26. Hvad der ellers er at fortælle om Pekaja, alt, hvad han udførte,står optegnet i Israels Kongers Krønike.
27. I Kong Azarja af Judas to og halvtredsindstyvende Regeringsårblev Peka, Remaljas Søn, Konge over Israel, og han herskede tyveÅr i Samaria.28. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra deSynder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.
29. I Kong Peka af Israels Dage kom Assyrerkongen Tiglat-Pileser ogindtog Ijjon, Abel-Bet-Ma'aka, Ianoa, Kedesj, Hazor, Gilead ogGalilæa, hele Naftalis Land, og førte Indbyggerne bort tilAssyrien.30. Men Hosea, Elas' Søn, stiftede en Sammensværgelse mod Peka,Remaljas Søn, huggede ham ned og dræbteham; og han blev Konge ihans Sted i Jotams, Uzzijas Søns, tyvende Regeringsår.
31. Hvad der ellers er at fortælle om Peka, alt, hvad han udførte,står optegnet i Israels Kongers Krønike.
32. I Remaljas Søns, Kong Peka af Israels, andet Regeringsår blevJotam, Azarjas Søn, Konge over Juda.33. Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede seksten År i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og varen Datter af Zadok.34. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hansFader Uzzija.35. Kun forsvandt Offerhøjene ikke, men Folket blev ved med at ofreog tænde Offerild på Højene. Det var ham, der lod Øvreporten iHERRENs Hus opføre.
36. Hvad der ellers er at fortælle om Jotam, alt, hvad han udførte,står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.37. På den Tid begyndte HERREN at lade Kong Rezin af Aram og Peka,Remaljas Søn, angribe Juda.38. Så lagde Jotam sig til Hvile hos sine Fædre, og han blev jordethos sine Fædre i sin Fader Davids By; og hans Søn Akaz blevKonge i hans Sted.
Anden Kongebog 16
1. I Pekas, Remaljas Søns, syttende Regeringsår blev Akaz, JotamsSøn, Konge over Juda.2. Akaz var tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskedeseksten År i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret iHERREN hans Guds Øjne, som hans Fader David,3. men vandrede i Israels Kongers Spor. Ja, han lod endog sin Søngå igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERRENhavde drevet bort foran Israeliterne.4. Han ofrede og tændte Offerild på Offerhøjene og de høje Stederog under alle grønne Træer.
5. På den Tid drog Kong Aezin af Aram og Remaljas Søn, Kong Peka afIsrael, op for at angribe Jerusalem; og de indesluttede Akaz,men var ikke stærke nok til at angribe.6. Ved den Lejlighed tog Edoms Konge; Elat tilbage til Edom; ogefter at han havde jaget Judæerne ud af Elat, kom Edomiterne ogbosatte sig der, og de bor der den Dag i Dag.7. Men Akaz sendte Sendebud til Assyrerkongen Tiglat-Pileser og lodsige: "Jeg er din Træl og din Søn! Kom op og frels mig fra Aramsog Israels Konger, som angriber mig!"8. Tillige tog Akaz det Sølv og Guld, der fandtes i HERRENs Hus ogSkat Kammeret i Kongens Palads, og sendte det som Gave tilAssyrerkongen.9. Assyrerkongen opfyldte hans Ønske og drog op mod Damaskus ogindtog det; Indbyggerne førte han bort til Kir, og Rezin lod handræbe.
10. Da Kong Akaz var draget op til Damaskus for at mødes medAssyrerkongen Tiglat-Pileser, så han Alteret i Damaskus, og KongAkaz sendte Alterets Mål og en Tegning af det i alle Enkelthedertil Præsten Urija.11. Og Præsten Urija byggede Alteret; i nøje Overensstemmelse medden Vejledning, Kong Akaz havde sendt fra Damaskus, udførtePræsten Urija det, før Kong Akaz kom hjem fra Damaskus.12. Da Kongen kom hjem fra Damaskus og så Alteret, trådte han hen ogsteg op derpå;13. og han ofrede sit Brændoffer og Afgrødeoffer, udgød sitDrikoffer og sprængte Blodet af sine Takofre på Alteret.14. Men Kobberalteret, der stod for HERRENs Åsyn, fjernede han fradets Plads foran Templet mellem Alteret og HERRENS Hus ogflyttede det hen til Nordsiden af Alteret.15. Derpå bød Kong Akaz Præsten Urija: "På det store Alter skal duofre Morgenbrændofrene og Aftenafgrødeofrene, Kongens Brændofreog Afgrødeofre og Brændofrene fra alt Landets Folk såvel somderes Afgrødeofre og Drikofre og sprænge alt Blodet fraBrændofrene og Slagtofrene derpå. Hvad der skal gøres vedKobberalteret, vil jeg tænke over."16. Og Præsten Urija gjorde ganske som Kong Akaz bød.17. Fremdeles lod Kong Aka Mellemstykkerne bryde af Stellene ogBækkenerne tage ned af dem; ligeledes lod han Havet løfte nedfra Kobberokserne, som har det, og opstille på Stenfliser;18. den overdækkede Sabbatsgang, man havde bygget i Templet, og denkongelige Indgang udenfor lod han fjerne fra HERRENs Hus forAssyrerkongens Skyld.
19. Hvad der ellers er at fortælle om Akaz, alt, hvad hanudførte. står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.20. Så lagde Akaz sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hossine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ezekias blev Konge i hansSted.
Anden Kongebog 17
1. I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsår blev Hosea, Elas Søn,Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni År.2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, dog ikke som deKonger i Israel, der var før ham.3. Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastedesig og svarede ham Skat.4. Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte enSammensværgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af Ægyptenog ikke mere svarede Assyrerkongen den årlige Skat. Så berøvedeAssyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fængsel.5. Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede fremmod Samaria og belejrede det i tre År;6. og i Hoseas niende Regeringsår indtog Assyrerkongen Samaria,bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, vedHabor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.
7. Således gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deresGud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem afÆgypterkongen Faraos Hånd, og fordi de frygtede andre Guder;8. de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bortforan Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;9. og Israeliterne udtænkte utilbørlige Ting mod HERREN deres Gudog byggede sig Offerhøje i alle deres Byer, lige fra Vagttårnenetil de befæstede Byer;10. de rejste sig Stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje Stederog under alle grønne Træer11. og tændte Offerild der på alle Høje ligesom de Folkeslag, HERRENhavde ført bort foran dem, og øvede onde Ting, så at de krænkedeHERREN;12. de dyrkede Afgudsbillederne, skønt HERREN havde sagt: "Det må Iikke gøre!"13. Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alleSeerne, og sagde: "Vend om fra eders onde Færd og hold mine Budog Anordninger i nøje Overensstemmelse med den Lov, jeg pålagdeeders Fædre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!"14. Men de vilde ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deresFædre, der ikke stolede på HERREN deres Gud;15. de lod hånt om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttetmed deres Fædre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og deholdt sig til Tomhed, så de blev til Tomhed, og efterlignedeFolkeslagene rundt om dem, skønt HERREN havde pålagt dem ikke atgøre som de;16. de sagde sig løs fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig støbteBilleder, to Tyrekalve; de lavede sig også Asjerastøtter, tilbadhele Himmelens Hær og dyrkede Ba'al:17. de lod deres Sønner og Døtre gå igennem Ilden, drevSpådomskunster og Sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad derer ondt i HERRENs Øjne, så de krænkede ham.18. Derfor blev HERREN såre fortørnet på Israel og drev dem bort frasit Åsyn, så der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.19. Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte deSkikke, Israel havde indført.20. Derfor forkastede HERREN bele Israels Slægt, ydmygede dem, gadem til Pris for Røvere og stødte dem til sidst bort fra sitÅsyn.
21. Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids Hus og gjortJeroboam, Nebats Søn, til Konge, drog denne Israel bort fraHERREN og forledte dem til en stor Synd;22. og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havdebegået, og veg ikke derfra,23. så at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit Åsyn, som hanhavde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel måttevandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag iDag.
24. Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat ogSefarvajim komme og bosætte sig i Samarias Byer i Stedet forIsraeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig iByerne.25. Men den første Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derforsendte HERREN Løver iblandt dem, som dræbte dem.26. Da sendte de Assyrerkongen det Bud: "De Folk, du førte bort fraderes Hjem og lod bosætte sig i Samarias Byer, ved ikke,hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt Løverimod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes LandetsGud skal dyrkes!"27. Og Assyrerkongen bød: "Lad en af de Præster, jeg førte bortderfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der oglære dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!"28. Så kom en af de Præster, de havde ført bort fra Samaria, ogbosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skuldefrygte HERREN.29. Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stilledeham op i Offerhusene på Højene, som Samaritanerne havde opførf,hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;30. Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal,Folkene fra Hamat Asjima,31. Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres Børntil Ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.32. Men de frygtede også HERREN og indsatte Folk at deres egen Midtetil Præstr ved Offerhøjene, og disse ofrede for dem iOfferhusene på Højene.33. De frygte de HERREN, men dyrkede også deres egne Guder på deFolkeslags Vis, de var ført bort fra.
34. Endnu den Dag i Dag følger de deres gamle Skikke. De frygtedeikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, dehavde fået, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givetJakobs Sønner, han, hvem han gav Navnet Israel.35. Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: "Imå ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke demeller ofre til dem;36. men HERREN, som førte eder ud af Ægypten med vældig Kraft ogudstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til hamskal I ofre!37. De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevetfor eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I må ikkefrygte andre Guder!38. Den Pagt, han har sluttet med eder, må I ikke glemme, og I måikke frygte andre Guder;39. men HERREN eders Gud skal I frygte, så vil han fri eder af alleeders Fjenders Hånd!"40. Dog vilde de ikke høre, men blev ved at handle som før.
41. Således frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige deres udskårne Billeder; og deres Børn og Børnebørn gør endnu den Dag i Dag som deres Fædre.
Anden Kongebog 18
1. I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsår blevEzekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.2. Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var enDatter af Zekarja.3. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hansFader David.4. Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne,omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havdelavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild forden, og man kaldte den Nehusjtan.5. Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før ellersiden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.6. Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdtde Bud, HERREN havde givet Moses.7. Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde hanLykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikkestå under ham.8. Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, bådeVagttårnene og de befæstede Byer.
9. I Kong Ezekias's fjerde, Elas Søns, Kong Hosea af Israels,syvende Regeringsår, drog Assyrer kongen Salmanassar op mod Samaria, belejrede10. og indtog det. Efter tre Års Forløb, i Ezekias's sjette, KongHosea af Israels niende Regeringsår, blev Samaria indtaget.11. Og Assyrerkongen førte Israel i Landflygtighed til Assyrien oglod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i MediensByer,12. til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Røst,men overtrådt hans Pagt, alt hvad HERRENs Tjener Moses havdepåbudt; de hørte ikke derpå og gjorde ikke derefter.
13. I Kong Ezekias's fjortende Regeringsår drog AssyrerkongenSankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.14. Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj oglod sige: "Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad dupålægger mig, vil jeg tage på mig!" Da pålagde AssyrerkongenKong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Sølv og 300 talenterGuld;15. og Ezekias udleverede alt det Sølv, der var i HERRENs Hus og iSkatkamrene i Kongens Palads.16. Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Dørene i HERRENs Helligdomog Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, ogudleverede det til Assyrerkongen.
17. Assyrerkongen sendte så Tartan, Rabsaris og Rabsjake med enanselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og dedrog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved ØvredammensVandledning, ved Vejen til Blegepladsen.18. Da de krævede at få Kongen i Tale, gik Paladsøversten Eljakim,Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn,ud til dem.19. Rabsjake sagde til dem: "Sig til Ezekias: Således sigerStorkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, duhengiver dig til?20. Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan ogStyrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden dugør Oprør imod mig?21. Se nu, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, somriver Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi såledesgår det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, ÆgyptensKonge.22. Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lidtil! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekiasskaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran detteAlter, i Jerusalem skal I tilbede!23. Og nu, indgå et Væddemål med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giverdig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!24. Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en afmin Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten,til Vogne og Heste?25. Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op moddette Sted for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagdetil mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"
26. Men Eljakim, Hilkijas Søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake:"Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstår vi godt; tal ikkeJudæisk til os, medens Folkene på Muren hører på det!"27. Men Habsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, minHerre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, dersidder på Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikkerderes eget Vand!"28. Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj Røst på Judæisk: "HørStorkongens, Assyrerkongens, Ord!29. Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han erikke i Stand til at frelse eder af min Hånd!30. Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid tilHERREN, når han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denneBy skal ikke overgives i Assyrerkongens Hånd!31. Hør ikke på Ezekias; thi således - siger Assyrerkongen: Vil Islutte Fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver afeder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sinBrønd,32. indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der lignereders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde,et Land med Oliventræer og Honning; så skal I leve og ikkedø. Hør derfor ikke på Ezekias, når han vil forføre eder ogsiger: HERREN vil frelse os!33. Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land afAssyrerkongens Hånd?34. Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas ogIvvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelsteSamaria af min Hånd?35. Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sitLand af min Hånd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?"36. Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på,at de ikke måtte svare ham.
Anden Kongebog 1937. Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, StatsskriverenSjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder tilEzekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.
1. Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hylledesig i Sæk og gik ind i HERRENs Hus.2. Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna ogPræsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz'sSøn,3. for at sig til ham: "Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsensog Forsmædelsens Dag er denne dag, thi Barnet er ved at fødes,men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!4. Dog vil HERREN din Gud måske høre alt, hvad Rabsjake har sagt,han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at håne denlevende Gud, og måske vil han straffe ham for de Ord, som HERRENdin Gud har hørt - gå derfor i Forbøn for den Rest, der endnu ertilbage!"5. Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,6. sagde han til dem: "Således skal I svare eders Herre: Så sigerHERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som AssyrerkongensTrælle har hånet mig med!7. Se, jeg vil indgive ham en Ånd, og han skal få en Tidende athøre, så han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Landvil jeg fælde ham med Sværdet!"
