29. Thi Skam vil I få af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lundene, Isætter så højt;30. thi I bliver som en Eg med visnende Løv, som en Lund, hvor derikke er Vand. 31 Den stærke bliver til Blår, hans Værk til enGnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.
Esajas 2
1. Dette er, hvad Esajas, Amoz's Søn, skuede om Jerusalem:
2. Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENs Huses Bjerg,grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Didskal Folkene strømme3. og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til HERRENsBjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, så vikan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fraJerusalem, HERRENs Ord:"4. Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrigeFolkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spydtil Vingårdsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sigi Våbenfærd mer.5. Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENs Lys!
6. Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsenog spår, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Håndslag.7. Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte;deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres vogne;8. deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deresHænder, Ting, deres Fingre har lavet.
9. Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke! 10 Gåind i Klippen, skjul dig, i Støvet for HERRENs Rædsel, hansHøjheds Herlighed!11. Sine stolte Øjne skal Mennesket slå ned, Mændenes Hovmod skalbøjes, og HERREN alene være høj på hin Dag.12. Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende,mod alt ophøjet og stolt,13. med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,14. mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,15. mod alle stolte Tårne og alle stejle Mure,16. mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.17. Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges. ogHERREN alene være høj på hin Dag.18. Afguderne skal helt forsvinde.19. Og man skal gå ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENsRædsel, hans Højheds Herlighed når han står op for at forfærdeJorden.20. På hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, somhan lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe ogFlagermus21. for at gå ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENs Rædsel,hans Højheds Herlighed, når han står op for at forfærde Jorden.22. Slå ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun erflygtig Ånde, thi hvad er de at regne for?
Esajas 3
1. Thi se, HERREN, Hærskarers HERRE, fratager Jerusalem og Judastøtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:2. Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste,3. Halvhundredfører og Stormand, Rådsherre og, Håndværksmester ogden, der er kyndig i Trolddom.4. Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekådhed skal herske overdem.5. I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Drengsætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.6. Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger:"Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dettefaldefærdige Rige stå!"7. så svarer han på hin Dag: "Jeg vil ikke være Sårlæge! Jeg harhverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til FolketsOverhoved!"8. Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge ogGerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds Øjne.9. Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd somSodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Våde.10. Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugtskal de nyde;11. ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder hargjort.12. Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det herskerKvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gør Vejen, du,vandrer, vildsom.
13. Til Rettergang er HERREN trådt frem, han tår og vil dømme sitFolk.14. HERREN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster:"Det er jer, som gnaved Vingården af, I har Rov fra den arme tilHuse.15. Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyderdet fra Herren, Hærskarers HERRE.
16. HERREN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og går medknejsende Nakke og kælne Blikke, går med trippende Gang og medraslende Ankelkæder -17. gør Herren issen skaldet på Zions Døtre og blotter deresTindingers Lokker.18. På hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebånd,Halvmåner,19. Perler, Armbånd, Flor,20. Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedåser, Trylleringe,21. Fingerringe,Næseringe,22. Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,23. Spejle, Lin, Hovedbånd og Slør.24. For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte Reb, forFletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, forSkønhedsmærke Brændemærke.
25. Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.26. Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på Jorden.4,1 Syv Kvinder skal på hin Dag gribe fat i een Mand og sige:"Vi vil æde vort eget Brød og holde os selv med Klæder, blot vimå bære dit Navn. Tag Vanæren fra os!"
Esajas 42. På hin Dag Bliver HERRENs spire til Fryd og Ære og Landets Frugttil Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.3. Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skalkaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,4. når Herren får aftvættet Zions Døtres Smuds og bortskylletJerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings Ånd.5. Da skaber Herren over hvert et Sted på Zions Bjerg og over detsFestforsamlinger en Sky om Dagen og Røg med luende Ildskær omNatten; thi over alt, hvad herligt er, skal der være et Dække6. og Ly til Skygge mod Hede og til Skærm og Skjul mod Skybrud ogRegn.
Esajas 5
1. Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hansVingård: Min Ven, han havde en Vingård på en frugtbar Høj.2. Han grov den, rensed den for Sten og plantede ædle Ranker; hanbygged et Vagttårn deri og huggede også en Perse. Men den barvilde Druer, skønt han ventede Høst af ædle.3. Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mænd, skift Ret mellem mig ogmin Vingård!4. Hvad mer var at gøre ved Vingården, hvad lod jeg ugjort? Hvi barden vilde Druer, skønt jeg ventede Høst af ædle?5. Så vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingård:Nedrive dens Hegn, så den ædes op, nedbryde dens Mur, så dentrampes ned!6. Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, mengro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Påbud om ikkeat sende den Regn.7. Thi Hærskarers HERREs Vingård er Israels Hus, og Judas Mænd erhans Yndlingsplantning. Han vented på Retfærd se, der komLetfærd, han vented på Lov se, Skrig over Rov!
8. Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, såder ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.9. Det lyder i mine Ører fra Hærskarers HERRE: "For vist skal demange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo;10. thi på ti Tønder Vinland skal høstes en Bat, af en Homers Udsædskal høstes en Efa.11. Ve dem, der årle jager efter Drik og ud på Natten blusser afVin!12. Med Citre og Harper holder de Gilde, med Håndpauker, Fløjter ogVin, men ser ikke HERRENs Gerning, har ej Syn for hans HændersVærk.13. Derfor skal mit Folk føres bort, før det ved det, dets Adelblive Hungerens Bytte, dets Hob vansmægte af Tørst.14. Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab udenGrænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystigeSlæng.15. Mennesket bøjes, og Manden ydmyges, de stolte slår Øjnene ned;16. men Hærskarers HERRE ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliverhelliget ved Retfærd.17. Og der går Får på Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.18. Ve dem, der trækker Straffen hid med Brødens Skagler og Syndebodhid som med Vognreb,19. som siger: "Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, så vi fårdet at se; lad Israels Helliges Råd dog komme snart, at vi kankende det!"20. Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke tilLys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!21. Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!22. Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blandestærke Drikke,23. som for Gave giver den skyldige Ret og røver den skyldfriRetten, han har.24. Derfor, som Ildens Tunge æder Strå og Hø synker sammen i Luen,så skal deres Rod blive rådden, deres Blomst henvejres som Støv;thi om Hærskarers HERRERs Lov lod de hånt og ringeagted IsraelsHelliges Ord.
25. Så blusser da HERRENs Vrede mod hans Folk, og han udrækkerHånden imod det og slår det, så Bjergene skælver og Ligeneligger som Skarn på Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagtsig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.26. For et Folk i det fjerne løfter han Banner og fløjter det hidfra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.27. Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingensover; Bæltet om Lænden løsnes ikke, Skoens Rem springer ikkeop;28. hvæssede er dets Pile, alle dets Buer spændte; som Flint erHestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.29. Det har et Brøl som en Løve, brøler som unge Løver, brummendegriber det Byttet, bjærger det, ingen kan fri det.
