8. Tidligt næste Morgen lod Abimelek alle sine Tjenere kalde ogfortalte dem det hele, og Mændene blev såre forfærdede.9. Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: "Hvad har dudog gjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at dubragte denne store Synd over mig og mit Rige? Du har gjort imodmig, hvad man ikke bør gøre!"10. Og Abimelek sagde til Abraham: "Hvad bragte dig til at handlesåledes?"11. Abraham svarede: "Jo, jeg tænkte: Her er sikkert ingen Gudsfrygtpå dette Sted, så de vil slå mig ihjel for min Hustrus Skyld.12. Desuden er hun virkelig min Søster, min Faders Datter, kun ikkemin Moders; men hun blev min Hustru.13. Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min Faders Hus, sagdejeg til hende: Den Godhed må du vise mig, at du overalt, hvor vikommer hen, siger, at jeg er din Broder."14. Derpå tog Abimelelk Småkvæg og Hornkvæg, Trælle og Trælkvinderog gav Abraham dem og sendte hans Hustru Sara tilbage til ham;15. og Abimelek sagde til ham: "Se, mit Land ligger åbent for dig;slå dig ned, hvor du lyster!"16. Men til Sara sagde han: "Jeg har givet din Broder 1000 SekelSølv, det skal være dig Godtgørelse for alt, hvad der ertilstødt dig. Hermed har du fået fuld Oprejsning."17. Men Abraham gik i Forbøn hos Gud, og Gud helbredte Abimelek oghans Hustru og Medhustruer, så at de atter fik Børn.18. HERREN havde nemlig lukket for ethvert Moderliv i Abimeleks Husfor Abrahams Hustru Saras Skyld.
1.Mosebog 21
1. HERREN så til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde vedSara, som han havde sagt,2. og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, tilden Tid Gud havde sagt ham.3. Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;4. og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel,således som Gud havde pålagt ham.5. Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.6. Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hørerdet, vil le ad mig."7. Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammerBørn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"
8. Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde etstort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra.9. Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde fødtAbraham, lege med hendes Søn Isak,10. sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort,thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, medIsak!"11. Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld;12. men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengenog din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thiefter Isak skal dit Afkom nævnes;13. men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han erjo dit Afkom!"14. Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gavHagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå hansendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild iBe'ersjebas Ørken,15. og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen underen af Buskene16. og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra,idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengendø!" Og således sad hun, medens Drengen græd højt.17. Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fraHimmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygtikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor,han ligger;18. rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vilgøre ham til et stort Folk!"19. Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand;og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen atdrikke.20. Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig iØrkenen og blev Bueskytte.21. Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fraÆgypten.
22. Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham:"Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;23. tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløsmod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige såvenligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet moddig!"24. Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!"25. Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, somAbimeleks Folk havde tilranet sig.26. Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det;hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt detfør i Dag!"27. Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpåsluttede de Pagt med hinanden.28. Men Abraham satte syv Lam til Side,29. og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der harsat til Side?"30. svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd tilVidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd."31. Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor dehinanden Eder;32. og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hansHærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.33. Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte derHERREN den evige Guds Navn.34. Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.
1.Mosebog 22
1. Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde tilham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"2. Da sagde han: "Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, ogdrag hen til Morija Land.og bring ham der som Brændoffer på etaf Bjergene, som jeg vil vise dig!"3. Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sineDrenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvetOfferbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havdesagt ham.4. Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langtborte.5. Så sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med Æselet, medensjeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vitilbage til eder."6. Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde,det på sin SønIsak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.7. Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede:"Ja. min Søn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brændet, men hvorer Dyret til Brændofferet?"8. Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet,min Søn!" Og så gik de to sammen.9. Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der etAlter og lagde Brændet til Rette; så bandt han sin Søn Isak oglagde ham på Alteret oven på Brændet.10. Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn.11. Da råbte HERRENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!"Han svarede: "Se, her er jeg!"12. Da sagde Engelen: "Ræk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør hamikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparerdin Søn, din eneste, for mig!"13. Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder,hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gikhen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.14. Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, somman nu til dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.
15. Men HERRENs Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:16. "Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du hargjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,17. så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som HimmelensStjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sineFjenders Porte i Besiddelse;18. og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlødmig!"19. Derpå vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op ogtog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.
20. Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Også Milka harfødt din Broder Nakor Sønner:21. Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,22. Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;23. Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka født Abrahams BroderNakor,24. og desuden har hans Medhustru Re'uma født Teba, Gaham, Tahasj ogMa'aka."
1.Mosebog 23
1. Sara levede l27 År, så mange var Saras Leveår.2. Sara døde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana'ans Land. Så gikAbraham hen og holdt Klage over Sara og begræd hende.3. Og da han havde rejst sig fra sin døde, talte han således tilHetiterne:4. "Jeg er Gæst og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hoseder, så jeg kan jorde min døde og bringe hende bort fra mitAnsigt!"5. Da svarede Hetiterne Abraham:6. "Hør os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du dindøde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil nægte dig sinGrav og hindre dig i at jorde din døde."7. Men Abraham stod op og bøjede sig for Hetiterne, Folkene der påStedet,8. og sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min døde ogbringer hende bort fra mit Ansigt, så føj mig i at lægge et godtOrd ind for mig hos Efron, Zohars Søn,9. så han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sinMark; for fuld Betaling skal han i eders Nærværelse give mig dentil Gravsted!"
10. Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abrahami Hetiternes Påhør, så mange som gik ind gennem hans Bys Port:11. "Gid min Herre vilde høre mig! Marken giver jeg dig, og Hulenderpå giver jeg dig; i mit Folks Nærværelse giver jeg dig den;jord du kun din døde!"12. Da bøjede Abraham sig for Folkene der på Stedet13. og sagde til Efron i deres Påhør: "Om du blot - gid du dog vildehøre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er værd; modtag det dog afmig, så jeg kan jorde min døde der."14. Da sagde Efron til Abraham:15. "Gid min Herre vilde høre mig! Et Stykke Land til 400 SekelSølv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun dindøde!"16. Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havdenævnet i Hetiternes Påhør, 400 Sekel Sølv i gangbar Mønt.17. Således gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sinUdstrækning tillige med Klippehulen og alle Træerne på Marken18. over i Abrahams Eje i Hetiternes Næværelse, så mange som gik indgennem hans Bys Port.19. Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen påMakpelas Mark over for Mamre, det er Hebron, i Kana'ans Land.20. Og Marken med Klippehulen derpå gik fra Hetiterne over tilAbraham som Gravsted.
1.Mosebog 24
1. Abraham var blevet gammel og til Års, og HERREN havde velsignetham i alle Måder.2. Da sagde Abraham til sin Træl, sit Hus's ældste, som stod forhele hans Ejendom: "Læg din Hånd under min Lænd,3. så jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud,at du ikke vil tage min Søn en Hustru af Kana'anæernes Døtre.blandt hvem jeg bor,4. men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Søn Isak enHustru derfra!"5. Da sagde Trællen: "Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her tilLandet, skal jeg så bringe din Søn tilbage til det Land, duvandrede ud fra?"6. Abraham svarede: "Vogt dig vel for at bringe min Søn tilbagedertil!7. HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus ogmin Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at hanvil give mit Afkom dette Land, han vil sende sin Engel forandig, så du kan tage min Søn en Hustru derfra;8. men hvis Pigen ikke vil følge dig, så er du løst fra Eden tilmig; men i intet Tilfælde må du bringe min Søn tilbage dertil!"9. Da lagde Trællen sin Hånd under sin Herre Abrahams Lænd og svorham Eden.
10. Derpå tog Trællen ti af sin Herres Kameler og alle Håndekostbare Gaver fra sin Herre og gav sig på Vej til Nakors By iAram Naharajim.11. Uden for Byen lod han Kamelerne knæle ved Brønden ved Aftenstid,ved den Tid Kvinderne går ud for at hente Vand;12. og han bad således: "HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad detlykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!13. Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymændenes Døtre gårud for at hente Vand;14. og siger jeg nu til en Pige: Hæld din Krukke og giv mig atdrikke! og siger så hun: Drik kun, og jeg vil også give dineKameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til dinTjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vistMiskundhed mod min Herre!"
15. Knap var han færdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datteraf Betuel, der var en Søn af Abrahams Broder Nakors HustruMilka, gående med Krukken på Skulderen,16. en såre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand.Hun steg ned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen.17. Da ilede Trællen hen til hende og sagde: "Giv mig lidt Vand atdrikke af din Krukke!"18. Hun svarede: "Drik, Herre!" og løftede straks Krukken ned på sinHånd og lod ham drikke;19. og da hun havde slukket hans Tørst, sagde hun: "Jeg vil også øseVand til dine Kameler, til de har slukket deres Tørst."20. Så skyndte hun sig hen og tømte Krukken i Truget og løb tilbagetil Brønden for at øse, og således øste hun til alle hansKameler.
21. Imidlertid stod Manden og så tavs på hende for at få at vide, omHERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;22. og da Kamelernes Tørst var slukket, tog han en gylden Næsering,der vejede en halv Sekel, og to Armbånd, der vejede tiGuldsekel, og satte dem på hendes Arme;23. og han sagde til hende: "Sig mig, hvis Datter du er! Er derPlads til os i din Faders Hus for Natten?"24. Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka fødte Nakor;"25. og videre sagde hun: "Der er rigeligt både af Strå og Foder hosos og Plads til at overnatte "26. Da bøjede Manden sig og tilbad HERREN,27. idet han sagde: "Lovet være HERREN, min Herre Abrahams Gud. somikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed!HERREN har ført mig på Vejen til min Herres Broders Hus."28. Pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin ModersHus.
29. Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han løb ud tilManden ved Kilden;30. og da han så Næseringen og Armbåndene på sin Søsters Arme oghørte sin Søster Rebekka fortælle, hvad Manden havde sagt tilhende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler vedKilden;31. og han sagde: "Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor står duherude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne."32. Så kom Manden hen til Huset og tog Seletøjet af Kamelerne, ogLaban bragte Strå og Foder til dem og Vand til Fodtvæt forManden og hans Ledsagere.33. Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde,før jeg har røgtet mit Ærinde!" De svarede: "Sig frem!"