8. Rabsjake vendte så tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med atbelejre Libna; thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fraLakisj.
9. Så fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af Ætiopien varrykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud tilEzekias og sagde:10. "Således skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud,som du slår din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalemikke skal gives i Assyrerkongens Hånd!11. Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alleLande, hvorledes de har lagt Band på dem - og du skulde kunneundslippe!12. De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef ogFolkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?13. Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir,Sefarvajim, Hena og Ivva?"
14. Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hånd og læstdet, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs Åsyn.15. Derpå bad Ezekias den Bøn for HERRENs Åsyn: "HERRE, Israels Gud,du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle JordensRiger; du har gjort Himmelen og Jorden!16. Bøj nu dit Øre, HERRE, og lyt, åbn dine Øjne, HERRE, og se! LægMærke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte denlevende Gud!17. Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort deFolk og deres Lande18. og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kunMenneskehænders Værk af Træ eller Sten, derfor kunde de ødelæggedem.19. Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Hånd, så alle JordensRiger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!"
20. Så sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: "Såsiger HERREN, Israels Gud: Din Bøn angående AssyrerkongenSankerib har jeg hørt!"21. Således lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun håner, hunspotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster påHovedet ad dig!22. Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din Røst?Mod Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!23. Ved dine Sendebud håned du HERREN og sagde: "Med mine talløseVogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jegfælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte fremtil dets øverste Raststed, dets Havers Skove.24. Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jegover Ægyptens Strømme!"25. Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagdedet fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærkeByer til øde Stenhobe,26. mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græssetpå Marken, det spirende Grønne, som Græs på Tage, som Mark forØstenvinden. Jeg ser, når du rejser27. og sætter dig, ved, når du går og kommer.28. Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for Øre, læggerjeg Ring i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort adVejen, du kom!
29. Og dette skal være dig Tegnet: I År skal man spise, hvad dersåed sig selv, og Året derpå, hvad der skyder af Rode, tredje Årskal man så oghøste, plante Vin og nyde dens Frugt.
30. Den bjærgede Rest af Judas Hus slår atter Rødder forneden ogbærer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udgår en Rest, enLevning fra Zions Bjerg.31. HERRENs Nidkærhed virker dette.
32. Derfor, så siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ejkomme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjoldeeller opkaste Vold imod dem;33. ad Vejen, han kom, skal han gå igen, i Byen her skal han ejkomme ind så lyder det fra HERREN.34. Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener DavidsSkyld!
35. Samme Nat gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr185000 Mand; og se, næste Morgen tidlig lå de alle døde.36. Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden iNineve.37. Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelekog Sarezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de flygtede tilArarats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
Anden Kongebog 20
1. Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz'sSøn, til ham og sagde: "Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi duskal dø og ikke leve!"2. Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad således til HERREN:3. "Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Åsyni Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt idine Øjne!" Og Ezekias græd højt.4. Men Esajas var endnu ikke ude af den mellemste Forgård, førHERRENs Ord kom til ham således:5. "Vend tilbage og sig til Ezekias, mit Folks Fyrste: Så sigerHERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har setdine Tårer! Se, jeg vil helbrede dig; i Overmorgen kan du gå opi HERRENs Hus;6. og jeg vil lægge femten År til dit Liv og udfri dig og denne Byaf Assyrerkongens Hånd og værne om denne By for min og minTjener Davids Skyld!"7. Derpå sagde Esajas: "Kom med et Figenplaster!" Og da de kom medPlasteret og lagde det på det syge Sted, blev han rask.8. Men Ezekias sagde til Esajas: "Hvad er Tegnet på, at HERREN vilhelbrede mig, så jeg i Overmorgen kan gå op i HERRENs Hus?"9. Da svarede Esajas: "Dette skal være dig Tegnet fra HERREN på, atHERREN vil udføre, hvad han har sagt: Skal Skyggen gå ti Stregerfrem eller ti Streger tilbage?"10. Ezekias sagde: "Skyggen kan let strække sig ti Streger frem nej,lad den gå ti Streger tilbage!"11. Da råbte Profeten Esajas til HERREN; og han lod Skyggen påAkaz's Solur gå ti Streger tilbage.
12. Ved den Tid sendte Bal'adans Søn, Kong Merodak-Bal'adan afBabel, Brev og Gave til Ezekias, da han hørte, at Ezekias havdeværet syg.13. Og Ezekias glædede sig over deres Komme og viste dem hele Huset,hvor han havde sine Skatte, Sølvet og Guldet, Røgelsestofferne,den fine Olie, hele sit Våbenoplag og alt, hvad der var i hansSkatkamre; der var ikke den Ting i hans Hus og hele hans Rige,som Ezekias ikke viste dem.14. Da kom Profeten Esajas til Kong Ezekias og sagde til ham: "Hvadsagde disse Mænd, og hvorfra kom de til dig?" Ezekias svarede:"De kom fra et fjernt Land, fra Babel!"15. Da spurgte han: "Hvad fik de at se i dit Hus?" Ezekias svarede:"Alf, hvad der er i mit Hus, så de; der er ikke den Ting i mineSkatkamre, jeg ikke viste dem!"16. Da sagde Esajas til Ezekias: "Hør HERRENs Ord!17. Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og hvad dineFædre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel ogintet lades tilbage, siger HERREN!18. Og af dine Sønner, der nedstammer fra dig, og som du avler, skalnogle tages og gøres til Hofmænd i Babels Konges Palads!"19. Men Ezekias sagde til Esajas: "Det Ord fra HERREN, du harkundgjort, er godt!" Thi han tænkte: "Så bliver der da Fred ogTryghed, så længe jeg lever!"
20. Hvad der ellers er at fortælle om Ezekias og hansHeltegerninger, og hvorledes han anlagde Vanddammen ogVandledningen og ledede Vandet ind i Byen, står jo optegnet iJudas Kongers Krønike.21. Så lagde Ezekias sig til Hvile hos sine Fædre; og hans SønManasse blev Konge i hans Sted.
Anden Kongebog 21
1. Manasse var tolv År gammel, da han blev Konge, og han herskedefem og halvtredsindstyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Hefziba.2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og efterlignede deFolkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bortforan Israeliterne.3. Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havdeødelagt, rejste Altre for Ba'al, lavede en Asjerastøtte, ligesomKong Akab af Israel havde gjort, og tilbad og dyrkede heleHimmelens Hær.4. Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havdesagt: "I Jerusalem vil jeg stedfæste mit Navn."5. Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENsHus's Forgårde.6. Han lod sin Søn gå igennem Ilden, drev Trolddom og tog Varslerog ansatte Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som varondt i HERRENs Øjne, og krænkede ham.7. Den Asjerastøtte, han lod lave, opstillede han i det Hus, ombvilket HERREN havde sagt til David og hans Søn Salomo: "I detteHus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer,vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;8. og jeg vil ikke mere lade Israel vandre bort fra det Land, jeggav deres Fædre, dog kun på det Vilkår, at de omhyggeligtoverholder alt, hvad jeg har pålagt dem, hele den Lov, minTjener Moses gav dem."9. Men de vilde ikke høre, og Manasse forførte dem til at handleværre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet foranIsraeliterne.
