13. Så samlede der sig i Jerusalem en Mængde Mennesker for at fejrede usyrede Brøds Højtid i den anden Måned, en vældig Forsamling.14. De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem;ligeledes fjernede de alle Røgelsekarrene og kastede dem ned iKedrons Dal.15. Derpå slagtede de Påskelammet på den fjortende Dag i den andenMåned. Præsterne og Leviterne skammede sig og helligede sig ogbragte Brændofre til HERRENs Hus;16. og de stillede sig på deres Plads, som deres Pligt var efter denGuds Mand Moses's Lov; Præsterne sprængte Blodet, som de modtogaf Leviterne.17. Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derforslagtede Leviterne Påskelammene for alle dem, der ikke var rene,for således at hellige HERREN dem.18. Thi de flesfe af Folket, især mange fra Efraim, Manasse, Issakarog Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste Påskelammetanderledes end foreskrevet. Men Ezekias giki Forbøn for dem ogsagde: "HERREN, den gode, tilgive19. enhver, som har vendt sit Hjerte til at søge Gud HERREN, hansFædres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen kræverdet!"20. Og HERREN bønhørte Ezekias og lod Folket uskadt.
21. Så fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, deusyrede Brøds Højtid med stor Glæde i syv Dage; og Leviterne ogPræsterne sang af alle Kræfter dagligt Lovsange for HERREN.22. Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der havdeudvist særlig Dygtighed i HERRENs Tjeneste; og de fejredeHøjtiden til Ende de syv Dage, idet de ofrede Takofre oglovpriste HERREN, deres Pædres Gud.23. Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde Højtid syv Dagetil, og det gjorde de så med Glæde,24. thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1.000Tyre og 7.000 Stykker Småkvæg, og Øversterne gav Forsamlingen1.000 Tyre og 10.000 Stykker Småkvæg; og en Mængde Præsterhelligede sig.25. Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Præsterne ogLeviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, ogde fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;26. og der var stor Glæde i Jerusalem, thi siden Davids Søns, KongSalomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;27. og Præsterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deresRøst hørtes, og deres Bøn nåede Himmelen, hans hellige Bolig.
Anden Krønikebog 31
1. Da alt det var til ende, drog alle de Israeliter, som var til stede, ud til Judas Byer, og de sønderbrød Stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtterne og nedrev Offerhøjene og Altrene i hele Juda og Benjamin og i Efraim og Manasse, så der ikke blev Spor tilhage; så vendte alle Israeliterne hjem, hver til sin Ejendom i deres Byer.
2. Så ordnede Ezekias Præsternes og Leviternes Skifter, Skifte forSkifte, så at hver enkelt Præst og Levit fik sin særlige Gerningmed at ofre Brændofre og Takofre og med af gøre Tjeneste og loveog prise i HERRENs Lejrs Porte.3. Hvad Kongen gav af sit Gods, var til Brændofrene, Morgen- ogAftenbrændofrene og Brændofrene på Sabbaterne, Nymånerne ogHøjtiderne, som det er foreskrevet i HERRENs Lov.4. Og han bød Folket, dem, der boede i Jerusalem, at afgive, hvadder tilkom Præsterne og Leviterne, for at de kunde holde fastved HERRENs Lov.5. Så snart det Bud kom ud, bragte Israeliterne i rigelig MængdeFørstegrøde af Korn, Most, Olie og Honning og al MarkensAfgrøde, og de gav Tiende af alt i rigeligt Mål;6. også de Israeliter, der boede i Judas Byer, gav Tiende afHornkvæg og Småkvæg, og de bragte Helliggaverne, der varbelliget HERREN deres Gud, og lagde dem Bunke for Bunke.7. I den tredje Måned begyndte de at ophobe Bunkerne, og i densyvende Måned var de færdige.8. Ezekias og Øversterne kom så og synede Bunkerne, og de pristeHERREN og hans Folk Israel.9. Da Ezekias spurgfe sig for hos Præsterne og Leviterne omBunkerne,10. svarede Ypperstepræsten Azarja af Zadoks Hus: "Siden manbegyndte at bringe Offerydelsen til HERRENs Hus, har vi spist osmætte og fået rigelig tilovers, thi HERREN har velsignet sitFolk, så at vi har fået al den Rigdom her tilovers!"
11. Ezekias gav da Befaling til at indrette Kamre i HERRENs Hus; ogdet gjorde man.12. Så bragte man samvittighedsfuldt Offerydelsen, Tienden ogHelliggaverne derind. Den øverste Opsynsmand derover var LevitenKonanja, den næstøverste hans Broder Sjim'i;13. og Jehiel, Azarja, Nahat, Asa'el Jerimot, Jazabad, Eliel,Jismakjahu, Mahat og Benaja var Opsynsmænd underKonanja oghansBroder Sjim'i efter den Ordning, som var truffet af Ezekias ogAzarja, Øversten i Guds Hus.14. Leviten Kore, Jimnas Søn, der var Dørvogter på Østsiden, havdeTilsyn med de frivillige Gaver til Gud og skulde uddele HERRENsOfferydelse og de højhellige Gaver;15. under ham sattes Eden, Minjamin, Jesua, Sjemaja, Amarja ogSjekanja i Præstebyerne til samvittighedsfuldt attoreståUddelingen til deres Brødre i Skitterne, både store og små,16. dem af Mandkøn, der var indført i Fortegnelserne fraTreårsalderen og opefter. Undtaget var alle, der kom til HERRENsHus for efter de enkelte Dages Krav at udføre deresEmbedsgerning efter deres Skifter.17. Præsterne indførtes i Fortegnelserne efter deres Fædrenehuse,Leviterne fra Tyveårsalderen og opefter efter deresEmbedspligter, efter deres Skifter,18. Og de indførtes i Fortegnelserne med hele deres Familie, deresHustruer, Sønner og Døtre, hele Standen, thi de tog sigsamvittighedsfuldt af det hellige.19. Arons Sønner, Præsterne, som boede på Græsmarkerne omkring deresByer, havde i hver By nogle navngivne Mænd til at uddele, hvadder tilkom alle af Mandkøn blandt Præsterne og de iFortegnelserne indførte Leviter.
20. Således gik Ezekias frem i hele Juda, og han gjorde, hvad dervar godt, ret og sandt for HERREN hans Guds Åsyn.21. Alt, hvad han tog fat på vedrørende Tjenesten i Guds Hus ellerLoven eller Budet for således at søge sin Gud, det gjorde han afhele sit Hjerte, og det lykkedes for ham.
Anden Krønikebog 32
1. Efter disse Tildragelser og disse Vidnesbyrd om Troskab komAssyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede debefæstede Byer i det Øjemed at bemægtige sig dem.2. Da Ezekias så, at Sankerib kom, og at han havde i Sinde atangribe Jerusalem,3. rådførte han sig med sine Hærførere og tapre Folk om at stoppefor Vandet i Kilderne uden for Byen, og de tilsagde ham deresHjælp.4. Så samledes en Mængde Folk, og de stoppede for alle Kilderne ogfor Bækken, som løber midt igennem Landet, idet man sagde:"Hvorfor skulde Assyrerkongerne finde rigeligt Vand, når dekommer?"5. Derpå tog han Mod til sig og byggede Muren op, overalt hvor denvar brudt ned, og byggede Tårne på den, og han byggede den andenMur udenfor og befæstede Millo i Davidsbyen og lod lave enMængde Kastevåben og Skjolde.6. Tillige indsatte han Hærtørere over Krigsfolket, samlede dem omsig på den åbne Plads ved Byporten og talte opmuntrende Ord tildem og sagde:7. "Vær frimodige og slærke; frygt ikke og forfærdes ikke forAssyrerkongen og hele den Menneskemængde, han har med sig; thien større er med os end med ham!8. Med ham er en Arm at Kød, men med os er HERREN vor Gud, der vilhjælpe os og føre vore Krige!" Og Folket satte sin Lid til KongEzekias af Judas Ord.
