Salme 141
1. (En Salme af David.)HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, nårjeg råber til dig;2. som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder somAftenoffer!3. HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!4. Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammenmed Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.5. Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, erdet Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, endsætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
6. Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og deskal høre, at mine Ord er liflige.7. Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben vedDødsrigets Gab.8. Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forladerjeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!9. Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og UdådsmændenesSnarer;10. lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
Salme 142
1. (En Maskil af David, da han var i hulen. En Bøn.)2. Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst ogtrygler HERREN,3. udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.4. Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, adhvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.5. Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig,afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.6. HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del ide levendes Land!7. Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem,der forfølger mig, de er for stærke for mig;8. udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! Deretfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.
Salme 143
1. (En Salme af David.)HERRE, hør min Bøn og lyt til min tryglen, bønhør mig i dinTrofasthed, i din Retfærd,2. gå ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever,retfærdig!3. Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet,lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.4. Ånden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.5. Jeg kommer fordums Dage i Hu, tænker på alle dine Gerninger,grunder på dine Hænders Værk.6. Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land så længesmin Sjæl efter dig. - Sela.7. Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikkedit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.8. Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær migden Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.9. Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;10. lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din godeÅnd ad den jævne Vej!11. For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i dinRetfærd min Sjæl af Trængsel,12. udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, somtrænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener.
Salme 144
1. (Af David.)Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Stridmine Fingre til Krig,2. min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mitSkjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!3. HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, etMenneskebarn, at du agter på ham?4. Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.5. HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at deryger;6. slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjagdem Rædsel;7. udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,8. fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre erLøgnehånd.9. Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrengetHarpe,10. du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.11. Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de,hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
12. I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre ersom Søjler, udhugget i Tempelstil;13. vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, voreHjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,14. fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingenSkrigen på Torvene.15. Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Guder HERREN!
Salme 145
1. (En Lovsang af David.)Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love ditNavn.2. Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.3. Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.4. Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældigeGerninger.5. De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dineUndere;6. de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed viljeg vidne;7. de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om dinRetfærd.8. Nådig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed.9. God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hansVærker.10. Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.11. De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde12. for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålendeHerlighed.13. Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt tilSlægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i allesine Gerninger).14. HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.15. Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;16. du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad detønsker.17. Retfærdig er HERREN på alle sine Veje, miskundelig i alle sineGerninger.18. Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på hami Sandhed.19. Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb ogfrelser dem,20. HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletterhan ud.21. Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hanshellige Navn evigt og altid.
Salme 146
1. Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!2. Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længejeg lever.3. Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikkekan hjælpe!4. Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristetsamme Dag.5. Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERRENhans Gud,6. som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, somevigt bevarer sin Trofasthed7. og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERRENløser de fangne,8. HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERRENelsker de retfærdige,9. HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, mengudløses Vej gør han kroget.10. HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt tilSlægt. Halleluja!
Salme 147
1. Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det erlifligt, lovsang sømmer sig.2. Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,3. han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deresSår;4. han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.5. Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;6. HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.7. Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!8. Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, laderGræs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;9. Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;10. hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag irapfodet Mand;11. HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hansMiskundhed.
12. Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!13. Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i dinMidte;14. dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;15. han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,16. han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,17. som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fraham;18. han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejsersit Vejr.19. Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud forIsrael.20. Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingenLovbud. Halleluja!
Salme 148
1. Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje!2. Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer,3. pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,4. pris ham, himlenes himle og vandene over himlene!5. De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt;6. han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ejovertræder!7. Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,8. Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger,9. I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre,10. I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle,11. I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordensdommere,12. ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge!13. De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hanshøjhed omspender jord og himmel.14. Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme,af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja!
Salme 149
1. Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommesForsamling!2. Israel glæde sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sigZions Børn,3. de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke ogCiter;4. thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge medFrelse.5. De fromme skal juble med Ære, synge på deres Lejer med Fryd,6. med Lovsang til Gud i Mund og tveægget Sværd i Hånd7. for at tage Hævn over Folkene og revse Folkeslagene,8. for at binde deres Konger med Lænker, deres ædle med Kæder afJern9. og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hansfromme! Halleluja! -
Salme 150
1. Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans stærkeHvælving,2. pris ham for hans vældige Gerninger, pris ham for hans mægtigeStorhed;3. pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer,4. pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fløjte,5. pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler;6. alt hvad der ånder, pris HERREN! Halleluja!
