Første Kongebog
Første Kongebog 1
1. Da Kong David var gammel og til års, kunne han ikke blive varm,skønt man dækkede ham til med Tæpper.2. Da sagde hans Folk til ham: "Det er bedst, man søger efter enung Jomfru til min Herre Kongen, for at hun kan være om Kongenog pleje ham; når hun ligger i din Favn, bliver min Herre Kongenvarm!"3. Så søgte de efter en smuk ung Pige i hele Israels Land og fandtAbisjag fra Sjunem og bragte hende til Kongen.4. Hun var en såre smuk Pige: og hun plejede kongen og gik ham tilHånde; men Kongen havde ikke Omgang med hende.
5. Adonija, Haggits Søn, dristede sig til at sige: "Jeg vil væreKonge!" Og han skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyveMænd til at løbe foran sig.6. Hans Fader havde ingen Sinde irettesat ham og sagt: "Hvorforbærer du dig således ad?" Han havde et såre smukt Ydre og varden ældste efter Absalom.7. Han underhandlede med Joab, Zerujas Søn, og Præsten Ebjatar; detog Adonijas Parti og støttede ham,8. mens Præsten Zadok, Jojadas Søn Benaja, Profeten Natan, Sjim iog Re'i og Davids Kærnetropper ikke sluttede sig til Adonija.9. Adonija lod nu slagte Små kvæg, Hornkvæg og Fedekvæg vedSlangestenen, der står ved Rogelkilden, og indbød alle sineBrødre, Kongesønnerne, og alle de judæiske Mænd, der stod iKongens Tjeneste;10. men Profeten Natan, Benaja, Kærnetropperne og sin Broder Salomoindbød han ikke.
11. Da sagde Natan til Batseba, Salomos Moder: "Du har vel hørt, atAdonija, Haggits Søn, har opkastet sig til Konge uden vor HerreDavids Vidende?12. Lad mig nu give dig et Råd, for at du kan redde dit eget og dinsøn Salomos Liv:13. Du skal gå ind til Kong David og sige til ham: Herre konge, duhar jo tilsvoret din Trælkvinde: Din Søn Salomo skal være Kongeefter mig og sidde på min Trone! Hvorfor har da Adonija opkastetsig til Konge?14. Og medens du endnu står og taler med Kongen, kommer jeg til ogbekræfter dine Ord!"
15. Da gik Batseba ind til kongen i hans Værelse - Kongen var megetgammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til Hånde -16. og Batseba bøjede sig og kastede sig til Jorden for Kongen. Dasagde Kongen: "Hvad ønsker du?"17. Hun svarede: "Herre, du har jo tilsvoret din Trælkvinde vedHERREN din Gud: Din Søn Salomo skal være konge efter mig ogsidde på min Trone!18. Men se, nu har Adonija opkastet sig til Konge uden dit Vidende,Herre Konge!19. Han har ladet slagte Hornkvæg, Fedekvæg og Småkvæg i Mængde ogindbudt alle Kongesønnerne, Præsten Ebjatar og Hærføreren Joab,men din Træl Salomo har han ikke indbudt.20. På dig, Herre Konge, er hele Israels Øjne rettet, for at du skalgive dem til Kende, hvem der skal være din Efterfølger og siddepå min Herre Kongens Trone.21. Ellers gælder det mit og min Søn Salomos Liv, når min HerreKongen har lagt sig til Hvile hos sine Fædre!"
22. Medens hun endnu talte med Kongen, kom Profeten Natan,23. og det blev meldt Kongen: "Profeten Natan er her!" Så trådte hanfrem for Kongen og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham.24. Derpå sagde Natan: "Herre konge, du har vel sagt, at Adonijaskal være Konge efter dig og sidde på din Trone?25. Thi han er i Dag draget ned og har ladet slagte Hornkvæg,Fedekvæg og Småkvæg i Mængde og indbudt alle Kongesønnerne,Hærførerne og Præsten Ebjatar, og nu spiser og drikker de sammenmed ham og råber: Leve Kong Adonija!26. Men han har hverken indbudt mig, din Træl, eller Præsten Zadokeller Benaja, Jojadas Søn, eller din Træl Salomo!27. Er det virkelig sket efter min Herre Kongens Befaling, uden atdu har ladet dine Trælle vide, hvem der skal sidde på min HerreKongens Trone efter dig?"
28. Da svarede Kong David: "Kald mig Batseba hid!" Og hun trådtefrem for Kongen og stillede sig foran ham.29. Da svor Kongen og sagde: "Så sandt HERREN, der udløste mig af almin Nød, lever:30. Som jeg tilsvor dig ved HERREN, Israels Gud, at din Søn Salomoskulde være Konge efter mig og sidde på min Trone i mit Sted,således vil jeg handle i Dag!"31. Da bøjede Batseba sig med sit Ansigt til Jorden og faldt ned forKongen og sagde: "Måtte min Herre, Kong David, leve evindelig!"
32. Derpå sagde Kong David: "Kald mig Præsten Zadok, Profeten Natanog Benaja, Jojadas Søn, hid!" Og de trådte frem for Kongen.33. Da sagde Kongen til dem: "Tag eders Herres Folk med eder, sætmin Søn Salomo på mit eget Muldyr og før ham ned til Gihon.34. Der skal Præsten Zadok og Profeten Natan salve ham til Kongeover Israel, og I skal støde i Hornet og råbe: Leve Kong Salomo!35. Så skal I følge ham herop, og han skal gå hen og sætte sig påmin Trone og være Konge i mit Sted; thi det er ham, jeg harudset til Fyrste over Israel og Juda!"36. Da svarede Benaja, Jojadas Søn, Kongen: "Det ske! Måtte HERREN,min Herre Kongens Gud, gøre således!37. Måtte HERREN være med Salomo, som han har været med min HerreKongen, og gøre hans Trone endnu mægtigere end min Herre kongDavids!"
38. Derpå drog Præsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Søn,og Kreterne og Pleterne ned og satte Salomo på Kong DavidsMuldyr og førte ham til Gihon;39. og Præsten Zadok tog Oliehornet fra Teltet og salvede Salomo; destødte i Hornet, og hele Folket råbte: "Leve Kong Salomo!"40. Så fulgte hele Folket ham op og Folket spillede på Fløjter ogjublede højt, så at Jorden var ved at revne af deres Råb.
41. Det hørte Adonija og alle hans Gæster, netop som de var færdigemed Måltidet, og da Joab hørte Hornets klang, sagde han:"Hvorfor er der så stort Røre i Byen?"42. Endnu medens han talte, kom Jonatan, Præsten EbjatarsSøn. Adonija sagde: "Kom herhen, thi du er en brav Mand ogbringer godt nyt!"43. Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: "Tværtimod; vor HerreKong David har gjort Salomo til Konge!44. Kongen sendte Præsten Zadok, Profeten Natan, Benaja, JojadasSøn, og Kreterne og Pleterne med ham, og de satte ham på KongensMuldyr;45. og Præsten Zadok og Profeten Natan salvede ham til Konge vedGihon; derefter drog de under Jubel op derfra, og der blev Rørei Byen; det var den Larm, I hørte.46. Salomo satte sig også på Kongetronen;47. tilmed kom Kongens Folk og lykønskede vor Herre Kong David medde Ord: Måtte din Gud gøre Salomos Navn endnu herligere end ditog hans Trone mægtigere end din! Og Kongen tilbad på sit Leje;48. ydermere sagde han: Lovet være HERREN, Israels Gud, som i Daghar ladet en Mand sætte sig på min Trone, endnu medens jeg selvkan se det!"
