13. Derpå tog han Elias's Kappe, som var faldet af ham, op og giktilbage og stillede sig ved Jordans Bred,14. og han tog Elias's Kappe, som var faldet af ham, slog Vandet medden og sagde: "Hvor er nu HERREN, Elias's Gud?" Og da han havdeslået Vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over.15. Da Profetsønnerne fra Jeriko så det derovre, sagde de: "Elias'sÅnd hviler på Elisa!" Og de gik ham i Møde og kastede sig tilJorden for ham.16. Derpå sagde de til ham: "Se, her hos dine Trælle er derhalvtredsindstyve raske Mænd, lad dem gå ud og lede efter dinHerre; måske HERRENs Ånd har taget ham og kastet ham hen på etaf Bjergene eller i en af Dalene!" Men han svarede: "I skal ikkesende dem af Sted!"17. Men da de blev ved at trænge ind på ham, sagde han: "Så send demda af Sted!" Så sendte de halvtredsindstyve Mænd ud, og de ledteefter ham i tre Dage, men fandt ham ikke.18. Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde hantil dem: "Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulde gå?"
19. Mændene i Byen sagde til Elisa: "Byen ligger godt nok, som minHerre ser, men Vandet er dårligt og volder utidige Fødsler iEgnen."20. Da sagde han: "Hent mig en ny Skål og kom Salt deri!" Og dehentede den til ham.21. Så gik han ned til Kildevældet og kastede Salt deri, idet hansagde: "Så siger HERREN: Jeg gør dette Vand sundt, så at derikke mer skal komme Død eller utidige Fødsler deraf!"22. Så blev Vandet sundt, efter det Ord Elisa talte; og det er detden Dag i dag.
23. Derfra begav han sig op til Betel. Som han var på Vej derop, komnogle Smådrenge ud af Byen og spottede ham og råbte: "Kom herop,Skaldepande, kom herop, Skaldepande!"24. Han vendte sig om, og da han fik Øje på dem, forbandede han demi HERRENs Navn. Så kom to Bjørne ud af Krattet og sønderrev toog fyrretyve af Drengene.25. Derfra begav han sig til Karmels Bjerg, og derfra vendte hantilbage til Samaria.
Anden Kongebog 3
1. Joram, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i KongJosafat af Judas attende Regeringsår, og han herskede i tolv År.2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, dogikke som bansFader og Moder, og han fjernede Ba'als Stenstøtter, som hansFader havde ladet lave.3. Men han holdt fast ved de Synder, som Jeroboam, Nebats Søn,forledte Israel til; dem veg han ikke fra.
4. Kong Mesja af Moab drev Kvægavl og svarede Israels Konge enAfgift på 100.000 Lam og Ulden af 100.000 Vædre.5. Men efter Akabs Død faldt Moabs Konge fra Israels Konge.6. Da drog Koog Joram straks ud fra Samaria og mønstrede heleIsrael;7. desuden sendte han Bud til Kong Josafat af Juda og lod sige:"Moabs Konge er faldet fra mig; vil du drage med i Krig modMoab?" Han svarede: "Ja, jeg vil; jeg som du, mit Folk som dit,mine Heste som dine!"8. Og han spurgte: "Hvilken Vej skal vi drage?" Han svarede:"Gennem Edoms Ørken!"
9. Så drog Israels, Judas og Edoms Konger af Sted. Men da de havdetilbagelagt en Strækning af syv Dagsrejser, var der ikke Vandtil Hæren og Dyrene, som de havde med.10. Da sagde Israels Konge: "Ak, at HERREN har kaldt disse treKonger sammen for at overgive dem i Moabs Hånd!"11. Men Josafat sagde: "Er her ingen af HERRENs Profeter, ved hvemvi kan rådspørge HERREN?" Da svarede en af Israels Konges Folk:"Jo, her er Elisa, Sjafats Søn, som øste Vand på Elias'sHænder."12. Josafat sagde: "Hos ham er HERRENs Ord!" Og Israels Konge ogJosafat og Edoms Konge begav sig ned til ham.
13. Men Elisa sagde til Israels Konge: "Hvad har jeg med dig atgøre? Gå du til din Faders og Moders Profeter!" Israels Kongesvarede: "Ak nej, thi HERREN har kaldt disse tre Konger sammenfor at give dem i Moabs Hånd."14. Da sagde Elisa: "Så sandt Hærskarers HERRE lever, for hvis Åsynjeg står: Var det ikke for Kong Josafat af Judas Skyld, vildejeg ikke se til dig eller værdige dig et Blik!15. Men hent mig nu en Strengespiller!" Thi når Strengespillerenspillede, kom HERRENs Hånd over ham.16. Derpå sagde han: "Så siger HERREN: Grav Grøft ved Grøft i Dalenher!17. Thi så siger HERREN: I skal hverken mærke til Blæst eller Regn,men alligevel skal Dalen her fyldes med Vand, så at I, eders Hærog eders Dyr kan drikke!18. Dog tykkes dette HERREN for lidet, han vil også give Moab ieders Hånd;19. I skal indtage alle befæstede Byer og alle betydelige Byer, alleFrugttræer skal t fælde, alle Kilder skal I tilstoppe, og alfrugtbar Agerjord skal I ødelægge med Sten!"20. Og næste Morgen ved Afgrødeofferets Tid kom der Vand fra denKant, hvor Edom ligger, så hele Egnen blev fuld af Vand.
21. Da alle Moabiterne hørte, at Kongerne var draget op for at føreKrig med dem, blev enhver, der overhovedet kunde bære Våben,opbudt, og de tog Stilling ved Grænsen.22. Men tidligt om Morgenen, da Solen stod op over Vandet, såMoabiterne Vandet foran sig rødt som Blod.23. Da råbte de: "Det er Blod! Kongerne har fuldstændigtilintetgjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu tilByttet, Moab!"24. Men da de nåede Israels Lejr, brød Israeliterne op og slogMoabiterne på Flugt. Derpå rykkede de frem og huggede Moabiternened;25. Byerne nedbrød de; på al frugtbar Agerjord kastede de hver sinSten, så den blev fuld af Sten; alle Kildevæld tilstoppede de,og alle Frugttræer fældede de. Til sidst var kun Kir-Haresettilbage, og denne By omringede Slyngekasterne og skød på den.26. Da Moabs Konge så, at han ikke kunde modstå Angrebet, samledehan 700 sværdvæbnede Mænd for at bryde igennem hen til Kongen afEdom. men det lykkedes ikke.27. Så tog han sin førstefødte Søn, der skulde følge ham på Tronen,og ofrede ham som Brændoffer på Muren. Da kom heftig Vrede overIsrael, og de brød op og vendte hjem til deres Land.
Anden Kongebog 4
1. En Kvinde, som var gift med en af Profetsønnerne råbte tilElisa: "Din Træl, min Mand, er død; og du ved, at din Trælfrygtede HERREN. Og nu kommer en, der har Krav på ham, for attage mine fo Drenge til Trælle!"2. Da sagde Elisa til hende: "Hvad kan jeg gøre for dig? Sig mig,hvad du har i Huset?" Hun svarede: "Din Trælkvinde har ikkeandet i Huset end et Krus Olie."3. Da sagde han: "Gå ud og bed alle dine Naboer om tomme Dunke,ikke for få!4. Så lukker du dig inde med dine Sønner og fylder på alle disseDunke, og når de er fulde, sætter du dem til Side!"5. Så gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine Sønner; og derakte hende Dunkene, medens hun fyldte på.6. Og da Dunkene var fulde, sagde hun til Sønnen: "Ræk mig een Dunktil!" Men han svarede: "Der er ikke flere Dunke!" Da holdt Olienop at flyde.7. Det kom hun og fortalte den Guds Mand; og han sagde: "Gå hen ogsælg Olien og betal din Gæld; og lev så med dine Sønner afResten!"
