9. Undres og studs, stir jer kun blinde, vær drukne uden Vin og ravuden Drik!10. Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens Ånd, tilbundet edersØjne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).11. Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog;giver man den til en, som kan læse, og siger: "Læs!" så svarerhan: "Jeg kan ikke, den er jo forseglet;"12. og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: "Læs!" såsvarer han: "Jeg kan ikke læse."
13. Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nær med sinMund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig,og fordi deres Frygt for mig blev tillærte Menneskebud,14. se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette Folk;dets Vismænds Visdom forgår, de kloges Klogskab glipper.
15. Ve dem, der dølger deres Råd i det dybe for HERREN, hvisGerninger sker i Mørke, som siger: "Hvem ser os, og hvem læggerMærke til os?"
16. I Dårer, regnes Ler og Pottemager lige, så Værk kan sige omMester: "Han skabte mig ikke!" eller Kunstværk om Kunstner: "Hanfattes Forstand!"17. Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave,Frugthaven regnes for Skov.18. På hin Dag hører de døve Skriftord, og friet fra Mulm og Mørkekan blindes Øjne se.19. De ydmyge glædes end mere i HERREN, de fattige jubler i IsraelsHellige.20. Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, somer vågen til ondt,21. som med Ord får et Menneske gjort skyldigt, lægger Fælde forDommeren i Porten og kuer en retfærdig ved Opspind.22. Derfor, så siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udløsteAbraham: Nu høster Jakob ej Skam, nu blegner hans Åsyn ikke;23. thi når han ser mine Hænders Værk i sin Midte, da skal hanhellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte IsraelsGud;24. de, hvis Ånd for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager modLære.
Esajas 30
1. Ve de genstridige Børn så lyder det fra HERREN som fuldbyrderRåd, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min Ånd er med,for at dynge Synd på Synd,2. de, som går ned til Ægypten uden at spørge min Mund for at værnesig ved Faraos Værn, søge Ly i Ægyptens Skygge!3. Faraos Værn skal blive jer til Skam og Lyet i Ægyptens Skyggetil Skændsel.4. Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud nået til Hanes,5. enhver skal få Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjælp,ej være til Gavn eller Hjælp, men kun til Skam og Skændsel.6. Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og TrængselensLand, hvor Løvinde og Løve har hjemme, Giftsnog og vingetSlange, fører de på Æslers Ryg deres Gods, på Kamelers Pukkelderes Skatte til et Folk, der ikke kan hjælpe.7. Ægyptens Hjælp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det "Rahab,der hytter sig."
8. Gå nu hen og skriv det på en Tavle i deres Påsyn og optegn det ien Bog, at det i kommende Tider kan stå som Vidnesbyrdevindelig.9. Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde Børn, Børn, der ikkevil høre HERRENs Lov,10. som siger til Seerne: "Se ingen Syner!" til fremsynte: "Skuer osikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Blændværk,11. vig bort fra Vejen, bøj af fra Stien, lad os være i Fred forIsraels Hellige!"12. Derfor, så siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ordog stoler på krumt og kroget og støtter jer til det,13. derfor skal denne Brøde blive for eder som en truende, voksendeRevne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtræffe brat, lige iet Nu;14. den sønderbrydes som Lerkar; der skånselsløst knuses; blandtStumperne finder man ikke et Skår, hvori man kan hente en Glødfra Bålet eller øse Vand af Brønden.15. Thi således sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: VedOmvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er edersStyrke.16. Men I vilde ikke; I sagde: "Nej, vi jager på Heste" I skalderfor jages!"Vi rider på Rapfod" I skal derfor forfølges afrappe.17. Tusind skal fly for een, som truer; Flugten skal I tage for fem,som truer, til I kun er en Rest som Stangen på Bjergets Tinde,som Banneret oppe på Højen.
18. Derfor længes HERREN efter at vise eder Nåde, derfor står han opfor at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; saligealle, der længes efter ham!19. Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Grådenovermande dig! Nådig vil han vise dig Nåde, når du råber; såsnart han hører dig, svarer han.20. Herren skal give eder Trængselsbrød og Fængselsdrik; men så skaldin Vejleder ikke mere dølge sig, dine, Øjne skal skue dinVejleder;21. dine Ører skal høre det Ord bag ved dig: "Her er Vejen, I skalgå!" hver Gang I er ved at vige til højre eller venstre.22. Da skal du holde dine Sølvbilleders Overtræk og dineGuldbilleders Klædning for urene; du skal slænge dem bort somSkarn. "Herud!" skal du sige til dem.23. Da giver han Regn til Sæden, du,sår i din Jord; og Brødet, somdin Jord bærer, skal være kraftigt og nærende. På hin Daggræsser dit Kvæg på vide Vange;24. Okserne og Æslerne, der arbejder på Marken, skal æde saltetBlandfoder, renset med Kasteskovl og Fork.25. På hvert højt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder vældefrem med rindende Vand på det store Blodbads Dag, når Tårnefalder.26. Månens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blivesyvfold stærkere, som syv Dages Lys, på hin Dag da HERRENforbinder sit Folks Brud og læger dets slagne Sår.
27. Se, HERRENs Navn kommer langvejsfra i brændende Vrede, med tungeSkyer; hans Læber skummer af Vrede, fortærende Ild er hansTunge,28. hans Ånde som en rivende Strøm, der når til Halsen. Folkeneryster han i Undergangens Sold, lægger Vildelsens Bidsel iFolkeslags Mund.29. Sang skal der være hos eder som i Natten, når Højtid går ind, enHjertens Glæde som en Vandring til Fløjte mod HERRENs Bjerg, modIsraels Klippe.30. HERREN lader høre sin Højheds Røst og viser sin Arm, der slårned med fnysende Vrede, ædende Lue, Skybrud, skyllende Regn ogHagl.31. For HERRENs Røst bliver Assur ræd, med Kæppen slår han;32. hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde påAssur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampekæmper han mod det.33. Thi for længst står et Alter rede mon det og er rejst for Molok?han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved iMængde; HERRENs Ånde sætter det i Brand som en Strøm af Svovl.