30. Men på hin Dag skal der bryde en Brummen løs imod det, som nårHavet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er derTrængselsmørke, Lyset slukkes af tykke Skyer.
Esajas 6
1. I Kong Uzzijas Dødsår så jeg Herren sidde på en såre høj Trone,og hans Slæb fyldte Helligdommen.2. Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte deAnsigtet, med de to Fødderne, og med de to fløj de;3. og de råbte til hverandre: "Hellig, hellig, hellig er HærskarersHERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!"4. Og Dørstolpernes Hængsler rystede ved Råbet, medens Templetfyldtes af Røg.
5. Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mandmed urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu harmine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!"6. Men en af Seraferne fløj hen til mig; og han havde i Hånden etglødende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret;7. det lod han røre min Mund og sagde: "Se, det har rørt dineLæber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!"8. Så hørte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå Budfor os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!"9. Da sagde han: "Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal Iintet fatte, se kun, dog skal I intet indse!10. Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjneblinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene,ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."
11. Jeg spurgte: "Hvor længe, Herre?" Og han svarede: "Til Byerne erøde, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Ager jordenligger som Ørk!"12. Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig iLandet;13. og er der endnu en Tiendedel deri, skal også den udryddes som enTerebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, når denfældes. Dens Stub er hellig Sæd.
Esajas 7
1. Og det skete i de Dage da Akaz, Jotams Søn, Uzzijas Sønnesøn,var Konge i Juda, at Kong Rezin af Syrien og Remaljas Søn, kongPeka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de dogikke var stærke nok til.2. Da det meldtes Davids Hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim,skjalv hans og hans Folks Hjerte, som Skovens Træer skælver forVinden.3. Så sagde HERREN til Esajas: "Med din Søn Sjearjasjub" skal du gåAkaz i Møde ved Enden af Øvredammens Vandledning ved Vejen tilBlegepladsen4. og sige til ham: Tag dig i Vare og hold dig i Ro! Frygt ikke oglad ikke dit Hjerte ængste sig for disse to rygendeBrandstumper, for Rezins og Syriens og Remaljas Søns fnysendeVrede!5. Fordi Syrien, Efraim og Remaljas Søn har lagt onde Råd op imoddig og siger:6. Lad os drage op mod Juda og indjage det Skræk, lad os tilrive osdet og gøre Tabeals Søn til Konge der!7. derfor, så siger den Herre HERREN: Det skal ikke lykkes; detskal ikke ske!8. Thi Syriens Hoved er Damaskus, og Damaskus's Hoved er Rezin, ogom fem og tresindstyve År er Efraim knust og ikke længer etFolk.9. Og Efraims Hoved er Samaria, og Samarias Hoved er Remaljas Søn.Er I ikke troende, bliver I ikke boende."10. Fremdeles sagde HERREN til Akaz:11. "Kræv dig et Tegn af HERREN din Gud nede i Dødsriget eller oppei Himmelen!"12. Men Akaz svarede: "Jeg kræver intet, jeg frister ikke HERREN."13. Da sagde Esajas: "Hør nu, Davids Hus! Er det eder ikke nok attrætte Mennesker, siden I også trætter min Gud?14. Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliverfrugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder ham Immanuel".15. Surmælk og Vildhonning skal være hans Føde, ved den Tid han vedat vrage det onde og vælge det gode;16. thi før Drengen ved at vrage det onde og vælge det gode, skalLandet, for hvis to Konger du gruer, være folketomt.17. Over dig, dit Folk og din Faders Hus vil Herren bringe Dage,hvis Lige ikke har været, siden Efraim rev sig løs fra Juda:Assyrerkongen!"
18. På hin Dag skal HERREN fløjte ad Fluerne ved Udløbet af ÆgyptensStrømme og ad Bierne i Assyrien;19. og de skal komme og alle til Hobe kaste sig over Dalkløfter ogKlipperevner, over hvert Tjørnekrat og hvert Vandingssted.20. På hin Dag afrager Herren med en hinsides Floden lejet Ragekniv,Assyrerkongen, både Hovedhåret og Kroppens Hår; ja, selv Skæggetskraber den af.21. På hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par Får;22. og på Grund af den megen Mælk, de giver, skal han spise Surmælk; thi Surmælk og Vildhonning skal enhver, der er tilbage iLandet, spise.23. På hin Dag skal det ske, at hvert et Sted, hvor der nu er tusindVinstokke, tusind Sekel Sølv værd, skal blive til Torn ogTidsel;24. med Pil og Bue kommer man der, thi hele Landet skal blive tilTorn og Tidsel;25. og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man holde sigfra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okserog trædes ned af Får.
Esajas 8
1. Og HERREN sagde til mig: "Tag dig en stor Tavle og skriv derpåmed Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!,2. Og tag mig pålidelige Vidner, Præsten Urija og Zekarja,Jeberekjahus Søn!"3. Og jeg nærmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig ogfødte en Søn. Så sagde HERREN til mig: "Kald ham Hurtigt-Bytte,Hastigt-Rov!4. Thi før Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fraDamaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!"
5. Fremdeles sagde HERREN til mig:6. Eftersom dette Folk lader hånt om Siloas sagte rindende Vande iAngst for Bezin og Remaljas Søn,7. se, så lader Herren Flodens Vande, de vældige, store, oversvømmedem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredderskal den gå, trænge ud over alle sine Diger,8. styrte ind i Juda, skylle over, vælte frem og nå til Halsen; ogdens udbredte Vinger skal fylde dit Land, så vidt det nårImmanuel!9. I Folkeslag, mærk jer det med Rædsel, lyt til, alle fjerneLande: Rust jer, I skal ræddes, rust jer, I skal ræddes.10. Læg Råd op, det skal dog briste, gør Aftale, det slår dog fejl,thi - Immanuel!11. Thi så sagde HERREN til mig, da hans Hånd greb mig med Vælde, oghan advarede mig mod at vandre på dette Folks Vej:12. Kald ikke alt Sammensværgelse, hvad dette Folk kalderSammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke!13. Hærskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal være edersFrygt, han skal være eders Rædsel.14. Han bliver en Helligdom, en Anstødssten og en Klippe til Faldfor begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn forJerusalems Indbyggere,15. og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvæstes, fanges ogbindes.16. Bind Vidnesbyrdet til og sæt Segl for Læren i mine disciplesSind!17. Jeg bier på HERREN, han, som dølger sit Åsyn for Jakobs Hus, tilham står mit Håb:18. Se, jeg og de Børn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i Israelfra Hærskarers HERRE, som bor på Zions Bjerg.19. Og siger de til eder: "Søg Genfærdene og Ånderne, som hvisker ogmumler!" skal et Folk ikke søge sin Gud, skal man søge de dødefor de levende?20. Nej! Til Læren og Vidnesbyrdet! Således skal visselig de kommetil at tale, som nu er uden Morgenrøde.21. Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og når hanhungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud.Vender han sig til det høje,22. eller skuer han ud over Jorden, se da er der Trængsel og Mørke,knugende Mulm; i Bælgmørke er han stødt ud.
