Første Krønikebog 5
1. Rubens, Israels førstefødtes, Sønner - han var nemlig denførstefødte, men da han vanærede sin Faders Leje, gaves hansFørstefødselsret til Israels Søn Josefs Sønner, dog ikkesåledes, at de i Slægtebogen opføres som førstefødte;2. thi Juda herskede over sine Brødre, og af hans Midte skuldeFyrsten tages, men Førstefødselsretten blev Josefs3. Rubens, Israels førstefødtes, Sønner: Hanok, Pallu, Hezron ogKarmi.4. Joels Sønner: Hans Søn Sjemaja, hans Søn Gog, hans Søn Sjim'i5. hans Søn Mika, hans Søn Reaja, hans Søn Ba'al6. hans Søn Be'era, hvem Assyrerkongen Tillegat-Pilneser førte iLandflygtighed, da han var Rubeniternes Øverste.7. Og hans Brødre efter deres Slægter, somde var optegnede iSlægtebogen efter deres Nedstamning Først Je'iel, dernæstZekarja8. og Bela, en Søn af Azaz, en Søn af Sjema, en Søn af Joel, somboede i Aroer og hen til Nebo og Ba'al-Meon;9. og mod Øst nåede det Område, hvor han boede, hen imodØrkenegnene, der strækker sig over mod Eufratfloden; thi dehavde talrige Hjorde i Gileads Land.10. I Sauls Dage førte de Krig med Hagriterne, og disse faldt ideres Hånd; så bosatte de sig i deres Telte på hele GileadsØstside.
11. Gads Sønner, som boede lige over for dem i Basans Land indtilSalka:12. Først Joel, dernæst Sjafam, Ja'naj og Sjafat i Basan;13. og deres Brødre efter deres Fædrenehuse: Mikael, Mesjullam,Sjeba, Joraj, Jakan, Zia og Eber, syv.14. De var Sønner af Abihajil, en Søn af Huri, en Søn af Jaroa, enSøn af Gilead, en Søn af Mikael, en Søn af Jesjisjaj, en Søn afJado, en Søn af Buz.15. Ahi, en Søn af Abdiel, en Søn af Guni, var Overhoved for deresFædrenehuse.16. De boede i Gilead, i Basan og Småbyerne det og i alle SirjonsGræsgange, så langt de strækker sig.17. De indførtes alle i Slægtebog i Kong Jotam af Judas og KongJeroboam af Israels Dage.
18. Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, alle dekrigsdygtige Mænd, der har Skjold og Sværd, spændte Bue og varøvet i Kamp, 44760 Mand, der kunde drage i Kamp,19. førte Krig med Hagriterne, Jetur, Nafisj og Nodab;20. og de fik Hjælp imod dem, så at Hagriterne og alle deresForbundsfæller overgaves i deres Hånd, thi de råbte til Gud iKampen, og han bønhørte dem, fordi de slog deres Lid til ham.21. Så tog de deres Hjorde, 50.000 Kameler, 250.000 Stykker Småkvæg,2.000 Æsler og 100.000 Mennesker som Bytte.22. Der skete nemlig et stort Mandefald, thi Gud havde villetKrigen; og de boede nu i Landet i deres Sted lige tilLandflygtigheden.
23. Manasses halve Stammes Sønner boede i Landet fra Basan tilBa'al-Hermon, Senir og Hermonbjerget; de var talrige.24. Overhovederne for deres Fædrenehuse var følgende: Efer, Jisj'i,Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jadiel, dygtige Krigere ognavnkundige Mænd, Overhoveder for deres Fædrenehuse.25. Men de var deres Fædres Gud utro og bolede med de Guder, derdyrkedes af Landets Folkeslag, som Gud havde udryddet foran dem.26. Da æggede Israels Gud Assyrerkongerne Puls og Tillegat-PilnesersSind, så han slæbte dem bort, Rubeniterne, Gaditerne og Manasseshalve Stamme, og bragte dem til Hala, Habor, Hara ogGozan-floden, hvor de er den Dag i Dag.
Første Krønikebog 6
1. Levis Sønner: Gerson, Kehat og Merari.2. Kehats Sønner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel.3. Amrams Børn: Aron, Moses og Mirjam. Arons Sønner: Nadab, Abihu,Eleazar og Itamar.4. Eleazar avlede Pinehas; Pinehas avlede Abisjua;5. Abisjua avlede Bukki; Bukki avlede Uzzi;6. Uzzi avlede Zeraja; Zeraja avlede Merajot;7. Merajot avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;8. Ahitub avlede Zadok; Zadok avlede Ahima'az;9. Ahima'az avlede Azarja; Azarja avlede Johanan;10. Johanan avlede Azarja, der var Præst i det Tempel, Salomobyggede i Jerusalem;11. Azarja avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;12. Ahitub avlede Zadok; Zadokavlede Sjallum;13. Sjallum avlede Hilkija; Hilkija avlede Azarja;14. Azarja avlede Seraja; Seraja avlede Jozadak,15. Men Jozadak drog med, da HERREN lod Juda og Jerusalem føre iLandflygtighed af Nebukadnezar.
16. Levis ønner: Gerson, Kehat og Me'rari.17. Navnene på Gersons Sønner var følgende: Libni og Sjim'i.18. Kehats Sønner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel.19. Meraris Sønner: Mali og Nusji. Det er Leviternes Slægter efterderes Fædrenehuse.20. Fra Gerson nedstammede: Hans Søn Libni, hans Søn Jahat, hans SønZimma,21. hans Søn Joa, hans Søn Iddo, hans Søn Zera og hans Søn Jeateraj.22. Kehats Sønner: Hans Søn Amminadab, hans Søn Kora, hans SønAssir,23. hans Søn Elkana, hans Søn Ebjasaf, hans Søn Assir,24. hans Søn Tahat, hans Søn Uriel, hans Søn Uzzija og hans SønSja'ul.25. Elkanas Sønner: Amasaj og Ahimot,26. hans Søn Elkana, hans Søn Zofaj, hans Søn Tohu,27. hans Søn Eliab, hans Søn Jeroham,hans SønElkana oghans SønSamuel.28. Samoels Sønner: Joel, den førstefødte, og den anden Abija.29. Meraris Sønner: Mali, hans Søn Libni, hans Søn Sjim'i, hans SønUzza,30. hans Søn Sjim'a, hans Søn Haggija og hans Søn Asaja.
31. Følgende er de, hem David overdrog Sangen i HERRENs Hus, efterat Arken havde fået et Hvilested,32. ogsom gjorde Tjeneste foran Åbenbaringsteltets Bolig somSangere, indtil Salomo byggede HERRENs Hus i Jerusalem; deudførte deres Tjeneste efter de Forskrifter, der var dem givet.33. De, som udførfe denne Tjeneste, og deres Sønner var følgende: AfHehatiterne Sangeren Heman, en Søn af Joel, en Søn af Samuel,34. en Søn af Elkana, en Søn af Jeroham, en Søn af Eliel, en Søn afToa,35. en Søn af Zuf, en Søn af Elkana, en Søn af Mahat, en Søn afAmasaj,36. en Søn af Elkaoa, en Søn af Joel, en Søn af Azarja, en Søn afZefanja,37. en Søn af Tahat, en Søn af Assir, en Søn af Ebjasaf, en Søn afHora,38. en Søn af Jizhar, en Søn af Kehat, en Søn af Levi, en Søn afIsrael.39. Hans Broder Asaf, der havde Plads til højre for ham: Asaf, enSøn af Berekja, en Søn af Sjim'a,40. en Søn af Mikael, en Søn af Ba'aseja, en Søn af Malkija,41. en Søn af Etni, en Søn af Zera, en Søn af Adaja,42. en Søn af Etan, en Søn af Zimma, en Søn af Sjim'i,43. en Søn af Jahat, en Søn af Gerson, en Søn af Levi.44. Deres Brødre, Meraris Sønner, der havde Plads til venstre: Etan,en, Søn af Kisji en Søn af Abdi, en af Malluk,45. en Søn af Hasjabja, en Søn af Amazja, en Søn af Hilkija,46. en Søn af Amzi, en Søn af Bani, en Søn af Sjemer,47. en Søn af Mali en Søn af Musji, en Søn af Merari, en Søn afLevi.