49. Da blev alle Adonijas Gæster skrækslagne og brød op og gik hversin Vej;50. men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat omAlterets Horn.51. Og man meldte Salomo: "Se, Adonija frygter for Kong Salomo, ogse, han har grebet fat om Alterets Horn og siger: Kong Salomoskal først sværge mig til, at han ikke vil lade sin Træl slåihjel med Sværd!"52. Da sagde Salomo: "Dersom han opfører sig som en brav Mand, skalder ikke krummes et Hår på hans Hoved; men gribes han i nogetondt, skal han dø!"53. Derpå sendte Kong Salomo Bud og lod ham hente ned fra Alteret;og han kom og kastede sig ned for Kong Salomo. Da sagde Salomotil ham: "Gå til dit Hjem!"
Første Kongebog 2
1. Da det nu lakkede ad Enden med Davids Liv, gav han sin SønSalomo disse Befalinger:2. "Jeg går nu al Kødets Gang; så vær nu frimodig og vis dig som enMand!3. Og hold HERREN din Guds Forskrifter, så du vandrer på hans Vejeog, holder hans Anordninger, Bud, Bestemmelser og Vidnesbyrd,således som skrevet står i Mose Lov, for at du må have Lykkenmed dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du tager dig for,4. for at HERREN kan opfylde den Forjættelse, han gav mig, da hansagde: Hvis dine Sønner vogter på deres Vej, så de vandrer iTrofasthed for mit Åsyn af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl,skal der aldrig fattes dig en Efterfølger på Israels Trone!5. Du ved jo også, hvad Joab, Zerujas Søn, har voldet mig,hvorledes han handlede mod Israels to Hærførere, Abner, NersSøn, og Amasa, Jeters Søn, hvorledes han slog dem ihjel ogsåledes i Fredstid hævnede Blod, der var udgydt i Krig, ogbesudlede Bæltet om min Lænd og Skoene på mine Fødder meduskyldigt Blod;6. gør derfor, som din Klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans gråHår stige ned i Dødsriget med Fred.7. Men mod Gileaditen Barzillajs Sønner skal du vise Godhed, og deskal have Plads mellem dem, der spiser ved dit Bord, thi på denMåde kom de mig i Møde, da jeg måtte flygte for din BroderAbsalom.8. Og se, så har du hos dig Benjaminiten Simeon, Geras Søn, fraBahurim, ham, som udslyngede en grufuld Forbandelse imod mig,dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i Møde vedJordan, tilsvor jeg ham ved HERREN: Jeg vil ikke slå dig ihjelmed Sværd!9. Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog Mand ogvil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans gråHår blodige ned i Dødsriget."
10. Så lagde David sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet iDavidsbyen.11. Tiden, han havde været Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År;i Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År.12. Derpå satte Salomo sig på sin Fader Davids Trone, og hansHerredømme blev såre stærkt.
13. Men Adonija, Haggits Søn, kom til Batseba, Salomos Moder. Hunspurgte da: "Kommer du for det gode?" Han svarede: "Ja, jeggør!"14. Og han fortsatte: "Jeg har en Sag at tale med dig om." Hunsvarede: "Så tal!"15. Da sagde han: "Du ved at Kongeværdigheden tilkom mig, og at heleIsrael havde Blikket rettet på mig som den, der skulde væreKonge; dog gik Kongeværdigbeden over til min Broder, thi HERRENlod det tilfalde ham.16. Men nu har jeg een eneste Bøn til dig; du må ikke afvise mig!"Hun svarede: "Så tal!"17. Da sagde han: "Sig til Kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise- at han skal give mig Abisj fra Sjunem til Ægte!"18. Og Batseba svarede: "Vel, jeg skal tale din Sag hos Kongen!"
19. Derpå begav Batseba sig til Kong Salomo for at tale AdonijasSag; og Kongen rejste sig, gik hende i Møde og bøjede sig forhende; derpå satte han sig på sin Trone og lod også en Tronesætte frem til Kongemoderen, og hun satte sig ved hans højreSide.20. Så sagde hun: "Jeg har en eneste ringe Bøn til dig; du må ikkeafvise mig!" Kongen svarede: "Kom med din Bøn, Moder, jeg vilikke afvise dig!"21. Da sagde hun: "Lad din Broder Adonija få Abisjag fra Sjunem tilHustru!"22. Men Kong Salomo svarede sin Moder: "Hvorfor beder du om Abisjagfra Sjunem til Adonija? Du skulde hellere bede omKongeværdigheden til ham; han er jo min ældre Broder, og PræstenEbjatar og Joab, Zerujas Søn, står på hans Side!"23. Og Kong Salomo svor ved HERREN: "Gud ramme mig både med det eneog det andt, om ikke det Ord skal koste Adonija Livet!24. Så sandt HERREN lever, som indsatte mig og gav mig Plads på minFader Davids Trone og byggede mig et Hus, som han lovede: Endnui Dag skal Adonija miste Livet!"25. Derpå gav Kong Salomo Benaja, Jojadas Søn, Ordre til at huggeham ned; således døde han.
26. Men til Præsten Ebjatar sagde Kongen: "Begiv dig til dinLandejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit Liv; og når jegikke dræber dig i Dag, er det, fordi du bar den Herre HERRENsArk foran min Fader David og delte alle min Faders Lidelser!"27. Derpå afsatte Salomo Ebjatar fra hans Stilling som HERRENs Præstfor at opfylde det Ord, HERREN havde talet mod Elis Hus i Silo.
28. Da Rygtet, herom nåede Joab - Joab havde jo sluttet sig tilAdonijas Parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms -søgte han Tilflugt i HERRENs Telt og greb fat om Alterets Horn,29. og det meldtes Kong Salomo, at Joab havde søgt Tilflugt iHERRENs Telt og stod ved Alteret. Da sendte Salomo Benaja,Jojadas Søn, derhen og sagde: "Gå hen og hug ham ned!"30. Og da Benaja kom til HERRENs Telt, sagde han til ham: "Såledessiger Kongen: Kom herud!" Men han svarede: "Nej, her vil jegdø!" Benaja meldte da tilbage til Kongen, hvad Joab havde sagtog svaret ham.31. Men Kongen sagde til ham: "Så gør, som han siger, hug ham ned ogjord ham og fri mig og min Faders Hus for det uskyldige Blod,Joab har udgydt;32. HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hoved, athan huggede to Mænd ned, der var retfærdigere og bedre end hanselv, og slog dem ihjel med Sværdet uden min Fader DavidsVidende, Abner, Ners Søn, Israels Hærfører, og Amasa, JetersSøn, Judas Hærfører;33. så kommer deres Blod over Joabs og hans, Slægts Hoved evindelig,medens HERREN giver David og hans Slægt, hans Hus og hans TroneFred til evig Tid!"34. Da gik Benaja, Jojadas Søn, hen og huggede ham ned og dræbteham; og han blev jordet i sit Hus i Ørkenen.35. Og Kongen satte Benaja Jojadas Søn, over Hæren i hans Sted,medens han gav Præsten Zadok Ebjatars Stilling.
36. Derpå lod Kongen Simei kalde og sagde til ham: "Byg dig et Hus iJerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er;37. thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, må duvide, du er dødsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!"38. Og Simei svarede Kongen: "Godt! Som min Herre Kongen siger,således vil din Træl gøre!" Simei blev nu en Tid lang iJerusalem.39. Men efter tre Års Forløb flygtede to af Simeis Trælle tilMa'akas Søn, Kong Akisj af Gat, og da Simei fik at vide, at hansTrælle var i Gat,40. brød han op, sadlede sit Æsel og drog til Akisj i Gat for athente sine Trælle; Simei drog altså af Sted og fik sine Trællemed hjem fra Gat.41. Men da Salomo fik af vide, at Simei var rejst fra Jerusalem tilGat og kommet tilbage igen,42. lod Kongen ham kalde og sagde til ham: "Tog jeg dig ikke i Edved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort ogbegiver dig andetsteds hen, hvor det end er, må du vide, du erdødsens! Og svarede du mig ikke: Godt! Jeg har hørt det?43. Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og denBefaling, jeg gav dig?"44. Endvidere sagde Kongen til Simei: "Du ved selv, og dit Hjerte ersig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nulader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;45. men Kong Salomo skal være velsignet, og Davids Trone skal ståurokkelig fast for HERRENs Åsyn til evig Tid!"46. Derpå gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas Søn, og han gik henog huggede ham ned; således døde han.