8. Det skete en Dag, at Elisa på sin Vej kom til Sjunem. Der boedeen velhavende Kvinde, som nødte ham til at spise hos sig; oghver Gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste.9. Hun sagde nu til sin Mand: "Jeg ved, af det er en hellig GudsMand., der stadig kommer her forbi;10. lad os mure en lille Stue på Taget og sætfe Seng, Bord, Stol ogLampe ind til ham, for at han kan gå derind, når han kommer tilos!"11. Så kom han en Dag derhen og gik op i Stuen og lagde sig.12. Og han sagde til sin Tjener Gehazi: "Kald på Sjunemkvinden!" Oghan kaldte på hende, og hun trådte frem for ham.13. Da sagde han til Gehazi: "Sig til hende: Se, du har Itaft al denUlejlighed for vor Skyld; hvad kan jeg gøre for dig? Ønsker du,at jeg skal tale din Sag hos Kongen eller Hærføreren?" Men hunsvarede: "Jeg bor midt iblandt mit Folk!"14. Da sagde han: "Hvad kan jeg da gøre for hende?" Gehazi sagde:"Jo, hun har ingen Søn, og hendes Mand er gammel."15. Da sagde han: "Kald på hende!" Og han kaldte på hende, og buntog Plads ved Døren.16. Da sagde han: "Om et År ved denne Tid har du en Dreng vedBrystet!" Men hun sagde: "Nej dog, Herre! Den Guds Mand må ikkenarre sin Trælkvinde!"17. Men Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn Året efter vedsamnme Tid, således som Elisa havde sagt hende.
18. Da Drengen var blevet stor, gik han en Dag ud til sin Fader hosHøstfolkene.19. Da sagde han til sin Fader: "Mit Hoved, mit Hoved!" Og hansFader sagde til en Karl " "Bær ham hjem til hans Moder!"20. Han tog, ham og har ham hjem til hans Moder, og han sad påhendes Skød til Middag; så døde han.21. Men hun gik op og lagde ham på den Guds Mands Seng, og derefterlukkede hun Døren og gik.22. Så kaldte hun på sin Mand og sagde: "Send mig en af Karlene medet Æsel, for at jeg hurfig kan komme hen til den Guds Mand oghjem igen!"23. Han spurgte: "Hvad vil du hos ham i Dag? Det er jo hverkenNymånedag eller Sabbat!" Men hun sagde: "Lad mig om det!"24. Derpå sadlede hun Æselet og sagde til Karlen: "Driv nu godt på!Stands mig ikke i Farten, før jeg siger til!"
25. Så drog hun af Sted og kom til den Guds Mand på Kamels Bjerg. Daden Guds Mand fik Øje på hende i Frastand, sagde han til sinTjener Gehazi: "Se, der er Sjunemkvinden!26. Løb hende straks i Møde og spørg hende: Har du det godt? Har dinMand det godt? Har Drengen det godt?" Hun svarede: "Ja, vi hardet godt!"27. Men da hun kom hen til den Guds Mand på Bjerget, klamrede hunsig til hans Fødder. Gehazi trådte til for at støde hendebort. men den Guds Mand sagde: "Lad hende være, hun er i Vånde,og HERREN har dulgt det for mig og ikke åbenbaret mig det!"28. Da sagde hun: "Har jeg vel bedt min Herre om en Søn? Sagde jegikke, at du ikke måtte narre mig?"29. Så sagde han til Gehazi: "Omgjord din Lænd, tag min Stav iHånden og drag af Sted! Møder du nogen, så hils ikke på ham. oghilser nogen på dig, så gengæld ikke hans Hilsen; og læg minStav på Drengens Ansigt!"30. Men Drengens Moder sagde: "Så sandt HERREN lever, og så sandt dulever, jeg går ikke fra dig!" Da stod han op og gik med hende.
31. Imidlertid var Gehazi gået i Forvejen og havde lagt Staven påDrengens Ansigt; men ikke en Lyd hørtes, og der var intetLivstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i Møde, meldte hamdet og sagde: "Drengen vågnede ikke!"32. Og da Elisa var kommet ind i Huset, så han Drengen ligge død påSengen.33. Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til HERREN.34. Derpå steg han op og lagde sig oven på Drengen med sin Mund påhans Mund, sine Øjne på hans Øjne og sine Hænder på hans Hænder,og medens han således bøjede sig over ham, blev Drengens Legemevarmt.35. Så steg han ned og gik een Gang frem og tilbage i Huset, og dahan atter steg op og bøjede sig over Drengen, nyste denne syvGange og slog Øjnene op.36. Derpå kaldte han på Gehazi og sagde: "Kald på Sjunemkvinden!"Han kaldte så på hende, og hun kom til ham. Da sagde han: "Tagdin Dreng!"37. Og hun trådte hen og faldt ned for hans Fødder og kastede sigtil Jorden, tog så sin Dreng og gik ud.
38. Dengang Hungersnøden var i Landet, vendte Elisa tilbage tilGilgal. Som nu Profetsønnerne sad hos ham, sagde han til sinTjener: "Sæt den store Gtyde over og kog en Ret Mad tilProfetsønnerne!"39. Så gik en ud på Marken for at plukke Urter, og da han fandt enSlyngplante med vilde Agurker, plukkede han så mange, han kundebære i sin Kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og komdem i Gryden, thi han kendte dem ikke.40. Derpå øste man op for Mændene, for at de kunde spise, men såsnart de smagte Maden, skreg de op og råbte: "Døden er i Gryden,du Guds Mand!" Og de kunde ikke spise Maden.41. Men han sagde: "Hent noget Mel!" Og da han havde hældt det iGryden, sagde han: "Øs nu op for Folkene, så de kan spise!" Såvar der ingen Ulykke i Gryden mere.
42. Engang kom en Mand fra Ba'al-Sjalisja og bragte den Guds MandBrød af nyt Korn, tyve Bygbrød, og nyhøstet Korn i sinRansel. Da sagde han: "Giv Folkene det at spise!"43. Men hans Tjener sagde: "Hvorledes skal jeg kunne sætte dettefrem for hundrede Mennesker?" Men han sagde: "Giv Folkene det atspise! Thi så siger HERREN: De skal spise og levne!"44. Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efterHERRENs Ord.
Anden Kongebog 5
1. Na'aman, Kongen af Arams Hærfører, havde meget at sige hos sinHerre og var højt agtet; thi ved ham havde HERREN givetAramæerne Sejr; men Manden var spedalsk.2. Nu havde Aramæerne engang på et Strejtog røvet en lille Pige iIsraels Land; hun var kommet i Tjeneste hos Na'amans Hustru,3. og hun sagde til sin Frue: "Gid min Herre var hos Profeten iSamaria; han vilde sikkert skille ham af med hans Spedalskhed!"4. Så kom Na'aman og fortalte sin Herre, hvad Pigen fra IsraelsLand havde sagt.5. Da sagde Arams Konge: "Rejs derhen! Jeg skal sende etBrevmed tilIsraels Konge!" Så rejste han og tog ti Talenter Sølv, 6000Sekel Guld og ti Sæt Festklæder med.6. Og han overbragte IsraelsKonge Brevet. Deri stod der: "Når detteBrev kommer dig i Hænde, skal du vide, at jeg sender min TjenerNa'aman til dig, for at du skal skille ham af med hansSpedalskhed!"7. Da Israels Konge havde læst Brevet, sønderrev han sine klæder ogsagde: "Er jeg Gud, så jeg råder over Liv og Død, siden hanskriver til mig, at jeg skal skille en Mand afmed hansSpedalskhed Nej, I kan da se, at han søger Lejlighed til Stridmed mig!"
8. Men da den Guds Mand Elisa hørte, at Israels Konge havdesønderrevet sine klæder, sendte han det Bud til Kongen: "Hvorforsønderriver du dine Klæder? Lad ham komme til mig, så skal hankende, at der er en Profet i Israel!"9. Da kom Na'aman med Heste og Vogne og holdt uden for Døren tilElisas Hus.10. Elisa sendte et Bud ud til ham og lod sige: "Gå hen og bad digsyv Gange i Jordan, så bliver dit Legeme atter friskt, og dubliver ren!"11. Men Na'aman blev vred og drog bort med de Ord: "Se, jeg havdetænkt, at han vilde komme ud til mig, stå og påkalde HERREN sinGuds Navn og svinge sin Hånd i Retning af Helligdommen ogsåledes gøre Ende på Spedalskheden!12. Er ikke Damaskus's Floder Abana og Parpar fuldt så gode som alleIsraels Vande? Kunde jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?"Og han vendte sig og drog bort i Vrede.13. Men hans Trælle kom og sagde til ham: "Dersom Profeten havdepålagt dig noget, som var vanskeligt vilde du så ikke have gjortdet? Hvor meget mere da nu, da han sagde til dig: Bad dig, såbliver du ren!"14. Så drog han ned og dykkede sig syv Gange i Jordan efter den GudsMands Ord; og hans Legeme blev atter friskt som et Barns, og hanblev ren.
