1.Mosebog 35
1. Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og bygder et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtedefor din Broder Esau!"2. Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmedeGuder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,3. og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alterfor Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig påden Vej, jeg vandrede!"4. De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, ogalle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned underEgen ved Sikem.5. Derpå brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundtom, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.6. Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det erBetel;7. og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thider havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sinBroder.8. Så døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betelunder Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.
9. Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fraPaddan Aram og velsignede ham;10. og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal duikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gavham Navnet Israel.11. Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Blivfrugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstammefra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;12. det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkomefter dig giver jeg Landet!"13. Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet medham;14. og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet medham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Oliepå den.15. Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.
16. Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fraEfrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.17. Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen tilhende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"18. Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hunham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".19. Så døde Rakel og blev jordet på Vejen til Efrat, det erBetlehem;20. og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er RakelsGravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.
21. Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.22. Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og lå hos sinFaders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønnervar tolv i Tal;
23. Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda,Issakar og Zebulon;24. Rakels Sønner: Josef og Benjamin;25. Rakels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;26. Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var JakobsSønner, der fødtes ham i Paddan Aram.
27. Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det erHebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.28. Isaks Leveår var 180;29. så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel ogmæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,
1.Mosebog 36
1. Dette er Esaus, det er Edoms, Slægtsbog.2. Esau tog sine Hustruer af Kana'ans Døtre: Ada, en Datter afHetiten Elon, Oholibama, en Datter af Ana, Hivviten Zibons Søn,3. og Ismaels Datter Basemat, Søster til Nebajot.4. Ada fødte Esau Elifaz, Basemat fødte Reuel,5. og Obolibama fødte Jeusj, Jalam og Kora. Det var Esaus Sønner,der fødtes ham i Kana'ans Land.
6. Derpå tog Esau sine Hustruer sine Sønner og Døtre, hele sinHusstand, sit Kvæg og al den Ejendom, han havde samlet sig iKana'ans Land, og drog til Landet lige over for sin BroderJakob;7. deres Gods var for meget til, at de kunde bo sammen, ogderes. Udlændigheds Land kunde ikke rumme dem, så store varderes. Hjorde;8. og Esau bosatte sig i Seirs. Bjerge; Esau, det er Edom.
9. Dette er Esaus Slægtebog, han, som var Stamfader til Edomiternei Seirs Bjerge.10. Følgende var Esaus Sønners Navne: Elifaz, en Søn af Esaus HustruAda, og Reuel, en Søn af Esaus Hustru Basemat.11. Elifazs Sønner var Teman, Omar, Zefo, Gatam og Kenaz.12. Timna, som var Esaus Søn Elifazs Medhustru, fødte hamAmalek. Det var Esaus Hustru Adas Sønner.13. Følgende var Reuels Sønner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza. Detvar Esaus Hustru Basemats Sønner.14. Følgende var Sønner af Esaus Hustru Oholibama, Datter af ZibonsSøn Ana; hun fødte for Esau: Jeusj, Jalam og Kora.
15. Følgende var Esaus Sønners Stammehøvdinger: Elifaz's, Esausførstefødtes, Sønner: Høvdingeroe Teman, Omar, Zefo, Henaz,16. Kora, Gatam og Amalek. Det var de fra Elifaz stammende Høvdingeri Edoms Land; det var Adas Sønner.17. Følgende var Esaus Søn Reuels Sønner: Høvdingerne Nahat, Zera,Sjamma og Mizza. Det var de fra Reuel stammende Høvdinger iEdoms Land; det var Esaus Hustru Basemats Sønner.18. Følgende var Esaus Hustru Oholibamas Sønner: Høvdingerne Jeusj,Jalam og Kora. Det var de Høvdinger, der stammede fra Oholibama,Esaus Hustru, Anas Datter.19. Det var Esaus Sønner, og det var deres Stammehøvdinger; det varEdom.
20. Følgende var Horiten Seirs Sønner, Landets oprindeligeBefolkning: Lotan, Sjobal, Zibon, Ana,21. Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammebøvdinger,Seirs Sønner i Edoms Land.22. Lotans Sønner var Hori og Hemam, og Lotans Søster var Timna.23. Følgende var Sjobals Sønner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjefo ogOnam.24. Følgende var Zibons Sønner: Aja og Ana. Det var denne Ana, somfandt de varne Kilder i Ørkenen, da han vogtede sin Fader ZibonsÆsler.25. Følgende var Anas Børn: Disjon og Oholibama, Anas Datter.26. Følgende var Disjons Sønner: Hemdan, Esjban, Jitran og Keran.27. Følgende var Ezers Sønner: Bilhan, Zåvan og Akan.28. Følgende var Risjons Sønner: Uz og Aran.29. Følgende var Horiternes Stammehøvdinger: Høvdingerne Lotan,Sjobal, Zibon, Ana,30. Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammehøvdinger efterderes Stammer i Seirs Land.
31. Følgende var de Konger, der herskede i Edoms Land, førIsraeliterne fik Konger:32. Bela, Beors Søn, herskede i Edom; hans By hed Dinbaba.33. Da Bela døde, blev Jobab, Zeras Søn fra Bozra, Konge i hansSted.34. Da Jobab døde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hansSted.35. Da Husjam døde, blev Hadad, Bedads Søn, Kongei hans Sted; detvar ham, der slog Midjaniterne på Moabs Slette; hans By hedAvit.36. Da Hadad døde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.37. Da Samla døde, blev Sjaul fra Rehobot ved Floden Konge i hansSted.38. Da Sjaul døde, blev Bål Hanan, Akbors Søn, Konge i hans Sted.39. Da Bål Hanan, Akbors Søn, døde, blev Hadar Konge i hans Sted;hans By hed Pau, og hans Hustru hed Mehetabel, en Datter afMatred, en Datter af Mezahab.
40. Følgende var Navnene på Esaus Stammehøvdinger efter deresSlægter, Bosteder og Navne: Høvdingerne Timna, Alva, Jetet,41. Oholibama, Ela, Pinon,42. Kenaz, Teman, Mibzar43. Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehøvdinger efter deresBoliger i det Land, de fik i Eje. Det var Esau, Edoms Fader.
1.Mosebog 37
1. Men Jakob blev boende i sin Faders Udlændigheds Land, i Kana'ansLand2. Dette er Jakobs Slægtebog. Da Josef var sytten År gammel,vogtede han Småkvæget sammen med sine Brødre; som Dreng var hanhos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas Sønner, og han bragteondt Rygte om dem til deres Fader.3. Israel elskede Josef fremfor alle sine andre Sønner, fordi hanvar hans Alderdoms Søn, og han lod gøre en fodsid Kjortel medÆrmer til ham.4. Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sineandre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligttil ham.