Første Kongebog 3
1. Da nu Salomo havde fået Kongedømmet sikkert i hænde besvogredehan sig med Farao, Ægypterkongen, idet han ægtede Faraos Datter;og han førte hende ind i Davidsbyen, til han fik sit eget Hus,HERRENs Hus og Muren om Jerusalem bygget færdig.2. Kun ofrede Folket på Offerhøjene, thi hidindtil var der ikkebygget HERRENs Navn et Hus.3. Salomo elskede HERREN, så at han vandrede efter sin Fader DavidsAnordninger; kun ofrede han på Højene og tændte Offerild der.4. Og Kongen begav sig til Gibeon for at ofre der; thi det var denstore Offerhøj; tusind Brændofre ofrede Salomo på Alteret der.
5. I Gibeon lod HERREN sig til Syne for Salomo i en Drøm omNatten. Og Gud sagde: "Sig, hvad du ønsker, jeg skal give dig!"6. Da sagde Salomo: "Du viste stor Miskundhed mod din Tjener, minFader David, der jo også vandrede for dit Åsyn i Troskab,Retfærdighed og Hjertets Oprigtighed; og du lod denne storeMiskundhed blive over ham og gav ham en Søn, der nu sidder påhans Trone.7. Ja, nu har du, HERRE min Gud, gjort din Tjener til Konge i minFader Davids Sted. Men jeg er ganske ung og ved ikke, hvorledesjeg skal færdes ret;8. og din Tjener står midt i det Folk, du udvalgte, et stort Folk,som ikke kan tælles eller udregnes, så mange er de.9. Giv derfor din Tjener et lydhørt Hjerte, så han kan dømme ditFolk og skelne mellem godt og ondt; thi hvem kan dømme dette ditstore Folk!"10. Det vakte HERRENs Velbehag, at Salomo bad derom;11. og Gud sagde til ham: "Fordi du bad om dette og ikke om et langtLiv, ej heller om Rigdom eller om dine Fjenders Liv, men omForstand til at skønne, hvad ret er,12. se, derfor vil jeg gøre, som du beder: Se, jeg giver dig etviist og forstandigt Hjerte, så at din Lige aldrig før harværet, ej heller siden skal fremstå;13. men jeg giver dig også, hvad du ikke bad om, både Rigdom og Ære,så at du ikke skal have din Lige blandt Konger, så længe dulever.14. Og hvis du vandrer på mine Veje, så du holder mine Anordningerog Bud, således som din Fader David gjorde, vil jeg give dig etlangt Liv."15. Da vågnede Salomo, og se, det var en Drøm. Derpå begav han sigtil Jerusalem og stillede sig foran HERRENs Pagts Ark og ofredeBrændofre, bragte Takofre og gjorde et Gæstebud for alle sineFolk.
16. På den Tid kom to Skøger til Kongen og trådte frem for ham.17. Den ene Kvinde sagde: "Hør mig, Herre! Jeg og den Kvinde der bori Hus sammen. Hjemme i vort Hus fødte jeg i hendes Nærværelse etBarn,18. og tre Dage efter min Nedkomst fødte også hun et Barn. Vi varsammen; der var ingen andre hos os i Huset, vi to var ene iHuset.19. Så døde hendes Dreng om Natten, fordi hun kom til at ligge påham;20. men midt om Natten, medens din Trælkvinde sov, stod hun op ogtog min Dreng fra min Side og lagde ham ved sit Bryst; men sindøde Dreng lagde hun ved mit Bryst.21. Da jeg så om Morgenen rejste mig for at give min Dreng at die,se, da var han død; men da jeg så nøje på ham om Morgenen, se,da var det ikke min Dreng, ham, som jeg havde født!"22. Men den anden Kvinde sagde: "Det er ikke sandt; den levende ermin Dreng, og den døde er din!" Og den første sagde: "Nej, dendøde er din Dreng, og den levende er min!" Således mundhuggedesde foran Kongen.23. Da sagde Kongen: "Den ene siger: Han her, den levende, er minDreng, den døde er din! Og den anden siger: Nej, den døde er dinDreng, den levende min!"24. Derpå sagde Kongen: "Hent mig et Sværd!" Og de bragte Kongen et.25. Da sagde Kongen: "Hug det levende Barn over og giv hver af demdet halve!"26. Da rørte Kærligheden til Barnet sig heftigt i den Kvinde, somvar Moder til det levende Barn, og hun sagde til Kongen: "Hørmig, Herre! Giv hende det levende Barn; dræb det endelig ikke!"Men den anden sagde: "Det skal hverken tilhøre mig eller dig,hug det kun over!"27. Da tog Kongen til Orde og sagde: "Giv hende der det levende Barnog dræb det ikke; thi hun er Moderen!"28. Og da Israel hørte om den Dom, Kongen havde fældet, fyldtes dealle af Ærefrygt for Kongen; thi de så, at han sad inde med GudsVisdom til at skifte Ret.
Første Kongebog 4
1. Kong Salomo var Konge over hele Israel2. Hans øverste Embedsmænd var følgende: Azarja, Zadoks Søn, varYpperstepræst;3. Elihoref og Ahija, Sjisjas Sønner, var Statsskrivere; Josjafat,Ahiluds Søn, var Kansler;4. Benaja, Jojadas Søn, stod i Spidsen for Hæren; Zadok og Ebjatarvar Præster;5. Azarja, Natans Søn, var Overfoged; Præsten Zabud, Natans Søn,var Kongens Ven;6. Ahisjar var Slotshøvedsmand; Adoniram, Abdas Søn, havde Tilsynmed Hoveriarbejdet.
7. Fremdeles havde Salomno tolv Fogeder over hele Israel, somskulde sørge for Kongens og Hoffets Underhold, hver af dem enMåned om Året.8. Deres Navne var: Hurs Søn i Efraims Bjerge;9. Dekers Søn i Makaz-Sja'albim, Bet-Sjemesj og Elon indtilBet-Hanan;10. Heseds Søn i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers Land;11. Abinadabs Søn havde hele Dors Højland; han var gift med SalomosDatter Tafat;12. Ba'ana, Ahiluds Søn, havde Ta'anak, Megiddo og hele Bet- Sjeanop til Zaretan, neden for Jizre'el fra Bet-Sjean til Abel-Meholaud over Jokmeam;13. Gebers Søn i Ramot i Gilead; han havde Manasses Søn Ja'irsTeltbyer i Gilead, og han havde Argoblandet i Basan,tresindstyve store Byer med Mure og Kobberportstænger;14. Ahinadab, Iddos Søn, havde Mahanajim;15. Ahima'az i Naftali; han var ligeledes gift med en Datter afSalomo, Basemat;16. Ba'ana, Husjajs Søn, i Aser og Bealot;17. Josjafat, Paruas Søn, i Issakar;18. Sjim'i, Elas Søn, i Benjamin;19. Geber, Uris Søn, i Gads Land, det Land, der havde tilhørtAmoriiterkongen Sihon og Kong Og af Basan; der var kun een Fogedi det Land.