Ordsprogene
Ordsprogene 1
1. Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.2. Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,3. tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;4. de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;5. den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sigLevekunst;6. de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord ogGåder.
7. HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdomog Tugt.8. Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din ModersBelæring.9. thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.10. Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!11. Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold forsagesløs, skyldfri Mand!12. Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for dei Graven.13. Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.14. Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"15. - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;16. thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.17. Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;18. de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.19. Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20. Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;21. oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen vedPortindgangene:22. Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne findederes Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?23. Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde foreder, jeg kundgør eder mine Ord:24. Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,25. men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,26. derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter,kommer,27. når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommersom Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.28. Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,29. fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;30. mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.31. Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;32. thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshedbliver deres Undergang;33. men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Ordsprogene 2
1. Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hosdig,2. idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,3. ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,4. søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,5. da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.6. Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab ogIndsigt.7. Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle medlydefri Vandel,8. idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.9. Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som ergodt.10. Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for dinSjæl;11. Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -12. idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun ervrange, -13. som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.14. som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,15. de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -16. idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde medsleske Ord,17. der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;18. thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendesSpor;19. tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej LivetsStier20. at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdigesStier;21. thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,22. men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
Ordsprogene 3
1. Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage varepå mine bud!2. Thi en Række af Dage og Leveår og Lykke bringer de dig.3. Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om dinHals, skriv dem på dit Hjertes Tavle!4. Så finder du Nåde og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.5. Stol på HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på dinForstand;6. hav ham i Tanke på alle dine Veje, så jævner han dine Stier.7. Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;8. så får du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.9. Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;10. da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.11. Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hansRevselse;12. HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han harkær.
13. Lykkelig den, der har opnået Visdom, den, der vinder sigIndsigt;14. thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;15. den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;16. en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;17. dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;18. den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, somholder den fast!19. HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen medIndsigt;20. ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppened.21. Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke afSyne;22. så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.23. Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod; -24. sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal dinSøvn vorde sød;25. du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer overgudløse;26. thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikkehildes.
27. Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt athjælpe;28. sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" -såfremt du har det.29. Tænk ikke på ondt mod din Næste, når han tillidsfuldt bor i dinNærhed.30. Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet digMen.31. Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;32. thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;33. i den gudløses Hus er HERRENs Forbandelse, men retfærdiges Boligvelsigner han.34. Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Nåde.35. De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam.
Ordsprogene 4
1. Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand;2. thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.3. Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste,4. lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogtmine Bud, så skal du leve;5. køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bortfra min Munds Ord;6. slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værnedig!7. Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvaddu har;8. hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringerdig Ære, når du favner den;9. den sætter en yndig Krans på dit Hoved; den rækker dig en dejligKrone.10. Hør, min Søn, tag imod mine Ord, så bliver dine Leveår mange.11. Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;12. når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler duikke;13. hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi dener dit Liv.14. Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.15. sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom;16. thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem,når de ej har bragt Fald.17. Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin.19. Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,18. men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans tilhøjlys Dag:20. Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;21. det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;22. thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.23. Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.24. Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være digfjern.25. Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;26. gå ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Målet;27. bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!
Ordsprogene 5
1. Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,2. at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.3. Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie erhendes Gane;4. men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;5. hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunderhendes Fjed;6. hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved detikke.7. Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!8. Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,9. at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.10. at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende iAndenmands Hus,11. så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinderhen,12. og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt omRevselse,13. så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, somlærte mig!14. Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling ogMenighed!"15. Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;16. lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!17. Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!18. Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,19. den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde digstedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!20. Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andensHustru i Favn?21. Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alledets Spor;22. den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;23. han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
Ordsprogene 6
1. Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,2. er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,3. gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i NæstensHånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;4. und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,5. red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af FuglefængerensHånd.6. Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.7. Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,8. sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.9. Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?10. Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:11. som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som enskjoldvæbnet Mand.12. En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed iMunden,13. som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn medFingrene,14. som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;15. derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kanikke læges.16. Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:17. Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,18. et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler tilondt,19. falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellemBrødre.
20. Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din ModersBelæring,21. bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;22. på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, dentale dig til, når du vågner;23. thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej24. for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindessleske Tunge!25. Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære digej!26. Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustrufanger dyrebar Sjæl.27. Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?28. Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?29. Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rørerhende, slipper for Straf.30. Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sinSult?31. Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.32. Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handlerså;33. han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.34. Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på HævnensDag;35. ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
Ordsprogene 7
1. Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;2. vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvadjeg har lært dig;3. bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,4. sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald ForstandenVeninde,5. at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde medsleske Ord.6. Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;7. og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jegvar blandt de unge;8. han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendesHus9. i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.10. Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;11. løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;12. snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -13. hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;14. "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,15. gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundetdig!16. Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred17. jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;18. kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i ElskovsLyst!19. Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;20. Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"21. Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleskeLæber;22. tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning,som en Hjort, der løber i Nettet,23. til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder iSnaren, uden at vide, det gælder dens Liv.24. Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!25. Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendesStier;26. thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben,som hun slog ihjel.27. Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.
Ordsprogene 8
1. Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?2. Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;3. ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:4. Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.5. I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!6. Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;7. ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.8. Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;9. de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandtIndsigt10. Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskabfremfor udsøgt Guld;11. thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den12. Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.13. HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed,den onde Vej og den falske Mund.14. Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.15. Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;16. ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.17. Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, findermig.18. Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.19. Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre endkosteligt Sølv.20. Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier21. for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deresForrådshuse.22. Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend hanskabte andet;23. jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordenstidligste Tider;24. jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, VandenesVæld, var til;25. førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,26. førend han skabte Jord og Marker, det første af JordsmonnetsStøv.27. Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælvover Verdensdybet.28. Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deresfaste Sted,29. da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hansLov, da han lagde Jordens Grundvold,30. da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; forhans Åsyn leged jeg altid,31. leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.32. Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!33. Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!34. Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mineDøre og vogter på mine Dørstolper.35. Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;36. men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig,elsker Døden.
Ordsprogene 9
1. Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,2. slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sitBord;3. hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:4. Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som eruden Vid:5. Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!6. Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad ForstandensVej!7. Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs,høster man Skam;8. revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise,så elsker han dig;9. giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, såøges hans Viden.10. HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det erForstand.11. Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.12. Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer duene Følgen!13. Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;14. hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje15. og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagneVej:16. Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som eruden Vid:17. Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!18. Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er iDødsrigets Dyb.
Ordsprogene 10
1. Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sinmoders sorg.2. Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.3. HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støderhan fra sig.4. Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.5. En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.6. Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløsesmund.7. Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.8. Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.9. Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje,ham går det ilde.10. Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dårestyrtes.11. Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmergudløses mund.12. Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.13. På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Manduden Vid.14. De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.15. Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.16. Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt tilSynd.17. At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viserRevselse fra sig.18. Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udsprederRygter.19. Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sinMund.20. Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intetværd.21. Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.22. HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.23. For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand medIndsigt.24. Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdigeønsker, bliver dem givet.25. Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige stårpå evig Grund.26. Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem,der sender ham.27. HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.28. Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.29. For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel forUdådsmænd.30. Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.31. Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tungeudryddes.32. Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærerFalskheds Frugt.
Ordsprogene 11
1. Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efterhans Sind.2. Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger derVisdom.3. Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger demøde.4. Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.5. Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falderden gudløse.6. Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egenAttrå.7. Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.8. Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hansSted.9. Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries vedKundskab.10. Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløsesUndergang.11. Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, denstyrtes i Grus ved gudløses Mund.12. Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.13. Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjulerSagen.14. Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mangegiver Råd.15. Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der haderHåndslag.16. Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hunSkændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.17. Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved siteget Kød.18. Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, fårvirkelig Løn.19. At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.20. De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefritvandrer.21. Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.22. Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.23. Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede iVente.24. En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt ogmangler.25. Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.26. Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer overden, som sælger.27. Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higerefter ondt, ham kommer det over.28. Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes somLøv.29. Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.30. Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.31. En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, dersynder.
