7. Derpå lod man kundgøre i Juda og Jerusalem forætlle dem, derhavde været i Landflygtighed, at de skulde give Møde iJerusalem;8. og enhver, som ikke indfandt sig Tredjedagen derefter ifølgeØversternes og de Ældstes Bestemmelse, al hans Ejendom skuldeder lægges Band på, og han selv skulde udelukkes fra deresForsamling, der havde været i Landflygtighed.9. Så samledes alle Mænd af Juda og Benjamin på Tredjedagen iJerusalem; det var den tyvende Dag i den niende Måned; og altFolket stillede sig op på den åbne Plads ved Guds Hus, skælvendebåde for Sagens Skyld og som Følge af Regnskyllene.10. Derpå stod Præsten Ezra op og sagde til dem: "I har forbrudteder ved at hjemføre fremmede Kvinder og således øget IsraelsSyndeskyld;11. så bekend da nu eders Synd for HERREN, eders Fædres Gud, og gørhans Vilje; skil eder ud fra Hedningerne i Landet og fra defremmede Kvinder!"12. Og hele Forsamlingen svarede med høj Røst: "Som du siger, bør vigøre!13. Men Folket er talrigt, og det er Vinterregnens Tid, så vi kanikke blive stående her ude; og Sagen kan heller ikke afgøres påen Dag eller to, da vi har forbrudt os højligen her.14. Lad derfor Øversterne for hele vor Forsamling give Møde og ladalle dem, der i vore Byer har hjemført fremmede Kvinder,indfinde sig til en fastsat Tid, ledsaget af de enkelte ByersÆldste og Dommere, for at vi kan blive friet fra vor Guds Vredei denne Sag!15. Kun Jonatan, Asa'els Søn, og Jazeja, Tikvas Søn, satte sigderimod med Støtte fra Mesjullam og Leviten Sjabbetaj.16. Men de, der havde været i Landflygtighed, handlede derefter; ogPræsten Ezra udvalgte sig nogle Mænd, Overhovederne for deenkelte Fædrenehuse, alle med Navns Nævnelse. Disse holdt daMøde den første Dag i den tiende Måned for at undersøge Sagen,17. og de var færdige med alle de Mænd, som havde hjemført fremmedeKvinder, til den første Dag i den første Måned.
18. Blandt Præsterne fandtes følgende, der havde hjemført fremmedeKvinder: Af Jesuas, Jozadaks Søns, Efterkommere og hans BrødreMa'aseja, Eliezer, Jarib og Gedalja;19. disse gav deres Hånd på at ville sende deres Hustruer bort, ogderes Skyldoffer var en Væder for deres Syndeskyld.20. Af Immers Efterkommere: Hanani og Zebadja.21. Af Harims Efterkommere: Ma'aseja, Elija, Sjemaja, Jehiel ogUzzija.22. Af Pasjhurs Efterkommere: Eljoenaj, Ma'aseja, Jisjmael,Netan'el, Jozabad og El'asa.23. Af Leviterne: Jozabad, Sjim'i. Kelaja, det er Kelita, Petaja,Juda og Eliezer.24. Af Tempelsangerne: Eljasjib og Zakkur. Af Dørvogterne Sjallum,Telem og Uri.25. Af Israel: Af Par'osj's Efterkommere: Ramja, Jizzija, Malkija,Mijjamin, El'azar, Malkija og Benaja.26. Af Elams Efterkommere: Mattanja, Zekarja, Jehiel, Abdi, Jeremotog Elija.27. Af Zattus Efterkommere: Eljoenaj, Eljasjib, Mattanja, Jeremot,Zabad og Aziza.28. Af Bebajs Efterkommere: Johanan, Hananja, Zabbaj og Atlaj.29. Af Banis Efterkommere: Mesjullam, Malluk, Adaja, Jasjub, Sjealog Ramot.30. Af Pahat-Moabs Efterkommere: Adna, Kelal, Benaja, Ma'aseja,Mattanja, Bezal'el, Binnuj og Menassje.31. Af Harims Efterkommere: Eliezer, Jissjija, Malkija, Sjemaja,Sjim'on,32. Binjamin, Malluk og Sjemarja.33. Af Hasjums Efterkommere: Mattenaj, Mattatta, Zabad, Elifelef,Jeremaj, Menassje og Sjim'i.34. Af Banis Efterkommere: Ma'adaj, Amram, Uel,35. Benaja, Bedeja, Keluhu,36. Vanja, Meremot, Eljasjib,37. Mattanja, Mattenaj og Ja'asaj.38. Af Binnujs Efterkommere: Sjim'i,39. Sjelemja, Natan, Adaja,40. Maknadbaj, Sjasjaj, Sjaraj,41. Azar'el, Sjelemja, Sjemarja,42. Sjallum, Amarja og Josef.43. Af Nebos Efterkommere: Je'iel, Mattitja, Zabad, Zebina, Jaddaj,Joel og Benaja.
44. Alle disse havde taget fremmede Kvinder til Ægte, men sendte nuHustruer og Børn bort.
Nehemias
Nehemias 1
1. Nehemias's, Hakaljas Søns, Beretning. I Kislev Måned i dettyvende År, medens jeg var i Borgen i Susan,2. kom Hanani, en af mine Brødre, sammen med nogle Mænd fraJuda. Og da jeg udspurgte dem om Jøderne, den Rest, der varundsluppet fra Fangenskabet, og om Jerusalem,3. sagde de til mig: De tiloversblevne, de, som er tilbage fraFangenskabet der i Landet, lever i stor Nød og Forsmædelse, ogJerusalems Mur er nedrevet og Portene opbrændt.
4. Da jeg hørte denne Tidende, satte jeg mig hen og græd og sørgedei flere Dage, og jeg fastede og bad for Himmelens Guds Åsyn,5. idet jeg sagde: Ak, HERRE, Himmelens Gud, du store, frygteligeGud, som tager Vare på Pagten og Miskundheden mod dem, derelsker dig og holder dine Bud!6. Lad dog dit Øre være lydhørt og dit Øje åbent, så du hører dinTjeners Bøn, som jeg nu beder for dit Åsyn både Nat og Dag fordine Tjenere tsraeliterne, idet jeg bekender deres Synder, somvi også jeg og min Faders Hus har begået imod dig.7. Såre ilde har vi handlet imod dig, og vi har ikke holdt de Bud,Anordninger og Lovbud, du pålagde din Tjener Moses.8. Kom det Ord i Hu, som du pålagde din Tjener Moses: Dersom I ertroløse, vil jeg adsplitte eder blandt Folkene;9. men hvis I omvender eder til mig og holder mine Bud og handlerefter dem, så vil jeg, om eders fordrevne end er ved HimmelensEnde, dog samle dem derfra og bringe dem til det Sted, jegudvalgte til Bolig for mit Navn.10. De er jo dine Tjenere og dit Folk, som du udløste ved din storeKraft og din stærke Hånd.11. Ak, Herre, lad dit Øre være lydhørt for din Tjeners og dineTjeneres Bøn, vi, som gerne vil frygte dit Navn, og lad det iDag lykkes for din Tjener og lad ham finde Nåde for denne MandsÅsyn! Jeg var nemlig Mundskænk hos Kongen.
Nehemias 2
1. I Nisan Måned i Kong Artaxerxes's tyvende Regeringsår, da jegskulde sørge for Vin, har jeg engang Vinen frem og rakte Kongenden. Jeg havde ikke før set modfalden ud, når jeg stod for hansAnsigt.2. Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du så modfalden ud? Du erjo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har enHjertesorg! Da blev jeg såre bange,3. og jeg sagde til Kongen: "Kongen leve evindelig! Hvor kan jegandet end se modfalden ud, når den By, hvor mine Fædres Graveer, ligger øde, og dens Porte er fortæret af Ilden?4. Kongen spurgte mig da: "Hvad er det, du ønsker? Så bad jeg tilHimmelens Gud,"5. og jeg sagde til Kongen: "Hvis Kongen synes, og hvis din Tjenerer dig til Behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse tilJuda, til den By, hvor mine Fædres Grave er, og lade mig byggeden op igen!6. Da sagde Kongen til mig, medens Dronningen sad ved hans Side:"Hvor længe vil den Rejse vare, og hvornår kan du vende tilbage?Og da Kongen således fandt for godt at lade mig rejse, opgav jegham en Tid.7. Og jeg sagde til Kongen: Hvis Kongen synes, så lad mig få Brevemed til Statholderne hinsides Floden, så de lader mig dragevidere, til jeg når Juda,8. og et Brev til Asaf, Opsynsmanden.over den kongelige Skov, athan skal give mig Træ til Bjælkeværket i Tempelborgens Porte ogtil Byens Mur og det Hus, jeg tager ind i! Det gav Kongen mig,eftersom min Guds gode Hånd var over mig.