5. Men Josef havde en Drøm, som han fortalte sine Brødre, og somyderligere øgede deres Had til ham.6. Han sagde til dem "Hør dog, hvad jeg har drømt!7. Se, vi bandt Neg ude på Marken, og se, mit Neg rejste sig op ogblev stående, medens eders Neg stod rundt omkring og bøjede sigfor det!"8. Da sagde hans Brødre til ham: "Vil du måske være vor Konge ellerherske over os?" Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme oghans Ord.9. Men han havde igen en Drøm, som han fortalte sine Brødre; hansagde: "Jeg har haft en ny Drøm, og se, Sol og Måne og elleveStjerner bøjede sig for mig!"10. Da han fortalte sin Fader og sine Brødre det, skændte hans Faderpå ham og sagde: "Hvad er det for en Drøm, du der har haft Skalvirkelig jeg, din Moder og dine Brødre komme og bøje os tilJorden for dig?"11. Og hans Brødre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det isit Minde.
12. Da hans Brødre engang var gået hen for at vogte deres FadersSmåkvæg ved Sikem,13. sagde Israel til Josef: "Dine Brødre vogter jo Kvæg ved Sikem;kom, jeg vil sende dig til dem!" Han svarede: "Her er jeg!"14. Så sagde Israel til ham: "Gå hen og se, hvorledes det står tilmed dine Brødre og Kvæget, og bring mig Bud tilbage!" Israelsendte ham så af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.15. Som han nu flakkede om på Marken, var der en Mand, som traf hamog spurgte: "Hvad søger du efter?"16. Han svarede: "Efter mine Brødre; sig mig, hvor de vogter deresKvæg!"17. Da sagde Manden: "De er draget bort herfra, thi jeg hørte demsige: Lad os gå til Dotan!" Så gik Josef efter sine Brødre ogfandt dem i Dotan.
18. Men da de så ham langt borte, før han endnu var kommet hen tildem, lagde de Råd op om at dræbe ham19. og sagde til hverandre: "Se, der kommer den Drømmemester!20. Kom, lad os slå ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, atet vildt Dyr har ædt ham; så skal vi se, hvad der kommer ud afhans Drømme!"21. Men da Ruben hørte det, vilde han redde ham af deres Hånd ogsagde: "Lad os ikke tage hans Liv!"22. Og Ruben sagde til dem: "Udgyd dog ikke Blod! Kast ham iCisternen her på Marken, men læg ikke Hånd på ham!" Han vildenemlig redde ham af deres Hånd og bringe ham tilbage tilFaderen.23. Da Josef nu kom hen til sine Brødre, rev de hans Kjortel af ham,Ærmekjortelen, han havde på,24. tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom, dervar intet Vand i den.
25. Derpå satte de sig til at holde Måltid. Og da de så op, fik deØje på en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deresKameler var belæssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam ogCistusharpiks, som de var på Vej til Ægypten med.26. Så sagde Juda til sine Brødre: "Hvad vinder vi ved at slå vorBroder ihjel og skjule Mordet?27. Lad os hellere sælge ham til Ismaeliterne og ikke lægge Hånd påham; han er jo dog vor Broder, vort Kød og Blod!" Og hans Brødregik ind på Forslaget.28. Da nu midjanitiske Købmænd kom der forbi, trak de Josef op afCisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve SekelSølv, og disse bragte ham så til Ægypten.
29. Da Ruben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef derikke. Så sønderrev han sine Klæder30. og gik tilbage til sine Brødre og sagde: "Drengen er borte!Hvad skal jeg dog gøre!"31. Så tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk,som de slagtede;32. og de sendte Ærmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud:"Den har vi fundet se efter, om det ikke er din Søns Kjortel!"33. Da så han efter og udbrød: "Det er min Søns Kjortel! Et vildtDyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!"34. Så sønderrev Jakob sine Klæder og bandt Sæk om sine Lænder, oghan sørgede over sin Søn i mange Dage.35. Og skønt alle hans Sønner og Døtre kom til ham for at trøsteham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: "Nej, i minSørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget!" Og hansFader begræd ham.36. Men Midjaniterne solgte ham I Ægypten til Faraos HofmandPotifar, Livvagtens Øverste.
1.Mosebog 38
1. Ved den Tid forlod Juda sine Brødre og sluttede sig til en Mandfra Adullam ved Navn Hira.2. Der så Juda en Datter af Kana'anæeren Sjua, og han tog hende tilÆgte og gik ind til hende.3. Hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Er;4. siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn, som hun gavNavnet Onan;5. og hun fødte endnu en Søn, som hun gav Navnet Sjela; da hunfødte ham, var hun i, Kezib.6. Juda tog Er, sin førstefødte, en Hustru, der hed Tamar.7. Men Er, Judas førstefødte, vakte HERRENs Mishag, derfor lodHERREN ham dø.8. Da sagde Juda til Onan: "Gå ind til din Svigerinde og indgåSvogerægteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!"9. Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod,hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sæd spildes påJorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.10. Denne hans Adfærd vakte HERRENs Mishag, derfor lod han også hamdø.11. Da sagde Juda til sin Sønnekone Tamar: "Bliv som Enke i dinFaders Hus, til min Søn Sjela bliver voksen!" Thi han var bangefor, at han også skulde dø ligesom sine Brødre. Så gik Tamar henog blev i sin Faders Hus.
12. Lang Tid efter døde Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda varhørt op at sørge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fraAdullam, up til dem, der klippede hans Får i Timna.13. Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var på Vej op tilFåreklipningen i Timna,14. aflagde hun sine Enkeklæder, hyllede sig i et Slør, så detskjulte hende, og satte sig ved indgangen til Enajim ved Vejentil Timna; thi hun så, at hun ikke blev givet Sjela til Ægte,skønt han nu var voksen.15. Da nu Juda så hende, troede han, det var en Skøge; hun havde jotilhyllet sit Ansigt;16. og han bøjede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: "Ladmig gå ind til dig!" Thi han vidste ikke, at det var hansSønnekone. Men hun sagde: "Hvad giver du mig derfor!"17. Han svarede: "Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!" Dasagde hun: "Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du senderdet!"18. Han spurgte: "Hvad skal jeg give dig i Pant?" Hun svarede: "DinSeglring, din Snor og din Stav, som du har i Hånden!" Så gav hanhende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blevfrugtsommelig ved ham.
19. Derpå gik hun bort, tog Sløret af og iførte sig sine Enkeklæder.20. Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for atfå Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke.21. Han spurgte da Folkene på Stedet: "Hvor er den Skøge, som sad påVejen ved Enajim?" Og de svarede: "Her har ikke været nogenSkøge!"22. Så vendte han tilbage til Juda og sagde: "Jeg fandt hende ikke,og Folkene på Stedet siger, at der har ikke været nogen Skøge."23. Da sagde Juda: "Så lad hende beholde det, hellere end at vi skalblive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hendeikke."