Esajas 9
1. Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor dernu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons ogNaftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langsSøen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.2. Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue så stort et Lys; Lysstråler frem over dem, som bor i Mulmets Land.3. Du gør Fryden mangfoldig, Glæden stor, de glædes for dit Åsyn,som man glædes i Høst, ret som man jubler, når Bytte deles.4. Thi dets tunge Åg og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kæp, hardu brudt som på Midjans Dag;5. ja, hver en Støvle, der tramper i Striden, og Kappen, der sølesi Blod, skal brændes og ende som Luernes Rov.6. Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, på hans Skulder skalHerredømmet hvile; og hans Navn skal være: Underfuld Rådgiver,Vældig Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste.7. Stort bliver Herredømmet, endeløs Freden over Davids Trone ogover hans Rige, at det må grundes og fæstnes ved Ret og Retfærdfra nu og til evig Tid. Hærskarers HERREs Nidkærhed gør det.
8. Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel slår det ned;9. alt Folket får det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi desiger i Hovmod og Hjertets Stolthed:10. "Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbærtræer blev fældet,vi får Cedre i Stedet!"11. Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og ægger dets Fjender op,12. Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspiletGab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd erfremdeles rakt ud.13. Men til ham, der slår det, vender Folket ej om, de, søger ejHærskarers HERRE.14. Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv på eneneste Dag.15. Den ældste og agtede er Hoved, Løgnprofeten er Hale.16. De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges.17. Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk meddets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd,og hver en Mund taler Dårskab. Men trods alt har hans Vrede ejlagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.18. Thi Gudløshed brænder som Ild, fortærer Torn og Tidsel, sætterIld på det tætte Krat, så det hvirvler op i Røg.19. Ved Hærskarers HERREs Vrede står Landet i Brand, og Folketbliver som Føde for Ilden; de skåner ikke hverandre.20. Man snapper til højre og hungrer, æder om sig til venstre ogmættes dog ej. Hver æder sin Næstes Kød,21. Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen.Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdelesrakt ud.
Esajas 10
1. Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt fører Uret til Bogs2. for at trænge de ringe fra Retten og røve de armes Ret i mitFolk, at Enker kan blive deres Bytte og faderløse kan plyndres.3. Hvad gør I på Straffens Dag, når Undergang kommer fra detfjerne? Til hvem vil I ty om Hjælp, hvor gemmer I da edersRigdom?4. Enten må I knæle blandt Fanger, eller også falde på Valen! Mentrods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdelesrakt ud.5. Ve Assur, min Harmes Kæp, min Vrede er Stokken i hans Hånd.6. Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod minVredes, Folk til at gøre Bytte og røve og trampe det ned somSkarn på Gaden.7. Men han, han mener det ej så, hans Hjerte tænker ej så. Nej, atødelægge, det er hans Attrå, at udrydde Folk, ikke få.8. Thi han siger: "Er ej mine Høvedsmænd Konger til Hobe?9. Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad,Samaria som Damaskus?10. Som min Hånd fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flereGudebilleder end Jerusalem og Samaria11. mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebilleder,som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?"12. Men når Herren fuldbyrder alt sit Værk på Zions Bjerg og iJerusalem, vil jeg hjemsøge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugtog hans Øjnes trodsige Pral,13. fordi han siger: "Med min, stærke Hånd greb jeg ind, med minVisdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Grænser og revderes Skatte til mig, stødte Folk fra Tronen i Almagt;14. min Hånd fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; somman sanker forladte Æg, har jeg sanket den vide Jord, og ingenrørte en Vinge, åbnede Næbbet og peb."15. Mon Øksen bryster sig mod den, som hugger, gør Saven sig til modden, som saver? Som om Kæppen kan svinge den, der løfter den,Stokken løfte, hvad ikke er Træ!16. Derfor sender Herren Hærskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, ogunder hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;17. Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og denbrænder og fortærer hans Tidsel og Torn på een Dag;18. hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub,og han bliver som en syg, der hentæres.19. De Træer, som levnes i hans Skov, bliver det let at tælle; etBarn kan skrive dem op.
20. På hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af JakobsHus, ikke mere støtte sig til den, der slår det, men til HERREN,Israels Hellige, i Sandhed.21. En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den vældige Gud.22. Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun en Restderaf skal omvende sig. Ødelæggelse er fastslået, og medRetfærdighed vælter den frem;23. thi Ødelæggelse og fastslået Råd fuldbyrder Herren, HærskarersHERRE, over al Jorden.
24. Derfor, så siger Herren, Hærskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk,som bor i Zion, for Assyrien, når det slår dig med Kæppen ogløfter sin Stok imod dig som fordum Ægypten!25. Thi end om en føje Stund er Vreden ovre, og min Harme vender sigtil deres Fordærv.26. Så svinger Hærskarers HERRE Svøben imod det, som da Midjan blevslået ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og hanløfter den som fordum mod Ægypten.27. På hin Dag tager han Byrden af din Skulder og Åget af din Nakke,ja, Åget brister for Fedme.
28. Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader hanTrosset blive;29. de går over Passet: "I Geba holder vi Natterast!" Rama ryster,Sauls Gibea flyr.30. Skrig højt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot!31. Madmena flyr, Gebims Folk bjærger deres Gods.32. Endnu i Dag står han i Nob; han svinger Hånden mod Zions DattersBjerg, Jerusalems Høj -33. Se, Herren, Hærskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; deknejsende Stammer fældes, de stolte Træer må segne.34. Med Jernet gør han lyst i Skovens Tykning, og Libanon falder forden Herlige.
Esajas 11
1. Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hansRod;2. og HERRENs Ånd skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Ånd,Råds og Styrkes Ånd, HERRENs Kundskabs og Frygts Ånd.3. Hans Hu står til HERRENs Frygt; han dømmer ej efter, hvad Øjneneser, skønner ej efter, hvad Ørene hører.4. Han dømmer de ringe med Retfærd, fælder redelig Dom over Landetsarme. Voldsmanden slår han med Mundens Ris, gudløse dræber hanmed Læbernes Ånde.5. Og Retfærd er Bæltet, han har om sin Lænd, Trofasthed HofternesBælte.6. Og Ulven skal gå hos Lammet, Panteren hvile hos Kiddet, Kalvenog Ungløven græsse sammen, dem driver en lille Dreng.7. Kvien og Bjørnen bliver Venner, deres Unger ligger Side om Side,og Løven æder Strå som Oksen;8. den spæde skal lege ved Øglens Hul, den afvante række sin Håndtil Giftslangens Rede.9. Der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland;thi Landet er fuldt af HERRENs Kundskab, som Vandene dækkerHavets Bund.10. På hin Dag skal Hedningerne søge til Isajs Rodskud, der står somet Banner for Folkeslagene, og hans Bolig skal være herlig.