Esajas 31
1. Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår Lid til heste,som stoler på Vognenes mængde, på Rytternes store Tal, men ikkeser hen til Israels Hellige, ej rådspørger HERREN.2. Men viis er og han, lader Ulykke komme og går ej fra sit Ord.Han står op mod de ondes Hus og mod Udådsmændenes Hjælp.3. Ægypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er Kød, ikke Ånd.Når HERREN udrækker Hånden, snubler Hjælperen, den hjulpnefalder, de omkommer alle til Hobe.
4. Thi så sagde HERREN til mig: Som en Løve knurrer, en Ungløveover sit Rov, og ikke, når Hyrdernes Flok kaldes hid imod den,skræmmes af Skriget eller viger for Larmen, så stiger HærskarersHERRE ned til Kamp på Zions Bjerg og Høj.5. Som svævende Fugle så skærmer Hærskarers HERRE Jerusalem,skærmer og frier, skåner og redder.6. Vend om til ham, hvem Israels Børn faldt fra så dybt!7. Thi på hin Dag vrager enhver sine Guder af Sølv sine Guder afGuld, eders Hænders syndige Værk.8. Assur falder for Sværd, men ikke en Mands, et Sværd fortærerdet, ikke et Menneskes. Og han skal fly for Sværdet, tilHoveriarbejde tvinges hans Stridsmænd;9. hans Klippe viger bort af Rædsel, hans Fyrster skræmmes fraFanen. Så lyder det fra HERREN, hvis Ild er i Zion, som har sinOvn i Jerusalem.
Esajas 32
1. Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,2. hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække iØrk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.3. De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skallytte;4. letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge taleflydende, rent.5. Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.6. Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for atøve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultnevære tom og den tørstige mangle Vand.7. Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelæggearme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.8. Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.
9. Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt tilmin Tale!10. Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude,der kommer ej Frugthøst.11. Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bindSæk om Lænd;12. slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbareVinstokke,13. mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus,den jublende By!14. Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet enGrushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -15. til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen tilFrugthave, Frugthaven regnes for Skov.16. Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;17. Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.18. Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfriPauluner.19. Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.20. Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbeom!
Esajas 33
1. Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skånet for Ran! Når dit Hærværk er endt, skal du hærges, når din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!
2. HERRE, vær os nådig, vi bier på dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!
3. For Bulderet må Folkeslag fly; når du rejser dig, splittesFolkene.4. Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter deroversom Græshoppesværme.5. Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion medRet og Retfærd.6. Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom ogIndsigt, HERRENs Frygt er din Skat.
7. Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert;8. Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byerringe, Mennesker regned han ikke.9. Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron ersom en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.
10. Nu står jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu trædefrem!11. I undfanger Strå og føder Halm, eders Ånde er Ild, der fortærerjer selv;12. til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder iIld.13. Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende minVælde.
14. På Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: "Hvemkan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Bål?"15. Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagterVinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave,tilstopper Øret over for Blodråd og lukker Øjnene over for detonde -16. højt skal en sådan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han fårsit Brød, og Vand er ham sikret.
17. Dine Øjne får Kongen at se i hans Skønhed, de skuer etvidtstrakt Land.18. Dit Hjerte skal tænke på Rædselen: "Hvor er nu han, der talte ogvejede, han, der talte Tårnene?"19. Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforståeligt Mål, medstammende, ufattelig Tunge.20. Se på Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, etsikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrigrykkes op, hvis Snore ej rives over.21. Nej der træder HERRENs Bæk for os i Floders og brede StrømmesSted; der kan ej Åreskib gå, ej vældigt Langskib sejle.22. Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vorKonge, han bringer os Frelse.23. Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Råen og spænder ejSejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del iRovet.24. Ingen Indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin Syndforladt.
Esajas 34
1. Kom hid, I Folk, og hør, lån Øre, I Folkefærd! Jorden og densFylde høre, Jorderig og al dets Grøde!2. Thi HERREN er vred på alle Folkene, harmfuld på al deres Hær;han slår dem med Band og giver dem hen til at slagtes;3. henslængt ligger de dræbte, Stank stiger op fra Ligene, Bjergeneflyder af Blodet;4. al Himlens Hær opløses; som en Bog rulles Himlen sammen, og aldens Hær visner hen som Vinstokkens visnende Blad, somFigentræets visnende Frugt.5. Thi på Himlen kredser HERRENs Sværd, og se, det slår ned påEdom, det Folk, han har bandlyst til Dom.6. HERRENs Sværd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af Fårs ogBukkes Blod, af Fedt fra Vædres Nyrer. Thi HERREN slagter Offeri Bozra har vældig Slagtning i Edom;7. Urokser styrter med dem, Ungkvæg sammen med Tyre. Landet svælgeri Blod, Jorden drypper af Fedt.8. Thi en Hævndag har HERREN til Rede, Zions Værge et Gengældsår.9. Dets Bække forvandles til Tjære, dets Jord til Svovl, og Landetbliver til Tjære, der brænder ved Nat og ved Dag,10. det slukkes aldrig; evigt stiger Røgen op, det er øde fra Slægttil Slægt, ingen skal færdes der.11. Pelikan og Rørdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HERRENspænder Tomheds Snor og Ødelæggelses Blylod derover.12. Der skal Bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, tilKongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster.13. Dets Paladser gror til i Tom, dets Borge i Tidsel og Nælde, etTilholdssted for Hyæner og Enemærke for Strudse.14. Der mødes Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder Stævne; kunder skal Natteheksen raste og lægge sig der til Ro;15. der bygger Pilslangen Rede, lægger Æg og samler dem og ruger.Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.16. Se efter i HERRENs Bog og læs: Ej fattes en eneste af dem, ejsavner den ene den anden. Thi HERRENs Mund, den bød, hans Åndhar samlet dem sammen;17. han kastede Loddet for dem, hans Hånd udskifted dem Land medSnoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slægt til Slægt.