24. En tre Måneders Tid efter meldte man Juda: "Din Sønnekone Tamarhar øvet Utugt og er blevet frugtsommelig!" Da sagde Juda: "Førhende ud, for at hun kan blive brændt!"25. Men da hun førtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lodsige: "Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disseTing." Og hun lod sige: "Se dog efter, hvem der ejer denne Ring,denne Snor og denne Stav!"26. Da Juda havde set efter, sagde han: "Retten er på hendes Side ogikke på min, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sjela!" Mensiden havde han ikke Omgang med hende.
27. Da Tiden kom, at hun skulde føde, se, da var der Tvillinger ihendes Liv.28. Under Fødselen stak der en Hånd frem, og Jordemoderen tog ogbandt en rød Snor om den, idet hun sagde: "Det var ham, derførst kom frem."29. Men han trak Hånden tilbage. og Broderen kom frem; så sagde hun:"Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud.Derfor gav man ham Navnet Perez.30. Derefter kom Broderen med den røde snor om Hånden frem, og hamkaldte man Zera.
1.Mosebog 39
1. Da Josef var bragt ned til Ægypten, blev han af Ismaeliterne,der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar,Livvagtens Øverste, en Ægypter.2. Men HERREN var med Josef, så Lykken fulgte ham. Han var i sinHerre Ægypterens Hus;3. og hans Herre så, at HERREN var med ham, og at HERREN lod alt,hvad han foretog sig, lykkes for ham.4. Således fandt Josef Nåde for hans Øjne og kom til at gå ham tilHånde; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede,i hans Hånd;5. og fra det Øjeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad hanejede, velsignede HERREN Ægypterens Hus for Josefs Skyld, ogHERRENs Velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, både indeog ude;6. og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selvbekymrede han sig ikke om andet end den Mad, han spiste. MenJosef havde en smuk Skikkelse og så godt ud.
7. Nu hændte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru kastedesine Øjne på Josef og sagde: "Kom og lig hos mig!"8. Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: "Se, minHerre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad hanejer, har han givet i min Hånd;9. han har ikke større Magt i Huset end jeg, og han har ikkeunddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hansHustru hvor skulde jeg da kunne øve denne store Misgerning ogsynde mod Gud!"10. Og skønt hun Dag efter Dag talte Josef til, vilde han dog ikkeføje hende i at ligge hos hende og have med hende at gøre.11. Men en Dag han kom ind i Huset for at gøre sin Gerning, og ingenaf Husfolkene var til Stede i Huset,12. greb hun fat i hans Kappe og sagde: "Kom og lig hos mig!" Menhan lod Kappen blive i hendes Hånd og flygtede ud af Huset.13. Da hun nu så, at han havde ladet hende beholde Kappen og varflygtet ud af Huset,14. kaldte hun på sine Husfolk og sagde til dem: "Her kan I se! Hanhar bragt os en Hebræer til at drive Spot med os! Han kom indtil mig og vilde ligge hos mig, men jeg råbte af alle Kræfter,15. og da han hørte, at jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappeblive hos mig og flygtede ud af Huset!"
16. Så lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herre komhjem,17. og sagde så det samme til ham: "Den hebraiske Træl, du bragte ostil at drive Spot med os, kom ind til mig;18. men da jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos migog flygtede ud af Huset."19. Da hans Herre hørte sin Hustrus Ord: "Således har din Trælbehandlet mig!" blussede Vreden op i ham;20. og Josefs Herre tog ham og kastede ham i Fængsel der, hvorKongens Fanger sad fængslet. Således kom Josef i Fængsel.21. Men HERREN var med Josef og skaffede ham Yndest og lod ham findeNåde hos Fængselets Overopsynsmand,22. så at han gav ham Opsyn over alle Fangerne i Fængselet, og hansørgede for alt, hvad der skulde gøres der.23. Fængselets Overopsynsmand førte ikke Tilsyn med noget som helstaf, hvad der var lagt i Josefs Hånd, eftersom HERREN var med hamog lod alt, hvad han foretog sig, lykkes.
1.Mosebog 40
1. Nogen Tid efter hændte det, at Ægypterkongens Mundskænk og Bagerforbrød sig mod deres Herre Ægypterkongen,2. og Farao vrededes på sine to Hofmænd, Overmundskænken ogOverbageren,3. og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, i sammeFængsel, hvor Josef sad fængslet;4. og Livvagtens Øverste gav dem Josef til Opvartning, og han gikdem til Hånde. Da de nu havde været i Forvaring en Tid lang,5. drømte Ægypterkongens Mundskænk og Bager, som sad i Fængselet,samme Nat hver sin Drøm med sin særlige Betydning.6. Da Josef om Morgenen kom ind til Faraos Hofmænd, der sammen medham var i Forvaring i hans Herres Hus, og så, at de varnedslåede,7. spurgte han dem: "Hvorfor ser I så ulykkelige ud i Dag?"8. Besvarede: "Vi har haft en Drøm, og her er ingen, som kan tydeden." Da sagde Josef til dem: "Er det ikke Guds Sag at tydeDrømme? Fortæl mig det da!"
9. Så fortalte Overmundskænken Josef sin Drøm og sagde: "Jeg så iDrømme en Vinstok for mig;10. på Vinstokken var der tre Ranker, og næppe havde den satSkud. før Blomsterne sprang ud, og Klaserne bar modne Druer;11. og jeg havde Faraos Bæger i Hånden og tog Druerne og pressededem i Faraos Bæger og rakte Farao det."12. Da sagde Josef: "Det skal udtydes således: De tre Ranker betydertre Dage;13. om tre Dage skal Farao løfte dit Hoved og genindsætte dig i ditEmbede, så du atter rækker Farao Bægeret som før, da du var hansMundskænk.14. Vilde du nu blot tænke på mig, når det går dig vel, og vise migGodhed og omtale mig for Farao og således hjælpe mig ud af detteHus;15. thi jeg er stjålet fra Hebræernes Land og har heller ikke hergjort noget, de kunde sætte mig i Fængsel for."
16. Da nu Overbageren så, at Josef gav Mundskænken en gunstigTydning, sagde han til ham: "Jeg havde en lignende Drøm: Se, jegbar tre Kurve Hvedebrød på mit Hoved.17. I den øverste Kurv var der alle Hånde Bagværk til Faraos Bord,men Fuglene åd det af Kurven på mit Hoved!"18. Da sagde Josef: "Det skal udtydes således: De tre Kurve betydertre Dage;19. om tre Dage skal Farao løfte dit Hoved og hænge dig op på enPæl, og Fuglene skal æde Kødet af din Krop!"