11. På hin Dag skal Herren atter udrække sin Hånd for at vinde, hvadder er til Rest af hans Folk, fra Assur og fra Ægypten, fraPatros, Ætiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og Havets Strande.12. For Folkene rejser han Banner, samler Israels bortdrevne Mænd,sanker Judas spredte Kvinder fra Verdens fire Hjørner.13. Efraims Skinsyge viger, og Judas Avind svinder; Efraim er ikkeskinsygt på Juda, og Juda bærer ej Avind mod Efraim.14. I Vest slår de ned på Filisternes Skulder, sammen plyndrer deØstens Sønner, mod Edom og Moab rækker de Hånden, Ammons Sønnerlyder dem.15. HERREN udtørrer Ægypterhavets Vig og svinger Hånden mod Floden isin Ånds Vælde; han kløver den i syv Bække, så man kan gå overmed Sko;16. der bliver en banet Vej for dem af hans Folk, som levnes fraAssyrien, således som der var for Israel, da det drog op fraÆgypten.
Esajas 12
1. På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededespå mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.2. Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERRENer min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.3. I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder4. og sige på hin Dag: Tak HERREN, påkald hans Navn, gør hansGerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!5. Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet,lad det blive kendt påden vide Jord!6. Bryd ud i Fryderåb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte erIsraels Hellige!
Esajas 13
1. Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Søn skuede:2. Rejs Banner på et nøgent Bjerg, råb også til dem, vink, så dedrager igennem Fyrsternes Porte!3. Jeg har opbudt min viede Hær til at tjene min Vrede og kaldtmine Helte hid, de jublende, stolte.4. Hør i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, hør, hvor detbuldrer af Riger, af samlede Folk! Hærskarers HERRE er ved atmønstre sin Krigshær.5. De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Grænse, HERREN og hansVredes Værktøj for at hærge al Jorden.6. Jamrer, thi HERRENs Dag er nær, den kommer som Vold fra denVældige.7. Derfor slappes hver Hånd, hvert Menneskehjerte smelter,8. de ræddes, gribes af Veer og Smerter, vånder sig som fødendeKvinde; de stirrer i Angst på hverandre med blussende rødeKinder.9. Se, HERRENs Dag kommer, grum, med Harme og brændende Vrede;Jorden gør den til Ørk og rydder dens Synder bort.10. Thi Himlens Stjerner og Billeder udsfråler ej deres Lys, mørkrinder Solen op, og Månen skinner ikke.11. Jeg hjemsøger Jorden for dens Ondskab, de gudløse for deresBrøde, gør Ende på frækkes Overmod, bøjer Voldsmænds Hovmod.12. En Mand gør jeg sjældnere end Guld og et Menneske end OfirsGuld.13. Derfor bæver Himlen, og Jorden flytter sig skælvende vedHærskarers HERREs Harme på hans brændende Vredes Dag.14. Og som en skræmt Gazel, som Får, der ej holdes i Flok, skal hversøge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.15. Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder forSværdet;16. deres spæde knuses for deres Øjne, Husene plyndres, Kvinderneskændes.17. Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter Sølv for intet og ejregner Guld for noget.18. Deres Buer fælder de unge, Livsfrugt skåner de ej, med Børn harderes Øjne ej Medynk.19. Det går med Babel, Rigernes Krone, Kaldæernes stolte Pryd, somdengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.20. Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Slægt tilSlægt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;21. men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler; derholder Strudsene til, og Bukketroldene springer;22. Sjakaler tuder i Borgene, Hyæner i de yppige Slotte. Dets Timestunder nu til, dets Dage bliver ej mange.
Esajas 14
1. Thi HERREN forbarmer sig over Jakob og udvælger atter Israel.Han lader dem fæste Bo i deres eget Land, og fremmede skalslutte sig til dem og føjes til Jakobs Hus.2. Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels Husskal i HERRENs Land tage Folkeslagene i Eje som Trælle ogTrælkvinder; de skal gøre dem til Fanger, hvis Fanger de var, ogherske over deres Bødler.3. På den Dag HERREN giver dig Hvile for din Møje og Uro og for denhårde Trældom, der lagdes på dig,
4. skal du istemme denne Spottevise om Babels Konge: Hvor er dogBødlen stille, Tvangshuset tyst!5. HERREN har brudt de gudløses Stok, Herskernes Kæp,6. som slog i Vrede Folkeslag, Slag i Slag, og tvang i Harme Folkmed skånselsløs Tvang.7. Al Jorden har Fred og Ro, bryder ud i Jubel;8. selv Cypresserne glæder sig over dig, Libanons Cedre: "Siden ditFald kommer ingen op for at fælde os!"9. Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i Møde, vækker for dinSkyld Dødninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger opfra Tronen;10. de tager alle til Orde og siger til dig: "Også du blev kraftløssom vi, du blev vor Lige!"11. Til Dødsriget sendtes din Højhed, dine Harpers Brus, dit Leje erredt med Råddenskab, dit Tæppe er Orme.12. Nej, at du faldt fra Himlen; du strålende Morgenstjerne, fældetog kastet til Jorden, du Folkebetvinger!13. Du, som sagde. i Hjertet: "Jeg stormer Himlen, rejser min, Tronederoppe over Guds Stjerner, tager Sæde på Stævnets Bjerg iyderste Nord,14. stiger op over Skyernes Højder, den Højeste lig" -15. ja, ned i Dødsriget styrtes du, nederst i Hulen!16. Ser man dig, stirrer man på dig med undrende Blikke: "Er detham, som fik Jorden til at bæve, Riger til at skælve,17. ham, som gjorde Verden til Ørk og jævnede Byer, ikke gavFangerne fri til at drage mod Hjemmet?"18. Folkenes Konger hviler med Ære hver i sit Hus,19. men du er slængt hen uden Grav som et usseligt Foster, dækket affaldne, slagne med Sværd og kastet i Stenbruddets Hul som etnedtrådt Ådsel.20. I Graven samles du ikke med dine Fædre, fordi du ødte dit Landog dræbte dit Folk. Ugerningsmændenes Afkom skal aldrig nævnes.21. Bered hans Sønner et Blodbad for Faderens Brøde! De skal ikkestå op og indtage Jorden og fylde Verden med Sfæder.22. Jeg står op imod dem, lyder det fra Hærskarers HERRE, ogudrydder af Babel Navn og Rest, Skud og Spire, lyder det fraHERREN;23. jeg gør det til Rørdrummers Eje og til side Sumpe; jeg fejer detbort med Undergangens Kost, lyder det fra Hærskarers HERRE.