48. Deres Brød Leviterne var pligtige at gøre alt Arbejdet ved GudsHus's Bolig;49. men Aron og hans Sønner ofrede Røgofre på Brændofferalteret ogRøgofferalteret, de udførte alt Arbejde i det Allerhelligste ogskaffede Israel Soning, ganske som Guds Tjener Moses havdepåbudt.50. Arons Sønner var følgende: Hans Søn Eleazar, hans Søn Pinehas,hans Søn Abisjua,51. hans Søn Bukki, hans Søn Uzzi, hans Søn Zeraja,52. hans Søn Merajot, hans Søn Amarja, hans Søn Ahitub, 53; hans SønZadok og hans Søn Ahima'az.
54. Deres Boliger, deres Teltlejre i deres Område var følgende:Arons Sønner af Kehatiternes Slægt - thi, for dem faldt Loddetførst55. gav man Hebron i Judas Land med tilhørende Græsmarker;56. men Byens Landområde og Landsbyer gav, man Haleb, Jefunnes Søn.57. Arons Sønner gav, man Tilflugtsbyen Hebron, Libna.. medGræsmarker. Jattir, Esjtemoa, med Græsmarker,58. Hilen med Græsmarker, Debir med Græsmarker,59. Asjan med Græsmarker, Jutta med Græsmarker og Bet-Sjemesj medGræsmarker:60. Af Benjamins Stamme: Gibeon med Græsmarker, Geba med Græsmarker,Alemet med Græsmarker og Anatot med Græsmarker. I alt trettenByer med Græsmarker.
61. Kehats øvrige Sønner tilfaldt efter deres Slægter vedLodkastning ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halveStamme.62. Gersons Sønner tilfaldt efter deres Slægter tretten Byer afIssakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme iBasan.63. Meraris Sønner tilfaldt efter deres Slægter ved Lodkastning tolvByer af Rubens, Gads og Zebulons Stammer.
64. Så gav Israeliterne Leviterne Byerne med Græsmarker.
65. De gav dem ved Lodkastning af Judæernes, Simeoniternes ogBenjaminiternes Stammer de ovenfor nævnte Byer.
66. Kehatiternes Slægter fik de dem ved Lodkastning tildelte Byer afEfraims Stamme;67. man gav dem Tilflugtsbyen Sikem med Græsmarker i Efraims Bjerge,Gezer med Græsmarker,68. Jokmeam med Græsmarker. Bet-Horon med Græsmarker,69. Ajjalon med Græsmarker og Gat: Rimmon med Græsmarker;70. af Manasses halve Stamme Aner med Græsmarker og Jibleam medGræsmarker; det tilfaldt de øvrige Hehatiters Slægter.
71. Gersoniterne efter deres Slægter tilfaldt af den anden Halvdelaf Manasses Stamme Golan i Basan med Græsmarker og Asjtarot medGræsmarker;72. af Issakars Stamme Kedesj med Græsmarker, Dobrat med Græsmarker,73. Jarmut med Græsmarker og En-Gannim med Græsmarker;74. af Asers Stamme Masjal med Græsmarker, Abdon med Græsmarker,75. Hukok med Græsmarker og Rehob med Græsmarker;76. af Naftalis Stamme Bedesj i Galilæa med Græsmarker, Hammot medGræsmarker og Kirjatajim med Græsmarker.
77. De øvrige Leviter, Merariterne, tilfaldt af Zebulons StammeRimmon med Græsmarker og Tabor med Græsmarker;78. og hinsides Jordan over for Jeriko, østen for Jordan, af RubensStamme Bezer i Ørkenen med Græsmarker, Jaza med Græsmarker,79. Kedemot med Græsmarker og Mefa'at med Græsmarker;80. af Gads Stamme Ramot i Gilead med Græsmarker, Mahanajim medGræsmarker,81. Hesjbon med Græsmarker og Ja'zer med Græsmarker.
Første Krønikebog 7
1. Issakas Sønner var: Tola, Pua, Jasjub og Sjimron, fire.2. Tolas Sønner: Uzzi, Refaja, Jeriel, Jamaj, Jibsam og Sjemuel,Overhoveder for Tolas Fædrenehuse, dygtige Krigere. Efter deresSlægtebøger udgjorde deres Tal på Davids Tid 22600.3. Uzzis Sønner: Jizraja, Jizrajas Sønner Mikael, Obadja, Joel ogJissjija, fem, alle sammen Overhoveder.4. Til dem hørte efter deres Slægtebøger, efter deres Fædrenehuse,krigsrustede Skarer, 36000; de havde nemlig mange kvinder ogBørn.5. Deres Brødre, alle Issakars Slægter, var dygtige Krigere; de,som var indført i deres Slægtebog, udgjorde i alt 87 000.
6. Benjamins Sønner: Bela, Beker og Jediael, tre.7. Belas Sønner: Ezbon, Uzzi, Uzziel Jerimot og Iri, fem,Overhoveder for Fædrenehuse, dygtige Krigere; de, som varindført i deres Slægtebog, udgjorde 22034.8. Bekers Sønner: Zemira, Joasj, Eliezer, Eljoenaj, Omri, Jeremot,Abija, Anatot og Alemet; alle disse var Bekers Sønner;9. de, som var indført i deres Slægtebog efter deres Slægter,Overhovederne for Fædrenehusene, dygtige Krigere, udgjorde 20200.10. Jediaels Sønner: Bilhan; Bilhans Sønner: Je'usj, Binjamin, Ehud,Kena'ana, Zetan, Tarsjisj og Ahisjahar;11. alle disse var Jediaels Sønner, Overhoveder for deresFædrenehuse, dygtige Krigere, 17200 øvede Krigere.12. Og Sjuppim og Huppim var Irs Sønner, og Husjim var Ahers Sønner
13. Naftalis Sønner var: Jabaziel, Guni, Jezer og Sjallum. BilhasSønner:.
14. Manasses Sønner, som hans aramaiske Medhustru fødte: Hun fødteMakir, Gileads Fader.15. Gilead ægtede en Kvinde ved Navn Ma'aka; hans Søster hedHammoleket, og hans Broder hed Zelobad; Zelofbad havde kunDøtre.16. Gileads Hustru Ma'aka fødte en Søn, som hun kaldte Peresj,medens hans Broder hed Sjeresj; hans Sønnervar Ulam og Rekem.17. Ulams Sønner: Bedan. Det var Sønner af Gilead, en Søn af Makir,en Søn af Manasse.18. Hans Søster Hammoleket fødte Isjhod, Abiezer og Mala.19. Sjemidas Sønner: Ajan, Sjekm, Likhi og Ani'am.