20. Tre Dage efter, da det var Faraos Fødselsdag, gjorde han etGæstebud for alle sine Tjenere, og da løftede hanOvermundskænkens og Overbagerens, Hoveder iblandt sine Tjenere.21. Overmundskænken genindsatte han i hans Embede, så han atterrakte Farao Bægeret,22. og Overbageren lod han hænge, som Josef havde tydet det for dem.23. Men Overmundskænken tænkte ikke på Josef; han glemte ham.
1.Mosebog 41
1. To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, athan stod ved Nilen;2. og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gavsig til at græsse i Engen;3. efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til ogmagre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på NilensBred;4. og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Såvågnede Farao.5. Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aksskyde frem på et og samme Strå;6. men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;7. og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnedeFarao, og se, det var en Drøm.
8. Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efteralle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sinDrøm, men ingen kunde tyde den for Farao.9. Da sagde Overmundskænken til Farao: "Jeg må i Dag minde om mineSynder.10. Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte iForvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,11. da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særligeBetydning.12. Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hosLivvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydedehan dem for os, hver på sin Måde;13. og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat imit Embede, og Bageren blev hængt."
14. Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud afFangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæderfremstillede han sig for Farao.15. Så sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kantyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre enDrøm, så kan du tyde den."16. Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao etgunstigt Svar!"17. Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på NilensBred;18. og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gavsig til at græsse i Engen;19. efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre,så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;20. og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;21. men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; deså lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.22. Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skydefrem på et og samme Strå;23. men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aksfrem,24. og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mineTegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det."
25. Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge detsamme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.26. De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyderligeledes syv År; det er en og samme Drøm.27. Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syvÅr, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.28. Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vilgøre, har han ladet Farao skue!29. Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;30. men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme alOverfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,31. så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af denpåfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.32. Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagener fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.33. Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand ogsætte ham over Ægypten,34. og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet ogopkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;35. og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, ogoplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås ogLukke i Byerne,
36. for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødenssyv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå tilGrunde ved Hungersnøden."37. Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,38. og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvemGuds Ånd er som i ham?"39. Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har åbenbaret dig altdette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;40. du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folkrette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."41. Og Farao sagde til Josef: "Så sætter jeg dig nu over heleÆgypten!"42. Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs,klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:43. han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek forham. Således satte han ham over hele Ægypten.44. Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skalingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!"45. Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægteAsenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drogomkring i Ægypten.
46. Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, ÆgyptensKonge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.47. Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;48. og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der varOverflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samledehan Afgrøden fra Markerne der omkring.49. Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand,indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.
50. Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat,Præsten i On Potiferas Datter;51. og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gudhar ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus."52. Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud hargivet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."
53. Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,54. begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og deropstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.55. Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; menFarao sagde til alle Ægypterne: "Gå til Josef og gør, hvad hansiger eder!"56. Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alleKornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden togtil i Ægypten;57. og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thiHungersnøden tog til over hele Jorden.
1.Mosebog 42
1. Da Jakob hørte, at der var Korn at få i Ægypten, sagde han tilsine Sønner: "Hvad venter I efter?"2. Og han sagde: "Jeg hører, at der er Korn at få i Ægypten; dragned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgå Døden!"3. Så drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;4. men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre,thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.
5. Blandt dem, der kom for at købe Korn, var også Israels Sønner;thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.6. Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgteKorn til alt Folket i Landet, så kom Josefs Brødre og kastedesig til Jorden for ham.7. Da Josef så sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmedover for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: "Hvorfrakommer I?" De svarede: "Fra Kana'ans Land for at købe Føde!"8. Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.9. Da kom Josef de Drømme i Hu. han havde drømt om dem; og hansagde til dem; "I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landeter åbent!"10. De svarede: "Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!11. Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk. dineTrælle er ikke Spejdere!"12. Men han sagde: "Jo vist så! I kommer for at se, hvor Landet eråbent!"13. De svarede: "Vi, dine Trælle. var tolv Brødre, Sønner af en ogsamme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hosvor Fader, og een er ikke mere!"14. Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger eder: I erSpejdere!15. Men nu skal I sættes på Prøve: Så sandt Farao lever, slipper Iikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!16. Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedensholdes I andre fangne; så vil det. vise sig, om eders Ord erSandhed; og hvis ikke, så er I, så sandt, Farao lever,Spejdere!"17. Derpå holdt han dem i Forvaring tre Dage.
18. Men Tredjedagen sagde Josef til dem: "Vil I beholde Livet, såskal I gøre således, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:19. Er I virkelig ærlige Folk, lad så en af eder blive tilbage somFange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem medKorn til at stille Hungeren i eders Huse;20. og bring så eders yngste Broder til mig, så skal eders Ord ståtil Troende, og I skal slippe for at dø!" Og således gjorde de.21. Da sagde de til hverandre: "Sandelig, nu må vi bøde for, hvad viforbrød mod vor Broder, da vi så hans Sjælevånde, medens hanbønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denneVånde!"22. Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: "Sagde jeg eder ikkedengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre;se, nu kræves hans Blod!"23. Således talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thihan forhandlede med dem ved Tolk;24. og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig tildem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod hamfængsle for deres Øjne.
25. Så gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og læggePengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem Rejsekost; ogsåledes skete det.26. Så læssede de deres Korn på Æslerne og drog bort.27. Men da en af dem i Natteherberget åbnede sin Sæk for at give sitÆsel Foder, fik han Øje på sine Penge, der lå oven i Sækken;28. og han sagde til sine Brødre: "Mine Penge er kommet igen; se, deer i min Sæk!" Da sank Hjertet i Livet på dem, og de såforfærdede på hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imodos!"
29. Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land,fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:30. "Manden, der er Landets Herre, talte os hårdt til og holdt os iForvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;31. men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;32. vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikkemere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ansLand.33. Så sagde Manden, der er Landets Herre: Derpå vil jeg kende, at Ier ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andreKorn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!34. Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kankende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; så vil jegudlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet."
35. Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk;og da de og deres Fader så Pengeposerne, blev de forfærdede.36. Og deres Fader Jakob sagde til dem: "I gør mig barnløs; Josef erikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin;det går alt sammen ud over mig!"37. Så sagde Ruben til sin Fader: "Du må tage mine to Sønners Liv,hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jegskal bringe ham tilbage til dig!"38. Men han sagde: "Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thihans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der hamen Ulykke på den Rejse, I har for, så bringer I mine grå Hår nedi Dødsriget med Sorg!"
