre Byer;33. Gersoniternes Byer efter deres Slægter udgjorde i alt trettenmed omliggende Græsmarker.
34. De øvrige Leviter, Merariternes Slægter, fik af Zebulons StammeJokneam med omliggende Græsmarker, Karta med omliggendeGræsmarker,35. Rimmona med omliggende Græsmarker og Nahalal med omliggendeGræsmarker; tilsammen fire Byer;36. og hinsides Jordan over for Jeriko af Rubens Stamme Bezer iØrkenen på Højsletten, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere,med omliggende Græsmarker, Jaza med omliggende Græsmarker.37. Kedemot med omliggende Græsmarker og Mefa'at med omliggendeGræsmarker; tilsammen fire Byer;38. og af Gads Stamme Ramot i Gilead, en af Tilflugtsbyerne forManddrabere, med omliggende Græsmarker, Mahanajim med omliggendeGræsmarker,39. Hesjbon med omliggende Græsmarker og Ja'zer med omliggendeGræsmarker; tilsammen fire Byer;40. Byerne, der ved Lodkastningen tilfaldt de øvrige Levitslægter,Merariterne efter deres Slægter, udgjorde i alt tolv.41. Levitbyerne inden for Israeliternes Ejendom udgjorde i alt otteog fyrretyve med omliggende Græsmarker.42. Disse Byer skulde hver for sig have de omliggende Græsmarkermed; det gjaldt for alle disse Byer.
43. Således gav HERREN Israel hele det Land, han havde tilsvoretderes Fædre at ville give dem, og de tog det i Besiddelse ogbosatte sig der.44. Og HERREN gav dem Ro rundt om, ganske som han havde tilsvoretderes Fædre, og ingen iblandt deres Fjender kunde holde Standover for dem; alle deres Fjender gav HERREN i deres Hånd.45. Ikke eet af alle de gode Ord, HERREN havde talet til IsraelsHus, faldt til Jorden; alle sammen gik de i Opfyldelse.
Josua 22
1. Derpå lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stammekalde til sig2. og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Mosesbød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder.3. I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denneDag har I holdt HERREN eders Guds Bud.4. Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som hanlovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land,hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav ederhinsides Jordan.5. Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov,HERRENs Tjener Moses pålagde eder, at elske HERREN eders Gud,vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham ogtjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!"6. Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sigtil deres Telte.7. Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land iBasan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammenmed deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod demdrage hver til sit efter at have velsignet dem,8. vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg iMængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i storMængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte demed deres Brødre.
9. Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve StammeIsraeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage tilGilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sigi Følge HERRENs Bud ved Moses;'10. og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom tilGelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der vedJordan, et stort Alter. der sås viden om.11. Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne ogManasses halve Stamme havde bygget et Alter på Grænsen afKana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, på Israeliternes Side.12. Og da Israeliterne hørte det, samledes hele IsraeliternesMenighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.13. Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, tilRubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead14. tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle IsraelsStammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandtIsraels Tusinder;15. og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stammei Gilead, talte de således til dem:16. "Således siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for enTroløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i Dag har vendteder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighedmod HERREN?17. Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dagikke har fået os renset for, og for hvis Skyld der kom Plageover Israels Menighed?18. Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Når I i Dag ergenstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs overhele Israels Menighed.19. Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent, så gå over til detLand, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig står, ognedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ejheller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vorGuds Alter!20. Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom derda ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var enenkelt Mand? Måtte han ikke dø for sin Brøde?"
21. Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stammeoverhovederne for Israels Tusinder således:22. "Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal videdet: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, iden Hensigt at vende os fra HERREN,23. at vi har bygget os et Alter, gid han så må unddrage os sinHjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofrederpå eller for at bringe Takofre derpå, så straffe HERREN det!24. Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børnengang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN,Israels Gud, at gøre?25. HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder,Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og således kundeeders Børn få vore til at høre op med at frygte HERREN.26. Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffereller Slagtoffer,27. men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem voreEfterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste'for hans Åsyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for ateders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I haringen Del i HERREN!28. Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således til os og voreEfterkommere, så siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes detHERRENs Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke tilBrændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidnemellem os og eder.29. Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vendeos fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer,Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, somstår foran hans Bolig!"
30. Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne forIsraels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, somRubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,31. og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne,Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN eriblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; dervedhar I frelst Israeliterne fra HERRENs Hånd!"32. Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversteme tilbagefra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead tilIsraeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,33. og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliternepriste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for atødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halveStamme boede i.34. Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldteAlteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være Vidne mellem osom, at HERREN er Gud!"
Josua 23
1. Efter længere Tids Forløb, da HERREN havde skaffet Israel Ro foralle dets Fjender rundt om, og Josua var blevet gammel og tilÅrs,2. lod Josua hele Israel, de Ældste, Overhovederne, Dommerne ogTilsynsmændene kalde til sig og sagde til dem: "Jeg er blevetgammel og til Års.3. I har selv set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved alledisse Folkeslag foran eder; thi det var HERREN eders Gud, somkæmpede for eder.4. Se, jeg har tildelt eders Stammer som Arvelod disse Folk, som ertilbage af alle de Folkeslag, jeg udryddede fra Jordan til detstore Hav vestpå;5. og HERREN eders Gud vil trænge dem tilbage foran eder og drivedem bort foran eder, og I skal tage deres Land i Besiddelse, somHERREN eders Gud lovede eder.
6. Vær nu stærke og faste, så I giver Agt på og handler efter alt,hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, og ikke viger derfra tilhøjre eller venstre7. og ikke indlader eder med disse Folk, som er tilbage iblandteder; I må ikke påkalde deres Guders Navne eller sværge ved dem,ikke dyrke eller tilbede dem,8. men I skal holde fast ved HERREN eders Gud som hidtil.9. Derfor drev jo HERREN store og mægtige Folkeslag bort foraneder. Ingen har kunnet holde Stand over for eder til denne Dag;10. een Mand iblandt eder jog tusinde på Flugt; thi det var HERRENeders Gud, som kæmpede for eder, som han havde lovet eder.11. Våg da for eders Livs Skyld omhyggeligt over, at I elsker HERRENeders Gud!12. Thi dersom I falder fra og slutter eder til Levningerne af disseFolk, som er tilbage iblandt eder, og, besvogrer eder med demeller, indlader eder i Forbindelse med dem,13. så skal I vide for vist, at HERREN eders Gud ikke mere vil drivedisse Folkeslag bort fra eder, men de skal blive eder en Snareog en Fælde, en Svøbe i eders Sider og Torne i eders Øjne,indtil I selv bliver udryddet fra dette herlige Land, som HERRENeders Gud gav eder.
14. Se, jeg går nu al Støvets Gang; så betænk da med hele edersHjerte og hele eders Sjæl, at ikke eet af alle de gode Ord,HERREN eders Gud talede til eder, faldt til Jorden; alle sammener de gået i Opfyldelse for eder; ikke eet Ord deraf faldt tilJorden.15. Men ligesom alle de gode Ord, HERREN eders Gud talede til eder,gik i Opfyldelse på eder, således vil HERREN også lade alle sineTrusler gå i Opfyldelse på eder, indtil han har udryddet ederfra dette herlige Land, som HERREN eders Gud gav eder.16. Når I overtræder HERREN eders Guds Pagt, som han pålagde eder,og går hen og Dyrker andre Guder og tilbeder dem, så vil HERRENsVrede blusse op imod eder, og I vil hastelig blive udryddet fradet herlige Land, han gav eder!"
Josua 24
1. Derpå kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lodIsraels Ældste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmænd kalde tilsig; og de stillede sig op for Guds Åsyn.2. Da sagde Josua til hele Folket: "Så siger HERREN, Israels Gud:Hinsides Floden boede eders Forfædre i gamle Dage, Tara,Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.3. Da førte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsidesFloden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav hamen talrig Æt og skænkede ham Isak.4. Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irsBjerge i Eje, medens Jakob og hans Sønner drog ned til Ægypten.5. Derpå sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede Ægypterne med deGerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud;6. og da jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, og I var kommet tilHavet, satte Ægypterne efter eders Fædre med Stridsvogne ogRyttere til det røde Hav.7. Da råbte de til HERREN, og han satte Mørke mellem eder ogÆgypterne og bragte Havet over dem, så det dækkede dem; og I såmed egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. Og da I havdeopholdt eder en Tid lang i Ørkenen,8. førte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da deangreb eder, gav jeg dem i eders Hånd, så I tog deres Land iBesiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.9. Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel;og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Søn, hente, for at hanskulde forbande eder;10. men jeg vilde ikke bønhøre Bileam, og han måtte velsigne eder;således friede jeg eder af hans Hånd.11. Derpå gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne iJeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hetiterne,Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeggav dem i eders Hånd.12. Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolvAmoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sværdeller din Bue.13. Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer,I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver ogOliventræer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.14. Så frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skafde Guder bort, som eders Forfædre dyrkede hinsides Floden og iÆgypten, og tjen HERREN!15. Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, så vælg i Dag, hvem Ivil tjene, de Guder, eders Forfædre dyrkede hinsides Floden,eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mitHus, vi vil tjene HERREN!"