15. Så vendte han med hele sit Følge tilbage til den Guds Mand, ogda han var kommet derhen, trådtehan frem forham og sagde: "Nuved jeg, at der ingensteds på Jorden er nogen Gud uden i Israel!Så modtag nu en Takkegave af din Træl!"16. Men han svarede: "Så sandt HERREN lever, for hvis Åsyn jeg står,jeg modtager ikke noget!" Og skønt han nødte ham, vægrede hansig ved at modtage noget.17. Da sagde Na'aman: "Så lad da være! Men lad din Træl få så megelJord, som et Par Muldyr kan bære, thi din Træl vil aldrig mereofre Brændoffer eller Slagtoffer til nogen anden Gud end HERREN!18. Men i een Ting vil HERREN nok bære over med din Træl: Når minHerre går ind i Rimmons Hus for at tilbede og støtfer sig tilmin Arm og jeg så sammen med ham kaster mig til Jorden i RimmonsHus, da vil HERREN nok bære over ed din Træl i den Ting!"
19. Han svarede: "Far i Fred!" Men da han var kommet et Stykke henad Vejen,20. sagde Gehazi, den Guds Mand Elisas Tjener, ved sig selv: "Derhar min Herre ladet denne Aramæer Na'aman slippe og ikkemodtaget af ham, hvad han havde med; så sandt HERREN lever, jegvil løbe efter ham for at få noget af ham!"21. Så satte Gehazi efter Na'aman. og da Na'aman så ham kommeløbende efter sig, sprang han af Vognen, gik ham i Møde ogspurgte: "Står det godt til?"22. Han svarede: "Ja, det står godt til! Min Herre sender mig meddet Bud: Der kom lige nu to unge Mænd, som hører tilProfetsønnerne, til mig fra Efraims Bjerge: giv dem en TalentSølv og to Sæt Festklæder!"23. Da sagde Na'aman: "Tag dog mod to Talenter Sølv!" Og han nødteham. Så bandt han to Talenter ind i to Punge og tog to SætFestklæder og gav to af sine Trælle dem, for at de skulde bæredem foran ham.24. Men da de kom til Højen, tog han Pengene fra dem, gemte dem iHuset og lod Mændene gå.25. Så gik han ind til sin Herre og trådte hen til ham. Da spurgteElisa: "Hvor har du været, Gehazi?" Han svarede: "Din Træl haringen Steder været!"26. Så sagde han til ham: "Gik jeg ikke i Ånden hos dig, da en stodaf sin Vogn og gik tilbage for at møde dig? Nu har du fåetPenge, og du kan få Klæder, Olivenlunde og Vingårde, Småkvæg ogHornkvæg, Trælle og Trælkvinder,27. men Na'amans Spedalskhed skal hænge ved dig og dit Afkom tilevig Tid!" Og Gehazi gik fra ham, hvid som Sne af Spedalskhed.
Anden Kongebog 6
1. Profetsønnerne sagde engang til Elisa: "Se, der er for lidtPlads til os her, hvor vi sidder hos dig.2. Vi vil gå til Jordan og hver fage en Bjælke og der indrette oset Rum, vi kan sidde i!" Han sagde: "Ja, gør det!"3. Men en af dem sagde: "Vil du ikke nok følge med dine Trælle!" Oghan svarede: "Jo, det vil jeg!"4. Han gik så med, og da de kom til Jordan, gav de sig til at fældeTræer.5. Medens nu en af dem var ved at fælde en Bjælke, faldt hansØksejern i Vandet. Da gav han sig til at råbe: "Ak, min Herre!Og det var endda lånt!"6. Men den Guds Mand sagde: "Hvor faldt det?" Og da han havde vistham Stedet, skar han en Gren af og kastede den derhen. Da komØksen op på Overfladen;7. og han sagde: "Tag den op!" Så rakte han Hånden ud og tog den.
8. Engang Arams Konge lå i Krig med Israel, aftalte han med sineFolk, at de skulde lægge sig iBaghold på det og det Sted.9. Men den Guds, Mand sendte Bud til Israels Konge og lod sige:"Vogt dig for at drage forbi det Sted, thi der ligger Aramæernei Baghold!"10. Israels Konge sendte da Folk til det Sted, den Guds Mand havdesagt ham. Således mindede han ham om at være på sin Post der;og det gjorde han ikke een, men flere Gange.11. Derover blev Arams Konge urolig i sit Sind, og han lod sine Folkkalde og spurgte dem: "Han I ikke sige mig, hvem det er, derforråder os til Israels Konge?"12. Da sagde en af hans Hærførere: "Det er ingen af os, Herre Konge;det er Profeten Elisa i Israel, der lader Israels Konge vide,hvad du taler i dit Sovekammer."
13. Da sagde han: "Gå hen og se, hvor han er, for at jeg kan sendeFolk ud og lade ham gribe!" Da det meldtes ham, at han var iDotan,14. sendte han Heste og Vogne og en stor Hærstyrke derhen; og de komved Nattetide og omringede Byen.15. Næste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var Byenomringet af en Hær og Heste og Vogne, Da sagde hans Tjener tilham: "Ak, Herre, hvad skal vi dog gribe til?"16. Men han svarede: "Frygt ikke, thi de, der er med os, er flereend de, der er med dem!"17. Og Elisa bad og sagde: "HERRE, luk hans Øjne op, så han kan se!"Da lukkede HERREN Tjenerens Øjne op, og han så, at Bjerget varfuldt af Ildheste og Ildvogne rundt om Elisa.
18. Da nu Fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til HERREN ogsagde: "Slå de Folk med Blindhed!" Og han slog dem med Blindhedefter Elisas Ord.19. Da sagde Elisa til dem: "Det er ikke den rigtige Vej eller denrigtige By; følg med mig, så skal jeg føre eder til den Mand, Isøger!" Han førte dem så til Samaria,20. og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: "Herre, luk nuderes Øjne op, så at de kan se!" Da lukkede HERREN deres Øjneop, og de så, at de var midt i Samaria.21. Da Israels Konge så dem, spurgte han Elisa: "Skal jeg hugge demned, min Fader?"22. Men han svarede: "Nej, du må ikke hugge dem ned! Bruger du athugge Folk ned, som du ikke har taget til Fange med Sværd ellerBue? Sæt Brød og Vand for dem, at de kan spise og drikke, og laddem så vende tilbage til deres Herre!"23. Så gav han dem et godt Måltid, og da de havde spist og drukket,lod han dem gå, og de drog tilbage til deres Herre. Men fra denTid af kom der ikke flere aramaiske Strejfskarer i Israels Land.
24. Siden hændte det, at Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hærog drog op og belejrede Samaria;25. og under Belejringen blev der stor Hungersnød i Byen, så at etÆselhoved til sidst kostede tresindstyve Sekel Sølv og enFjerdedel Kab Duegødning fem.
26. Da Israels Konge en Dag gik oppe på Bymuren, råbte en Kvinde tilham: "Hjælp, Herre Konge!"27. Han svarede: "Hjælper HERREN dig ikke, hvor skal så jeg skaffedig Hjælp fra? Fra Tærskepladsen eller Vinpersen?"28. Og Kongen spurgte hende vi dere: "Hvad fattes dig?" Da sagdehun: "Den Kvinde der sagde til mig: Hom med din Dreng, såfortærer vi ham i Dag; i Morgen vil vi så fortære min Dreng!29. Så kogte vi min breng og fortærede ham. Næste Dag sagde jeg tilhende: Kom nu med din Dreng, at vi kan fortære ham! Men hunholdt Drengen skjult."30. Da Kongen hørte Kvindens Ord, sønderrev han sine Klæder, som hanstod der på Muren; og Folket så da, at han indenunder har Sæk påden bare Krop.31. Og han sagde: "Gud ramme mig både med det ene og det andet, omElisas, Sjafats Søns, Hoved skal blive siddende mellem Skuldrenepå ham Dagen til Ende!"