1.Mosebog 4339. Men Hungersnøden var hård i Landet;
1. og da de havde fortæret det Korn, de havde hentet i Ægypten,sagde deres Fader til dem: "Køb os igen lidt Føde!"2. Men Juda svarede ham: "Manden sagde os ganske afgjort: I bliverikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!3. Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned ogkøbe dig Føde;4. men sender du ham ikke med, så rejser vi ikke derned, thi Mandensagde til os: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre edersBroder er med!"5. Så sagde Israel: "Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalteManden, at I havde en Broder til?"6. De svarede: "Manden spurgte os nøje ud om os og vor Slægt ogsagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og visvarede ham på hans Spørgsmål; kunde vi vide, at han vilde sige:Bring eders Broder herned!"7. Men Juda sagde til sin Fader Israel: "Send dog Drengen med mig,så vi kan komme af Sted og blive i Live og undgå Døden, både viog du og vore Børn!8. Jeg svarer for ham, af min Hånd må du kræve ham: bringer jeg hamikke til dig og stiller ham for dit Åsyn, vil jeg være dinSkyldner for bestandig;9. havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have været tilbage toGange!"10. Så sagde deres Fader Israel til dem: "Kan det ikke væreanderledes, gør da i alt Fald således: Tag noget af det bedste,Landet frembringer, med i eders Sække og bring Manden en Gave,lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks,Pistacienødder og Mandler;11. og tag dobbelt så mange Penge med, så I bringer de Pengetilbage, som var lagt oven i eders Sække; måske var det enFejltagelse;12. og tag så eders Broder og drag atter til Manden!13. Gud den Almægtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, såhan lader eders anden Broder og Benjamin fare - men skal jegvære barnløs, så lad mig da blive det!"
14. Så tog Mændene deres Gave og dobbelt så mange Penge med; ogsåBenjamin tog de med, brød op og drog ned til Ægypten, hvor defremstillede sig for Josef.15. Da Josef så Benjamin iblandt dem, sagde han til sinHushovmester: "Bring de Mænd ind i mit Hus, lad slagte og lavetil, thi de skal spise til Middag hos mig."16. Manden gjorde, som Josef bød,. og førte Mændene ind i JosefsHus.17. Men Mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs Hus, og sagde:"Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i voreSække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind på os ogkaste sig over os, gøre os til Trælle og tage vore Æsler."18. Derfor trådte de hen til Josefs Hushovmester ved Døren til Huset19. og sagde: "Hør os, Herre! Vi drog en Gang før herned for at købeFøde,20. og da vi kom til vort Natteherberge og åbnede vore Sække, se. dalå vore Penge oven i hver enkelts Sæk, vore Penge til sidsteHvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage21. og desuden andre Penge for at købe Føde. Vi ved ikke, hvem derhar lagt Pengene i vore Sække!"22. Men han svarede: "Vær ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud ogeders Faders Gud har lagt en Skat i eders Sække - eders Pengehar jeg modtaget!" Og han førte Simeon ud til dem.23. Så førte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til attvætte deres Fødder og Foder til Æslerne.24. Og de fremtog deres Gave, før Josef kom hjem ved Middagstid, thide hørte, at de skulde spise der.
25. Da Josef trådte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havdemed, og kastede sig til Jorden for ham.26. Han hilste på dem og spurgte: "Går det eders gamle Fader vel,ham, I talte om? Lever han endnu?"27. De svarede: "Det går din Træl, vor Fader, vel; han lever endnu!"Og de bøjede sig og kastede sig til Jorden.28. Da han så fik Øje på sin kødelige Broder Benjamin, sagde han:"Er det så eders yngste Broder, som I talte til mig om?" Og hansagde: "Gud være dig nådig, min Søn!"29. Men Josef brød hurtigt af, thi Kærligheden til Broderen blussedeop i ham, og han kæmpede med Gråden; derfor gik han ind i sitKammer og græd der.30. Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskedesig og sagde: "Sæt Maden frem!"31. Så blev Maden sat frem særskilt for ham og for dem og for deÆgyptere, der spiste hos ham; thi Ægypterne kan ikke spisesammen med Hebræere, det er dem en Vederstyggelighed.32. De blev bænket foran ham efter Alder, den førstefødte øverst ogden yngste nederst, og Mændene undrede sig og så på hverandre;33. og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik femGange så meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystigesammen med ham.
1.Mosebog 44
1. Derefter befalede han sin Hushovmester: "Fyld Mændenes Sække medKorn, så meget de kan have med sig, og læg hvers Pengesum oven ihans Sæk2. og læg mit eget Sølvbæger oven i den yngstes Sæk sammen medPengene for hans Korn!" Og han gjorde, som Josef bød.3. Da Morgenen gryede, fik Mændene Lov at drage bort med deresÆsler.4. Men før de var kommet ret langt fra Byen, bød Josef sinHushovmester: "Sæt efter Mændene, og når du indhenter dem, sigså til dem: Hvorfor har I gengældt godt med ondt?5. Hvorfor har I stjålet mit Sølvbæger? Det er jo min HerresMundbæger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har Ihandlet ved at gøre således!"
6. Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem.7. Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale således? Det være langtfra dine Trælle at gøre sligt!8. Se, de Penge, vi fandt oven i vore Sække, bragte vi tilbage tildig fra Kana'ans Land - hvorfor skulde vi da stjæle Guld ellerSølv fra din Herres Hus!9. Den af dine Trælle, det findes hos, skal dø, og desuden vil viandre være din Herres Trælle!"10. Han svarede: "Vel, lad det blive, som I siger: Den, Bægeretfindes hos, skal være min Træl, men I andre skal væresagesløse!"11. Så skyndte de sig at løfte hver sin Sæk ned på Jorden og åbneden,12. og han undersøgte dem fra den ældstes til den yngstes, ogBægeret blev fundet i Benjamins Sæk.13. Da sønderrev de deres Klæder, og efter at have læsset Sækkenehver på sit Æsel vendte de tilbage til Byen.
14. Da Juda og hans Brødre kom ind i Josefs Hus, hvor han endnu var,kastede de sig til Jorden for ham;15. men Josef sagde til dem: "Hvad har I gjort! Ved I ikke, at enMand som jeg forstår sig på hemmelige Kunster?"16. Da sagde Juda: "Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige,og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dineTrælles Brøde! Se, vi er min Herres Trælle, både vi andre oghan, Bægeret fandtes hos!"17. Men han svarede: "Det være langt fra mig at handle således; den,Bægeret fandtes hos, skal være min Træl, men I andre kan i Freddrage hjem til eders Fader."
