9. Så drog Sjisjak op mod Jerusalem og tog Skattene i HERRENs Husog i Kongens Palads; alt tog han, også de Guldskjolde, Salomohavde ladet lave.10. Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem iForvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt vedIndgangen til Kongens Palads;11. og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, kom Livvagten oghentede dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.12. Men da han havde ydmyget sig, vendfe HERRENs Vrede sig fra ham,så han ikke helt tilintetgjorde ham; også i Juda var Forholdenegode.
13. Således styrkede Kong Rehabeam sin Magt i Jerusalem og blev vedat herske; thi Rehabeam var een og fyrretyve År gammel, da hanblev Konge, og han herskede sytten År i Jerusalem, den By,HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der atstedfæste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved NavnNa'ama.14. Han gjorde, hvad der var ondt, thi hans Hjerte var ikke vendttil at søge HERREN.
15. Rehabeams Historie fra først til sidst står jo optegnet iProfeten Sjemajas og Seeren tddos Krønike. Rehabeam og Jeroboamlå i Krig med hinanden hele Tiden.16. Så lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet iDavidsbyen. Og hans Søn Abija blev Konge i hans Sted.
Anden Krønikebog 13
1. I Kong Jerobeams attende Regeringsår blev Abija Konge over Juda.2. Tre År herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Mikaja og varDatter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam lå i Krig medhinanden.3. Abija åbnede Krigen med en krigsdygtig Hær, 400.000 udsøgteMænd, og Jeroboam mødte ham med 800.000 udsøgte Mænd, dygtigeKrigere,4. Da stillede Abija sig på Bjerget Zemarajim, der hører tilEfraims Bjerge, og sagde: "Hør mig, Jeroboam og hele Israel!5. Burde I ikke vide, at HERREN, Israels Gud, har givet David oghans Efterkommere Kongemagten over Israel til evig Tid ved enSaltpagt?6. Men Jeroboam, Nebats Søn, Davids Søn Salomos Træl, rejste sig oggjorde Oprør mod sin Herre,7. og dårlige Folk, Niddinger, samlede sig om ham og bød Rehabeam,Salomos Søn, Trods; og Rebabeam var ung og veg og kunde ikkehævde sig over for dem.8. Og nu mener I at kunne hævde eder over for HERRENs Kongedømme iDavids Efterkommeres Hånd, fordi I er en stor Hob og på edersSide har de Guldkalve, Jeroboam lod lave eder til Guder!9. Har I ikke drevet HERRENs Præster, Arons Sønner, og Leviternebort og skaffet eder Præster på samme Måde som Hedningefolkene?Enhver, der kommer med en ung Tyr og syv Vædre for at indsættes,bliver Præst for Guder, der ikke er Guder!10. Men vor Gud er HERREN, og vi har ikke forladt ham; de Præster,der tjener HERREN, er Arons Sønner og Leviterne udfører denøvrige Tjeneste;11. de antænder hver Morgen og Aften Brændofre til HERREN ogvellugtende Røgelse, lægger Skuebrødene til Rette på Guldbordetog tænder Guldlysestagen og dens Lamper Aften efter Aften, thivi holder HERREN vor Guds Forskrifter, men l har forladt ham!12. Se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Præster ogAlarmtrompeterne, med hvilke der skal blæses til Kamp imod eder!Israeliter, indlad eder ikke i Kamp med HERREN, eders FædresGud, thi I får ikke Lykken med eder!"
13. Jeroboam lod imidlertid Bagholdet gøre en omgående Bevægelse forat komme i Ryggen på dem, og således havde Judæerne Hæren foransig og Bagholdet i Ryggen.14. Da Judæerne vendte sig om og så, at Angreb truede dem bådeforfra og bagfra, råbte de til HERREN, medens Præsterne blæste iTrompeterne.15. Så udstødte Judæerne Krigsskriget, og da Judæerne udstødteKrigsskriget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija ogJuda.16. Israeliterne flygtede for Judæerne, og Gud gav dem i deres Hånd;17. og Abija og hans Folk tilføjede dem et stort Nederlag, så der afIsraeliterne faldt 500.000 udsøgte Krigere.18. Således ydmygedes Israeliterne den Gang, men Judæerne styrkedes,fordi de støttede sig til HERREN, deres Fædres Gud.19. Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere Byer, Betel medSmåbyer, Jesjana med Småbyer og Efrajin med Småbyer.20. Jeroboam kom ikke til Kræfter mere, så længe Abija levede; ogHERREN slog ham, så han døde.21. Men Abijas Magt voksede. Han ægtede fjorten Hustruer og avledeto og tyve Sønner og seksten Døtre.
22. Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans Færd og Ord, står jo optegnet i Profeten Iddos Udlægning".
Anden Krønikebog 14
1. Så lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede hami Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted. På hansTid havde Landet Fred i ti År.2. Asa gjorde, hvad der var godt og ret i HERREN hans Guds Øjne.3. Han fjernede de fremmede Altre og Offerhøjene, sønderbrødStenstøtterne og omhuggede Asjerastøtterne4. og bød Judæerne søge HERREN, deres Fædres Gud, og holde Loven ogBudet,5. og han fjernede Offerhøjene og Solstøtterne fra alle Judas Byer,og Landet havde Fred, så længe han levede.6. Han byggede Fæstninger i Juda, thi Landet havde Fred, og hanhavde ingen Krig i de År, thi HERREN lod ham have Ro.7. Han sagde da til Judæerne: "Lad os befæste disse Byer og omgivedem med Mure og Tårne, Porte og Portslåer, medens vi endnu harLandet i vor Magt, thi vi har søgt HERREN vor Gud; vi har søgtham, og han har ladet os have Ro til alle Sider!" Så byggede de,og Lykken stod dem bi.8. Asa havde en Hær, af Juda 300.000 væbnet med Skjold og Spyd, ogaf Benjamin 280.000, der har Småskjolde og spændte Buer, allesammen dygtige Krigere.
9. Men Kusjiten Zera drog ud imod dem med en Hær på 1.000.000 Mandog 300 Stridsvogne. Da han havde nået Maresja,10. rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til Kamp iZefatadalen ved Maresja.11. Da råbte Asa til HERREN sin Gud: "HERRE, hos dig er der ingenForskel på at hjælpe den, der har megen Kraft, og den, der ingenhar; hjælp os, HERRE vor Gud, thi til dig støtter vi os, og idit Navn er vi draget mod denne Menneskemængde, HERRE, du er vorGud, mod dig kan intet Menneske holde Stand."12. Da slog HERREN Kusjiterne foran Asa og Judæerne, og Kusjiternetog Flugten.13. Asa og hans Folk forfulgte dem til Gerar, og alle Kusjiternefaldt, ingen reddede Livet, thi de knustes foran HERREN og hansHær. Judæerne gjorde et umådeligt Bytte14. og indtog alle Byerne i Omegnen af Gerar, thi en HERRENs Rædselvar kommet over dem, og de plyndrede alle Byerne, thi der var etstort Bytte i dem;15. også indtog de Teltene til Kvæget og slæbte en Mængde Småkvæg ogKameler med sig; så vendte de tilbage til Jerusalem.
Anden Krønikebog 15
1. Guds Ånd kom over Azarja, Odeds Søn,2. og han trådte frem for Asa og sagde til ham: "Hør mig, Asa oghele Juda og Benjamin! HERREN er med eder, når I er med ham; oghvis I søger ham, lader han sig finde af eder, men forlader Iham, forlader han også eder!3. I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Præster til atvejlede og uden Lov,4. men i sin Trængsel omvendte det sig til HERREN, Israels Gud, ogsøgte ham, og han lod sig finde at dem.5. I de Tider kunde ingen gå ud og ind i Fred, thi der var vildRædsel over alle Landes Indbyggere;6. Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i vildRædsel med alle mulige Trængsler.7. Men I, vær frimodige og lad ikke Hænderne synke, thi der er Lønfor eders Gerning."