9. Derefter sendte Assyrerkongen Sankerib, der selv med hele sinKrigsmagt lå foran Lakisj, sine. Tjenere til Kong Ezekias afJuda og alle Judæerne i Jerusalem og lod sige:10. "Således siger Assyrerkongen Sankerib: Hvad er det, I fortrøstereder til, nu I sidder indesluttet i Jerusalem?11. Mon ikke Ezekias lokker eder til at dø af Hunger og Tørst, nårhan siger: HERREN vor Gud vil frelse os af Assyrerkongens Hånd!12. Har ikke samme Ezekias skaffet hans Offerhøje og Altre bort ogsagt til Juda og Jerusalem: Kun foran et eneste Alter må Itilbede, og på det skal I tænde Offerild!13. Ved I ikke, hvad jeg og mine Fædre har gjort ved alle LandenesFolkeslag? Mon Landenes Folks Guder kunde frelse deres Land afmin Hånd?14. Hvilken af alle de Guder, som dyrkedes af disse Folk, på hvilkemine Fædre lagde Band, har kunnet frelse sit Folk af min Hånd?Og så skutlde eders Gud kunne frelse eder af min Hånd!15. Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder på den Måde!Tro ham ikke, thi ikke et eneste Folks eller Riges Gud harkunnet frelse sit Folk af min Hånd eller af mine Fædres Hånd;hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min Hånd!"16. Og hans Tjenere talte endnu flere Ord mod Gud HERREN og mod hansTjener Ezekias.17. Han skrev også et Brev for at smæde HERREN, Israels Gud, og taleimod ham; heri stod der: "Så lidt som Landenes Folks Guder harfrelst deres Folk af min Hånd, skal Ezekias's Gud frelse sitFolk af min Hånd!"18. Og de råbte med høj Røst på Judæisk til Folkene i Jerusalem, somstod på Muren, for at indjage dem Angst og Skræk, i Håb om atkunne tage Byen.19. Og de talte om Jerusalems Gud på samme Måde som om JordensFolkeslags Guder, der er Værker af Menneskehænder!24. Derfor bad Kong Ezekias og Profeten Esajas, Amoz's Søn, og råbtetil Himmelen.21. Og HERREN sendte en Engel, der tilintetgjorde alle Krigere,Høvedsmænd og Hærførere i Assyrerkongens Lejr, så han med Spotog Spe måtte vende hjem til sit Land. Og da han gik ind i sinGuds Hus, fældede nogle af hans kødelige Frænder ham der medSværdet.22. Således frelste HERREN Ezekias og Jerusalems Indbyggere afAssyrerkongen Sankeribs Hånd og at alle andres og skaffede demRo på alle Kanter.23. Og mange bragte Gaver til Jerusalem til HERREN og kostbare Tingtil Kong Ezekias af Juda, så han siden blev højt anset blandtalle Hedningefolk.
24. Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da bad han til HERREN, og hansvarede ham og gav ham et Tegn.25. Men Ezekias gengældte ikke den Velgerning, der var vist ham;hans Hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der Vrede over ham ogover Juda og Jerusalem.26. Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit Hovmod sammenmed Jerusalems Indbyggere, kom HERRENs Vrede ikke over dem iEzekias's Dage.
27. Ezekias var overmåde rig og æret. Han byggede sig Skatkamre tilSølv, Guld, Ædelsten, Høgelsestoffer, Skjolde og alle Håndekostelige Ting28. og Forrådskamre til Afgrøden af Horn, Most og Olie, Stalde tilalle Slags Kvæg og Folde til Hjordene;29. Byer byggede han sig også, og han havde Hjorde i Mængde afHornkvæg og Småkvæg, thi Gud gav ham såre meget Gods.30. Samme Ezekias tilstoppede Gihons øvre Kilde og ledede Vandet modVest nedad til Davidsbyen. Alt, hvad Ezekias tog sig for,lykkedes for ham.31. Derfor var det også, at Gud gav ham til Pris for Sendebudene,der var sendt til ham fra Babels Fyrster for at høre om detUnder, der var sket i Landet; det var for at sætte ham på Prøveog således få Kendskab til alt, hvad der var i hans Hjerte.
32. Hvad der ellers er at fortælle om Ezekias og hans frommeGerninger, står jo optegnet i Profeten Esajas's, Amoz's Søns,Åbenbaring og i Bogen om Judas og Israels Konger.33. Så lagde Ezekias sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordedeham på Skråningen op til Davids Efterkommeres Grave; og heleJuda og Jerusalems Indbyggere viste ham stor Ære ved hans Død;og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.
Anden Krønikebog 33
1. Manasse var tolv År gammel, da han blev Konge, og han herskedefem og halvtredsindstyve År i Jerusalem.2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og efterlignede deFolkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bortforan Israeliterne.3. Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havdenedrevet, rejste Altre for Ba'alerne, lavede Asjerastøtter ogtilbad hele Himmelens Hær og dyrkede dem.4. Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havdesagt: "I Jerusalem skal mit Navn være til evig Tid."5. Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENsHus's Forgårde.6. Han lod sine Sønner gå igennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, drevTrolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatteDødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt iHERRENs Øjne, og krænkede ham.7. Det Gudebillede, han lod lave, opstillede han i Guds Hus, omhvilket Gud havde sagt til David og hans Søn Salomo: "I detteHus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer,vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;8. og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, jeg gavderes Fædre, dog kun på det Vilkår, at de omhyggeligt overholderalt, hvad jeg har pålagt dem, hele Loven, Anordningerne ogLovbudene, som de fik ved Moses,"9. Men Manasse forførte Juda og Jerusalems Indbyggere til at handleværre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet for Israeliterne.
10. Da talede HERREN Manasse og hans Folk til, men de ænsede detikke.11. Så førte HERREN Assyrerkongens Hærførere mod dem, og de fangedeManasse med Kroge, lagde ham i Kobberlænker og førte ham tilBabel.12. Men da han var i Nød, bad han HERREN sin Gud om Nåde og ydmygedesig dybt for sine Fædres Gud.13. Og da han bad til ham, bønhørte han ham; han hørte hans Bøn ogbragte ham tilbage til Jerusalem til hans Kongedømme; da indsåManasse, at HERREN er Gud.
14. Senere byggede han en ydre Mur ved Davidsbyen vesten for Gihon iDalen og hen imod Fiskeporten, så at den omsluttede Ofel; og hanbyggede den meget høj. I alle de befæstede Byer i Juda ansattehan Hærførere.15. Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRENs Husog alle de Altre, han havde bygget på Tempelbjerget og iJerusalem, og kastede dem uden for Byen.16. Og han istandsatte HERRENs Alter og ofrede Tak- ogLovprisningsofre derpå; og han bød Juda at dyrke HERREN, IsraelsGud.17. Men Folket vedblev at ofre på Offerhøjene, dog kun til HERRENderes Gutd.
18. Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans Bøn til sin Gudog de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENs, Israels Guds,Navn, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike;19. hans Bøn og Bønhørelse, al hans Synd og Troløshed og de Steder,hvor han opførte Offerhøje og opstillede Asjerastøtter ogGudebilleder, før han ydmygede sig, står jo optegnet i SeernesKrønike.20. Så lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordedeham i Haven ved hans Hus; og hans Søn Amon blev Konge i hansSted.
21. Amon var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanhersltede to År i Jerusalem.22. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom hans FaderManasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans FaderManasse havde ladet lave, og dyrkede dem.23. Han ydmygede sig ikke for HERRENs Åsyn, som hans Fader Manassehavde gjort, men Amon dyngede Skyld på Skyld.24. Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og dræbte ham i hans Hus;25. men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoretsig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hansSted.
Anden Krønikebog 34
1. Josias var otte År gammel, da han blev Konge, og han herskede enog tredive År i Jerusalem.2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, og vandrede i sinlader Davids Spor uden al vige til højre eller venstre.
3. I sit ottende Regeringsår, endnu ganske ung, begyndte han atsøge sin Fader Davids Gud, og i det tolvte År begyndte han atrense Juda og Jerusalem for Offerhøjene, Asjerastøtterne og deudskårne og støbte Billeder.4. I hans Påsyn nedrev man Ba'alernes Altre; Solstøtterne, der stodoven på dem, huggede han om, og Asjerastøtterne og de udskårneog støbte Billeder lod han sønderhugge og knuse og strø ud påderes Grave, som havde ofret til dem;5. Benene af Præsterne lod han brænde på deres Altre. Såledesrensede han Juda og Jerusalem.6. Men også i Byerne i Manasse, Efraim og Simeon og lige tilNaftali, rundt om i deres Ruinhobe,7. lod han Altrene nedbryde, Asjerastøtterne og Gudebilledernesønderslå og knuse og alle Solstøtterne omhugge i hele IsraelsLand; så vendte han tilbage til Jerusalem.