32. Elisa sad imidlertid i sit Hus sammen med de Ældste; da sendteKongen en Mand i Forvejen. Men før Sendebudet kom til ham, sagdehan til de Ældste: "Ved I, at denne Mordersjæl har sendt en Mandherhen for at tage mit Hoved? Se, når Budet kommer, skal Ilukke Døren og stemme jer imod den! Allerede hører jeg hansHerres trin bag ham."33. Og medens han endnu talte med dem, kom Kongen ned til ham ogsagde: "Se, hvilken Ulykke HERREN har bragt over os! Hvorforskal jeg da bie længer på HERREN?"
Anden Kongebog 7
1. Men Elisa sagde: "Hør HERRENs Ord! Så siger HERREN: I Morgen veddenne Tid skal en Sea fint Hvedemel koste en Sekel og to Sea Bygligeledes en Sekel i Samarias Port!"2. Men Høvedsmanden, til hvis Arm Kongen støttede sig, svarede denGuds Mand og sagde: "Om så HERREN satte Vinduer på Himmelen, monda sligt kunde ske?" Han sagde: "Med egne Øjne skal du få detat se, men ikke komme til at spise deraf!"
3. Imidlertid varder fire spedalske Mænd ved indgangen til Porten;de sagde til hverandre: "Hvorfor skal vi blive her, til vi dør?4. Dersom vi bestemmer os til at gå ind i Byen, dør vi der - der erjo Hungersnød i Byen - og bliver vi her, dør vi også! Kom derforog lad os løbe over til Aramæernes Lejr! Lader de os leve, såbliver vi i Live, og slår de os ihjel, så dør vi!"5. Så begav de sig i Mørkningen på Vej til Aramæernes Lejr; men dade kom til Udkanten af Aramæernes Lejr, var der ikke et Menneskeat se.6. HERREN havde nemlig ladet Aramæernes Lejr høre Larm at Vogne ogHeste, Larm af en stor Hær, og de havde sagt til hverandre: "Se,Israels Konge har købt Hetiternes og Mizrajims Konger til atfalde over os!"7. Derfor havde de taget Flugten i Mørkningen og efterladt Lejren,som den stod, deres Telte, Heste og Æsler, og var flygtet for atredde Livet.8. Da nu de spedalske havde nået Udkanten af Lejren, gik de ind iet af Teltene, spiste og drak og tog Sølv og Guld og klæder, somde gik hen og gemte; derpå kom de tilbage og gik ind i et andetTelt; også der tog de noget, som de gik hen og gemte.
9. Så sagde de til hverandre: "Det er ikke rigtigt, som vi bærer osad! Denne Dag er et godt Budskabs Dag; tier vi stille og ventertil Daggry, pådrager vi os Skyld; lad os derfor gå hen og meldedet i Kongens Palads!"10. Så gik de hen og råbte til Byens Portvægtere og bragte dem denMelding: "Vi kom til Aramæernes Lejr, og der var ikke etMenneske at se eller høre, men vi fandt Hestene og Æslernebundet og Teltene urørt!"11. Portvægterne råbte det ud, og man meldte det inde i KongensPalads.12. Men Kongen stod op om Natten og sagde til sine Folk: "Jeg skalsige eder, hvad Aramæerne har for med os; de ved, at vi erudsultet, derfor har de forladt Lejren og skjult sig på Marken,i den Tanke at vi skal gå ud af Byen, så de kan fange os levendeog trænge ind i Byen!"13. Men en af Folkene svarede: - "Vi kan jo tage en fem Stykker afde Heste, der er tilbage her - det vil jo dog gå dem som alle demange, der allerede var omkommet - og sende Folk derhen, så fårvi se!"14. De tog da to Spand Heste, og Kongen sendte Folk efter AramæernesHær og sagde: "Rid hen og se efter!"15. Så drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele Vejen fuld afKlæder og Våben, som Aramæerne havde kastet fra sig på dereshovedkulds Flugt. Derpå vendte Sendebudene tilbage og meldte dettil Kongen.16. Så drog Folket ud og plyndrede Aramæernes Lejr; og således komen Sea fint Hvedemel til at koste en Sekel og to Sea Bygligeledes en Sekel, som HERREN havde sagt.
17. Kongen havde overdraget Høvedsmanden, til hvis Arm han støttedesig, Tilsynet med Porten, men Folket trådte ham ned i Porten, såhan døde, således som den Guds Mand havde sagt, dengang Kongenkom ned til ham.18. Da den Guds Mand sagde til Kongen: "To Sea Byg skal koste enSekel og en Sea fitnt Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen veddenne Tid i Samarias Port!"19. da havde Høvedsmanden svaret ham: "Om så HERREN satte Vinduer påHimmelen, mon da sligt kunde ske?" Og den Guds Mand havde sagt:"Med egne Øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spisederaf!"20. Således gik det ham; Folket trådte ham ned i Porten, så handøde.
Anden Kongebog 8Elisa talte til den Kvinde, hvis Søn han havde kaldt til Live, og sagde:"Drag bort med dit Hus og slå dig ned som fremmed et eller andet Sted, thiHERREN har kaldt Hungersnøden hid; og den vil komme over Landet og vare syvÅr!"2. Da brød Kvinden op og gjorde, som den Guds Mand havde sagt, ogdrog med sit Hus hen og boede syv År som fremmed i FilisternesLand.3. Men da der var gået syv År, vendte Kvinden tilbage fraFilisternes Land; Og hun gik hen og påkaldte Kongens Hjælp tilat få sit Hus og sin Jord tilbage.4. Kongen talte just med den Guds Mands Tjener Gehazi og sagde:"Fortæl mig om alle de storeGerninger, Elisa harudført!"5. Og netop som han fortalte Kongen, hvorledes han havde kaldt dendøde til Live, kom Kvinden, hvis Søn han havde kaldt til Live,og påkaldt Kongens Hjælp til at få sit Hus og sin Jordtilbage. Da sagde Gehazi: "Herre Konge, der er den Kvinde, ogder er hendes Søn. som Elisa kaldte til Live!"6. Kongen spurgte så Kvinden ud, og hun forfalte. Derpå gav Kongenhende en Hofmand med og sagde: "Sørg for, at hun får al sinEjendom tilbage og alt, hvad hendes Jord har båret, siden denDag hun forlod Landet!"
7. Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor Kong Benbadad af Aramlå syg. Da Kongen fik at vide, at den Guds Mand var på Vejderhen,8. sagde han til Hazael: "Tag en Gave med, gå den Guds Mand i Mødeog rådspørg HERREN gennem ham, om jeg kommer mig af min Sygdom!"9. Da gik Hazael ham i Møde; han tog en Gave med af alskensKostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger,og trådte frem for ham og sagde: "Din Søn Benhadad, Arams Kongesender mig til dig og lader spørge: Kommer jeg mig af minSygdom?"10. Elisa svarede: "Gå hen og sig ham: Du kommer dig!" Men HERRENhar ladet mig skue, at han skal dø!"11. Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv afRædsel. Så brast den Guds Mand i Gråd,12. og Hazael sagde: "Hvorfor græder min Herre?" Han svarede: "Fordijeg ved, hvilke Ulykkkr du skal bringe over Israeliterne! DeresFæstninger skal du stikke i Brand, deres unge Mænd skal du huggened med Sværdet, deres spæde Børn skal du knuse, og på deresfrugtsommelige Kvinder skal du rive Livet op!"13. Da sagde Hazael: "Hvad er din Træl, den Hund, at han skal kunnegøre slige store Ting!" Elisa svarede: "HERREN har ladet migskue dig som Konge over Aram!"
14. Derpå forlod han Elisa og kom til sin Herre; og han spurgte ham:"Hvad sagde Elisa til dig?" Han svarede: "Han sagde: Du kommerdig!"15. Men næste Dag tog han et Klæde, dyppede det i Vand og bredte detover Ansigtet på Kongen, og det blev hans Død. Og Hazael blevKonge i hans Sted.
16. I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, femte Regeringsår blevJoram, Josafats Søn, Konge over Juda.17. Han var to og tredive År gammel, da han blev Konge, og hanherskede otte År i Jerusalem.18. Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi hanhavde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der varondt i HERRENs Øjne.19. Dog vilde HERREN ikke tilintetgøre Juda for sin Tjener DavidsSkyld efter det Løfte, han havde givet ham, at han altid skuldehave en Lampe for hans Åsyn.