18. Da trådte Juda hen til ham og sagde: "Hør mig, min Herre, laddin Træl tale et Ord for min Herres Ører og lad ikke Vredenblusse op i dig mod din Træl, thi du er jo som Farao!19. Min Herre spurgte sine Trælle Har I Fader eller Broder?20. Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der eren Dreng, som blev født i hans Alderdom; en Broder til ham erdød, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hansFader elsker ham.21. Så sagde du til dine Trælle: Bring ham med herned til mig, atjeg kan se ham med egne Øjne!22. Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader,thi hans Fader dør, hvis han forlader ham!23. Så sagde du til dine Trælle: Kommer eders yngste Broder ikke medherned, så bliver I ikke mere stedt for mit Åsyn!24. Vi rejste så op til din Træl. min Fader, og fortalte ham, hvadmin Herre havde sagt.25. Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt Føde!26. svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngsteBroder følger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens Åsyn,medmindre vor yngste Broder er med!27. Så sagde din Træl, min Fader. til os: I ved jo, at min Hustrufødte mig to Sønner;28. den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revetihjel! Og jeg har ikke set ham siden;29. hvis I nu også tager denne fra mig, og der tilstøder ham enUlykke, bringer I mine grå Hår i Dødsriget med Smerte!30. Kommer jeg derfor hjem til din Træl, min Fader, uden atDrengen. ved hvem han hænger med hele sin Sjæl, er med,31. så bliver det hans Død, når han ser, at Drengen ikke er med. ogdine Trælle vil bringe din Træl vor Faders grå Hår i Dødsrigetmed Sorg.32. Men din Træl skal svare sin Fader for Drengen, og jeg harforpligtet mig til at være hans Skyldner for bestandig, hvis jegikke bringer ham til ham;33. lad derfor din Træl blive tilbage i Drengens Sted som min HerresTræl, men lad Drengen drage hjem med sine Brødre!34. Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, når jegikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne være Vidne til denUlykke, der rammer min Fader!"
1.Mosebog 45
1. Da kunde Josef ikke længer beherske sig over for alle dem derstod hos ham, og han råbte "Lad alle gå ud!" Således var deringen til Stede, da Josef gav sig til Kende for sine Brødre.2. Så brast han i lydelig Gråd, så Ægypterne hørte det, og detspurgtes i Faraos Hus;3. og Josef sagde til sine Brødre: "Jeg er Josef! Lever min Faderendnu?" Men hans Brødre kunde ikke svare ham, så forfærdede varde for ham.4. Så sagde Josef til sine Brødre: "Kom hen til mig!" Og da de komderhen, sagde Josef: "Jeg er eders Broder Josef, som I solgtetil Ægypten;5. men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgtemig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholdeLiv;6. i to År har der nu været Hungersnød i Landet, og fem År endnuskal der hverken pløjes eller høstes;7. derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan fåEfterkommere på Jorden, og for at mange hos eder kan reddes ogholdes i Live.8. Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort migtil Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og tilHersker over hele Ægypten.9. Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din Søn Joseflader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele Ægypten; komuden Tøven ned til mig10. og tag Bolig i Gosens Land og bo i min Nærhed med dine Sønner ogSønnesønner, dit Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad du ejer oghar;11. der vil jeg sørge for dit Underhold - thi Hungersnøden vil varefem År endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der hørerdig til, skal gå til Grunde!12. Nu ser I, også min Broder Benjamin, med egne Øjne, at det ermig, der taler til eder;13. og I skal fortælle min Fader om al min Herlighed i Ægypten og omalt, hvad I har set, og så skal I skynde eder at bringe minFader herned."14. Så faldt han grædende sin Broder Benjamin om Halsen, og Benjamingræd i hans Arme.15. Og han kyssede alle sine Brødre og græd ved deres Bryst; og nukunde hans Brødre tale med ham.
16. Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Brødre var kommet, ogFarao og hans Tjenere glædede sig derover:17. og Farao sagde til Josef: "Sig til dine Brødre: Således skal Igøre: Læs eders Dyr og drag til Kana'ans Land,18. hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, så viljeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og I skal nydeLandets Fedme.19. Byd dem at gøre således: Tag eder Vogne i Ægypten til eders Børnog Kvinder, sæt eders Fader op og kom hid;20. bryd eder ikke om eders Ejendele, thi det bedste, der er i heleÆgypten, skal være eders!"21. Det gjorde Israels Sønner så. Og efter Faraos Bud gav Josef demVogne og Rejsekost med;22. hver især gav han dem et Sæt Festklæder, men Benjamin gav han300 Sekel Sølv og fem Sæt Festklæder;23. og sin Fader sendte han ti Æsler med det bedste, der var iÆgypten og ti Aseninder med Korn, Brød og Rejsetæring tilFaderen.24. Så tog han Afsked med sine Brødre, og da de drog bort, sagde hantil dem: "Kives ikke på Vejen!"
25. Således drog de hjem fra Ægypten og kom til deres Fader Jakob iKana'ans Land;26. og de fortalte ham det og sagde: "Josef lever endnu, og han erHersker over hele Ægypten." Men hans Hjerte blev koldt, thi hantroede dem ikke.27. Så fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da hanså Vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedesderes Fader Jakobs Ånd atter;28. og Israel sagde: "Det er stort, min Søn Josef lever endnu; jegvil drage hen og se ham, inden jeg dør!"
1.Mosebog 46
1. Da brød Israel op med alt, hvad han havde, og drog tilBe'ersjeba, og han slagtede Ofre for sin Fader Isaks Gud.2. Men Gud sagde i et Nattesyn til Israel: "Jakob, Jakob!" Og hansvarede: "Se, her er jeg!"3. Da sagde han: "Jeg er Gud, din Faders Gud, vær ikke bange for atdrage ned til Ægypten, thi jeg vil gøre dig til et stort Folkder;4. jeg vil selv drage med dig til Ægypten, og jeg vil også føre digtilbage, og Josef skal lukke dine Øjne!"5. Da brød Jakob op fra Be'ersjeba; og Israels Sønner satte deresFader Jakob og deres Børn og Kvinder på de Vogne, Farao havdesendt til at hente ham på.6. Og de tog deres Kvæg og al deres Ejendom, som de havde erhvervetsig i Kana'ans Land, og drog til Ægypten, Jakob og alt hansAfkom med ham;7. således bragte han sine Sønner og Sønnesønner, sine Døtre ogSønnedøtre og alt sit Afkom med sig til Ægypten.