8. I sit attende Regeringsår gav han sig til at rense Landet ogTemplet; han sendte Sjafan, Azaljas Søn, Byens Øverste Ma'asejaog Kansleren Joa, Joahaz's Søn, hen for at istandsætte HERRENhans Guds Hus.9. Da de kom til Ypperstepræsten Hilkija, afleverede de Pengene,der var kommet ind til Guds Hus, dem, som Leviterne, der holdtVagt ved Tærskelen, havde samlet hos Manasse og Efraim og detøvrige Israel og hos hele Juda og Benjamin og JerusalemsIndbyggere;10. de overgav Pengene til dem, der stod for Arbejdet, dem, derhavde Tilsyn med HERRENs Hus; og de, der stod for Arbejdet påHERRENs Hus, brugte dem til at udbedre og istandsætte Templet,11. idet de overgav dem til Tømrerne og Bygningsmændene til Indkøbaf tilhugne Sten og Tømmer til Tværbjælker og til Bjælker i deBygninger, Judas Konger havde ødelagt.12. Folkene udførte Arbejdet samvittighedsfuldt; og Tilsynet med demvar overdraget Leviterne Jahat og Obadja af Merariterne ogZekarja og Mesjullam af Kehatiternes Sønner, for at de skuldelede dem.13. Og Leviterne havde Tilsyn med Lastdragerne og ledede alle dem,der havde med de forskellige Arbejder at gøre. Og af Leviternevar nogle Skrivere, Fogeder og Dørvogtere.
14. Men da de tog Pengene frem, der var kommet ind til HERRENs Hus,fandt Præsten Hilkija Bogen med HERRENs Lov, som var givet vedMoses;15. og Hilkija tog til Orde og sagde til Statsskriveren Sjafan: "Jeghar fundet Lovbogen i HERRENs Hus!" Og Hilkija gav Sjafan Bogen,16. og Sjafan bragte Bogen til Kongen og aflagde der hos Beretningfor ham, idet han sagde: "Alt, hvad dine Trælle er sat til,udfører de;17. de har taget de Penge frem, der fandtes i HERRENs Hus, og givetdem til Tilsynsmændene og dem, der står for Arbejdet."18. Derpå gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "PræstenHilkija gav mig en Bog." Og Sjafan læste op af den for Kongen.19. Men da Kongen hørte, hvad der stod i Loven, sønderrev han sineKlæder;20. og Kongen bød Hilkija, Ahikam. Sjafans Søn, Abdon, Mikas Søn,Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:21. "Gå hen og rådspørg HERREN på mine Vegne og på deres, som erblevet tilovers i Israel og Juda, om Indholdet af denne Bog, derer fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imodos, fordi vore Fædre ikke adlød HERRENs Ord og handlede nøjeefter. hvad der står skrevet i denne Bog!"
22. Hilkija og de andre, Kongen sendte af Sted, gik da hen og taltederom med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum,Opsynsmanden over Tøjet, en Søn af Hasras Søn Tokhat, og somboede i Jerusalem i den nye Bydel.23. Hun sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Sig til denMand, der sendte eder til mig:24. Så siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted ogdets Indbyggere, alle de Forbandelser, der er optegnet i denBog. som er læst op for Judas Konge,25. til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andreGuder, så de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og minVrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!26. Men til Judas Konge, der sendte eder for at rådspørgeHERREN,skal I sige således: Så siger HERREN. Israels Gud: DeOrd, du har hørt, står fast;27. men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for Gud. dadu hørte hans Ord mod dette Sted og dets Indbyggere, og efterdidu ydmygede dig for mit Åsyn og sønderrev, dine Klæder og grædfor mit Åsyn, så har også jeg hørt dig, lyder det fra HERREN!28. Så vil jeg da lade dig samles til dine Fædre, og du skal samlestil dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne får al den Ulykkeat se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!" DetSvar hragte de til Kongen.
29. Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældstekalde sammen.30. Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd ogJerusalems Indbyggere, Præsterne, Leviterne og alt Folket, storeog små, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen,som var fundet i HERRENs Hus.31. Derpå stillede Kongen sig på sin Plads og sluttede Pagt forHERRENs Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hansBud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og helederes Sjæl, for at han kunde opfylde Pagtens Ord, dem, der varskrevet i denne Bog.32. Og han lod alle dem, der var til Stede i Jerusalem, indgåPagten; og Jerusalems Indbyggere haodlede efter Guds, deresFædres Guds, Pagt.33. Derpå fjernede Josias alle Vederstyggelighederne fra alle deLandsdele, der tilhørte Iraeliterne, og sørgede for, at enhver iIsrael dyrkede HERREN deres Gud. Så længe han levede, veg deikke fra HERREN, deres Fædres Gud.
Anden Krønikebog 35
1. Derpå fejrede Josias Påske for HERREN i Jerusalem, og deslagtede Påskelammet den fjortende Dag i den første Måned.2. Han satte Præsterne til det, de havde at varetage, og opmuntrededem til Tjenesten i HERRENs Hus;3. og til Leviterne, som underviste hele Israel og var helligetHERREN, sagde han: "Sæt den hellige Ark i Templet, som DavidsSøn, Kong Salomo af Israel, byggede; I skal ikke mere bære denpå Skuldrene. Tjen nu HERREN eders Gud og hans Folk Israel!4. Gør eder rede Fædrenehus for Fædrenehus, Skifte for Skifte,efter Kong David af Israels Forskrift og hans Søn SalomosAnvisning,5. og stil eder op i Helligdommen, således at der bliver et Skifteaf et levitisk Fædrenehus for hver Afdeling af eders Brødres,Almuens, Fædrenehuse,6. og slagt så Påskeofferdyrene, helliger eder og tillav dem tileders Brødre for at handle efter HERRENs Ord ved Moses."
7. Josias gav frivilligt Almuen, alle dem, der var til Stede, enYdelse af Småkvæg, Lam og Gedekid, alt sammen til Påskeofferdyr,30.000 Stykker i Tal, og 3.000 Stykker Hornkvæg, alt af KongensEjendom;8. og hans Øverster gav frivilligt Folket, Præslerne og Leviterneen Ydelse; Hilkija, Zekarja og Jehiel, Guds Hus's Øverster, gavPræsterne til Påskeofferdyr 2.600 Stykker Småkvæg og 300 StykkerHornkvæg.9. Leviternes Øverster Konanja og hans Brød1e Sjemaja og Netan'el,Hasjabja, Je'iel og Jozabad ydede Leviterne til Påskeofferdyr5.000 Stykker Småkvæg og 500 Stykker Hornkvæg.
10. Således ordnedes Tjenesten, og Præsterne stod på deres Plads,ligeledes Leviterne, Skifte for Skifte efter Kongens Bud.11. De slagtede Påskedyrene, og Præsterne sprængte Blodet, som derakte dem, medens Leviterne flåede Huden af.12. Derpå gjorde de Brændofrene tede for at give dem til de enkelteAfdelinger af Almuens Fædrenehuse, så at de kunde frembæres forHERREN, som det er foreskrevet i Moses's Bog, og på samme Mådegjorde de med Hornkvæget.13. Påskedyrene stegte de over Ilden på den foreskrevne Måde, men dehellige Stykker kogte de i Gryder, Kedler og Skåle og bragte demskyndsomt til Almuen.14. Derefter gjorde de Påskedyr rede til sig selv og Præsterne, thiPræsterne, Arons Sønner, var sysselsatte med at ofre 81ændofreneog Fedtstykkerne lige til Nattens Frembrud; derfor gjordeLeviterne Ofre rede både for sig selv og Præsterne, AronsSønner.15. Sangerne, Asafs Sønner, var på deres Plads efterDavids, Asafs,Hemans og Kongens Seer Jedutuns Bud, og Dørvogterne ved deforskellige Porte; de måtte ikke forlade deres Plads, men deresBrødre Leviterne gjorde Påskedyr rede for dem.