9. Da jeg kom til Statholderne hinsides Floden, gav jeg dem KongensBreve; desuden havde Kongen givet mig Hærførere og Ryttere medpå Rejsen.10. Men da Horoniten Sanballat og den ammonitiske Træl Tobija hørtedet, ærgrede de sig højligen over, at der var kommet en Mand forat arbejde på Israeliternes Bedste.
11. Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre Dage,12. brød jeg op ved Nattetide sammen med nogle få Mænd uden at havesagt noget Menneske, hvad min Gud havde skudt mig i Sinde atgøre for Jerusalem; og der var intet andet Dyr med end det, jegred på.13. Jeg red så om Natten ud gennem Dalporten i Retning afDragekilden og hen til Møgporten, idet jeg undersøgte JerusalemsMure, der var nedrevet, og Portene, der var fortæret af Ilden;14. derpå red jeg videre til Kildeporten og Kongedammen, men der varikke Plads nok til, at mit Ridedyr kunde komme frem med mig.15. Så red jeg om Natten op igennem Dalen og undersøgte Muren,forandrede Retning og red så ind igennem Dalporten, hvorpå jegvendte hjem.16. Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gået hen, eller hvad jegforetog mig; og hverken Jøderne, Præsterne, Stormændene,Forstanderne eller de andre, der skulde have med Arbejdet atgøre, havde jeg endnu sagt noget.17. Men nu sagde jeg til dem: I ser den Ulykke, vi er i, hvorledesJerusalem er ødelagt og Portene opbrændt; kom derforog lad osopbygge Jerusalems Mur, så vi ikke mere skal være til Spot!18. Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode Hånd havde væretover mig, og om de Ord, Kongen havde talt til mig, sagde de: Lados gøre os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det godeVærk.
19. Da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Træl Tobija og AraberenGesjem hørte det, spottede de os og sagde hånligt til os: Hvader det, I der har for? Sætter I eder op mod Kongen?20. Men jeg gav dem til Svar: "Himmelens Gud vil lade det lykkes foros, og vi, hans Tjenere, vil gøre os rede og bygge; men I haringen Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem!"
Nehemias 3
1. Ypperstepræsten Eljasjib og hans Brødre Præsterne tog fat på atbygge Fåreporten; de forsynede den med Bjælkeværk og indsattePortfløjene; derefter byggede de videre hen til Meatårnet oghelligede det og igen videre hen til Hanan'eltårnet.2. Ved Siden af ham byggede Mændene fra Jeriko, ved Siden af demZakkur, Imris Søn.
3. Fiskeporten byggede Sena'as Efterkommere; de forsynede den medBjælkeværk og indsatte Portfløje, Kramper og Portslåer.4. Ved Siden af dem arbejdede Meremot, en Søn af Hakkoz's SønUruja, med at istandsætte Muren. Ved Siden af ham arbejdedeMesjullam, en Søn af Berekja, en Søn af Mesjezab'el, ved Sidenaf ham Zadok, Ba'anas Søn.5. Ved Siden af ham arbejdede Folkene fra Tekoa, men de storeiblandt dem bøjede ikke deres Nakke under deres Herres Arbejde.
6. Jesjanaporten istandsatte Jojada, Paseas Søn, og Mesjullam,Besodejas Søn; de forsynede den med Bjælkeværk og indsattePortfløje, Kramper og Portslåer.7. Ved Siden af dem arbejdede Gibeoniten Melatja og MeronotitenJadon sammen med Mændene fra Gibeon og Mizpa, der stod underStatholderen hinsides Floden.8. Ved Siden af ham arbejdede Uzziel, en Søn af Harhaja, en afGuldsmedene. Ved Siden af ham arbejdede Hananja, en afSalvehandlerne; de udbedrede Jerusalem hen til den brede Mur.9. Ved Siden af dem arbejdede Øversten over den ene Halvdel afJerusalems Område, Refaja, Hurs Søn.10. Ved Siden af ham arbejdede Jedaja, Harumafs Søn, ud for sit egetHus. Ved Siden af ham arbejdede Hattusj, Hasjabnejas Søn.11. En anden Strækningistandsatte Malkija, Harims Søn, og Hassjub,Pahat-Moabs Søn, hen til Ovntårnet.12. Ved Siden af ham arbejdede Øversten over den anden Halvdel afJerusalems Område, Sjallum, Hallohesj's Søn, sammen med sineDøtre.
13. Dalporten istandsatte Hanun og Folkene fra Zanoa; de byggede denog indsatte Portfløje, Kramper og Portslåer, og desuden 1000Alen af Muren hen til Møgporten.14. Møgporten istandsatte Øversten over Bet-Kerems Område, Malkija,Rekabs Søn; han byggede den og indsatte Portfløje, Kramper ogPortslåer.
15. Kildeporten istandsatte Øversten over Mizpas Område, Sjallun,Kol-Hozes Søn; han byggede den, forsynede den med Tag ogindsatte Portfløje, Kramper og Portslåer; han byggede også Murenved Dammen, fra hvilken Vandledningen fører til Kongens Have, oghen til Trinene, der fører ned fra Davidsbyen.16. Efter ham arbejdede Øversten over den ene Halvdel af Bet-ZursOmråde, Nehemja, Azbuks Søn, hen til Pladsen ud for DavidsGrave, til den udgravede Dam og til Kærnetroppernes Hus.17. Efter ham arbejdede Leviterne, ført af Rehum, Banis Søn. VedSiden af ham arbejdede Øversten over den ene Halvdel af Ke'ilasOmråde, Hasjabja.18. Efter ham arbejdede deres Bysbørn, ført af Binnuj, Henadads Søn,Øversten over den anden Halvdel af Ke'ilas Område.19. Ved Siden af ham istandsatte Øversten over Mizpa, Ezer, JesuasSøn, en anden Strækning lige ud for Opgangen til Tøjhuset iHro'en'20. Efter ham istandsatte Baruk, Zabbajs Søn, op ad Bjerget enStrækning fra Krogen til Indgangen til YpperstepræstenEl-jasjibs Hus.21. Efter ham istandsatte Meremot, en Søn af Hakkoz's Søn Urija, enStrækning fra Indgangen til Eljasjibs Hus til Gavlen.22. Efter ham arbejdede Præsterne, Mændene fra Omegnen.23. Efter dem arbejdede Binjamin og Hassjub ud for deres Huse. Efterham arbejdede Azarja, en Søn af Ma'aseja, en Søn af Ananja, vedSiden af sit Hus.24. Efter ham istandsatte Binnuj, Henadads Søn, en Strækning fraAzarjas Hus til Krogen og til Hjørnet.25. Efter ham arbejdede Palal, Uzajs Søn, lige ud for Krogen og detTårn, der springer frem fra det øvre kongelige Hus vedFængselsgården. Efter ham arbejdede Pedaja, Par'osj's Søn,28. til Stedet ud for Vandporten mod Øst og det fremspringende Tårn.27. Efter ham istandsatte Folkene fra Tekoa en Strækning fra Stedetud for det store, fremspringende Tårn til Ofels Mur. (På Ofelboede Tempeltrællene).
28. Over for Hesteporten arbejdede Præsterne, hver lige ud for sitHus.29. Efter dem arbejdede Zadok, Immers Søn, ud for sit Hus. Efter hamarbejdede Østportens Vogter Sjemaja, Sjekanjas Søn.30. Efter ham istandsatte Hananja, Sjelemjas Søn, og Hanun, Zalafssjette Søn, en Strækning. Efter ham arbejdede Mesjullam,Berekjas Søn, ud for sit Kammer.31. Efter ham arbejdede Malkija, en af Guldsmedene, hen tilTempeltrællenes Hus. Og Kræmmeme istandsatte Stykket ud forMifkadporten og hen til Tagbygningen ved Hjørnet.32. Og mellem Tagbygningen ved Hjørnet og Fåreporten arbejdedeGuldsmedene og Kræmmerne.