10. Da talede HERREN ved sine Tjenere Profeterne således:11. "Efterdi Kong Manasse af Juda har øvet disseVederstyggeligheder, ja øvet Ting, som er værre end alt, hvadAmoriterne, der var før ham. øvede, og tillige ved sineAfgudsbilleder har forledt Juda til Synd,12. derfor, så siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg bringer Ulykkeover Jerusalem og Juda, så det skal ringe for Ørene på enhver,der hører derom!13. Jeg vil trække samme Målesnor over Jerusalem som over Samaria ogbruge samme Lod som ved Akabs Hus; jeg vil afviske Jerusalem,som man afvisker et Fad og vender det om;14. jeg forstøder, hvad der er tilbage af min Ejendom, oggiver dem ideres Fjenders Hånd, og de skal blive til Rov og Bytte for allederes Fjender,15. fordi de gjorde, hvad der var ondt i mine Øjne, og krænkede mig,lige fra den Dag deres Fædre drog ud af Ægypten og indtil iDag!"
16. Desuden udgød Manasse uskyldigt Blod i store Måder, så hanfyldte Jerusalem dermed til Randen, for ikke at tale om denSynd; han begik ved at forlede Juda til Synd, så de gjorde, hvadder var ondt i HERRENs Øjne.
17. Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, alt, hvad hanudførte, og den Synd, han begik, står jo optegnet i JudasKongers Krønike.18. Så lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet iHaven ved sit Hus, i Uzzas Have; og hans Søn Amon blev Konge ihans Sted.
19. Amon var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede to År i Jerusalem. Hans Moder hed Mesjullemet og var enDatter af Haruz fra Jotba.20. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne,,ligesom hans FaderManasse;21. han vandrede nøje i sin Faders Spor og dyrkede Afgudsbillederne,som hans Fader havde dyrket, og tilbad dem;22. han forlod HERREN, sine Fædres Gud, og vandrede ikke på HERRENsVej.23. Amons Folk sammensvor sig imod ham og dræbte Kongen i hans24. men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoretsig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hansSted.
25. Hvad der ellers er at fortælle om Amon, og hvad han udførte,står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.26. Man jordede ham i hans Faders Grav i Uzzas Have; og hans SønJosias blev Konge i hans Sted.
Anden Kongebog 22
1. Josias var otte År gammel, da han blev Konge, og han herskedeeen og tredive År i Jerusalem. Hans Moder hed Jedida og var enDatter af Adaja fra Bozkat.2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, og vandrede nøje isin Fader Davids Spor uden at vige til højre eller venstre.
3. I Kong Josias's attende Regeringsår sendte Kongen StatsskriverenSjafan, en Søn af Mesjullams Søn Azalja, til HERRENs Hus ogsagde:4. "Gå op til Ypperstepræsten Hilkija og lad ham tage de Pengefrem, der er indkommet i HERRENs Hus, og som Dørvogterne harsamlet ind hos Folket,5. for af man kan give Pengene til dem, der står for Arbejdet, dem,der har Tilsyn med HERRENs Hus; de skal så give dem tilArbejderne i HERRENs Hus til Istandsættelse af de brøstfældigeSteder på Templet,6. til Tømrerne, Bygningsmændene og Murerne, og til Indkøb af Træog tilhugne Sten til Templets Istandsættelse.7. Bog skal der ikke holdes Regnskab med dem over de Penge, deroverlades dem, men de skal handle på Tro og Love."
8. Da sagde Ypperstepræsten Hilkija til Statsskriveren Sjafan: "Jeghar fundet Lovbogen i HERRENS Hus!" Og Hilkija gav Sjafan Bogen,og han læste den.9. Derpå begav Statsskriveren Sjafan sig til Kongen og aflagdeBeretning for ham og sagde: "Dine Trælle har taget de Pengefrem, der fandtes i Templet, og givet dem til dem, der står forArbejdet, dem, der har Tilsyn med HERRENs Hus."10. Derpå gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "PræstenHilkija gav mig en Bog!" Og Sjafan læste den for Kongen.11. Men da Kongen hørte, hvad der stod i Lovbogen, sønderrev hansine Klæder;12. og Kongen bød Præsten Hilkija, Ahikam, Sjafans Søn, Akbor, MikasSøn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:13. "Gå hen og rådspørg på mine og Folkets og hele Judas VegneHERREN om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor erVreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore Fædreikke har adlydt Ordene i denne Bog og ikke har handlet nøjeefter, hvad der står skrevet deri."
14. Præsten Hilkija, Ahikam, Akbor, Sjafan og Asaja gik da hen ogtalte med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum,Opsynsmanden over Tøjet, en Søn af Harhas's Søn Tikva, og somboede i Jerusalem i den nye Bydel.15. Hun sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Sig til denMand, der sendte eder til mig:16. Så siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted ogdets Indbyggere, alt, hvad der står i den Bog, Judas Konge harlæst,17. til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andreGuder, så at de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og minVrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!18. Men til Judas Konge, der sendte eder for at rådspørge HERREN,skal I sige således: Så siger HERREN, Israels Gud: De Ord, duhar hørt, står fast;19. men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for HERREN,da du hørte, hvad jeg har talet mod dette Sted og detsIndbyggere, at de skal blive til Rædsel og Forbandelse, ogefterdi du sønderrev dine Klæder og græd for mit Åsyn, så harogså jeg hørt dig, lyder det fra HERREN!20. Og jeg vil lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles tildem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne får al den Ulykke atse, som jeg vil bringe over defte Sted." Det Svar bragte deKongen.
Anden Kongebog 23
1. Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældstekalde sammen hos sig.2. Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd ogalle Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Profeterne og heleFolket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod iPagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.3. Så tog Kongen Plads ved Søjlen og sluttede Pagt for HERRENs Åsynom, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud,Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deresSjæl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, således som devar skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.
4. Derpå bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten ogDørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al,Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENs Helligdom, og hanlod dem opbrænde uden for Jerusalem på Markerne ved Hedron, ogAsken lod han bringe til Betel.5. Og han afsatte Afgudspræsterne, som Judas Konger havde indsat,og som havde tændt Offerild på Højene i Judas Byer og JerusalemsOmegn, ligeledes dem, som havde tændt Offerild for Ba'al og forSolen, Månen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hær.6. Og han lod Asjerastøtten bringe fra HERRENs Hus uden forJerusalem til Kedrons Dal og opbrænde der, og han lod den knusetil Støv og Støvet kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.7. Han lod Mandsskøgernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem ihvilke Kvinderne vævede Kjortler til Asjera.8. Han lod alle Præsterne hente fra Judas Byer og vanhelligedeOffer: højene, hvor Præsterne havde tændt offerild, fra Geba tilBe'er-sjeba. Og han lod Portofferhøjen rive ned, som var vedIndgangen til Byøversten Jehosjuas Port til venstre, når man gårind ad Byporten.9. Dog fik Præsterne ved Højene ikke Adgang til HERRENs Alter iJerusalem, men de måtte spise usyret Brød blandt deres Brødre.10. Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Søns Dal, så at ingen merekunde lade sin Søn eller Datter gå igennem Ilden for Molok.11. Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solenved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leksKammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbrænde.12. Altrene, som Judas Konger havde rejst på Taget (Akaz'sTagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i beggeForgårdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse påStedet, og Støvet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.13. Og Offerhøjene østen for Jerusalem på Sydsiden af FordærvelsensBjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte;Zidoniernes væmmelige Gud, Kemosj, Moabiternes væmmelige Gud, ogMilkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.14. Han lod Stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge ogPladsen fylde med Menneskeknogler.