20. Juda og Israel var talrige, så talrige som Sandet ved Havet, ogde spiste og drak og var glade.21. Og Salomo herskede over alle Rigerne fra Floden til FilisternesLand og Ægyptens Grænse og de bragte Gaver og tjente Salomo, sålænge han levede.22. Salomos daglige Bebov af Levnedsmidler var tredive Kor fintHvedemel og tresindstyve Kor almindeligt Mel,23. ti Stykker Fedekvæg, tyve Stykker Græskvæg og hundrede StykkerSmåkvæg foruden Hjorte, Gazeller, Antiloper og fede Gæs.24. Thi han herskede over hele Landet hinsides Floden, fra Tifsa tilGaza, over alle Kongerne hinsides Floden, og han håvde Fredrundt om til alle Sider;25. og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver Mandunder sin Vinstok og sit Figentræ, fra ban til Be'ersjeba.26. Og Salomo havde 40 000 Spand Heste til sit Vognhold og 12 000Ryttere.27. Og de nævnte Fogeder sørgede for Underhold til Kong Salomo ogalle, der havde Adgang til hans Bord, hver i sin Måned, og delod det ikke skorte på noget;28. og Byggen og Strået til Hestene og Forspandene bragte de til detSted, hvor han var, efter som Turen kom til hver enkelt.
29. Gud skænkede Salomo Visdom og Kløgt i såre rigt Mål og enomfattende Forstand, som Sandet ved Havets Bred,30. så at Salomos Visdom var større end alle Østerlændingenes ogalle Ægypternes Visdom.31. Han var visere end alle andre, ja visere end Ezraiten Etan ogvisere end Heman, Kalkol og Darda, Mabols Sønner, og hans Rynåede ud til alle Folkeslag rundt om.32. Han fremsagde 3000 Tanke sprog, og Tallet på hans Sange var 1005"33. Han talte om Træerne lige fra Cederen på Libanon til Ysopen, dervokser frem af Muren; og han talte om Dyrene, Fuglene,Krybdyrene og Fiskene.34. Fra alle Folkeslag kom man for at lytte til Salomos Visdom, fraalle Jordens Konger, der hørte om hans Visdom.
Første Kongebog 5
1. Da Kong Hiram af Tyrus hørte, at Salomo var salvet til Konge istedet for sin Fader, sendte han nogle af sine Folk til ham; thiHiram havde altid været Davids Ven.2. Og Salomo sendte Hiram følgende Bud:3. "Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge HERREN sin GudsNavn et Hus for de Kriges Skyld, man fra alle Sider påførte ham,indtil HERREN lagde hans Fjender under hans Fødder.4. Men nu har HERREN min Gud skaffet mig Ro til alle Sider; derfindes ingen Modstandere, og der er ingen Fare på Færde.5. Se, derfor har jeg i Sinde at bygge HERREN min Guds Navn et Husefter HERRENs Ord til min Fader David: Din Søn, som jeg sætterpå din Trone i dit Sted, han skal bygge Huset for mit Navn.6. Giv derfor Ordre til, at der fældes Cedre til mig påLibanon. Mine Folk skal arbejde sammen med dine, og jeg vil givedineFolk den Løn, du kræver; thi du ved jo, at der ikke findesnogen hos os, der kan fælde Træer som Zidonierne!"
7. Da Hiram modtog dette Bud fra Salomo, glædede det ham meget, oghan sagde: "Lovet være HERREN i dag, fordi han har givet Daviden viis Søn til at herske over dette store Folk!"8. Og Hiram sendte Salomo følgende Svar: "Jeg har modtaget det Bud,du sendte mig, og jeg skal opfylde alt, hvad du ønsker medHensyn til Ceder- og Cyprestræer;9. mine Folk skal bringe dem fra Libanon ned til Havet, og så skaljeg lade dem samle til Tømmerflåder på Havet og sende dem tildet Sted, du anviser mig; der skal jeg lade dem skille ad, så atdu kan lade dem hente. Men du vil da også opfylde mit Ønske ogsende Fødevarer til mit Hof!"10. Så sendte Hiram Salomo alt, hvad han ønskede af Ceder- ogCyprestræer;11. og Salomo sendte Hiram 20 000 Kor Hvede til Underhold for hansHof og 20 Kor Olie af knuste Oliven. Så meget sendte SalomoHiram År efter År.12. Og HERREN gav Salomo Visdom, som han havde lovet ham; og der varFred mellem Hiram og Salomo, og de sluttede Pagt med hinanden.
13. Kong Salomo udskrev nu Hoveriarbejdere overalt i Israel, ogHoveriarbejderne udgjorde 30 000 Mand.14. Dem sendte han så til Libanon, et Hold på 10 000 om Måneden,således at de var en Måned på Libanon og to Månederhjemme. Adoniram havd Tilsyn med Hoveriarbejderne.15. Salomo havde 70 000 Lastdragere og 80 000 Stenhuggere i Bjergene16. foruden Overfogeder, der ledede Arbejdet, 3 300 Mand, som havdeOpsyn med Folkene, der arbejdede.17. På Kongens Bud brød de store Stenblokke, kostbare Sten tilTemplets Grundvold, Kvadersten;18. og Salomos og Hiroms Bygmestre og Folkene fra Gebal huggede demtil, og de gjorde Træstammerne og Stenene i Stand til TempletsOpførelse.
Første Kongebog 6
1. 480 År efter at Israeliterne var vandret ud af Ægypten, i ZivMåned, det er den anden Måned, i det fjerde År Salomo herskede iIsrael, begyndte han at bygge HERREN Templet.2. Templet, som Kong Salomo byggede HERREN, var tresindstyve Alenlangt, tyve Alen bredt og tredive Alen højt.3. Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarendetil Templets Bredde, og ti Alen bred.4. Han forsynede Templet med Gittervinduer i Bjælkerammer,5. og op til Tempelmuren byggede han en Tilbygning rundt omTemplets Mure, rundt om det Hellige og inderhallen, ogindrettede Siderum rundt om.6. Det nederste Rum var fem Alen bredt, det mellemste seks og dettredje syv, thi han byggede Fremspring i Templets Ydermur rundtom, for at man ikke skulde være nødt til at lade Bjælkerne gribeind i Templets Mure.7. Ved Templets Opførelsebyggede man med Sten, der var gjortfærdige i Stenbrudet, derfor hørtes hverken Lyd af Hamre,Mejsler eller andet Jernværktøj, medens Templet byggedes.8. Indgangen til det nederste Rum var på Templets Sydside, ogderfra førte Vindeltrapper op til det mellemste og derfra igenop til det tredje Rum.9. Således byggede han Templet færdigt, og han lagde Taget medBjælker og Planker af Cedertræ.10. Han byggede Tilbygningen rundt om hele Templet, hvert Stokværkfem Alen højt, og den blev forbundet med Templet medCederbjælker.
11. Da kom HERRENs Ord til Salomo således:12. "Dette Hus, som du er ved at bygge - dersom du vandrer eftermine Anordninger og gør efter mine Lovbud og omhyggeligt vandrerefter alle mine Bud, vil jeg på dig stadfæste det Ord, jegtalede til din Fader David, -13. og tage Bolig blandt Israeliterne og ikke forlade mit FolkIsrael."
14. Således byggede Salomo Templet færdigt.15. Templets Vægge dækkede han indvendig med Cederbrædder; fraBygningens Gulv til Loftsbjælkerne dækkede han dem indvendig medTræ; og over Templets Gulv lagde han Cypresbrædder.16. Han dækkede de tyve bageste Alen af Templet med Cederbrædder fraGulv til Bjælker og indrettede sig Rummet derinde til enInderhal, det Allerhelligste.17. Fyrretyve Alen målte det Hellige foran Inderhallen.18. Templet var indvendig dækket med Cedertræ, udskåret Arbejde iForm af Agurker og Blomsterkranse; alt var af Cedertræ, ikke enSten var at se.19. Han indrettede inderhallen inde i Templet for der at opstilleHERRENs Pagts Ark.20. Inderhallen var tyve Alen lang, tyve Alen bred og tyve Alen høj,og han overtrak den med fint Guld. Fremdeles lavede han et Alteraf Cedertræ21. foran Inderhallen og overtrak det med Guld. Og Salomo overtrakTemplet indvendig med fint Guld og trak for med Guldkæder.22. Hele Templet overtrak han med Guld, hele Templet fra den eneEnde til den anden; også hele Alteret foran inderhallen overtrakhan med Guld.