34. Så sagde han: "Jeg er Abrahams Træl.35. HERREN har velsignet min Herre i rigt Mål, så han er blevet envelstående Mand, og givet ham Småkvæg og Hornkvæg, Sølv og Guld,Trælle og Trælkvinder, Kameler og Æsler36. og Sara, min Herres Hustru, har født ham en Søn i hans Alderdom,og ham har han givet alt, hvad han ejer.37. Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du må ikke tage minSøn en Hustru blandt Kana'anæernes Døtre, i hvis Land jeg bor;38. Men du skal drage til min Faders Hus og min Slægt og tage minSøn en Hustru derfra!39. Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil følgemed mig?40. svarede han: HERREN, for hvis Åsyn jeg har vandret, vil sendesin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, så du kan tage minSøn en Hustru af min Slægt og min Faders Hus;41. i modsat Fald er du løst fra Eden til mig; kommer du til minSlægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra Eden tilmig!42. Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg således: HERRE, du minHerre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jegnu har for!43. Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til denPige, der kommer for at øse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke afdin Krukke!4. og svarer så hun: Drik selv, og jeg vil også øse Vand til dineKameler! lad hende da være den Kvinde, HERREN har udset til minHerres Søn!45. Og knap var jeg færdig med at tale således ved mig selv, se, dakom Rebekka med sin Krukke på Skulderen og steg ned til Kildenog øste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget atdrikke!46. løftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vilogså give dine Kameler at drikke! Så drak jeg, og hun gav ogsåKamelerne at drikke.47. Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg erDatter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Så satte jeg Ringen ihendes Næse og Armbåndene på hendes Arme;48. og jeg bøjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, minHerre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige Vej, så jeg:kunde tage min Herres Broderdatter til hans Søn!49. Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, så sig mig det,og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rettemig efter!"
50. Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kanhverken gøre fra eller til!51. Der står Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan:blive din Herres Søns Hustru, således som HERREN har sagt!"52. Da Abrahams Træl hørte deres Ord, kastede han sig til Jorden forHERREN.53. Derpå fremtog Trællen Sølv og Guldsmykker og Klæder og gavRebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.54. Så spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da,de var stået op næste Morgen. sagde han: "Lad mig nu faretil. min Herre!"55. Men Rebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen blive hosos i nogen Tid, en halv Snes Dage eller så, siden kan du dragebort"56. Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet minRejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!"57. De svarede; "Lad os kalde på. Pigen og spørge hende selv!"58. Og de kaldte på Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage meddenne Mand?" Hun svarede: "Ja. jeg vil!"59. Da tog de Afsked med deres, Søster Rebekka og hendes Amme og medAbrahams Træl og hans Ledsagere;60. og de velsignede Rebekka og sagde: "Måtte du, vor Søster, blivetil ti Tusind Tusinder, og måtte dit Afkom indtage dine FjendersPorte!"61. Så brød Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig på Kamelerneog fulgte med Manden; og Trællen tog Rebekka og drog bort.62. Isak var imidlertid draget til Ørkenen ved Be'erlahajro'i, oghan boede i Sydlandet.63. Da han engang ved Aftenstid var gået ud på Marken for at bede,så han op og fik Øje på nogle Kameler, der nærmede sig.64. Men da Rebekka så op og fik Øje på Isak, lod hun sig glide nedaf Kamelen65. og spurgte Trællen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Mødepå Marken?" Trællen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sitSlør og tilhyllede sig.66. Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.67. Da førte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hendetil Hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstetefter sin Moder.
1.Mosebog 25
1. Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;2. og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak ogSjua.3. Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne,Letusjiterne og Le'ummiterne.4. Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle dissevar Keturas Sønner.5. Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;6. men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede hanGaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin SønIsak, østpå til Østlandet.
7. De År, Abraham levede, udgjorde 175;8. så udåndede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel ogmæt af Dage, og samledes til sin Slægt.9. Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehulepå Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre,10. den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abrahamog hans Hustru Sara.11. Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boedeved Be'erlahajro'i.
12. Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde,Ægypterinden Hagar, fødte ham.13. Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne ogSlægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,14. Misjma, Duma, Massa,15. Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.16. Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deresIndhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer.17. Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde ogsamledes til sin Slægt.18. De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten henad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han signed.
19. Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak.20. Isak var fyrretyve År gammel, da han tog Rebekka, en Datter afAramæeren Betuel fra Paddan Aram og Søster til Aramæeren Laban,til Hustru.21. Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar;og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blevfrugtsommelig.22. Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: "Står detsåledes til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for atadspørge HERREN.23. Da svarede HERREN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, to Folkskal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældstetjene den yngste!"24. Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendesLiv.25. Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over heleKroppen; og de kaldte ham Esau.26. Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl; derforkaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da defødtes.27. Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedesi Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boedei Telt.28. Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekkaholdt mest af Jakob.
29. Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjemfra Marken.30. Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig få noget af det røde, det rødeder, thi jeg er ved at dø af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom.31. Men Jakob sagde: "Du må først sælge mig din Førstefødselsret!"32. Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jegmig om min Førstefødselsret!"33. Men Jakob sagde: "Du må først sværge mig det til!" Da svor Esaupå det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob.34. Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist ogdrukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt omsin Førstefødselsret.
1.Mosebog 26
1. Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige påAbrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek iGerar.2. Og HERREN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned tilÆgypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;3. bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsignedig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande ogstadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;4. og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og givedit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folkvelsignes,5. fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifterefterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."6. Så blev Isak boende i Gerar.
7. Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagdehan: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun varhans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slåham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.8. Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, atFilisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isakkærtegne sin Hustru Rebekka.9. Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvorkunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jegtænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendesSkyld."10. Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os!Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde liggethos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"11. Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mandeller hans Hustru, skal lide Døden."
12. Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HERRENvelsignede ham,13. så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blevsåre mægtig,14. og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Deroverblev Filisterne skinsyge på ham.15. Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans FaderAbrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;16. og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevetos for stærk!"17. Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.
18. Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader AbrahamsTrælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efterAbrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havdegivet dem.19. Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd medrindende Vand;20. men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vandtilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes demed ham.21. Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ogsåyppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.22. Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikkeyppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: "Nuhar HERREN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"
23. Så drog han derfra til Be'ersjeba.24. Samme Nat åbenbarede HERREN sig for ham og sagde: "Jeg er dinFader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vilvelsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams,Skyld!"25. Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HERRENs Navn; og deropslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.
26. Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat ogsin Hærfører Pikol.27. Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hadermig og har jaget mig bort fra eder?"28. Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derforhar vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, oglad os slutte en Pagt med dig,29. at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldetdig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred;du er og bliver jo HERRENs velsignede!"30. Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.31. Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afskedmed dem, og de drog bort i Fred.32. Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd,de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"33. Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i DagBe'ersjeba.
34. Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter afHetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.35. Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.
1.Mosebog 27
1. Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kundese, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham:"Min Søn!" Han svarede: "Her er jeg!"2. Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Dødenkommer3. tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gåud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt;4. lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, atjeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"
5. Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, ogda, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt tilsin Fader,6. sagde hun til sin yngste Søn Jakob; "Se, jeg hørte din Fadersige til din Broder Esau:7. Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jegkan spise, før at jeg kan velsigne dig for HERRENs Åsyn før minDød.8. Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg pålægger dig:9. Gå ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; så laver jeg afdem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;10. bring så den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kanvelsigne dig før sin Død!"11. Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau erhåret, jeg derimod glat;12. sæt nu, at min Fader føler på mig, så står jeg for ham som enBedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!"13. Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg på mig, minSøn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!"14. Så gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og huntillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag.15. Derpå tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havdehos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem på;16. Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om detglatte på hans Hals,17. og så gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havdetillavet.
18. Så bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Hansvarede: "Ja! Hvem er du, min Søn?"19. Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din førstefødte; jeghar gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt,for at din Sjæl kan velsigne mig!"20. Men Isak sagde til sin Søn: "Hvor har du så hurtigt kunnet findenoget, min Søn?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig deti Møde!"21. Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Søn, så jeg kanføle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!"22. Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på hamsagde Isak: "Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!"23. Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var hårede som hansBroder Esaus. Så velsignede han ham.24. Og han sagde: "Du er altså virkelig min Søn Esau?" Han svarede:"Ja, jeg er!"25. Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min SønsVildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!" Så bragte han ham det,og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.26. Derpå sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kysmig, min Søn!"27. Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften afhans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af minSøn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!28. Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most iOverflod!29. Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden fordig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøjesig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet,hvo dig velsigner!"
30. Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob vargået fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fraJagten;31. også han lavede en lækker Ret Mad, bragte den til sin Fader ogsagde: "Vil min Fader sætte sig op og spise af sin Søns Vildt,for at din Sjæl kan velsigne mig!"32. Så sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg erEsau, din førstefødte!"33. Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: "Men hvem var da han.der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jegspiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver hanvelsignet!"34. Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt oghjerteskærende Skrig og sagde: "Velsign dog også mig, Fader!"35. Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog dinVelsignelse!"36. Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skuldeoverliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog minFørstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse!" Oghan sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?"37. Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, ogalle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn ogMost. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, minSøn?"38. Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse.Fader? Velsign også mig, Fader!" Og Esau opløftede sin Røst oggræd.39. Så tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fraJordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Vædeovenfra;40. af dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men nårdu samler din Kraft, skal du sprænge hans Åg af din Hals!"
41. Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hansFader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikkelænge til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slåmin Broder Jakob ihjel!"42. Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hunBud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: "Din BroderEsau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel;43. adlyd nu mig min Søn: Flygt til min Broder Laban i Karan44. og bliv så hos ham en Tid, til din Broders Harme lægger sig,45. til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvaddu har gjort ham; så skal jeg sende Bud og hente dig hjem.Hvorfor skal jeg miste eder begge på een Dag!"
1.Mosebog 28
46. Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk Kvinde, en af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!"
1. Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bødham: "Du må ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Døtre.2. Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag digder en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru!3. Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give diget talrigt Afkom, så du bliver til Stammer i Hobetal.4. Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så dufår din Udlændigheds Land i Eje, det, Gud skænkede Abraham!"5. Så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, tilAramæeren Laban, Betuels Søn, som var Broder til Rebekka, Jakobsog Esaus Moder.
6. Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt hamtil Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da hanvelsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustrublandt Kana'ans Døtre,7. og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget tilPaddan-Aram.8. Da skønnede Esau, at Kana'ans Døtre vakte hans Fader IsaksMishag,9. og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams SønIsmael og Søster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andreHustruer.
10. Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til.11. På sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der,da Solen var gået ned; og han tog en af Stenene på Stedet ogbrugte den som Hovedgærde og lagde sig til, Hvile der.12. Da drømte han, og se, på Jorden stod en Stige, hvis Top nåedetil Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;13. og HERREN stod foran ham og sagde: "Jeg er HERREN, din FaderAbrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler på, giver jeg dig ogdit Afkom;14. dit Afkom skal blive som Jordens Støv, og du skal brede dig modVest og Øst, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sæd skal alleJordens Slægter velsignes;15. se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går ogføre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig,men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!"16. Da Jakob vågnede af sin Søvn, sagde han: "Sandelig, HERREN er pådette Sted, og jeg vidste det ikke!"17. Og han blev angst og sagde: "Hvor forfærdeligt er dog detteSted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!"18. Tidligt næste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt somHovedgærde rejste den som en Stenstøtte og gød Olie over den.19. Og han kaldte dette Sted Betel; før hed Byen Luz.
20. Derpå gjorde Jakob følgende Løfte: "Hvis Gud er med mig ogvogter mig på den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Brød atspise og Klæder at iføre mig,21. og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, så skalHERREN være min Gud,22. og denne Sten, som jeg har rejst som en Støtte, skal være GudsHus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!"
1.Mosebog 29
1. Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens BørnsLand.2. Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg,der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; ogover Hullet lå der en stor Sten,3. som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, forsiden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen.4. Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brødre?" De svarede: "FraKaran!"5. Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Søn?" De svarede:"Ja, ham kender vi godt."6. Han spurgte da: "Går det ham vel? De svarede: "Ja, det går hamvel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!"7. Da sagde han: "Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt atdrive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!"8. Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede;først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vandeDyrene."
9. Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommetderhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;10. og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter Rakel og hansHjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandedesin Morbroder Labans Hjord.11. Så kyssede han Rakel og brast i Gråd;12. og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Sønaf Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalteham det"13. og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham iMøde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus.Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;14. og Laban sagde: "Ja, du er mit Kød og Blod!" Han blev nu hos hamen Månedstid.
15. Så sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordidu er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!"16. Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel;17. Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og sådejlig ud,18. og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syvÅr for din yngste Datter Rakel."19. Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til enfremmed; bliv kun hos mig!"20. Så tjente Jakob syv År for Rakel; og de syntes ham kun nogle fåDage, fordi han elskede hende.21. Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu minTjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!"22. Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud.23. Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende tilham, og han gik ind til hende.24. Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.
25. Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob tilLaban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke forRakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"26. Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at giveden yngste bort før den ældste;27. men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dighende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til."28. Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Labanham sin Datter Rakel til Hustru.29. Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha tilTrælkvinde.30. Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere endLea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til.
31. Da HERREN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendesModerliv, medens Rakel var ufrugtbar.32. Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav NavnetRuben; thi hun sagde: "HERREN har set til min Ulykke; nu vil minMand elske mig!"33. Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn;og hun sagde:"HERREN hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!"Derfor gav hun ham Navnet Simeon.34. Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:"Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har fødtham tre Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.35. Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hunsagde:"Nu vil jeg prise HERREN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda.Så fik hun ikke flere Børn.
1.Mosebog 30
1. Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hunskinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: "Skaf mig Børn, ellersdør jeg!"2. Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: "Er jeg i Guds Sted?Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!"3. Så sagde hun: "Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, såhun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!"4. Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik indtil hende.5. Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,6. og Rakel sagde: "Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hørtmin Røst og givet mig en Søn." Derfor gav hun ham Navnet Dan.7. Siden blev Rakels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødteJakob en anden Søn;8. og Rakel sagde: "Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster ogsejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.
9. Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sinTrælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;10. og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,11. sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.12. Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;13. og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derforgav hun ham Navnet Aser.
14. Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt hannogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagdeRakel til Lea: "Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!"15. Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig?Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?" Men Rakel sagde:"Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig iNat!"16. Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde ogsagde: "Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min SønsKærlighedsæbler!" Og han lå hos hende den Nat.17. Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob enfemte Søn;18. og Lea sagde: "Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand minTrælkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.19. Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;20. og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mandblive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner." Derfor gavhun ham Navnet Zebulon.21. Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.
22. Så kom Gud Rakel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendesModerliv,23. så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: "Gudhar borttaget min Skændsel."24. Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HERREN give migendnu en Søn!"
25. Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare,at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;26. giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, oglad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjentdig!"27. Men Laban svarede: "Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne!Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld."28. Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeggive dig den!"29. Så sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, oghvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;30. thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod;HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Mennår kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?"31. Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Duskal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nuforeslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde ogvogte dem.32. Jeg vil i Dag gå hele din Hjord igennem og udskille allespættede og blakkede Dyr alle de sorte Får og de blakkede ellerspættede Geder skal være min Løn;33. i Morgen den Dag skal min Retfærdighed vidne for mig: Når dukommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de"Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikkeer sorte, stjålet af mig."34. Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"35. Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og despættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, ogalle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner,36. og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakobvogtede Resten af Labans Hjord.
37. Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer ogPlataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striberpå Grenene; 38 og de afskrællede Grene stillede han op i Trugeneforan Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og deparrede sig, når de kom for at drikke;39. Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte så stribet, spættet ogblakket Afkom.40. Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet modde stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fikhan sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.41. Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Greneneop foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foranGrenene;42. men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; såledeskom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.43. På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde,Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.
1.Mosebog 31
1. Men Jakob hørte Labans Sønner sige: "Jakob har taget al vorFaders Ejendom, og deraf har han skabt sig al den Velstand."2. Og Jakob læste i Labans Ansigt, at han ikke var sindet mod hamsom tidligere.3. Da sagde HERREN til Jakob: "Vend tilbage til dine Fædres Land ogdin Hjemstavn, så vil jeg være med dig!"4. Så sendte Jakob Bud og lod Rakel og Lea kalde ud på Marken tilsin Hjord;5. og han sagde til dem: "Jeg læser i eders Faders Ansigt, at hanikke er sindet mod mig som tidligere, nu da min Faders Gud harværet med mig;6. og I ved jo selv, at jeg har tjent eders Fader af al min Kraft,7. medens eders Fader har bedraget mig og forandret min Løn tiGange; men Gud tilstedte ham ikke at gøre mig Skade;8. sagde han, at de spættede Dyr skulde være min Løn, så fødte heleHjorden spættet Afkom, og sagde han, at de stribede skulde væremin Løn, så fødte hele Hjorden stribet Afkom.9. Således tog Gud Hjordene fra eders Fader og gav mig dem.10. Og ved den Tid Dyrene parrede sig, så jeg i Drømme, at Bukkene,der sprang, var stribede, spættede og brogede11. og Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! Jeg svarede: Se,her er jeg!12. Da sagde han: Løft dit Blik og se, hvorledes alle Bukkene, derspringer, er stribede, spættede og brogede, thi jeg har set alt,hvad Laban har gjort imod dig.13. Jeg er den Gud, som åbenbarede sig for dig i, Betel, der, hvordu salvede en Stenstøtte og aflagde mig et Løfte; bryd op ogforlad dette Land og vend tilbage til din Hjemstavn!"14. Så svarede Rakel og Lea ham: "Har vi vel mere Lod og Del i vorFaders Hus?15. Har han ikke regnet os for fremmede Kvinder, siden han solgte osog selv brugte de Penge, han fik for os?16. Al den Rigdom, Gud har taget fra vor Fader, tilhører os og voreBørn gør du kun alt, hvad Gud sagde til dig!"17. Så satte Jakob sine Børn og sine Hustruer på Kamelerne18. og tog alt sit Kvæg med sig, og al den Ejendom, han havde samletsig, det Kvæg, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, forat drage til sin Fader Isak i Kana'ans, Land.19. Medens Laban var borte og klippede sine Får, stjal Rakel sinFaders Husgud.20. Og Jakob narrede Aramæeren Laban, idet han ikke lod ham mærke,at han vilde flygte;21. og han flygtede med alt, hvad han ejede; han brød op og satteover Floden og vandrede ad Gileads Bjerge til.
22. Tredjedagen fik Laban Melding om, at Jakob var flygtet;23. han tog da sine Frænder med sig, satte efter ham så langt somsyv Dagsrejser og indhentede ham: i Gileads Bjerge24. Men Gud kom til Aramæeren Laban i en Drøm om Natten og sagde tilham: "Vogt dig vel for at sige så meget som et ondt Ord tilJakob!"
25. Da Laban traf Jakob havde han opslået sit Telt på Bjerget.Laban med sine Frænder sit i Gileads Bjerge26. sagde Laban til Jakob: "Hvad har du gjort! Mig har du narret, ogmine Døtre har du ført bort. som var de Krigsfanger!27. Hvorfor har du holdt din Flugt hemmelig og narret mig og ikkemeddelt mig det; så jeg kunde tage Afsked med dig med Lystighedog Sang, med Håndpauker og Harper?28. Du lod mig ikke kysse mine Sønner og Døtre - sandelig, det vardårligt gjort af dig!29. Det stod nu i min Magt at handle ilde med dig; men din FadersGud sagde til mig i Nat: Vogt dig vel for at sige så meget somet ondt Ord til Jakob!30. Nu vel, så drog du altså bort fordi du længtes så meget efterdin Faders Hus men hvorfor stjal du min Gud?"31. Da svarede Jakob Laban: "Jeg var bange; thi jeg tænkte, du vilderive dine Døtre fra mig!32. Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit Liv!Gennemsøg i vore Frænders Påsyn, hvad: jeg har, og tag, hvad diter!" Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde; stjålet den.33. Laban gik nu ind og ledte i Jakobs, i Leas og i de toTjenestekvinders Telte men fandt intet; og fra Leas gik han, tilRakels, Telt.34. Men Rakel havde taget Husguden og lagt den i Kamelsadlen og satsig på den. Da Laban nu havde gennemsøgt hele Teltet og intetfundet,35. sagde hun til sin Fader: "Min Herre tage mig ikke ilde op, atjeg ikke kan rejse mig for dig, da det går mig på Kvinders Vis!"Således ledte han efter Husguden uden at finde den.