15. Også Alteret i Betel, den Offerhøj, som Jeroboam, Nebats Sønhavde rejst han der forledte Israel til Synd, også det Altertillige med Offerhøjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedriveog knuse til Støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde.16. Da Josias vendte sig om og fik Øje på Gravene på Bjerget, sendtehan Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrændedem på Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som denGuds Mand udråbte, da han kundgjorde disse Ting,17. Så sagde han: "Hvad er det for et Gravmæle, jeg ser der?" ByensFolk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Judaog kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel."18. Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen må flytte hans Ben!" Sålod de både hans og Profeten fra Samarias Ben fred.
19. Også alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer, som IsraelsKonger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, oghan handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;20. og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe,og han opbrændte Menneskeknogler på Altrene. Så vendte hantilbage til Jerusalem.
21. Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Påske forHERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"22. Thi slig en Påske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels ogJudas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;23. men først i Kong Josias's attende Regeringsår blev en sådanPåske fejret for HERREN i Jerusalem.
24. Også Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne ogalle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land ogJerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stodskrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.25. Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sitHjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERRENog fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hansLige.
26. Alligevel lagde HERRENs mægtige Vredesglød sig ikke, thi hansVrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manassehavde tilføjet ham.27. Og HERREN sagde: "Også Juda vil jeg fjerne fra mit Åsyn, ligesomjeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne minudvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skalvære der!"
28. Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte,står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
29. I hans Dage drog Ægypterkongen Parao Neko op til Eufratflodenimod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Nekofældede ham ved Megiddo, straks han så ham.30. Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham tilJerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet togJoahaz, Josias's Søn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hansFaders Sted.
31. Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede tre Måneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og varen Datter af Jirmeja fra, Libna.32. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hansFædre.33. Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjordedermed Ende på hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat afhundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.34. Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Søn, til Konge i hansFader Josias's Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim;Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.35. Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for.at kunneudrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat;efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldetfor at give Farao Neko det.
36. Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var enDatter af Pedaja fra Ruma.37. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hansFædre.
Anden Kongebog 24
1. I hans Dage drog Kong Nebukadnezar af Balel op, og Jojakimunderkastede sig ham; men efter tre Års Forløb faldt han fra hamigen.2. Da sendte HERREN kaldæiske, aramaiske, moabitiske og ammonitiskeStrejfskarer imod ham; dem sendte han ind i Juda for at ødelæggedet efter det Ord, HERREN havde talet ved sine TjenereProfeterne.3. Det skyldtes ene og alene HERRENs Vrede, at Juda blev drevetbort fra HERRENs Åsyn; det var for Manasses Synders Skyld, foralt det, han havde gjort,4. også for det uskyldige Blods Skyld, som han havde udgydt såmeget af, at han havde fyldt Jerusalem dermed; det vilde HERRENikke tilgive.
5. Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim, alt, hvad hanudførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.6. Så lagde Jojakim sig til Hvile hos sine Fædre; og hans SønJojakin blev Kooge i hans Sted.7. Men Ægypterkongen drog ikke mere ud af sit Land, thi BabelsKonge havde taget alt, hvad der tilhørte Ægypterkongen fraÆgyptens Bæk til Eufratfloden.
8. Jojakin var atten År gammel, da han blev Konge, og han herskedetre Måneder i Jerusålem. Hans Moder hed Nehusjta og var enDatter af Elnatan fra Jerusalem.9. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hansFader.10. På den Tid drog Kong Nebukadnezar af Babels Folk op modJerusalem, og Byen blev belejret.11. Kong Nebukadnezar af Babel kom til Jerusalem, medens hans Folkbelejrede det.12. Da overgav Kong Jojakin af Juda sig med sin Modet, sine Tjenere,Øverster og Hoffolk til Babels Konge, og han tog imod ham; detvar i Kongen af Babels ottende Regeringsår.13. Og som HERREN havde forudsagt, førte han alle Skattene i HERRENsHus og Kongens Palads bort og brød Guldet af alle de Ting, KongSalomo af Israel havde ladet lave i HERRENs Helligdom.14. Og han førte hele Jerusalem, alle Øversterne og de velhavende,10.000 i Tal, bort som Fanger, ligeledes Grovsmede og Låsesmede,så der ikke blev andre tilbage end de fattigste af Folket fraLandet.15. Så førte han Jojakin som Fange til Babel, også Kongens Moder ogHustruer, hans Hoffolk og alle de højtstående i Landet førte hansom Fanger fra Jerusalem til Babel;16. fremdeles alle de velbavende, 7000 i Tal, Grovsmedene ogLåsesmedene, 1800 i Tal, alle øvede Krigere - dem førte BabelsKonge som Fanger til Babel.17. Men i Jojakins Sted gjorde Babels Konge hans Farbroder Mattanjatil Konge, og han ændrede hans Navn til Zedekias.
18. Zedekias var een og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var enDatter af Jirmeja fra Libna.19. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske somJojakim. 20.a. Thi for HERRENs Vredes Skyld timedes detteJerusalem og Juda, og til sidst stødte han dem bort fra sitÅsyn.
Anden Kongebog 2520.b. Og Zedekias faldt fra Babels Konge.
1. I hans niende Regeringsår på den tiende Dag i den tiende Måneddrog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin Hær modJerusalem og belejrede det, og de byggede Belejringstårne imoddet rundt omkring;2. og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regeringsår.3. På den niende Dag i den fjerde Måned blev Hungersnøden hård iByen, og Folket fra Landet havde ikke Brød.4. Da blev Byens Mur gennembrudt. Kongen og alle Krigsfolkeneflygtede om Natten gennem Porten mellem de to Mure ved KongensHave, medens Kaldæerne holdt Byen omringet, og han tog Vejen adArabalavningen til.5. Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham påJerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet tilalle Sider.6. Så greb de Kongen og bragte ham op til Ribla til Babels Konge,der fældede Dommen over ham.7. Hans Sønner lod han henrette i hans Påsyn, og på Zedekias selvlod han Øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge iKobberlænker, og således førte de ham til Babel.