20. Efraims Sønner: Sjutela hans Søn Bered, hans Søn Tahat, hans SønEl'ada, hans Sønahat,21. hans Søn Zabad, hans Søn Sjutela - og Ezer og El'ad. Dem dræbteMændene fra Gat, de indfødfe i Landet, fordi de var draget nedfor at tage deres Hjorde.22. Deres Fader Efraim sørgede i lang Tid over dem, og hans Brødrekom for at trøste ham.23. Så gik han ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig ogfødte en Søn, som han kaldte Beri'a, fordi hans Hus var iUlykke, da det skete.24. Hans Datter var Sje'era, som byggede Nedre- og Øvre-Bet-Horon ogUzzen-Sje'era.25. Hans Søn var Refa, hans Søn Resjef, hans Søn Tela, hans SønTahan,26. hans Søn Ladan, hans Søn Ammihud, hans Søn Elisjama,27. hans Søn Nun, hans Søn Josua.28. Deres Besiddelser og Boliger var Betel med Småbyer, mod ØstNa'aran, mod Vest Gezer med Småbyer, fremdeles Sikem med Småbyerindtil Ajja med Småbyer;29. langs Manassiternes Grænse Bet-Sjean med Småbyer, Ta'anak medSmåbyer, Megiddo med Småbyer og Dor med Småbyer. I dem boedeIsraels Søn Josefs Sønner.
30. A Sønner: Jimna, Jisjva, Jisjvi og Beri'a og deres Søster Sera. 31. Beri'as Sønner: Heber og Malkiel, som var Birzajits Fader. 32. Heber avlede Jaflet, Sjomer, Hotam og deres Søster Sjua. 33. Jaflets Sønner: Pasak, Bimhal og Asjvat; det var Jaflets Sønner. 34. Sjemers Sønner: Ahi, Roga, Hubba og Aram. 35. Hans Broder Hotams Sønner: Zofa, Jimna, Sjelesj og Amal. 36. Zofas Sønner: Sua, Harnefer, Sjual, Beri, Jimra, 37. Bezer, Hod, Sjamma, Sjilsja, Jitran og Be'era. 38. Jeters Sønner: Jefunne, Pispa og Ara. 39. Ullas Sønner: Ara, Hanniel og Rizja. 40. Alle disse var Asers Sønner. Overhoveder for Fædrenehusene, udsøgte dygtige Krigere, Overhoveder for Øversterne. De, der var indført i Slægtebogen som brugelige til Krigstjeneste, talte 26000.
Første Krønikebog 8
1. Benjamin avlede Bela, den førstfødte, Asjbel den anden, Ahiramden tredje,2. Noha den fjerde og Rafa den femte.3. Bela havde Sønner: Ard, Gera, Ehuds Fader,4. Abisjua, Na'aman, Ahoa,5. Gera, Sjefufan og Hufam.
6. Ehuds Sønner var følgende de var Overhoveder for Fædrenehuseneblandt Gebas Indbyggere, men førtes bort til Manahat,7. da Na'aman, Ahija og Gerå førte dem bort -: Han avlede Uzza ogAhihud.8. Sjaharajim avlede på Moabs Slette - efter at han havde sendtsine Hustruer Husjim og Ba'ara bort9. han avlede med sin Hustru Hodesj: Jobab, Zibja, Mesja, Malkam,10. Je'uz, Sakeja og Mirma; det var hans Sønner, Overhoveder forFædrenehuse;11. og med Husjim avlede han Abitub og Elpa'al.12. Elpa'als Sønner: Eber, Misj'am og Sjemer, som byggede Ono og Lodmed Småbyer.
13. Beri'a og Sjema var Overhoveder for Fædrenehusene blandtIndbyggerne i Ajjalon; det var dem, der slog Indbyggerne i Gatpå Flugt.14. Deres Brødre var Elpa'al Sjasjak og Jeremot.15. Og Zebadja, Arad, Eder,16. Mikael, Jisjpa og Joha var Beri'as Sønner.17. Zebadja, Mesjullam' Hizki, Heber,18. Jisjmeraj, Jizli'a og Jobab var Elpa'als Sønner.19. Jakim, Zikri, Zabdi,20. Eljoenaj, Zilletaj, Eliel,21. Adaja, Beraja og Sjimrat var Sjim'is Sønner.22. Jisjpan, Eber, Eliel,23. Abdon, Zikri, Hanan,24. Hananja, Elam, Antotija,25. Jifdeja og Penuel var Sjasjaks Sønner.26. Sjamsjeraj, Sjeharja, Atalja,27. Ja'aresjja, Elija og Zikri var Jerohatns Sønner.28. Disse var Overhoveder for Fædrenehuse, Overhoveder efter deresSlægter; de boede i Jerusalem.
29. I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma'aka;30. hans førstefødte Søn var Abdon, dernæst Zur, Kisj, Ba'al, Ner,Nadab,31. Gedor, Ajo, Zeker og Miklot.32. Miklot avlede Sjim'a. Også disse boede over for deres Brødresammen med deres Brødre i Jerusalem.33. Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan,Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.34. Jonatans Søn var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika.35. Mikas Sønner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.36. Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet ogZimri. Zimri avlede Moza.37. Moza avlede Bin'a, hans Søn var Rafa hans Søn El'asa, hans SønAzel.38. Azel havde seks Sønner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru,Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; alle disse var Azels Sønner.39. Hans Broder Esjeks Sønner: Ulam, den førstefødte, Je'usj denanden og Elifelet den tredje.40. Ulams Sønner var dygtige Krigere, der spændte Bue og havde mangeSønner og Sønnesønner. Alle disse var Benjamins Sønner.
Første Krønikebog 9
1. Alle Isreaeliter blev indført i Slægtebøger og findes optegnedei Israels Kongers Bog. Men Juda blev ført i Landflygtighed tilBabel for sin Utroskabs Skyld.2. De tidligere Indbyggere, som levede på deres Ejendom i deresByer: Israel, Præsterne, Leviterne og Tempeltrællene.3. I Jerusalem boede af Judæere, Benjaminiter, Efraimiter ogManassiter følgende.4. Af Judæerne: Utaj, en Søn af Ammihud, en Søn af Omri, en Søn afImri, en Søn af Bani, en af Judas Søn Perez's Sønner.5. Af Sjelaniterne: Den førstefødte Asaja og hans Sønner.6. Af Zeraiterne: Je'uel og deres Brødre, 690.7. Af Benjaminiterne: Sallu, en Søn af Mesjullam, en Søn afHodavja, en Søn af Hassenua;8. Jibneja, en Søn af Jeroham; Ela, en Søn af Mikris Søn Uzzi;Mesjullam, en Søn af Sjefatja, en Søn af Re'uel, en Søn afJibneja;9. desuden deres Brødre efter deres Slægter, 956. Alle disse Mændvar Overhoveder for deres Fædrenehuse.
10. Af Præsterne: Jedaja, Jojarib, Jakin,11. Azarja, en Søn af Hilkija, en Søn af Mesjullam, en Søn af Zadok,en Søn af Merajot, en Søn af Ahitub, Øversten over Guds Hus;12. Adaja, en Søn af Jeroham, en Søn af Pasjhur, en Søn af Malkija;Masaj, en Søn af Adiel, en Søn at Jazera, en Søn af Mesjullam,en Søn af Mesjillemit, en Søn af Immer;13. desuden deres Brødre, Overhovederne for deres Fædrenehuse, 1760,dygtige Mænd til Tjenesten i Guds Hus.