24. Hærskarers HERRE har svoret således: Visselig, som jeg har tænktdet, så skal det ske, og som jeg satte mig for, så står detfast:25. Jeg knuser Assur i mit Land, ned tramper ham på mine Bjerge,hans Åg skal vige fra dem, hans Byrde skal vige fra detsSkuldre.26. Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er den Hånd,som er udrakt mod alle Folk.27. Thi Hærskarers HERREs Råd, hvo kuldkaster det? Hans udrakteHånd, hvo tvinger vel den tilbage?28. I Kong Akaz's Dødsår kom dette Udsagn:29. Glæd dig ej, hele Filisterland, at kæppen, der slog dig, erbrudt! Thi af Slangerod kommer en Øgle, dens frugt er enflyvende Drage.30. På min Vang skal de ringe græsse de fattige lejre sig trygt; menjeg dræber dit Afkom ved Sult; hvad der levnes, slår jeg ihjel.31. Hyl, Port, skrig, By, Angst gribe dig, hele Filisterland! Thinordenfra kommer Røg, i Fjendeskaren nøler ingen.32. Og hvad skal der svares Folkets Sendebud? At HERREN hargrundfæstet Zion, og de arme i hans Folk søger Tilflugt der.
Esajas 15
1. Et udsagn om Moab. Ak, Ar lægges øde ved Nat, det er ude medMoab, Kir lægges øde ved Nat, det er ude med Moab.2. Dibons Datter går op på Høje for at græde, oppe på Nebo ogMedeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt skæg skåretaf,3. på Gader og oppe på Tage bærer de Sæk, på Torvene jamrer dealle, opløst i Gråd.4. Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz. Derfor skælverMoabs Lænder, dets Sjæl er i Vånde.5. Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, tilEglat-Sjelisjija. Ak, grædende stiger de op ad LuthithsSkråning, undervejs til Horonajim opløfter de Jammerskrig;6. Nimrims Vande bliver Ødemarker, thi Græsset visner, Grønsværetsvinder, Grønt er der ikke.7. Derfor slæber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting overVidjebækken.8. Ak, Nødråbet omspænder Moabs Land, dets Jamren når til Eglajimog Be'er-Elim;9. thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer overDimon: en Løve over Moabs undslupne, Landets Rest.
Esajas 16
1. Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem Ørknen til ZionsDatters Bjerg.2. Og ret som flagrende Fugle, som en opskræmt Rede er Moabs Døtreved Arnons Vadesteder.3. "Kom med et Råd, gør Ende derpå, lad din Skygge blive som Nattenved højlys Dag, skjul de bortdrevne, røb ej de flyende!4. Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, vær dem et Skjul for den,som hærger! Er først Voldsmanden borte, Ødelæggelsen omme,Undertrykkeren ude af Landet.5. skal en Trone rejses med Mildhed, og på den skal sidde en Dommermed Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og øvet i Retfærd."6. "Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Overmod,Hovmod og Frækhed, dets tomme Snak."7. Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-HaresetsRosinkager sukker de sønderknust over.8. Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slogFolkenes Herrer til Jorden; den nåede Ja'zer, famled gennemØrkenen, dens Ranker bredte sig, overskred Havet.9. Derfor græder jeg Ja'zers Gråd over Sibmas Vinstok, væder medmin Tåre Hesjbon, og El'ale; thi et Vinperserråb slog ned på,dinFrugt og din Høst,10. fra Frugthaver svandt både Glæde og Jubel; i Vingårde jubles derikke, der lyder ej Råb, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserråbeter tystnet.11. Derfor bæver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte forKir-Heres.12. Og når Moab viser sig på Offerhøjen, når det gør sig Møje ogkommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet.
13. Det er Ordet, HERREN fordum talede til Moab.14. Men nu siger HERREN: Om tre År, som Daglejeren regner Året, skalMoabs Herlighed vanæres med al den store larmende Hob. Restenbliver lille, ringe og afmægtig.
Esajas 17
1. Et Udsagn om Damaskus. Se, Damaskus går ud af Byernes Tal ogbliver til Sten og Grus;2. dets Stæder forlades for evigt og bliver Hjordes Eje; de lejrersig uden at skræmmes.3. Det er ude med Efraims Værn, Damaskus's Kongedømme, Arams Rest;det går dem som Israels Sønners Herlighed, lyder det fraHærskarers HERRE.4. Og det skal ske på hin Dag: Ringe bliver Jakobs Herlighed,Huldet på hans Krop svinder hen;5. det skal gå som når Høstkarlen griber om Korn og hans Arm skærerAksene af, det skal gå, som når Aksene samles i Refaims Dal.6. En Efterslæt levnes deraf, som når Olietræets Frugt slås ned, totre Bær øverst i Kronen, fire fem på Frugttræets Grene, så lyderdet fra HERREN, Israels Gud.7. På hin Dag skal Menneskene se hen til deres Skaber, og deresØjne skal skue hen til Israels Hellige;8. og de skal ikke se hen til Altrene, deres Hænders Værk, ellerskue hen til, hvad deres Fingre har lavet, hverken tilAsjerastøtterne eller Solstøtterne.9. På hin Dag ligger dine Byer forladt som de Tomter, Hivviter ogAmoriter forlod for Israels Børn; og Landet skal blive en Ørk.10. Thi du glemte din Frelses Gud, slog din Tilflugtsklippe afTanke. Derfor planter du yndige Plantninger og sætter fremmedeSkud;11. hver Dag får du din Plantning i Vækst, hver Morgen dit Skud iBlomst - indtil Høsten på Sotens, den ulægelige Smertes Dag.12. Hør Bulder af mange Folkeslag! De buldrer som Havets Bulder.Drøn af Folkefærd! De drøner som vældige Vandes Drøn.
13. Folkefærdene drøner som Drønet af mange Vande. Men truer han addem, flygter de bort, vejres hen som Avner på Bjerge for Vinden,som hvirvlende Løv for Stormen.14. Ved Aftenstid kommer Rædsel; før Morgen gryr, er de borte. Deter vore Plyndreres Del, det er vore Ransmænds Lov
Esajas 18
1. Hør Land med de surrende Vinger hinsides Ætiopiens Strømme,2. du, som sender Bud over Havet i Både af Siv på Vandspejlet: Gå,I hastige Bud, til det ranke, glinsende Folk, til Folket, somfrygtes så vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Landgennemstrømmes af Floder.3. Alle I Jorderigs Folk, som bygger på Jord: Rejses Banner påBjerge, så se, når der stødes i Horn, så hør!4. Thi så sagde HERREN til mig: "Rolig ser jeg til fra mit Sæde somglødende Luft i Solskin, som Dugsky i Høstens Tid."5. Thi før Høst, når Blomstring er endt, når Blomst sætter modnendeDrue, afskærer han Rankerne med Knive, og Skuddene kapper hanbort.6. De gives alle til Bjergenes Fugle og Jordens Dyr, om Somren Fødefor Fugle, om Vintren for al Jordens Dyr.