Nehemias 4
1. Men da Sanballat hørte, at vi byggede på Muren, blev han vred ogharmfuld; og han spottede Jøderne2. og sagde i Påhør af sine Brødre og Samarias Krigsfolk: "Hvad erdet, disse usle Jøder har for? Vil de overlade Gud det? Vil deofre? Kan de gøre det færdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenenei disse Grusdynger til Live, når de er forbrændt?"3. Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Lad dembygge, så meget de vil; en Ræv kan rive deres Stenmur ned, blotden springer derop!"4. Hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet hånet! Lad deres Spot faldetilbage på deres eget Hoved, og lad dem blive hånet som Fanger iet Fremmed Land!5. Skjul ikke deres Brøde og lad ikke deres Synd blive udslettetfor dit Åsyn, thi med deres Ord krænkede de dem, der byggede!6. Men vi byggede på Muren, og hele Muren blev bygget færdig i halvHøjde, og Folket arbejdede med god Vilje.
7. Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne ogAsdoditerne børte, at det skred fremad med Istandsættelsen afJerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blevde meget vrede,8. og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalemog fremkalde Forvirring der.9. Da bad vi til vor Gud og satte Vagt både Dag og Naf for at værneos imod dem.10. Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter svigter, ogGrusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge på Muren!11. Og vore Fjender sagde: De må ikke mærke noget, før vi står midtiblandt dem og hugger dem ned og således får Arbejdet til at gåi Stå!12. Da nu de Jøder, der boede dem nærmest, Gang på Gang kom og lodos vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor deboede,13. og da Folkene kun turde stille sig op på Steder, der lå lavereend Pladsen bag Muren, i Kælderrum, så opstillede jeg FolketSlægt for Slægt, væbnet med Sværd, Spyd og Buer;14. og da jeg så det, trådte jeg frem og sagde til Stormændene ogForstanderne og det øvrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom denstore, frygtelige Gud i Hu og kæmp for eders Brødre, Sønner ogDøtre, eders Hustruer og Huse!
15. Men da vore Fjender hørte, at vi havde fået det at vide, og atGud gjorde deres Råd til intet, vendte vi alle tilbage tilMuren, hver til sit Arbejde.16. Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk,medens den anden Halvdel stod væbnet med Spyd, Skjolde, Buer ogBrynjer; og Øversterne stod bag ved alle de Jøder,17. der byggede på Muren. Også Lastdragerne var væbnet; med den eneHånd arbejdede de, og med den anden.holdt de Spydet;18. og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sværd bundettil Lænden. Ved Siden af mig stod Hornblæseren;19. og jeg sagde til de store og Forstanderne og det øvrige Folk:"Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt på Muren langtfra hverandre;20. hvor l nu hører Hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gud vilstride for os!21. Således udførte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydenerede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.22. Samtidig sagde jeg også til Folket: Enhver skal sammen med sinDreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt omNatten og til Arbejde om Dagen!"23. Og hverken jeg eller mine Brødre eller mine Folk eller Vagten,der fulgte mig, afførte os vore Klæder, og enhver, der blevsendt efter Vand, havde Spydet med.
Nehemias 5
1. Der lød nu højrøstede Klager fra Folket og deres Kvinder modderes Brødre, Jøderne.2. Nogle sagde: "Vore Sønner og Døtre må vi give i Pant for at fåKorn til Livets Ophold!"3. Andre sagde: "Vore Marker, Vingårde og Huse må vi give i Pantfor at få Korn under Hungersnøden!"4. Atter andre sagde: "Vi har måttet låne på vore Marker ogVingårde for at kunne udrede de kongelige Skatter!5. Og vore Legemer er dog lige så gode som vore Brødres og voreSønner lige så gode som deres; men vi er nødt til at give voreSønner og Døtre hen til at blive Trælle, ja, nogle af vore Døtreer det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det,effersom vore Marker og Vingårde tilhører andre!"
6. Da jeg hørte deres Klager og disse deres Ord, blussede Vredenheftigt op i mig;7. og efter at have tænkt over Sagen gik jeg i Rette med de storeog Forstanderne og sagde til dem: I driver jo Åger over foreders Næste! Så kaldte jeg en stor Folkeforsamling sammen imoddem8. og sagde til dem: Så vidt vi var i Stand dertil, har vi frikøbtvore jødiske Brødre, der måtte sælge sig til Hedningerne; og Isælger eders Brødre, så de må sælge sig til os! Da tav de ogfandt intet at svare.9. Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle således!Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn tilHedningerne, vore Fjenders Spot?10. Også jeg og mine Brødre og mine Folk har lånt dem Penge og Korn;men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder!11. Giv dem straks dere Marker, Vingårde, Oliventræer og Husetilbage og eftergiv dem Pengene, Kornet, Moslen og Olien, som Ihar lånt dem!12. Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkræve demnoget; som du siger, vil vi gøre! Jeg lod da Præsterne kalde oglod dem sværge på, at de vilde handle således.13. Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver, der ikke holderdette Ord, vil Gud således ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja,således skal han blive udrystet og tømt! Da sagde heleForsamlingen: Amen! Og de lovpriste HERREN; og Folket handledeefter sit Løfte.
14. Desuden skal det nævnes, at fra den Dag Kong Artaxerxes bød migvære deres Statholder i Judas Land, fra Kong Artaxerxes'styvende til hans to og tredivte Regeriogsår, hele tolv År,spiste hverken jeg eller mine Brødre det Brød, der tilkomStatholderen,15. medens mine Forgængere, de tidligere Statholdere, lagde Tynge påFolket og for Brød og Vin daglig afkrævede dem fyrretyve SekelSølv, ligesom også deres Tjenere optrådte som FolketsHerrer. Det undlod jeg at gøre af Frygt for Gud.16. Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet på denne Mur, skønt viingen Mark havde købt, og alle mine Folk var samlet der vedArbejdet.17. Og Jøderne, både Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til osfra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord;18. og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkvæg, seks udsøgteFår og Fjerkræ, afholdt jeg Udgifferne til; dertil kom hvertiende Dag en Masse Vin af alle Sorter. Men alligevel krævedejeg ikke det Brød, der tilkom Statholderen, fordi Arbejdettyngede hårdt på Folket.19. Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk, og regn mig dettil gode, min Gud!
Nehemias 6
1. Da det nu kom Sanballat, Araberen Gesjem og vore andre Fjenderfor Øre, at jeg havde bygget Muren, og at der ikke var flereHuller i den - dog havde jeg på den Tid ikke sat Fløje i Portene -2. sendte Sanballat og Gesjem Bud og opfordrede mig til enSammenkomst i Kefirim i Onodalen. Men de havde ondt i Sinde imodmig.3. Derfor sendte jeg Bud til dem og lod sige: "Jeg har et stortArbejde for og kan derfor ikke komme derned; hvorfor skuldeArbejdet standse? Og det vilde ske, hvis jeg lod det ligge forat komme ned til eder.4. Fire Gange sendte de mig samme Bud, og hver Gang gav jeg demsamme Svar.5. Da sendte Sanballat for femte Gang sin Tjener til mig med sammeBud, og han havde et åbent Brev med,6. i hvilket der stod: Det hedder sig blandt Folkene, og Gasjmutbekræfter det, at du og Jøderne pønser på Oprør; derfor er det,du bygger Muren, og at du vil være deres Konge.7. Og du skal endog have fået Profeter til i Jerusalem at udråbedig til Konge i Juda. Dette Rygte vil nu komme Kongen for Øre;kom derfor og lad os tales ved!8. Men jeg sendte ham det Bud: Slige Ting, som du omtaler, er sletikke sket; det er dit eget Påfund!9. Thi de havde alle til Hensigt at indjage os Skræk, idet detænkte, at vi skulde lade Hænderne synke, så Arbejdet ikke blevtil noget. Men styrk du nu mine Hænder!
10. Og da jeg gik ind i Sjemajas, Mehetab'els Søn Delajas Søns, Hus,som ved den Tid måtte holde sig inde, sagde han: Lad os talesved i Guds Hus, i Helligdommens Indre, og stænge Dørene, thi derkommer nogle Folk, som vil dræbe dig; de kommer i Nat for atdræbe dig!"11. Men jeg svarede: Skulde en Mand som jeg flygte? Og hvorledesskulde en Mand som jeg kunne betræde Helligdommen og blive iLive? Jeg går ikke derind!12. Thi jeg skønnede, at det ikke var Gud, som havde sendt ham, menat han var kommet med det Udsagn om mig, fordi Tobija ogSanballat havde lejet ham dertil,13. for at jeg skulde blive bange og forsynde mig ved slig Adfærd ogde få Anledning til ilde Omtale, så de kunde bagvaske mig.14. Kom Tobija og Sanballat i Hu, min Gud, efter deres Gerninger,ligeledes Profetinden Noadja og de andre Profeter, der vildegøre mig bange!
15. Således blev Muren færdig den fem og tyvende Dag i Elul Månedefter to og halvtredsindstyve Dages Forløb.16. Og da alle vore Fjender hørte det, blev alle Hedningerne rundtom os bange og såre nedslåede, idet de skønnede, at dette Værkvar udført med vor Guds Hjælp.17. Men der gik også i de Dage en Mængde Breve frem og tilbagemellem Tobija og de store i Juda;18. thi mange i Juda stod i Edsforbund med ham, da han var Svigersønaf Sjekanja, Aras Søn, og hans Søn Johanan var gift med enDatter af Mesjullam, Berekjas Søn.19. Også plejede de både at tale godt om ham til mig og atforebringe ham mine Ord; Tobija sendte også Breve for at gøremig bange.
Nehemias 7
1. Da Muren var bygget, lod jeg Portfløjene indsætte, ogDørvogterne, Sangerne og Leviterne blev ansat.2. Overbefalingen over Jerusalem gav jeg min Broder Hanani ogBorgøversten Hananja; thi han var en pålidelig Mand og frygtedeGud som få;3. og jeg sagde til dem: "Jerusalems Porte må ikke åbnes, før Solenstår højt på Himmelen; og medens den endnu står der, skal manlukke og stænge Portene og sætte Jerusalems Indbyggere på Vagt,hver på sin Post, hver ud for sit Hus!"
4. Men Byen var udstrakt og stor og dens Indbygere få, og Husenevar endnu ikke opbygget.5. Da skød min Gud mig i Sinde at samle de store, Forstanderne ogFolket for at indføre dem i Slægtsfortegnelser. Og da fandt jegSlægtebogen over dem, der først var draget op, og i den fandtjeg skrevet:
6. Følgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra Landflygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel havdeført dem bort, men nu vendte de til bage til Jerusalem og Juda,hver til sin By;7. de kom sammen med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Azarja, Ra'amja,Nahamani, Mordokaj, Bilsjan, Misperet, Bigvaj, Nehum ogBa'ana. Tallet på Mændene i Israels Folk var:
8. Par'osj's Efterkommere 2172, 9. Sjefatjas Efterkommere 372, 10. Aras Efterkommere 652, 11. Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere, 2818, 12. Elams Efterkommere 1254, 13. Zattus Efterkommere 845, 14. Zakkajs Efterkommere 760, 15. Binnujs Efterkommere 648, 16. Bebajs Efterkommere 628, 17. Azgads Efterkommere 2322, 18. Adonikams Efterkommere 667, 19. Bigvajs Efterkommere 2067, 20. Adins Efterkommere 655, 21. Aters Efterkommere gennem Hizkija 98, 22. Hasjums Efterkommere 328, 23. Bezajs Efterkommere 324, 24. Harifs Efterkommere 112, 25. Gibeons Efterkommere 95, 26. Mændene fra Betlehem og Netofa 188, 27. Mændene fra Anatot 128, 28. Mændene fra Bet-Azmavet 42, 29. Mændene fra Hirjat-Jearim, Kefra og Be'erot 743; 30. Mændene fra Rama og Geba 621, 31. Mændene fra Mikmas 122, 32. Mændene fra Betel og Aj 123, 33. Mændene fra det andet Nebo 52, 34. det andet Elams Efterkommere 1254, 35. Harims Efterkommere 320, 36. Jerikos Efterkommere 345, 37. Lods, Hadids og Onos Efterkommere 721, 38. Sena'as Efterkommere 3930.
39. Præsterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973, 40. Immers Efterkommere 1052, 41. Pasjhurs Efterkommere 1247, 42. Harims Efterkommere 1017.
43. Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavjas Efterkommere 74.
44. Tempelsangerne var: Asafs Efterkommere 148.
45. Dørvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og Sjobajs Efterkommere 138.
48. Tempeltrællene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots, 47. Keros's, Si'as, Padons, 48. Lebanas, Hagabas, Salmajs, 49. Hanans, Giddels, Gahars, 50. Reajas, Rezins, Nekodas, 51. Gazzams, Uzzas, Paseas, 52. Besajs, Me'uniternes, Nefusiternes, 53. Bakbuks, Hakufas, Harhurs, 54. Bazluts, Mehidas, Harsjas, 55. Barkos's, Siseras, Temas, 56. Nezias og Hatifas Efterkommere.
57. Efterkommerne af Salomos Trælle var: Sotajs, Soferets, Peridas,58. Ja'alas, Darkons, Giddels,59. Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amons Efterkommere.60. Alle Tempeltrælle og Efferkommerne af Salomos Trælle vartilsammen 392.
61. Følgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addon ogImmer, kunde ikke opgive, hvorvidt deres Fædrenehuse og Slægthørte til Israeliterne:62. Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 642.63. Og følgende Præster: Habajas, Hakoz's og BarzillajsEfterkommere; denne sidste havde ægtet en af GileaditenBarzillajs Døtre og var blevet opkaldt efter dem.64. De ledte efter deres Slægtebøger, men kunde ikke finde dem;derfor blev de som urene udelukket fra Præstestanden.65. Statholderen forbød dem at spise af det højhellige, indtil derfremstod en Præst med Urim og Tummim.
66. Hele Menigheden udgjorde 4236067. foruden deres Trælle og Trælkvinder, som udgjorde 7337, hvor tilkom 245 Sangere og Sangerinder. Deres Heste udgjorde 736, deresMulddyr 245,68. deres Kameler 435 og deres Æsler 6720.
69. En Del af Fædrenehusenes Overhoveder ydede Tilskud tilByggearbejdet. Statholderen gav til Byggesummen 1000 DrakmerGuld, 50 Skåle og 30 Præstekjortler.70. Af Fædrenehusenes Overhoveder gav nogle til Byggesummen 20.000Drakmer Guld og 2.200 Miner Sølv.71. Og hvad det øvrige Folk gav, løb op til 20.000 Drakmer Guld,2.000 Miner Sølv og 67 Præstekjortler.
72. Derpå bosatte Præsterne, Leviterne og en Del af Folket sig i Jerusalem og dets Område, men Sangerne, Dørvogterne og hele det øvrige Israel i deres Byer.
Nehemias 8
1. Da den syvende Måned indtraf - Israeliterne boede nu i deresByer - samledes hele Folket fuldtalligt på den åbne Plads foranVandporten og bad Ezra den Skriftlærde om at hente Bogen medMose Lov, som HERREN havde pålagt Israel.2. Så hentede Præsten Ezra Loven og fremlagde den for forsamlingen,Mænd, Kvinder og alle, der havde Forstand til at høre; det varden første Dag i den syvende Måned;3. og vendt mod den åbne Plads foran Vandporten læste han den opfra Daggry til Middag for Mændene, Kvinderne og dem, der kundefatte del, og alt Folket lyttede til Lovbogens Ord.4. Ezra den Skriftlærde stod på en Forhøjning af Træ, som var laveti den Anledning, og ved Siden af ham stod til højre Mattitja,Sjema, Anaja, Urija, Hilkija og Ma'aseja, til venstre Pedaja,Misjael, Malkija, Hasjum, Hasjbaddana, Zekarja og Mesjullam.5. Og Ezra åbnede Bogen i hele Folkets Påsyn, thi han stod højereend Folket, og da han åbnede den, rejste hele Folket sig op.6. Derpå lovpriste Ezra HERREN, den store Gud, og hele Folketsvarede med oprakte Hænder: Amen, Amen! Og de bøjede sig ogkastede sig med Ansigtet til Jorden for HERREN.7. Og Leviterne Jesua, Bani, Sjerebja, Jamin, Akkub, Sjabbetaj,Hodija, Ma'aseja, Kelita, Azarja, Jozabad, Hanan og Pelajaudlagde Loven for Folket, medens Folket blev på sin Plads,8. og de oplæste Stykke for Stykke af Bogen med Guds Lov og udlagdedet, så man kunde fatte det.
9. Derpå sagde Nehemias, det er Statholderen, og Præsten Ezra denSkriftlærde og Leviterne, der underviste Folket, til alt Folket:Denne Dag er helliget HERREN eders Gud! Sørg ikke og græd ikke!Thi hele Folket græd, da de hørte Lovens Ord.10. Og han sagde til dem: Gå hen og spis fede Spiser og drik sødebrikke og send noget til dem, der intet har, thi denne Dag erhelliget vor Herre; vær ikke nedslåede, thi HERRENs Glæde ereders Styrke!11. Og Leviterne tyssede på alt Folket og sagde: Vær stille, thidenne Dag er hellig, vær ikke nedslåede!12. Da gik alt Folket hen og spiste og drak og sendte Gaver, og defejrede en stor Glædesfest; thi de fattede Ordene, man havdekundgjort dem.
13. Næste Dag samledes Overhovederne for alt Folkets Fædrenehuse ogPræsterne og Leviterne hos Ezra den Skriftlærde for at mærke sigLovens Ord,14. og i Loven som HERREN havde påbudt ved Moses, fandt de skrevet,at Israeliterne på Højtiden i den syvende Måned skulde bo iLøvhytter,15. og at man i alle deres Byer og i Jerusalem skulde udråbe ogkundgøre følgende Budskab: Gå ud i Bjergene og hent Grene afædle og vilde Oliventræer, Myrter, Palmer og andre Løvtræer forat bygge Løvhytter som foreskrevet!16. Så gik Folket ud og hentede det og byggede sig Løvhytter påderes Tage og i deres Forgårde og i Guds Hus's Forgårde og på deåbne Pladser ved Vandporten og Efraimsporfen.17. Og hele Forsamlingen, der var vendt tilbage fra Fangenskabet,byggede Løvbytter og boede i dem. Thi fra Josuas, Nuns Søns,Dage og lige til den Dag havde Israeliterne ikke gjort det, ogder herskede såre stor Glæde.18. Og han læste op af Bogen med Guds Lov Dag for Dag fra den førstetil den sidste; og de fejrede Højtiden i syv Dage, og på denottende holdtes der festlig Samling på foreskreven Måde.
Nehemias 9
1. Men på den fire og tyvende Dag i samme Måned samledesIsraeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord på Hovedet;2. og de, der var af Israels Slægt, skilte sig ud fra alle fremmedeog trådte frem og bekendte deres Synder og deres FædresMisgerninger.3. Så rejste de sig på deres Plads, og der blev læst op af Bogenmed HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en andenFjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.4. Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani ogKenani trådte op på Leviternes Forhøjning og råbte med høj Røsttil HERREN deres Gud;5. og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija,Sjebanja og Petaja sagde: "Stå op og lov HERREN eders Gud fraEvighed til Evighed!" Da lovede de hans herlige Navn, som erophøjet over al Lov og Pris.
6. Derpå sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste; du har skabtHimmelen, Himlenes Himle med al deres Hær, Jorden med alt, hvadder er på den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver demalle Liv, og Himmelens Hær tilbeder dig.7. Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte ham bort fraUr-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;8. og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Åsyn og sluttedePagt med ham om at give hans Afkom Kana'anæernes, Hetiternes,Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land;og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.9. Og da du så vore Fædres Nød i Ægypten og hørte deres Råb ved detrøde Hav,10. udførte du Tegn og Undere på Farao og alle hans Tjenere og altFolket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handletovermodigt med dem. Og således skabte du dig et Navn, som du harden Dag i Dag.11. Du kløvede Havet for deres Øjne, så de vandrede midt igennemHavet på tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du iDybet som Sten i vældige Vande.12. I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte omNatten, så den lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.13. Du steg ned på Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen oggav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, godeAnordninger og Bud.14. Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og pålagde dem Bud,Anordninger og Love ved din Tjener Moses.15. Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille deres Sult og lodVand springe ud af Klippen til at slukke deres Tørst. Og du bøddem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med løftetHånd havde lovet dem.
16. Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke pådine Bud;17. de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger,som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og sattesig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men duer Forladelsens Gud, nådig og barmhjertig, langmodig og rig påMiskundhed, og du svigtede dem ikke.18. Selv da de lavede sig et støbt Billede af en Kalv og sagde: Derer din Gud, som førte dig ud af Ægypten! og gjorde sig skyldigei svare Gudsbespottelser,19. svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i Ørkenen;Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem på Vejen,ej heller Ildstøtten om Natten, men lyste for dem på Vejen, deskulde vandre.20. Du gav dem din gode Ånd for at give dem Indsigt og forholdt ikkederes Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deresTørst.21. I fyrretyve År sørgede du for dem i Ørkenen, så de ingen Nødled; deres Klæder sledes ikke op, og deres Fødder hovnede ikke.22. Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke forStykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af BasansLand i Besiddelse.23. Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens Stjerner og førte demind i det Land, du havde lovet deres Fædre, at de skulde kommeind i og tage i Besiddelse;24. og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde demLandets indbyggere, Kana'anæerne, og gav dem i deres Hånd, bådederes Konger og Folkene i Landet, så de kunde handle med dem,som de fandt for godt.25. De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde afalle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner,Vingårde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sigmætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine storeRigdomme.
26. Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede dinLov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligttil for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige isvare Gudsbespottelser.27. Da gav du dem i deres Fjenders Hånd, og de bragte Trængsel overdem. Men når de da i deres Trængsel råbte til dig, hørte du demi Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere,som friede dem af deres Fjenders Hånd.28. Men når de fik Ro, handlede de atter ilde for dit Åsyn. Daoverlod du dem i deres Fjenders Hånd, og de undertvang dem. Mennår de atter råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og udfriededem i din Barmhjertighed Gang på Gang.29. Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov,men de var overmodige og vilde ikke høre på dine Bud, og desyndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, dergør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og varhalsstarrige og vilde ikke lyde.30. I mange År var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt tilved din Ånd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gavdu dem til Pris for Hedningefolkene.31. Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjortdem eller forladt dem, thi du er en nådig og barmhjertig Gud!
32. Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holderfast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, derhar ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, voreFædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag,synes ringe for dine Øjne!33. I alt, hvad der er kommet over os, står du retfærdig, thi du harvist dig trofast, men vi var ugudelige.34. Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikkeefter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, dulod dem blive til Del.35. Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, dugav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod fordem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres ondeGerninger.36. Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, forat de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;37. dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyldhar øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med voreKroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!"
38. I Henhold til alt dette indgår vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore Øverster, Leviter og Præster.
Nehemias 10
1. Den beseglede Skrivelse er underskrevet af: StatholderenNehemias, Hakaljas Søn, og Zidkija,2. Seraja, Azarja, Jirmeja,3. Pasjhur, Amarja, Malkija,4. Hattusj, Sjebanja, Malluk,5. Harim, Meremot, Obadja,6. Daniel, Ginneton, Baruk,7. Mesjullam, Abija, Mijjamin,8. Ma'azja, Bilgaj og Sjemaja det var Præsterne.9. Leviterne Jesua, Azanjas Søn, Binnuj af Henadads Sønner, Kadmiel10. og deres Brødre Sjebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan,11. Mika, Rehob, Hasjabja,12. Zakkur, Sjerebja, Sjebanja,13. Hodija, Bani og Beninu.14. Folkets Overhoveder Par'osj, Pahat-Moab, Elam, Zattu, Bani,15. Bunni Azgad, Bebaj,16. Adonija, Bigvaj, Adin,17. Ater, Hizkija, Azzur,18. Hodija, Hasjum, Bezaj,19. Harif, Anatot, Nebaj,20. Magpiasj, Mesjullam, Hezir,21. Mesjezab'el, Zadok Jaddua,22. Pelatja, Hanan, Anaja,23. Hosea, Hananja, Hassjub,24. Hallohesj, Pilha, Sjobek,25. Rehum, Hasjabna, Ma'aseja,26. Ahija, Hanan, Anan,27. Malluk, Harim og Ba'ana.
28. Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Dørvogterne, Sangerne,Tempeltrællene og alle de, der har skilt sig ud fra Hedningernefor at holde sig til Guds Lov, med deres Hustruer, Sønner ogDøtre, for så vidt de har Forstand til at fatte det,29. slutter sig til deres højere stående Brødre og underkaster sigForbandelsen og Eden om at ville følge Guds Lov, der er givet osved Guds Tjener Moses, og overholde og udføre alle HERRENs, vorHerres, Bud, Bestemmelser og Anordninger:30. Vi vil ikke give Hedningerne i Landet vore Døtre eller tagederes Døtre til Hustruer for vore Sønner;31. vi vil ikke på Sabbaten eller nogen Helligdag købe noget afHedningerne i Landet, når de på Sabbaten kommer med deres Varerog al Slags Korn og falbyder det; vi vil hvert syvende År ladeLandet ligge hen og give Afkald på enhver Fordring;32. vi vil påtage os en årlig Skat på en Tredjedel Sekel tilTjenesten i vor Guds Hus,33. til Skuebrødene, det daglige Afgrødeoffer, det dagligeBrændoffer, Ofrene på Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne,Helligofrene og Syndofrene til Soning for Israel og til altArbejde ved vor Guds Hus.34. Hvad Brænde der ydes, har vi, Præsterne, Leviterne og Folket,kastet Lod om at bringe til vor Guds Hus, Fædrenehus forFædrenehus, til fastsat Tid År efter År for at skaffe Ild påHERREN vor Guds Alter, som det er foreskrevet i Loven.35. Vi vil År for År bringe Førstegrøden af vor Jord og af alleFrugttræer til HERRENs Hus,36. og vi vil bringe det førstefødte af vore Sønner og vort Kvæg,som det er foreskrevet i Loven, og det førstefødte af vortHornkvæg og Småkvæg til vor Guds Hus til Præsterne, som gørTjeneste i vor Guds Hus;37. og Førstegrøden af vort Grovmel og af Frugten af alle SlagsTræer, af Most og Olie vil vi bringe til Kamrene i vor Guds Hustil Præsterne og Tienden af vore Marker til Leviterne. Leviternesamler selv Tienden ind i alle de Byer, hvor vi har vortAgerbrug;38. og Præsten, Arons Søn, er til Stede hos Leviterne, når deindsamler Tienden; og Leviterne bringer Tiende af Tienden tilvor Guds Hus, til Forrådshusets Kamre.39. Thi Israeliterne og Levis Efterkommere bringer Offerydelsen afKornet, Mosten og Olien til Kamrene, hvor Helligdommens Kar ogde tjenstgørende Præster, Dørvogterne og Sangerne er. Vi vilsåledes ikke svigte vor Guds Hus.
Nehemias 11
1. Og Folkets Øverster bosatte sig i Jerusalem, medens det øvrigeFolk kastede Lod således, at hver tiende Mand skulde bosætte sigi Jerusalem, den hellige By, medens de ni Tiendedele skulde bo iByerne.2. Og Folket velsignede alle de Mænd, som frivilligt bosatte sig iJerusalem.
3. Følgende er de Overhoveder i vor Landsdel, som boede i Jerusalemog i Judas Byer; de boede hver på sin Ejendom i deres Byer,Israel, Præsterne, Leviterne, Tempeltrællene og Efterkommerne afSalomos Trælle.
4. I Jerusalem boede af Judæere og Benjaminiter: Af Judæerne:Ataja, en Søn af Uzzija, en Søn af Zekarja, en Søn af Amarja, enSøn af Sjefatja, en Søn af Mahalal'el af Perez's Efterkommere,5. og Ma'aseja, en Søn af Baruk, en Søn af Kol-Hoze, en Søn afHazaja, en Søn af Adaja, en Søn af Jojarib, en Søn af SjelanitenZekarja.6. Alle Perez's Efterkommere, der boede i Jerusalem, udgjorde 468dygtige Mænd.
7. Følgende Benjaminiter: Sallu, en Søn af Mesjullam, en Søn afJoed, en Søn af Pedaja, en Søn af Kolaja, en Søn af Ma'aseja, enSøn af Itiel, en Søn af Jesja'ja,8. og hans Brødre, dygtige Krigere. 928.9. Joel, Zikris Søn, var deres Befalingsmand, og Juda, HassenuasSøn, var den næstøverste Befalingsmand i Byen.
10. Af Præsterne: Jedaja, Jojarib Jakin,11. Seraja, en Søn af Hilkija, en Søn af Mesjullam, en Søn af Zadok,en Søn af Merajot, en Søn af Ahitub, Øversten over Guds Hus,12. og deres Brødre, der udførte Tjenesten i Templet, 822; og Adaja,en Søn af Jeroham, en Søn af Pelalja, en Søn af Amzi, en Søn afZekarja, en Søn af Pasjhur, en Søn af Malkija,13. og hans Brødre, Overhovederne for Fædrenehusene, 242; ogAmasjsaj, en Søn af Azar'el, en Søn af Azaj, en Søn afMesjillemot, en Søn af Immer,14. og hans Brødre, dygtige Mænd 128. Deres Befalingsmand varZabdiel, Gedolims Søn.
15. Af Leviterne: Sjemaja, en Søn af Hassjub, en Søn af Azrikam, enSøn af Hasjabja, en Søn af Bunni,16. og Sjabbetaj og Iozabad, som forestod de ydre Arbejder ved GudsHus og hørte til Leviternes Overhoveder,17. og Mattanja, en Søn af Mika, en Søn af Zabdi, en Søn af Asaf,Lederen af Lovsangen, der ved Bønnen istemte Ordene lov HERREN!og Bakbukja, den næstøverste af hans Brødre, og Abda, en Søn afSjammua, en Søn af Galal, en Søn af Jedutun.18. Alle Leviterne i den hellige By udgjorde 284.
19. Af Dørvogterne: Akkub, Talmon og deres Brødre, der holdt Vagtved Portene, 172.
20. Resten af Israeliterne, Præsterne og Leviterne boede i alle deandre Byer i Juda, hver på sin Ejendom.21. Tempeltrællene boede på Ofel; Ziha og Gisjpa var sat overTempeltrællene.22. Leviternes foresatte i Jerusalem ved Tjenesten i Guds Hus varUzzi, en Søn af Bani, en Søn af Hasjabja, en Søn af Mattanja, enSøn af Mika af Asafs Efterkommere, det er Sangerne.23. Der var nemlig udstedt en kongelig Befaling om dem, og der vartilsikret Sangerne dagligt Underhold.24. Petaja, Mesjezab'els Søn, af Judas Søn Zeras Efterkommere,forhandlede med Kongen i alle Folkets Sager.
25. Hvad de åbne Byer med deres Marker angår, boede der Judæere iKirjat-Arba med Småbyer, Dibon med Småbyer, Jekabze'el medSmåbyer,26. Jesua, Molada, Bet-Pelet,27. Hazar-Sjual, Be'ersjeba med Småbyer,28. Ziklag, Mekona med Småbyer,29. En-Rimmon, Zor'a, Jarmut,30. Zanoa, Adullam med Landsbyer, Lakisj med Marker og Azeka medSmåbyer. De bosatte sig fra Be'ersjeba til Hinnoms Dal.
31. Benjaminiterne boede i Geba, Mikmas, Ajja, Betel med Småbyer, 32. Anatot, Nob, Ananja, 33. Hazor, Rama, Gittajim, 34. Hadid, Zebo'im, Neballat, 35. Lod, Ono og Håndværkerdalen.
36. Af Leviterne boede nogle Afdelinger i Juda og Benjamin.
Nehemias 12
1. Følgende er Præsterne og Leviter, der drog op med Zerubbabel,Sjealtiels Søn, og Jesua: Seraja, Jirmeja, Ezra,2. Amarja, Malluk, Hattusj.3. Sjekanja, Harim, Meremot,4. Iddo, Ginnetoj, Abija,5. Mijjamin, Ma'adja, Bilga,6. Sjemaja, Jojarib, Jedaja,7. Sallu, Amok, Hilkija og Jedaja. Det var Overhovederne forPræsterne og deres Brødre på Jesuas Tid.
8. Leviterne: Jesua, Binnuj, Kadmiel, Sjerebja, Juda, Mattanja, dersammen med sine Brødre forestod Lovsangen,9. medens Bakbukja og Unni sammen med deres Brødre stod over fordem efter deres Afdelinger.
10. Jesua avlede Jojakim, Jojakim avlede Eljasjib, Eljasjib avledeJojada,11. Jojada avlede Johanan, og Johanan avlede Jaddua.
12. På Jojakims Tid var Overhovederne for Præsternes Fædrenehuse følgende: Meraja for Seraja, Hananja for Jirmeja, 13. Mesjullam for Ezra, Johanan for Amarja, 14. Jonatan for Malluk, Josef for Sjebanja, 15. Adna for Harim, Helkajtor Merajot, 16. Zekarja for Iddo, Mlesjullam for Ginneton, 17. Zikri for Abija, …. for Minjamin, Piltaj for Ma'adja, 18. Sjammua for Bilga, Jonatan for Sjemaja, 19. Mattenaj for Jojarib, Uzzi for Jedaja, 20. Kallaj for Sallu, Eber for Amok, 21. Hasjabja for Hilkija og Netan'el for Jedaja. 22. Leviterne: …. I Eljasjibs, Jojadas, Johanans og Jadduas Dage optegnedes Overhovederne for Fædrenehusene og Præsterne indtil Perseren Darius's Regering.
23. Af Levis Efterkommere optegnedes Overhovederne for Fædrenehusenei Krønikebogen ned til Johanans, Eljasjibs Søns, Dage.24. Og Leviternes Overhoveder var: Hasjabja, Sjerebja, Jesua,Binnuj, Kadmiel og deres Brødte, der stod over for dem for atsynge Lovsangen og Takkesangen efter den Guds Mand Davids Bud,den ene Afdeling efter den anden;25. og Mattanja, Bakbukja og Obadja, Mesjullam, Talmon og Akkub varDørvogtere og holdt Vagt ved Portenes Forrådskamre.26. Disse var Overhoveder på Jojakims Tid, en Søn af Jesua, en Sønaf Jozadak, og på Statholderen Nehemias's og Præsten Ezra denSkriftlærdes Tid.
27. Da Jerusalems Mur skulde indvies opsøgte man Leviterne alleVegne, hvor de boede, og bragte dem til Jerusalem, for at deskulde fejre Indvielsen med Fryd og Takkesang, med Sang,Cymbler, Harper og Citre.28. Da samledes Sangerne fra Egnen om Jerusalem og fraNetofatifernes Landsbyer,29. fra Bet-Gilgal, fra Gebas og Azmavets Marker; thi Sangerne havdebygget sig Landsbyer rundt om Jerusalem.30. Da Præsterne og Leviterne havde renset sig, rensede de Folket,Portene og Muren.31. Så lod jeg Judas Øverster stige op på Muren og opstillede tostore Lovprisningstog. Det ene drog til højre oven på Muren adMøgporten til,32. og med det fulgte Hosjaja og den ene Halvdel af Judas Øverster;33. dernæst nogle af Præsterne med Trompeter, Azarja, Ezra,Mesjullam,34. Juda, Benjamin, Sjemaja og Jirmeja;35. endvidere Zekarja, en Søn af Jonatan, en Søn af Sjemaja, en Sønaf Mattanja, en Søn af Mika, en Søn af Zakkur, en Søn af Asaf,36. og hans Brødre Sjemaja, Azar'el, Milalaj, Gilalaj, Ma'aj,Netan'el, Juda, Hanani med den Guds Mand DavidsMusikinstrumenter, med Ezra den Skriftlærde i Spidsen;37. og de gik over Kildeporten; derpå gik de lige ud op ad Trinenetil Davidsbyen, ad Opgangen på Muren oven for Davids Palads hentil Vandporten mod Øst.38. Det andet Lovprisningstog, hvor jeg og den anden Halvdel afFolkets Øverster var med, drog til venstre oven på Muren, overOvntårnet til den brede Mur39. og videre over Efraimsporten, den gamle Port, Fiskeporten,Hanan'eltårnet og Meatårnet til Fåreporten og stillede sig op iFængselsporten.40. Derpå stillede de to Lovprisningstog sig op i Guds Hus, jegsammen med Halvdelen af Øversterne41. og Præsterne Eljakim, Ma'aseja, Minjamin, Mika, Eljoenaj,Zekarja, Hananja med Trompeter,42. endvidere Ma'aseja, Sjemaja, El'azar, Uzzi, Johanan, Malkija,Elam og Ezer. Og Sangerne stemte i, ledede af Jizraja.43. På den Dag ofrede de store Slagtofre og var glade, thi Gud havdebragt dem stor Glæde; også Kvinderne og Børnene var glade; ogGlæden i Jerusalem hørtes langt bort.
44. På den Dag indsattes der Mænd til at have Tilsyn med de Kamre,der brugtes til Forrådene, Offerydelserne, Førstegrøden ogTienden, for i dem at opsamle de i Loven foreskrevne Afgiftertil Præsterne og Leviterne fra de forskellige Bymarker, thi Judaglædede sig over Præsterne og Leviterne, der gjorde tjeneste;45. og disse tog Vare på, hvad der var at varetage for deres Gud ogved Renselsen, ligesom også Sangerne og Dørvogterne gjorde deresGerning efter Davids og hans Søn Salomos Bud.46. Thi allerede på Davids Tid var Asaf Leder for Sangerne og forLov- og Takkesangene til Gud.47. Hele Israel gav på Zerubbabels og Nehemias's Tid Afgifter tilSangerne og Dørvogterne, efter som det krævedes Dag for Dag; ogde gav Leviterne Helliggaver, og Leviterne gav Arons SønnerHelliggaver.
Nehemias 13
1. På den Tid blev der læst op af Moses's Bog for Folket, og manfandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sindemåtte få Adgang til Guds Menighed,2. fordi de ikke kom Israeliterne i Møde med Brød og Vand, og fordihan havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendteForbandelsen til Velsignelse.3. Da de nu hørte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.
4. Nogen Tid i Forvejen havdePræsten Eljasjib, hvem Opsynet medKamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slægt medTobija,5. ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man førhenlagde Afgrødeofferet, Røgelsen, Karrene, Tienden af Kornet,Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne,Sangerne og Dørvogterne såvel som Offerydelsen til Præsterne.6. Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i KongArtaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsår var jeg rejsttil Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse tilat rejse,7. og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havdeøvet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i GudsHus's Forgårde,8. harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave udaf Kammeret9. og bød, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragteGuds Hus's Kar, Afgrødeofferet og Røgelsen derind.
10. Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredesdem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde gøreTjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;11. så gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: Hvorfor erGuds Hus blevet vanrøgtet?" Og jeg fik atter Leviterne samlet ogsatte dem på deres Pladser.12. Så bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien tilForrådskamrene;13. og jeg overdrog Tilsynet med Forrådskamrene til PræstenSjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem tilMedhjælper Hanan, en Søn af Zakkur, en Søn af Mattanja, da deregnedes for pålidelige; og dem pålå det så at uddele Tiendentil deres Brødre.14. Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke deKærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn forTjenesten der!
15. I de Dage så jeg i Juda nogle træde Persekarrene på Sabbaten, ogandre så jeg bringe Horn i Hus eller læsse det på deres Æsler,ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe dettil Jerusalem på Sabbaten. Dem formanede jeg da, når de solgteLevnedsmidler.16. Også havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk ogalskens Varer og solgte dem på Sabbaten til Jøderne i Jerusalem.17. Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem:Hvor kan l handle så ilde og vanhellige Sabbatsdagen?18. Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By,fordi eders Fædre handlede således? Og I bringer endnu mereVrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!19. Og så snart Mørket faldt på i Jerusalems Porte ved SabbatensFrembrud, bød jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke måtteåbnes, før Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folkved Portene for at vogte på, at der ikke førtes Varer ind påSabbaten.20. Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et ParGange var blevet uden for Jerusalem Natten over,21. advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten over udenfor Muren? Hvis I gør det en anden Gang, lægger jeg Hånd påeder!" Og siden kom de ikke mere på Sabbaten.22. Fremdeles bød jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme ogholde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdeshellig. Kom mig også det i Hu, min Gud, og forbarm dig over migefter din store Miskundhed!
23. På samme Tid lagde jeg også Mærke til, at hos de Jøder, derhavde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,24. talte Halvdelen af børnene Asdoditisk eller et af de andre FolksSprog, men kunde ikke tale Jødisk.25. Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogleaf dem og rykkede dem i Håret og besvor dem ved Gud: Giv dogikke deres Sønner eders Døtre til Ægte og tag ikke deres Døtretil Hustruer for eders Sønner eller eder selv!26. Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld?Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han varså elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over heleIsrael; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!27. Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svareMisgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmedeKvinder?
28. En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn Jojadas Sønner, der varHoroniten Sanballats Svigersøn, jog jeg bort fra min Nærhed.29. Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Præstedømmet ogPræsternes og Leviternes Pagt!
30. Således rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnedeTjenesten for Præsterne og Leviterne efter det Arbejde, hverisær havde.31. og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider og afFørstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!
Ester
Ester 1
1. I Ahasverus's Dage - den Ahasverus, der herskede over Landenefra Indien til Ætiopien, 127 Lande -2. i hine Dage, da Kong Ahasverus sad på sin Kongetrone i BorgenSusan, tildrog der sig følgende.3. I sit tredje Regeringsår gjorde han et Gæstebud for alle sineFyrster og sine Folk; Persiens og Mediens ypperste Hærførere ogLandsdelenes Fyrster var hans Gæster,4. og han udfoldede sin kongelige Herligheds Rigdom og sin MagtsGlans og Pragt for dem i mange Dage, 180 Dage.5. Og da disse Dage var omme, gjorde Kongen for hele Folket iBorgen Susan, fra den højeste til den laveste, et syv DagesGæstebud på den åbne Plads foran Parken ved Kongeborgen.6. Hvidt Linned og violet Purpur var med Snore af fint Linned ogrødt Purpur hængt op på Sølvstænger og Marmorsøjler, og Guld- ogSølvdivaner stod på et Gulv, der var indlagt med broget og hvidtMarmor, Perlemor og sorte Sten.7. Drikkene skænkedes i Guldbægre, alle forskellige, og der varkongelig Vin i store Måder på ægte Fyrstevis;8. og ved Drikkelaget gjaldt den Regel, at man ikke nødte nogen;thi Kongen havde pålagt alle sine Hovmestre at lade enhver om,hvor meget han vilde have.9. Også Dronning Vasjti gjorde et Gæstebud for Kvinderne i KongAhasverus's Kongeborg.
10. Da Kongen den syvende Dag var oprømt af Vinen, bød han Mehuman,Bizta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv Hofmænd,som stod i Kong Ahasverus's Tjeneste,11. at føre Dronning Vasjti, prydet med det kongelige Diadem, fremfor Kongen, for at han kunde vise Folkene og Fyrsterne hendesDejlighed. Thi hun var meget smuk.12. Men bronning Vasjti vægrede sig ved at komme på Kongens Bud, somHofmændene overbragte. Da blev Kongen harmfuld, og Vredenblussede op i ham.13. Og Kongen spurgte de vise, som kendte til Tidernes Tydning - thiKongens Ord blev efter Skik og Brug forelagt alle de lov- ogretskyndige,14. og de, der stod ham nærmest, var Karsjena, Sjetar, Admata,Tarsjisj, Meres, Marsena og Memukan, de syv persiske og mediskeFyrster, som så Kongens Åsyn og havde den øverste Magt i Riget:15. Hvad skal der efter Loven gøres ved Dronning Vasjti, fordi hunikke adlød den Befaling, Kong Ahasverus gav hende vedHofmændene?16. Da sagde Memukan i Kongens og Fyrsternes Påhør: "Dronning Vasjtihar ikke alene forbrudt sig imod Kongen, men også imod alleFyrster og alle Folk i alle Kong Ahasverus's Lande;17. thi Dronningens Opførsel vil rygtes blandt alle Kvinderne, ogFølgen bliver, at de viser deres Mænd Ringeagt, når det heddersig: Kong Ahasverus bød, at man skulde føre Dronning Vasjti tilham, men hun kom ikke!18. Og så snart de hører om Dronningens Adfærd, lader Persiens ogMediens Fyrstinder alle Kongens Fyrster det høre; deraf kan derkun komme Ringeagt og Vrede.19. Hvis Kongen synes, så lade han udgå et kongeligt Bud, som skaloptegnes i Persiens og Mediens Love og være uigenkaldeligt, omat Vasjti aldrig mere må vise sig for Kong Ahasverus; og Kongenskal give hendes kongelige Værdighed til en anden, som er bedreend hun.20. Når så den Forordning, kongen lader udgå, bliver kendt i helehans Rige - thi det er stort - da vil alle Kvinderne, både højeog lave, vise deres Mænd Agtelse.21. Det Forslag var godt i Kongens og Fyrsternes Øjne, og Kongenfulgte Memukans Forslag.22. Han sendte Skrivelser til alle Kongens Lande, til hver Landsdelmed dens egen Skrift og til hvert Folk på dets eget Sprog, om athver Mand skulde være Herre i sit eget Hus og tale sit FolksSprog.
Ester 2
1. Men da der var gået nogen Tid, og Kong Ahasverus's Vrede havdelagt sig, kom han til at tænke på Vasjti, og hvad hun havdegjort, og hvad der var besluttet om hende.2. Da sagde Kongens Folk, der gik ham til Hånde: Man bør søge efterunge, smukke Jomfruer til Kongen;3. og Kongen bør overdrage Folk i alle sit Riges Dele det Hverv atsamle alle unge, smukke Jomfruer og sende dem til Fruerstuen iBorgen Susan og der lade dem stille under Opsyn af KongensHofmand Hegaj, som vogter Kvinderne; lad dem så gennemgåSkønhedsplejen,4. og den unge Pige, Kongen synes om, skal være Dronning i VasjtisSted. Det Forslag var godt i Hongens Øjne, og han gjordederefter.
5. Nu var der i Borgen Susao en jødisk Mand ved Navn Mordokaj, enSøn af Ja'ir, en Søn af Sjim'i, en Søn af Kisj, en Benjaminit,6. som var ført bort fra Jerusalem blandt de Fanger, KongNebukadnezar af Babel bortførte sammen med Kong Jekonja af Juda.7. Han var Plejefader for Hadassa - det er Ester - hans FarbrodersDatter; thi hun havde hverken Fader eller Moder. Den unge Pigehavde en smuk Skikkelse og så godt ud; og efter hendes ForældresDød havde Mordokaj taget hende til sig i Datters Sted.8. Da nu Kongens Befaling og Bud blev kendt, og mange unge Pigersamledes i Borgen Susan, hvor de stilledes under Opsyn af Hegaj,blev også Ester bragt til Kongens Hus og stillet under Opsyn afHegaj, som vogtede Kvinderne.9. Pigen tiltalte ham og vandt hans Yndest, og så hurtigt sommuligt lod han Skønhedsplejen foretage på hende og gav hende denKost, hun skulde have, og stillede tillige de syv dertil udsetePiger fra Kongens Hus til hendes Tjeneste; og han lod hende ogPigerne flytte til den bedste Del af Fruerstuen.10. Ester røbede imidlertid ikke sit Folk og sin Slægt, thi dethavde Mordokaj forbudt hende.11. Og Mordokaj gik Dag efter Dag frem og tilbage foran FruerstuensGård for at få at vide, hvorledes Ester havde det, og hvorledesdet gik hende.