23. I Inderhallen satte han to Keruber af vildt Oliventræ, ti Alenhøje;24. den ene Kerubs Vinger var hver fem Alen, der var ti Alen fra denene Vingespids til den anden;25. ti Alen målte også den anden Kerub; begge keruber havde sammeMål og Skikkelse;26. begge Keruber var ti Alen høje.27. Og han opstillede Keruberne midt i den inderste Del af Templet,og de udbredte deres Vinger således, at den enes ene Vinge rørteden ene Væg og den andens ene Vinge den modsatte Væg, medens deto andre Vinger rørte hinanden midt i Templet.28. Keruberne overtrak han med Guld.
29. Rundt på alle Vægge i Templet anbragte han udskåret Arbejde,Keruber, Palmer og Blomsterkranse, både i den inderste og denyderste Hal,30. og Templets Gulv overtrak han med Guld, både i den inderste ogden yderste Hal.31. Til Inderhallens Indgang lod han lave to Dørfløje af vildtOliventræ; Overliggeren og Dørposterne dannede en Femkant.32. Og på de to Oliventræsfløje lod han udskære Keruber, Palmer ogBlomsterkranse og overtrak dem med Guld, idet han lod Guldettrykke ned i de udskårne Keruber og Palmer.33. Ligeledes lod han til indgangen til det Hellige lave Dørstolperaf vildt Oliventræ, firkantede Dørstolper,34. og to Dørfløje af Cyprestræ, således at hver af de to Dørfløjebestod af to bevægelige Dørflader;35. og han lod udskære Keruber, Palmer og Blomsterkranse i dem ogovertrak dem med Guld, der lå i et tyndt Lag over de udskårneFigurer.
36. Ligeledes indrettede han den indre Forgård ved at bygge tre LagKvadersten og et Lag Cederbjælker.
37. I det fjerde År lagdes Grunden til HERRENs Hus i Ziv Måned;38. og i det ellevte År i Bul Måned, det er den ottende Måned,fuldførtes Templet i alle dets Dele og Stykker; han byggede pådet i syv År.
Første Kongebog 7
1. På sit Palads byggede Salomo i tretten År; så fik han hele sitPalads færdigt.2. Han byggede Libanonskovhuset, hundrede Alen langt,halvtredsindstyve Alen bredt og tredive Alen højt, hvilende påtre Rækker Cedersøjler med Skråstøtter af Cedertræ.3. Det var oven over Rummene tækket med Cederbjælker, der hviledepå fem og fyrretyve Søjler, femten i hver Række.4. Der var tre Lag Bjælker, og Lysåbning sad over for Lysåbning treGange.5. Alle Døre og Lysåbninger havde firkantede Bjælkerammer, ogLysåbning sad over for Lysåbning tre Gange.6. Fremdeles opførte han Søjlehallen, halvtredsindstyve Alen langog tredive Alen bred, med en Hal, Søjler og Trappe foran.7. Fremdeles opførte han Tronhallen, hvor han holdt Rettergang,Domhallen; den var dækket med Cedertræ fra Gulv til Loft,8. Hans eget Hus, det, han boede i, i den anden Forgård inden forHallen, var bygget på samme Måde. Og til Faraos Datter, somSalomo havde ægtet, opførte han et Hus i Lighed med denne Hal.
9. Det hele var af kostbare Sten, tilhugget efter Mål, tilsavetbåde indvendig og udvendig, lige fra Grunden til Murkanten,hvilket også gjaldt den store Forgård uden om Templets Forgård.10. Grunden blev lagt med kostbare, store Sten, nogle på ti, andrepå otte Alen.11. Ovenpå lagdes kostbare Sten, tilhugget efter Mål, ogCederbjælker.12. Den store Forgård var hele Vejen rundt omgivet af tre Lagtilhugne Sten og et Lag Cederbjælker, ligeledes HERRENs HussForgård, den indre, og Forgården om Paladsets Forhal.
13. Kong Salomo sendte Bud til Tyrus efter Hiram.14. Han var Søn af en Enke fra Naftalis Stamme, men hans Fader varen Kobbersmed fra Tyrus. Han sad inde med Visdom, Forstand ogIndsigt i at udføre alskens Kobberarbejde; og han kom til KongSalomo og udførte alt det Arbejde, han skulde have udført.
15. Han støbte de to kobbersøjler foran Forhallen. Den ene var attenAlen høj; den målte tolv Alen i Omkreds; den var hul, ogKobberet var fire Fingerbredder tykt. Ligeså den anden Søjle.16. Og han lavede to Søjlehoveder til at sidde oven på Søjlerne,støbt af Kobber, hvert Søjlehoved fem Alen højt.17. Og han lavede to Fletværker, flettet Arbejde, Snore, kædeformetArbejde, til at dække Søjlehovederne oven på Søjlerne, etFletværk fil hvert Søjleboved;18. og han lavede Granatæblerne, to Rækker rundt om det eneFletværk; der var 200 Granatæbler i Rækker rundt om det eneSøjlehoved; på samme Måde gjorde han også ved det andet.19. Søjlehovedeme på de to Søjler var liljeformet Arbejde.20. Søjlehovederne sad på de to Søjler.21. Derpå opstillede han Søjlerne ved Templets Forhal; den Søjle,han opstillede til højre, kaldte han Jakin, og den, hanopstillede til venstre, kaldte han Boaz.22. Øverst på Søjlerne var der liljeformet Arbejde. Således blevArbejdet med Søjlerne færdigt.
23. Fremdeles lavede han Havet i støbt Arbejde, ti Alen fra Rand tilRand, helt rundt, fem Alen højt; det målte tredive Alen iOmkreds.24. Under Randen var det hele Vejen rundt omgivet af agurklignendePrydelser, der nåede helt omkring Havet, tredive Alen; i toRækker sad de agurklignende Prydelser, støbt i eet dermed.25. Det stod på tolv Okser, således at tre vendte mod Nord, tre modVest, tre mod Syd og tre mod Øst; Havet stod oven på dem; devendte alle Bagkroppen indad.26. Det var en Håndsbred tykt, og Randen var formet som Randen på etBæger, som en udsprungen Lilje. Det tog 2000 Bat.
27. Fremdeles lavede han de ti Vognstel af Kobber; hvert Stel varfire Alen langt, fire Alen bredt og tre Alen højt.28. Og Stellene var indrettet så ledes: De havde Mellemstykker, ogMellemstykkerne sad mellem Rammestykkerne.29. På Mellemstykkerne mellem Rammestykkerne var der Løver, Okser ogKeruber, ligeledes på Rammestykkerne. Over og under Løverne ogOkserne var der Kranse, lavet således, at de hang ned.30. Hvert Stel havde fire Kobber hjul og Kobberaksler. De fireHjørner havde Bærearme; under Bækkenet var Bærearmene faststøbt,og midt for hver af dem var der Kranse.31. Dets Rand var inden for Bærearmene, een Alen høj, og den varrund: også på Randen var der udskåret Arbejde. Mellemstykkernevar firkantede, ikke runde.32. De fire Hjul sad under Mellemstykkerne, og Hjulenes Akselholderesad på Stellet; hvert Hjul var halvanden Alen højt.33. Hjulene var indrettet som Vognhjul, og deres Akselholdere,Fælge, Eger og Nav var alle støbt.34. Der var en Bæream på hvert Stels fire Hjørner, og Bærearmene vari eet med Stellet;35. og oven på Stellet var der en Slags Fatning, en halv Alen høj oghelt rund; og Akselholdere og Mellemstykker sad fast på Stellet.36. På Fladerne indgraverede han Keruber, Løver og Palmer, efter somder var Plads til, omgivet af Kranse.37. Således lavede han de ti Stel; de var alle støbt på samme Måde,med samme Mål og af samme Form.38. Tillige lavede han ti Kobberbækkener; fyrretyve Bat tog hvertBækken, og hvert Bækken målte fire Alen, et Bækken til hvert afde ti Stel.39. Og han satte fem af Stellene ved Templets Sydside, fem vedNordsiden; og Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved detsydøstre Hjørne.