7. Til hin Tid skal der bringes Hærskarers HERRE Gave fra et rankt og glinsende Folk, et Folk, som frygtes så vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Land gennemstrømmes af Floder, til Stedet, hvor Hærskarers HERREs Navn bor, til Zions Bjerg.
Esajas 19
1. Et Udsagn om Ægypten. Se, HERREN farer på letten Sky og kommertil Ægypten; Ægyptens Guder bæver for ham, Ægyptens Hjertesmelter i Brystet.2. Jeg hidser Ægypten mod Ægypten, så de kæmper Broder mod Broder,Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige.3. Ægyptens Forstand står stille, dets Råd gør jeg til intet, så desøger Guder og Manere, Genfærd og Ånder.4. Jeg giver Ægypten hen i en hårdhjertet Herres Hånd, enVoldskonge bliver deres Hersker, så lyder det fra Herren,Hærskarers HERRE.5. Vandet i Floden svinder, Strømmen bliver sid og tør;6. Strømmene udspreder Stank, Ægyptens Floder svinder og tørres;Rør og Siv visner hen,7. alt Græsset ved Nilbredden dør, al Sæd ved Nilen hentørres,svinder og er ikke mere.8. Fiskerne sukker og sørger, alle, som meder i Nilen; de, som,sætter Garn i Vandet, gribes af Modløshed.9. Til Skamme er de, som væver Linned, Heglersker og de, som væverByssus;10. Spinderne er sønderknust, hver Daglejer sørger bittert.11. Kun Dårer er Zoans Øverster, Faraos viseste Rådmænd så dumt etRåd. Hvor kan I sige til Farao: "Jeg er en Ætling af Vismænd,Ætling af Fortidens Konger?"12. Ja, hvor er nu dine Vismænd? Lad dem dog kundgøre dig og ladedig vide, hvad Hærskarers HERRE har for mod Ægypten!13. Hans Fyrster blev Dårer: Fyrster i Nof blev Tåber. Ægypten erbragt til at rave af Stammernes Hjørnesten.14. I dets Indre har HERREN udgydt Svimmelheds Ånd; Ægypten fik detil at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy.15. For Ægypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Palmeeller Siv.
16. På hin Dag skal Ægypten blive som Kvinder; det skal ængstes oggrue for Hærskarers HERREs svungne Hånd, som han svinger imoddet.17. Judas Land bliver Ægypten en Rædsel; hver Gang nogen minder demderom, gribes de af Angst for, hvad Hærskarers HERRE har forimod det.18. På hin Dag skal fem Byer i Ægypten tale Kana'ans Tungemål ogsværge ved Hærskarers HERRE; en af dem skal kaldes Ir-Haheres.19. På hin Dag skal HERREN have et Alter midt i Ægypten og enStenstøtte ved dets Grænse.20. Det skal være Tegn og Vidne for Hærskarers HERRE i Ægypten; nårde råber til HERREN over dem, som mishandler dem, vil han sendedem en Frelser; han skal stride og udfri dem.21. Da skal HERREN give sig til Kende for Ægypten, Ægypterne skallære HERREN at kende på hin Dag; de skal bringe Slagtoffer ogAfgrødeoffer og gøre Løfter til HERREN og indfri dem.22. HERREN skal slå Ægypten, slå og læge; og når de omvender sig tilHERREN, bønhører han dem og læger dem.23. På hin Dag skal der gå en banet Vej fra Ægypten til Assyrien, ogAssyrien skal komme til Ægypten og Ægypten til Assyrien, ogÆgypten skal tjene Herren sammen med Assyrien.24. På hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med Ægypten ogAssyrien, være en Velsignelse midt på Jorden,25. som Hærskarers HERRE velsigner med de Ord: "Velsignet væreÆgypten, mit Folk, og Assyrien, mine Hænders Værk, og Israel,min Arvelod!"
Esajas 20
1. I det År Tartan kom til Asdod, dengang Assyrerkongen Sargonsendte ham og han angreb Asdod og indtog det,2. på den Tid talede HERREN ved Esajas, Amoz's Søn, således: "Gåhen og løs Sørgeklædet af dine Lænder og drag Skoene af dineFødder!" Og han gjorde således og gik nøgen og barfodet.3. Så sagde HERREN: "Som min Tjener Esajas i trende År har vandretnøgen og barfodet som Tegn og Varsel mod Ægypten og Ætiopien,4. således skal Assyrerkongen slæbe fangne Ægyptere og bortførteÆtiopere med sig, unge og gamle, nøgne og barfodede, med blottetBag til Skændsel før Ægypten."5. Da skal de forfærdes og blues over Ætiopien, som de så hen til,og over Ægypten, som var deres Stolthed6. Og de, som bor på denne Strand, skal på hin Dag sige: "Se,således gik det med den, vi så hen til, til hvem vi tyede omHjælp for at frelses fra Assyrerkongen; hvor skal da vi kunneundslippe!"
Esajas 21
1. Et Udsagn om Havørknen. Som hvirvlende Storme, der jager iSydlandet, kommer det fra Ørkenen, det grufulde Land2. Så svart et Syn blev mig meldt: "Ransmænd raner, Hærmænd hærger!Frem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk gør jeg Ende på!"3. Derfor fyldes mine Lænder af Skælven, jeg gribes af Veer som,fødende Kvinde, døv af Svimmelhed, blind af Skræk,4. mit Hjerte forvirres, Gru falder på mig; Skumringen, jeg elsker,bliver mig til Angst.5. Bordet dækkes, Hynder bredes, man spiser og drikker, "Op IFyrster, salv eders Skjolde!"6. Thi så sagde Herren til mig: "Gå hen og stil Vægteren ud! Hvadhan får at se, skal han melde.7. Og ser han Ryttere, et Par komme ridende, en Rytter på Æsel, enRytter på Kamel, da skal han lytte, ja lytte spændt!"8. Og han råbte: "Se, o Herre, på Varden står jeg bestandig, Dagenlang, og på min Vagtpost står jeg trolig9. Nat efter Nat!" Men se, da kom der ridende Mænd, et Par komridende; de råbte: "Faldet, faldet er Babel, han knuste alledets Guder i Støvet!"10. Mit knuste, mit tærskede Folk! Hvad jeg, har hørt fra HærskarersHERRE, fra Israels Gud, det melder jeg eder.