8. Da Asa hørte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig ogfjernede de væmmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land ogfra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; oghan byggedepåny HERRENs Alter foran HERRENs Forhal.9. Så samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim,Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en MængdeIsraeliter var gået over til ham, da de så, at HERREN hans Gudvar med ham.10. De samledes i Jerusalem i den tredje Måned i Asas femtendeRegeringsår11. og ofrede den Dag HERREN Ofre af Byttet, de havde medbragt, 700Stykker Hornkvæg og 7000 Stykker Småkvæg.12. Derpå sluttede de en Pagt om at søge HERREN, deres Fædres Gud,af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl;13. og enhver, der ikke søgte HERREN, Israels Gud, skulde lideDøden, være sig lille eller stor, Mand eller Kvinde.14. Det tilsvor de HERREN med høj Røst under Jubel og til Trompetersog Horns Klang,15. Og hele Juda glædede sig over den Ed, thi de svor af hele deresHjerte og søgte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde afdem og lod dem få Ro til alle Sider.
16. Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden somHerskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede tilÆre for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde,sønderknuse og brænde i Kedrons Dal.17. Vel forsvandt Offerhøjene ikke af Israel, men alligevel var AsasHjerte helt med HERREN, så længe han levede.18. Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i GudsHus, Sølv, Guld og forskellige Kar.
Anden Krønikebog 1619. Der var ikke Krige føer efter Asas fem og tredivte Regeringsår.
1. Men i Asas seks og tredivte Regeringsår drog Kong Ba'sja afIsrael op imod Juda og befæstede Rama for at hindre, at nogen afKong Asa af Judas Folk drog ud og ind.2. Da tog Asa Sølv og Guld ud af Skatkamrene i HERRENs Hus og iKongens Palads og sendte det til Kong Benhadad af Aram, somboede i Darmaskus, idet han lod sige:3. "Der består en Pagt mellem mig og dig og mellem min Fader og dinFader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfordin Pagt med Kong Ba'sja af Israel, så at han nødes til at dragebort fra mig!"4. Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærføreremod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Majim ogForrådshusene i Naftalis Byer.5. Da Ba'sja hørte det, opgav han at befæste Rama og standsedeArbejdet.6. Men Kong Asa tog hele Juda til at føre Stenene og Træværket, somBa'sja havde brugt ved Befæstningen af Rama, bort, og hanbefæstede dermed Geba og Mizpa.
7. På den Tid kom Seeren Hanani til Kong Asa af Juda og sagde tilham: "Fordi du søgte Støtte hos Aramæerkongen og ikke hos HERRENdin Gud, skal Aramæerkongens Hær slippe dig af Hænde!8. Var ikke Kusjiterne og Libyerne en vældig Hær med en vældigMængde Vogne og Ryttere? Men da du søgte Støtte hos HERREN, gavhan dem i din Hånd!9. Thi HERRENs Øjne skuer omkring på hele Jorden, og han viser sigstærk til at hjælpe dem, hvis Hjerte er helt med ham. I denneSag har du handlet som en Dåre; thi fra nu af skal du altidligge i Krig!"10. Men Asa blev fortørnet på Seeren og satte ham i Huset medBlokken, thi han var blevet vred på ham derfor. Asa for ogsåhårdt frem mod nogle af Folket på den Tid.
11. Asas Historie fra først til sidst står jo optegnet i Bogen omJudas og Israels Konger.12. I sit ni og tredivte Regeringsår fik Asa en Sygdom i Fødderne,og Sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin Sygdomsøgte han dog HERREN, men Lægerne.13. Så lagde Asa sig til Hvile bos sine Fædre og døde i sit een ogfyrretyvende Regerings,år.14. Man jordede ham i en Grav, han havde ladet sig udhugge iDavidsbyen, og lagde ham på et Leje, som man havde fyldt medvellugtende Urter og Stoffer, tillavet som Salve, og tændte etvældigt Bål til hans Ære.
Anden Krønikebog 17
1. Hans Søn Josafat blev Konge i hans Sted. Han styrkede sinStilling over for Israel2. ved at lægge Besætning i alle Judas befæstede Byer og indsætteFogeder i Judas Land og de efraimitiske Byer, hans Fader Asahavde indtaget.3. Og HERREN var med Josafat, thi han vandrede de Veje, hans FaderDavid til at begynde med havde vandret, og søgte ikke hen tilBa'alerne,4. men til sin Faders Gud og fulgte hans Bud og gjorde ikke somIsrael.5. Derfor grundfæstede HERREN Kongedømmet i hans Hånd; og hele Judabragte Josafat Gaver, så han vandt stor Rigdom og Ære.6. Da voksede hans Mod til at vandre på HERRENs Veje, så han ogsåudryddede Offerhøjene og Asjerastøtterne i Juda.
7. I sit tredje Regeringsår sendte han sine Øverster Benhajil,Obadja, Zekarja, Netan'el og Mika ud for at undevise i JudasByer,8. ledsaget af Leviterne Sjemaja, Netanja, Zebadja, Asa'el,Sjemiramot, Jonatan, Adonija, Tobija og Tob-Adonija, Leviterne,og præsterne Elisjama og Joram.9. De havde HERRENs Lovbog med sig og undeviste i Juda, og de drogrundt i alle Judas Byer og underviste Folket.
10. En HERRENs Rædsel kom over alle Lande og Riger rundt om Juda, såde ikke indlod sig i Krig med Josafat.11. Fra Filisterne kom der Folk, som bragte Josafat Gaver og svaredeSølv i Skat; også Araberne bragte ham Småkvæg, 7700 Vædre og7700 Bukke.12. Således gik det stadig fremad for Josafat, så han til sidst fikmeget stor Magt; og han byggede Borge og Forrådsbyer i Juda,13. og han havde store Forråd i Judas Byer og Krigsfolk, dygtigeKrigere i Jerusalem.14. Her følger en Fortegnelse over dem efter deres Fædrenehuse. TilJuda hørte følgende Tusindførere: Øversten Adna med 300.000dygtige Krigere;15. ved Siden af ham Øversten Johanan med 280.000 Mand;16. ved Siden af ham Amasja, Zikris Søn, der frivilligt gav sig iHERRENs Tjeneste, med 200.000 dygtige Krigere;17. fra Benjamin var Eljada, en dygtig Koger, med 200.000 Mand,væbnet med Bue og Skjold;18. ved Siden af ham Jozabad med 80.000 vel rustede Mand.19. Disse stod i Kongens Tjeneste, og dertil kom de, som Kongenhavde lagt i de befæstede Byer hele Juda over.
Anden Krønikebog 18
1. Da Josafat havde vundet stor Rigdom og Hæder, besvogrede han sigmed Akab.2. Efter nogle Års Forløb drog han ned til Akab i Samaria, og Akablod slagte en Mængde Småkvæg og Hornkvæg til ham og Folkene, hanhavde med sig; og så overtalte han ham til at drage op mod Ramoti Gilead.3. Kong Akab af Israel sagde nemlig til Kong Josafat af Juda: "Vildu drage med mig mod Ramot i Gilead?" Han svarede ham: "Jeg somdu, mit Folk som dit, jeg går med i Krigen."4. Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Spørg dog først om,hvad HERREN siger!"5. Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, 400 Mand, ogspurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, ellerskal jeg lade være?" De svarede: "Drag derop, så vil Gud givedet i Kongens Hånd!"6. Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu en af HERRENs Profeter,vi kan spørge?"7. Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kanrådspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår miggodt, men altid ondt; det er Mika, Jimlas Søn." Men Josafatsagde: "Således må Kongen ikke tale!"8. Da kaldte Israels Konge på en Hofmand og sagde: "Hent hurtigtMika, Jimlas Søn!"
9. Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iførtderes Skrud, hver på sin Trone i Samarias Portåbning, og alleProfeterne spåede foran dem.10. Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: "Såsiger HERREN: Med sådanne skal du støde Aramæerne ned, til de ertilintetgjot!"11. Og alle Profeterne spåede det samme og sagde: "Drag op mod Ramoti Gilead, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det iKongens Hånd!"12. Men Budet der var gået efter Mika, sagde til ham: "Se,Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal dunu som de og giv gunstigt Svar!"13. Men Mika svarede: "Så sandt HERREN lever: Hvad min Gud siger,det vil jeg tale!"14. Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage iKrig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?" Da svaredehan: "Drag derop, så skal Lykken følge eder, og de skal gives ieders Hånd!"15. Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besværgedig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"16. Da sagde han: "Jeg så hele Israel spredt på Bjergene som enHjord uden Hyrde; og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, laddem vende tilbage i Fred, hver til sit!"17. Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at hanaldrig spår mig godt, men kun ondt!"
18. Da sagde Mika: "Så hør da HERRENs Ord! Jeg så HERREN sidde påsin Trone og hele Himmelens Hær stå til højre og venstre forham;19. og HERREN sagde: Hvem vil dåre Kong Akab af Israel, så handrager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en andenet andet;20. men så trådte en Ånd frem og stillede sig foran HERREN og Sagde:Jeg vil dåre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?21. Han svarede: Jeg vil gå hen og blive en Løgnens Ånd i alle hansProfeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dåre ham; gå hen oggør det!22. Se, således har HERREN lagt en Løgnens Ånd i disse dineProfeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"
23. Da trådte Zidkija, Kena'anas Søn, frem og slog Mika på Kinden ogsagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs Ånd have forladt mig forat tale til dig?"24. Men Mika sagde: "Det skal du få at see, den Dag du flygter fraKammer til Kammer for at skjule dig!"25. Så sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham til Amon, ByensØverste, og Kongesønnen Joasj26. og sig: Således siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sætham på Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadttilbage!"27. Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, så har HERREN ikketalet ved mig!" Og han sagde: "Hør, alle I Folkeslag"l!"
28. Så drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot iGilead.29. Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklæde mig, førjeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder på!" Og IsraelsKonge forklædte sig, og så drog de i Kampen.30. Men Arams Konge havde ffivet sine Vognstyrere den Befaling: "Imå ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden IsraelsKonge alene."31. Da nu Vognstyrerne fik Øje på Josafat, tænkte de: "Det ersikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham fraalle Sider. Da gav Josafat sig til at, råbe, og HERREN frelsteham, idet Gud lokkede dem bort fra ham;32. og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trakde sig bort fra ham.
33. Men en Mand, der skød en Pil af på Lykke og Fromme, ramteIsraels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sinVognstyrer: "Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er såret!"34. Men kampen blev hårdere og hårdere den Dag, og Israels Kongeholdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften; menda Solen gik ned, døde han.
Anden Krønikebog 19
1. Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sitPalads i Jerusalem.2. Da trådte Seeren Jehu, Hananis Søn, frem for ham, og han sagdetil Kong Josafat: "Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem,der hader HERREN? For den Sags Skyld er HERRENs Vrede over dig!3. Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet Asjererne afLandet, og du har vendt dit Hjerte til at søge Gud."4. Josafat blev nu i Jerusalem, Så drog han atter ud blandt Folketfra Be'ersjeba til Efraims Bjerge og førte dem tilbage tilHERREN, deres Fædres Gud.5. Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de befæsfedeByer i Juda.6. Og han sagde til Dommerne: "Se til, hvad I gør, thi det er ikkefor Mennesker, men for HERREN, I fælder Dom, og han er hos eder,når I afsiger Hendelser.7. Derfor være HERRENs Frygt over eder! Vær varsomme med, hvad Iforetager eder, thi hos HERREN vor Gud er der hverken Uret ellerPersonsanseelse, ej heller tager han imod Bestikkelse!"8. Også i Jerusalem indsatte Josafat nogle af Leviterne, Præsterneog Overhovederne for Israels Fædrenehuse til at dømme i HERRENsSager og i Stridigheder mellem Jerusalems Indbyggere.9. Og han bød dem: "Således skal I gøre i HERRENs Frygt, iSanddruhed og med redeligt Hjerte:10. Hver Gang der forelægges eder en Retssag af eders Brødre, derbor i deres Byer, hvad enten det drejer sig om Blodskyld ellerom Love, Anordninger og Lovbud, skal I hjælpe dem til Rette, atde ikke skal pådrage sig Skyld forHERREN, så der kommer Vredeover eder og eders Brødre; gør således for ikke at pådrage ederSkyld.11. I alle HERRENs Sager skal Ypperstepræsten Amarja være edersforesatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels Søn, Fyrsteni Judas Hus; og Leviterne står eder til Tjeneste somRetsskrivere. Gå nu frimodigt til Værket, HERREN vil være medenhver, der gør sin Pligt."
Anden Krønikebog 20
1. Siden hændte det sig, at Moabiterne og ammoniterne sammen medFolk fra Maon drog i Krig mod Josafat.2. Og man kom og bragte Josafat den Efterretning: "En vældigMenneskemængde rykker frem imod dig fra Egnene binsides Havet),fra Edom, og de står allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!"3. Da grebes Josafat af Frygt, og han vendte sig til HERREN ogsøgte ham og lod en Faste udråbe i bele Juda.4. Så samledes Judæerne for at søge Hjælp hos HERREN; også fra alleJudas Byer kom de for at søge HERREN.5. Men Josafat trådte frem i Judas og Jerusalems Forsamling iHERRENs Hus foran den nye Forgård6. og sagde: "HERRE, vore Fædres Gud! Er du ikke Gud i Himmelen, erdet ikke dig, der hersker over alle Hedningerigerne? I din Hånder Kraft og Styrke, og mod dig kan ingen holde Stand!7. Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbyggere bortforan dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere detfor evigt?8. Og de bosatte sig der og byggede dig der en Helligdom for ditNavn, idet de sagde:9. Hvis Ulykke rammer os, Sværd, Straffedom, Pest eller Hungersnød,vil vi træde frem foran dette Hus og for dit Åsyn, thi dit Navnbor i dette Hus, og råbe til dig om Hjælp i vor Nød, og du vilhøre det og frelse os!10. Se nu, hvorledes Ammoniterne og Moabiterne og de fra Se'irsBjerge, hvem du ikke tillod Israeliterne at angribe, da de komfra Ægypten, tværtimod holdt de sig tilbage fra dem ogtilintetgjorde dem ikke,11. se nu, hvorledes de gengælder os det med at komme for at driveos bort fra din Ejendom, som du gav os i Eje!12. Vor Gud, vil du ikke holde Dom over dem? Thi vi er afmægtigeover for denne vældige Menneskemængde, som kommer over os; vived ikke, hvad vi skal gøre, men vore Øjne er vendt til dig!"
13. Medens nu alle Judæerne stod for HERRENs Åsyn med deresFamilier, Kvinder og Børn,14. kom HERRENs Ånd midt i Forsamlingen over Leviten Jahaziel, enSøn af Zekarja, en Søn af Benaja, en Søn af Je'iel, en Søn afMattanja, af Asafs Sønner,15. og han sagde: "Lyt til, alle I Judæere, Jerusalems Indbyggere ogKong Josafat! Så siger HERREN til eder: Frygt ikke og forfærdesikke for denne vældige Menneskemængde, thi Kampen er ikke eders,men Guds!16. Drag i Morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad Vejenved Hazziz, og l vil træffe dem ved Enden af Dalen østen forJeruels Ørken.17. Det er ikke eder, der skal kæmpe her; stil eder op og blivstående, så skal I se, hvorledes HERREN frelser eder, I Judæereog Jerusalems Indbyggere! Frygt ikke og forfærdes ikke, mendrag i Morgen imod dem, og HERREN vil være med eder!"18. Da bøjede Josafat sig med Ansigtet til Jorden, og alle Judæerneog Jerusalems Indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad ham;19. men Leviterne af Keh'atiternes og Koraiternes Sønner stod op forat lovprise HERREN, Israels Gud, med vældig Røst.
