20. står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret iLovens Navn?21. Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,22. HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;23. han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deresOndskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
Salme 95
1. Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor FrelsesKlippe,2. møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!3. Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;4. i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;5. Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænderdannet.6. Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
7. Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord,han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:8. "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massai Ørkenen,9. da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mitVærk.10. Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det eret Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.11. Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
Salme 96
1. Syng HERREN en ny sang, syng for Herren, al jorden,2. syng for HERREN og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dagefter Dag,3. kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alleFolkeslag!4. Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;5. thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er HimlensSkaber.6. For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom.7. Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,8. giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde,9. tilbed HERREN i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden!10. Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, hangrundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer hanFolkene."11. Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,12. Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle SkovensTræer13. for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden;han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.
Salme 97
1. HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mangeStrande!2. Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte;3. Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender.4. Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv;5. Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens Herre;6. Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hansHerlighed.7. Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolteaf deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham.8. Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dineDomme, HERRE!9. Thi du, o HERRE, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjetover alle Guder!10. I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommesSjæle og frier dem af de gudløses Hånd;11. over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige afHjertet.12. I retfærdige, glæd jer i HERREN, lovsyng hans hellige Navn!
Salme 98
1. (En Salme.)Syng HERREN en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejrenvandt ham hans højre, hans hellige Arm.2. Sin Frelse har HERREN gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd forFolkenes Øjne;3. han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod IsraelsHus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.4. Råb af Fryd for HERREN, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang;5. lovsyng HERREN til Citer, lad Lovsang tone til Citer,6. råb af Fryd for Kongen, HERREN, til Trompeter og Hornets Klang!7. Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der,8. Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe9. for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden;han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!
Salme 99
1. HERREN har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner påKeruber, Jorden skælver!2. Stor er HERREN på Zion, ophøjet over alle Folkeslag;3. de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han!4. Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, iJakob, øved du Ret og Retfærd.5. Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; helliger han!6. Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, derpåkalder hans Navn; de råber til HERREN, han svarer;7. i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd,Loven, han gav dem;8. HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav ogfrikendte dem, for hvad de gjorde.9. Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thihellig er HERREN vor Gud!
Salme 100
1. (En Salme. Til Takofferet.)Råb af Fryd for HERREN, al jorden,2. tjener HERREN med Glæde, kom for hans Åsyn med Jubel!3. Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk ogden Hjord, han vogter.4. Gå ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hansForgårde, tak ham og lov hans Navn!5. Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægttil Slægt hans Trofasthed!
Salme 101
1. (Af David. En Salme.)Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.2. Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig,vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,3. på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den,der gør ondt, han er ej i mit Følge;4. det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jegikke;5. den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og denhovmodige tåler jeg ikke.6. Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, dervandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;7. ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer medLøgn, bestå for mit Øje.8. Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for atudrydde alle Udådsmænd af HERRENs By.
Salme 102
1. (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sinKlage for HERREN.)2. HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,3. skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøjda dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!4. Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;5. mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer atspise mit Brød.6. Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;7. jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;8. om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;9. mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværgerved mig.10. Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer11. over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;12. mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13. Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt tilSlægt;14. du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, nårTimen er inde;15. thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.16. Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle JordensKonger;17. thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;18. han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bønuænset.19. For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes,skal prise HERREN;20. thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fraHimmel til Jord21. for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,22. at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,23. når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24. Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.25. Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Årer fra Slægt til Slægt.26. Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;27. de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;28. som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, ogdine År får aldrig Ende!29. Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
Salme 103
1. (Af David.)Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!2. Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!3. Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dineSygdomme,4. han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhedog Barmhjertighed,5. han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen somØrnen!6. HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.7. Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;8. barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;9. han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;10. han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke eftervor Brøde.11. Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed storover dem, der frygter ham.12. Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synderfra os.13. Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sigover dem, der frygter ham.
14. Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;15. som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;16. når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får hamaldrig at se igen.17. Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed overdem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn18. for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gørderefter.
19. HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømmeunderlagt.20. Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad hanbyder, så snart I hører hans Røst.21. Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrderhans Vilje.22. Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hansRige! Min Sjæl, lov HERREN!