8. På den syvende Dag i den femte Måned, det var Babels KongeNebukadnezars nittende Regeringsår, kom Nebuzaradan, Øverstenfor Livvagten, Babels Konges Tjener, til Jerusalem.9. Han satte Ild på HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene iJerusalem; på alle Stormændenes Huse satte han Ild;10. og Murene om Jerusalem nedbrød alle Kaldæernes Folk, somØversten for Livvagten havde med sig.11. De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der vargået over til Babels Konge, og,de sidste Håndværkere førteNebuzaradan, Øversten for Livvagten, bort.12. Men nogle af de fattigste at Folket fra Landet lod Øversten forLivvagten blive tilbage som Vingårdsmænd og Agerdyrkere.13. Kobbersøjlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENsHus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.14. Karrene, Skovlene, Hnivene, Kanderne og alle Kobbersagerne, sombrugtes ved Tjenesten, røvede de;15. også Panderne og Skålene, alt, hvad der helt var af Guld ellerSølv, røvede Øversten for Livvagten.16. De to Søjler, Havet og Stellene, som Salomo havde ladet lave tilHERRENs Hus - Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.17. Atten Alen høj var den ene Søjle, og der var et Søjlehoved afKobber oven på den, tre Alen højt, og rundt om Søjlehovedernevar der Fletværk og Granatæbler, alt af Kobber; og på samme Mådevar det med den anden Søjle.
18. Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, AndenpræstenZefanja og de tre Dørvogtere;19. og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krigsfolket, og fem Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser,og som endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, derudskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertiltresindstyve Mænd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen,20. dem tog Øversten for Livvagten Nebuzaradan og førte til BabelsKonge i Ribla;21. og Babels Konge lod dem dræbe i Ribla i Hamats Land. Så førtesJuda i Landflygtighed fra sit Land.
22. Over de Folk, der blev tilbage i Judas Land, dem, Babels KongeNebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams Søn,Sjafans Sønnesøn.23. Da nu alle Hærførerne med deres Folk hørte, at Babels Kongehavde indsat Gedalja, kom de til ham i Mizpa, Jisjmael, NetanjasSøn, Johanan,Bareas Søn, Seraja, Tanhumets Søn fra Netofa, ogJa'azanja, Ma'akatitens Søn, tillige med deres Folk.24. Og Gedalja besvor dem og deres Folk og sagde: "Frygt ikke forKaldæerne! Bliv i Landet og underkast eder Babels Konge, så vildet gå eder vel!"25. Men i den syvende Måned kom Jisjmael, Netanjas Søn, ElisjamasSønnesøo, en Mand af kongelig Byrd, med ti Mænd og slog Gedaljaihjel tillige med de Judæere og Kaldæere, der var hos ham iMizpa.26. Da brød hele Folket, store og små, og Hærførerne op og drog tilÆgypten; thi de frygtede for Kaldæerne.
27. I det syv og tredivte År efter Kong Jojakin af Judas Bortførelsepå den syv og tyvende Dag i den tolvte Måned tog Babels KongeEvil-Merodak, der i det År kom på Tronen, Kong Jojakin af Judatil Nåde og førte ham ud af Fængselet.28. Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger,der var hos ham i Babel.29. Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, sålænge han levede.30. Han fik sit daglige Underhold af Kongen, hver Dag hvad hanbehøvede for den Dag, så længe han levede.
Første Krønikebog
Første Krønikebog 1
1. Adam, Set Enosj,2. Kenan, Mahalal'el, Jered,3. Enok, Metusalem, Lemek,4. Noa, Sem, Kam og Jafet.5. Jafets Sønner: Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesjek ogTiras.6. Gomers Sønner: Asjkenaz, Rifat og Togarma.7. Javans Sønner: Elisja, Tarsis, Kitæerne og Rodosboerne.
8. Kams Sønner: Kusj, Mizrajim, Put og Kana'an.9. Kusj' Sønner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'masSønner: Saba og Dedan.10. Og Kusj avlede Nimrod, som var den første Storhersker på Jorden.11. Mizrajim avlede Luderne, Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,12. Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, ogKaftorerne.13. Kana'an avlede Zidon, hans førstefødte, og Het,14. Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,15. Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,16. Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne.
17. Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram. Arams Sønner: Uz, Hul, Geter og Masj. 18. Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber; 19. Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg, thi på hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan. 20. Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera, 21. Hadoram, Uzal, Dikla, 22. Ebal, Abimael, Saba, 23. Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Sønner. 24. Sems Sønner: Arpaksjad, Sjela, 25. Eber, Peleg, Re'u, 26. Serug, Nakor, Tara 27. og Abram, det er Abraham.
28. Abrahams Sønner: Isak og Ismael.29. Dette er deres Slægtebog: Ismaels førstefødte Nebajot, dernæstKedar, Adbe'el, Mibsam,30. Misjma, Duma, Massa, Hadad, Tema,31. Jetur, Nafesj og Kedma. Det var Ismaels Sønner.32. De Sønner, som Abrahams Medhustru Hetura fødte: Zimran, Joksjan,Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua. Joksjans Sønner: Saba og Dedan.33. Midjans Sønner: Efa, Efer, Hallok, Ahida og Elda'a. Alle dissevar Keturas Sønner.34. Abraham avlede Isak. Isaks Sønner: Jakob og Esau.
35. Esaus Sønner: Elifaz, Re'uel, Je'usj, Jalam og Kora.36. Elifaz's Sønner: Teman, Omar, Zef, Gatam, Kenaz, Timna ogAmalek.37. Re'uels Sønner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza.38. Se'irs Sønner: Lotan, Sjobal, Zib'on, Ana, Disjon, Ezer ogDisjan.39. Iotans Sønner: Hori og Hemam; og Lotans Søster var Timna.40. Sjobals Sønner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjeft og Onam. Zib'onsSønner: Ajja og Ana.41. Anas Sønner: Disjon. Disjons Sønner: Hemdan. Esjban, Jitran ogKeran.42. Ezers Sønner: Bilhan, Za'avan og Akan. Disjans Sønner: Uz ogAran.
43. Følgende var de Konger, der herskede i Edoms, Land, førIsraeliterne fik Konger: Bela, Beors Søn; hans By hed Dinhaba.44. Da Bela døde, blev Jobab, Zeras Søn fra Bozra, Konge i hansSted.45. Da Jobab døde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hansSted.46. Da Husjam døde, blev Hadad, Bedads Søn, Konge i hans Sted; detvar ham, der slog Midjaniterne på Moabs Slette; hans By hedAvit.47. Da Hadad døde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.48. Da Samla døde, blev Sja'ul fra Rehobot ved Floden Konge i hansSted.49. Da Sja'ul døde, blev Ba'al-Hanan, Akbors Søn, Konge i hans Sted.50. Da Ba'al-Hanan døde, blev Hadad Konge i hans Sted; hans By hedPa'i, og hans Hustru hed Mehetab'el, en Datter af Matred, enDatter af Mezahab.51. DaHadad døde, fremtrådte Edoms Stammehøvdinger: HøvdingerneTimna, Alja, Jetet,52. Oholibama, Ela, Pioon,53. Kenaz, Teman, Mibzar,54. Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehøvdinger.