16. Således ordnedes hele HERRENs Tjeneste den Dag, idet man fejredePåsken og bragte Brændofre på HERRENs Alter efter Kong Josias'sBud;17. og Israeliterne, som var til Stede, fejrede dengang Påsken og deusyrede Brøds Højtid i syv Dage.18. En Påske som den var ikke blevet fejret i Israel siden ProfetenSamuels Dage, og ingen af Israels Konger havde fejret en Påskesom den, Josias, Præsterne og Leviterne og alle de Judæere ogIsraeliter, som var til Stede, og Jerusalems Indbyggere fejrede.19. I Josias's attende Regeringsår blev denne Påsk fejret.
20. Efter alt dette, da Josias havde sat Templet i Stand, drogÆgypterkongen Neko op til Kamp ved Karkemisj, der ligger vedEufrat. Josias drog imod ham;21. men han sendte Sendebud til ham og lod sige: "Hvad er der mig ogdig imellem, Judas Konge? Det er ikke dig, det nu gælder, mendet Kongehus, jeg ligget i Krig med; og Gud har sagt, at jegskulde haste. Gå ikke imod den Gud, der er med mig, at han ikkeskal ødelægge dig!"22. Josias vendte dog ikke om, men vovede at indlade sig i Hamp medham; han tog ikke Hensyn til Nekos Ord, der dog kom fra GudsMund, men drog ud til Kamp på Megiddos Slette.23. Da ramte Bueskytterne Kong Josias; og Kongen sagde til sineFolk: "Før mig bort, thi jeg er hårdt såret!"24. Hans Folk bragte ham da bort fra Vognen og satte ham på hansanden Vogn og førte ham til Jerusalem, hvor han døde. De jordedeham i hans Fædres Grave, og hele Juda og Jerusalem sørgede overJosias.25. Jeremias sang en Klagesang over Josias, og alle Sangerne ogSangerinderne talte i deres Klagesange om ham, som de gør denDag i Dag; man gjorde dette til en stående Skik i Israel, ogSangene står optegnet blandt Klagesangene.
26. Hvad der ellers er at fortælle om Josias og hans frommeGerninger, der sfemte med, hvad der er foreskrevet i HERRENsLov,27. hans Historie fra først til sidst står jo optegnet i Bogen omIsraels og Judas Konger.
Anden Krønikebog 36
1. Folket fra Landet tog nu Josias's Søn Joahaz og hyldede ham tilKonge i Jerusalem i hans Faders Sted.2. Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede tre Måneder i Jerusalem.3. Men Ægypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem oglagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld påLandet.4. Derpå gjorde Ægypterkongen hans Broder Eljakim til Konge overJuda og Jerusalem, og han ændrede hans Navn til Jojakim; hansBroder Joahaz derimod tog Neko med til Ægypten.
5. Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede elleve År i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt iHERREN hans Guds Øjne.6. Kong Nebukadnezer af Babel drog op imod ham og lagde ham iKobberlænker for at føre ham til Babel;7. og Nebukadnezar lod en Del af HERRENs Hus's Kar bringe til Babelog opstillede dem i sin Borg i Babel.8. Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim og deVederstyggeligheder, han øvede, hvad der er at sige om ham, ståroptegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans Søn Jojakinblev Konge i hans Sted.
9. Jojakin var atten År gammel, da han blev Konge, og han herskedetre Måneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der varondt i HERRENs Øjne.10. Næste År sendfe Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe tilBabel tillige med HERRENs Hus's kostelige Kar; og han gjordehans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.
11. Zedekias var een og tyve År gammel, da han blev Konge, og hanherskede i elleve År i Jerusalem.12. Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne. Hanydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fraHERRENs Mund.13. Desuden faldt han fra Kong Nebudkanezar, der havde taget ham iEd ved Gud; og han var halsstarrig og forhærdede sit Hjerte, såhan ikke omvendte sig til HERREN, Israels Gud.14. Ligeledes gjorde alle Judas Øverster og Præsterne og Folket sigskyldige i megen Troløshed ved at efterligne alleHedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HERRENsHus, som han havde helliget i Jerusalem.15. HERREN, deres Fædres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord tildem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes oer sit Folk og sinBolig;16. men de spottede Guds Sendebud, lod hånt om hans Ord og gjordesig lystige over hans Profeter, indtil HERRENs Vrede mod hansFolk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lægedom.17. Han førte Kaldæernes Konge imod dem, og han dræbte deres ungeMandskab med Sværdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke overYngling eller Jomfru, gammel eller Olding - alt overgav han ihans Hånd.18. Alle Karrene i Guds Hus, store og små, HERRENs Hus's Skatte ogKongens og hans Øverstes Skatte lod han alt sammen bringe tilBabel.19. De stak Ild på Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrændte alledets Borge og ødelagde alle kostelige Ting deri.20. Dem, Sværdet levnede, førte han som Fanger til Babel, hvor deblev Trælle for ham og hans Sønner, indtil Perserriget fikMagten,21. for at HERRENs Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtilLandet fik sine Sabbater godtgjort; så længe Ødelæggelsenvarede, hvilede det, til der var gået halvfjerdsindstyve År.
22. Men i Perserkongen Kyros's første Regeringsår vakte HERREN, forat hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, PerserkongenKyros's Ånd, så han lod følgende udråbe i hele sit Rige ogdesuden kundgøre ved en Skrivelse:23. "Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger harHERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at byggeham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører tilhans Folk, med ham være HERREN hans Gud, og han drage derop!"
Ezra
Ezra 1
1. Og i Perserkongen Kyros's første Regeringsår vakte HERREN, forat hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, PerserkongenKyros's Ånd, så han lod følgende udråbe i hele sit Rige ogdesuden kundgøre ved en Skrivelse:2. Perserkongen, Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger harHERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at byggeham et Hus i Jerusalem i Juda.3. Hvem iblandt eder, der hører til hans Folk, med ham være hansGud, og han drage op til Jerusalem i Juda og bygge HERRENs,Israels Guds, Hus; han er den Gud, som bor i Jerusalem;4. og alle Steder, hvor de tiloversblevne bor som fremmede, skalBeboerne støtte dem med Sølv, Guld, Heste og Kvæg, bortset frade frivillige Gaver til Guds Hus i Jerusalem.
5. Da brød Overhovederne for Judas og Benjamins Fædrenehuse ogPræsterne og Leviterne op, alle, hvis Ånd Gud vakte, så de drogop for at bygge HERRENs Hus i Jerusalem;6. og bortset fra alle de frivillige Gaver kom alle deres Naboerdem til Hjælp med alt, både Sølv, Guld, Heste og Kvæg ogKostbarheder i Mængde.7. Og Kong Kyros udleverede Karrene fra HERRENs Hus, somNebudkadnezar havde ført bort fra Jerusalem og ladet opstille isin Guds Hus;8. dem gav Perserkongen Kyros ny til Skatmesteren Mitredat, og hantalte dem og overgav dem til Sjesjbazzar, Judas Fyrste.9. Og Tallet på dem var følgende: 30 Guldbækkener, 1000 Sølvbakker,29 Røgelsesskåle,10. 30 Guldbægre, 410 Sølvbægre af ringere Art og 1000 andre Kar,11. i alt 5400 Kar, dels af Guld og dels af Sølv. Alt dette bragteSjesjbazzar med sig, da de landflygtige drog op fra Babel tilJerusalem.
