16. Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi derer Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!17. Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.18. Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røstvil han høre19. og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thimange er de imod mig.20. Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. -Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikkefor Gud.
21. På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.22. Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødereend Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
23. Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdigelader han ikke i Evighed rokkes.24. Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte,svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler pådig!
Salme 56
1. (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam,da filisterne greb ham i Gat.)2. Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trængesstadig af Stridsmænd;3. mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittertimod mig!4. Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,5. og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud,jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?6. De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud påondt.7. De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene,de står mig jo efter Livet.8. Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!9. Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mineTårer; de står jo i din Bog.10. Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, atGud er med mig.11. Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skaljeg prise hans Ord.12. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøremig?13. Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jegbetale dig.14. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kanvandre for Guds Åsyn i Livets Lys.
Salme 57
1. (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da hanflygtede ind i hulen for Saul.)2. Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgtLy; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevetover.3. Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;4. han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, somvil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.5. Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild,hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.6. Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!7. Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skalhildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de faldederi. - Sela.
8. Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vilsynge og lovprise dig,9. vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vækkeMorgenrøden.10. Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandtFolkefærd;11. thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.12. Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Salme 58
1. (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.)2. Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børnretfærdigt?3. Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.4. Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød forLøgnerne vild.5. Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sitØre6. og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndigeSlangebesværger.7. Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knusedu, HERRE;8. lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.9. Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårentFoster, der aldrig så Sol.10. Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraftriver han dem bort i sin Vrede
11. Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skalvade i gudløses Blod;12. Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dogGuder, som dømmer på Jord!"
Salme 59
1. (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saulsendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.)2. Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejsersig mod mig;3. fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!4. Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imodmig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.5. Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stillersig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!6. Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøgalle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.7. Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennemByen!8. Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvemskulde høre det?"
9. Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,10. dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;11. med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mineFjender med Fryd!12. Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør demhjemløse med din Vælde og styrt dem,13. giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad demhildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;14. udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til JordensEnder, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.15. Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennemByen,16. vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
17. Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over dinNåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.18. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, minnådige Gud.
Salme 60
1. (Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til tilindøvelse,2. dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joabvendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.)3. Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend digtil os igen;4. du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi detvakler!5. Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.6. Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly forBuen. - Sela.7. Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
8. Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel,udmåle Sukkots Dal;9. mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Judamin Herskerstav,10. Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, overFilisterland jubler jeg."11. Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen tilEdom?
12. Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. 13. Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. 14. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
Salme 61
1. (Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.)2. Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn!3. Fra Jordens Ende råber jeg til dig. Når mit Hjerte vansmægter,løft mig da op på en Klippe,4. led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imodFjenden.5. Lad mig evigt bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dineVingers Skjul! - Sela.6. Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, derfrygter dit Navn.
7. Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt tilSlægt.8. Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til atbevare ham!9. Da vil jeg evigt love dit Navn og således Dag efter Dag indfrimine Løfter.
Salme 62
1. (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.)2. Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;3. ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkesmeget.4. Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som påen hældende Væg, en faldende Mur?5. Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elskerLøgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.6. Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;7. ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.8. Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugthar jeg i Gud;9. stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Guder vor Tilflugt. - Sela.
10. Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper deop, de er Tomhed til Hobe.11. Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; omRigdommen vokser, agt ikke derpå!12. Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,13. Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efterhans Gerning.
Salme 63
1. (En salme af David, da han var i Judas ørken.)2. Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl,efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land3. (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue dinVælde og Ære;4. thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.5. Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,6. Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber prisermin Mund dig,7. når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker pådig;8. thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.9. Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
10. Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,11. gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.12. Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skaljuble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.
Salme 64
1. (Til sangmesteren. En salme af David.)2. Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod denrædsomme Fjende;3. skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travleHob.4. der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen5. for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.6. Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarersiger: "Hvem skulde se os?"7. De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - ogMenneskets Indre og Hjerte er dybt.
8. Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;9. han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem,ryster på Hovedet;
10. alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatterhans Hænders Geming;11. de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige afHjertet jubler til Hobe!
Salme 65
1. (Til sangmesteren. En salme af David. En sang.)2. Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter,du, som hører Bønner;3. alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger.4. Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.5. Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes afdit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
6. Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugtfor den vide Jord, for fjerne Strande,7. du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft,8. du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen ogFolkefærds Larm,9. så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen ogAften oprinder, bringer du Jubel.
10. Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk erfuld af Vand, du bereder dets Korn,11. du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn,velsigner dets Sæd.12. Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;13. de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene;14. Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder deud og synger!