40. Fremdeles lavede Hirom Karrene, Skovlene og Skålene. Der med varHiram færdig med alt sit Arbejde for Kong Salomo til HERRENsHus:
41. De to Søjler, og de to kuglefornede Søjlehoveder ovenpå, de toFletværker til at dække de to kugleformede Søjlehoveder påSøjlerne,42. de 400 Granatæbler til de to Fletværker, to Rækker Granatæblertil hvert Fletværk til at dække de to kugleformede Søjlehovederpå de to Søjler,43. de ti Stel med de ti Bækkener på,44. Havet med de tolv Okser under,45. Karrene, Skovlene og Skålene. Alle disse Ting, som Hiram lavedefor Kong Salomo til HERRENs Hus, var af blankt Kobber.46. I Jordanegnen lod Kongen dem støbe, ved Adamas Vadested mellemSukkot og Zaretan.
47. Salomo lod alle Tingene uvejet på Grund af deres såre storeMængde, Kobberet blev ikke vejet.
48. Og Salomo lod alle Tingene, som hørte til HERRENs Hus, lave:Guldalteret, Guldbordet, som Skuebrødene lå på,49. Lysestagerne, fem til højre og fem til venstre, foranInderhallen, af purt Guld, med Blomsterbægrene, Lamperne ogLysesaksene af Guld,50. Fadene, Knivene, Skålene, Kanderne og Panderne af fint Guld,Hængslerne til Dørene for den inderste Hal, det Allerhelligste,og til Dørene for den yderste Hal, det Hellige, af Guld.
51. Da hele Arbejdet, som Salomo lod udføre ved HERRENs Hus, var færdigt, bragte Salomo sin Fader Davids Helliggaver, Sølvet og Guldet, derind og lagde alle Tingene i Skatkamrene i HERRENs Hus.
Første Kongebog 8
1. Derpå kaldte Salomo Israels Ældste og alle StammernesOverhoveder, Israeliternes Fædrenehuses Øverster, sammen hos sigi Jerusalem for at føre HERRENs Pagts Ark op fra Davidsbyen, deter Zion.2. Så samledes alle Israels Mænd hos Kong Salomo på Højtiden iEtanim Måned, det er den syvende Måned.3. Og alle Israels Ældste kom, og Præsterne bar Arken.4. Og de bragte HERRENs Ark op tillige med Åbenbaringsteltet ogalle de hellige Ting, der var i Teltet; Præsterne og Leviternebragte dem op.5. Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havdegivet Møde hos ham foran Arken, ofrede Småkvæg og Hornkvæg, såmeget, at det ikke var til at tælle eller overse.6. Så førte Præsterne HERRENs Pagts Ark ind på dens Plads iTemplets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den underKerubernes Vinger;7. thi Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arkenstod, og således dannede Keruberne et Dække over Arken og densBærestænger.8. Stængerne var så lange, at Enderne af dem kunde ses fra detHellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses længere ude; ogde er der den Dag i Dag.9. Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses havdelagt ned i den på Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havdesluttet med Israeliterne, da de drog bort fra Ægypten.10. Da Præsterne derpå gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERRENsHus,11. så at Præsterne af Skyen hindredes i at stå og udføre deresTjeneste; thi HERRENs Herlighed fyldte HERRENs Hus.
12. Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen på Himlen, menselv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.13. Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigtkan dvæle. Det står jo optegnet i Sangenes Bog.
14. Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele IsraelsForsamling, der imens stod op;15. og han sagde: "Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Hånd harfuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang hansagde:16. Fra den Dag jeg førte mit Folk Israel ud af Ægypten, har jegikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer for der atbygge et Hus til Bolig for mit Navn; men Jerusalem udvalgte jegtil Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske overmit Folk Israel.17. Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds,Navn et Hus;18. men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at byggemit Navn et Hus, er ret af dig;19. dog skal du ikke bygge det Hus, men din Søn, der udgår af dinLænd; skal bygge mit Navn det Hus.20. Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i minFader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som HERREN sagde,og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;21. og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERRENsluttede med vore Fædre, da han førte dem bort fra Ægypten."
22. Derpå trådte Salomo frem foran HERRENs Alter lige over for heleIsraels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen23. og sagde: "HERRE Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelenoventil og på Jorden nedentil, du, som holder fast ved din Pagtog din Miskundhed mod dine Tjenere, når de af hele deres Hjertevandrer for dit Åsyn,24. du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David,og i Dag opfyldt med din Hånd, hvad du talede med din Mund.25. Så hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener,min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattesdig til at sidde på Israels Trone for mit Åsyn, når kun dineSønner vil tage Vare på deres Vej og vandre for mit Åsyn, som duhar gjort.26. Så lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagdedin Tjener, min Fader David!
27. Men kan Gud da virkelig bo på Jorden? Nej visselig, Himlene, jaHimlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, somjeg har bygget!28. Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, sådu hører det Råb og den Bøn, din Tjener i Dag opsender for ditÅsyn;29. lad dine Øjne være åbne over dette Hus både Nat og Dag, over detSted, hvor du har sagt, dit Navn skal bo, så du hører den Bøn,din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!30. Og hør den Bøn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendtmod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, duhøre og tilgive!
31. Når nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og laderham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i detteHus,32. så høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenereimellem, så du kender den skyldige skyldig og lader hans Gerningkomme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gør med hamefter hans Uskyld!
33. Når dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi desynder imod dig, og de så omvender sig til dig og bekender ditNavn og opsender Bønner og Begæringer til dig i dette Hus,34. så høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd ogføre dem tilbage til det Land, du gav deres Fædre!
35. Når Himmelen lukkes, så Regnen udebliver, fordi de synder imoddig, og de så beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navnog omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,36. så høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit FolkIsraels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, oglade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje!
37. Når der kommer Hungersnød i Landet, når der kommer Pest, når derkommer Kornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, når Fjendenbelejrer Folket i en af dets Byer, når alskens Plage og Sotindtræffer -38. enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele ditFolk Israel, når de føler sig truffet i deres Samvittighed ogudbreder Hænderne mod dette Hus,39. den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og gøredet, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hansHjerte, thi du alene kender alle Menneskebørnenes Hjerter,40. for at de må frygte dig, al den Tid de lever på den Jord, du gavvore Fædre.
41. Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, menkommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, -42. thi man vil høre om dit store Navn, din stærke Hånd og dinudstrakte Arm - når han kommer og beder, vendt mod dette Hus,43. da høre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efteralt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle JordensFolkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom ditFolk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus,som jeg har bygget.
44. Når dit Folk drager i Krig mod sin Fjende, hvor du end senderdem hen, og de beder til HERREN, vendt mod den By, du harudvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,45. så høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deresRet!46. Når de synder imod dig thi der er intet Menneske, som ikkesynder - og du vredes på dem og giver dem i Fjendens Magt, ogSejrherrerne fører dem fangne til Fjendens Land, det være sigfjernt eller nær,47. og de så går i sig selv i det Land, de er bortført til, ogomvender sig og råber til dig i Sejrherrernes Land og siger: Vihar syndet, handlet ilde og været ugudelige!48. når de omvender sig til dig af hele deres Hjerte og af helederes Sjæl i deres Fjenders Land, som de bortførtes til, og debeder til dig, vendt mod deres Land, som du gav deres fædre, modden By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn49. så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæringog skaffe dem deres Ret,50. og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig, alle deOvertrædelser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og ladedem finde Barmhjertighed hos Sejrherrerne, så de forbarmer sigover dem;51. de er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud af Ægypten, afSmelteovnen.52. Lad dine Øjne være åbne for din Tjeners og dit Folk IsraelsBegæring, så du hører dem, hver Gang de råber til dig.53. Thi du har udskilt dem fra alle Jordens Folkeslag til at væredin Ejendom, som du lovede ved din Tjener Moses, da du førtevore Fædre bort fra Ægypten, Herre, HERRE!"