Ezra 2
1. Følgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fraLandflygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babelhavde ført dem bort til Babel, men nu vendte de tilbage tilJerusalem og Juda, hver til sin By;2. de kom i Følge med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Seraja, Re'elaja,Mordokaj, Bilsjan, Mispar, Bigvaj, Rehum og Ba'ana'. Tallet påMændene i Israels Folk var:
3. Par'osj's Efterkommere 2172, 4. Sjefatjas Efterkommere 372, 5. Aras Efterkommere 775, 6. Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere, 2812, 7. Elams Efterkommere 1254, 8. 7attus Efterkommere 945, 9. Zakkajs Efterkommere 760, 10. Banis Efterkommere 642, 11. Bebajs Efterkommere 623, 12. Azgads Efterkommere 1222, 13. Adonikams Efterkommere 666, 14. Bigvajs Efterkommere 2056, 15. Adins Efterkommere 454, 16. Aters Efterkommere gennem Hizkija 98, 17. Bezajs Efterkommere 323, 18. Joras Efterkommere 112, 19. Hasjums Efterkommere 223, 20. Gibbars Efterkommere 95, 21. Betlehems Efterkommere 123, 22. Mændene fra Netofa 56, 23. Mændene fra Anatot 128, 24. Azmavets Efterkommere 42, 25. Kirjat-Jearims, Kefiras og Be'erots Efterkommere 743, 26. Ramas og Gebas Efterkommere 621, 27. Mændene fra Mikmas 122, 28. Mændene fra Betel og Aj 223, 29. Nebos Efterkommere 52, 30. Magbisj's Efterkommere 156, 31. det andet Elams Efterkommere 1254, 32. Harims Efterkommere 320, 33. Lods, Hadids og Onos Efterkommere 725, 34. Jerikos Efterkommere 345, 35. Sena'as Efterkommere 3630. 34. Præsterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973, 37. Immers Efterkommere 1052, 38. Pasjhurs Efterkommere 1247, 39. Harims Efterkommere 1017.
40. Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavjas Efterkommere 74,
41. Tempelsangerne var: Asafs Sønner 128.
42. Dørvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og Sjobajs Efterkommere, i alt 139.
43. Tempeltrællene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots, 44. Keros's, Si'as, Padons, 45. Lebanas, Hagabas, Akkubs, 46. Hagabs, Salmajs, Hanans, 47. Giddels, Gahars, Reajas, 48. Rezins, Nekodas, Gazzams, 49. Uzzas, Paseas, Besajs, 50. Asnas, Me'uniternes, Nefusifernes, 51. Bakbuks, Hakufas, Harhurs, 52. Bazluts, Mehidas, Harsjas, 53. Barkos's, Siseras, Temas, 54. Nezias og Hatifas Efterkommere.
55. Efterkommere af Salomos Trælle var: Sotajs, Soferets, Perudas, 56. Ja'alas, Darkons, Giddels, 57. Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amis Efterkommere. 58. Tempeltrællene og Efterkommerne af Salomos Trælle var i alt 392.
59. Følgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addan ogImmer, kunde ikke opgive deres Fædrenehuse og Slægt, hvor vidtde hørte til Israel:60. Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 652.61. Og af Præsterne: Habaj as, Hakkoz's og Barzillajs Efterkommere;denne sidste havde ægtet en af Gileaditen Barzillajs Døtre ogvar blevet opkaldt efter dem.62. De ledte efter deres Slægtebøger, men kunde ikke finde dem,derfor blev de som urene udelukket fra Præstestanden.63. Statholderen forbød dem at spise af det højhellige, indtil derfremstod en Præst med Urim og Tummim.
64. Hele Menigheden udgjorde 4236065. foruden deres Trælle og Trælkvinder, som udgjorde 7337, hvortilkom 200 Sangere og Sangerinder.66. Deres Heste udgjorde 736, deres Muldyr 245,67. deres Kameler 435 og deres Æsler 6720.
68. Af fædrenehusenes Overhoveder gav nogle, da de kom til HERRENsHus i Jerusalem, frivillige Gaver til Guds Hus, for at det kundegenopbygges på sin Plads;69. de gav efter deres Evne til Byggesummen 61000 Drakmer Guld, 5000Miner Sølv og 100 Præstekjortler.
70. Derpå bosatte Præsterne, Leviterne og en Del al Folket sig iJerusalem og dets Område, men Sangerne, Dørvogterne ogTempeltrællene og hele det øvrige Israel i deres Byer.
Ezra 3
1. Da den syvende Måned indtraf - Israeliterne boede nu i deresByer - samledes Folket fuldtalligt i Jerusalem;2. og Jesua, Jozadaks Søn, og hans Brødre Præsterne og Zerubbabel,Sjealtiels Søn, og hans Brødre skred til at bygge Israels GudsAlter for at ofre Brændofre derpå som foreskrevet i den GudsMand Moses's Lov.3. En Del af Hedningerne samlede sig imod dem, men de rejste dogAlteret på dets gamle Plads og ofrede Brændofre derpå tilHERREN, Morgen- og Aftenbrændofre.4. Derpå fejrede de Løvhyttefesten som foreskrevet og ofredeBrændofre Dag for Dag i det rette Tal og på den foreskrevneMåde, hver Dag hvad der hørte sig til,5. og siden det daglige Brændoffer og de Brændofre, som hørte tilNymånerne og alle HERRENs hellige Højtider, og alle deBrændofre, man frivilligt bragte HERREN.6. Den første Dag i den syvende Måned begyndte de at ofre Brændofretil HERREN, før Grunden til HERRENs Helligdom endnu var lagt.
7. Derpå gav de Stenhuggerne og Tømmermændene Penge og Zidonierneog Tyrierne Fødevarer, Drikkevarer og Olie, for at de skuldebringe Cederstammer fra Libanon til Havet ud for Jafo, efter denFuldmagt, Perserkongen Kyros havde givet dem.8. I den anden Måned i det andet År efter deres Ankomst til GudsHus i Jerusalem gjorde Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og Jesua,Jozadaks Søn, sammen med alle deres Brødre, Præsterne ogLeviterne, og alle dem, der var kommet fra Fangenskabet tilJerusalem, Begyndelsen, idet de satte Leviteme fraTyveårsalderen og opefter til at lede Arbejdet med HERRENs Hus.9. Og Leviterne Jesua og hans Sønner og Brødre, Kadmiel og hansSønner, Hodavjas Sønner og Henadads Sønner, deres Sønner ogBrødre, trådte til i Endrægtighed for at føre Tilsyn med dem,der arbejdede på Guds Hus.
10. Og da Bygningsmændene lagde Grunden til HERRENs Helligdom, stodPræsterne i Embedsdragt med Trompeter, og Leviterne, AsafsEfterkommere, med Cymbler for at lovprise HERREN efter KongDavid af Israels Anordning;11. og de stemte i med Lov og Pris for HERREN med Ordene thi han ergod, og hans Miskundhed mod Israel varer evindelig!" Og heleFolket brød ud i høj Jubel, idet de priste HERREN, fordi Grundenvar lagt til HERRENs Hus.12. Men mange af Præsterne, Leviterne og Overhovederne forFædrenehusene, de gamle, der havde set det første Tempel, grædhøjt, da de så Grunden blive lagt til dette Tempel, men mangevar også de, der opløftede deres Røst med Jubel og Glæde,13. og man kunde ikke skelne Glædesjubelen fra Folkets Gråd; thi såhøjt var Folkefs Jubelråb, at det hørfes langt bort.
Ezra 4
1. Men da Judas og Benjamins Fjender hørte, at de, der havde væreti Landflygtighed, byggede HERREN, Israels Gud, en Helligdom,2. henvendte de sig til Zerubbabel, Jesua og Overhovederne forFædrenehusene og sagde til dem: Lad os være med til at bygge,thi vi søger eders Gud såvel som I, og ham har vi ofret til,siden Assyrerkongen Asarhaddon førte os herhen!3. Men Zerubbabel, Jesua og de andre Overhoveder for IsraelsFædrenehuse svarede: I skal ikke være fælles med os om at byggevor Gud et Hus, men vi vil være ene om at bygge for HERREN,Israels Gud, således som Kong Kyros, Perserkongen, pålagde os!"4. Så bragte Hedningerne i Landet Judas Folks Hænder til at synkeog skræmmede dem fra at bygge;5. og de købte Folk til med deres Råd at modarbejde dem og bringederes Planer til at strande; således gik det, så længePerserkongen Kyros levede, lige til Perserkongen Darius'sRegering.
6. Under Ahasverus's Regering, i hans første Regeringstid, skrev de en Klage oer Judas og Jerusalems lodbyggere.
7. I Artaxerxes's Dage affattede Bisjlam, Mitredat, Tabe'el og alle hans andre Embedsbrødre en Skrivelse til Perserkongen Artaxerxes. Skrivelsen var affattet på Aramaisk og oversat.