Salme 66
1. (Til sangmesteren. En salme. En sang.)Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,2. lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,3. sig til Gud: "Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For dinvældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,4. al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn."- Sela.5. Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rædsel forMenneskenes Børn.6. Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods overStrømmen; lad os fryde os højlig i ham.7. Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ejkan genstridige gøre sig store. - Sela.8. I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,9. han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!10. Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;11. i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,12. lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild ogVand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
13. Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mineLøfter,14. dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.15. Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft,jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela.16. Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvadhan har gjort for min Sjæl!17. Jeg råbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.18. Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;19. visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.20. Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sinMiskundhed fra mig!
Salme 67
1. (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme. En sang.)2. Gud være os nådig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse overos - Sela -3. for at din Vej må kendes på Jorden, din Frelse blandt alle Folk.4. Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig;5. Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer duFolkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela.6. Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig!7. Landet har givet sin Grøde, Gud, vor Gud, velsigne os,8. Gud velsigne os, så den vide Jord må frygte ham!
Salme 68
1. (Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.)2. Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyrfor hans Åsyn,3. som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter forIld, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.4. Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.5. Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennemØrknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,6. faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,7. Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; mengenstridige bor i tørre Egne.
8. Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennemØrkenen - Sela - da rystede Jorden,9. ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.10. Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelodstyrkede du;11. din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i dinGodhed,12. Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, entalrig Hær:13. "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.14. Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv,dens Fjedre af gulgrønt Guld.15. Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne påZalmon."16. Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder erBasans Bjerg;17. Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskedetil Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?18. Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fraSinaj til Helligdommen.19. Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog dublandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte boder, HERRE, o Gud.
20. Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud ervor Frelse. - Sela.21. En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgangefra Døden.22. Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, dervandrer i sine Synder.23. Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjemfra Havets Dyb,
24. at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del iFjenderne."25. Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind iHelligdommen!26. Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger medPauker:27. "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"28. Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, ZebulonsFyrster, Naftalis Fyrster.
29. Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!30. For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.31. Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så dehylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elskerStrid!32. De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fuldeHænder.33. I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;34. hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, hanløfter sin Røst, en vældig Røst.35. Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,36. frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver FolketStyrke og Kraft. Lovet være Gud!
Salme 69
1. (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.)2. Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,3. jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er,kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;4. træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af atbie på min Gud;5. flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mangeer de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jegikke har ranet, skal jeg dog erstatte!6. Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
7. Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre,Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søgerdig, Israels Gud!8. Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;9. fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min ModersSønner.10. Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig erfaldet på mig:11. jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;12. i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.13. De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene syngerde om mig.
14. Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din storeMiskundhed svare du mig!15. Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skalsynke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,16. lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig ellerBrønden lukke sig over mig.17. Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter dinstore Barmhjertighed;18. dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynddig og svar mig;19. kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!20. Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du harRede på alle mine Fjender.21. Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves påMedynk, på Trøstere uden at finde;22. de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
23. Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive enFælde;24. lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!25. Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;26. deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!27. Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, dusåred.28. Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;29. lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
30. Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!31. Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;32. det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
33. Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, edersHjerte oplives!34. Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Vennerringe.
35. Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sigder;36. thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo ogtage det i Eje;37. hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn,skal bo deri.
Salme 70
1. (Til Sangmesteren. Af David. Lehazkir.)2. Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!3. Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, derønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;4. lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha,ha!"5. Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, somelsker din Frelse, bestandig sige: "Gud er stor!"6. Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælpog min Frelser; tøv ej, HERRE!
Salme 71
1. HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.2. Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre tilmig;3. red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til minFrelse; thi du er min Klippe og Borg!4. Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og VoldsmandsKløer;5. thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN minTillid;6. fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger vardu fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.7. For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærkeTilflugt;8. min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.
9. Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nuKraften svinder;10. thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holderRåd:11. "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"12. Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;13. lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, laddem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!14. Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;15. min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang;thi jeg kender ej Ende derpå.16. Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd,kun den alene.17. Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jegforkyndt til nu;18. indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, oGud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.19. Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, somøvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?20. Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder osatter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;21. du vil øge min Storhed og atter trøste mig.22. Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud,lege på Citer for dig, du Israels Hellige;23. juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl,som du udløste;24. også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skamog Skændsel får de, som vil mig ilde.
Salme 72
1. (Af Salomo.)Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,2. så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!3. Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.4. De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattigeFrelse, og han slår Voldsmanden ned.5. Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægttil Slægt.6. Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væderJorden;7. i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månenforgår.
8. Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;9. hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikkerStøvet;10. Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas ogSebas Konger kommer med Skat;11. alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hansTjenere.
12. Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme,der savner en Hjælper,13. ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;14. han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt ihans Øjne.15. Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for hambestandig, velsigne ham Dagen igennem.16. Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; somLibanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen somJordens Urter.17. Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mensSolen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skalprise ham lykkelig!
18. Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger,19. og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldesaf hans Herlighed. Amen, Amen!
20. Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.
Salme 73
1. (En Salme af Asaf.)Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene afHjertet!2. Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved atglide;3. thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløsevel;4. thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;5. de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.6. Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøbersig i.7. Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryderigennem.8. I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,9. de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.10. Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.11. De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højestekende dertil?"12. Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!13. Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder iUskyld,14. jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15. Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dineSønners Slægt."16. Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mineØjne,17. Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deresEndeligt bliver:18. Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.19. Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!20. De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Synfor intet.21. Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,22. var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23. Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;24. du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.25. Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intetpå Jorden!26. Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit HjertesKlippe, min Del for evigt.27. Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver,som er dig utro.28. Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til denHerre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
Salme 74
1. (En maskil af Asaf.)Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vredemod Hjorden, du røgter?2. Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste dentil din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.3. Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt iHelligdommen øde.4. Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegnderi.5. Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.6. Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økseog Hammer.7. På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit NavnsBolig.8. De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle GudsSamlingshuse i Landet.9. Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe,ved ingen af os.10. Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive vedat håne dit Navn?11. Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre iKappens Fold?
12. Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værki Landet.13. Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;14. du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde tilØrkenens Dyr;15. Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydendeStrømme;16. din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,17. du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer ogVinter.
18. Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer harspottet dit Navn!19. Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dinearmes Liv;20. se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder medVoldsfærds Boliger.21. Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattigeprise dit Navn!22. Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædesaf bårer,23. lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dineFjenders Larm!
Salme 75
1. (Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En sang.)2. Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn,fortæller dine Undere.3. "Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;4. vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg doggrundfæstet dens Støtter." - Sela.
5. Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løftej Hornet,6. løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!"7. Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørkeller Bjerge.
8. Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.9. Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. hanskænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alleJordens gudløse drikker.10. Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;11. alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skalknejse!
Salme 76
1. (Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af Asaf. En Sang.) 2. Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel, 3. i Salem er hans Hytte, hans Bolig er på Zion. 4. Der brød han Buens Lyn, skjold og Sværd og Krigsværn. - Sela. 5. Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge. 6. De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted alle de stærke Kæmper. 7. Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.
8. Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde?9. Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav,10. da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg på Jord. - Sela.11. Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejredig.12. Aflæg Løfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkringham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.13. Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.
Salme 77
1. (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.)2. Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,3. jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættetudrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;4. jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter.- Sela.5. Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.6. Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;7. jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.8. Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,9. er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme forevigt og altid,10. har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.
11. Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke somfør.12. Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Underei Hu.13. Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.14. Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!15. Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandtFolkene,16. udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela.17. Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, jaDybet tog til at skælve;18. Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile forhid og did;19. din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jordenbæved og skjalv;20. din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dineFodspor kendtes ikke.21. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.
Salme 78
1. (En Maskil af Asaf.)Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;2. jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder frafordums Tid,3. hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;4. vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægtom HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.5. Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idethan bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,6. at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden,stå frem og fortælle deres Børn derom,7. så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, menoverholder hans Bud,8. ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerteikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud9. - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på StridensDag -10. Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;11. hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.12. Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;13. han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;14. han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved IldensSkær;15. han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som afStrømme,16. han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
17. Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede iØrkenen;18. de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,19. de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?20. Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; monhan også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"21. Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, jaVrede kom op mod Israel,22. fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.23. Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne24. og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;25. Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.26. Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem vedsin Kraft;27. Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som HavetsSand,28. lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;29. Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.30. Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,31. rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd,fældede Israels Ynglinge.
32. Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.33. Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.34. Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,35. kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deresGenløser.36. De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;37. deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikketro.38. Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ejøde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harmefuldt bryde frem;39. han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vendertilbage.
40. Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg idet øde Land!41. De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;42. hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,43. da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,44. forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke afStrømmene,45. sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,46. gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,47. slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,48. prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.49. Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, enSendefærd af Ulykkesengle;50. frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gavderes Liv til Pris for Pest;51. alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde iKamiternes Telte,52. lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg iØrkenen,53. ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deresFjender;54. han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højrevandt,55. drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land oglod Israels Stammer bo i deres Telte.
56. Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdtikke hans Vidnesbyrd;57. de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som enslappet Bue,58. de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deresGudebilleder.59. Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;60. han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandtMennesker;61. han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,62. prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;63. Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ejBryllupssange,64. dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
65. Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der erdøvet af Vin;66. han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.67. Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte hanikke;68. han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;69. han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt somJorden.70. Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,71. hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk,Israel, hans Arvelod;72. han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.
Salme 79
1. (En Salme af Asaf.)Hedninger er trængt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dithellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;2. de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til Æde, Jordensvilde Dyr dine frommes Kød;3. deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorderdem;4. vore Naboer er vi til Hån, vore Grander til Spot og Spe.5. Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal dinNidkærhed lue som Ild?6. Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikkepåkalder dit Navn;7. thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.
8. Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme ossnarlig i Møde, thi vi er såre ringe,9. Hjælp os, vor Frelses Gud, for dit Navns Æres Skyld, fri os,forlad vore Synder for dit Navns Skyld!10. Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dineTjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!11. Lad de fangnes Suk nå hen for dit Åsyn, udløs Dødens Børn efterdin Arms Vælde,12. lad syvfold Gengæld ramme vore Naboer for Hånen, de viser dig,Herre!13. Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takkedig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt!
Salme 80
1. (Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme.)2. Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, trædfrem i Glans, du, som troner på Keruber,3. for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vældeog kom til vor Frelse!4. Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, atvi må frelses!5. HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din TjenersBøn?6. Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldtMål.7. Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjenderhåner os.8. Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, atvi må frelses!
9. Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort ogplantede den;10. du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;11. Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker;12. den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.13. Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukkerderaf?14. Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!
15. Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! DragOmsorg for denne Vinstok,16. for Skuddet, din højre planted!17. Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for ditÅsyns Trussel!18. Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, duopfostrede dig!19. Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi ditNavn!20. HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigtlyse, at vi må frelses!
Salme 81
1. (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.)2. Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,3. istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;4. stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vorHøjtidsdag!5. Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;6. han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fraÆgypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
7. "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri forKurven.8. I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig iTordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.9. Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørtemig!10. En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!11. Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; lukdin Mund vidt op, og jeg vil fylde den!12. Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.13. Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deresegne Råd.14. Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!15. Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deresUvenner!16. Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;17. jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fraKlippen!"
Salme 82
1. (En Salme af Asaf.)Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder hanDom2. "Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? -Sela.3. Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;4. red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!5. Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alleJordens Grundvolde vakler.6. Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;7. dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!"8. Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv!
Salme 83
1. (En Sang. En Salme af Asaf.)2. Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!3. Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,4. oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, duværner:5. "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal manihukomme Israels Navn!"6. Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig,7. Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,8. Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere;9. også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de enArm. - Sela.
10. Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved KisjonsBæk,11. der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken!12. Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster somZeba og Zalmunna,13. fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."14. Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyverfor Vinden.15. Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,16. så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med dinHvirvelvind;17. fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;18. lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde19. Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over alJorden!
Salme 84
1. (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Koras Sønner. En Salme.)2. Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre!3. Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nujubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!4. Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den harsine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud!5. Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.6. Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står tilHøjtidsrejser!7. Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, ogTidligregnen hyller den i Velsignelser.8. Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion.9. Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! -Sela.10. Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn!11. Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellereligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.12. Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nåde og Ære; dem,der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt.13. Hærskarers HERRE, salig er den, der stoler på dig!
Salme 85
1. (Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.)2. Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne,3. tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela.4. Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.5. Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!6. Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fraSlægt til Slægt?7. Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig idig!8. Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!
9. Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred tilsit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjertetil ham;10. ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skalHerlighed bo i vort Land;11. Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kyssehinanden;12. af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.13. Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land;14. Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.
Salme 86
1. (En Bøn af David.)Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!2. Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler pådig!3. Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagenigennem.4. Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg minSjæl;5. thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde modalle, der påkalder dig.6. Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!7. På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.8. Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dineGerninger.9. Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig,og de skal ære dit Navn.10. Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.11. Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vendmit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.12. Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindeligære dit Navn;13. thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fraDødsrigets Dyb.14. Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tagemit Liv, og dig har de ikke for Øje.15. Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rigpå Nåde og Sandhed.16. Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke,frels din Tjenerindes Søn!17. Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se,at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
Salme 87
1. (Af Koras Sønner. En Salme. En Sang.)Sin Stad, grundfæstet på hellige Bjerge, har Herren kær,2. Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.3. Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. - Sela.4. Jeg nævner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN,Filisterland, Tyrus og Kusj, en fødtes her, en anden der.5. Men Zion kalder man Moder, der fødtes enhver, den Højeste holderdet selv ved Magt.6. HERREN tæller efter i Folkeslagenes Liste, en fødtes her, enanden der. - Sela.7. Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i dig!"