11. Et Udsagn om Duma. Der råbes til mig fra Se'ir: "Vægter, hvordanskrider Natten, Vægter, hvordan skrider Natten?"12. Vægteren svarer: "Morgen kommer, men også Nat! Vil I spørge, såspørg! Kom kun igen!"
13. Et Udsagn: "I Ødemarken". Søg Nattely i Ødemarkens Krat, IDedans Karavaner! 14 Bring de tørstige Vand i Møde, I, som bor iTemas Land, mød de flyende med Brød!15. Thi de er på Flugt for Sværd, på Flugt for det dragne Sværd, påFlugt for den spændte Bue, på Flugt for Krigens Tynge.
16. Thi så sagde Herren til mig:"Et År endnu, som Daglejeren regnerÅret, og det er ude med al Kedars Herlighed.17. Resten af Kedars Heltes Buer skal være ringe, så sandt HERREN,Israels Gud, har talet."
Esajas 22
1. Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tænker du på, siden alle stigerop på Tagene,2. du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er velikke sværdslagne, døde i Krig!3. Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte,væbnet med Buer, blev fanget.4. Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej påfor at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!5. Thi en Dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren,Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, modBjerget hørtes Skrig;6. Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir togSkjoldene ud;7. og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, ligetil Porten stod de.8. Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til SkovhusetsRustkammer,9. og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samledeNedredammens Vand,10. gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Murenstærk.11. I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle DamsVand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen tilham, som beredte det for længst.12. På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg,til Hovedragning og Sæk.13. Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får,æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi iMorgen dør vi!"14. Men Hærskarers HERRE åbenbared for mit Øre: "Den Synd," sigerHerren, Hærskarers HERRE, "får I ikke sonet, førend I dør!"
15. Så siger Herren, Hærskarers HERRE: Gå hen og sig til denneFoged, Slotshøvedsmanden Sjebna:16. Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger dinGrav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig iKlippen!17. Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,18. han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i etvidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, duSkændsel for din Herres Hus!19. Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra dinPost.20. Men på hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,21. og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte oglægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader forJerusalems Indbyggere og Judas Hus.22. Jeg lægger Nøglen til Davids Hus på hans Skulder; når han lukkerop, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukkeop,23. Jeg fæster ham som en Nagle på et sikkert Sted, og han skalblive til Hæder for sit Fædrenehus.24. Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig på ham, Skud ogVildskud, alle Småkar, fra Fadene til alle Krukkerne,25. så skal det ske på den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, atNaglen, der var fæstet på et sikkert Sted, giver efter, rives udog falder ned, og hele Vægten, som hænger derpå, skal slåssønder. Thi HERREN har talet!
Esajas 23
1. Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er iGrus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land.2. Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvisSendebud for over Havet,3. de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis VindingAlverdens Varer.4. Skam få du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jegfødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!"5. Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus. 6 Dragover til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!7. Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte denviden om som Gæst?8. Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd varFyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel?9. Det gjorde Hærskarers HERRE for at vanære Hovmod, skænde alStolthed, al Jordens Adel.10. Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!11. Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folkfor at jævne Kana'ans Fæstninger.12. Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru,Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ejfinde Hvile!"13. Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejstedets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.14. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus!
15. På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, somi een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skaldet gå med Tyrus som med Skøgen i Visen:16. Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt påStrenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!"17. Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil HERREN se til Tyrus; detskal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på denvide Jord.18. Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges HERREN; den skal ikkegemmes hen eller lægges op; dem, der bor for HERRENs Åsyn, skaldets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder.
Esajas 24
1. Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på densOverflade, han spreder dens Beboere;2. det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue,Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner.3. Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har taletdette Ord.4. Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, JordensHøjder sygner hen.5. Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænkedde, overtrådte Budet, brød den evige Pagt.6. Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der.Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødeligelevnes.
7. Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensgladesukker;8. Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt erCitrens Klang.9. De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.10. Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.11. Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet;landflygtig er Landets Fryd.12. I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.
13. Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når OlietræetsFrugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet:14. Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENs Storhed, råber fraVesten:15. "Derfor skal I ære HERREN i Østen, på Havets Strande HERRENs,Israels Guds, Navn!"16. Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Menjeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmændraner Ran,17. Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden!18. Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når opaf Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, ogJordens Grundvolde vakler.19. Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jordenskælver og skælver;20. Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte;tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke.21. På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og JordensKonger på Jorden.22. De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke ogstraffes lang Tid efter.23. Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han erKonge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne erHerlighed.
Esajas 25
1. HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du hargjort et Under, Råd fra fordum var tro og sande.2. Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedesBorg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges.3. Derfor ærer dig et mægtigt Folk, frygter dig grumme HedningersStad.4. Thi du blev de ringes Værn, den fattiges Værn i Nøden, et Ly modSkylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er VoldsmændsÅnde,5. som Hede i det tørre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hedeved Skyens Skygge så dæmpes Voldsmænds Sang.
6. Hærskarers HERRE gør på dette Bjerg et Gæstebud for alleFolkeslag med fede Retter og stærk Vin, med fede, marvfuldeRetter og stærk og klaret Vin.7. Og han borttager på dette Bjerg Sløret, som tilslører alleFolkeslag, og Dækket, der dækker alle Folk.8. Han opsluger Døden for stedse. Og den Herre HERREN aftørrerTåren af hver en Kind og gør Ende på sit Folks Skam på heleJorden, så sandt HERREN har talet.
9. På hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede på,og som frelste os; her er HERREN, som vi biede på. Lad os jubleog glæde os over hans Frelse;10. thi HERRENs Hånd hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned,hvor det står, som Strå i Møddingpølen;11. det breder sine Hænder ud deri som Svømmeren gør for at svømme,og han ydmyger dets Hovmod trods Hændernes Kunstgreb.12. Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures Værn; han jævner demmed Jorden, så de ligger i Støvet.
Esajas 26
1. På hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: "En stærk Stadhar vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk.2. Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer på Troskab,3. hvis Sind er fast, som vogter på Fred, thi det stoler på dig.4. Stol for evigt på HERREN, thi HERREN er en evig Klippe.5. Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By,styrter den til Jorden, lægger den i Støvet.6. De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned.