8. Statholderen Rehum og Skriveren Sjimsjaj skrev et Brev modJerusalem til Kong Artaxerxes af følgende Indhold.9. De, der dengang skrev, var Statholderen Rehum og SkriverenSjimsjaj og alle deres andre Embedsbrødre, Diniterne,Afarsatkiterne, Tarpeliterne, Afaresiterne, Arkiterne,Babylonerne,10. Susaniterne, Dehaviterne,Elamiterne og de andre Folk, som denstore og navnkundige Asenappar havde ført bort og ladet bosættesig i Samarias Byer og andensteds hinsides Floden, og så videre.11. Dette er en Afskrift af Brevet, de sendte ham: "Til KongArtaxerxes. Dine Trælle, Folkene hinsides Floden, og så videre:12. Det være Kongen kundgjort, at Jøderne, som drog op til os fradig, er kommet til Jerusalem; de er i Færd med at genopbyggedenne oprørske og onde By; de genopfører Murene og udbedrerGrunden.13. Men nu være det Kongen kundgjort, at hvis denne By bygges op ogMurene genopføres, så vil de ikke svare Skat, Afgift ellerSkyld, og der bliver Skår i Kongens Indtægter.14. Da vi nu spiser Paladsets Salt, og det ikke sømmer sig for os atse på, at Kongen lider Skade, sender vi herved Bud og laderKongen det vide,15. for at der kan blive set efter i dine Fædres Krønikebog; i denvil du finde og se, at denne By er en oprørsk By, der har voldtKonger og Lande Skade, og at der fra gammel Tid har fundetOpstande Sted i den. Det er Grunden til, at denne By blevødelagt.16. Så lader vi da Kongen vide, at hvis denne By bygges op ogMurerne genopføres, har du ikke mere nogen Besiddelse hinsidesFloden!"
17. Kongen sendte da følgende Svar til Statholderen Rehum, SkriverenSjimsjaj og alle deres andre Embeddsbrødre, som boede i Samariaog de andre Lande hinsides Floden: "Hilsen, og så videre.18. Den Skrivelse, I har sendt mig, er forelæst mig grundigt.19. Og på mit Bud har man set efter og fundet, at denne By fragammel Tid har sat sig op mod Konger, og at der har fundet Oprørog Opstande Sted i den;20. over Jerusalem har der hersket mægtige Konger, som udstraktederes Magt over alt hinsides Floden, og til hvem der svaredesSkat, Afgift og Skyld.21. Giv derfor Ordre til at standse disse Mænd og til, at denne Byikke må genopbygges, før der kommer Befaling fra mig;22. og tag eder vel i Vare for at vise Forsømmelighed i denne Sag,at ikke der skal lides store Tab til Skade for Kongerne!23. Så snart Afskriften af denne Skrivelse fra Kong Artaxerxes varblevet læst for Rehum, Skriveren Sjimsjaj og deres Embedsbrødre,begav de sig uopholdelig til Jøderne i Jerusalem og tvang demmed Magt til at standse Arbejdet.
24. Så standsede Arbejdet på Guds Hus i Jerusalem, og det hvilede til Perserkongen Darius's andet Regeringsår.
Ezra 5
1. Men Profeterne Haggaj og Zakarias, Iddos Søn, profeterede forJøderne i Juda og Jerusalem i Israels Guds Navn, som var overdem.2. Da tog Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, fatog begyndte at bygge på Guds Hus i Jerusalem sammen med GudsProfeter, som støttede dem.3. Men på den Tid kom Tattenaj, Statholderen hinsides Floden,Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrødre til dem og sagde: "Hvem hargivet eder Lov til at bygge dette Tempel og genopføre denneHelligdom,4. og hvad er Navnene på de Mænd, der bygger denne Bygning?5. Men over Jødernes Ældste vågede deres Guds Øje, så de ikkestandsede dem i Arbejdet, før Sagen var forelagt Darius og dervar kommet Svar derpå.
6. Afskrift af det Brev, som Tattenaj, Statholderen hinsidesFloden, Sjetar-Bozenaj og hans Embedsbrødre, Afarsekiternehinsides Floden, sendte Kong Darius;7. de sendte ham en Skrivelse, hvori der stod: Kong Darius ønskervi al Fred!8. Det være Kongen kundgjort, at vi begav os til Landsdelen Judæatil den store Guds Hus; det bliver bygget af Kvadersten, derlægges Bjælker i Muren, og Arbejdet udføres med Omhu og skyderfrem under deres Hænder.9. Vi spurgte da de Ældste der og talte således til dem: "Hvem hargivet eder Lov til at, bygge dette Tempel og opføre denneHelligdom?10. Vi spurgte dem også om deres Navne for at lade dig dem vide, ogvi opskrev Navnene på de Mænd, der står i Spidsen for dem.11. Og Svaret, de gav os, lød således: Vi er Himmelens og JordensGuds Tjenere, og vi bygger det Tempel, som blev bygget for mangeÅr siden, da en stor Konge i Israel byggede og opførte det.12. Da imidlertid vore Fædre vakte Himmelens Guds Vrede, gav han demi Babels Konges, Kaldæeren Nebukadnezars, Hånd, og han nedbrøddette Tempel og førte Folket i Landflygtighed til Babel.13. Men i sit første Regeringsår gav Kong Kyros af Babel Befalingtil at genopbygge dette Gudshus;14. og Kong Kyros lod tillige de til Gudshusef hørende Guld- ogSølvkar, som Nebukadnezar havde borttaget fra Helligdommen iJerusalem og ført til sin Helligdom i Babel, tage ud afHelligdommen i Babel, og de overgaves til en Mand ved NavnSjesjbazzar, som han havde indsat til Statholder;15. og han sagde til ham: "Tag disse Kar og drag ben og lad dem fåderes Plads i Helligdommen i Jerusalem og lad Gudshuset blivegenopbygget på sin gamle Plads!"16. Så kom denne Sjesjbazzar og lagde Grunden til Gudshuset iJerusalem, og siden den Tid er der bygget derpå, men det er ikkefærdigt.17. Hvis derfor Kongen synes, så lad der blive set efter i detkongelige Skatkammer ovre i Babel, om det har sig således, atder af Kong Kyros er givet Befaling til at bygge dette Gudshus iJerusalem; og Kongen give os så sin Vilje i denne Sag tilKende!"
Ezra 6
1. Så gave Kong Darius Befaling til at se efter i Skatkammeret,hvor man i Babel gemte Dokumenterne;2. og man fandt da i Borgen i Ameta i Landsdelen Medien enSkriftrulle, hvori der stod: "Til Ihukommelse.3. I sit første Regeringsår udstedte Kong Kyros følgende Befaling:Gudsbuset i Jerusalem skal genopbygges, for at man der kan ofreSlagtofre og frembære Guds Ildofre; det skal være tresindstyveAlen højt og tresindstyve Alen bredt4. med tre Lag Kvadersten og eet Lag Bjælker; Omkostningerneudredes af Kongens Hus.5. Desuden skal Gudshusets Guld- og Sølvkar, som Nebukadnezarborttog fra Helligdommen i Jerusalem og førte til Babel, givestilbage, og de skal bringes tilbage til deres Plads iHelligdommen i Jerusalem, og du skal sætte dem ind i Gudshuset!
6. Derfor skal I, Tattenaj, Statholder hinsides Floden, ogSjetarBozenaj med eders Emhedsbrødre, Afarsekiterne hinsidesFloden, ikke blande eder deri.7. Lad Arbejdet med dette Gudshus gå sin Gang, lad JødernesStatholder og Jødernes Ældste bygge dette Gudshus på den gamlePlads.8. Og hermed giver jeg Påbud om, hvorledes I skal stille eder overfor disse Jødernes Ældste med Hensyn til Opførelsen af detteGudshus: Af Kongens Skatteindtægter fra Landene hinsides Flodenskal Omkostningerne nøjagtigt udredes til disse Mænd, og detufortøvet;9. og hvad der ellers er Brug for: Tyre, Vædre og Lam til Brændofrefor Himmelens Gud, Hvede, Salt, Vin og Olie, det skal efterOpgivende af Præsterne i Jerusalem udleveres dem Dag for Daguden Afkortning,10. for at de kan bringe Ofre til en liflig Duft for Himmelens Gudog bede for Kongens og hans Sønners Liv.11. Og hermed påbyder jeg, at om nogen overtræder denne For ordning,skal en Bjælke rives ud af hans Hus, og til Straf skal hanhænges op og nagles fast på den, og hans Hus skal gøres til enGrusdynge.12. Og den Gud, der har ladet sit Navn bo der, han slå enhver Kon geog ethvert Folk til Jorden, som rækker Hånden ud for at overtræde denne Forordning og øde lægge dette Gudshus iJerusalem. Jeg, Darius, giver dette Påbud; lad det blive nøjeudført!