14. Af Leviterne: Sjemaja, en Søn af Hassjub, en Søn at Azrikam, enSøn af Hasjabja af Merariterne,15. Bakbakkar, Heresj, Galal, Mattanja en Søn af Mika, en Søn afZikri, en Søn af Asaf,16. Obadja, en Søn af Sjemaja, en Søn af Galal, en Søn af Jedutun,og Berekja, en Søn af Asa, en Søn af Elkana, som boede iNetofatiternes Landsbyer.17. Dørvogterne: Sjallum, Akkub, Talmon og Ahiman og deres Brødre;Sjallum var Overhovedet18. og har endnu sin Plads ved Kongeporten mod Øst. Det varDørvogterne i Leviternes Lejre.19. Sjallum, en Søn af Kore, en Søn af Ebjasaf, en Søn af Hora, oghans Brødre af hans Fædrenehus, Koraiterne, havde Vagttjenestenved Teltets Tærskler; deres Fædre havde nemlig holdt Vagt vedIndgangen til HERRENs Lejr;20. Pinehas, Eleazars Søn - HERREN være med ham! - var fordum deresØverste;21. Mesjelemjas Søn Zekarja var Dørvogter ved Indgangen tilÅbenbaringsteltet.22. Tilsammen udgjorde de, der var udvalgt til at holde Vagt vedTærsklerne, 212. De indførtes i de res Slægtebøger i deresLandsbyer. David og Seeren Samuel indsatte dem i deres Embede;23. de og deres Sønner holdt Vagt ved Portene til HERRENs Hus,Teltboligen.24. Dørvogterne stod mod alle fire Verdenshjørner, mod Øst, Vest,Nord og Syd,25. og deres Brødre i deres Landsbyer skulde fra Tid til anden, syvDage ad Gangen, møde for at stå dem bi;26. thi hine fire Øverster for Dørvogterne gjorde stadigTjeneste. Det var Leviferne. Fremdeles havde de Tilsyn medKamrene og Forrådsrummene i Guds Hus,27. og de overnattede rundt omkring Guds Hus, thi de havde det Hvervat holde Vagt, og de skulde lukke op hver Morgen.28. Nogle af dem havde Tilsyn med de til Tjenesten hørende Ting ogtalte dem, både når de gemte dem hen, og når de tog dem frem.29. Andre var sat til at føre Tilsyn med Tingene, alle de helligeTing, og med Hvedemelet, Vinen, Olien, Røgelsen og devellugtende Stoffer.30. Nogle af Præsternes Sønner lavede Salven af de vellugtendeStoffer.31. En af Leviterne, Mattitja, Koraiten Sjallums førstefødteSøn. havde det Hverv at tillave Bagværket.32. Nogle af deres Brødre Kehatiterne havde Tilsyn med Skuebrødeneog skulde lægge dem til Rette hver Sabbat.
33. Det var Sangerne, Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse. De opholdt sig i Kamrene, fri for anden Gerning, da de havde Tjeneste Dag og Nat.
34. Det var Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse, Overhoveder efter deres Slægter. De boede i Jerusalem.
35. I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma'aka;36. hans førstefødfe Søn var Abdon, dernæst Zur, Kisj, Ba'al, Ner,Nadab,37. Gedor, Ajo, Zekarja og Miklot.38. Miklot avlede Sjim'am. Også de boede over for deres Brødresammen med deres Brødre i Jerusalem.39. Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan,Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.40. Jonatans Søn var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika.41. Mikas Sønner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.42. Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet ogZimri. Zimri avlede Moza.43. Moza avlede Bin'a, hans Søn var Refaja, hans Søn El'asa, hansSøn Azel.44. Azel havde seks Sønner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru,Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; det var Azels Sønner.
Første Krønikebog 10
1. Filisterne angreb Israel; og Israeals Mænd flygtede forFilisterne, og de faldne lå rundt om på Gilboas Bjerg.2. Og Filisterne forfulgte Saul og hans Sønner og dræbte SaulsSønner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua.3. Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne oggrebes af stor Angst for dem.4. Da sagde Saul til sin Våbendrager: "Drag dit Sværd og gennembormig, for at ikke disse uomskårne skal komme og mishandle mig!"Men Våbendrageren vilde ikke, thi han gøs tilbage derfor. Da togSaul Sværdet og styrtede sig i det,5. og da Våbendrageren så, at Saul var død, styrtede også han sig isit Sværd og døde.6. Således fulgtes Saul, hans tre Sønner og hele hans Slægt iDøden.7. Men da alle Israeliteme i Dalen så, at Israels Mænd var flygtet,og at Saul og hans Sønner var faldet, forlod de deres Byer ogflygtede, hvorpå Filisterne kom og besatte dem.
8. Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt deSaul og hans Sønner liggende på Gilboas Bjerg.9. De plyndrede ham da og tog hans hoved og Våben med sig og sendteBud rundt iilisternes Land for at bringe deres Afguder og FolketGlædesbudet.10. Våbnene lagde dei deres Guds Hus, men Hovedskallen hængte de opi Dagons Hus.11. Men da alle de, som boede i Gilead, hørte alt, hvad Filisternehavde gjort ved Saul,12. brød alle våbenføre Mænd op, og de tog Sauls og hans Sønners Ligned, bragte dem med til Jabesj og jordede deres Ben underTerebinten i Jabesj og fastede syv Dage.
13. Således døde Saul for den Utroskabs Skyld, han havde vistHERREN, fordi han ikke havde givet Agt på HERRENs Ord, ogsåfordi han havde adspurgt en Ånd for at få et Råd14. og ikke søgt; Råd hos HERREN. Derfor lod han ham dø, ogKongemagten lod han gå over til David, Isajs Søn.
Første Krønikebog 11
1. Derpå samlede hele Israel sig hos David i Hebron og sagde: "Vier jo dit Kød og Blod!"2. Allerede før i Tiden, medens Saul var Konge, var det dig, somførte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN din Gud sagde tildig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over mit FolkIsrael!"3. Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og Davidsluttede i Hebron Pagt med dem for HERRRNs Åsyn, og de salvedeDavid til Konge over Israel efter HERRENs Ord ved Samuel.
4. Derpå drog David med hele Israel til Jerusalem, det er Jebus;der boede Jebusiterne, Landets oprindelige Indbyggere;5. og Indbyggerne i Jebus sagde til David: "Her kan du ikke trængeind!" Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.6. Og David sagde: "Den, der først slår en Jebusit, skal væreØverste og Hærfører!" Og da Joab, Zentjas Søn, var den første,der steg derop, blev han Øverste.7. Så tog David Bolig i Klippeborgen, hvorfor man kaldte denDavidsbyen;8. og han befæstede Byen hele Vejen rundt fra Millo af; Resten afByen genopførte Joab.9. Og David blev mægtigere og mægtigere; Hærskarers HERRE var medham.