7. Den retfærdiges Sti er jævn, du jævner den retfærdiges Vej.8. Ja, vi venter dig, HERRE, på dine Dommes Sti; til dit Navn ogdit Ry står vor Sjæls Attrå.9. Min Sjæl attrår dig om Natten, min Ånd i mit indre søger dig.Thi når dine Domme rammer Jorden, lærer de; som bor på Jorderig,Retfærd.10. Vises der Nåde mod den gudløse, lærer han aldrig Retfærd; iRettens Land gør han Uret og ser ikke HERRENs Højhed.11. HERRE, din Hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skamse din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem!12. HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjordedu for os.13. HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men ditNavn alene priser vi.14. Døde bliver ikke levende, Dødninger står ikke op; derforhjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Mindeom dem.15. Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjortFolket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grænser.16. HERRE, i Nøden søgte de dig; de udgød stille Bønner, medens dinTugtelse var over dem.17. Som den frugtsommelige; der er ved at føde, vrider og vånder sigi Veer, således fik vi det, HERRE, fra dig.18. Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte Vind; Landet frelservi ikke og Jordboere fødes ikke til Verden.19. Dine døde skal blive levende, mine dødes Legemer opstå; de, somhviler i Støvet, skal vågne og juble. Thi en Lysets bug er dinDug, og Jorden giver Dødninger igen.
20. Mit Folk, gå ind i dit Kammer og luk dine Døre bag dig; hold digskjult en liden Stund, til Vreden er draget over.21. Thi HERREN går ud fra sin Bolig for at straffe JordboernesBrøde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dølger ej mer sinedræbte.
Esajas 27
1. På hin Dag hjemsøger HERREN med sit hårde, vældige, stærke SværdLivjatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelslår Dragen i Havet.
2. På hin Dag skal man sige,: Syng om en liflig Vingård!3. Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter.For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den Nat og Dag.4. Vrede nærer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg løsderpå i Kamp og satte det alt i Brand5. med mindre man tyr til mit Værn, slutter Fred med mig, slutterFred med mig.6. På hin Dag skal Jakob slå Rod, Israel skyde og blomstre og fyldeVerden med Frugt.
7. Har han vel slået det, som de, der slog det, blev slagne, ellerblev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?8. Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det;han jog det bort med sin voldsomme Ånde på Østenstormens Dag.9. Derfor sones Jakobs Brøde således, og dette er al Frugten af, athans Synd tages bort: at han gør alle Altersten tilsønderhuggede Kalksten, at Asjerastøtterne og Solstøtterne ikkemere rejser sig.10. Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt somen Ørken. Der græsser Ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaverKvistene.11. Når Grenene er tørre, kommer Kvinderne og bryder dem af for attænde Bål. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan detsSkaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke være det nådig.
12. På hin Dag slår HERREN Frugten ned fra Flodens Strøm tilÆgyptens Bæk, og I skal opsankes een for een, Israels Børn.13. På hin Dag skal der stødes i det store Horn, og de tabte iAssyrien og de bortdrevne i Ægypten skal komme og tilbede HERRENpå det hellige Bjerg i Jerusalem.
Esajas 28
1. Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige Smykkes visnendeBlomster på Tindingen af de druknes fede Dal!2. Se, Herren har en vældig Kæmpe til Rede; som Skybrud af Hagl,som hærgende Storm, som Skybrud af mægtige skyllende Vande slårhan til Jorden med Vælde.3. Med Fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans4. og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af denfede bal; det går den som en tidligmoden Figen før Frugthøst:Hvo der får Øje på den, plukker den, og knap er den i Hånden,før han har slugt den.
5. På hin bag bliver Hærskarers HERRE en smuk Krans og en herligKrone for sit Folks Rest6. og en Rettens Ånd for dem, som sidder til Doms, og Styrke fordem, der driver Krigen tilbage til Portene.
7. Også disse raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, deraver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raverunder Syner, vakler, når de dømmer.8. Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder på hver enPlet.9. "Hvem vil han belære, hvem tyder han Syner mon afvante Børn, nystagne fra Brystet?10. Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt iVejen der!"11. Ja, med lallende Læber, med fremmed Mål vil han tale til detteFolk,12. han, som dog sagde til dem: "Her er der Hvile, lad den trættehvile, her er der Ro!" men de vilde ej høre.13. Så bliver for dem da HERRENs Ord: "Hakke og rakke, rakke ogbakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" så de går hen ogstyrter bagover, sønderslås, fanges og hildes.
14. Hør derfor HERRENs Ord, I spotske Mænd, I Nidvisens Mestreblandt dette Jerusalems Folk!15. Fordi I siger: "Vi slutted en Pagt med Døden, Dødsriget gjordevi Aftale med; når den susende Svøbe går frem, da når den ej os,thi Løgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;"16. derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg lægger i Zion enprøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, basterman ikke.17. Og jeg gør Ret til Målesnor, Retfærd til Blylod; Hagl skal slåLøgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort.18. Eders Pagt med Døden skal brydes, Aftalen med Dødsrigetglippe. Når den susende Svøbe går frem, skal den slå jer tilJorden,19. jer skal den ramme, hver Gang den går frem; thi Morgen efterMorgen går den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal detblive at få Syner tydet.20. Vil man strække sig, er Lejet for kort; vil man dække sig, erTæppet for smalt.21. Thi som på Perazims Bjerg vil HERREN stå op, som i Gibeons Dalvil han vise sin Vrede for at gøre sin Gerning en underligGerning, og øve sit Værk et sælsomt Værk.22. Derfor hold inde med Spot, at ej eders Bånd skal snære; thi omhele Landets visse Undergang hørte jeg fra Herren, HærskarersHERRE.
23. Lyt til og hør min Røst, lån Øre og hør mit Ord!24. Bliver Plovmanden ved med at pløje til Sæd, med at bryde ogharve sin Jord?25. Mon han ikke, når den er jævnet, sår Dild og udstrør Kommen,lægger Hvede, Hirse og Byg på det udsete Sted og Spelt i Kantenderaf?26. Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette.27. Thi med Tærskeslæde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul gåover Kommen; nej, Dilden tærskes med Stok og Kommen med Kæp.28. Mon Brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske;Vognhjul og Heste drives derover man knuser det ikke.29. Også dette kommer fra Hærskarers HERRE, underfuld i Råd og stori Visdom.
Esajas 29
1. Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad år bliveføjet til år, lad Højtid følge på Højtid,2. da bringer jeg Ariel Trængsel, da kommer Sorg og Kvide, dabliver du mig et Ariel,3. jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, ogBolværker rejser jeg mod dig.4. Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra Støvet; dinRøst fra Jorden skal ligne et Genfærds, dine Ord er Hvisken fraStøvet.5. Dine Fjenders Hob skal være som Sandstøv, Voldsmændenes Hob somflyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:6. hjemsøges skal du af Hærskarers HERRE under Torden og Brag ogvældigt Drøn, Storm og Vindstød og ædende Lue.7. Som et natligt Drømmesyn bliver Hoben af alle de Folk, somangriber Ariel, af alle, der angriber det og dets Fæstning ogtrænger det;8. som når den sultne drømmer, at han spiser, men vågner og følersig tom, som når den tørstige drømmer, at han drikker, menvågner mat og vansmægtende, således skal det gå Hoben af alle deFolk, der angriber Zions Bjerg.