Esajas 35
1. Ørken og hede skal fryde sig, Ødemark juble og blomstre;2. blomstre frodigt som Rosen og juble, ja juble med Fryd.Libanons Herlighed gives den, Karmels og Sarons Pragt. HERRENsHerlighed skuer de, vor Guds Højhed.3. Styrk de slappe Hænder, lad de vaklende Knæ blive faste,4. sig til de ængstede Hjerter: Vær stærke, vær uden Frygt! Seeders Gud! Han kommer med Hævn, Gengæld kommer fra Gud; hankommer og frelser eder.5. Da åbnes de blindes Øjne, de døves Ører lukkes op;6. da springer den halte som Hjort, den stummes Tunge jubler; thiVand vælder frem i Ørkenen, Bække i Ødemark;7. det glødende Sand bliver Vanddrag, til Kildevæld tørstigt Land.I Sjakalers Bo holder Hjorde Rast, på Strudsenes Enemærker grorRør og Siv.8. Der bliver en banet Vej, .den hellige Vej skal den kaldes; ingenuren færdes på den, den er Valfartsvej for hans Folk, selvenfoldige farer ej vild.9. På den er der ingen Løver, Rovdyr træder den ej, der skal deikke findes. De genløste vandrer ad den,10. HERRENs forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel, medevig Glæde om Issen; Fryd og Glæde får de, Sorg og Suk skal fly.
Esajas 36
1. I Kong Ezekias's fjortende Regeringsår drog AssyrerkongenSankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.2. Assyrerkoogen sendte så Rasjake med en anselig Styrke fra Lakisjtil Kong Ezekias i Jerusalem, og han gjorde Holdt vedØvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.3. Da gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, StatsskriverenSjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til ham.4. Rabsjake sagde fil dem: "Sig til Ezekias: Således sigerStorkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøsfning, duhengiver dig til?5. Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan ogStyrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden dugør Oprør imod mig?6. Se, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, somriver Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi såledesgår det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, ÆgyptensKonge.7. Men vil du sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vorLid til! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekiasskaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran detteAlter skal I tilbede!8. Og nu, indgå et Væddemål med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giverdig to Gange tusinde Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!9. Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en afmin Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten,til Vogne og Heste?10. Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op moddette Land for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagdetil mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"
11. Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: "Tal dog Aramæisktil dine Trælle, det forstår vi godt; tal ikke Judæisk til os,medens Folkene på Muren hører på det!"12. Men Rabsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, minHerre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, dersidder på Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikkerderes eget Vand?"13. Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj Røst på Judæisk: "HørStorkongens, Assyrerkongens, Ord!14. Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han erikke i Stand til at frelse eder!15. Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid tilHERREN, når han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denneBy skal ikke overgives i Assyrerkongens Hånd!16. Hør ikke på Ezekias, thi så; ledes siger Assyrerkongen: Vil Islutte Fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver afeder spise af sin Vin, stok og sit Figentræ og drikke af sinBrønd,17. indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der lignereders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde.18. Lad ikke Ezekias forføre eder med at sige: HERREN vil frelse os!Mon nogen af Folkenes Guder har kunnet frelse sit Land afAssyrerkongens Hånd?19. Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims Guder, hvorer Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hånd?20. Hvor er der blandt alle disse Landes Guder nogen, der har frelstsit Land af min Hånd? Mon da HERREN skulde kunne frelseJerusalem?"21. Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på,at de ikke måtte svare ham.
Esajas 37
22. Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, StatsskriverenSjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder tilEzekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.
1. Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hylledesig i Sæk og gik ind i HERRENs Hus.2. Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna ogPræsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz'sSøn,3. for at sige til ham: "Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsensog Forsmædelsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at fødes,men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!4. Dog vil HERREN din Gud måske høre, hvad Rabsjake har sagt, han,som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at håne denlevende Gud, og måske vil han straffe ham for de Ord, som HERRENdin Gud har hørt gå derfor i Forbøn for den Rest, der endnu ertilbage!"5. Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,6. sagde han til dem: "Således skal I svare eders Herre: Så sigerHERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som AssyrerkongensTrælle har hånet mig med!7. Se, jeg vil indgive ham en Ånd, og han skal få en Tidende athøre, så han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Landvil jeg fælde ham med Sværdet!"
8. Rabsjake vendte så tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med atbelejre Libna, thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fraLakisj.
9. Så fik han Underretning: om, at Kong Tirhaka af Ætiopien varrykket ud for at angribe ham, og han sendte Sendebud til Ezekiasog sagde:10. "Således skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud,som du slår din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalemikke skal gives i Assyrerkongens Hånd!11. Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alleLande, hvorledes de har lagt Band på dem og du skulde kunneundslippe!12. De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Karan, Rezef ogFolkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?13. Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir,Sefarvajim, Hena og Ivva?"
14. Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hånd og læstdet, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs Åsyn.15. Derpå bad Ezekias den Bøn for HERRENs Åsyn:16. "Hærskarers HERRE, Israels Gud, du, som troner over Keruberne,du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelenog Jorden!17. Bøj nu dit Øre, HERRE, og lyt, åbn dine Øjne, HERRE, og se! LægMærke til alle de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte denlevende Gud!18. Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort allede Folk og deres Lande19. og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kunMenneskehænders Værk af Træ eller Sten; derfor kunde de ødelæggedem.20. Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Hånd, så alle JordensRiger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!"
21. Så sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: "Såsiger HERREN, Israels Gud: Din Bøn angående AssyrerkongenSankerib har jeg hørt!"22. Således lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun håner, hunspotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster påHovedet ad dig!23. Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din Røst?Til Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!24. Ved dine Trælle håned du HERREN og sagde: "Med mine talløseVogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jegfælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte fremtil dets øverste Raststed, dets Havers Skove.25. Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jegover Ægyptens Strømme!"26. Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagdedet fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du Gjorde murstærkeByer til øde Stenhobe27. mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græssetpå Marken, det spirende Grønne, som Græs på Tage, som Mark forØstenvinden.28. Jeg ser, når du rejser og sætter dig, ved, når du går og kommer.29. Fordi du raser imod mig, din Trods bar nået mit Øre, lægger jegRing i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad Vejen,du kom!
30. Og dette skal være dig Tegnet: I År skal man spise, hvad dersåed sig selv, og Året derpå, hvad der skyder af Rode, tredje Årskal man så og høste, plante Vin og nyde dens Frugt.31. Den, bjærgede Rest af Judas Hus slår atter Rødder forneden ogbærer sin Frugt foroven;32. thi fra Jerusalem udgår en Rest, en Levning fra Zions Bjerg.Hærskarers HERREs Nidkærhed virker dette.
33. Derfor, så siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ejkomme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjoldeeller opkaste Vold imod den;34. ad Vejen, han kom, skal han gå igen, i Byen her skal han ejkomme ind så lyder det fra HERREN.35. Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener DavidsSkyld!