20. I hans Dage rev Edomiterne sig løs fra Judas Overherredømme ogvalgte sig en Konge.21. Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og hanstod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sigigennem Edoms Rækker, der havde omringet ham, hvorpå Folketflygtede tilbage hver til sit.22. Således rev Edom sig løs fra Judas Overherredømme, og således erdet den Dag i Dag. På samme Tid rev også Libna sig løs.
23. Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt, hvad han udførte,står optegnet i Judas Kongers Krønike.24. Så lagde Joram sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hossine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ahazja blev Konge i hansSted.
25. I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, tolvte Regeringsår blevAhazja, Jorams Søn, Konge over Juda.26. Ahazja var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede eet År i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datteraf Kong Omri af Israel.27. Han vandrede i Akabs Hus's Spor og gjorde, hvad der var ondt iHERRENs Øjne, ligesom Akabs Hus, thi han var besvogret med AkabsHus.28. Sammen med Joram, Akabs Søn, drog han i Krig mod Kong Hazael afAram ved Ramot i Gilead. Men Aramæerne sårede Joram.29. Så vendte Kong Joram tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelsefor de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham ved Ramot, da hankæmpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams Søn, Kong Ahazja afJuda, drog ned for at se til Joram, Akabs Søn, i Jizre'el, fordihan lå syg.
Anden Kongebog 9
1. Profeten Elisa kaldte en af Profetsønnerne til sig og sagde tilham: "Omgjord dine Lænder, tag denne Flaske Olie med og drag tilRamot i Gilead.2. Når du kommer derhen, opsøg så Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn;gå hen og få ham til at stå op fra sine Fæller og før ham ind idet inderste Hammer;3. tag så Olieflasken og gyd Olien ud over hans Hoved med de Ord:Så siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel! Derefterskal du lukke Døren op og flygte ufortøvet!"
4. Den unge Mand, Profetens Tjener, drog så til Ramot i Gilead;5. og da han kom derhen, traf han Hærførerne siddende sammen. Hansagde da: "Jeg har et Ærinde til dig, Hærfører!" Jehu spurgte:"Til hvem af os?" Han svarede: "Til dig, Hærfører!"6. Så rejste han sig og gik ind i Huset; der gød han Olien ud overhans Hoved og sagde til ham: "Så siger HERREN, Israels Gud: Jegsalver dig til Konge over HERRENs Folk, over Israel!7. Du skal hugge din Herre Akabs Hus ned, så jeg får Hævn overJesabel for mine Tjenere Profeternes og alle HERRENsjeneresBlod.8. Hele Akabs Hus skal omkomme, jeg vil udrydde hvert mandligtVæsen, hver og en af Akabs Slægt i Israel;9. jeg vil handle med Akabs Hus som med Jeroboams, Nebats Søns, ogBa'sjas, Ahijas Søns, Hus.10. Og Jesabel skal Hundene æde på Jizre'els Mark, og ingen skaljorde hende!" Derpå lukkede han Døren op og flygtede.
11. Da Jebu kom ud til sin Herres Folk, spurgte de ham: "Hvorledesstår det til? Hvad vilde den gale Mand hos dig?" Han svarede: "Ikender jo den Mand og hans Snak!"12. Men de sagde: "Udflugter! Sig os det nu!" Da sagde han: "Såledessagde han til mig: Så siger HERREN: Jeg salver dig til Kongeover Israel!"13. Øjeblikkelig tog de da hver sin Kappe og lagde under ham påselve Trappen, og de stødte i Hornet og udråbte Jehu til Konge.14. Således stiftede Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn, enSammensværgelse mod Joram. Joram havde med hele Israel forsvaretRamot i Gilead mod Kong Hazael af Aram;15. men Kong Joram var vendt tilbage for i Jizre'el at søgeHelbredelse for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham, da hankæmpede med Kong Hazael af Aram. Da sagde Jehu: "Vil I som jeg,så lad ikke en eneste slippe ud af Byen og bringe Bud tilJizre'el."
16. Derpå steg Jehu til Vogns og kørte til Jizre'el; thi der låJoram syg, og Kong Ahazja af Juda var rejst ned for at se tilham.17. Da Vægteren, som stod på Tårnet i Jizre'el, så Støvskyen efterJehu, sagde han: "Jeg ser en Støvsky!" Da sagde Joram: "Tag enRytter og send ham ud imod dem, for at han kan spørge, om dekommer med Fred!"18. Så red Rytteren ham i Møde og sagde: "Således siger Kongen:Kommer du med Fred?" Jehu svarede: "Hvad vedkommer det dig, omdet er med Fred? Omkring, følg mig!" Vægteren meldte:"Sendebudet har nået dem, men han kommer ikke tilbage!"19. Så sendte han en anden Rytter ud; og da han var kommet hen tildem, sagde han: "Således siger Kongen: Kommer du med Fred?" Jehusvarede: "Hvad vedkommer det dig, om jeg kommer med Fred?Omkring, følg mig!"20. Vægteren tneldte: "Han har nået dem, men han kommet ikketilbage. Og de har en Fart på, som var det Jebu, Nimsjis Søn,thi han farer af Sted som rasende."
21. Da sagde Joram: "Spænd for!" Og da der var spændt for, kørteKong Joram af Israel og Kong Ahazja af Juda ud hver i sinVogn. De kørte Jehu i Møde og traf ham ved Jizre'eliten NabotsMark.22. Da Joram fik Øje på Jehu, spurgte han: "Kommer du med Fred,Jehu?" Men han svarede: "Hvad! Skulde jeg komme med Fred, sålænge det ikke har Ende med din Moder Jesabels Bolen og hendesmange Trolddomskunster!"23. Da drejede Joram omkring og flygtede, idet han roabte tiIAhazja:"Svig, Ahazja!"24. Men Jehu greb sin Bue og skød Joram i Ryggen, så at Pilen gikigennem Hjertet, og han sank sammen i Vognen;25. og Jehu sagde til sin Høvedsmand Bidkar: "Tag og kast ham hen påJizre'eliten Nabots Mark, thi det rinder mig i Hu, hvorledes jegog du kørte sammen bag efter hans Fader Akab, dengang HERRENfremsatte dette Udsagn imod ham:26. Sandelig, Nabots og hans Sønners Blod så jeg i Går, lyder detfra HERREN, og jeg bringer Gengældelse over dig her på denneMark, lyder det fra HERREN! Tag derfor og kast ham hen påMarken efter HERRENs Ord!"
27. Da Kong Ahazja at Juda så det, flygtede han ad Vejen tilBetHagan; men Jehu satte efter ham og råbte: "Også ham!" Og iGurpasset, i Nærheden afJibleam, skød de ham ned i Vognen. Hanundslap til Megiddo, men der døde han.28. Hans Folk førte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav hoshans Fædre i Davidsbyen.29. I Akabs Søn Jorams ellevte Regerinsgår blev Ahazja Konge overJuda.
30. Jehu kom nu til Jizre'el. Så snart Jesabel hørte det, sminkedehun sine Øjne og smykkede sit Hoved og bøjede sig ud af Vinduet;31. og da Jehu kørte ind igennem Porten, råbte hun: "Kommer du medFred, Zimri Kongemorder?"32. Men han så op til Vinduet og sagde: "Hvem holder med mig? Hvem?"Så var der et Par Hofmænd, som så ud efter ham,33. og han råbte: "Styrt hende ned!" Så styrtede de hende ned. ogBlodet sprøjtede op på Muren og på Hestene, og de trådte hendened.34. Derpå gik han ind og spiste og drak. Så sagde han: "Tag jer afhende, den forbandede, og jord hende, hun var jo dog enKongedatter!"35. Men da de gik ud for at jorde hende, fandt de ikke andet afhende end Hjerneskallen, Fødderne og Hænderne.36. Og de kom tilbage og meldte ham det; da sagde han: "Det er detOrd, HERREN talede ved sin Tjener Tisjbiten Elias: På Jizre'elsMark skal Hundene æde Jesabels Legeme!37. og Jesabels Lig skal blive som Gødning på Ageren på Jizre'elsMark, så ingen kan sige: Dette er Jesabel!"