36. Da blussede Vreden op i Jakob, og han gik i Rette med Laban; ogJakob sagde til Laban: "Hvad er min Brøde, og hvad er min Synd,at du satte efter mig!37. Du har jo nu gennemsøgt alle mine Ting! Hvad har du fundet afalle dine Sager? Læg det frem for mine Frænder og dine Frænder,at de kan dømme os to imellem!38. I de tyve År, jeg har været hos dig, fødte dine Får og Gederikke i Utide, din Hjords Vædre fortærede jeg ikke,39. det sønderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; afmin Hånd krævede du, hvad der blev stjålet både om Dagen og omNatten;40. om Dagen fortærede Heden mig, om Natten Kulden, og mine Øjnekendte ikke til Søvn.41. I tyve År har jeg tjent dig i dit Hus, fjorten År for dine toDøtre og seks År for dit Småkvæg, og ti Gange har du forandretmin Løn.42. Havde ikke min Faders Gud, Abrahams Gud og Isaks Rædsel, ståetmig bi, så havde du ladet mig gå med tomme Hænder; men Gud såmin Elendighed og mine Hænders Møje, og i Nat afsagde han sinKendelse!"43. Da sagde Laban til Jakob: "Døtrene er mine Døtre, Sønnerne ermine Sønner, Hjordene er mine Hjorde, og alt, hvad du ser, ermit men hvad skulde jeg i Dag kunne gøre imod mine Døtre ellerde Sønner, de har født?44. Lad os to slutte et Forlig, og det skal tjene til Vidne mellemos."
45. Så tog Jakob en Sten og rejste den som en Støtte;46. og Jakob sagde til sine Frænder: "Sank Sten sammen!" Og de togSten og byggede en Dysse og holdt Måltid derpå.47. Laban kaldte den Jegar-Sahaduta, og Jakob kaldte den Galed.48. Da sagde Laban: "Denne Dysse skal i Dag være Vidne mellem osto!" Derfor kaldte han den Galed49. og Mizpa; thi han sagde: "HERREN skal stå Vagt mellem mig ogdig, når vi skilles.50. Hvis du handler ilde med mine Døtre eller tager andre Hustruerved Siden af dem, da vid, at selv om intet Menneske er tilStede, er dog Gud Vidne mellem mig og dig!"51. Og Laban sagde til Jakob: "Se denne Stendysse og se denneStenstøtte, som jeg har rejst mellem mig og dig!52. Vidne er denne Dysse, og Vidne er denne Støtte på, at jeg ikke ifjendtlig Hensigt vil gå forbi denne Dysse ind til dig, og at duheller ikke vil gå forbi den ind til mig;53. Abrahams Gud og Nakors Gud, deres Faders Gud, være Dommerimellem os!" Så svor Jakob ved sin Fader Isaks Rædsel,54. og derpå holdt Jakob Offerslagtning på Bjerget og indbød sineFrænder til Måltid; og de holdt Måltid og blev på Bjerget Nattenover.
1.Mosebog 32
55. Tidligt næste Morgen kyssede Laban sine Sønner og Døtre,velsignede dem og drog bort; og Laban vendte tilbage til sinHjemstavn,
1. men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham;2. og da Jakob så dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldtehan Stedet Mahanajim.
3. Derpå sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau iSe'irs Land på Edoms Højslette,4. og han bød dem: "Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob laderdig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtilnu;5. jeg har samlet mig Okser,Æsler og Småkvæg, Trælle ogTrælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretningherom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!"6. Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til dinBroder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!"7. Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sineFolk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,8. idet han tænkte: "Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kandog den anden slippe bort."
9. Derpå bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud,HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og dinHjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig!10. Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du harudvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der,og nu er jeg blevet til to Lejre;11. frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at hanskal komme og slå mig, både Moder og Børn!12. Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mitAfkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!"
13. Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så enGave til sin Broder Esau,14. 200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre,15. 34 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre,20. Aseninder og 10 Æselhingste;16. han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idethan sagde til dem: "Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellemHjordene!"17. Og han bød den første: "Når min Broder Esau møder dig ogspørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drifttilhører,18. skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave. hansender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!"19. Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgtemed Hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham:20. "Din Træl Jakob kommer selv bagefter!" Thi han tænkte: "Jeg vilsøge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og førstbagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligtimod mig!"21. Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren omNatten.22. Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sineelleve Børn og gik over Jakobs Vadested;23. han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte hanalt. hvad han ejede, over.
24. Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes,med ham til Morgengry;25. og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham etSlag på Hofteskålen; og Jakobs Hofteskål gik af Led, da hanbrødes med ham.26. Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede:"Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"27. Så spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!"28. Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel;thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!"29. Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorforspørger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der.30. Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuetGud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst."31. Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han påHoften.32. Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spiseHoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jakob etSlag på Hofteskålen, på Hoftenerven.