8. Følgende er Navnene på Israels Sønner, der kom til Ægypten,Jakob og hans Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte;9. Rubens Sønner Hanok, Pallu. Hezron og Karmi;10. Simeons Sønner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar ogKana'anæerkvindens Søn Sjaul;11. Leois Sønner Gerson, Kehat og Merari;12. Judos Sønner Er, Onan, Sjela, Perez og Zera; men Er og Onan dødei Kana'ans Land. Perezs Sønner var Hezron og Hamul.13. Issakars Sønner Tola, Pua, Jasjub og Sjimron;14. Zedulons Sønner Sered, Eloo og Jalel;15. det var Leos Sønner, som hun fødte Jakob i Paddan-Aram; desudenfødte hun ham Datteren Dina; det samlede Tal på hans Sønner ogDøtre var tre og tredive.16. Gods Sønner Zifjon, Haggi. Sjuni, Ezbon, Eri, Arodi og Areli.17. Asers Sønner Jimna, Jisjva. Jisjvi og Beria, og deres SøsterSera; og Berias Sønner Heber og Mallkiel;18. det var Sønnerne af Zilpo, som Laban gav sin Datter Lea, og somfødte Jakob dem, seksten i alt;19. Rakels, Jakobs Hustrus, Sønner Josef og Benjamin;20. og Josef fik Børn i Ægypten med Asenat, en Datter af Potifera,Præsten i On: Manasse og Efraim;21. Benjomins Sønner Bela, Beker, Asjbel, Gera, Nåman, Ebi, Rosj,Muppim, Huppim og Ard;22. det var Rakels Sønner, som hun fødte Jakob, fjorten i alt;23. Dons Søn Husjim;24. Noffolis Sønner Jazeel, Guni, Jezer og Sjillem;25. det var Sønnerne af Bilha, som Laban gav Rakel, og som fødteJakob dem, syv i alt.26. Hele Jakobs Familie, der kom til Ægypten med ham, fraregnetJakobs Sønnekoner, udgjorde tilsammen seks og tresindstyve;27. og Josefs Sønner, der fødtes ham i Ægypten, var to; alle de afJakobs Hus, der kom til Ægypten, udgjorde halvfjerdsindstyve.
28. Men Juda sendte han i Forvejen til Josef, for at man skulde viseham Vej til Gosen, og de kom til Gosens Land.29. Da lod Josef spænde for sin Vogn og rejste sin Fader i Møde tilGosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og græd længe ihans Arme;30. og Israel sagde til Josef: "Lad mig nu kun dø, da jeg har setdit Ansigt, at du endnu lever!"31. Men Josef sagde til sine Brødre og sin Faders Hus: "Jeg vildrage hen og melde det til Farao og sige til ham: Mine Brødre ogmin Faders Hus i Kana'an er kommet til mig;32. disse Mænd er Hyrder, thi de driver Kvægavl, og de har bragtderes Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, med.33. Når så Farao lader eder kalde og spørger eder, hvad I er,34. skal I sige: Dine Trælle har drevet Kvægavl fra Barnsben afligesom vore Fædre! for at I kan komme til at bo i Gosens Land.Thi enhver Hyrde er Ægypterne en Vederstyggelighed."
1.Mosebog 47
1. Så drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: "Min Faderog mine Brødre er kommet fra Kana'ans Land med deres Småkvæg ogHornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen."2. Og han tog fem af sine Brødre med sig og forestillede dem forFarao.3. Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: "Dine Trælleer Hyrder ligesom vore Fædre!"4. Og de sagde til Farao: "Vi er kommet for at bo som Gæster iLandet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Småkvæg, daHungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trællegerne bosætte sig i Gosen."5. Da sagde Farao til Josef: "Din Fader og dine Brødre er kommettil dig;6. Ægypten står til din Rådighed, lad din Fader og dine Brødrebosætte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold iGosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem,kan du sætte dem til Opsynsmænd over mine Hjorde!"
7. Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao,og Jakob velsignede Farao.8. Farao spurgte Jakob: "Hvor mange er dine Leveår?"9. Jakob svarede ham: "Min Udlændigheds År er 130 År; få og ondevar mine Leveår, og ikke når de op til mine Fædres År i deresUdlændigheds Tid."10. Derpå velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham.11. Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bosætte sig og gav demJordegods i Ægypten, i den bedste Del af Landet, i LandetRameses, som Farao havde befalet.12. Og Josef forsørgede sin Fader og sine Brødre og hele sin FadersHus med Brød efter Børnenes Tal.
13. Der fandtes ikke mere brød Korn i Landet, thi Hungersnøden varovervættes stor, og Ægypten og Kana'an vansmægtede af Sult.14. Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i Ægypten ogKana'an for det Korn, der købtes, og lod dem bringe til FaraosHus.15. Men da Pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægyptentil Josef og sagde: "Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø fordine Øjne, thi Pengene er sluppet op!"16. Josef svarede: "Kom med eders Hjorde, så vil jeg give ederBrødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op."17. Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brødkorn forHestene, for deres Hjorde af Småkvæg og Hornkvæg og for Æslerne;og han forsørgede dem i det År med Brødkorn for alle deresHjorde.18. Men da Året var omme, kom de til ham det følgende År og sagde:"Vi vil ikke dølge det for min Herre; men Pengene er sluppet op,og Kvæget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andettilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;19. lad os dog ikke dø for dine Øjne, vi sammen med vor Jord, menkøb os og vor Jord for Brødkorn, og lad os med vor Jord blivelivegne for Farao, og giv os derfor Såsæd, så vi kan blive iLive og slippe for Døden, og vor Jord undgå at lægges øde!"20. Da købte Josef al Jord i Ægypten til Farao, idet enhver Ægyptersolgte sin Mark, fordi Hungersnøden tvang dem, og således komLandet i Faraos Besiddelse;21. og Befolkningen gjorde han til hans Trælle i hele Ægypten fraEnde til anden.22. Kun Præsternes Jord købte han ikke, thi de havde faste Indtægterfra Farao, og de levede af de Indtægter, Farao havde skænketdem; derfor behøvede de ikke at sælge deres Jord.
23. Derpå sagde Josef til Folket: "Nu har jeg købt eder og edersJord til Farao; nu har I Såsæd til Jorden;24. men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens defire Femtedele skal tjene eder til Såsæd på Marken og til Fødefor eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn."25. De svarede: "Du har reddet vort Liv; måtte vi eje min HerresGunst, så vil vi være Faraos Trælle!"26. Således gjorde Josef det til en Vedtægt, der endnu den Dag i Daggælder i Ægypten, at afgive en Femtedel til Farao; kunPræsternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse.
27. Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens Land; og de tog fastOphold der, blev frugtbare og såre talrige.28. Jakob levede i Ægypten i sytten År, så at Jakobs Levetid blev147 År.29. Da nu Tiden nærmede sig, at Israel skulde dø, kaldte han sin SønJosef til sig og sagde til ham: "Hvis jeg har fundet Nåde fordine Øjne, så læg din Hånd under min Lænd og lov mig at vise migden Kærlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten.30. Når jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fædre, skal du føre migfra Ægypten og jorde mig i deres Grav!" Han svarede: "Jeg skalgøre, som du siger."31. Da sagde han: "Tilsværg mig det!" Og han tilsvor ham det. Dabøjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgærde.