36. Så gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000Mand; og se, næste Morgen tidlig lå de alle døde.37. Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden iNineve.38. Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog hans SønnerAdrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter deflygtede til Ararats Land: og hans Søn Asarhaddon blev Konge ihans Sted.
Esajas 38
1. Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz'sSøn, til ham og sagde: "Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi duskal dø og ikke leve!"2. Da vendte han Ansigtet om mod Væggen og bad således til HERREN:3. "Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit Åsyni Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt idine Øjne!" Og Ezekias græd højt.4. Da kom HERRENs Ord til Esajas således:5. "Gå hen og sig til Ezekias: Så siger HERREN, din Fader DavidsGud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Tårer! Se, jeg villægge femten År til dit Liv6. og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Hånd og værne omdenne By!7. Og Tegnet fra HERREN på, at HERREN vil udføre, hvad han harsagt, skal være dig dette:8. Se, jeg vil lade Skyggen gå de Streger tilbage, som den harflyttet sig med Solen på Akaz's Solur, ti Streger!" Da gik Solende ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage på Soluret.
9. En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sinSygdom:10. Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste Alder, hensættes iDødsrigets Porte mine sidste År.11. Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingenMennesker mer blandt Skyggerigets Folk;12. min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som enVæver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Tråden. Du ofrermig fra Dag til Nat, 13 jeg skriger til daggry; som en Løveknuser han alle Benene i mig; du giver mig ben fra Dag til Nat.14. Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer medTårer mod Himlen: HERRE, jeg trænges, vær mig Borgen!15. Hvad skal jeg,sige? Han talede til mig og selv greb han ind.For Bitterhedens Skyld i min Sjæl vil jeg vandre sagtelig allemine År.16. Herre, man skal bære Bud derom til alle kommende Slægter. Oplivmin Ånd, helbred mig og gør mig karsk!17. Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skåned minSjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bagdin Ryg.18. Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, på dinMiskundbed håber ej de, der synker i Graven.19. Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om dinTrofasthed taler Fædre til deres Børn.20. HERRE, frels os! Så vil vi røre Strengene alle vore Levedage vedHERRENs Hus.
21. Da bød Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lægge den somPlaster på det syge Sted, for at han kunde blive rask.22. Og Ezekias sagde: "Hvad er Tegnet på, at jeg skal gå op tilHERRENs Hus?"
Esajas 39
1. Ved den Tid sendte Bal'adans Søn, Kong Merodak-Bal'adan afBabel, Brev og Gave til Ezekias, da han hørte, at han havdeværet syg, men var blevet rask.2. Og Ezekias glædede sig over deres Komme og viste dem Huset, hvorhan havde sine Skatte, Sølvet og Guldet, Røgelsestofferne, denfine Olie, hele sit Våbenoplag og alt, hvad der var i hansSkatkamre; der var ikke den Ting i hans Hus og hele hans Rige,som Ezekias ikke viste dem.3. Da kom Profeten Esajas til Kong Ezekias og sagde til ham: "Hvadsagde disse Mænd, og hvorfra kom de til dig?" Ezekias svarede:"De kom fra et fjernt Land, fra Babel."4. Da spurgte han: "Hvad fik de at se i dit Hus?" Ezekias svarede:"Alt, hvad der er i mit Hus, så de; der er ikke den Ting i mineSkatkamre, jeg ikke viste dem."5. Da sagde Esajas til Ezekias: "Hør Hærskarers HERREs Ord!6. Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og hvad dineFædre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel ogintet lades tilbage, siger HERREN.7. Og af dine Sønner, der nedstammer fra dig, og som du avler, skalnogle tages og gøres til Hofmænd i Babels Konges Palads!"8. Men Ezekias sagde til Esajas: "det Ord fra HERREN, du har talt,er godt!" Thi han tænkte: "Så bliver der da Fred og Tryghed, sålænge jeg lever!"
Esajas 40
1. Trøst, ja trøst mit Folk, så siger eders Gud,2. tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er detsStrid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det fået afHERRENs Hånd for alle sine Synder.3. I Ørkenen råber en Røst: "Ban HERRENs Vej, jævn i det øde Landen Højvej for vor Gud!4. Hver Dal skal højnes, hvert Bjerg, hver Høj, skal sænkes, bakketLand blive fladt og Fjeldvæg til Slette.5. Åbenbares skal HERRENs Herlighed, alt Kød til Hobe skal se den.Thi HERRENs Mund har talet."6. Der lyder en Røst, som siger: "Råb!" Jeg svarer: "Hvad skal jegråbe?" "Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som MarkensBlomst;7. Græsset tørres, Blomsten visner, når HERRENs Ånde blæser derpå;visselig, Folket er Græs,8. Græsset tørres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliverevindelig."9. Stig op på højen Bjerg, du Zions Glædesbud, løft din Røst medKraft, du Jerusalems Glædesbud, løft den uden Frygt og sig tilJudas Byer: "Se eders Gud!"10. Se, den Herre HERREN kommer med Vælde, han hersker med sinArm. Se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham,11. han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, bærerLammene i Favn og leder de diende Får.
12. Hvo måler Vandet i sin Hånd, afmærker med Fingerspand Himlen,måler Jordens Støv i Skæppe og vejer Bjerge med Bismer eller iVægtskål Høje?13. Hvo leder HERRENs Ånd, råder og lærer ham noget?14. Hos hvem får han Råd og Indsigt, hvem lærer ham Rettens Vej,hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgør ham indsigts Vej?15. Se, som Dråbe på Spand er Folkene, at regne som Fnug på Vægt,som et Gran vejer fjerne Strande.16. Libanon giver ej Brændsel, dets Dyr ej Brændoffer nok.17. Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.18. Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?19. Et Billede det støber en Mester, en Guldsmed lægger Guld derpå,og Sølvkæder støber en anden.20. Den, som vil rejse en Afgud, vælger sig Træ, som ej rådner; hansøger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som står.21. Ved I, hører I det ikke, er det . ikke forkyndt jer for længst?Har I da ikke skønnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?22. Han troner over Jordens Kreds, som Græshopper er dens Beboere;han udbreder Himlen som en Dug og spænder den ud som et Teltbo.23. Fyrster gør han til intet, Jordens Dommere til Luft.24. Knap er de plantet, knap er de sået, knap har Stiklingen Rod iJorden, så ånder han på dem, de visner; som Strå fejer Storm dembort.25. Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.26. Løft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrerderes Hær efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; så stor erhans Kraft og Vælde, at ikke en eneste mangler.27. Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, så: "Min Vej erskjult for HERREN, min Ret gled min Gud af Hænde."28. Ved du, hørte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jordhar han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans Indsigtudgrundes ikke;29. han giver den trætte Kraft, den svage Fylde af Styrke.30. Ynglinge trættes og mattes, Ungersvende snubler brat,31. ny Kraft får de, der bier på HERREN, de får nye Svingfjer somØrnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.