10. Følgende var de ypperste at Davids Helte, som sammen med heleIsrael kraftig stod ham bi med at nå Kongedømmet, så de fik hamvalgt til Konge efter HERRENs Ord til Israel.11. Navnene på Davids Helte var følgende: Isjba'al, Hakmonis Søn,Anføreren for de tre; det var ham, som engang svang sit Spydover 300 faldne på een Gang.12. Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodos Søn;13. han var med David ved PasDammim, dengang Filisterne samlede sigder til Kamp. Marken var fuld af Byg, og Folkene flygtedeforFilisterne;14. men han stillede sig op midt på Marken og holdt den og huggedeFilisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr.
15. Engang drog tre af de tredive ned til David på Klippen, tilAdullams Hule, medens Filisternes Hær var lejret i Refaimdalen.16. David var dengang i Hlippeborgen, medens Filisternes Foged var iBetlehem.17. Så vågnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig enDrik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?"18. Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, østeVand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Hanvilde dog ikke drikke det, men udgød det for HERREN19. med de Ord: "Gud vogte mig for at gøre det! Skulde jeg drikke deMænds blod, som har vovet deres Liv? Thi med Fare for deres Livhar de hentet det!" Og han vilde ikke drikke det. Den Dådudførte de tre Helte.
20. Abisjaj, Joabs Broder, var Anfører for de tredive. Han svang sitSpyd over de faldne, og han var navnkundig blandt de tredive;21. iblandt de tredive var han højt æret, og han var deres Anfører;men de tre nåede han ikke.
22. Benaja, Jojadas Søn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havdeudført store Heltegeminger; han fældede de to Arielsønner fraMoab; og han steg ned og fældede en Løve i en Cisterne, en Dagden var faldet Sne.23. Ligeledes fældede han Ægypteren, en kæmpestor Mand, fem Alenhøj. Ægypteren havde et Spyd som en Væverbom i Hånden, men hangik ned imod ham med en Stok, vristede Spydet ud af Hånden påham og dræbte ham med hans eget Spyd.24. Disse Heltegerninger udførte Benaja, Jojadas Søn, og han varnavnkundig iblandt de tredive Helte;25. iblandt de tredive var han højt æret, men de tre nåede hanikke. David satte ham over sin Livvagt.
26. De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn,fra Betlehem;27. Haroriten Sjammot; Peloniten Helez;28. Ira, Ikkesj's Søn, fra Tekoa; Abiezer fra Anatot;29. Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj;30. Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas Søn, fra Netofa;31. Itaj, Ribajs Søn, fra det benjaminitiske Gibea; Benaja fraPir'aton;32. Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba;33. Azmavet fra Bahurim.; Sja'alboniten Eljaba;34. Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, Søn;35. Harariten Ahi'am, Sakars Søn; Elifal, Urs Søn;36. Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija;37. Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs Søn;38. Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens Søn;39. Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs, Zerujas Søns,Våbendrager;40. Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;41. Hetiten Urias; Zabad, Alajs Søn;42. Rubeniten Adina, Sjizas Søn, et af Rubeniternes Overhoveder overtredive;43. Hanan, Ma'akas Søn; Mitniten Josjafat;44. Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten Hotams Sønner;45. Jediael, Sjimris Søn, og hans Broder Tiziten Joha;46. Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams Sønner; MoabitenJitma;47. Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba.
Første Krønikebog 12
1. Følgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han måtteholde sig skjult for Saul, Kisj's Søn. De hørte til Heltene, somhjalp til i Kampen;2. de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast og Pileskydning bådemed højre og venstre Hånd; de hørte til Sauls Brødre,Benjaminiterne.3. Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj, Sjema'as Søn, fraGibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Sønner, Beraka, Jehu fraAnatot,4. Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Høvedsmandover de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fraGedera,5. El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif,6. Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne,7. Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra Gedor.
8. Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, øvedeKrigsmænd, væbnet med Skjold og Spyd; de var som Løver at se påog rappe som Gazellerne på Bjergene.9. Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje,10. Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte,11. Attaj den sjette, Eliel den syvende,12. Johanan den ottende, Elzabad den niende,13. Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte.14. De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det opmed hundrede, den største med tusind.15. Det var dem, der gik over Jordan i den første Måned, engang denoveralt var gået over sine Bredder, og slog alle Dalboerne påFlugt både mod Øst og Vest.
16. Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til David iKlippeborgen;17. David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer tilmig i fredelig Hensigt, for at hjælpe mig, er jeg af Hjertetrede til at gøre fælles Sag med eder; men er det for at forrådemig til mine Fjender, skønt der ikke er Uret i mine Hænder, dase vore Fædres Gud til og straffe det!"18. Så iførte Ånden sig Amasaj, de tredives Anfører, og han sagde:"For dig, David, og med dig, Isajs Søn! Fred, Fred være meddig, og Fred med dine Hjælpere, thi dig hjælper din Gud!" Da togDavid imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.
19. Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammenmed Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev demtil Hjælp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdtRådslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster voreHoveder, hvis han går over til sin Herre Saul!"20. Da han så drog til Ziklag, gik følgende Manassiter over til ham:Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, dervar Overhoveder for Slægter i Manasse;21. de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alledygtige Krigere og blev Førere i Hæren.22. Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe ham, så dettil sidst blev en stor Hær, stor som Guds Hær.
23. Følgende er Tallene på Førerne for de væbnede Krigere, der komtil David i Hebron for at gøre ham til Konge i Sauls Sted efterHERRENs Bud:24. Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800 væbnede Krigere;25. af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte;26. af Leviterne 4600,27. dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada, fulgt af 3700,28. og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus, 22 Førere;29. af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men de fleste af demholdt endnu fast ved Sauls Hus;30. af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mænd i deresFædrenehuse;31. af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd, der skulde gåhen og gøre David til Konge;32. af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne, så de skønnede,hvad Israel havde at gøre, 200 Førere og alle deres Brødre, derstod under dem;33. af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet med alle Hånde Våben,med een Vilje rede til Kamp;34. af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000 Mænd med Skjold ogSpyd;35. af Daniterne 28.600, udrustede Mænd;36. af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til Kamp;37. fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne ogManasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.
38. Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere tilHebron for at gøre David til Konge over hele Israel; men ogsådet øvrige Israel var endrægtigt med til at gøre David tilKonge.39. De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deresBrødre havde forsynet dem;40. også de, der boede i deres Nærhed lige til Issakar, Zebulon ogNaftali, bragte dem Levnedsmidler på Æsler, Kameler, Muldyr ogOkser, Fødevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie,Hornkvæg og Småkvæg i Mængde; thi der var Glæde i Israel.
Første Krønikebog 13
1. Efter at have rådført sig med Tusindførerne og Hundredeførerne,alle Øversterne,2. sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis det tykkes edergodt, og det er HERREN vor Guds Vilje, lad os så sende Bud tilvore Brødre, der er tilbage i alle Israels Landsdele, ogligeledes til Præsterne og Leviterne i Byerne, hvor de har deresGræsmarker, at de skal samles hos os,3. for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os, thi i SaulsDage spurgte vi ikke om den."4. Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man gøre, thi altFolket fandt Forslaget rigtigt.5. Så samlede David bele Israel lige fra Sjihor i Ægypten til Egnenved Hamat for at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim.
6. Derpå drog David og hele tsrael op til Ba'ala, til Kirjat-Jearimi Juda for der at hente Gud HERRENs Ark, over hvilken hans Navner nævnet, han, som troner over Keruberne.7. De førte da Guds Ark bort fra Abinadabs Hus på en ny Vogn, ogUzza og Ajo kørte Vognen.8. David og hele Israel legede af alle Kræfter for Guds Åsyn tilSang og til Citre, Harper, Pauker, Cymbler og Trompeter.