Anden Kongebog 10
1. Der var i Samaria halvfjerdsindstyve Sønner af Akab. Jehu skrevnu Breve og sendte dem til Samaria til Byens Øverster, deÆldsteog Akabs Sønners Fosterfædre. Deri stod:2. "I har jo eders Herres Sønner hos eder og råder overStridsvognene og Hestene, Fæstningerne og Våbenforrådene. Når nudette Brev kommer eder i Hænde,3. udvælg så den bedste og dygtigste af eders Herres Sønner, sætham på hans Faders Trone og kæmp for eders Herres Hus!"4. Men de grebes af stor Forfærdelse og sagde: "Se, de to Kongerkunde ikke stå sig imod ham, hvor skal vi så kunne det?"5. Derfor sendte Paladsets og Byens øverste Befalingsmænd, deÆldste og Fosterfædrene det Bud til Jehu: "Vi er dine Trælle, ogalt, hvad du kræver af os, vil vi gøre. Vi vil ikke gøre nogentil Konge; gør, hvad du finder for godt!"6. Da skrev han et nyt Brev til dem, og der stod: "Dersom I holdermed mig og vil høre mig, tag så eders Herres Sønners Hoveder ogkom i Morgen ved denne Tid til mig i Jizre'el!" Kongesønnerne,halvfjerdsindstyve Mænd, var nemlig hos Byens Stormænd, som varderes Fosterfædre.
7. Da Brevet kom til dem, tog de Kongesønnerne og dræbte dem,halvfjerdsindstyve Mænd, lagde deres Hoveder i Kurve og sendtedem til Jehu i Jizre'el.8. Da Budet kom og meldte: "Kongesønnernes Hoveder er bragt hid!"sagde han: "Læg dem i to Bunker foran Porten til i Morgen!"9. Næste Morgen gik han ud, trådte frem og sagde til alt Folket: "Ier uden Skyld; det er mig, der har stiftet en Sammensværgelsemod min Herre og dræbt ham - men hvem har dræbt alle disse?10. Kend nu, at intet af det Ord, HERREN talede mod Akabs Hus, varfaldet til Jorden, men HERREN har gjort, hvad han talede ved sinTjener Elias!"11. Derpå lod Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs Hus iJizre'el, dræbe, alle hans Stormænd, Venner og Præster, så atikke en eneste blev tilbage og slap bort.
12. Så brød han op og drog ad Samaria til. Da han kom til BetEked-Haro'im ved Vejen,13. mødte han Kong Ahazja af Judas Brødre. Han spurgte dem: "Hvem erI?" De svarede: "Vi er Ahazjas Brødre, og vi drager herned forat hilse på Kongens og Kongemoderens Sønner."14. Da sagde han: "Grib dem levende!" Så greb de dem levende, og hanlod dem dræbe ved Bet Ekeds Brønd, to og fyrretyve Mænd; ikkeeen lod han blive tilbage.
15. Da han drog videre, traf han Jonadab, Rekabs Søn, der kom ham iMøde, og han hilste på ham og spurgte: "Er du af Hjertetoprigtig mod mig som jeg mod dig?" Jonadab svarede: "Ja, jeger!" Da sagde Jehu: "Så giv mig din Hånd!" Han gav ham daHånden, og Jehu tog ham op til sig i Vognen16. og sagde: "Følg mig og se min Nidkærhed for HERREN!" Og han togham med i Vognen,17. Så drog han til Samaria og lod alle, der var tilbage af AkabsSlægt i Samaria, dræbe, så at den blev fuldstændig udryddetefter det Ord, HERREN havde talet til Elias.
18. Derefter kaldte Jebu hele Folket sammen og sagde til dem: "Akabdyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham mere!19. Kald derfor alle Ba'als Profeter, alle, der dyrker ham, og allehans Præster hid til mig, ikke een må udeblive, thi jeg har etstort Slagtoffer for til Ære for Ba'al; enhver, der udebliver,skal bøde med Livet!" Men det var en Fælde, Jehu stillede, forat udrydde Ba'alsdyrkerne.20. Derpå sagde Jehu: "Helliger en festlig Samling til Ære forBa'al!" Og de udråbte en festlig Samling.21. Og Jehu sendte Bud rundt i hele Israel, og alle Ba'alsdyrkerneuden Undtagelse indfandt sig; de begav sig til Ba'als Hus, ogdet blev fuldt fra Ende til anden.22. Så sagde han til Opsynsman den over Klædekammeret: "Tag enKlædning frem til hver af Ba'als dyrkerne!" Og han togKlædningerne frem til dem.23. Så gik Jehu og Jonadab, Rekabs Søn, ind i Ba'als Hus; og hansagde til Ba'alsdyrkeme: "Se nu godt efter; at der ikke heriblandt eder findes nogen, som dyrker HERREN, men kunBa'alsdyrkere!"24. Derpå gik han ind for at ofre Slagtofre og Brændofre. Men Jehuhavde opstillet firsindstyve Mand udenfor og sagt: "Den, derlader nogen af de Mænd undslippe, som jeg overgiver i edersHænder, skal bøde Liv for Liv!"25. Da han så var færdig med at ofre Brændofferet, sagde han tilLivvagten og Høvedsmændene: "Gå nu ind og hug dem ned! Ikke eenmå slippe bort!" Og de huggede dem ned med Sværdet, og Livvagtenog Høvedsmændene slængte dem bort; så gik de ind i Ba'alshusetsinderste Rum,26. bragte Ba'alshusets Asjerastøtte ud og opbrændte den;27. og de nedbrød Ba'als Stenstøtte, rev Ba'als Hus ned og gjordedet til Nødtørftssteder, og, de er der den Dag i Dag.
28. Således udryddede Jehu Ba'al af Israel.29. Men fra de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israeltil, Guldkalvene i Betel og Dan, veg Jehu ikke.30. Og HERREN sagde til Jehu: "Fordi du har handlet vel og gjort,hvad der er ret i mine Øjne, og handlet med Akabs Hus ganskeefter mit Sind, skal dine Sønner sidde på IsraelsTrone indtilfjerde Led!"31. Men Jehu tog ikke Vare på at følge HERRENs, Israels Guds, Lov afbele sit Hjerte; han veg ikke fra de Synder, Jeroboam havdeforledt Israel til.
32. På den Tid begyndte HERREN at rive Stykker fra Israel, og Hazaelslog Israel i alle dets Grænseegne,33. Øst for Jordan, hele Gilead, Gaditernes, Rubeniternes ogManassiternes Land fra Aroer ved Amonflodens Bred, både Gileadog Basan.
34. Hvad der ellers er at fortælle om Jehu, alt, hvad han gjorde, ogalle hans Heltegerninger, står jo optegnet i Israels KongersKrønike.35. Så lagde Jehu sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham iSamaria; og hans Søn Joahaz blev Konge i hans Sted.36. Den Tid, Jehu herskede over Israel, udgjorde otte og tyve År.
Anden Kongebog 11
1. Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Søn var død,tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slægt.2. Men Kong Jorams Datter Josjeba, Ahazjas Søster, tog Ahazjas SønJoas og fik ham hemmeligt af Vejen, så han ikke var imellemKongesønnerne, der blev dræbt, og hun gemte ham og hans, Amme iSengekammeret og holdt ham skjult for Atalja, så han ikke blevdræbt;3. og han var i seks År skjult hos Josjebai HERRENs Hus, medensAtalja herskede i Landet.
4. Men i det syvende År lod Jojada Hundredførerne for Harernel ogLivvagten hente ind til sig i HERRENs Hus; og efter at havesluttet Pagt med dem og taget dem i Ed i HERRENs Husfremstillede han Kongesønnen for dem.5. Derpå bød han dem og sagde: "Således skal I gøre: Den Tredje delaf eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten iKongens Palads,6. og de to Afdelinger af eder, som har Vagten i Kongens Palads denene Tredjedel ved Surporten, den anden ved Porten bag Livvagten7. og som begge om Sabbaten rykker ud for at overtage Vagten iHERRENs Hus,8. I skal alle med Våben i Hånd slutte Kreds om Kongen, og enhver,der nærmer sig Rækkerne, skal dræbes. Således skal I være omKongen, når han går ud, og når han går ind!"
9. Hundredførerne gjorde alt hvad Præsten Jojada havde påbudt, idetde tog hver sine Folk, både dem, der rykkede ud, og dem, der rykkede ind om Sabbaten, og kom til Præsten Jojada.10. Og Præsten gav Hundredfø rerne Spydene og Skjoldene, som havdetilhørt Kong David og var i HERRENs Hus.11. Livvagten stillede sig, alle med Våben i Hånd, fra Templets Sydside til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen tilTemplet, rundt om Kongen.12. Så førte han Kongesønnen ud og satte Kronen og Armspangene påham; derefter udråbte de ham til Konge og salvede ham; og deklappede i Hænderne og råbte: "Kongen leve!"