Salme 104
1. Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du erklædt i Højhed og Herlighed,2. hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;3. du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farerfrem på Vindens Vinger;4. Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!5. Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkesden;6. Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod overBjerge.7. For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,8. for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredtdem;9. du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skaltilhylle Jorden.10. Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;11. de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;12. over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deresKvidder.13. Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;14. du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til MennesketsTjeneste, så du frembringer Brød af Jorden15. og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinseaf Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.16. HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,17. hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.18. Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.19. Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin NedgangsTid;20. du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;21. de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.22. De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deresHuler;23. Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvældfalder på.24. Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle medVisdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!25. Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr,både små og store;26. Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.27. De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;28. du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættesmed godt.29. Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og dedør og vender tilbage til Støvet;30. du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
31. HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sineVærker!32. Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergeneryger33. Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud,den Tid jeg er til.34. Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.35. Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til!Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Salme 105
1. Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandtFolkeslag!2. Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;3. ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, somsøger HERREN;4. spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;5. kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,6. I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!7. Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;8. han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,9. Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;10. han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,11. idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."12. Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,13. og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,14. tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres SkyldKonger15. "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"16. Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestavbrød han;17. han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;18. de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,19. indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøvenigennem.20. På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:21. han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sitGods;22. han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældstetil Rette.23. Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i KamiternesLand.24. Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end detsFjender;25. han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imodsine Tjenere.26. Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;27. han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;28. han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hansOrd;29. han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;30. af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;31. han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;32. han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;33. han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deresLand;34. han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,35. de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;36. alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deresKraft;37. han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammersnubled38. Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet afRædsel for dem.39. Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;40. de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;41. han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod iØrkenen.42. Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;43. han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;44. han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.45. Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love.Halleluja!
Salme 106
1. Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varerevindelig!2. Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til atkundgøre al hans pris?3. Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!4. Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af dinfrelse,5. at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glædeog med din arvelod prise vor lykke!
6. Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.7. Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din storeMiskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.8. Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vældekendt;9. han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennemDybet som gennem en Ørk;10. han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fraFjendens Hånd;11. Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage afdem;12. da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.13. Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;14. de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;15. så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.16. De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;17. Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;18. Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.19. De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;20. de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvisFøde er Græs;21. de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,22. Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.23. Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand,stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vredelagde øde.24. De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,25. men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;26. da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,27. splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.28. De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;29. de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandtdem.30. Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til atstandse,31. og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt,evindelig.32. De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik detMoses ilde;33. thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.34. De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,35. med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;36. deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;37. til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;38. de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som deofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;39. de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.40. Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;41. han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;42. deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.43. Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod ogsygnede hen i Brøden;44. dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;45. han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;46. han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem tilFange.
47. Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vimå love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
48. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Ogalt Folket svare Amen!
Salme 107
1. Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varerevindelig!2. Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd3. og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fraHavet.
4. I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,5. de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;6. men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deresTrængsler7. og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.8. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværkermod Menneskens Børn.9. Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne medgodt.
10. De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,11. fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den HøjestesRåd.12. Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, somhjalp;13. men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deresTrængsler,14. førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.15. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværkermod Menneskens Børn.16. Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
17. De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,18. de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær19. men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deresTrængsler,20. sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.21. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværkermod Menneskens Børn22. og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23. De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,24. blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;25. han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;26. mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;27. de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;28. men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deresTrængsler,29. skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;30. og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen,de søgte.31. Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværkermod Menneskens Børn,32. ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33. Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,34. til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som- bor der.35. Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;36. der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,37. tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.38. Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte påKvæg.39. De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,40. han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.41. Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægtersom Hjorde;42. de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.43. Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde påSinde!
Salme 108
1. (En Sang. En Salme af David.)2. Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vilsynge og lovprise dig, vågn op, min Ære!3. Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.4. Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandtFolkefærd;5. thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.6. Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
7. Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!8. Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel,udmåle Sukkots Dal;9. mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Judamin Herskerstav,10. Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, overFilisterland jubler jeg."11. Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen tilEdom?
12. Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. 13. Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. 14. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
Salme 109
1. (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.)Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!2. Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler migtil med Løgntunge,3. med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;4. til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idelBøn;5. de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6. Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hanshøjre,7. lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;8. hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;9. hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;10. hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;11. Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hansGods;12. ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;13. hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:14. lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans ModersSynd slettes ud,15. altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet afJorden,16. fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgteden arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;17. han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndedehan ikke, den blive ham fjern!18. Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand ihans Bug, som Olie ind i hans Ben;19. den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!20. Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondtmod min Sjæl.
21. Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed ogNåde, frels mig for dit Navns Skyld!22. Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;23. som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystesjeg ud;24. af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;25. til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de26. Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,27. så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!28. Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde tilSkamme, din Tjener glæde sig;29. lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!30. Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt iMængden;31. thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, derdømmer hans Sjæl.
Salme 110
1. (Af David. En Salme.)HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeglægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"2. Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandtdine Fjender!3. Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelsekommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af MorgenrødensModerskød.4. HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig påMelkizedeks Vis."5. Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag,6. blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuserHoveder viden om Lande.7. Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.
Salme 111
1. Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtigeskreds og i menighed!2. Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds.3. Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evigtid.4. Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertiger Herren.5. Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sinpagt i hu.6. Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav demfolkenes eje.7. Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hansbud;8. de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind.9. Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt.Helligt og frygteligt er hans navn.10. Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, somøver den. Evigt varer hans pris!
Salme 112
1. Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst tilhans bud!2. Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;3. Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varerevindelig.4. For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertigretfærdig.5. Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;6. thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes forevigt;7. han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt iTillid, til HERREN;8. fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjendermed Fryd;9. til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varerevindelig; med Ære løfter hans Horn sig.10. Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går tilGrunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
Salme 113
1. Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!2. Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;3. fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!4. Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt overhimlene.5. Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje6. og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -7. som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet8. og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,9. han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!
Salme 114
1. Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra detstammende Folk,2. da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.3. Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage,4. Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam.5. Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage,6. hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam?7. Skælv, Jord, for HERRENs Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn,8. han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint!
Salme 115
1. Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for dinMiskundheds og Trofastheds Skyld!2. Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"3. Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!4. Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;5. de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;6. de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;7. de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deresStrube frembringer ikke en Lyd.8. Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler pådem!
9. Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;10. Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;11. de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp ogSkjold.12. HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus,velsigner Arons Hus,13. velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.14. HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;15. velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.16. Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til MenneskensBørn.17. De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i dettavse.18. Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!
Salme 116
1. Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, mintryglende bøn,2. ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.3. Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, iTrængsel og Nød var jeg stedt.4. Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"5. Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;6. HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.7. Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort velimod dig!8. Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fraFald.9. Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;10. jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,11. sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"
12. Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger modmig?13. Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.14. Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.15. Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.16. Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din TjenerindesSøn, mine Lænker har du løst.17. Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;18. mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk19. i HERRENs Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem!
Salme 117
1. Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer,2. thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varerevindelig!
Salme 118
1. Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varerevindelig.2. Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!"3. Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"4. De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varerevindelig!"
5. Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud iåbent Land.6. HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøremig?7. HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, derhader mig.8. At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker;9. at ty til HERREN er godt fremfor at stole på Fyrster.10. Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENsNavn;11. de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENsNavn;12. de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jegslog dem ned i HERRENs Navn.13. Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig.14. Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.15. Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "HERRENs højreøver Vælde,16. HERRENs højre er løftet, HERRENs højre øver Vælde!"17. Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger.18. HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.
19. Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsyngerHERREN!20. Her er HERRENs Port, ad den går retfærdige ind.21. Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig tilFrelse.22. Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.23. Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.24. Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde ospå den!25. Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!26. Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fraHERRENs Hus!27. HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget medGrenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået!28. Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!29. Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Salme 119
1. Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov. 2. Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte. 3. de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje. 4. Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes. 5. O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter! 6. Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud. 7. Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud. 8. Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt! 9. Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord. 10. Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud! 11. Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig. 12. Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter! 13. Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud. 14. Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom. 15. Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier. 16. I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord. 17. Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. 18. Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov. 19. Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! 20. Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud. 21. Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud. 22. Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd. 23. Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter. 24. Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd. 25. I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord! 26. Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig. 27. Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere. 28. Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord! 29. Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov! 30. Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg. 31. Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE! 32. Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit. 33. Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden. 34. Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte. 35. Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem. 36. Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding. 37. Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord! 38. Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig. 39. Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode. 40. Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd! 41. Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord, 42. så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord. 43. Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud. 44. Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; 45. jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. 46. Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues; 47. jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker; 48. jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter. 49. Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe. 50. Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live. 51. De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov. 52. Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst. 53. Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov. 54. Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus. 55. Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov. 56. Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger. 57. Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord. 58. Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord! 59. Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd. 60. Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud. 61. De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov. 62. Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud. 63. Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger. 64. Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter! 65. Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord. 66. Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud. 67. For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord. 68. God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter! 69. De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare. 70. Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov. 71. Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter. 72. Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger. 73. Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud! 74. De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord. 75. HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig. 76. Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener! 77. Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst. 78. Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger. 79. Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd. 80. Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme. 81. Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord. 82. Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?" 83. Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke. 84. Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig? 85. De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov. 86. Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig! 87. De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke. 88. Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd. 89. HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen. 90. Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast. 91. Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe. 92. Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende. 93. Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live. 94. Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. 95. De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig. 96. For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud. 97. Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den. 98. Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit. 99. Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd. 100. Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud. 101. Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord. 102. Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig. 103. Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund. 104. Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej. 105. Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti. 106. Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud. 107. Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord! 108. Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud! 109. Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov. 110. De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild. 111. Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde. 112. Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden. 113. Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov. 114. Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord. 115. Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud. 116. Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb! 117. Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter! 118. Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn. 119. For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd. 120. Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud. 121. Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig! 122. Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig! 123. Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord. 124. Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter! 125. Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd! 126. Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov. 127. Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte. 128. Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti. 129. Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem. 130. Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt. 131. Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud. 132. Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn! 133. Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig! 134. Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger! 135. Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter! 136. Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov. 137. Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud. 138. Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre. 139. Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord. 140. Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det. 141. Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke. 142. Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed. 143. Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst. 144. Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve! 145. Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter. 146. Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd! 147. Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord. 148. Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord. 149. Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud! 150. De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov. 151. Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed. 152. For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt. 153. Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov. 154. Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord! 155. Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde. 156. Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud! 157. Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke. 158. Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord. 159. Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed! 160. Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt. 161. Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord. 162. Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte. 163. Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær. 164. Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud. 165. Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem. 166. Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud. 167. Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære. 168. Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje. 169. Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord! 170. Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord! 171. Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter. 172. Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd. 173. Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger. 174. Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst. 175. Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp! 176. Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Salme 120
1. (Sang til Festrejserne.)Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.2. HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!3. Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!4. Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.5. Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt KedarsTelte!6. Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.7. Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Salme 121
1. (Sang til Festrejserne.)Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp?2. Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber.3. Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;4. nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.5. HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved dinhøjre;6. Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten;7. HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl;8. HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!
Salme 122
1. (Sang til Festrejserne. Af David.)Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENsHus!"2. Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,3. Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;4. thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt forIsrael om at prise HERRENs Navn.5. Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
6. Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig! 7. Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge! 8. For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred, 9. for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.
Salme 123
1. (Sang til Festrejserne.)Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen!2. Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en TrælkvindesØjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vorGud, til han er os nådig.3. Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi afSpot,4. overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot!
Salme 124
1. (Sang til Festrejserne. Af David.)Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -2. havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;3. så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;4. så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vorSjæl,5. over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.6. Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!7. Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snarenreves sønder, og vi slap fri.8. Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.
Salme 125
1. (Sang til Festrejserne.)De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig ievighed rokkes.2. Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk franu og til evig Tid :3. Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod,at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.4. HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;5. men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tilligemed Udådsmænd. Fred over Israel!
Salme 126
1. (Sang til Festrejserne.)Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende;2. da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da heddet blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"3. HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.4. Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme!5. De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang;6. de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesangkommer de hjem, bærende deres Neg.
Salme 127
1. (Sang til Festrejserne. Af Salomo.)Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves,dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.2. Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædendeSliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.3. Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.4. Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.5. Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej,når han taler med Fjender i Porten.
Salme 128
1. (Sang til Festrejserne.)Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje!2. Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel!3. Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, somOliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord.4. Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN.
5. HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alledit Livs Dage6. og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel!
Salme 129
1. (Sang til Festrejserne.)2. De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel - detrængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.3. Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;4. retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
5. Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,6. blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,7. og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;8. Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder!Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"
Salme 130
1. (Sang til Festrejserne.)Fra det dybe råber jeg til2. o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglendeRøst!3. Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?4. Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.5. Jeg håber.på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,6. på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter påMorgen.
7. Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham erForløsning i Overflod.8. Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,
Salme 131
1. (Sang til Festrejserne. Af David.)Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte,jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje.2. Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sinModer har min Sjæl det hos HERREN.3. Israel, bi på HERREN fra nu og til evig Tid!
Salme 132
1. (Sang til Festrejserne.)HERRE, kom David i Hu for al hans møje,2. hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte :3. "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mitLeje,4. under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,5. før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"6. "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;7. lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"8. HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!9. Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!10. For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
11. HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af dinLivsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.12. Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeglærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!13. Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :14. Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jegønsket.15. Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,16. dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge medFryd.17. Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min SalvedeLampe.18. Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"
Salme 133
1. (Sang til Festrejserne. Af David.)Se, hvor godt og lifligt er det, når brødre bor tilsammen:2. som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Skægget,Arons Skæg, der bølger ned over Kjortelens Halslinning,3. som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikkerHERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid.
Salme 134
1. (Sang til Festrejserne.)Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som står i HERRENs Hus vedNattetide!2. Løft eders Hænder mod Helligdommen og lov HERREN!3. HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord.
Salme 135
1. Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere,2. som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde!3. Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligter det.4. Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.5. Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alleGuder.
6. HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have ogalle Verdensdyb.7. Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til atgive Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;
8. han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg,9. og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og allehans Folk;10. han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger,11. Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ansRiger12. og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.13. HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt tilSlægt,14. thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.
15. Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; 16. de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; 17. de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund. 18. Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem. 19. Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus, 20. lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN! 21. Fra Zion være HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem!
Salme 136
1. Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varerevindelig!2. Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig!3. Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig!4. Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varerevindelig!5. Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varerevindelig!6. Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varerevindelig!7. Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!8. Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!9. Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhedvarer evindelig!10. Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varerevindelig!11. Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!12. Med stærk 'Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varerevindelig!13. Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!14. Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varerevindelig!15. Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhedvarer evindelig!16. Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varerevindelig!17. Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!18. Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!19. Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig!20. Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig!21. Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig!22. I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varerevindelig!23. Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varerevindelig!24. Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varerevindelig!25. Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig!26. Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!
Salme 137
1. Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.2. Vi hængte vore Harper i Landets Pile.3. Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad osvære glade: "Syng os af Zions Sange!"4. Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?5. Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!6. Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikkejeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!
7. HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte:"Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"8. Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig,hvad du gjorde imod os!9. Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen!
Salme 138
1. (Af David.)Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;2. jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end altvil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld;thi du har herliggjort dit Ord.3. Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl komStyrke.4. Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører dinMunds Ord,5. og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,6. thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stoltei Frastand.7. Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vredeudrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.8. HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE,varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!
Salme 139
1. (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.)HERRE, du ransager mig og kender mig!2. Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,3. du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Vejekender du grant.4. Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, tilfulde.5. Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.6. At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner detikke!7. Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for ditÅsyn?8. Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje iDødsriget, så er du der;9. tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,10. da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
11. Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkringmig!"12. så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen,Mørket er som Lyset.
13. Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.14. Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde erdine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.15. Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom,virket i Jordens Dyb;16. som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet,Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.17. Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deresSum!18. Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end erjeg hos dig.
19. Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige framig,20. de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.21. Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, derstår dig imod;22. med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.23. Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mineTanker!24. Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
Salme 140
1. (Til Sangmesteren. En Salme af David.)2. Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn modVoldsmænd,3. der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.4. De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber.- Sela.5. Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn modVoldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.6. Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net formin Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. - Sela.7. Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til mintryglende Røst!8. HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved påStridens Dag.9. Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd haveFremgang!10. Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme demselv!11. Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå deop!12. Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme VoldsmandenSlag i Slag!13. Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattigeRet.14. For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for ditÅsyn.