9. Men da de kom til Kidons Tærskeplads, rakte Uzza Hånden ud forat gribe fat i Arken, fordi Okserne snublede.10. Da blussede HERRENs Vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordihan rakte Hånden ud mod Arken, og han døde på Stedet for GudsÅsyn.11. Men David græmmede sig over, at HERREN havde tilføjet Uzza etBrud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder denDag i Dag.12. Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde: "Hvor kan jegda lade Guds Ark komme hen hos mig!"13. Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen, men lodden sætte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus.14. Guds Ark blev så i Obed-Edoms Hus tre Måneder, og HERRENvelsignede Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var.
Første Krønikebog 14
1. Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer ogtillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus.2. Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt overIsrael og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.
3. David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flereSønner og Døtre.4. Navnene på de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua,Sjobab, Natan, Salomo,5. Jibhar, Elisjua, Elpelet,6. Noga, Nefeg, Jaf1a,7. Elisjama, Be'eljada og Elifelet.
8. Men da Fiilisterne hørte, at David var salvet til Konge overhele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. VedEfterretningen herom drog David ud for at møde dem,9. medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.10. David rådspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vildu give dem i min Hånd?" Og HERREN svarede ham: "Drag op, thijeg vil give dem i din Hånd!"11. Så drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagdeDavid: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hånd, somVand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.12. Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skuldeopbrændes.
13. Men Filisterne bredte sig på ny i Dalen.14. Da David atter rådspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke efterdem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.15. Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal dudrage i Kamp, thi så er Gud draget ud foran dig for at slåFilisternes Hær."16. David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeontil hen imod Gezer.17. Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN Iod Frygt forham komme over alle Hedningefolkene.
Første Krønikebog 15
1. Siden byggede han sig Huse i Davidsbyen og beredte Guds Ark etSted, idet han rejste den et Telt2. Ved den Lejlighed sagde David: "Ingen andre end Leviterne måbære Guds Ark, thi dem har HERREN udvalgt til at bære Guds Arkog til at gøre Tjeneste for ham til evig Tid."3. Og David samlede hele Israel i Jerusalem for at føre HERRENs Arkop til det Sted, han havde beredt den.4. Og David samlede Arons Sønner og Leviterne:5. Af Kehatiterne Øversten Uriel og hans Brødre, 120;6. af Merariterne Øversten Asaja og hans Brødre, 220;7. af Gersoniterne Øversten Joel og hans Brødre, 130;8. af Elizafans Sønner Øversten Sjemaja og hans Brødre, 200;9. af Hebrons Sønner Øversten Eliel og hans Brødre, 80;10. af Uzziels Sønner Øversten Amminadab og hans Brødre, 112.
11. Så lod David Præsterne Zadok og Ebjatar og Leviterne Uriel,Asaja, Joel, Sjemaja, Eliel og Amminadab kalde12. og sagde til dem: "I er Overhoveder for Leviternes Fædrenehuse;helliger eder tillige med eders Brødre og før HERRENs, IsraelsGuds, Ark op til det Sted, jeg har beredt den;13. det var jo, fordi I ikke var med første Gang, at HERREN vor Gudtilføjede os et Brud; thi vi søgte ham ikke på rette Måde."14. Så helligede Præsferne og Leviterne sig for at føre HERRENs,Israels Guds, Ark op;15. og Levis Sønner løftede med Bærestængerne Guds Ark op påSkuldrene, som Moses havde påbudt efter HERRENS Ord.
16. Fremdeles bød David Leviternes Øverster at lade deres BrødreSangerne stille sig op med Musikinstrumenter, Harper, Citre ogCymbler og lade høje Jubeltoner klinge.17. Så lod Leviterne Heman, Joels Søn, og af hans Brødre Asaf,Berekjas Søn, og af deres Brødre Merariterne Etan, Husjajas Søn,stille sig op18. og ved Siden af dem deres Brødre af anden Rang Zekarja, Uzziel,Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma'aseja, Mattitja,Elipelehu og Miknejahu og Dørvogterne Obed-Edom og Je'iel;19. Sangerne Heman, Asaf og Etan skulde spille på Kobbercymbler,20. Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma'aseja ogBenaja på Harper al-alamot;21. Mattitja, Elipelehu, Miknejahu, Obed-Edom og Je'iel skulde ledeSangen med Citre al-hassjeminit;22. Konanja, Leviternes Øverste over dem, der bar, skulde lededisse, da han forstod sig derpå;23. Berekja og Elkana skulde være Dørvogtere ved Arken;24. Præsterne Sjebanja, Josjafat, Netan'el, Amasaj, Zekarja, Benajaog Eliezer skulde blæse i Trompeterne foran Guds Ark; ogObed-Edom og Jehija skulde være Dørvogtere ved Arken.
25. Derpå drog David, Israels Ældste og Tusindførerne hen for underFestglæde at lade HERRENs Pagts Ark bringe op fra Obed-EdomsHus,26. og da Gud hjalp Leviterne, der har HERRENs Pagts Ark, ofrede mansyv Tyre og syv Vædre.27. David har en fin linned Kappe, ligeledes alle Leviterne, der harArken, og Sangerne og Konanja, som ledede dem, der bar. Og Davidvar iført en linned Efod.28. Og hele Israel bragte HERRENs Pagts Ark op under Festjubel ogtil Hornets, Trompeternes og Cymblernes Klang, under Harpe- ogCiterspil.29. Men da HERRENs Pagts Ark kom til Davidsbyen, så Sauls DatterMikal ud af Vinduet, og da hun så Kong David springe og danse,ringeagtede hun ham i sit Hjerte.
Første Krønikebog 16
1. De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt,David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre forGuds Åsyn.2. Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignedehan Folket i HERRENs Navn3. og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, enBrødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
4. Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøreTjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;5. Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel,Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'ielmed Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,6. og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterneforan Guds Pagts Ark.7. Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asafog hans Brødre at lovsynge HERREN.8. Pris HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandtFolkeslag!9. Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,10. ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, somsøger HERREN,11. spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn;12. kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,13. I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner!14. Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;15. han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,16. Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:17. han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,18. idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."19. Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,20. og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,21. tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres SkyldKonger:22. "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"23. Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag;24. kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alleFolkeslag!25. Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;26. thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er HimlensSkaber.27. For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.28. Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,29. giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn,tilbed HERREN i helligt Skrud,30. bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, denrokkes ikke.31. Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HERRENhar vist, han er Konge!"32. Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.33. Da fryder sig Skovens Træer for HERRENs Åsyn, thi han kommer,han kommer at dømme Jorden.34. Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!35. Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fraFolkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge dinPris!"36. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Dasagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!"
37. Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENs Pagts Arkfor altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;38. og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otteog tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.39. Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foranHERRENs Bolig på Oerhøjen i Gibeon40. for daglig, både Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre påBrændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov,HERREN havde pålagt Israel;41. og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnteudvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhedvarer evindelig!"42. Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede,og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner varDørvogtere.
43. Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.