20. Tidligt næste Morgen drog de ud til Tekoas Ørken; og medens dedrog ud, stod Josafat og sagde: "Hør mig, I Judæere ogJerusalems Indbyggere! Tro på HERREN eders Gud, og l skal bliveboende, tro på hans Profeter, og Lykken skal følge eder!"21. Og efter at have rådført sig med Folket opstillede han Sangeretil med Ordene "lov HERREN, thi hans Miskundhed varerevindelig!" at lovprise HERREN i helligt Skrud, medens de drogfrem foran de væbnede.22. Og i samme Stund de begyndte med Jubelråb og Lovsang, lod HERRENet Baghold komme over Ammoniterne, Moabiterne og dem fra Se'irsBjerge, der rykkede frem mod Juda, så de blev slået.23. Ammoniterne og Moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs Bjerge,og lagde Band på dem og tilintetgjorde dem, og da de var færdigemed dem fra Se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre.
24. Da så Judæerne kom op på Varden, hvorfra man ser ud overØrkenen, og vendte Blikket mod Menneskemængden, se, da lå deresdøde Kroppe på Jorden, ingen var undsluppet.25. Så kom Josafat og hans Folk hen for at udplyndre dem, og defandt en Mængde Kvæg, Gods, Klæder og kostbare Ting. De røvedeså meget, at de ikke kunde slæbe det bort, og brugte tre Dagetil at plyndre; så meget var der.26. Den fjerde Dag samledes de i Berakadalen, thi der lovpriste deHERREN, og derfor kaldte man Stedet Berakadalen, som det hedderden Dag i Dag.27. Derpå vendte alle Folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat iSpidsen om og drog tilbage til Jerusalem med Glæde, thi HERRENhavde bragt dem Glæde over deres Fjender;28. og med Harper, Citre og Trompeter kom de lil Jerusalem, tilHERRENs Hus.29. Men en Guds Rædsel kom over alle Lande og Riger, da de hørte, atHERREN havde kæmpet mod Israels Fjender.30. Således fik Josafats Rige Fred, og hans Gud skaffede ham Ro tilalle Sider.
31. Josafat var fem og tredive År gammel, da han blev Konge overJuda, og han herskede fem og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hedAzuba og var Datter af Sjilhi.32. Han vandrede i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet hangjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne.33. Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket vendte endnu ikkeHjertet til deres Fædres Gud.
34. Hvad der ellers er at fortælle om Josafaf fra først til sidst,står jo optegnet i Jehus, Hananis Søns, Krønike, som er optageti Bogen om Israels Konger.
35. Senere slog Kong Josafat af Juda sig sammen med Kong Ahazja afIsrael, der var ugudelig i al sin Færd;36. han slog sig sammen med ham om at bygge Skibe, der skulde sejletil Tarsis. De byggede Skibe i Ezjongeber.37. Men Eliezer, Dodavahus Søn, fra Maresja profeterede mod Josafatog sagde: "Fordi du har slået dig sammen med Ahazja, vil HERRENgøre dit Værk til intet!" Og Skibene gik under og nåede ikkeTarsis.
Anden Krønikebog 21
1. Så lagde Josafat sig nu til Hvile hos sine Fædre og blev jordethos sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Joram blev Konge i hansSted.2. Han havde nogle Brødre, Sønner af Josafat: Azarja, Jehiel,Zekarja, Azarjahu, Mikael og Sjefatja, alle Sønner af KongJosatat af Juda.3. Deres Fader havde givet dem store Gaver, Sølv, Guld ogKostbarheder tillige med betæstede Byer i Juda, men Joram havdehan givet Kongedømmet, fordi han var den førstefødte.4. Men da Joram havde overtaget sin Faders Rige og styrket sinMagt, lod han alle sine Brødre dræbe med Sværd tillige med nogleaf Israels Øverster.
5. Joram var fo og tredive År gammel, da han blev Konge, og hanherskede otte År i Jerusalem.6. Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi hanhavde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der varondt i HERRENs Øjne.7. Dog vilde HERREN ikke tilintetgøre Davids Slægt for den PagtsSkyld, han havde sluttet med David, og efter det Løfte, hanhavde givet, at han altid skulde have en Lampe for hans Åsyn.
8. I hans Dage rev Edomiterne sig løs fra Judas Overherredømme ogvalgte sig en Konge.9. Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og hanstod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sigigennem Edoms Rækker, der havde omringet ham.10. Således rev Edom sig løs fra Judas Overherredømme, og således erdet den Dag i Dag. På samme Tid rev også Libna sig løs fra hansOverherredømme, fordi han forlod HERREN, sine Fædres Gud.11. Også han rejste Offerhøje i Judas Byer og forledte JerusalemsIndbyggere til at bole og Juda til at falde fra.
12. Da kom der et Brev fra Profeten Elias til ham, og deri stod: "Såsiger HERREN, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret idin Fader Josafats og Kong Asa af Judas Spor,13. men i Israels Kongers Spor og forledt Juda og JerusalemsIndbyggere til at bole, ligesom Akabs Hus gjorde, og tilmeddræbt dine Brødre, din Faders Hus, der var bedre end du selv,14. se, derfor vil HERREN nu ramme dit Folk, dine Sønner, dineHustruer og alt, hvad du ejer, med et tungt Slag.15. Og selv skal du falde i en hård Sygdom og blive syg i dineIndvolde, så at Indvoldene nogen Tid efter skal træde ud somFølge af Sygdommen!"
16. Så æggede HERREN Filisterne og Araberne, der var Naboer tilKusjiterne, imod Joram,17. og de drog opmod Juda trængte ind og røvede alle KongensEjendele, som fandtes i hans Palads, også hans Sønner ogHustruer, så der ikke levnedes ham nogen Søn undtagen Joahaz,den yngste af hans Sønner.18. Og efter alt dette slog HERREN ham med en uhelbredelig Sygdom ihans Indvolde.19. Nogen Tid efter, da to År var gået, trådte Indvoldene ud somFølge af Sygdommen, og han døde under hårde Lidelser. Hans Folktændte intet Bål til Ære for ham som for hans Fædre.20. Han var to og tredive År gammel, da han blev Konge, og hanherskede otte År i Jerusalem. Han gik bort uden at savnes. Manjordede ham i Davidsbyen, dog ikke i Kongegravene.
Anden Krønikebog 22
1. Derpå gjorde Jerusalems Indbyggere hans yngste Søn Ahazja tilKonge i hans Sted, thi de ældre var dræbt af Røverskaren, derbrød ind i Lejren sammen med Araberne. Således blev Ahazja,Jorams Søn, Konge i Juda.2. Ahazja var to og fyrretyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede eet År i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datteraf Omri.3. Også han vandrede i Akabs Hus's Spor, thi hans Moder forledteham til Ugudelighed ved sine Råd.4. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom Akabs Hus,thi efter Faderens Død blev de hans Rådgivere, og det blev hansFordærv.5. Det var også efter deres Råd, han sammen med Akabs Søn, KongJoram af Israel, drog i Krig mod Kong Hazael af Aram ved Ramot iGilead. Men Aramæerne sårede Joram.6. Så vendte Joram tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse forde Sår, man havde tilføjet ham ved Rama, da han kæmpede med KongHazael af Aram; og Jorams Søn, Kong Ahazja af Juda, drog ned forat se til Joram, Akabs Søn, i Jizre'el, fordi han lå syg.7. Men til Ahazjas Undergang var det tilskikket af Gud, at hanskulde komme til Joram; thi da han var kommet derhen, gik hanmed Joram ud til Jehu, Nimsjis Søn, som HERREN havde salvet tilat udrydde Akabs Hus.8. Og da Jehu fuldbyrdede Dommen over Akabs Hus, traf han på JudasØverster og Ahazjas Brodersønner, der var i Ahazjas Tjeneste, ogdræbte dem;9. derpå lod han Ahazja eftersøge, og man fangede ham, medens hanholdt sig skjult i Samaria, ogbragte ham til Jehu, der lod hamdræbe. Så jordede de ham, thi de sagde: "Han var dog en Søn afJosafat, der søgte HERREN af hele sit Hjerte." Men af AhazjasHus var ingen stærk nok til at tage Magten.
10. Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Søn var død,tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slægt af JudasHus.11. Men Kongens Datter Josjab'at tog Ahazjas Søn Joas og fik hamhemmeligt af Vejen, så han ikke var imellem Kongesønnerne, derblev dræbt, og hun gemte ham og hans Amme iSengekammeret. Således holdt Josjab'at, Kong Jorams Datter,Præsten Jojadas Hustru, der jo var Søster til Ahazja, ham skjultfor Atalja, så hun ikke fik ham dræbt;12. og han var i seks År skjult hos dem i HERRENs Hus, medens Ataljaherskede i Landet.
Anden Krønikebog 23
1. Men i det syvende År tog Jojada Mod til sig og indgik Pagt medHundredførerne Azarja, Jerhams Søn, Jisjmael, Johanans Søn,Azarja, Obeds Søn, Ma'aseja, Adajas Søn, og Elisjafat, ZikrisSøn.2. De drog Juda rundt og samlede Leviterne fra alle Judas Byer ogOverhovederne for Israels Fædrenehuse, og de kom så tilJerusalem.3. Så sluttede hele Forsamlingen i Guds Hus en Pagt med Kongen. OgJojada sagde til dem: "Se, Kongesønnen skal være Konge efter detLøfte, HERREN har givet om Davids Sønner!4. Og således skal I gøre: Den Tredjedel af eder Præster ogLeviter, der rykker ind om Sabbaten, skal tjene som Dørvogtere;5. den anden Tredjedel skal besætte Kongens Palads og den tredjeJesodporten, medens alt Folket skal besætte Forgården etiIHERRENs Hus.6. Men ingen må betræde HERRENs Hus undtagen Præsterne og deLeviter, der gør Tjeneste; de må gå derind, thi de er hellige;men hele Folket skal holde sig HERRENs Forskrift efterrettelig.7. Så skal Leviterne, alle med Våben i Hånd, slutte Kreds omKongen, og enhver, der nærmer sig Templet, skal dræbes. Såledesskal I være om Kongen, når han går ind, og når han går ud."
8. Leviterne og alle Judæerne gjorde alt, hvad Præsten Jojada havdepåbudt, idet de tog hver sine Folk, både dem, der rykkede ud, ogdem, der rykkede ind om Sabbaten, thi Præsten Jojada gav ikkeSkifterne Orlov.9. Og Præsten Jojada gav Hundredførerne Spydene og de små og storeSkjolde, som havde tilhørt Kong David og var i Guds Hus.10. Derpå opstillede han alt Folket, alle med Spyd i Hånd, fraTemplets Sydside til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igenhen til Templet, rundt om Kongen.11. Så førte de Kongesønnen ud, satte Kronen og Vidnesbyrdet på ham;derefter udråbte de ham til Konge, og Jojada og hans Sønnersalvede ham og råbte: "Kongen leve!"
12. Da Atalja hørte Larmen af Folket, som løb og jublede for Kongen,gik hun hen til Folket i HERRENs Hus,13. og der så hun Kongen stå på sin Plads ved Indgangen ogØversterne og Trompetblæserne ved Siden af, medens alt Folketfra Landet jublede og blæste i Trompeterne, og Sangerne medderes Instrumenter ledede Lovsangen. Da sønderrev Atalja sineKlæder og råbte: "Forræderi, Forræderi!"14. Men Præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd:"Før hende uden for Forgårdene og hug enhver ned, der følgerhende, thi - sagde Præsten - I må ikke dræbe hende i HERRENsHus!"15. Så greb de hende, og da hun ad Hesteporten var kommet tilKongens Palads, dræbte de hende der.
16. Men Jojada sluttede Pagt mellem sig og hele Folket og Kongen om,at de skulde være HERRENS folk.17. Og alt Folket begav sig til Ba'als Hus og nedbrød det; Altreneog Billederne huggede de i Stykker, og Ba'als Præst Mattandræbte deforan Altrene.
18. Derpå satte Jojada Vagtposter ved HERRENs Hus under Ledelse afPræsterne og Leviterne, som David havde tildelt HERRENs Hus, forat de skulde bringe HERREN Brændofre, som det er foreskrevet iMose Lov, under Jubel og Sang efter Davids Anordning;19. og han opstillede Dørvogterne ved HERRENs Hus's Porte, for atingen, der i nogen Måde var uren, skulde gå derind;20. og han tog Hundredførerne og Stormændene og Folkets overordnedeog alt Folket fra Landet og førte Kongen ned fra HERRENs Hus; degik igennem Øvreporten til Kongens Palads og satte Kongen påKongetronen.21. Da glædede alt Folket fra Landet sig, og Byen holdt sigrolig. Men Atalja huggede de ned.
Anden Krønikebog 24
1. Joas var syv År gammel da han blev konge og han herskede ifyrretyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fraBe'ersjeba.2. Joas gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, så længe PræstenJojada levede.3. Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døtre.
4. Siden kom Joas i Tanker om at udbedre HERRENs Hus.5. Han samlede derfor Præsterne og Leviterne og sagde til dem:"Drag ud til Judas Byer og saml Penge ind i hele Israel til atistandsætte eders Guds Hus År efter År; men I må skynde eder!"Leviterne skyndte sig dog ikke.6. Så lod Kongen Ypperstepræsten Jojada kalde og sagde til ham:"Hvorfor har du ikke holdt Øje med, at Leviterne i Juda ogJerusalem indsamler den Afgift, HERRENs Tjener Moses pålagdeIsraels Forsamling til Vidnesbyrdets Telt?7. Thi den ugudelige Atalja og hendes Sønner har ødelagt Guds Husog oven i Købet brugt Helliggaverne i HERRENs Hus tilBa'alerne."8. På Kongens Bud lavede man så en Kiste og satte den uden forPorten til HERRENs Hus;9. og det kundgjordes i Juda ogJerusalem, at den Afgift, Moseshavde pålagt Israeliterne i Ørkenen, skulde udredes til HERREN.10. Alle Øversterne og hele Folket bragte da Afgiften med Glæde oglagde den i Kisten, til den var fuld;11. og hver Gang kisten af Leviterne blev bragt til de kongeligeTilsynsmænd, når de så, at der var mange Penge, kom KongensSkriver og Ypperstepræstens Tilsynsmand og tømte Kisten; og såtog de og satte den på Plads igen. Således gjorde de Gang påGang, og de samlede en Mængde Penge.12. Og Kongen og Jojada gav Pengene til dem, der stod for Arbejdetved HERRENs Hus, og de lejede Stenhuggere og Tømmermænd til atudbedre HERRENs Hus og derhos Jern og Kobbersmede til atistandsætte HERRENs Hus.13. Og de, der stod for Arbejdet, tog fat, ogIstandsættelsesarbejdet skred frem under deres Hænder, og debygggede Guds Hus op efter de opgivne Mål og satte det i godStand.14. Da de var færdige, bragte de Resten af Pengene til Kongen ogJojada, og for dem lod han lave Redskaber til HERRENs Hus,Redskaber til Tjenesten og Ofrene, Kander og Kar af Guld ogSølv. Og de ufrede stadig Brændofre i HERRENs Hus, så længeJojada levede.
15. Men Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var ved sinDød 130 År gammel.16. Man jordede ham i Davidsbyen hos Kongerne, fordi han havde gjortsig fortjent af Israel og over for Gud og hans Hus.17. Men efter Jojadas Død kom Judas Øverster og kastede sig ned forKongen. Da hørte Kongen dem villig,18. Og de forlod HERREN, deres Fædres Guds Hus og dyrkede Asjererneog Gudebillederne. Og der kom Vrede over Juda og Jerusalem fordenne deres Synds Skyld.19. Så sendte han Profeter iblandt dem for at omvende dem tilHERREN, og de advarede dem, men de hørte ikke.20. Men Guds Ånd iførte sig Zekarja, Præsten Jojadas Søn, og hantrådte frem for Folket og sagde til dem: "Så siger Gud: Hvorforovertræder I HERRENs Bud så Lykken viger fra eder? Fordi I harforladt HERREN, har han forladt eder!"21. Men de sammensvor sig imod ham og stenede ham på Kongens Bud iForgården til HERRENs Hus;22. Kong Joas kom ikke den Kærlighed i Hu, hans Fader Jojada havdevist ham, men lod Sønnen dræbe, Men da han døde, råbte han:"HERREN ser og straffer!"
23. Ved Jævndøgnstide drog Aramæernes Hær imod Kongen, og de trængteind i Juda og Jerusalem og udryddede alle Øverster af Folket ogsendte alt Byttet, de tog fra dem. til Kongen af Darmaskus.24. Skønt Aramæernes Hær kom i et ringe Tal, gav HERREN en såre storHær i deres Hånd, fordi de havde forladt HERREN, deres FædresGud; således fuldbyrdede de Dommen over Joas.25. Og da de drog bortfra ham - de forlod ham nemlig i hårdeLidelser - stiftede hans Folk en Sammensærgelse imod ham tilStraf for Mordet på Præsten Jojadas Søn og dræbte ham i hansSeng. Således døde han, og man jordede ham i Davidsbyen, dogikke i Kongegravene.26. De sammensvorne var Zakar, en Søn af AmmoniterkvindenSjim'at. og Jozahad, en Søn af Moabiterkvinden Sjimrit.27. Hans Sønners Navne, de mange profetiske Udsagn imod ham og hansgrundige Udbedring af Guds, Hus står jo optegnet i Udlægningentil Kongernes Bog. Hans Søn Amazja blev Konge i hans Sted.
Anden Krønikebog 25
1. Amazja var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan ogvar fra Jerusalem.2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, dog ikke med ethelt Hjerte.3. Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe,der havde dræbt hans Fader Kongen,4. men deres Børn lod han ikke ihjelslå, i Henhold til hvad derstår skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN påbyder: "Fædre skalikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Dødenfor Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd."
5. Amazja samlede Judæerne og opstillede dem efter Fædrenehuseunder Tusind- og Hundredførerne, hele Juda og Benjamin, og dahan mnønstrede dem fra Tyveårsalderen og opefter, fandt han, atde udgjorde 300.000 udvalgte Folk, øvede Krigere, der har Skjoldog Spyd.6. Dertil lejede han i Israel 100.000 dygtige Krigere for 100Sølvtalenter.7. Men en Guds Mand kom til ham og sagde: "Israels Hær må ikkefølge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogenaf Efraimiterne;8. og hvis du mener, at du kan vinde Styrke på den Måde, vil Gudbringe dig til Fald for Fjenden, thi hos Gud er der Kraft til athjælpe og til at bringe til Fald!"9. Amazja spurgte den Guds Mand: "Hvad så med de 100 Sølvtalenter,jeg gav de israelitiske Krigsfolk?" Og den Guds Mand svarede:"HERREN kan give dig langt mere end det!"10. Da udskilte Amazja de Krigsfolk, der var kommet til ham fraEfraim, og lod dem drage hjem; men deres Vrede blussede heftigtop mod Juda, og de vendte hjem i fnysende Vrede.
11. Amazja tog nu Mod til sig og førte sine Krigere til Saltdalen ognedhuggede 10.000 af Se'iriterne;12. desuden tog Judæerne 10.000 levende til Fange; dem førte de oppå Klippens Top og styrtede dem ned derfra, så de alle knustes.13. Men de Krigsfolk, Amazja havde sendt hjem, så de ikke kom til atfølge ham i Krigen, faldt ind i Judas Byer fra Samaria tilBet-Horon, huggede 3.000 af Indbyggerne ned og gjorde stortBytte.
14. Da Amazja kom hjem fra Sejren over Edomiterne, havde hanSe'iriternes Guder med, og han opstillede dem som sine Guder,tilbad dem og tændte Offerild for dem.15. Da blussede HERRENs Vrede op mod Amazja, og han sendte en Profettil ham, og denne sagde til ham: "Hvorfor søger du dette FolksGuder, som ikke kunde frelse deres Folk af din Hånd?"16. Men da han talte således, sagde Kongen til ham: "Har man gjortdig til Kongens Rådgiver? Hold inde, ellers bliver du slåetihjel!" Da holdt Profeten inde og sagde: "Jeg indser, at Gud hari Sinde at ødelægge dig, siden du bærer dig således ad og ikkehører mit Råd!"
17. Efter at have overtænkt Sagen sendte Kong Amazja af Juda Bud tilJehus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom,lad os se hinanden under Øjne!"18. Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja, af Juda det Svar:"Tidselen på Libanon sendte engang det Bud til Cederen påLibanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde Dyrløb hen over Tidselen og trampede den ned!19. Du tænker: Se, jeg har slået Edom! Og det har gjort digovermodig, så du vil vinde mere Ære. Bliv, hvor du er! Hvorforvil du udfordre Ulykken og udsætte både dig selv og Juda forFald?"20. Men Amazja vilde intet høre, thi Gud føjede det såledesfor atgive dem til Pris, fordi de søgte Edoms Guder.21. Så drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda såhinanden under Øjne ved Bet-Sjemesj i Juda;22. Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit.23. Men Kong Joas af Israel tog Joahaz's Søn Joas's Søn, Kong Amazjaaf Juda, tifange ved Bet-Sjemesj og førte ham tilJerusalem. Derpå nedrev han Jerusalems Mur på en Strækning af400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;24. og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes iGuds Hus hos Obed-Edom og i Skatkammeret i Kongens Palads;desuden tog han Gidsler og vendte så tilbage til Samaria.
25. Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten År, efterat Joahaz's Søn, Kong Joas at Israel, var død.26. Hvad der ellers er at fortælle om Amazja fra først til sidst,står optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.27. Men ved den Tid Amazja faldt fra HERREN, stiftedes der enSammensværgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakisj,men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte hamder.28. Så løftede man ham op på Heste og jordede ham hos hans Fædre iDavidsbyen.
Anden Krønikebog 26
1. Alt Folket i Juda tog så Uzzija, der da var seksten År gammel,og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.2. Det var ham, der befæstede Elot og atter forenede det med Judaefter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.3. Uzzija var seksten År gammel da han blev Konge, og han herskedeto og halvtredsindstyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jekoljaog var fra Jerusalem.4. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hansFader Amazja;5. og han blev ved med at søge Gud, så længe Zekarja, der havdeundervist ham i Gudsfrygt, levede. Og så længe han søgte HERREN,gav Gud ham Lykke.
6. Han gjorde et Krigstog mod Filisterne og nedrev Bymurene i Gat,Jabne og Asdod og byggede Byer i Asdods Område ogFilisterlandet.7. Gud hjalp ham mod Filisterne og Araberne, der boede i Gur-Ba'alog mod Me'uniterne.8. Atnmoniterne svarede Uzzija Skat, og hans Ry nåede til Ægypten,thi han blev overmåde mægtig.9. Og Uzzija byggede Tårne i Jerusalem ved Hjørneporten, Dalportenog Murhjørnet og befæstede10. Fremdeles byggede han Tårne i Ørkenen og lod mange Cisternerudhugge, thi han havde store Hjorde både i Lavlandet og påHøjsletten, der hos Agerdyrkere og Vingårdsmænd på Bjergene og iFrugtlandet, thi han var ivrig Landmand.11. Og Uzzija havde en øvet Krigshær, der drog i Krig Deling forDeling i det Tal, der fremgik af Mønstringen, som StatsskriverenJe'uel og Retsskriveren Ma'aseja foretog under Tilsyn afHananja, en at Kongens Øverster.12. Det fulde Tal på de dygtige Krigere, som var Overhoveder forFædrenehusene, var 2600.13. Under deres Befaling stod en Hærstyrke på 307500 krigsvante Folki deres fulde Kraft til at hjælpe Kongen mod Fjenden.14. Uzzija udrustede hele Hæren med Skjolde, Spyd, Hjelme, Brynjer,Buer og Slyngesten.15. Ligeledes lod han i Jerusalem lave snildt udtænkteKrigsmaskiner, der opstilledes på Tårnene og Murtinderne til atudslynge Pile og store Sten. Og hans Ry nåede viden om, thi påunderfuld Måde blev han hjulpet til stor Magt.