1.Mosebog 48
1. Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader varsyg. Da tog han sine Sønner, Manasse og Efraim, med sig2. Da det nu meldtes Jakob, at hans Søn Josef var kommet, togIsrael sig sammen og satte sig oprejst på Lejet3. Jakob sagde til Josef: "Gud den Almægtige åbenbarede sig for migi Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;4. og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig ettalrigt Afkom og gøre dig til en Mængde Stammer, og jeg vil givedit Afkom efter dig Land til evigt Eje!5. Nu skal dine to Sønner, der er født dig i Ægypten før mit kommetil dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal væremine så godt som Ruben og Simeon;6. derimod skal de Børn, du har fået efter dem, være dine; men deskal nævnes efter deres Brødres Navne i deres Arvelod7. Da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg varundervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, ogjeg jordede hende der på vejen til Efrat, det er Betlehem".
8. Da Israel så Josefs Sønner, sagde han: "Hvem bringer du der?"9. Josef svarede sin Fader: "Det er mine Sønner, som Gud harskænket mig her." Da sagde han:"Bring dem hen til mig, at jegkan velsignedem!"10. Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, så at han ikke kundese. Da førte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnededem.11. Og Israel sagde til Josef: "Jeg: havde ikke turdet håbe at fådit Ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit Afkom!"12. Derpå tog Josef dem bort fra hans Knæ og kastede sig tilJorden. på sit Ansigt.13. Josef tog så dem begge, Efraim i sin højre Hånd til venstre forIsrael og Manasse i sin venstre Hånd til højre for Israel, ogførte dem hen til ham;14. men Israel udrakte sin højre Hånd og lagde den på Efraims Hoved,uagtet han var den yngste.. og sin venstre Hånd lagde han påManasses Hoved, så at han lagde Hænderne over Kors; thi Manassevar den førstefødte.15. Derpå velsignede han Josef og sagde: "Den Gud, for hvis Åsynmine Fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtetmig: fra min første Færd og til nu,16. den Engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne Drengene,så at mit Navn og mine Fædre Abrahams og Isaks Navn må blivenævnet ved dem, og de må vokse i Mængde i Landet!"
17. Men da Josef så, at hans Fader lagde sin højre Hånd på EfraimsHoved, var det ham imod,. og han greb sin Faders Hånd for attage den bort fra Efraims Hoved og lægge den på Manasses;18. og Josef sagde til sin Fader: "Nej, ikke således, Fader, thidenne er den førstefødte; læg din højre Hånd på hans Hoved!"19. Men hans Fader vægrede sig og sagde: "Jeg ved det, min Søn, jegved det! Også han skal blive til et Folk, også han skal blivestor; men hans yngre Broder skal blive større end han, og hansAfkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!"20. Således velsignede han dem på den Dag og sagde: "Med eder skalIsrael velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!" Oghan stillede Efraim foran Manasse.
21. Da sagde Israel til Josef: "Jeg skal snart dø, men Gud skal væremed eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.22. Dig giver jeg ud over dine Brødre en Højderyg, som jeg harfravristet Amonterne med mit Sværd og min Bue!"
1.Mosebog 49
1. Derpå kaldte Jakob sine Sønner til sig og sagde: "Saml eder, såvil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidsteDage:2. Kom hid og hør, Jakobs Sønner, lyt til eders Fader Israel!3. Ruben, du er min førstefødte, min Styrke og min Mandskraftsførste, ypperst i Højhed, ypperst i Kraft!4. Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi dubesteg din Faders Leje.Skændigt handled du da han besteg mitLeje!
5. Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres Våben.6. I deres Råd giver min Sjæl ej Møde, i deres Forsamling tager minÆre ej Del; thi i Vrede dræbte de Mænd, egenrådigt lamslog deOkser.7. Forbandet være deres Vrede, så vild den er, deres Hidsighed, såvoldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad iIsrael!
8. Juda, dig skal dine Brødre prise, din Hånd skal gribe dineFjender i Nakken, din Faders Sønner skal bøje sig for dig.9. En Løveunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min Søn! Han liggerog strækker sig som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vækkeham!10. Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fødder,til han, hvem den tilhører; kommer, ham skal Folkene lyde.11. Han binder sit Æsel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole,tvætter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,12. med Øjnene dunkle af Vin og Tænderne hvide af Mælk!
13. Zebulon har hjemme ved Havets Byst, han bor ved Skibenes Kyst,hans Side er vendt mod Zidon.
14. Issakar, det knoglede Æsel, der strækker sig mellem Foldene,15. fandt Hvilen sød og Landet lifligt; derfor bøjed han Ryg underByrden og blev en ufri Træl.
16. Dan dømmer sit Folk så godt som nogen Israels Stamme.17. Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som biderHesten i Hælen,så Rytteren styrter bagover!18. På din Frelse bier jeg, HERRE!
19. Gad, på ham gør Krigerskarer Indhug, men han gør Indhug i Hælene på dem.
20. Aser, hans Føde er fed, Lækkerier for Konger har han at give.
21. Naftali er en løssluppen Hind, han fremfører yndig Tale.
22. Et yppigt Vintræ er Josef, et yppigt Vintræ ved Kilden, Rankerslynger sig over Muren.23. Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gør Angreb på ham,24. men hans Bue er stærk, hans Hænders Arme rappe; det kommer fraJakobs Vældige, fra Hyrden, Israels Klippe,25. fra din Faders Gud han hjælpe dig!Og Gud den Almægtige, hanvelsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og DybetsVelsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser!26. Din Faders Velsignelser overgår de ældgamle BjergesVelsignelser, de evige Højes Herlighed. Måtte de komme overJosefs Hoved, over Issen på Fyrsten blandt Brødre!
27. Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen æder han Rov, omAftenen deler han Bytte!"
28. Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, hvadderes Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver især afdem gav han sin særlige Velsignelse.
29. Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: "Nu samles jeg tilmit Folk; jord mig da hos mine Fædre i Hulen på Hetiten EfronsMark.30. i Hulen på Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land. denMark, som Abraham købte af Hetiten Efron til Gravsted,31. hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jordedeIsak og hans Hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea.32. Marken og Hulen derpå blev købt af Hetiterne."33. Dermed havde Jakob givet sine Sønner sin Vilje til Kende, og hanstrakte sine Fødder ud på Lejet. udåndede og samledes til sinSlægt.