Første Krønikebog 17
1. Engang David sad i sit Hus, sagde han til Profeten Natan: "Se,jeg har et Cedertræshus at bo i, men HERRENs Pagts Ark har Pladsi et Telt!"2. Natan svarede David: "Gør alt, hvad din Hu står til, thi Gud ermed dig!"3. Men samme Nat kom Guds Ord til Natan således:4. "Gå hen og sig til min Tjener David: Så siger HERREN: Ikke duskal bygge mig det Hus, jeg skal bo i!5. Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg førteIsraeliterne op, men vandrede med, boende i et Telt.6. Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne,sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogtemit Folk: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertræshus?7. Sig derfor til min Tjener David: Så siger Hærskarers HERRE: Jegtog dig fra Græsgangen, fra din Plads bag Småkvæget til at væreFyrste over mit Folk Israel,8. og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alledine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som destørstes på Jorden9. og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, så det kanblive boende på sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sinRo, og uden at Voldsmænd mere skal ødelægge det som tidligere,10. dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vilunderkue alle dine Fjender. Så kundgør jeg dig nu: Et Hus vilHERREN bygge dig!11. Når dine Dage er omme og du vandrer til dine Fædre, vil jegefter dig oprejse din Sæd, en af dine Sønner, og grundfæste hansKongedømme.12. Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil grundfæste hans Troneevindelig.13. Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn; og minMiskundhed vil jeg ikke tage fra ham, som jeg tog den fra dinForgænger;14. jeg vil indsætte ham i mit Hus og mit Kongedømme til evig Tid,og hans Trone skal stå fast til evig Tid!"15. Alle disse Ord og hele denne Åbenbaring meddelte Natan David.
16. Da gik Kong David ind og dvælede for HERRENs Åsyn og sagde:"Hvem er jeg, Gud HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt migså vidt?17. Men det var dig ikke nok o Gud, du gav også din Tjeners HusForjættelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Slægter,Gud HERRE!18. Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog din Tjener,19. HERRE! For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil,gjorde du alt dette store og kundgjorde alle disse store Ting,20. HERRE! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, efter althvad vi har hørt med vore Ører.21. Og hvor på Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk,som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde siget Navn og udføre store og frygtelige Gerninger ved at driveandre Folkeslag bort foran sit Folk, det, du udfriede fraÆgypten?22. Du har grundfæstet dit Folk Israel som dit, Folk til evig Tid,og du, HERRE, er blevet deres Gud.23. Så lad da, HERRE, den Forjættelse, du udtalte om din Tjener oghans Hus, gælde til evig Tid og gør, som du sagde!24. Da skal dit Navn stå fast og blive stort til evig Tid, så mansiger: Hærskarers HERRE, Israels Gud, Gud over Israel! Og dinTjener Davids Hus skal stå fast for dit Åsyn.25. Thi du, min Gud, har åbenbaret for din Tjener: Jeg vil bygge diget Hus! Derfor har din Tjener dristet sig til at bede for ditÅsyn.26. Derfor, HERRE, du er Gud, du har givet din Tjener denneForjættelse,27. så lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det tilevig Tid må stå fast for dit Åsyn. Thi du, HERRE, har velsignetdet, og det bliver velsignet evindelig!"
Første Krønikebog 18
1. Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og hanfratog Filisterne Gat med Småbyer.2. Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev Davidsskatskyldige Undersåtter.3. Ligeledes slog David Kong Hadar'ezer af Zoba i Nærheden afHamat, da han var draget ud for at underlægge sig Egnene vedEufratfloden.4. David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og 20.000 MandFodfolk og lod alle Hestene lamme på hundrede nær, som hanskånede.5. Og da Aramæerne fra Darmaskus kom Kong Hadar'ezer af Zoba tilHjælp, slog David 22.000 Mand af Aramæerne.6. Derpå indsatte David Fogeder i det darmaskenske Aram, ogAramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således gavHERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.7. Og David tog de Guldskjolde, Hadar'ezers Folk havde båret, ogbragte dem til Jerusalem;8. og fra Hadar'ezers Byer, Tibhat og Kun, bortførte David Kobber istore Mængder; deraf lod Salomo Kobberhavet, Søjlerne ogKobbersagerne lave.
9. Men da Kong To'u af Hamat hørte, at David havde slået hele KongHadar'ezer af Zobas Stridsmagt,10. sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham oglykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadar'ezer og slåetham - Hadar'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'u - og hanmedbragte alle Hånde Sølv-, Guld og Kobbersager.11. Også dem helligede Kong David HERREN tillige med det Sølv ogGuld, han havde taget fra alle Folkeslagene, Edom, Moab,Ammoniterne, Filisterne og Amalek.12. Og Absjaj, Zerujas Søn, slog Edom i Saltdalen, 18000 Mand;13. derpå indsatte han Fogeder i Edom, og alle Edomiterne blevDavids Undersåtter. Således gav HERREN David Sejr, overalt hvorhan drog frem.14. Og David var Konge over hele Israel, og han øvede Ret ogRetfærdighed mod hele sit Folk.
15. Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn,var Kansler;16. Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelek, Ebjatars Søn, var Præster;Sjavsja var Statsskriver;17. Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, ogDavids Sønner var de ypperste ved Kongens Side.
Første Krønikebog 19
1. Nogen Tid efter døde Ammoniternes Konge Nahasj, og hans SønHanun blev Konge i hans Sted.2. Da tænkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's Søn, Venlighed,thi hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk for atvise ham Deltagelse i Anledning at hans Faders Død. Men daDavids Mænd kom til Ammoniteroes Land til Hanun for at vise hamDeltagelse,3. sagde Ammoniternes Høvdinger til Hanun: "Tror du virkelig, deter for at hædre din Fader, at David sender Bud og viser digDeltagelse? Mon ikke det er for at udforske og ødelægge Landetog udspejde det, at hans Folk kommer til dig?"4. Da tog Hanun Davids Folk og lod dem rage og Halvdelen af deresKlæder skære af til Skridtet, og derpå lod han dem gå.5. Da David fik Efterretning om Mændenes Behandling, sendte han demet Bud i Møde; thi Mændene var blevet grovelig forhånet; ogKongen lod sige: "Bliv i Jeriko, til eders Skæg er vokset ud!"
6. Men da Ammoniterne så, at de havde lagt sig for Had hos David,sendte Hanun og Ammoniterne 1000 Talenter Sølv for at leje Vogneog Ryttere i Aram-Naharajim, Aram Ma'aka og Zoba;7. og de lejede 32000 Vogne og Kongen af Ma'aka med hans Folk, ogde kom og slog Lejr uden for Medeba; imidlertid havdeAmmoniterne samlet sig fra deres Byer og rykkede ud til Kamp.8. Da David hørte det, sendte han Joab af Sted med hele Hæren ogKærnetropperne.9. Ammoniterne rykkede så ud og stillede sig op til Kamp ved ByensPort, medens Kongerne, der var kommet til, stod for sig selv pååben Mark.10. Da Joab så, at Angreb truede ham både forfra og bagfra, gjordehan et Udvalg blandt alt Israels udsøgte Mandskab og togStilling over for Aramæerne,11. medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder Absjaj,og de tog Stilling over for Ammoniterne.12. Og han sagde: "Hvis Aramæerne bliver mig for stærke, skal du ilemig til Hjælp; men bliver Ammoniterne dig for stærke, skal jeghjælpe dig.13. Tag Mod til dig og lad os tappert værge vort Folk og vor GudsByer - så får HERREN gøre, hvad ham tykkes godt!"14. Derpå rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aramæerne, ogde flygtede for ham.15. Og da Ammoniterne så, at Aramæerne tog Flugten, flygtede også deforhans Broder Absjaj og trak sig ind i Byen. Derpå kom Joab tilJerusalem.