13. Da handlede Tattenaj, Statholderen hinsides Floden,Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrødre nøje efter det Påbud, KongDarius havde sendt dem.14. Og Jødemes Ældste byggede, og det lykkedes dem i Henhold tilProfeterne Haggajs og Zakarias's, Iddos Søns, Profeti; debyggede og fuldførte Værket efter Israels Guds Bud og efterKyros's og Darius's og Perserkongen Aetaxerxes's Befaling.15. De fuldendte Templet på den tredje Dag i Adar Måned i KongDarius's sjette Regeringsår.
16. Så fejrede Israeliterne, Præsterne, Leviterne og de andre, derhavde været i Landflygtighed, Gudshusets Indvielse med Glæde;17. og de ofrede ved Indvielsen 100 Tyre, 200 Vædre og 400 Lam ogtil Syndofre for hele Israel 12 Gedebukke efter Tallet påIsraels Stammer;18. og de indsatte Præsterne efter deres Afdelinger og Leviterneefter deres Skifter til Gudstjenesten i Jerusalem somforeskrevet i Moses's Bog.
19. Derpå fejrede de, der havde været i Landflygtighed, Påsken denfjortende Dag i den første Måned.20. Thi Præsterne og Leviterne havde renset sig og var rene alle someen; og de slagtede Påskelam for alle dem, der havde været iLandflygtighed, for deres Brødre Præsterne og for sig selv.21. Og Israeliterne, der var vendt tilbage fra Landflygtigheden,spiste deraf sammen med alle dem, der havde udskilt sig fraHedningerne i Landet og deres Urenhed og sluttet sig til dem forat søge HERREN, Israels Gud.22. Og de fejrede de usyrede Brøds Højtid i syv Dage med Glæde,fordi HERREN havde glædet dem og vendt Assyrerkongens Hjerte tildem, så at han styrkede deres Hænder i Arbejdet på Guds, IsraelsGuds, Hus.
Ezra 7
1. Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxerxes'sRegering Ezra, en Søn af Seraja, en Søn af Azarja, en Søn afHilkija,2. en Søn af Sjallum, en Søn af Zadok, en Søn af Ahitub,3. en Søn af Amarja, en Søn af Azarja, en Søn af Merajot,4. en Søn af Zeraja, en Søn af Uzzi, en Søn af Bukki,5. en Søn af Abisjua, en Søn af Pinehas, en Søn af Eleazar, en Sønaf Ypperstepræsten Aron -6. denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftlærd, hjemme i MoseLov, som HERREN, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldtealle hans Ønsker, eftersom HERREN hans Guds Hånd var over ham.7. Og en Del af Israeliterne og at Præsterne, LeviterneTempelsangerne, Dørvogterne og Tempeltrællene drog ligeledes optil Jerusalem i Kong Artaxerxes's syvende Regeringsår.8. De kom til Jerusalem i den femte Måned i Kongens syvendeRegeringsår;9. thi på den første Dag i den første Måned tog han Bestemmelse omOpbruddet fra Babel, og på den første Dag i den femte Måned komhan til Jerusalem, eftersom hans Guds gode Hånd var over ham.10. Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i HERRNs Lov oghandle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.
11. Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgavPræsten Ezra den Skriftlærde, den skriftlærde Kender af Bøgernemed HERRENs Bud og Anordninger til Israel:12. Artaxerxes, Kongernes Konge, til Præsten Ezra, den skriftlærdeKender af Himmelens Guds Lov, og så videre:13. Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk ogdets Præster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at dragetil Jerusalem, må drage med dig,14. al den Stund du af Kongen og hans syv Rådgivere sendes for atundersøge Forholdene i Judæa og Jerusalem på Grundlag af dinGuds Lov, som er i din Hånd,15. og for at bringe det Sølv og Guld derhen, som Kongen og hansRådgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er iJerusalem,16. og alt det Sølv og Guld, som du får rundt om i Landsdelen Babel,tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Præsterne, dergiver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem.17. Derfor skal du samvittighedstuldt for disse Penge købe Tyre,Vædre og Lam med tilhørende Afgrøde- og Drikofre og ofre dem påAlteret i eders Guds Hus i Jerusalem;18. og hvad du og dine Brødre finder for godt at gøre med det Sølvog Guld, der bliver tilovers, det må I gøre efter eders GudsVilje.19. De Kar, der skænkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal duafgive og stille for Israels Guds Åsyn i Jerusalem.20. Og de andre nødvendige Udgifter til din Guds Hus, som dettilfalder dig at udrede, må du udrede af det kongeligeSkatkammer.21. Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alleSkatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Præsten Ezra, denskriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, kræver af eder, skalnøjagtigt ydes22. indtil 100 Sølvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 BatOlie og Salt i ubegrænset Mængde.23. Alt, hvad der er påbudt af Himmelens Gud, skal punktligt ydestil Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede overKongens og hans Sønners Rige.24. Og det være eder kundgjort, at ingen har Ret til at pålæggenogen af Præsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Dørvogterne,Tempeltrællene eller overhovedet nogen, der er sysselsat veddette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld!25. Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din Hånd,indsætte Dommere og Retsbetjente til at dømme alt Folkethinsides Floden, alle dem, som kender, din Guds Lov; og hvem derikke kender den, skal I undervise deri.26. Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongens Lov,over ham skal der samvittighedsfuldt fældes Dom, være sig tilDød, Landsforvisning, Pengebøde eller Fængsel.
27. Lovet være HERREN, vore Fædres Gud, som indgav Kongen sådanneTanker for at herliggøre HERRENs Hus i Jerusalem28. og vandt mig, Nåde hos Kongen og hans Rådgivere og alle Kongensmægtige Fyrster! Så fattede jeg da Mod, eftersom HERREN min GudsHånd var over mig, og jeg samlede en Del Overhoveder af Israeltil at drage op med mig.
Ezra 8
1. Følgende er de Overhoveder over Fædrenehusene og de i deresSlægtsfortegnelser opførte, som drog op med mig fra Babel underKong Artaxerxes's Regering:2. Af Pinehas's Efterkommere Ger som; af Itamars EfterkommereDaniel; af Davids Efterkommere Hattusj,3. Sjekanjas Søn; af Par'osj's Efterkommere Zekarja, i hvisSlægtsfortegnelse der var opført 150 Mandspersoner;4. af Pahat-Moabs Efterkommere Eljoenaj, Zerajas Søn, med 200Mandspersoner;5. af Zattus Efterkommere Sjekanja, Jahaziels Søn, med 300Mandspersoner;6. af Adins Efterkommere Ebed. Jonatans Søn, med 50 Mandspersoner;7. af Elams Efterkommere Jesja'ja. Ataljas Søn, med 70Mandspersoner;8. af Sjefatjas Efterkommere Zebadja, Nikaels Søn, med 80Mandspersoner;9. af Joabs Efterkommere 'Obadja. Jehiels' Søn, med 218Mandspersoner;10. af Banis Efterkommere Sjelomit, Josifjas Søn, med 160Mandspersoner;11. af Bebajs Efterkommere Zekarja, Bebajs Søn, med 28Mandspersoner;12. af Azgads Efterkommere Johanan, Hakkatans Søn, med 110Mandspersoner;13. af Adonikams Efterkommere de sidst komne, nemligElifelet. Je'iel og Sjemaja, med 60 Mandspersoner;14. af Bigvajs Efterkommere Utaj og Zabud med 70 Mandspersoner.