16. Men da han var blevet mægtig, blev hans Hjerte overmodigt, såhan gjorde, hvad fordærveligt var; han handlede troløst modHERREN sin Gud, idet han gik ind i HERRENs Helligdom for atbrænde Røgelse på Røgelsealteret.17. Præsten Azarja fulgte efter ham, ledsaget af firsindstyve afHERRENs Præster, modige Mænd;18. og de trådte frem for Kong Uzzija og sagde til ham: "At ofreHERREN Røgelse tilkommer ikke dig, Uzzija, men Arons Sønner,Præsterne, som er helliget til at ofre Røgelse; gå ud afHelligdommen, thi du har handlet troløst, og det tjener dig ikketil Ære for HERREN din Gud!"19. Uzzija, der holdt Røgelsekarret i Hånden for at brænde Røgelse,blev rasende; men som han rasede mod Præsterne, slog Spedalskhedud på hans Pande, medens han stod der over for Præsterne foranRøgelsealteret i HERRENs Hus;20. og da Ypperstepræsten Azarja og alle Præsterne vendte sig imodham, se, da var han spedalsk i Panden. Så førte de ham hastigtbort derfra, og selv fik han travlt med at komme ud, fordiHERREN havde ramt ham.21. Så var Kong Uzzija spedalsk til sin Dødedag; og skønt spedalskfik han Lov at blive boende i sit Hus, men var udelukket fraHERRENs Hus, medens hans Søn Jotam rådede i Kongens Palads ogdømte Folket i Landet.
22. Hvad der ellers er at fortælle om Uzzija fra først til sidst,har Profeten Esajas, Amoz's Søn, optegnet.23. Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede hamhos hans Fædre på den Mark, hor Kongegravene var, under Hensyntil at han havde været spedalsk; og hans Søn Jotam blev Konge ihans Sted.
Anden Krønikebog 27
1. Jotam var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede seksten År i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og varDatter af Zadok.2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hansFader Uzzija havde gjort, men han gik ikke ind i HERRENsHelligdom. Men Folket gjorde fremdeles, hvad fordærveligt var.3. Det var ham, der opførte Øvreporten i HERRENs Hus, og desudenbyggede han meget på Ofels Mur.4. Han opførte Byer i Judas Bjerge og Borge og Tårne i Skovene.5. Han førte Krig med Ammoniternes Konge og overvandt dem, såAmmoniterne det År måtte svare ham 100 Talenter Sølv, 10.000 KorHvede og 10.000 Kor Byg i Skat; og lige så meget svaredeAmmoniterne ham det andet og tredje År.6. Således blev Jotam stærk, fordi han vandrede troligt for HERRENsin Guds Åsyn.7. Hvad der ellers er at fortælle om Jotam, alle hans Krige ogForetagender, står jo optegnet i Bogen om Israels og JudasKonger.8. Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede seksten År i Jerusalem.9. Så lagde Jotam sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede hami Davidsbyen; oghans Søn Akazblev Konge i hans Sted.
Anden Krønikebog 28
1. Akaza var tyve År gammel da han blev Konge, og han herskedeseksten År i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret iHERRENs Øjne, som hans Fader David,2. men vandrede i Israels Kongers Spor Ja, han lod lave støbteBilleder til Ba'alerne;3. han tændte selv Offerild i Hinnoms Søns Dal og lod sine Sønnergå igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERRENhavde drevet bort foran Israeliterne.4. Han ofrede og tændte Offerild på Offerhøjene og de høje Stederog under alle grønne Træer.
5. Derfor gav HERREN hans Gud ham i Arams Konges Hånd, og de slogham og tog mange af hans Folk til Fange og førte dem tilDarmaskus. Ligeledes blev han givet i Israels Konges Hånd, ogdenne tilføjede ham et stort Nederlag.6. Peka, Remaljas Søn, dræbte i Juda 120.000 Mennesker på een Dag,lutter dygtige Krigsfolk, fordi de havde forladt HERREN, deresFædres Gud.7. Den efraimitiske Helt Zikri dræbte Kongesønnen Ma'aseja,Paladsøversten Azrikam og Elkana, den ypperste næst Kongen.8. Israeliterne bortførte fra deres Brødre 200.000 Hustruer, Sønnerog Døtre som Fanger og fratog dem et stort Bytte, som de førtetil Samaria.
9. Her boede en HERRENs Profet ved Navn Oded; han gik Hæren i Møde,da den kom til Samaria, og sagde til dem: "Fordi HERREN, edersFædres Gud, var vred på Juda, gav han dem i eders Hånd; men Ihar anrettet et Blodbad iblandt dem med et Raseri, der når tilHimmelen!10. Og nu tænker I på at få Magten over Folkene fra Juda ogJerusalem og gøre dem til eders Trælle og Trælkvinder! Har l daikke også selv nok på Samvittigheden over for HERREN eders Gud!11. Lyd derfor mig og send de Fanger tilbage, som I har gjort blandteders Brødre, thi HERRENs glødende Vrede er over eder!"
12. Da trådte nogle af Efraimiternes Overhoveder, Azarja, JohanansSøn, Berekja, Mesjillemots Søn, Hizkija, Sjallums Søn, og Amasa,Hadlajs Søn, frem for de hjemvendte Krigere13. og sagde til dem: "I må ikke bringe Fangerne herhen! Thi I har iSinde at øge vote Synder og vor Skyld ud over den Skyld, vi harover for HERREN; thi stor er vor Skyld, og glødende Vrede erover Israel!"14. Da gav de væbnede Slip på Fangerne og Byttet i Øversternes oghele Forsamlingens Påsyn;15. og de ovenfor nævnte Mænd stod op og tog sig af Fangerne, gavalle de nøgne iblandt dem Klæder af Byttet, forsynede dem medKlæder og Sko, gav dem Mad og Drikke, salvede dem, lod dem, derikke kunde gå, ride på Æsler og bragte dem til Jeriko,Palmestaden, hen i Nærheden af deres Brødre; derpå vendte detilbage til Samaria.
16. På den Tid sendte Kong Akaz Assyrerkongen Bud om Hjælp.17. Tilmed trængte Edomiterne ind og slog Judæerne og slæbteKrigsfanger bort.18. Og Filisterne faldt ind i Lavlandets Byer og den judæiske Del afSydlandet og indtog Bet-Sjemesj, Ajjalon, Gederot, Soko medSmåbyer, Timna med Småbyer og Gimzo med Småbyer og bosatte sigder.19. Thi HERREN ydmygede Juda for Kong Akaz af Judas Skyld, fordi hanhavde ladet Tøjlesløshed opkomme i Juda og været troløs modHERREN.20. Men Assyrerkongen Tillegat-Pilneser drog imod ham og bragte hami Nød i Stedet for at hjælpe ham;21. thi Akaz plyndrede HERRENs Hus, og Kongens Palads og ØversternesPalads og gav det til Assyrerkongen, men det hjalp ham intet.
22. Og selv da Assyrerkongen bragte ham i Nød, var Kong Akaz på nytroløs mod HERREN;23. han ofrede til Darmaskus's Guder, som havde slået ham, idet hansagde: "Aramæerkongernes Guder har jo hjulpet dem; til dem viljeg ofre, at de også må hjælpe mig!" Men de blev ham og heleIsrael til Fald.24. Også samlede Akaz Karrene i Guds Hus og slog dem i Stykker; oghan lukkede HERRENs Hus's Porte og lavede sig Altre ved hvert etHjørne i Jerusalem;25. og i hver eneste By i Juda indrettede han Offerhøje for at tændeOfferild for fremmede Guder; således krænkede han HERREN, sineFædres Gud.
26. Hvad der ellers er at fortælle om ham og hele hans Færd fraførst til sidst, står jo optegnet i Bogen om Judas og IsraelsKonger.27. Så lagde Akaz sig til Hvile bos sine Fædre, og man jordede ham iJerusalem, inde i Byen, thi man vilde ikke jorde ham i IsraelsKongegrave; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans Sted.