Esajas 41
1. Hør mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft,komme hid og tage til Orde, lad os sammen gå frem for Retten!2. Hvo vakte i Østen ham, hvis Fod går fra Sejr til Sejr, hvo giverFolk i hans Vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deresSværd til Støv, deres Buer til flagrende Strå,3. forfølger dem, går uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har trådt.4. Hvo gjorde og virkede det? Han, som længst kaldte Slægternefrem, jeg, HERREN, som er den første og end hos de sidste densamme.5. Fjerne Strande så det med Gru, den vide Jord følte Rædsel, denærmede sig og kom.6. Den ene hjælper den anden og siger: "Broder, fat Mod!"7. Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer;Lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står.
8. Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, -Ætling af Abraham, min Ven -9. hvem jeg tog fra Jordens Grænser og kaldte fra dens fjernesteKroge, til hvem jeg sagde: "Du min Tjener, som jeg valgte ogikke vraged":10. Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er dinGud! Med min Retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jegdig.11. Se, Skam og Skændsel får alle, som er dig fjendske, til intetbliver de, der trætter med dig, de forgår.12. Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, tilLuft bliver de, der strides med dig.13. Thi jeg, som er HERREN din Gud, jeg griber din Hånd, siger tildig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjælper.14. Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjælper dig,lyder det fra HERREN, din Genløser er Israels Hellige.15. Se, jeg gør dig til Tærskeslæde, en ny med mange Tænder; du skaltærske og knuste Bjerge, og Høje skal du gøre til Avner;16. du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort. Mendu skal juble i HERREN, rose dig af Israels Hellige.17. Forgæves søger de arme og fattige Vand, deres Tunge brænder afTørst; jeg, HERREN, vil bønhøre dem, dem svigter ej Israels Gud.18. Fra nøgne Høje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; Ørkenengør jeg til Vanddrag, det tørre Land til Væld.19. I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemarksætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran,20. at de må se og kende, mærke sig det og indse, at HERRENs Håndhar gjort det, Israels Hellige skabt det.
21. Fremlæg eders Sag, siger HERREN, kom med Bevis! siger JakobsKonge.22. De træde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske.Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se,hvad Udfald det fik; eller kundgør os, hvad der kommer!23. Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gørnoget, godt eller ondt, så måler vi os med hinanden!24. Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo edervælger.25. Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra SolensOpgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager æltersit Ler.26. Hvo forkyndte det før, så vi vidste det, forud, så vi sagde:"Han fik Ret!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen harhørt eders Ord.27. Først jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Glædesbud.28. Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved Råd, så de svarermig på mit Spørgsmål.29. Se, alle er de intet, deres Værker Luft, deres Billeder Vind ogTomhed.
Esajas 42
1. Se min Tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kær! Påham har jeg lagt min Ånd, han skal udbrede Ret til Folkene.2. Han råber og skriger ikke, løfter ej Røsten på Gaden,3. bryder ej knækket Rør og slukker ej rygende Tande. Han udbrederRet med Troskab,4. vansmægter, udmattes ikke, før han får sat Ret på Jorden; ogfjerne Strande bier på hans Lov.5. Så siger Gud HERREN, som skabte og udspændte Himlen, udbredteJorden med dens Grøde, gav Folkene på den Åndedræt og dem, somvandrer der, Ånde.6. Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retfærd og grebet dig fast omHånd; jeg vogter dig, og jeg gør dig til Folkepagt, tilHedningelys7. for at åbne de blinde Øjne og føre de fangne fra Fængslet, fraFangehullet Mørkets Gæster.
8. Jeg er HERREN, så lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min Ære, ejGudebilleder min Pris.9. Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting,kundgør dem, før de spirer frem.
10. Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Havet ogdets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem;11. Ørkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor;Klippeboerne jubler, råber fra Bjergenes Tinder;12. HERREN giver de Ære, forkynder hans Pris på fjerne Strande.13. HERREN drager ud som en Helt, han vækker som en Stridsmand sinKamplyst, han udstøder Krigsskrig, han brøler, æsker sineFjender til Strid.14. En Evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt Bånd på migselv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnød, stønner og snapperefter Luft.15. Jeg gør Bjerge og Høje tørre, afsvider alt deres Grønt, gørStrømme til udtørret Land, og Sumpe lægger jeg tørre.16. Jeg fører blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, gørMørket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er deTing, jeg gør, og dem går jeg ikke fra.17. Vige og dybt beskæmmes skal de, som stoler på Billeder, somsiger til støbte Billeder: "I er vore Guder!"
18. I, som er døve, hør, løft Blikket, I blinde, og se!19. Hvo er blind, om ikke min Tjener, og døv som Budet, jeg sendte?Hvo er blind som min håndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener?20. Meget så han, men ænsed det ikke, trods åbne Ører hørte han ej.21. For sin Retfærds Skyld vilde HERREN løfte Loven til Højhed ogÆre.22. Men Folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i Huler,skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, tilPlyndring, ingen siger: "Slip dem!"23. Hvem af jer vil lytte til dette, mærke sig og fremtidig høredet:24. Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmænd?Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vildevandre, hvis Lov de ikke hørte?25. Han udgød over det Harme, sin Vrede og Krigens Vælde; den luedeom det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke tilHjerte.