1.Mosebog 33
1. Da Jakob så op, fik han Øje på Esau, der kom fulgt af 400Mand. Så delte han Børnene mellem Lea, Rakel og de toTrælkvinder,2. idet han stillede Trælkvinderne med deres Børn forrest, Lea medhendes Børn længere tilbage og bagest Rakel med Josef;3. selv gik han frem foran dem og kastede sig syv Gange til Jorden,før han nærmede sig sin Broder.4. Men Esau løb ham i Møde og omfavnede ham, faldt ham om Halsen ogkyssede ham, og de græd;5. og da han så op og fik Øje på Kvinderne og Børnene, sagde han:"Hvem er det, du har der?" Han svarede: "Det er de Børn, Gudnådig har givet din Træl."6. Så nærmede Trælkvinderne sig med deres Børn og kastede sig tilJorden,7. derefter nærmede Lea sig med sine Børn og kastede sig tilJorden, og til sidst nærmede Josef og Rakel sig og kastede sigtil Jorden.8. Nu spurgte han: "Hvad vilde du med hele den Lejr, jeg traf på?"Han svarede: "Finde Nåde for min Herres Øjne!"9. Men Esau sagde: "Jeg har nok, Broder; behold du, hvad dit er!"10. Da svarede Jakob: "Nej, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne,så tag imod min Gave! Da jeg så dit Åsyn, var det jo som GudsÅsyn, og du har taget venligt imod mig!11. Tag dog den Velsignelse, som er dig bragt, thi Gud har været mignådig, og jeg har fuldt op!" Således nødte han ham, til han togdet.
12. Derpå sagde Esau: "Lad os nu bryde op og drage af Sted, og jegvil drage foran dig!"13. Men Jakob svarede: "Min Herre ved jo, at jeg må tage Hensyn tilde spæde Børn og de Får og Køer, som giver Die; overanstrengerjeg dem blot en eneste Dag, dør alt Småkvæget.14. Vil min Herre drage forud for sin Træl, kommer jeg efter i Ro ogMag, som det passer sig for Kvæget, jeg har med, og for Børnene,til jeg kommer til min Herre i Seir."15. Da sagde Esau: "Så vil jeg i alt Fald lade nogle af mine Folkledsage dig!" Men han svarede: "Hvorfor dog det måtte jeg blotfinde Nåde for min Herres Øjne!"16. Så drog Esau samme Dag tilbage til Se'ir.
17. Men Jakob brød op og drog til Sukkot, hvor han byggede sig etHus og indrettede Hytter til sit Kvæg; derfor gav han StedetNavnet Sukkot.18. Og Jakob kom på sin Vandring fra Paddan Aram uskadt til SikemsBy i Kana'ans Land og slog Lejr uden for Byen;19. og han købte det Stykke Jord, hvor han havde rejst sit Telt, afSikems Pader Hamors Sønner for 100 Kesita20. og byggede der et Alter, som han kaldte: Gud, Israels Gud.
1.Mosebog 34
1. Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for atbesøge Landets Døtre,2. så Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende oggreb hende og lå hos hende; og han krænkede hende;3. men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskedePigen og talte godt for hende;4. og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige tilHustru!"5. Jakob hørte, at han havde skændet hans Datter Dina; men da hansSønner dengang var med hans Kvæg på Marken, tav han, til de komhjem.6. Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.7. Men da Jakobs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; ogMændene græmmede sig og var såre opbragte, fordi han havde øvetSkændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligtbør ikke ske.8. Og Hamor talte med dem og sagde: "Min Søn Sikems Hjerte hængerved eders Datter; giv ham hende til Hustru9. og indgå Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder medvore Døtre;10. tag Ophold hos os, og Landet skal stå eder åbent; slå eder nedog drag frit omkring og saml eder Ejendom der!"11. Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: "Måtte jeg finde Nådefor eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give12. forlang så høj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad Ikræver, når I blot vil give mig Pigen til Hustru!"13. Da gav Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar,fordi. han havde skændet deres Søster Dina,14. og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor Søster tilen uomskåren Mand, thi det holder vi for en Skændsel.15. Kun på det Vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og laderalle af Mandkøn iblandt eder omskære;16. i så Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre ogbosætte os iblandt eder, så vi bliver eet Folk;17. men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vivor Datter og drager bort"18. Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Søn, god;19. og den unge Mand tøvede ikke med at gøre således, thi han varindtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sigei sin Faders Hus20. og Harnor og hans Søn Siken gik til deres Bys Port og sagde til,Mændene i deres By:21. "Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage fritom her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deresDøtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre tilHustruer!22. Men kun på det Vilkår vil Mændene føje os og bosætte sig hos os,så vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sigomskære, således som de er omskårne.23. Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvæg bliver jo dog vort;lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!"24. Så adlød de Hamor og hans Søn Sikem, så mange som færdedes ihans Bys Port, og alle af Mandkøn, alle, som færdedes i hans BysPort, lod sig omskære.25. Men Tredjedagen, da de havde Sårfeber, tog Jakobs to SønnerSimeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, trængte ind iByen, uden at nogen anede Uråd, 0g slog alle Mændene ihjel26. og dræbte Hamor og hans Søn Sikem med Sværdet, tog Dina ud afSikems Hus og drog bort.27. Så kastede Jakobs Sønner sig over de faldne og plyndrede Byen,fordi de havde skændet deres Søster;28. deres Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, både hvad der var i Byen og påMarkerne, tog de med sig,29. og al deres Ejendom og alle deres Børn og Kvinder førte de bortsom Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.30. Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i Ulykke vedat lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne ogPerizziterne; thi jeg råder kun over få Folk; samler de sig modmig og slår mig, så er det ude med mig og mit Hus!"31. Men de svarede: "Skal han behandle vor Søster som en Skøge!"