Salme 88
1. (En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren.Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.)2. HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig tildig;3. lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne duØre!4. Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,5. jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, deter ude med,6. kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven,hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.7. Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybeSted;8. tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gåover mig. - Sela.9. Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggeligfor dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,10. mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig ogrækker mine Hænder imod dig.
11. Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? -Sela.12. Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?13. Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?14. Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøndig i Møde.15. Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn formig?16. Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig framin Ungdom;17. din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,18. som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds ommig;19. Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Salme 89
1. (En Maskil af Ezraitten Etan.)2. Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt medmin Mund forkynde din Trofasthed.3. Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har dugrundfæstet din Trofasthed.4. Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, minTjener:5. "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fraSlægt til Slægt!" - Sela.6. Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de HelligesForsamling.7. Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt GudsSønner?8. En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig overalle omkring ham.9. HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde ogTrofasthed omgiver dig.10. Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.11. Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender medvældig Arm.12. Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med detsFylde.13. Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over ditNavn.14. Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.15. Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står fordit Åsyn.16. Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i ditÅsyns Lys!17. De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved dinRetfærdighed.18. Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved dinYndest;19. thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
20. Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg påen Helt, ophøjed en Yngling af Folket;21. jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min helligeOlie;22. thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give hamStyrke.23. Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;24. jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der baderham;25. med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skalløfte sig ved mit Navn;26. jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;27. mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.28. Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;29. jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skalholdes ham troligt;30. jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlener til.31. Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,32. hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,33. da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;34. men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jegikke;35. jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.36. Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jegikke:37. Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,38. stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, -Sela.
39. Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vredeimod ham;40. Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådtden i Støvet;41. du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hansFæstninger;42. alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.43. Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;44. hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe iKampen;45. du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,46. afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.47. Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skaldin Vrede lue som Ild?48. Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabtehvert Menneskebarn!49. Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fraDødsrigets Hånd? - Sela.50. Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvorDavid?51. Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer FolkenesSpot i min Favn,52. hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner dinSalvedes Fodspor.
53. Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
Salme 90
1. (En Bøn af den Guds Mand Moses.)Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.2. Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighedtil Evighed er du, o Gud!3. Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, IMenneskebørn!"4. Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som enNattevagt.5. Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de somGræsset, der gror;6. ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent ogtørt.
7. Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.8. Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for ditÅsyns Lys.9. Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hensom et Suk.10. Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, dafirsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gårdet, vi flyver af Sted.11. Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!12. At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
13. Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;14. mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os allevore Dage.15. Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!16. Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed overderes Børn!17. HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore HændersVærk for os, ja frem vore Hænders Værk!
Salme 91
1. Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den AlmægtigesSkygge,2. siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvemjeg stoler.3. Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggendePest;4. han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly,hans Trofasthed er Skjold og Værge.5. Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen6. ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.7. Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd,til dig når det ikke hen;8. du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløsesStraf;9. (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.10. Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;11. thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;12. de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fodpå nogen Sten;13. du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
14. "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham,thi han kender mit Navn;15. kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham,jeg frier ham og giver ham Ære:16. med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"
Salme 92
1. (En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) 2. Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste, 3. ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed 4. til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!
5. Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dineHænders Gerning.6. Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!7. Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.8. Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd,er det kun for at lægges øde for stedse,9. men du er ophøjet for evigt, HERRE.10. Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alleUdådsmænd spredes!11. Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med denfriskeste Olie;12. det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mineAvindsmænd.
13. De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;14. plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;15. selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft16. for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingenUret findes.
Salme 93
1. HERREN har vist, han er Konge, har iført sig Højhed, HERREN haromgjordet sig med Styrke. Han grundfæsted Jorden, den rokkesikke.2. Din Trone står fast fra fordum, fra Evighed er du!3. Strømme lod runge, HERRE, Strømme lod runge deres Drøn, Strømmelod runge deres Brag.4. Fremfor vældige Vandes Drøn, fremfor Havets Brændinger er HERRENherlig i det høje!5. Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer ditHus, HERRE, så længe Dagene varer!
Salme 94
1. HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans; 2. stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige! 3. Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble? 4. De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre; 5. de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod; 6. de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel; 7. de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"
8. Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?9. Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet,ej se?10. Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesketindsigt?11. HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
12. Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov13. for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav tilden gudløse;14. thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.15. Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hveroprigtig af Hjertet.
16. Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig modUdådsmænd?17. Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.18. Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig,HERRE;19. da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøstmin Sjæl.