Esajas 43
1. Men nu, så siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig,Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved Navn,du er min!2. Når du går gennem Vande, er jeg med dig, gennem Strømme, deriver dig ikke bort; når du går gennem Ild, skal du ikke svides,Luen brænder dig ikke.3. Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Frelser.Jeg giver Ægypten som Løsesum, Ætiopien og Seba i dit Sted,4. fordi du er dyrebar for mig, har Værd, og jeg elsker dig; jeggiver Mennesker for dig og Folkefærd for din Sjæl.5. Frygt ikke, thi j eg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fraØsten, sanker dig sammen fra Vesten,6. siger til Norden: "Giv hid!" til Sønden: "Hold ikke tilbage!Bring mine Sønner fra det fjerne, mine Døtre fra Jordens Ende,7. enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned oggjorde til min Ære!"
8. Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog harØrer!9. Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandtdem kan forkynde sligt eller påvise Ting, de har forudsagt? Laddem føre Vidner og få Ret, lad dem høre og sige: "Det er sandt!"10. Mine Vidner er I, så lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeghar udvalgt, at I må kende det, fro mig og indse, at jeg er deneneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer deringen;11. jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.12. Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hosjer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra EvighedGud,13. den eneste også i Fremtiden. Ingen frier af min Hånd, jeghandler - hvo gør det ugjort?
14. Så siger HERREN, eders Genløser, Israels Hellige: For eder gørjeg Opbud mod Babel og fjerner deres Fængsels Portslåer, mensKaldæerne bindes i Halsjern.15. Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge.16. Så siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de strideVande,17. førte Vogne og Heste derud, Hær og Kriger tillige; de segned ogrejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Væge:18. Kom ikke det svundne i Hu, tænk ikke på Fortidens Dage!19. Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke?Gennem Ørkenen lægger jeg Vej, Floder i, det øde Land;20. de vilde Dyr skal ære mig, Sjakaler tillige med Strudse. ThiVand vil jeg give i Ørkenen, Floder i det øde Land, for at læskemit udvalgte Folk.21. Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.
22. Jakob, du kaldte ej på mig eller trætted dig, Israel, med mig;23. du bragte mig ej Brændofferlam, du æred mig ikke med Slagtofre;jeg plaged dig ikke for Afgrødeoffer, trætted dig ikke forRøgelse;24. du købte mig ej Kalmus for Sølv eller kvæged mig med SlagtofresFedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trætted mig med dinBrøde.25. Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld,kommer ej dine Synder i Hu.26. Mind mig, lad vor Sag gå til Doms, regn op, så du kan få Ret!27. Allerede din Stamfader synded, dine Talsmænd forbrød sig imodmig,28. så jeg vanæred hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israelhen til Spot.
Esajas 44
1. Men hør nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt:2. Så siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig,din Hjælper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeghar udvalgt!3. Thi jeg udgyder Vand på det tørstende, Strømme på det tørreLand, udgyder min Ånd på din Æt, min Velsignelse over dit Afkom;4. de skal spire som Græs mellem Vande, som Pile ved Bækkenes Løb.5. En skal sige: "Jeg er HERRENs", en kalde sig med Jakobs Navn, enskrive i sin Hånd: "For HERREN!" og tage sig Israels Navn.6. Så siger HERREN, Israels Konge, dets Genløser, Hærskarers HERRE:Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen Gud.7. Hvo der er min Lige, træde frem, forkynde og godtgøre for mig:Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad derskal ske!8. Ræddes og ængstes ikke! Har ej længst jeg kundgjort og sagt det?I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe?Jeg ved ikke nogen.
9. De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kære Gudergavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de måblive til Skamme.10. Når nogen laver en Gud og støber et Billede, er det ingen Gavntil;11. se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er jo kunMennesker lad dem samles til Hobe og træde frem, de skal allesom een forfærdes og blive til Skamme.12. En smeder Jern til en Økse og arbejder ved Kulild, tildanner denmed Hamre og gør den færdig med sin stærke Arm; får han ikkeMad, afkræftes han, og får han ikke Vand at drikke, bliver hantræt.13. Så fælder ban Træer, udspænder Målesnoren, tegner Billedet medGravstikken, skærer det ud med Kniven og sætter det af medCirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, eftermenneskelig Skønhed, til at stå i et Hus.14. Han fældede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al sinKraft på Skovens Træer, som Gud havde plantet og Regnen givetVækst.15. Det tjener et Menneske til Brændsel, han tager det og varmer sigderved; han sætter Ild i det og bager Brød - og desuden laverhan en Gud deraf og tilbeder den, han gør et Gudebillede derafog knæler for det.16. Halvdelen brænder han i Ilden, og over Gløderne steger han Kød;han spiser Stegen og mættes; og han varmer sig derved og siger:"Ah, jeg bliver varm, jeg mærker Ilden" -17. og af Resten laver han en Gud, et Billede; han knæler for det,kaster sig ned og beder til det og siger: "Frels mig, thi du ermin Gud!"18. De skønner ikke, de fatter ikke, thi deres Øjne er lukket, så deikke ser, og deres Hjerter, så de ikke skønner.19. De tænker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand til atsige sig selv: "Halvdelen brændte jeg i Bålet, over Glødernebagte jeg Brød, stegte Kød og spiste; skulde jeg da af Restengøre en Vederstyggelighed? Skulde jeg knæle for en Træklods?"20. Den, som tillægger Aske Værd, ham har et vildfarende Hjertedåret; han redder ikke sin Sjæl, så han siger: "Er det ikke enLøgn, jeg har i min højre Hånd?"
21. Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabtedig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel;22. jeg sletted som Tåge din Misgerning og som en Sky dine Synder.Vend om til mig, thi jeg genløser dig!23. Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I JordensDybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Træer,thi HERREN genløser Jakob og herliggør sig ved Israel.
24. Så siger HERREN, din Genløser, som danned dig fra Moders Liv:Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udspændte Himlen,udbredte Jorden, hvo hjalp mig?25. som tilintetgør Løgnernes Tegn og gør Spåmænd til Dårer, somtvinger de vise tilbage, beskæmmer deres Lærdom,26. stadfæster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds Råd, Jegsiger om Jerusalem: "Det skal bebos!" om Judas Byer: "de skalbygges!" Ruinerne rejser jeg atter!27. Jeg siger til Dybet: "Bliv tørt, dine Floder gør jeg tørre!"28. Jeg siger om Kyros: "Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje!"Jeg siger om Jerusalem: "Det skal bygges!" om Templet: "Det skalgrundes "
Esajas 45
1. Så siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis højre jeg grebfor at nedstyrte Folk for hans Ansigt og løsne Kongernes Gjord,for at åbne Dørene for ham, så Portene ikke var stængt:2. Selv går jeg frem foran dig, Hindringer jævner jeg ud; jegsprænger Porte af Kobber og sønderhugger Slåer af Jern.3. Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i Løn, så du kender,at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud.4. For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israels,Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et Æresnavn, skønt du ejkender mig.5. HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jegomgjorder dig, endskønt du ej kender mig,6. så de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er ingenuden mig. HERREN er jeg, ellers ingen,7. Lysets Ophav og Mørkets Skaber, Velfærds Kilde og UlykkesSkaber: Jeg er HERREN, der virker alt.
8. Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retfærd, I Skyer, Jordenåbne sit Skød, så Frelse må spire frem og Retfærd vokse tillige.Jeg, HERREN, lader det ske.9. Ve den, der trættes med sit Ophav, et Skår kun blandt Skår afJord! Siger Ler til Pottemager: "Hvad kan du lave?" hans Værk:"Du har ikke Hænder!"10. Ve den, der siger til sin Fader: "Hvad kan du avle?" til sinModer: "Hvad kan du føde?"11. Så siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I spørgermig om mine Børn, for mine Hænders Værk vil I råde!12. Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket på den; mineHænder udspændte Himlen, jeg opbød al dens Hær;13. det var mig, som vakte ham i Retfærd, jeg jævner alle hans Veje;han skal bygge min By og give mine bortførte fri ikke for Løneller Gave, siger Hærskarers HERRE.
14. Så siger HERREN: Ægyptens Løn, Ætiopiens Vinding, Sebæernesgranvoksne Mænd, de skal komme og tilhøre dig, og dig skal defølge; de skal komme i Lænker og kaste sig ned for dig ogbønfalde dig: "Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud."15. Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er enFrelser!16. Skam og Skændsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hobe gårGudemagerne om med Skændsel.17. Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bliver Iikke til Skam og Skændsel.18. Thi så siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, somdannede Jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde,men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.19. Jeg talede ikke i Løndom, i Mørkets Land, sagde ikke til JakobsÆt: "Søg mig forgæves!" Jeg, HERREN, taler hvad ret er,forkynder, hvad sandt er.20. Kom samlede hid, træd frem til Hobe, I Folkenes undslupne!Uvidende er de, som bærer et Billede af Træ, de, som beder tilen Gud, der ikke kan frelse.21. Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvokundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, somer HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingenretfærdig, frelsende Gud.22. Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud er jeg,ellers ingen;23. jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord venderikke tilbage: Hvert Knæ skal bøjes for mig, hver Tunge sværgemig til.24. "Kun hos HERREN," skal man sige, "er Retfærd og Styrke; til hamskal alle hans Avindsmænd komme med Skam."25. Ved HERREN når al Israels Æt til sin Ret og jubler.
Esajas 46
1. I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til Dyr ogFæ, de læsses som byrde på trætte Dyr2. De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selvmå de vandre i Fangenskab.
3. Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fraModers Liv, båret fra Moders Skød.4. Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Hårenegråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære ogredde.
5. Med hvem vil I jævnstille ligne mig, hvem vil I gøre til minLige?6. De øser Guld af Pung, Sølv får de vejet på Vægt, de lejer enGuldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;7. de løfter den på Skuldren og bærer den, sætter den på Plads, ogden står, den rører sig ikke af Stedet råber de til den, svarerden ikke, den frelser dem ikke i Nød.8. Kom dette i Hu, lad jer råde, I frafaldne, læg jer det på Sinde!9. Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen,ja Gud, der er ingen som jeg,10. der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, somsagde: "Mit Råd står fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,"11. som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit RådsFuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrderdet.
12. Hør på mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:13. Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeggiver Frelse på Zion, min Herlighed giver jeg Israel.
Esajas 47
1. Stig ned, sid i Støvet, du Jomfru, Babels Datter, sid uden Tronepå Jorden, Kaldæernes Datter! Thi ikke mer skal du kaldes denfine, forvænte!2. Tag fat på Kværnen, mal Mel, læg Sløret bort, løft Slæbet, blotdine Ben og vad over Strømmen!3. Din Blusel skal blottes, din Skam skal ses. Hævn tager jeg udenSkånsel, siger vor Genløser,4. hvis Navn er Hærskarers HERRE, Israels Hellige.5. Sid tavs og gå ind i Mørke, Kaldæernes Datter, thi ikke mer skaldu kaldes Rigernes Dronning!6. Jeg vrededes på mit Folk, vanæred min Arv, gav dem hen i dinHånd; du viste dem ingen Medynk, du lagde dit tunge Åg påOldingens Nakke.7. Du sagde: "Jeg bliver evindelig Evigheds Dronning." Du tog digdet ikke til Hjerte, brød dig ikke om Enden.8. Så hør nu, du yppige, du, som sidder i Tryghed, som siger iHjertet: "Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde Enke,ej kende til Barnløshed."9. Begge Dele skal ramme dig brat samme Dag, Barnløshed ogEnkestand ramme dig i fuldeste Mål, dine mange Trylleord, dinmegen Trolddom til Trods,10. skønt du tryg i din Ondskab sagde: "ingen ser mig." Din Visdomog Viden var det, der ledte dig vild, så du sagde i Hjertet:"Kun jeg, og ellers ingen!"11. Dig rammer et Onde, du ikke kan købe bort, over dig falder etVanheld, du ikke kan sone, Undergang rammer dig brat, når mindstdu aner det.12. Kom med din Trolddom og med dine mange Trylleord, med hvilke duumaged dig fra din Ungdom, om du kan bøde derpå og skræmme detbort.13. Med Rådgiverhoben sled du dig træt, lad dem møde, ladHimmelgranskerne frelse dig, Stjernekigerne, som Måned for Månedkundgør, hvad dig skal ske!14. Se, de er blevet som Strå, de,fortæres af Ild, de frelser ikkederes Liv fra Luens Magt. "Ingen Glød til Varme, ej Bål at siddeved!"15. Sligt får du af dem, du umaged dig med, dine Troldmænd fraUngdommen af; de raver hver til sin Side, dig frelser ingen.