16. Men da Aramæerne så, at de var slået af Israel, sendte de Bud ogfik Aramæerne hinsides Floden til at rykke ud med Sjofak,Hadar'ezers Hærfører, i Spidsen.17. Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel, satteover Jordan og kom til Helam, hvor David stillede sig op tilKamp mod Aramæerne, og de angreb ham.18. Men Aramæerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 7.000Stridsheste og 40.000 Mand Fodfolk af Aram; også HærførerenSjofak huggede han ned.19. Da alle Hadar'ezers Lydkonger så, at de var slået af Israel,sluttede de Fred med David og underkastede sig, og Aramæernevilde ikke hjælpe Ammoniterne mere.
Første Krønikebog 20
1. Næste År, ved den Tid Kongerne drager i Krig, førte JoabKrigshæren ud og hærgede Ammoniternes Land; derpå drog han henog belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. Og Joabindtog Rabba og ødelagde det.2. Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt, at den varaf Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten på den, og denblev sat på Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte hanmed sig,3. og Indbyggerne slæbte han bort og satte dem til Savene,Jernhakkerne og Økserne. Således gjorde han ved alle AmmonifemesByer. Derpå vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem.
4. Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne iGezer. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var afRafaslægten, og de blev underkuet.
5. Atter kom det til Kamp med Filis,terne. Elhanan, Ja'irs Søn,nedhuggede da Lami, Gatiten Goliats Broder, hvis Spydstage varsom en Væverbom.
6. Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kæmpe stor Mand medseks Fingre på hver Hånd og seks Tæer på hver Fod, i alt fire ogtyve; han var også af Rafaslægten.7. Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Søn af DavidsBroder Sjim'a, ham ned.
8. Disse var af Rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hansMænds Hånd.
Første Krønikebog 21
1. Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtalover Israel.2. David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israelfra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kanfå Tallet på dem at vide!"3. Men Joab svarede: "Måtte HERREN forøge sit Folk hundredfold! Erde ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vilmin Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?"4. Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sigderfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage tilJerusalem.5. Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet vedFolketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd,Juda 470.000.6. Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ordvar Joab en Gru.
7. Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel.8. Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg hargjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet somen stor Dåre!"9. Men HERREN talede således til Gad, Davids Seer:10. "Gå hen og sig således til David: Så siger HERREN: Jegforelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade timesdig!"11. Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger HERREN: Vælg!12. Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygtefor dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der kommetre Dage med HERRENs Sværd og Pest i Landet, i hvilke HERRENsEngel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvadjeg skal svare ham, der har sendt mig!"13. David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så faldei HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; iMenneskehånd vil jeg ikke falde!"
14. Så sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel døde 70.000Mennesker.15. Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Menlige som han skulde til at ødelægge Byen, så HERREN til ogangrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved atødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" HERRENs Engelstod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads.14. Da David løftede sit Blik og så HERRENs Engel stå mellem Himmelog Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt hanog de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt;17. og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folketskulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeghandlet; men Fårene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, laddin Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikkeramme dit Folk!"
18. Da sagde HERRENs Engel til Gad, at han skulde byde David gå opog rejse HERREN et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads.19. Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRENs Navn.20. Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, dervar hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede.21. Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje påDavid,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt tilJorden for ham.22. Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for atjeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal duoverlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!"23. Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre,hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre,Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeggiver det hele!"24. - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuldBetaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, ellerbringe et Brændoffer, som intet koster mig!"25. Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen;26. og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre ogTakofre; og da han råbte til HERREN, svarede HERREN ham ved atlade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret,27. Og på HERRENs Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.
28. På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordihan havde set, at HERREN havde svaret ham der;29. men HERRENs Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, ogBrændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon.30. Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi hanvar rædselsslagen over HERRENs Engels Sværd.
Første Krønikebog 22
1. Da sagde David: "Her skal Gud HERRENs Hus stå, her skal IsraelsBrændofferalter stå!"2. David bød så, at man skulde samle alle de fremmede, som boede iIsraels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhuggeKvadersten til Opførelsen af Guds Hus;3. fremdeles anskaffede David Jern i Mængde til Nagler påPortfløjene og til Kramper, en umådelig Mængde Kobber4. og talløse Cederbjælker, idet Zidonierne og Tyrierne bragteDavid Cederbjælker i Mængde.5. Thi David tænkte: "Min Søn Salomo er ung og uudviklet, menHuset, som skal bygges HERREN, skal være stort og mægtigt, forat det kan vinde Navnkundighed og Ry i alle Lande; jeg viltræffe Forberedelser for ham." Og David traf storeForberedelser, før han døde.
6. Derpå lod han sin Søn Salomo kalde og bød ham bygge HERREN,Israels Gud, et Hus.7. Og David sagde til Salomo: "Min Søn! Jeg havde selv i Sinde atbygge HERREN min Guds Navn et Hus;8. men da kom HERRENs Ord til mig således: Du har udgydt meget Blodog ført store brige; du må ikke bygge mit Navn et Hus, thi duhar udgydt meget Blod på Jorden for mit Åsyn.9. Se, en Søn skal fødes dig; han skal være en Fredens Mand, og jegvil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hansNavn skal være Salomo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hansDage.10. Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal være mig en Søn, ogjeg vil være ham en Fader, og jeg vil grundfæste hansKongedømmes Trone over Israel til evig Tid!11. Så være da HERREN med dig, min Søn, at du må få Lykke til atbygge HERREN din Guds Hus, således som han har forjættet om dig.12. Måtte HERREN kun give dig Forstand og Indsigt, så han kan sættedig over Israel og du kan holde HERREN din Guds Lov!13. Så vil det gå dig vel når du nøje holder Anordningerne ogLovbudene, som HERREN bød Moses at pålægge Israel. Vær frimodigog stærk, frygt ikke og tab ikke Modet!14. Se, med stor Møje har jeg til HERRENs Hus tilvejebragt 100.000Talenter Guld og en Million Talenter Sølv og desuden Kobber ogJern, som ikke er til at veje, så meget er der; dertil har jegtilvejebragt Bjælker og Sten; og du skal sørge for flere.15. En Mængde Arbejdere står til din Rådighed, Stenhuggere, Murere,Tømrere og alle Slags Folk, der forstår sig på Arbejder afenhver Art.16. Af Guld, Sølv, Kobber og Jern er der umådelige Mængder til Stede- så tag da fat, og HERREN være med dig!"
17. Og David bød alle Israels Øverster hjælpe hans Søn Salomo ogsagde:18. "Er HERREN eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Rotil alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min Hånd,og Landet er underlagt HERREN og hans Folk;19. så giv da eders Hjerter og Sjæle hen til at søge HERREN edersGud og tag fat på at bygge Gud HERRENs Helligdom, så at HERRENsPagts Ark og Guds hellige Ting kan føres ind i Huset, der skalbygges HERRENS Navn."
Første Krønikebog 23
1. Da David var blevet gammel og mæt af Dage, gjorde han sin SønSalomo til Konge over Israel.2. Han samlede alle Israels Øverster og Præsterne og Leviterne.3. Og Leviterne blev talt fra Trediveårsalderen og opefter, ogderes Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38000.4. "Af dem," sagde han, "skal 24000 forestå Arbejdet ved HERRENsHus, 6000 være Tilsynsmænd og Dommere,5. 4000 være Dørvogtere og 4000 love HERREN med de instrumenter,jeg har ladet lave til Lovsangen."