54. Da Salomo var færdig med hele denne Bøn og Begæring til HERRENrejste han sig fra Pladsen foran HERRENs Alter, hvor han havdeligget på Knæ med Hænderne udbredt mod Himmelen.55. Derpå trådte han frem og velsignede med høj Røst hele IsraelsForsamling, idet han sagde:56. "Lovet være HERREN, der har givet sit Folk Israel Hvile, ganskesom han talede, uden at et eneste Ord er faldet til Jorden afalle de herlige Forjættelser, han udtalte ved sin Tjener Moses.57. HERREN vor Gud være med os, som han var med vore Fædre, hanforlade og forstøde os ikke,58. at vort Hjerte må drages til ham, så vi vandrer på alle hansVeje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, som han pålagdevøre Fædre!59. Måtte disse Bønner, som jeg har opsendt for HERRENs Åsyn, værenærværende for HERREN vor Gud både Nat og Dag, så han skaffersin Tjener og sit Folk Israel Ret efter hver Dags Behov,60. for at alle Jordens Folk må kende, at HERREN og ingen anden erGud.61. Og måtte eders Hjerte være helt med HERREN vor Gud, så I følgerhans Anordninger og holder hans Bud som i Dag!"
62. Kongen ofrede nu sammen med hele Israel Slagtofre for HERRENsÅsyn.63. Til de Takofre, Salomo ofrede til HERREN, tog han 22 000 StykkerHornkvæg og 12 000 Stykker Småkvæg. Således indviede Kongen ogalle Israeliterne HERRNs Hus.64. Samme Dag helligede Kongen den mellemste Del af Forgården foranHERRENs Hus, thi der måtte han ofre Brændofrene, Afgrødeofreneog Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret foran HERRENsÅsyn var for lille til at rumme Ofrene.
65. Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden for HERREN vor GudsÅsyn sammen med hele Israel, en vældig Forsamling (lige fraEgnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk).66. Ottendedagen lod han Folket gå, og de velsignede Kongen og droghver til sit, glade og vel til Mode over al den Godhed, HERRENhavde vist sin Tjener David og sit Folk Israel.
Første Kongebog 9
1. Men da Salomo var færdig med at opføre HERRENs Hus og KongensPalads og alt, hvad han havde fået Lyst til og sat sig for atudføre,2. lod HERREN sig anden Gang til Syne for ham, som han havde ladetsig til Syne for ham i Gibeon;3. og HERREN sagde til ham: "Jeg har hørt den Bøn og Begæring, duopsendte for mit Åsyn. Jeg har helliget dette Hus, som du harbygget, for der at stedfæste mit Navn til evig Tid, og mine Øjneog mit Hjerte skal være der alle Dage.4. Hvis du nu vandrer for mit Åsyn som din Fader David i HjertetsUskyld og i Upriglighed, så du gør alt, hvad jeg har pålagt dig,og holder mine Anordninger og Lovbud,5. så vil jeg opretholde din Kongetrone i Israel evindelig, som jeglovede din Fader David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrigfattes dig på Israels Trone.6. Men hvis I eller eders Børn vender eder bort fra mig og ikkeholder mine Bud, mine Annordninger, som jeg har forelagt eder,men går hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem7. så vil jeg udrydde Israel fra det Land, jeg gav dem; og det Hus,jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Åsyn, ogIsrael skal blive til Spot og Spe blandt alle Folk,8. og dette Hus skal blive en Ruindynge, og enhver, som går derforbi, skal blive slået af Rædsel og give sig til athånfløjte. Og når man siger: Hvorfor har HERREN handlet såledesmod dette Land og dette Hus?9. skal der svares: Fordi de forlod HERREN deres Gud, som førtederes Fædre ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbadog dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed overdem!"
10. Da de tyve År var omme, i hvilke Salomo havde bygget på de toBygninger, HERRENs Hus og Kongens Palads -11. Kong Hiram af Tyrus havde sendt Salomo Cedertræ, Cyprestræ ogGuld, så meget han ønskede da gav Kong Salomo Hiram tyve Byer iLandskabet Galilæa.12. Men da Hiram kom fra Tyrus for at se de Byer, Salomo havde givetham, syntes han ikke om dem;13. og han sagde: "Hvad er det for Byer, du har givet mig, Broder?"Derfor kaldte man den Habullandet, som det hedder den Dag i Dag14. Men Hiram sendte Kongen l20 Guldtalenter.
15. På følgende Måde hang det sammen med de Hoveriarbejdere, KongSalomo udskrev til at opføre HERRENs Hus, hans eget Palads,Millo Jerusalems Mur, Hazor, Megiddo og Gezer16. Farao, Ægypterkongen, var draget op, havde indtaget Gezer ogstukket det i Brand; alle Kanånæere, der boede i Byen, havde hanladet dræbe og derpå givet sin Datter, Salomos Hustru den iMedgift.17. Nu genopbyggede Salomo Gezer, Nedre-Bet-Horon,18. Bålat, Tamar i Ørkenen i Juda Land,19. alle Salomos Forrådsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og altandet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanonog i hele sit Rige:20. Alt, hvad der var tilbage af Amoriterne, Hetiterne,Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke hørte tilIsraeliterne,21. deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og somIsraeliterne ikke havde været i Stand til at lægge Band på, demudskrev Salomo til Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.22. Af Israeliterne derimod satte Salomo ingen til Arbejde,men devar Krigsfolk og Hoffolk, Hærførere og Høvedsmænd hos, ham ogFørere for hans Stridsvogne og Rytteri. -23. Tallet på Overfogederne, der ledede Arbejdet for Salomo, var550; de havde Tilsyn med Folkene, der arbejdede.24. Faraos Datter var lige flyttet fra Davidsbyen ind i det Hus, hanhavde bygget til hende, da tog han fat på at opføre Millo.25. Tre Gange om Året ofrede Salomo Brændofre og Takofre på detAlter, han bavde bygget HERREN, og tændte Offerild for HERRENsÅsyn; og han fuldførte Templet.
26. Kong Salomo byggede også Skibe i Ezjongeber, der ligger ved Elatved det røde Havs Kyst i Edom;27. og Hiram sendte sine Folk, befarne Søfolk, om Bord på Skibenesammen med Salomos Folk.28. De sejlede til Ofir, hvor de hen tede 420 Talenter Guld, som debragte Kong Salomo.
Første Kongebog 10
1. Da Dronningen af Saba hørte Salomos Ry, kom hun for at prøve hammed Gåder.2. Hun kom til Jerusalem med et såre stort Følge og med Kameler,der bar Røgelse, Guld i store Mængder og Ædelsten. Og da hun varkommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der lå hendepå Hjerte.3. Men Salomo svarede på alle hendes Spørgsmål, og intet som helstvar skjult for Kongen, han gav hende Svar på alt.4. Og da Dronningen af Saba så al Salomos Visdom, Huset han havdebygget,5. Maden på hans Bord, hans Folks Boliger, han træden og deresKlæder, hans Mundskænke og Brændofrene, han ofrede i HERRENsHus, var hun ude af sig selv;
6. og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hørtesige om dig og din Visdom!7. Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og så det med egneØjne; og se, ikke engang det halve er mig fortalt, thi dinVisdom og Herlighed overgår, hvad rygte sagde.8. Lykkelige dine Hustruer, lykkelige dine Folk, som altid er omdig og hører din Visdom!9. Lovet være HERREN din Gud, som fandt behag i dig og satte dig påIsraels Trone! Fordi HERREN elsker Israel evindelig, satte handig til Konge, til at øve ret og Retfærdighed."