16. Da svarede Folket: "Det være langt fra os at forlade HERREN forat dyrke andre Guder;17. nej, HERREN er vor Gud, han, som førte os og vore Fædre op fraÆgypten, fra Trællehuset, og gjorde hine store Tegn for voreØjne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle deFolk, hvis Lande vi drog igennem;18. og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her iLandet, bort foran os. Derfor vil vi også tjene HERREN, thi haner vor Gud!"
19. Da sagde Josua til Folket: "I vil ikke kunne tjene HERREN, thihan er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgiveeders Overtrædelser og Synder.20. Når I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vendesig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønthan tidligere gjorde vel imod eder."
21. Da sagde Folket til Josua: "Nej HERREN vil vi tjene!"22. Josua sagde da til Folket: "I er Vidner imod eder selv på, at Ihar valgt at tjene HERREN.23. Så skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bøjeders Hjerte til HERREN, Israels Gud!"24. Da sagde Folket til Josua: "HERREN vor Gud vil vi tjene, og hansRøst vil vi lyde!"
25. Derpå lod Josua samme bag Folket indgå en Pagt, og han fastsattedet Lov og Ret i Sikem.26. Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en storSten og rejste den der under den Eg, som står i HERRENsHelligdom;27. og Josua sagde til hele Folket: "Se, Stenen her skal være Vidneimod os; thi den har hørt alle HERRENs Ord, som han talede tilos; den skal være Vidne imod eder; at I ikke skal fornægte edersGud!"28. Derpå lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.
29. Efter disse Begivenheder døde HERRENs Tjener Josua, Nuns Søn 110År gammel.30. Og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjergenorden for Bjerget Ga'asj.31. Og Israel dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe deÆldste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt heledet Værk, HERREN havde øvet for Israel.
32. Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra Ægypten jordede de i Sikem på den Mark Jakob havde købt af Hamors, Sikems Faders, Sønner for hundrede Kesita, og som han havde givet Josef i Eje.
33. Da Arons Søn Eleazar døde jordede de ham i hans Søn Pinehass By Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.
Dommer
Dommer 1
1. Efter Josuas Død adspurgte Israelitterne HERREN og sagde: "Hvemaf os skal først drage op til Kamp mod Kana'anæerne?"2. HERREN svarede: "Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hansHånd!"3. Juda sagde da til sin Broder Simeon: "Drag op med mig i min Lodog lad os sammen kæmpe med Kana'anæerne, så skal jeg også dragemed dig ind i din Lod!" Så gik da Simeon med ham.
4. Juda drog nu op, og HERREN gav Kana'anæerne og Perizziterne ideres Hånd, så de slog dem i Bezek, 10000 Mand.5. Og da de stødte på Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slogKana'anæerne og Perizziterne.6. Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havdegrebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommeltæerne af ham.7. Da sagde Adonibezek: "Halvfjerdsindstyve Konger med afhugneTommelfingre og Tommeltæer havde jeg stadig til at sanke Smulerunder mit Bord; hvad jeg har gjort, gengælder Gud mig!" Derpåførte man ham til Jerusalem, og der døde han.8. Og Judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne nedog stak Ild på Byen.
9. Senere drog Judæerne ned til Kamp mod Kana'anæerne i Bjergene, iSydlandet og i Lavlandet.10. Og Juda drog mod Kana'anæerne i Hebron - Hebron hed fordumKirjat Arba og slog Sjesjaj,Ahiman og Talmaj.11. Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hedKirjaf-Sefer.12. Da sagde Kaleb: "Den, som slår Kirjat Sefer og indtager det, hamgiver jeg min Datter Aksa til Hustru!"13. Og da Kenizziten Otniel,Kalebs yngre Broder, indtog det, gav hanham sin Datter Aksa til Hustru.14. Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Faderom Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgtehende: "Hvad vil du?"15. Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftetmig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!" Da gavKaleb hende de øvre og de nedre Vandkilder.