Første Krønikebog 2
1. Israels Sønner var følgende: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar,Zabulon,2. Dan, Josef, Benjamin, Naftali, Gad og Aser.
3. Judas Sønner: Er, Onan og Sjela; disse tre fødtes ham afKana'anæer kvinden Batsjua. Men Er, Judas førstefødte, varHERREN imod, og han lod ham dø.4. Derpå fødte Judas Sønnekone Tamar ham Perez og Zera, så at JudasSønner i alt var fem.
5. Perez's Sønner: Hezron og Hamul. 6. Zeras Sønner: Zimri, Etan, Heman, Kalkol og Darda, i alt fem. 7. Karmis Sønner: Akar, der styrtede Israel i Ulykke, idet han forgreb sig på det Gods, der var lagt Band på. 8. Etans Sønner: Azarja. 9. Hezrons Sønner, som fødfes ham: Jerame'el, Ram og Kelubaj.
10. Ram avlede Amminadab; Amminadab avlede Nahasjon, JudæernesØverste;11. Nahasjon avlede Salma; Salma avlede Boaz;12. Boaz avlede Obed; Obed avlede Isaj;13. Isaj avlede sin førstefødte Eliab, sin anden Søn Abinadab, sintredje Søn, Sjim'a,14. sin fjerde Søn Netan'el, sin femte Søn Raddaj,15. sin sjette Søn Ozem og sin syvende Søn David;16. deres Søstre var Zeruja og Abigajil. Zerujas Sønner: Absjaj,Joab og Asa'el, tre.17. Abigajil fødte Amasa, hvis Fader var Ismaeliten Jeter.
18. Hezrons Søn Kaleb avlede med sin Hustru Azuba Jeriot; og hendesSønner var følgende: Jesjer, Sjobab og Ardon.19. Da Azuba døde, ægtede Kaleb frat, som fødte ham Hur.20. Hur avlede Uri, og Uri avlede Bezal'el.21. Derefter gik Hezron ind til Gileads Fader Makirs Datter, som hanægtede, da han var tredsindstyve År gammel, og hun fødte hamSegub.22. Segub avlede Ja'ir, som ejede tre og tyve Byer i Gileads Land.23. Men Gesjur og Aram fratog dem Ja'irs Teltbyer, Kenat medSmåbyer, tresindstyve Byer. Alle disse var Gileads Fader MakirsSønner.24. Efter Hezrons Død gik Kaleb ind til sin Fader Hezrons HustruEfrata, og hun fødte ham Asjhur, der blev Fader til Tekoa.
25. Jerame'els, Hezrons førstefødtes, Sønner: Ram, den førstefødte,dernæst Buna, Oren og Ozem, hans Brødre.26. Og Jerame'el havde en anden Hustru ved Navn Atara, som var Modertil Onam.27. Rams, Jerame'els førstefødtes, Sønner: Ma'az, Jamin og Eker.28. Onams Sønner: Sjammaj og Jada. Sjammajs Sønner: Nadab ogAbisjur.29. Abisjurs Hustru hed Abihajil; hun fødte ham Aban og Molid.30. Nadabs Sønner: Seled og Appajim; Seled døde barnløs.31. Appajims Sønner: Jisj'i. Jisj'is Sønner: Sjesjan. SjesjansSønner: Alaj.32. Sjammajs Broder Jadas Sønner: Jeter og Jonatan. Jeter dødebarnløs.33. Jonatans Sønner: Pelet og Zaza. Det var Jerame'els Efterkommere.
34. Sjesjan havde kun Døtre, ingen Sønner. Men Sjesjan havde enægyptisk Træl ved Navn Jarha,35. og Sjesjan gav sin Træl Jarha sin Datter til Ægte, og hun fødteham Attaj.36. Attaj avlede Natan; Natan avlede Zabad;37. Zabad avlede Eflal; Eflal avlede Obed;38. Obed avlede Jehu; Jehu avlede Azarja;39. Azarja avlede Helez; Helez avlede El'asa;40. El'asa avlede Sismaj; Sismaj avlede Sjallum;41. Sjallum avlede Jekamja; Jekamja avlede Elisjama.
42. Jerame'els Broder Kalebs Sønner: Maresja, hans førstefødte, somvar Fader til Zif. Maresjas Sønner: Hebron.43. Hebrons Sønner: Kora, Tappua, Rekem og Sjema.44. Sjema avlede Raham, der var Fader til Jorke'am. Rekem avledeSjammaj.45. Sjammajs Søn var Maon, som var Fader til Bet-Zur.46. Kalebs Medhustru Efa fødte Karan, Moza og Gazez; Karan avledeGazez.47. Jadajs Sønner: Regem, Jotam, Gersjan, Pelet, Efa og Sja'af.48. Halebs Medhustru Ma'aka fødfe Sjeber og Tirhana.49. Sja'af, Madmannasader, avlede Sjeva, Makbenas Fader og GibeasFader. Kalebs Datter var Aksa.
50. Det var Halebs Efterkommere. Hurs, Efratas førstefødtes, Sønner:Sjobal, Kirjat-Jearims Fader,51. Salma, Betlehems Fader, og Haref, Bef-Gaders Fader.52. Sjobal, Birjat-Jearims Fader, havde følgende Sønner: Reaja,Halvdelen af Manahatiterne.53. Kirjat-Jearims Slægter: Jitriterne, Putiterne, Sjumatiterne ogMisjraiterne; fra dem udgik Zor'atiterne og Esjtaoliterne.54. Salmas Sønner: Betlehem, Netofatiterne, Atarot-Bet-Joab,Halvdelen af Manahatiterne og Zor'iterne.55. De i Jabez bosatte skriftlærdes Slægter: Tir'atiterne,Sjim'atiterne og Sukatiterne, det er Kiniterne, som nedstammedefra Hammat, Rekabs Slægts Fader.
Første Krønikebog 3
1. Davids Sønner, som fødtes ham i Hebron, var følgende: Ammon, denførstefødte, som han havde med Ahinoam fra Jizre'el, den andenDaniel, med Abigajil fra Karmel,2. den tredje Absalom, en Søn af Ma'aka, Kong Talmaj af GesjursDatter, den fjerde Adonija, Haggits Søn,3. den femte Sjefafja, som han havde med Abital, den sjetteJitream, som han havde med sin Hustru Egla.4. Seks fødtes ham i Hebron, hvor han herskede syv År og seksMåneder. Tre og tredive År herskede han i Jerusalem.5. Følgende fødtes ham i Jerusalem: Sjim'a, Sjobab, Natan ogSalomo, hvilke fire han havde med Ammiels Datter Batsjua;6. fremdeles Jibhar, Elisjama, Elifelet,7. Noga, Nefeg, Jafia,8. Elisjama. Be'eljada og Elifelet, i alt ni.9. Det var alle Davids Sønner foruden Medhustruernes Sønner; ogTamar var deres Søster.