Ordsprogene 12
1. At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.2. Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer hanskyldig.3. Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrigrokkes.4. En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edderi hans Ben.5. Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.6. Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringedem Frelse.7. Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.8. For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vider vrangt.9. Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når manmangler Brød.10. Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.11. Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, derjager efter Tomhed.12. De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolderStand.13. I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipperNøden.14. Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, somhans Hænder har øvet.15. Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.16. En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes oglader som intet.17. Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommermed Svig.18. Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.19. Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.20. De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred,har Glæde.21. Den retfærdige times der intet ondt, - gudløseoplever Vanheld på Vanheld.22. Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.23. Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.24. De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.25. Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.26. Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder demselv.27. Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får denflittige tildelt.28. På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
Ordsprogene 13
1. Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.2. Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold stårtroløses Hu.3. Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder iVåde.4. Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.5. Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam ogSkændsel.6. Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.7. Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejerdog meget.8. Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingenTrusel at høre.9. Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.10. Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, erVisdom.11. Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuldfor Håndfuld, øges.12. At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.13. Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet,får Løn.14. Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.15. God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.16. Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolderDårskab.17. Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.18. Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliverman æret.19. Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber enGru.20. Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.21. Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.22. Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmesSynderens Gods.23. På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bortved Uret.24. Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter iTide.25. Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug ertom.
Ordsprogene 14
1. Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned.2. Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje,agter ham ringe.3. I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står LæberneVagt.4. Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliverHøsten stor.5. Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.6. Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommerforstandig let.7. Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet tilKundskabs Læber.8. Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab erSvig.9. Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandtretsindige.10. Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i detsGlæde.11. Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.12. Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.13. Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.14. Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som ergod.15. Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.16. Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.17. Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.18. De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sigKundskab.19. Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.20. Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.21. Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der harMedynk med arme.22. De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt,finder Nåde og Trofasthed.23. Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.24. De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.25. Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.26. Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have enTilflugt.27. HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.28. At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er FyrstensFald.29. Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt iDårskab.30. Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.31. At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk medfattige.32. Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd erretfærdige trygge.33. Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes denikke.34. Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.35. En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hansVrede.
Ordsprogene 15
1. Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.2. Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra TåbersMund.3. Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.4. Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.5. Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Varepå Revselse.6. Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst læggesøde.7. Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.8. Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har hanVelbehag i.9. Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræberefter Retfærd.10. Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der haderRevselse, dør.11. Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige daMenneskebørnenes Hjerter.12. Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.13. Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modetbrudt.14. Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vindpå Dårskab.15. Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.16. Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.17. Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.18. Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.19. Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.20. Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.21. Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går ligefrem.22. Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mangerådslår.23. Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord irette Tid.24. Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsrigetnedentil.25. Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.26. Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.27. Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, derhader Gave.28. Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mundlader ondt strømme ud.29. HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.30. Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.31. Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandtde vise.32. Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den,der lytter til Revselse.33. HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
Ordsprogene 16
1. Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.2. En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.3. Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.4. Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for UlykkensDag.5. Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke forStraf.6. Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undvigerman ondt.7. Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hansFjender til Venner.8. Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.9. Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hansFjed.10. Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når handømmer.11. Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle PosensLodder.12. Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstesTronen.13. Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taleroprigtigt.14. Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.15. I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hansYndest.16. At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere endSølv.17. De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, somagter på sin Vej.18. Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.19. Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.20. Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stolerpå HERREN.21. Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.22. Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.23. Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øgetViden.24. Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde forLegemet.25. Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.26. En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver påham.27. En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild påhans Læber.28. Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.29. Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.30. Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har manfuldbyrdet ondt.31. Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.32. Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end attage en Stad.33. I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Ordsprogene 17
1. Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul medTrætte.2. Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellembrødre.3. Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, erHERREN.4. Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftigeTunger.5. Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipperikke for Straf.4. De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.7. Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, somer ædel.8. Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vendersig, gør den sin Virkning.9. Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op ien Sag, skiller Venner.10. Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.11. Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud erudsendt imod ham.12. Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udihans Dårskab.13. Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ejvige.14. At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Stridbryder løs.15. At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN enGru.16. Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, nårViddet mangler?17. Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.18. Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.19. Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.20. Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde,når Tungen er falsk.21. Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.22. Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv afBenene.23. Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.24. Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved JordensEnde.25. Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.26. At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå deædle.27. Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand erkoldblodig.28. Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, derlukker sine Læber.
Ordsprogene 18
1. Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.2. Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer forLyset.3. Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.4. Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, enVisdomskilde.5. Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfrisSag i Retten.6. Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,7. Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.8. Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.9. Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.10. HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen ogbjærges.11. Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsendeMur.12. Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.13. Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab ogSkændsel.14. Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?15. Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrårKundskab.16. Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.17. Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommerog går ham efter.18. Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.19. Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.20. Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.21. Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder densFrugt.22. Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.23. Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.24. Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgåBroder i Troskab.