16. Moses's Svigerfaders, Keniten Kobabs, Sønner, drog sammen medJudæerne op fra Palmestaden til Arads Ørken og bosatte sig hosAmalekiterne.
17. Juda drog derpå ud med sin Broder Simeon, og de slogKana'anæerne, som boede i Zefat, og lagde Band på Byen; derforblev den kaldt Horma.18. Og Juda indtog Gaza med dets Område, Askalon med dets Område ogEkron med dets Område.19. Og HERREN var med Juda, så han tog Bjerglandet i Besiddelse;Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi dehavde Jernvogne.20. Haleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de treAnaksønner bort derfra.21. Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Judæerne ikke drevetbort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen medJudæerne.
22. Men også Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN var meddem.23. Da Josefs Hus udspejdede Betel Byen hed fordum Luz24. fik Spejderne Øje på en Mand, der gik ud af Byen; og de sagdetil ham: "Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, så vil vi skånedig!"25. Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derpå huggedede dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans. Slægt lod dedrage bort,26. og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By, somhan kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag.
27. Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Småbyer og i Ta'anak og detsSmåbyer, Indbyggerne i Dor og dets Småbyer, i Jibleam og detsSmåbyer og i Megiddo og dets Småbyer fik Manasse ikke drevetbort; det lykkedes Kana'anæerne at blive boende i disse Egne.28. Da Israelitterne blev de stærkeste, gjorde de Kana'anæerne tilHoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.
29. Efraim fik ikke Kana'anæerne, som boede i Gezer, drevet bort; men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem i Gezer.
30. Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort; men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem og blev Hoveriarbejdere.
31. Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej hellerIndbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob.32. Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boedei Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort.
33. Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat drevetbort, men bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boede iLandet: Men Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet Anat blev deresHoveriarbejdere.
34. Amoriterne trængte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke kommened i Lavlandet;35. og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalonog Sja'albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev deHoveriarbejdere.
36. Edomiternes Landemærke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela og højere op.
Dommer 2
1. HERRENs Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: "Jegførte eder op fra Ægypten og bragte eder ind i det Land, jegtilsvor eders Fædre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke brydemin Pagt med eder!2. Men I må ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deresAltre skal I bryde ned! Men t adlød ikke min Røst! Hvad har Idog gjort!3. Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, mende skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal bliveeder en Snare!"4. Da HERRENs Engel talede disse Ord til alle Israelitterne, brastFolket i Gråd.5. Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.
6. Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hver tilsin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.7. Og Folket dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe deÆldste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele detStorværk, HERREN havde øvet for Israel.8. Og Josua, Nuns Søn, HERRENs Tjener, døde, 110 År gammel;9. og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Heres i EfraimsBjerge norden for Bjerget Ga'asj.10. Men også hele hin Slægt samledes til sine Fædre, og efter demkom en anden Slægt, som hverken kendte HERREN eller det Værk,han havde øvet for Israel.11. Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ogdyrkede Ba'alerne;12. de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som havde ført dem ud afÆgypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder,og tilbad dem og krænkede HERREN.13. De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.14. Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem iRøveres Hånd, så de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for deomboende Fjender, så de ikke længer kunde holde Stand mod deresFjender.15. Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENs Hånd imod dem ogvoldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem.Således bragte han dem i stor Vånde. Men når de så råbte tilHERREN,16. lod han Dommere fremstå, og de frelste dem fra deres Hånd, somudplyndrede dem.17. Dog heller ikke deres Dommere adlød de, men bolede med andreGuder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres Fædrehavde vandret på i Lydighed mod HERRENs Bud; de slægtede demikke på.18. Men hver Gang HERREN lod Dommere fremstå iblandt dem, var HERRENmed Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders Hånd, så længeDommeren levede; thi HERREN ynkedes, når de jamrede sig overdem, som trængte og undertrykte dem.19. Men så snart Dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnuværre end deres Fædre, idet de holdt sig til andre Guder ogdyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerningerog genstridige Færd.
20. Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han sagde: "Efterdidette Folk har overtrådt min Pagt, som jeg pålagde deres Fædre,og ikke adlydt min Røst,21. vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af deFolk, som Josua lod tilbage ved sin Død,22. for at jeg ved dem kan sætte Israel på Prøve, om de omhyggeligtvil følge HERRENs Veje, som deres Fædre gjorde, eller ej."23. HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drivedem bort; han gav dem ikke i Josuas Hånd.
Dommer 3
1. Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem atsætte Israel Prøve, alle de Israelitter, som ikke havde kendttil Kampene om Kana'an,2. alene for Israelitternes Slægters Skyld, for at øve dem i Krig,alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til detidligere Krige:3. De fem Filisterfyrster, alle Kana'anæerne, Zidonierne ogHetiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba'al-Hermon til henimod Hamat.4. De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat på Prøve,så det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERRENhavde givet deres Fædre ved Moses.5. Og Israelitterne boede blandt Kana'anæerne, Hetiterne,Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne.6. De indgik Ægteskab med deres Døtre og gav deres Sønner deresDøtre til Ægte, og de dyrkede deres Guder.7. Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne; deglemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asjererne.
8. Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem tilPris for Kong Kusjan-Risjatajim af Aram Naharajim, ogIsraelitterne stod under Kusjan Risjatajim i otte År.9. Da råbte Israelitterne til HERREN, og HERREN lod en Befrierfremstå iblandt Israelitterne, og han frelste dem, nemligKenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder.10. HERRENs Ånd kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drogud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan Risjatajim af Aram i hansHånd, så han fik Overtaget over ham.11. Og Landet havde Ro i fyrretyve År, og Kenizziten Otniel døde.
12. Men Israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HERRENsØjne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordide gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.13. Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slogIsrael og tog Palmestaden.14. Og Israelitterne stod under Kong Eglon af Moab i atten År.
15. Men da Israelitterne råbte til HERREN, lod HERREN en Befrierfremstå iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras Søn, som varkejthåndet. Da Israelitterne engang sendte Ehud til Kong Eglonaf Moab med Skat,16. lavede han sig et tveægget Sværd, en Gomed langt, og bandt dettil sin højre Hofte under Kappen.17. Derpå afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab Eglon var enmeget fed Mand18. og da han var færdig dermed, ledsagede han Folkene, der havdebåret Skatten, på Vej,19. men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: "Konge,jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!" Men han bød hamtie, til alle de, der stod om ham, var gået ud.20. Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue på Taget, hvorhan var alene; og Ehud sagde: "Jeg har et Gudsord til dig!" Darejste han sig fra sit Sæde,21. men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre Hånd ud og grebSværdet ved sin højre Side og stak det i Underlivet på ham,22. så endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede omKlingen, thi han drog ikke Sværdet ud af Livet på ham; ogSkarnet gik fra ham.23. Så gik Ehud bort gennem Søjlegangen, lukkede Døren til Stuen forham og låsede den.24. Efter at han var gået bort, kom Kongens Folk, og da de fandtDøren til Stuen låset, tænkte de, at han tildækkede sine Fødderi det svale Hammer;25. men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han åbnedeDøren til Stuen, hentede de Nøglen og lukkede op; og se, der låderes Herre død på Gulvet.26. Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte overved Pesilim og undslap til Seira.27. Så snart han derpå nåede Efraims Bjerge, lod han støde i Hornet;og Israelitterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik iSpidsen for dem.
28. Og han sagde til dem: "Følg mig ned, thi HERREN har givet edersFjender Moabiterne i eders Hånd!" Og de fulgte ham ned og fratogMoabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste kommeover.29. Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 10000 Moabiter, lutterstærke og dygtige Mænd, ikke een undslap.30. Således blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havdeRo i firsindstyve År.
31. Efter ham kom Sjamgar, Anats Søn. Han nedhuggede Filisterne, 600Mand, med en Oksedriverstav; også han frelste Israel.
Dommer 4
1. Men da Ehud var død, blev Israelitterne ved at gøre, hvad dervar ondt i HERRENs Øjne.2. Derfor gav han dem til Pris, for Kana'anæerkongen Jabin, somherskede i Hazor; hans Hærfører var Sisera, som boede iHarosjet-Haggojim.3. Da råbte Israelitterne til HERREN. Thi Jabin havde 900Jernvogne, og han trængte Israelitterne hårdt i tyve År.