10. Salomos Søn Rehabeam, hans Søn Abija, hans Søn Asa, hans SønJosafat,11. hans Søn Joram, hans Søn Ahazja, hans Søn Joas,12. hans Søn Amazja, hans Søn Azarja, hans Søn Jotam,13. hans Søn Akaz, hans Søn Ezekias, hans Søn Manasse,14. hans Søn Amon, hans Søn Josias.15. Josias's Sønner: Johanan, den førstefødte, den anden Jojakim,den tredje Zedekias, den fjerde Sjallum.16. Jojakims Sønner: Hans Søn Jekonja, hans Søn Zedekias.
17. Den fængslede Jekonjas Sønner: Hans Søn Sjealtiel,18. Malkiram, Pedaja, Sjen'azzar, Jekamja, Hosjama og Nedabja.19. Pedajas Sønner: Zerubbabel og Sjim'i. Zerubbabels Sønner:Mesjullam og Hananja og deres Søster Sjelomit.20. Mesjullams Sønner: Hasjuba, Ohel, Berekja, Hasadja og JusjabHesed, fem.21. Hananjas Sønner: Pelatja, Jesja'ja, Refaja, Arnan, Obadja ogSjekanja.22. Sje'kanjas Sønner: Sjemaja, Hattusj, Jig'al, Baria, Nearja ogSjafat, seks.23. Nearjas Sønner: Eljoenaj, Hizkija og Azrikam, tre.24. Eljoenajs Sønner: Hodavja, Eljasjib, Pelaja, Akkub, Johanan,Delaja og Anani, syv.
Første Krønikebog 4
1. Judas Sønner: Perez, Hezron, Karmi, Hur og Sjobal.2. Sjobals Søn Reaja avlede Jahat; Jahat avlede Ahumaj ogLahad. Det var Zor'atitemes Slægter.3. Etams Fader Hurs Sønner var følgende: Jizre'el, Jisjma ogJidbasj; deres Søster hed Hazlelponi;4. og Penuel, Gedors Fader, og Ezer, Husjas Fader; det var Efratas'førstefødte Hurs, Betlehems Faders, Sønner.
5. Asjhur, Tekoas Fader, havde to Hustruer: Hel'a og Na'ara.6. Na'ara fødte ham Ahuzzam, Hefer, Teme'ni og Ahasjtariteme; detvar Na'aras Sønner.7. Hel'as Sønner: Zeret, Zohar, Etnan og Koz.8. Koz avlede Anub, Hazzobeba og Aharhels "Harums Søns, Slægter.9. Jabez var mere anset end sine Brødre. Hans Moder havde givet hamNavnet Jabez, idet hun sagde: "Jeg har født ham med Smerte!10. Jabez påkaldte Israels Gud således: "Gid " du vilde velsigne migrigeligt og gøre mit Område stort, lade din Hånd være med mig ogfri mig fra Ulykke, så der ikke voldes mig Smerte! Og Gud gavham alt, hvad han bad om.
11. Kelub, Sjuhas Broder, avlede Mehir, det er Esjtons Fader.12. Esjton avlede Bet-Rafa, Pasea og Tehinna, Fader til Nahasjs By;det er Mændene fra Reka.13. Kenaz's Sønner: Otniel og Seraja. Otniels Sønner: Hatat ogMeonotaj.14. Meonotaj avlede Ofra. Seraja avlede Joab, Fader. tilGe-Harasjim; de var nemlig Håndværkere.15. Jefunnes Søn kalebs Sønner: Ir, Ela og Na'am, Elas Sønner. ogKenaz.
16. Perez's Sønner: Jehallel'el og Ezra. Je'hallel'els Sønner: Zif,Zifa, Tireja og Asar'el.17. Ezras Sønner: Jeter, Mered og Efer. Jeter avlede Mirjam, Sjammajog Jisjba, Esjtemoas Fader.18. Hans judæiske Hustru fødte Jered, Gedors Fader, Heber, SokosFader, og Jekutiel, Zanoas Fader.19. Sønnerne af Faraos Datter Bitja, som Mered ægtede, var følgende:Nahams Søsters, Sønner var følgende: Garmiten og Ma'akafitenEsjtemoa.20. Sjimons Sønner: Amnon og Rinna, Benhanan og Tilon. Jisj'isSønner: Zohet. Zohets Søn:
21. Judas Søn Sjelas Sønner: Er, Lekas Fader, Lada, Maresjas FaderLinnedvæveriets Slægter af Asjbeas Hus,22. Jokim, Kozebas Mænd og Joasj og Saraf, som herskede over Moab ogvendte tilbage til Betlehem. Det er jo gamle Begivenheder.23. Dette er Pottemagerne og Beboerne i Netaim og Gedera; de boededer i Kongens Nærhed og stod i hans Tjeneste.
24. Simeons Sønner: Nemuel, Ja'min, Jarib, Zera og Sja'ul25. hans Søn Sjallum, hans Søn Mibsam, hans Søn Misjma.26. Misjmas Sønner: Hans Søh Hammuel, hans Søn Zakkur, hans SønSjim'i.27. Sjim'i havde seksten Sønner og seks Døtre; men hans Brødre havdeikke mange Sønner, og deres hele Slægt blev ikke så talrig somJudæerne.
28. De boede i Be'ersjeba Molada, Hazar-Sjual,29. Bilha, Ezem, Tolad,30. Betuel, Horma, Ziklag,31. Bet-Markabot, Hazar-Susim, Bet-Bir'i og Sja'arajim - det varindtil Davids Regering deres Byer32. med Landsbyer - fremdeles Etam, Ajin, Rimmon, Token og Asjan,fem Byer;33. desuden alle deres Landsbyer, som lå rundt om disse Byer indtilBa'al. Det var deres Bosteder; og de havde deres egen Slægtebog.
34. Fremdeles: Mesjobab, Jamlek, Amazjas Søn Josja,35. Joel, Jehu, en Søn af Josjibja, en Søn af Seraja, en Søn afAsiel,36. Eljoenaj, Ja'akoba, Jesjohaja, Asaja, Adiel, Jesimiel, Benaja37. og Ziza, en Søn af Sjif'i, en Søn af Allon, en Søn af Jedaja, enSøn af Sjimri, en Søn af Sjemaja;38. de her ved Navn nævnte var Øverster i deres Slægter, efter atderes Fædrenehuse havde bredt sig stærkt.39. Da de engang drog i Retning af Gerar østen for Dalen for at søgeGræsning til deres Småkvæg,40. fandt de fed og god Græsning, og Landet var udstrakt, og der varFred og Ro, da de tidligere Beboere nedstammede fra Kam.41. I Kong Ezekias af Judas Dage drog de her ved Navn nævnte hen ogoverfaldt deres Telte og slog Me'uniterne, som de traf der, ogde lagde Band på dem, så de nu ikke mere er til; derefter bosatede sig i deres Land, da der var Græsning til deres Småkvæg.42. Af dem, af Simeoniterne, drog 500 Mand til Se'irs Bjerge underLedelse af Pelatja, Nearj'a, Refaja og Uzziel, Jisj'is Sønner,43. og de nedhuggede de sidste Amalekiter, der var tilbage; og debosatte sig der og bor der den Dag i Dag.