15. Og jeg samlede dem ved den Flod, der løber ad Ahava til, og vilå lejret der i tre Dage. Men da jeg tog Folket og Præsternenærmere i Øjesyn, fandt jeg ingen Leviter der.16. Jeg sendte derfor Overhovederne Eliezer, Ariel, Sjemaja,Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Mesjullam og LærerneJojarib og Elnatan hen17. og bød dem gå til Overhovedet Iddo i Byen Kasifja, idet jeglagde dem de Ord i Munden, hvormed de skulde overtale Iddo oghans Brødre i Byen Kasifja til at sende os Tjenere til vor GudsHus;18. og eftersom vor Guds gode Hånd var over os, sendte de os enforstandig Mand afEfterkommerne efter Mali, Israels Søn LevisSøn, Sjerebja med hans Sønner og Brødre, atten Mand19. og Hasjabja og Jesja'ja af Meraris Efterkommere med deres Brødreog Sønner, tyve Mand,20. og af Tempeltrællene, som David og Øversterne havde stillet tilLeviternes Tjeneste, 220 Tempeltrælle, alle med Navns Nævnelse.
21. Så lod jeg der ved Floden Ahava udråbe en Faste til Ydmygelsefor vor Guds Åsyn for hos ham at udvirke en lykkelig Rejse foros og vore Familier og Ejendele;22. thi jeg undså mig ved at bede Kongen om Krigsfolk og Ryttere tilat hjælpe os undervejs mod Fjenden, eftersom vi havde sagt tilKongen: Vor Guds Hånd er over alle; der søger ham, og hjælperdem, men hans Vælde og Vrede kommer over alle dem, der forladerham.23. Så fastede vi og bad til vor Gud derom, og han bønbørte os.
24. Derpå udvalgte jeg tolv af Præsternes Øverster og Sjerebja ogHasjabja og ti af deres Brødre;25. og dem tilvejede jeg Sølvet og Guldet og gav dem Karrene, denOfferydelse til vor Guds Hus, som Kongen, hans Rådgivere ogFyrster og alle de der boende Israeliter havde ydet;26. jeg tilvejede dem af Sølv 650 Talenter, Sølvkar til en Værdi af100 Talenter, af Guld 100 Talenter,27. tyve Guldbægre til 1000 Darejker og to Kar af fint,guldglinsende Kobber, kostbare som Guld.28. Så sagde jeg til dem: I er helliget HERREN, og Karrene erhelliget, og Sølvet og Guldet er en frivillig Gave til HERREN,eders Fædres Gud;29. våg derfor over det og vogt på det, indtil I i Påsyn afPræsternes og Leviternes Øverster og Israels FædrenehusesØverster vejer det ud i Jerusalem i Kamrene i HERRENs Hus!"30. Da modtog Præsterne og Leviterne det tilvejede, Sølvet og Guldetog Karrene, for at bringe det til vor Guds Hus i Jerusalem.
31. Så brød vi op fra Floden Ahava på den tolvte Dag i den førsteMåned for at drage til Jerusalem; og vor Guds Hånd var over os,så han frelste os fra Fjendernes og Røvernes Hånd undervejs.32. Da vi var kommet til Jerusalem, holdt vi os rolige der i treDage;33. og på den fjerde Dag blev Sølvet, Guldet og Karrene afvejet ivor Guds Hus og overgivet Præsten Meremot, Urijas Søn, tilligemed El'azar, Pinehas's Søn, og Leviterne Jozabad, Jesuas Søn, ogNoadja, Binnujs Søn,34. alt sammen efter Tal og Vægt, og hele Vægten blev optegnet: Påsamme Tid35. bragte de, der kom fra Fangenskabet, de, der havde været iLandflygtighed, Brændofre til Israels Gud: 12 Tyre for heletsrael, 96 Vædre, 77 Lam og 12 Gedebukke til Syndofre, altsammen som Brændoffer til HERREN.36. Og de overgav Kongens Befalinger til Kongens Satraper ogStatholderne hinsides Floden, og disse ydede Folket og Guds Husderes Hjælp.
Ezra 9
1. Men da alt dette var gjort, kom Øversterne til mig og sagde:"Folket, Israel og Præsterne og Leviterne, har ikke skilt sig udfra Hedningerne eller fra deres Vederstyggeligheder,Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Jebusiterne, Ammoniterne,Moabiterne, Ægypterne og Amoriterne;2. thi af deres Døtre har de taget sig selv og deres SønnerHustruer, så at den hellige Sæd har blandet sig med Hedningerne;og Øversterne og Forstanderne var de første til at øve denneTroløshed!3. Da jeg hørte den Tale, sønderrev jeg min Kjortel og min Kappe,rev Hår af mit Hoved og Skæg og satte mig hen i stum Smerte.4. Da samlede sig omkring mig alle de, der bævede for Israels GudsOrd mod Troløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed;og jeg sad i stum Smerte til Aftenafgrødeofferets Tid.
5. Men ved Aftenafgrødeofferets Tid rejste jeg mig af minSelvydmygelse, og idet jeg sønderrev min Kjortel og min Kappe,kastede jeg mig på Knæ og udbredte Hænderne til, HERREN min Gud6. og sagde: Min Gud, jeg skammer mig og blues ved at løfte mitAnsigt til dig, min Gud, thi vore Misgerninger er vokset os overHovedet, og vor Skyld er så stor, at den rækker til Himmelen!7. Fra vore Fædres Tid indtil denne Dag.har vor Skyld været stor,og for vore Misgerninger blev vi, vore Konger og Præster givettil Pris for Landenes Konger, for Sværd, Fangenskab, Udplyndringog Vanære, således som det er den Dag i Dag."8. Og nu er der en føje Stund blevet os Nåde til Del fra HERREN vorGud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givetos at slå vor Teltpæl på sit hellige Sted, for at vor Gud kanlade vore Øjne lyse og give os en Smule Livskraft i vor Trældom;9. thi er vi end Trælle, har vor Gud dog ikke forladt os i vorTrældom, men vundet os Nåde for Perserkongernes Åsyn, så at hanhar givet os Livskraft til at rejse vor Guds Hus og opbygge detsGrushobe og givet os et Gærde i Juda og Jerusalem.10. Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi har joforladt dine Bud,11. som du gav os ved dine Tjenere Profeterne, da du sagde: DetLand, I drager ind i og tager i Besiddelse, er et urent Land påGrund af Hedningernes Urenhed, på Grund af deVederstyggeligheder, de i deres Urenhed har fyldt det med fraEnde til anden;12. derfor må I ikke give deres Sønner eders Døtre eller tage deresDøtre til Hustruer for eders Sønner og ingen Sinde søge deresVelfærd og Lykke, at I kan blive stærke og nyde Landets Goder ogsikre eders Sønner Besiddelsen deraf for evigt!13. Efter alt, hvad der er vederfaret os på Grund af vore ondeGerninger og vor svare Skyld - og endda har du vor Gud ikke ifuldt Mål tilregnet os vore Synder, men skænket os en sådan Flokundslupne -14. skal vi da på ny krænke dine Bud ved at besvogre os med Folk,der øver slige Vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredessåledes på os, at du ødelægger os aldeles, så der ikke levnesnogen Rest, og ingen undslipper?15. HERRE, Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en Resttilbage, som er undsluppet; se, vi står for dig i vorSyndeskyld; thi det er umuligt at bestå for dit Åsyn, når sligtkan ske!"
Ezra 10
1. Medens Ezra nu under Bøn og Syndsbekendelse grædende kastede signed foran Guds Hus, samlede en stor Skare Israeliter sig om ham,både Mænd, Kvinder og Børn, thi Folket græd heftigt.2. Derpå tog Sjekanja, Jehiels Søn, af Elams Efterkommere til Ordeog sagde til Ezra: Vi har været froløse mod vor Gud ved athjemføre fremmede Kvinder af Hedningerne i Landet. Men trods alter der endnu Håb for Israel.3. Lad os slutte Pagt for vor Gud om at sbille os af med alle vorefremmede Kvinder og deres Børn efter min Herres Bestemmelse ogderes, som bæver for Guds Bud, og lad der blive handlet efterLoven!4. Stå op, thi det er dig, der skal tage dig af Sagen, og vi vilstå dig bi; vær frimodig og tag fat!5. Da stod Ezra op og tog Præsternes, Leviternes og hele IsraelsØverster i Ed på, at de vilde handle således, og de aflagdeEden.6. Derpå rejste Ezra sig fra Pladsen foran Guds Hus og begav sigtil Johanans, Eljasjibs Søns, Kammer, hvor han tilbragte Natten;han hverken spiste eller drak, fordi han græmmede sig overTroløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed.