Salme 14
1. (Til sangmesteren. Af David.)Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligthandler de, ingen gør godt.2. HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om derfindes en forstandig, nogen, der søger Gud.3. Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikkeeen!
4. Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som ådde Brød, og ikke påkalder HERREN?5. Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.6. Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.
7. Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender FolketsSkæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!
Salme 15
1. (En salme af David.)HERRE, hvo kan gæste dit Telt, hvo kan bo på dit hellige Bjerg?2. Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sitHjerte;3. ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ejbringer Skam over Ven,4. som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygterHERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade,5. ej låner Penge ud mod Åger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvosåledes gør, skal aldrig rokkes.
Salme 16
1. (En miktam af David.)Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!2. Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Godeend dig.3. De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hustår til."4. Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofrevil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.5. HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod iHævd.6. Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelodtilfaldt mig.7. Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig,selv om Natten.
8. Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkesikke.9. Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skalbo i Tryghed.10. Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din helligeskue Graven.11. Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn,Livsalighed er i din højre for evigt.
Salme 17
1. (En bøn af David.)HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bønfra svigløse Læber!2. Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.3. Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ejSvig hos mig.4. Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine LæbersOrd vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;5. mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
6. Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hørpå mit Ord!7. Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til dinhøjre for Fjender!8. Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge9. for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, somomringer mig;10. de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund førerHovmodstale.11. De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os tilJorden.12. De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
13. Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri meddit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,14. fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem fåderes Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd afVrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvadde levner!15. Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse,når jeg vågner.
Salme 18
1. (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERRENdenne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hansfjenders og af Sauls hånd.2. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!3. HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg,hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!4. Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5. Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,6. Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;7. i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørtemin Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!8. Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved ogrysted, thi hans Vrede blussede op.9. Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Glødergnistrede fra ham.10. Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;11. båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;12. han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser,vandfyldte Skyer.13. Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hansSkyer.14. HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Haglog Ildgløder.15. Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmededem.16. Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved dinTrusel, HERRE, for din Vredes Pust.17. Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af devældige Vande,18. frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; devar mig for stærke.19. På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig tilVærn.20. Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havdeBehag i mig.
21. HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mineHænders Uskyld;22. thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke minGud23. hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.24. Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.25. HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, somstod ham for Øje!26. Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,27. du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.28. De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29. Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.30. Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springerjeg over Volde.31. Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjoldfor alle, der sætter deres Lid til ham.
32. Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,33. den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,34. gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,35. oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!36. Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, dinNedladelse gjorde mig stor;37. du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.38. Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de vargjort til intet,39. slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under minFod.40. Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang dui Knæ for mig;41. du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg afVejen.42. De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.43. Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort somGadeskarn.
44. Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til FolkeslagsHøvding; nu tjener mig ukendte Folk;45. hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;46. Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.47. HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,48. den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod49. og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mineModstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.50. HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger ditNavn,51. du, som kraftig hjælper din Konge og viser din SalvedeMiskundhed, David og hans Æt evindelig.
Salme 19
1. (Til sangmesteren. En salme af David.)2. Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.3. Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.4. Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,5. når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til JorderigsEnde. På Himlen rejste han Solen et Telt;6. som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt vedat løbe sin Bane,7. rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til denanden. Intet er skjult for dens Glød.
8. HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrdholder, gør enfoldig viis,9. HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud erpurt, giver Øjet Glans,10. HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed,rette til Hobe,11. kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremforHonning og Kubens Saft.12. Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.
13. Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!14. Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliverjeg uden Lyde og fri for svare Synder.15. Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nåfrem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!
Salme 20
1. (Til sangmesteren. En salme af David.)2. På trængselens dag bønhøre Herren dig, værne dig Jakobs GudsNavn!3. Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig;4. han komme alle dine Afgrødeofre i Hu og tage dit Brændoffergyldigt! - Sela.5. Han give dig efter dit Hjertes Attrå, han fuldbyrde alt dit Råd,6. at vi må juble over din Frelse, løfte Banner i vor Guds Navn !HERREN opfylde alle dine Bønner!
7. Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sinhellige Himmel med sin højres frelsende Vælde.8. Nogle stoler på Heste, andre på Vogne, vi sejrer ved HERREN vorGuds Navn.9. De synker i Knæ og falder, vi rejser os og kommer atter på Fode.10. HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder!
Salme 21
1. (Til sangmesteren. En salme af David.)2. HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig overdin Frelse!3. Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans LæbersBøn. - Sela.4. Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld påhans Hoved.5. Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage udenEnde.6. Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du påham.7. Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded duham.8. Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes hanikke.
9. Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dineAvindsmænd.10. Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN slugerdem i sin Vrede. Ild fortærer dem.11. Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandtMenneskens Børn.12. Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;13. thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deresAnsigt.
14. HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise ditStorværk!
Salme 22
1. (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.)2. Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig tilTrods er Frelsen mig fjern.3. Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, menfinder ej Hvile.4. Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.5. På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;6. de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke tilSkamme.7. Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folktil Spe;8. alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:9. "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham,han har jo Velbehag i ham."
10. Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved minModers Bryst;11. på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var dumin Gud.12. Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, somhjælper!13. Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,14. spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.15. Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mitHjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;16. min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge,du lægger mig ned i Dødens Støv.17. Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de hargennemboret mine Hænder og Fødder,18. jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.19. Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.20. Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!21. Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!22. Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørtmig.
23. Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt iForsamlingen:24. "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv forham, al Israels Æt!25. Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulteikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"26. Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfteriblandt de fromme;27. de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal priseham; deres Hjerte leve for evigt!28. Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, ogalle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;29. thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.30. De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøjesig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdtderes Sjæl i Live.31. Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten,der kommer;32. de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han grebind.
Salme 23
1. (En salme af David.)HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,2. han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder hanmig, han kvæger min Sjæl,3. han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.4. Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thidu er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.
5. I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mitHoved med Olie, mit Bæger flyder over.6. Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENsHus skal jeg bo gennem lange Tider.
Salme 24
1. (Af David. En salme.)HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derpå;2. thi han har grundlagt den på Have, grundfæstet den på Strømme.3. Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans helligeSted?4. Den med skyldfri Hænder og Hjertet rent, som ikke sætter sin Hutil Løgn og ikke sværger falsk;5. han får Velsignelse fra HERREN, Retfærdighed fra sin FrelsesGud.6. Så er den Slægt, som spørger efter ham, som søger dit Åsyn,Jakobs Gud! - Sela.
7. Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at ÆrensKonge kan drage ind!8. Hvo er den Ærens Konge? HERREN, stærk og vældig, HERREN, vældigi Krig!9. Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at ÆrensKonge kan drage ind!10. Hvo er han, den Ærens Konge? HERREN, Hærskarers Herre, han erÆrens Konge! - Sela.
Salme 25
1. (Af David.)HERRE, jeg løfter min sjæl til dig2. min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mineFjender fryde sig over mig.3. Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de,som er troløse uden Grund.4. Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.5. Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min FrelsesGud; jeg bier bestandig på dig.6. HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fraEvighed af.7. Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, menefter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, oHERRE!8. God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.9. Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sinVej.10. Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, derholder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.11. For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den erstor.12. Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;13. selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.14. Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og hankundgør dem sin Pagt.15. Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødderaf Snaren.16. Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.17. Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.18. Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.19. Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Haduden Grund.20. Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikkebeskæmmes.21. Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.22. Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Salme 26
1. (Af David.)Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERRENuden at vakle.2. Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;3. thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.4. Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.5. Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.6. Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring ditAlter, HERRE,7. for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.8. HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
9. Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,10. i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld afBestikkelse.11. Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!12. Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg loveHERREN.
Salme 27
1. (Af David.)HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN erVærn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?2. Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler ogfalder de, Uvenner og Fjender!3. Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; omKrig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.4. Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage atbo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde ihans Tempel.5. Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig isit Telt og løfter mig op på en Klippe.6. Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. Ihans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jegprise HERREN.
7. HERRE, hør mit Råb, vær nådig og svar mig!8. Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, HERRE;9. skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede,du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!10. Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.11. Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for FjendernesSkyld;12. giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, derudånder Vold, står frem imod mig.13. Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i delevendes Land -14. Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN!
Salme 28
1. (Af David.)Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig,at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.2. Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderneop mod dit hellige Tempel.3. Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde modNæsten trods venlige Ord.4. Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deresHænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste!5. Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans HændersVærk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!
6. Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;7. min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jegfik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.
8. HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.9. Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evigTid!
Salme 29
1. (En salme af David.)Giver HERREN, I Guds Sønner, giver Herren Ære og Pris,2. giver HERREN hans Navns Ære; tilbed HERREN i helligt Skrud!3. HERRENs Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle,HERREN, over de vældige Vande!4. HERRENs Røst med Vælde, HERRENs Røst i Højhed,5. HERRENs Røst, den splintrer Cedre, HERREN splintrer LibanonsCedre,6. får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vildeOkse!7. HERRENs Røst udslynger Luer.8. HERRENs Røst får Ørk til at skælve, HERREN får Kadesj's Ørk tilat skælve!9. HERRENs Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven.Alt i hans Helligdom råber: "Ære!"10. HERREN tog Sæde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sæde som Kongefor evigt.11. HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk medFred!
Salme 30
1. (En salme. En sang ved husets indvielse. Af David.)2. HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjenderglæde sig over mig;3. HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.4. Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live afGravens Dyb.5. Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!6. Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; omAftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.
7. Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!"8. HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn,jeg blev forfærdet.9. Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:10. "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven?Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?11. HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!"12. Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig iGlæde,13. at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg viltakke dig evigt!
Salme 31
1. (Til sangmesteren. En salme af David.)2. HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes.Udfri mig i din Retfærd,3. du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig enTilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;4. thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føredu mig,5. fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,6. i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud,7. du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler påHERREN,8. jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har setmin Nød, agtet på min Sjælekvide.9. Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.
10. Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mitØje, min Sjæl og mit Indre.11. Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft erbrudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.12. For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mineNaboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden,flygter for mig.13. Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.14. Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holderRåd imod mig, pønser på at tage mit Liv.
15. Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,16. mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem,der forfølger mig,17. lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.18. HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad degudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.19. Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdigemed Hovmod og Foragt.
20. Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygterdig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.21. Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; dugemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.22. Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig ien befæstet Stad.23. Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!"Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.24. Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; menden, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.25. Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
Salme 32
1. (Af David. En maskil.)Salig den, hvis Overtrædselse er forladt, hvis Synd erskjult;2. saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Åndder ikke er Svig.
3. Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagenigennem,4. thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraftsvandt som i Sommerens Tørke. - Sela.5. Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde:"Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav dumig min Syndeskyld. - Sela.6. Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer dastore Vandskyl, ham skal de ikke nå.7. Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubelomgiver du mig. - Sela.
8. Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde digved at fæste mit Øje på dig.9. Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges medTømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.10. Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler på HERREN,omgiver han med Nåde.11. Glæd jer i HERREN, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle Ioprigtige af Hjertet!
Salme 33
1. Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sigLovsang;2. lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;3. en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!
4. Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;5. han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.6. Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans MundsÅnde.7. Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande iForrådskamre.8. Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve forham;9. thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.10. HERREN kuldkasted Folkenes Råd, gjorde Folkeslags Tanker tilintet;11. HERRENs Råd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægttil Slægt.12. Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, hanvalgte til Arvelod!
13. HERREN skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn;14. fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden;15. han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deresVærk.
16. Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Heltved sin store Kraft;17. til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrkeredder den ikke.18. Men HERRENs Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber påNåden,19. for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i HungerensTid.20. På HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;21. thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans helligeNavn.
22. Din Miskundhed være over os, HERRE, såsom vi håber på dig.
Salme 34
1. (Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog hamfra sig, og han drog bort.)2. Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fyldemin Mund3. min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det ogglæde sig.4. Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!5. Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mineRædsler.6. Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikkebeskæmmes.7. Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængselfrelste han ham.8. HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
9. Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!10. Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, manglerintet.11. Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, demfattes intet godt.12. Kom hid, Børnlille, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENsFrygt.13. Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,14. så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;15. hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.
17. Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Mindeaf Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)16. på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;18. når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.19. HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem,hvis Ånd er brudt.20. Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af demalle;21. han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.22. Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der haderretfærdige.23. HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham,skal bøde.
Salme 35
1. (Af David.)HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, derstrider mod mig,2. grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,3. tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til minSjæl: "Jeg er din Frelse!"4. Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, derønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,5. de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,6. deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!7. Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl enGrav.8. Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hildeham selv, lad ham falde i Graven.9. Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,10. alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelserden arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
11. Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kendertil;12. de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.13. Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg badmed sænket Hoved,14. som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg overmin Moder, knuget af Sorg.15. Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger,fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;16. for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imodmig.17. Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deresBrøl, min eneste fra Løver.18. Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mangeFolk.
19. Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig,lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!20. Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;21. de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det medegne Øjne!"22. Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte framig;23. rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,24. døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sigover mig25. Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vislugte ham!"26. Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; laddem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.27. Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigensige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"28. Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
Salme 36
1. (Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.)2. Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt harhan ikke for Øje;3. thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hansBrøde og hade ham.4. Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogtog godt;5. på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke ergod; det onde afskyr han ikke.6. HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når tilSkyerne,7. din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb;HERRE, du frelser Folk og Fæ,8. hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørneneskjuler sig i dine Vingers Skygge;9. de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din LiflighedsStrøm;10. thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
11. Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærdover de oprigtige af Hjertet.12. Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage migbort.13. Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.
Salme 37
1. (Af David.)Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!2. Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friskeGrønne.3. Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind påTroskab,4. da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvaddit Hjerte attrår.5. Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind6. og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klareDag.7. Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, derhar Held, over den, der farer med Rænker.8. Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kunHarm.9. Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN,skal arve Landet.10. En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hansSted, så er han der ikke.11. Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megenFred.12. Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;13. men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.14. De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm ogfattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;15. men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønderog sammen.16. Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;17. thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter deretfærdige;18. HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliverevindelig;19. de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.20. Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENsFjender, de svinder, de svinder som Røg.21. Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes oggiver;22. de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander,udryddes.23. Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hansVej;24. om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hansHånd.25. Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg enretfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;26. han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.27. Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;28. thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De ondeudslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;29. de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.30. Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad reter;31. sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.32. Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,33. men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmesfor Retten.34. Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til atarve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.35. Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder36. men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham,fandtes han ikke.37. Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har enFremtid;38. men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid gårtabt.39. De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i NødensStund;40. HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser handem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
Salme 38
1. (En salme af David. Lehazkir.)2. HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!3. Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.4. Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt imine Ledemod for mine Synders Skyld;5. thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, fortung for mig.6. Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jegbøjet;7. jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.8. Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,9. jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.10. HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;11. mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje harmistet sin Glans.
12. For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmesteholder sig fjert;13. de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil migondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.14. Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ejåbner sin Mund,15. som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.16. Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre minGud,17. når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sigover min vaklende Fod!"18. Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;19. thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.20. Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, derhader mig uden Grund,21. som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søgerdet gode.22. HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,23. il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Salme 39
1. (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.)2. Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder medTungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse ermig nær!"3. Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men minSmerte naged,4. mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; datalte jeg med min Tunge.
5. Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har,lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!6. Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intetfor dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.7. Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deresTravlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.8. Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.9. Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!10. Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.11. Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.12. Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hansHerlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. -Sela.13. Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tiedu ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mineFædre.14. Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer ertil!
Salme 40
1. (Til sangmesteren. Af David. En salme.)2. Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørtemit Skrig.3. Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, hansatte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,4. en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mangeskal se det og frygte og stole på HERREN.5. Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig tilhovmodige eller dem, der hælder til Løgn.6. Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte dufor os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte ogfortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.
7. Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører,Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.8. Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet migForskrift;9. at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mitIndre."10. I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læberlukked jeg ikke; HERRE, du ved det.11. Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelsetalte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en storForsamling.12. Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde ogSandhed skal altid være mit Værn.
13. Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder harindhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår,og Modet har svigtet.14. Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.15. Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, derønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;16. Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha,ha!" til mig!17. Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, somelsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"18. Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er minHjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!
Salme 41
1. (Til sangmesteren. En salme af David.)2. Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN påUlykkens Dag;3. HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet,han giver ham ikke i Fjendevold.4. På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du hamlet.
5. Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg harsyndet mod dig!6. Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navnudslettes?"7. Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjertesamler på ondt, og så går han bort og taler derom.8. Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, atdet går mig ilde:9. "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrigop!"10. Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, harløftet Hælen imod mig.11. Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øveGengæld imod dem.12. Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skaljuble over mig.13. Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for ditÅsyn til evig Tid.
14. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed,Amen, Amen!
Salme 42
1. (Til sangmesteren. En maskil af Koras sønner.)2. Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger minSjæl efter dig, o Gud.3. Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg kommeog stedes for Guds Åsyn?4. Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadigspørger mig: "Hvor er din Gud?"5. Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandredmed Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang iHøjtidsskaren.6. Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud,thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
7. Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans ogHermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.8. Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dineBrændinger og Bølger skyller hen over mig.9. Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig omNatten, en Bøn til mit Livs Gud.10. Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorforskal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?11. Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når destadig spørger mig : "Hvor er din Gud?"12. Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud,thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
Salme 43
1. Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kendertil Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!2. Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorforskal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?3. Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dithellige Bjerg og til dine Boliger,4. at jeg må komme til Guds Alter, til min Glædes Gud, juble ogprise dig til Citer, Gud, min Gud!
5. Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
Salme 44
1. (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.)2. Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt osderom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;3. Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, mendem lod du brede sig;4. thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm,der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit AnsigtsLys, thi du havde dem kær.5. Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.6. Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i ditNavn;7. thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;8. men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blivetil Skamme.9. Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. -Sela.
10. Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med voreHære;11. du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;12. du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellemFolkene,13. dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom vedSalget.14. Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,15. du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene rystepå Hovedet ad os.16. Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn17. for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerrigesBlikke.
18. Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke hellerdin Pagt!19. Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.20. Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.21. Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmedGud,22. vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom23. nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes somSlagtekvæg!24. Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!25. Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?26. Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber vedJorden.27. Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
Salme 45
1. (Til sangmesteren. Af Koras sønner. Al-alamot. En sang.)2. Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad tilKongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.
3. Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dineLæber, derfor velsignede Gud dig for evigt.4. Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,5. Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag,for Ydmyghed og Retfærd, din højre lære dig frygtelige Ting!6. Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, KongensFjender rammes i Hjertet.7. Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er dinKongestav.8. Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, digmed Glædens Olie fremfor dine Fæller,9. af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes vedStrengeleg fra Elfenbenshaller,10. Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofirguldets Skrudved din højre.
11. Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk ogdin Faders Hus,12. at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre.13. Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejletil din Yndest.14. Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket iGuld;15. fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Venindernefører hende hen til Kongen.16. De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog iKongens Palads.
17. Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrsterrundt i Landet!18. Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skalFolkene love dig evigt og altid.
Salme 46
1. (Til sangmesteren. Af Koras sønner. Al-alamot. En sang.)2. Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet tilfulde3. Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrteri Havenes Skød,4. om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deresVælde. - Sela.
5. En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helligetsin Bolig;6. i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgengryr.7. Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jordenskjalv,8. Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. -Sela.
9. Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting påJord.10. Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen,sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.11. Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene,ophøjet på Jorden!12. Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. -Sela.
Salme 47
1. (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.)2. Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang forGud!3. Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over heleJorden.4. Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;5. han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. -Sela.6. Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.7. Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;8. thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.9. Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone harGud taget Sæde.10. Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud;thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!
Salme 48
1. (En sang. En salme af Koras sønner.) 2. Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad. 3. Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By. 4. Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge. 5. Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen; 6. de så og tav på Stedet, flyed i Angst, 7. af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder. 8. Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe.
9. Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, ivor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela.10. I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed;11. som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre erfuld af Retfærd,12. Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme.13. Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne,14. læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan meldeSlægten, der15. kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal ledeos.
Salme 49
1. (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) 2. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk, 3. både høj og lav, både rig og fattig! 4. Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt; 5. jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
6. Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumskeFjender omringer mig med Brøde,7. de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres storerigdom?8. Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum9. - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgivedet - så han kunde blive i Live10. og aldrig få Graven at se;11. nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe gårbort. Deres Gods må de afstå til andre,12. deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efterSlægt, om Godser end fik deres Navn.13. Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, derforgår.14. Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deresTale behager. - Sela.15. I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være;de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse gårOpløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.16. Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager migtil sig. - Sela.17. Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;18. thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.19. Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"20. han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.21. Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er somDyrene, der forgår.
Salme 50
1. (En salme af Asaf.)2. Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgangtil Sol i Bjærge;2. fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans3. vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild,omkring ham rasede Storm;4. han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:5. "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"6. Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer.Sela.
7. Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig,Gud, din Gud er jeg!8. Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jegjo stadig for Øje;9. jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;10. thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;11. jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.12. Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderigog dets Fylde!13. Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?14. Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.15. Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal æremig,
16. Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud ogfører min Pagt i Munden,17. når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?18. Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder dutil,19. slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.20. Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;21. det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er somdu! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.22. Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jerredningsløst sønder.23. Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen,lader jeg se Guds Frelse.
Salme 51
1. (Til sangmesteren. En salme af David,2. dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hosBatseba.)3. Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mineOvertrædelser efter din store Barmhjertighed,4. tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!5. Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid forØje.6. Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dineØjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når dudømmer.7. Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.8. Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom iHjertedybet.9. Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;10. mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;11. skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;12. skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mitIndre;13. kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd framig;14. glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!15. Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende omtil dig.16. Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tungelovsynge din Retfærd;17. Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.
18. Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer,vandt det dig ikke.19. Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknustHjerte agter du ikke ringe, o Gud.
20. Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!21. Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, dabringes Tyre op på dit Alter.
Salme 52
1. (Til sangmesteren. En maskil af David,2. da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind iAhimeleks hus.)3. Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?4. Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, duRænkesmed,5. du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.6. Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!
7. Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud afdit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.8. De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:9. "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled påsin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"
10. Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhedstoler jeg evigt og altid på.11. Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandtdine fromme, at godt er dit Navn.
Salme 53
1. (Til sangmestern. Al-mahalat. En maskil af David.)2. Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligthandler de, ingen gør godt.3. Gud skuer ned fra Himlen på Menneskenes Børn for at se, om derfindes en forstandig, nogen, der søger Gud.4. Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikkeeen.
5. Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som ådde Brød, og ikke påkalder Gud?6. Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gudadsplitter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gudforkaster dem.
7. Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Gud vender sit FolksSkæbne, skal Jakob juble, Israel glædes.
Salme 54
1. (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David, 2. da zifitterne kom og sagde til Saul: "David har skjult sig hos os".) 3. Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vælde, 4. hør, o Gud, min Bøn, lyt til min Munds Ord! 5. Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.
6. Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl!7. Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed!8. Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thidet er godt;9. thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mineFjender!
Salme 55
1. Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.)2. Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,3. lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,4. jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykkevælter de over mig, forfølger mig grumt;5. Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.6. Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.7. Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,8. ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.9. Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.10. Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jegi Byen;11. de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;12. Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig vigeraldrig bort fra dens Torve.
13. Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; minuven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;14. men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,15. og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig iGuds Hus.