Ordsprogene 19
1. Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, erhan end rig.2. At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som harHastværk.3. Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hansHjerte.4. Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.5. Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farermed Løgn.6. Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmildMand.7. Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Vennerham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.8. Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter påIndsigt, får Lykke.9. Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn,går under.10. Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl atherske over Fyrster.11. Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.12. Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hansGunst.13. Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligtTagdryp.14. Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fraHERREN.15. Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.16. Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandelfører til Død.17. Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en,hvad godt man har gjort.18. Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slåham ihjel.19. Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.20. Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.21. I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der stårfast.22. Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.23. HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.24. Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.25. Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får denforstandige Kundskab.26. Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartetSøn.27. Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fraKundskabsord.28. Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efterUret.29. Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.
Ordsprogene 20
1. En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, somraver deraf, er viis.2. Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede erat vove sit Liv.3. Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.4. Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finderintet.5. Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt dragerdet op.6. Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofastMand?7. Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykkeefter ham.8. Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.9. Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"10. To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru.11. Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hansFærd.12. Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.13. Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og blivmæt.14. Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, nårhan går bort.15. Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke erKundskabslæber.16. Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedesSkyld!17. Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.18. Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig eftermodent Overlæg!19. Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundetat gøre!20. Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.21. Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.22. Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper handig.23. To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten erfalsk.24. Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!25. Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efterLøftet tænke sig om.26. Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.27. Menneskets Ånd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hansindres Kamre.28. Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone vedRetfærd.29. Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår.30. Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.
Ordsprogene 21
1. En Konges hjerte er Bække i HERRENs hånd, han leder det hen,hvor han vil.2. En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.3. At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.4. Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.5. Kun Overflod bringer den flittiges Råd, hver, som har Hastværk,får kun Tab.6. At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i DødensSnarer.7. Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved atøve Ret.8. Skyldtynget Mand går Krogveje, den renes Gerning er ligetil.9. Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekærKvinde.10. Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hansNæste.11. Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, davinder han kundskab.12. Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløseFolk i Ulykke.13. Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke fåSvar.14. Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsomHarme.15. Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men UdådsmændenesRædsel.16. Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i SkyggersForsamling.17. Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig.18. Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløsekommer i retsindiges Sted.19. Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.20. I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af etMenneske øder det.21. Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.22. Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede på.23. Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv forTrængsler. -24. Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt iHovmod.25. Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intetbestille.26. Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden atspare.27. Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især når det ofres forSkændselsdåd.28. Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan talefremdeles.29. Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej.30. Visdom er intet, Indsigt er intet, Råd er intet over for HERREN.31. Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag.
Ordsprogene 22
1. Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv ogGuld2. Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.3. Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre ogbøder.4. Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.5. På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sinSjæl, må man holde sig fra dem.6. Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikkederfra, selv gammel.7. Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.8. Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå hamselv.9. Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.10. Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden fårEnde.11. HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er manKongens Ven.12. HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.13. Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjelpå Torvet."14. Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på,falder deri.15. Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skaltjerne den fra ham.16. Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kunfattig. -
17. Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deresLiflighed!18. Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.19. For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.20. Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab21. for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, nårdu spørges.22. Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme iPorten:23. thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.24. Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladenMand,25. at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.26. Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!27. Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.28. Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.29. Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedesfor Konger, ikke for Folk af ringe Stand.
Ordsprogene 23
1. Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvemdu har for dig,2. og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.3. Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.4. Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstanddertil!5. Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gørden sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.6. Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;7. thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis ogdrik!" men hans Hjerte er ikke med dig.8. Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.9. Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.10. Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;11. thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.12. Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.13. Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår hanDøden;14. du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.15. Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,16. og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!17. Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt iHERRENs Frygt;18. en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.19. Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.20. Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser iKød;21. thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.22. Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!23. Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.24. Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædesman ved ham;25. din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!26. Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mineVeje!27. Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæverBrønd;28. ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Talblandt Mennesker.29. Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage?Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?30. De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage denstærke Drik.31. Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler iBægeret; den glider så glat,32. men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;33. dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;34. du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på enMastetop.35. "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked detikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
Ordsprogene 24
1. Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;2. thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.3. Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,4. ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.5. Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.6. Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til,hvor mange giver Råd.7. Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.8. Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.9. Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.10. Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.11. Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for atdræbes.12. Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejerHjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han veddet, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.13. Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød fordin Gane;14. vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du enFremtid, dit Håb bliver ikke til intet.15. Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hansHjem;16. thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløsestyrter i Fordærv.17. Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble ditHjerte ikke,18. at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fraham.19. Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;20. thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.21. Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, somgør Oprør;22. thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.