Anden Krønikebog 29
1. Ezekias var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abija og varen Datter af Zekarja.2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hansFader David.
3. I sit første Regeringsårs første Måned lod han HERRENs Hus'sPorte åbne og sætte i Stand.4. Derpå lod han Præsterne og Leviterne komme, samlede dem på denåbne Plads mod Øst5. og sagde til dem: "Hør mig, Leviter! Helliger nu eder selv oghelliger HERRENs, eders Fædres Guds, Hus og få det urene ud afHelligdommen.6. Thi vore Fædre var troløse og gjorde, hvad der var ondt i HERRENvor Guds Øjne, de forlod ham, idet de vendte Ansigtet bort fraHERRENs Bolig og vendte den Ryggen;7. de lukkede endog Forhallens Porte, slukkede Lamperne, brændteikke Røgelse og bragte ikke Israels Gud Brændofre iHelligdommen.8. Derfor kom HERRENs Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjordedem til Rædsel, Forfærdelse og Skændsel, som I kan se med egneØjne.9. Se, vore Fædre er faldet for Sværdet, vore Sønner, Døtre ogHustruer ført i Fangenskab for den Sags Skyld.10. Men nu har jeg i Sinde at slutte en Pagt med HERREN, IsraelsGud, for at hans glødende Vrede må vende sig fra os.11. Så lad det nu, mine Sønner, ikke skorte på Iver, thi eder harHERREN udvalgt til at stå for hans Åsyn og tjene ham og til atvære hans Tjenere og tænde Offerild for ham!"
12. Da rejste følgende Leviter sig: Mahat, Amasajs Søn, og Joel,Azarjas Søn, af Kehatiternes Sønner; af Merariterne Kisj, AbdisSøn, og Azarja, Jehallel'els Søn; af Gersoniterne Joa, ZimmasSøn, og Eden, Joas Søn;13. af Elizafans Sønner Sjimri og Je'uel; af Asafs Sønner Zekarja ogMattanja;14. af Hemans Sønner Jehiel og Sjim'i; og af Jedutuns Sønner Sjemajaog Uzziel;15. og de samlede deres Brødre, og de helligede sig og skred såefter Kongens Befaling til at rense HERRENs Hus i Henhold tilHERRENs Forskrifter.16. Og Præsterne gik ind i det indre af HERRENS Hus for at rensedet, og alt det urene, de fandt i HERRENs Tempel, bragte de ud iHERRENs Hus's Forgård, hvor Leviterne tog imod det for at bringedet ud i Kedrons Dal.17. På den første Dag i den første Måned begyndte de at hellige, ogpå den ottende Dag i Måneden var de kommet til HERRENs Forhal;så helligede de HERRENs Hus i otte Dage, og på den sekstende Dagi den første Måned var de færdige.18. Derpå gik de ind til Kong Ezekias og sagde: "Vi har nu rensethele HERRENs Hus, Brændofferalteret med alt, hvad der hørerdertil, og Skuebrødsbordet med alt, hvad der hører dertil;19. og alle de Kar, som Kong Akaz i sin Troløshed vanhelligede, dahan var Konge, dem har vi bragt på Plads og helliget; se, destår nu foran HERRENs Alter!"
20. Næste Morgen tidlig samlede Kong Ezekias Byens Øverster og gikop til HERRENs Hus.21. Derpå bragte man syv Tyre, syv Vædre, syv Lam og syv Gedebukketil Syndoffer for Riget, Helligdommen og Juda; og han bød AronsSønner Præsterne ofre dem på HERRENs Alter.22. De slagtede så Tyrene, og Præsterne tog imod Blodet og sprængtedet på Alteret; så slagtede de Vædrene og sprængte Blodet påAlteret; så slagtede de Lammene og sprængte Blodet på Alteret;23. endelig bragte de Syndofferbukkene frem for Kongen ogForsamlingen, og de lagde Hænderne på dem;24. så slagtede Præsterne dem og bragte Blodet på Alteret somSyndoffer for at skaffe hele Israel Soning; thi Kongen havdesagt, at Brændofferet og Syndofferet skulde være for heleIsrael.
25. Og han opstillede Leviterne ved HERRENs Hus med Cymbler, Harperog Citre efter Davids, Kongens Seer Gads og Profeten Natans Bud,thi Budet var givet af HERREN gennem hans Profeter.26. Og Leviterne stod med Davids Instrumenter og Præsterne medTrompeterne.27. Derpå bød Ezekias, at Brændofferet skulde ofres på Alteret, ogsamtidig med Ofringen begyndte også HERRENs Sang og Trompeterne,ledsaget af Kong David af Israels Instrumenter.28. Da kastede hele Forsamlingen sig til Jorden, medens Sangen lødog Trompeterne klang, og alt dette varede, til man var færdigmed Brændofferet.29. Så snart man var færdig med Brændofferet, knælede Kongen ogalle, der var hos ham, ned og tilbad.30. Derpå bød Kong Ezekias og Øversterne Leviterne at lovsyngeHERREN med Davids og Seeren Asafs Ord; og de sang Lovsangen medJubel og bøjede sig og tilbad.
31. Ezekias tog da til Orde og sagde: "I har nu indviet eder tilHERREN; så træd da frem og bring Slagtofre og Lovprisningsofretil HERRENs Hus!" Så bragte Forsamlingen Slagtofre ogLovprisningsofre, og enhver, hvis Hje1te tilskyndede ham dertil,bragte Brændofre.32. De Brændofre, Forsamlingen bragte, udgjorde 70 Stykker Hornkvæg,100 Vædre og 200 Lam, alt som Brændofre til HERREN;33. og Helligofrene udgjorde 600 Stykker Hornkvæg og 3000 StykkerSmåkvæg.34. Dog var Præsterne for få til at flå Huden af alle Brændofrene,derfor hjalp deres Brødre Leviterne dem, indtil Arbejdet varfuldført og Præsterne havde helliget sig; thi Leviterne visteredeligere Vilje til at hellige sig end Præsterne.35. Desuden var der en Mængde Brændofre, hvortil kom Fedtstykkerneaf Takofrene og Drikofrene til Brændofrene. Således bragtesTjenesten i HERRENs Hus i Orden.36. Og Ezekias og alt Folket glædede sig over, hvad Gud havde beredtFolkel, thi det hele var sket så hurtigt.
Anden Krønikebog 30
1. Derpå sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrevdesuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENs Husi Jerusalem for at fejre Påsken for HERREN, Israels Gud.2. Og Kongen, hans Øverster og hele Forsamlingen i Jerusalemrådslog om at fejre Påsken i den anden Måned;3. thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Præsterne ikkehavde helliget sig i tilstrækkeligt Tal, og Folket ikke varsamlet i Jerusalem.4. Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;5. derfor vedtog de at lade et Opråb udgå i hele Israel fraBe'ersjeba til Dan om at komme og fejre Påsken i Jerusalem forHERREN, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den såfuldtalligt som foreskrevet.
6. Så gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongensog hans Øversters Hånd og sagde efter Kongens Befaling:"Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og IsraelsGud, at han må vende sig til den Levnin: af eder, der erundsluppet Assyrerkongernes Hånd.7. Vær ikke som eders Fædre og Brødre, der var troløse mod HERREN,deres Fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rædsel, som I selvkan se.8. Vær nu ikke halsstarrige som eders Fædre, men ræk HERREN Håndenog kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, ogtjen HERREN eders Gud, at hans glødende Vrede må vende sig fraeder.9. Thi når I omvender eder til HERREN, skal eders Brødre og Sønnerfinde Barmhjertighed hos dem, der førte dem bort, og vendetilbage til dette Land. Thi HERREN eders Gud er nådig ogbarmhjertig og vil ikke vende sit Åsyn fra eder, når l omvendereder til ham!"10. Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og ligetil Zebulon, men man lo dem ud og hånede dem.11. Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sigog kom til Jerusalem;12. også i Juda virkede Guds Hånd, så at han gav dem et endrægtigtHjerte til at udføre, hvad Kongen og Øversterne havde påbudt iKraft af HERRENs Ord.