10. Derpå gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Røgelse i store Mængderog Ædelsten; og aldrig er der siden kommet så megen Røgelse tilLandet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.11. Desuden bragte Hirams Skibe, som hentede Guld i Ofir, Almuggumtræ i store Mængder og Ædel sten fra Ofir,12. og af Almuggimtræet lod Kongen lave Rækværk til HERRENs Hus ogKongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne. Så megetAlmuggimtræ er hidtil ikke set eller kommet til Landet.13. Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun ønskede ogbad om, foruden hvad han af sig selv kongeligen skænkedehende. Derpå begav hun sig med sit Følge hjem til sit Land.
14. Vægten af det Guld, som i et År indførtes af Salomo, udgjorde666 Guldtalenter,15. de ikke medregnet, hvad der indkom i Afgift fra de undertvungneFolk og ved Købmændenes Handel og fra alle Arabiens Konger ogLandets Statholdere.16. Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert på 600 Sekel Guld,17. og 300 mindre Guldskjolde, hvert på tre Miner Guld; dem lodKongen henlægge i Libanonskovhuset.18. Fremdeles lod Kongen lave en stor Elfenbenstrone, overtrukketmed lutret Guld.19. Tronen havde seks Trin, og på dens Ryg var der Tyrehoveder; påbegge Sider af Sædet var der Arme, og ved Armene stod der toLøver;20. tillige stod der tolv Løver påde seks Trin, seks på hverSide. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.21. Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber iLibanonskovhuset af fint Guld; Sølv regnedes ikke for noget iKong Salomos Dage.22. Kongen havde nemlig Tarsisskibe i Søen sammen med Hirams Skibe;og en Gang hvert tredje År kom Tarsisskibene, ladet med Guld,Sølv, Elfenben, Aber og Påfugle.
23. Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.24. Fra alle Jordens Egne søgte man hen til Salomo for at høre denVisdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;25. og alle bragte de Gaver med: Sølv og Guldsager, Klæder, Våben,Røgelse, Heste og Muldyr; således gik det År efter År.26. Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1.400Vogne og l2.000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, delshos sig i Jerusalem.27. Kongen bragte det dertil, at Sølv i Jerusalem var lige såalmindeligt som Sten, og Cedertræ lige så almindeligt somMorbærfigentræ i Lavlandet. -28. Hestene, Salomo indførte, kom fra Mizrajim og Kove; KongensHandelsfolk købte dem i Kove.29. En Vogn udførtes fra Mizrajim for 600 Sekel Sølv, en Hest for150. Ligeledes udførtes de ved Handelsfolkene fil alleHetiternes og Arams Konger.
Første Kongebog 11
1. Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmedeKvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske oghetitiske Kvinder,2. Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne:"I må ikke have med dem at gøre og de ikke med eder, ellersdrager de eders Hjerte til deres Guder!" Ved dem hang Salomo iKærlighed.3. Han havde 700 fyrsfelige Hustruer og 3OO Medhustruer, og hansHustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.4. Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte tilfremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERRENhans Gud som hans fader Davids.5. Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og tilMilkom, Ammoniternes væmmelige Gud.6. Således gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ogviste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.
7. Ved den Tid byggede Salomo en Offerhøj for Kemosj, Moabsvæmmelige Gud, på Bjerget østen for Jerusalem, og for Milkom,Ammoniternes væmmelige Gud;8. og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, somtændte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.9. Da vrededes HERREN på Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bortfra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig tilSyne for ham10. og udtrykkelig havde påbudt ham ikke at holde sig til fremmedeGuder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde påbudt ham.11. Derfor sagde HERREN til Salomo: "Fordi det står således til meddig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger,som jeg pålagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og givedin Træl det.12. Dog vil jeg ikke gøre det i din Levetid for din Fader DavidsSkyld men jeg vil rive det ud af din Søns Hånd.13. Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Søn enStamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for JerusalemsSkyld, den By, jeg udvalgte.
14. HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongeslægteni Edom.15. Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hærføreren Joabdrog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkøn ned iEdom -16. Joab og hele Israel blev der i seks Måneder, til han havdeudryddet alle af Mandkøn i Edom -17. da var Adad med nogle edomitiske Mænd af hans Faders Folkflygtet ad Ægypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.18. De brød op fra Midjan og nåede Paran; og efter at have tagetnogle Mænd fra Paran med sig drog de til Ægypten, hvor Farao,Ægypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Føde oggav ham Land.19. Og da Farao fattede særlig Godhed for Hadad, gav han ham sinSvigerinde, en Søster til Dronning Takpenes, til Ægte.20. Takpeness Søster fødte ham Sønnen Genubat; og da Takpenes havdevænnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandtFaraos egne Børn.21. Da nu Hadad i Ægypten hørte, at David havde lagt sig til Hvilehos sine Fædre, og at Hærføreren Joab var død, sagde han tilFarao: "Lad mig drage til mit Land!"22. Farao sagde til ham: "Hvad savner du her hos mig, siden duønsker at drage til dit Land?" Men han svarede: "Å jo, lad mignu rejse!" Så vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var denulykke, Hadad voldte: Han bragte Trængsel over Israel og blevKonge over Edom. -
23. Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Søn, dervar flygtet fra sin Herre, Kong Hadadezer af Zoba.24. Han samlede en Del Mænd om sig og blev Høvding for enFriskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Kongei Damaskus.25. Han var Israels Modstander, så længe Salomo levede.
26. Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Søn, fra Zereda,som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og varEnke; han løftede Hånd mod Kongen.27. Hermed gik det således til Salomo byggede på Millo; han lukkedeHullet i sin Fader Davids By.28. Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo så, hvorledesden unge Mand udførte Arbejdet, gav han ham Opsyn med heleArbejdsstyrken af Josefs Hus.29. På den Tid hændte det sig, engang Jeroboam var rejst fraJerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham på Vejen. Ahijavar iført en ny Kappe, og de to var ene på Marken.30. Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde på, rev den i tolvStykker31. og sagde til Jeroboam: "Tag dig de ti Stykker, thi så sigerHERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Hånd oggiver dig de ti Stammer.32. Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld ogfor Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle IsraelsStammer;33. det vil jeg gøre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte,Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, AmmoniternesGud, og ikke vandret på mine Veje og gjort, hvad der er ret imine Øjne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans FaderDavid.34. Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham være Fyrste,så længe han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jegudvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.35. Men jeg vil tage Riget fra hans Søn og give dig det, de tiStammer;36. og hans Søn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener Davidaltid kan have en Lampe for mit Åsyn i Jerusalem, den By, jegudvalgte for der at stedfæste mit Navn.37. Men dig vil jeg tage og sætte til Hersker over alt, hvad duattrår, og du skal være Konge over Israel.38. Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer på mineVeje og gør, hvad der er ret i mine Øjne, så du holder mineAnordnioger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg væremed dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det forDavid. Dig giver jeg Israel;39. men jeg ydmyger Davids Slægt for den Sags Skyld, dog ikke forstedse!"40. Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han tilÆgypten, til Ægypterkoogen Sjisjak; og han blev i Ægypten, tilSalomo døde.
41. Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde,og hans Visdom, står jo optegnet i Salomos Krønike.42. Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjordefyrretyve År.43. Så lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet isin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hansSted.
Første Kongebog 122. Da Jeroboam, Nebats Søn, der endnu opholdt sig i Ægypten,hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomovar død, vendte han hjem fra Ægypten.
1. Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israelstævnet for at hylde ham som Konge.3. Og de sagde til Rehabeam:4. "Din Fader lagde et hårdt Åg på os, men let du nu det hårdeArbejde, din Fader krævede, og det tunge Åg han lagde på os, såvil vi tjene dig!"5. Han svarede dem: "Gå bort, bi tre Dage og kom så til mig igen!"Så gik Folket.