13. Da Atalja hørte Larmen af Folket, gik hun hen til Folket iHERRENs Hus,14. og der så hun Kongen stå ved Søjlen, som Skik var, og Øversterneog Trompetblæserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landetjublede og blæste i Trompeterne. Da sønderrev Atalja sine Klæderog råbte: "Forræderi, Forræderi!"15. Men præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd:"Før hende uden for Forgårdene og hug enhver ned, der følgerhende!" Præsten sagde nemlig: "Hun skal ikke dræbes i HERRENsHus!"16. Så greb de hende, og da hun ad Hesteindgangen var kommet tilKongens Palads, blev hun dræbt der.
17. Men Jojada sluttede Pagt mellem HERREN og Folket og Kongen om,at de skulde være HERRENs Folk, ligeledes mellem Kongen ogFolket.18. Og alt Folket fra Landet begav sig til Ba'als Hus og nedbrøddet; Altrene og Billederne ødelagde de i Bund og Grund, ogBa'als Præst Mattan dræbte de foran Altrene. Derpå satte PræstenVagtposter ved HERRENs Hus;19. og han tog Hundredførerne, Karerne og Livvagten, desuden altFolket fra Landet med sig, og de førte Kongen ned fra HERRENsHus. gik igennem Livvagtens Port til Kongens Palads, og hansatte sig på Kongetronen.20. Da glædede alt Folket fra Landet sig, ogByen holdt sigrolig. Men Atalja huggede de ned i Kongens Palads.
Anden Kongebog 1221. Joas var syv År gammel, da han blev Konge.
1. I Jehus syvende Regeringsår blev Joas Konge, og han herskedefyrretyveÅr i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fraBe'ersjeba.2. Joas gjorde hele sit Liv, hvad der var ret i HERRENs Øjne, idetPræsten Jojada vejledede ham.3. Hun forsvandt Offerhøjene ikke, men Folket blev ved med at ofreog tænde Offerild på Højene.
4. Joas sagde til Præsterne: "Alle Penge, der indkommer i HERRENsHus som Helliggaver, de Penge, det pålægges at udrede efterVurdering - de Penge, Personer vurderes til - og alle Penge, manefter Hjertets Tilskyndelse bringer til HERRENs Hus,5. skal Præsterne tage imod, hver af sine Kendinge, og for dem skalde istandsætte de brøstfældige Steder på Templet, allebrøstfældige Steder, som findes."6. Men i Kong Joas's tre og tyvende Regeringsår havde Præsterneendnu ikke istandsat de brøstfældige Steder på Templet.7. Da lod Kong Joas Præsten Jojada og de andre Præster kalde ogsagde til dem: "Hvorfor istandsætter I ikke de brøstfældigeSteder på Templet? Nu må I ikke mere tage mod Penge af edersKendinge, men I skal afgive Pengene til Istandsættelse af debrøstfældige Steder på Templet!"8. Og Præsterne gik ind på ikke mere at modtage Penge af Folket,mod at de blev fri for at istandsætte de brøstfældige Steder påTemplet.9. Præsten Jojada tog så en Kiste, borede Hul i Låget og satte denved Stenstøtten til højre for Indgangen til HERRENs Hus, og derlagde Præsterne, der holdt Vagt ved Dørtærskelen, alle de Penge,der indkom i HERRENs Hus.10. Og når de så, at der var mange Penge i Kisten, kom KongensSkriver og Ypperstepræsten op og bandt Pengene, som fandtes iHERRENs Hus, sammen og talte dem.11. Derpå gav man de afvejede Penge til dem, der stod for Arbejdet,dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus, og de udbetalte dem tilTømrerne og Bygningsmændene, der arbejdede på HERRENs Hus,12. til Murerne og Stenhuggerne, eller brugte dem til Indkøb af Træog tilhugne Sten til Istandsættelse af de brøstfældige Steder påHERRENs Hus og til at dække alle Udgifter ved TempletsIstandsættelse.13. Derimod blev der for de Penge, der indkom i HERRENs Hus, hverkenlavet Sølvfade eller Knive, Skåle, Trompeter eller nogen somhelst anden Ting af Sølv eller Guld til HERRENs Hus;14. men Pengene blev givet til dem, der stod for Arbejdet, og debrugte dem til Istandsættelsen af HERRENs Hus.15. Og man holdt ikke Regnskab med de Mænd, hvem Pengene overlodestil Udbetaling til Arbejderne, men de handlede på Tro og Love.16. Men Skyldoffer- og Syndofferpengene blev ikke bragt til HERRENsHus; de tilfaldt Præsterne.
17. På den Tid drog Kong Hazael af Aram op og belejrede og indtogGat. Da han truede med at drage mod Jerusalem,18. tog Kong Joas af Juda alle de Helliggaver, som hans Fædre, JudasKonger Josafat, Joram og Ahazja havde helliget, sine egneHelliggaver og alt det Guld, der fandtes i Skatkamrene i HERRENsHus og Kongens Palads, og sendte det til Kong Hazael af Aram. Såopgav han Angrebet på Jerusalem og drog bort.
19. Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte,står optegnet i Judas Kongers Krønike.20. Men Joas's Hoffolk rejste sig og stiftede en Sammensværgelse ogdræbte ham, engang han gik ned til Millos Hus.21. Det var hans Hoffolk Jozakar, Sjimats Søn, og Jozabad, SjomersSøn, der slog ham ibjel. Og man jordede ham hos hans Fædre iDavidsbyen; og hans Søn Amazjablev Konge i hans Sted.
Anden Kongebog 13
1. I Ahazjas Søns, Kong Joas af Judas, tre og tyvende Regeringsårblev Joahaz, Jehus Søn, Konge over Israel, og han herskedesytten År i Samaria.2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRNs Øjne, og vandrede i deSynder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til; fra demveg han ikke.3. Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han gav dem tilStadighed i Kong Hazael af Arams og hans Søn Benhadads Hånd.4. Men Joahaz bad HERREN om Nåde, og HERREN bønhørte ham, fordi hanså Israels Trængsel; thi Arams Konge bragte Trængsel over dem;5. og HERREN gav Israel en Befrier, som friede dem af Arams Hånd;så boede Israeliterne i deres Telte som før.6. Dog veg de ikke fra de Synder, Jeroboams Hus havde forledtIsrael til, men vandrede i dem; også Asjerastøtten blev ståendei Samaria.7. Thi Arams Konge levnede,ikke Joahaz flere Krigsfolk endhalvtredsindstyve Ryttere, ti Stridsvogne og ti Tusinde MandFodfolk, men han tilintetgjorde dem og knuste dem til Støv.
8. Hvad der ellers er at fortælle om Joahaz, alt, hvad han udførte,og hans Heltegerninger står jo optegnet i Israels KongersKrønike.9. Så lagde Joahaz sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede hami Samaria; og hans Søn Joas blev Konge i hans Sted.
10. I Kong Joas af Judas syv og tredivte Regeringsår blevJoas. Joahaz's Søn, konge over Israel, og han herskede sekstenÅr i Samaria.11. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke franogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israeltil, men vandrede i dem.
12. Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte,og hans Heltegerninger, hvorledes han førte Krig med Kong Amazjaaf Juda, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.13. Så lagde Joas sig til Hvile hos sine Fædre; og Jeroboam sattesig på hans Trone. Joas blev jordet i Samaria hos IsraelsKonger.
14. Da Elisa blev ramt af den Sygdom, han døde af, kom Kong Joas afIsrael ned til ham, bøjede sig grædende over ham og sagde: "MinFader, min Fader, du Israels Vogne. og Ryttere!"15. Men Elisa sagde til ham: "bring Bue og Pile!" Og han bragte hamBue og Pile.16. Da sagde han til Israels Konge: "Læg din Hånd på Buen!" Og dahan gjorde det, lagde Elisa sine Hænder på Kongens17. og sagde: "Luk Vinduet op mod Øst!" Og da han havde gjort det,sagde Elisa: "Skyd!" Og han skød. Da sagde Elisa: "En Sejrspilfra HERREN, en Sejrspil mod Aram! Du skal tilføje Aram etafgørende Nederlag ved Afek!"18. Derpå sagde han: "Tag Pilene!" Og han tog dem. Da sagde han tilIsraels Konge: "Slå på Jorden!" Og han slog tre Gange, men holdtså op.19. Da vrededes den Guds Mand på ham og sagde: "Du burde have slåetfem-seks Gange, så skulde du have tilføjet Aram et afgørendeNederlag, men nu skal du kun slå Aram tre Gange!"
20. Så døde Elisa, og de jordede ham. År efter År trængte moabitiskeStrejfskarer ind i Landet;21. og da nogle Israeliter engang fik Øje på en sådan Skare, netopsom de var ved at jorde en Mand, kastede de Manden i Elisas Gravog løb deres Vej. Men da Manden kom i Berøring med Elisas Ben,blev han levende og rejste sig op.
22. Kong Hazael af Aram trængle Israel hårdt, så længe Joabazlevede.23. Men HERREN forbarmede sig og ynkedes over dem og vendte sig tildem på Grund af sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob; han vildeikke tilintetgøre dem og havde endnu ikke stødt dem bort fra sitÅsyn.24. Men da Kong Hazael af Aram døde, og hans Søn Benhadad blev Kongei hans Sted,25. tog Joas, Joahaz's Søn, de Byer tilbage fra Benhadad, HazaelsSøn, som han i Krigen havde frataget hans Fader Joahaz. TreGange slog Joas ham og tog de israelitiske Byer tilbage.
Anden Kongebog 14
1. I Joahaz' Søns, Kong Joas af Israel, andet Regeringsår blevAmazja, Joas's Søn, Konge over Juda.2. Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan ogvar fra Jerusalem.3. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, om end ikke somhans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas.4. Hun forsvandt Offerhøjene ikke. men Folket blev ved med at ofreog tænde Offerild på Højene.
5. Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe,der havde dræbt hans Fader Kongen;6. men Mordernes Børn lod han ikke ihjelslå, i Henhold til hvad derstår skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN byder: "Fædre skalikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Dødenfor Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd."
7. Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10.000 Mand, og indtogSela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag.
8. Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus Søn Joahaz's Søn,Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom, lad os se hinanden underØjne!"9. Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det Svar:"Tidselen på Libanon sendte engang det Bud til Cederen påLibanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde byrløb hen over Tidselen og trampede den ned.10. Du har slået Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nunøje med den Ære og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordreUlykken og udsætte både dig selv og Juda for Fald?"11. Men Amazja vilde intet høre. Så drog Kong Joas af Israel ud, oghan og Kong Amazja af Juda så hinanden under Øjne ved BetSjemesj i Juda;12. Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit.13. Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas Søn Joas's Søn. Kong Amazjaaf Juda, til Fange ved BetSjemesj og førte ham tilJerusalem. Derpå nedrev han Jerusalems Mur på en Strækning af400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;14. og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes iHERRENs Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog hanGidsler og vendte så tilbage til Samaria.
15. Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte,og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han førte Krig medKong Amazja af Juda, står jo optegoet i Israels Kongers Krønike.16. Så lagde Joas sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet iSamaria hos Israels Konger; og hans Søn Jeroboam blev Konge ihans Sted.
17. Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten År, efterat Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, var død.
18. Hvad der ellers er at fortælle om Amazja, står jo optegnet iJudas Kongers Krønike.19. Da der stiftedes en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem,flygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham tilLakisj, og de dræbte ham der.20. Så løftede man ham op på Heste, og han blev jordet i Jerusalemhos sine Fædre i Davidsbyen.21. Hele Folket i Juda tog så Azarja, der dengang var seksten Årgammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.22. Det var ham, der befæstede Elat og atter forenede det med Juda,efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.
23. I Joas's Søns, Kong Amazja af Judas, femtende Regeringsår bleJeroboam, Joas's Søn, Konge over Israel, og han herskede een ogfyrretyve År i Samaria.24. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke franogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israeltil.25. Han tog Israels Landområde tilbage fra Egnen hen imod Hamat ogtil Arabasøen, efter det Ord, HERREN, Israels Gud, havde taletved sin Tjener, Profeten Jonas, Amittajs Søn, fra Gat-Hefer.26. Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de revesbort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hjælper;27. og HERREN havde ikke talet om, at han vilde udslette IsraelsNavn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas'sSøn.
28. Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, alt, hvad hanudførte, og hans Heltegerninger, hvorledes han førte Krig, oghvorledes han tog Damaskus og Hamat til bage til Israel, står jooptegnet i Israels Kongers Krønike.29. Så lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet iSamaria hos Israels Konger; og hans Søn Zekarja blev Konge ihans Sted.
Anden Kongebog 15
1. I Kong Jeroboam af Israels syvogtyvende Regeringsår blev Azarja,Amazjas Søn, Konge over Juda.2. Han var seksten År gammel, da han blev Konge, og han herskede toog halvtredsindstyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja ogvar fra Jerusalem.3. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hansFader Amazja.4. Kun forsvandt Offerhøjeneikke, men Folket blev ved med at ofreog tænde Offerild på Højene,5. Men HERREN ramte Kongen, så han blev spedalsk til sin Dødedag;og han fik Lov at blive boende i sit Hus, medens Kongens SønJotam rådede i Paladset og dømte Folket i Landet.
6. Hvad der ellers er at fortælle om Azarja, alt, hvad han udførte,står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.7. Så jagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede hamhos hans Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Jotam blev Konge i hansSted.
8. I Kong Azarja af Judas otte og tredivte Regeringsår blevZekarja, Jeroboams Søn, Konge over Israel, og han herskede seksMåneder i Samaria.9. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom hansFædre, og han veg ikke fra de Synder, Jeroboam Nebats Søn, havdeforledt Israel til.10. Men Sjallum, Jabesjs Søn, stiftede en Sammensværgelse modham,huggede ham ned og dræbte ham i Jibleam og blev Konge i hansSted.
11. Hvad der ellers er at fortælle om Zekarja, står optegnet iIsraels Kongers Krønike.12. Således opfyldtes det Ord HERREN havde talet til Jehu, da hansagde: "Dine Sønner skal sidde på Israels Trone indtil fjerdeLed." Således gik det.
13. I Kong Uzzija af Judas ni og tredivte Regeringsår blev Sjallum,Jabesjs Søn, Konge, og han herskede en Måneds Tid i Samaria.14. Da drog Menahem, Gadis Søn, op fra Tirza til Samaria, og derhuggede han Sjallum, Jabesjs Søn, ned og dræbte ham og blevKonge i hans Sted.
15. Hvad der ellers er at fortælle om Sjallum og denSammensværgelse, han stiftede, står optegnet i Israels KongersKrønike.16. Fra Tirza hærgede Menahem ved den Tid Tappua og alt, hvad dervar deri, og hele dets Område, fordi de ikke havde åbnet Portenefor ham; derfor hærgede han det og lod Livet rive op på allefrugtsommelige Kvinder der.
17. I Kong Azarja af Judas ni og tredivte Regeringsår blev Menahem,Gadis Søn, Konge over Israel, og han herskede ti År i Samaria.18. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke franogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israeltil. I hans Dage19. faldt Kong Pul af Assyrien ind i Landet. Men Menahem gav Pul1000 Talenter Sølv, for at han skulde støtfe ham og sikre hamMagten;20. Menahem inddrev disse Penge hos Israel, hos alle de velhavende,halvtredsindstyve Sekel Sølv hos hver, for at udbetale dem tilAssyrerkongen. Så vendte Assyrerkongen hjem og blev ikke længerder i Landet.
21. Hvad der ellers er at fortælle om Menahem, alt, hvad hanudførte, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.22. Så lagde Menahem sig til Hvile hos sine Fædre, og hans SønPekaja blev Konge i hans Sted.
23. I Kong Azarja af Judas halvtredsindstyvende Regeringsår blevPekaja, Menahems Søn, Konge over Israel, og han herskede to År iSamaria.24. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra deSynder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.25. Men hans Høvedsmand Peka, Remaljas Søn, stiftede enSammensværgelse mod ham, og fulgt af halvtredsindstyvegileaditiske Mænd huggede han ham ned i Samada i Kongeborgen…,og efter at have dræbt ham blev han Konge i hans Sted.