Esajas 48
1. Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og errundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENs Navn og priserIsraels Gud - dog ikke redeligt og sandt -2. fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud,hvis Navn er Hærskarers HERRE:3. Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, så dethørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.4. Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbånd, dinPande af Kobber.5. Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf,at du ikke skulde sige: "Det gjorde mit Billede, mit skårne ogstøbte bød det."6. Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke stå ved det? Franu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;7. nu skabes det, ikke før,før i Dag har I ikke hørt det, at duikke skulde sige: "Jeg vidste det."8. Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før forØre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du"Frafalden";9. for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jegskåne, ej udrydde dig.10. Se, jeg smelted dig Sølv blev det ikke prøved dig i LidelsensOvn.11. For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mitNavn! Jeg giver ej andre min Ære.
12. Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det,jeg er den første, også jeg er den sidste.13. Min Hånd har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; såsåre jeg kalder på dem, møder de alle frem.14. Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Venfuldbyrder min Vilje på Babel og Kaldæernes Æt.15. Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeglykkes.16. Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg varder, så snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt migmed sin Ånd.17. Så siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN,din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, duskal gå.18. Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, dinRetfærd som Havets Bølger,19. da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs somSandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde formit Åsyn.
20. Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det medjublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: "HERRENhar genløst Jakob, sin Tjener,21. lod dem gå gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem afKlippen til dem, kløvede Klippen, så Vand strømmed ud."
22. De gudløse har ingen Fred, siger HERREN.
Esajas 49
1. Hør mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERRENhar fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skød nævnet mit Navn;2. til et skarpt Sværd gjorde han min Mund og skjulte mig i Skyggenaf sin Hånd, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig isit Kogger,3. sagt til mig: "Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vinderÆre."4. Jeg sagde: "Min Møje er spildt, på Tomhed og Vind sled jeg migop dog er min Ret hos HERREN, min Løn er hos min Gud."5. Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjenerfor at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham og iHERRENs Øjne er jeg æret, min Gud er blevet min Styrke -6. han siger: "For lidt for dig som min Tjener at rejse jakobsStammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til HedningersLys, at min Frelse må nå til Jordens Ende."
7. Så siger HERREN, Israels Genløser, dets Hellige, til den dybtforagtede, skyet af Folk, Herskernes Træl: Konger skal se det ogrejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for HERRENs Skyld, dentrofaste, Israels Hellige, der udvælger dig.8. Så siger HERREN: Jeg hører dig i Nådens Stund, jeg hjælper digpå Frelsens Dag, vogter dig og gør dig til Folkepagt for atrejse Landet igen, udskifte øde Lodder9. og sige til de bundne: "Gå ud!" til dem i Mørket: "Kom frem!"Græs skal de finde langs Vejene, Græsgang på hver nøgen Høj;10. de hungrer og tørster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thideres Forbarmer fører dem, leder dem til Kildevæld;11. jeg gør alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal højnes.12. Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fraSinims Land.13. Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel!Thi HERREN trøster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.
14. Dog siger Zion: "HERREN har svigtet mig, Herren har glemt mig!"15. Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar underHjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.16. Se, i mine Hænder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg altidfor Øje.17. Dine Børn kommer ilende; de, som nedbrød og lagde dig øde, gårbort.18. Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Så sandtjeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal bære dem alle somSmykke, binde dem som Bruden sit Bælte.19. Thi dine Tomter og Grusdynger, dit hærgede Land ja, nu er duBeboerne for trang; de, som åd dig, er borte;20. end skal du høre dem sige, din Barnløsheds Børn: "Her er fortrangt, så flyt dig, at jeg kan sidde!"21. Da tænker du i dit Hjerte: "Hvo fødte mig dem? Jeg var jobarnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvo fostrede dem? Enesad jeg tilbage, hvor kommer de fra?"
22. Så siger den Herre HERREN: Se, jeg løfter min Hånd for Folkene,rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine Sønner iFavnen, dine Døtre bæres på Skulder.23. Konger bliver Fosterfædre for dig, deres Dronninger skal væredine Ammer. De kaster sig på Ansigtet for dig, slikker dineFødders Støv. Du skal kende, at jeg er HERREN; de, som bier påmig, bliver ikke til Skamme.
24. Kan Bytte fratages en Helt, kan den stærkes Fanger slippe bort?25. Thi så siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipperBytte end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der stridermod dig, og dine Børn vil jeg frelse.26. Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget Kød, deres Blodskal de drikke som Most; REN, er din Frelser, din GenløserJakobs Vældige.
Esajas 50
1. Så siger HERREN: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, medhvilket jeg sendte hende bort; eller hvem var jeg noget skyldig,så jeg solgte eder til ham? Nej, for eders Brøde solgtes I, foreders Synd blev eders Moder sendt bort.2. Hvi var der da ingen, da jeg kom, hvi svarede ingen, da jegkaldte? Er min Hånd for kort til af udfri, har jeg ingen Krafttil at redde? Ved min Trussel udtørrer jeg Havet, Strømme gørjeg til Ørk, så Fiskene rådner af Mangel på Vand og dør afTørst;3. jeg klæder Himlen i sort og hyller den ind i Sæk.
4. Den Herre HERREN gav mig Lærlinges Tunge, at jeg skulde vide atstyrke de trætte med Ord; han vækker hver Morgen mit Øre, hanvækker det til at høre, som Lærlinge hører.5. Den Herre HERREN åbnede mit Øre, og jeg stred ikke imod, jegunddrog mig ikke;6. min Ryg bød jeg frem til Hug, mit Skæg til at rives, mit Ansigtskjulte jeg ikke for Hån og Spyt.7. Mig hjælper den Herre HERREN, så jeg ikke beskæmmes; jeg gørderfor mit Ansigt som Sten og ved, jeg bliver ikke til Skamme.8. Min Retfærdiggører er nær; lad os mødes, om nogen vil Strid; omnogen vil trætte med mig, så træde han hid!9. Se, den Herre HERREN hjælper mig, hvo vil fordømme mig? Se, alleslides op som en Klædning, Møl fortærer dem.
10. Frygter nogen af jer HERREN, han lytte til hans Tjener, enhver,som vandrer i Mørke og uden Lys; han stole på HERRENs Navn, søgeStøtte hos sin Gud!11. Alle I, som optænder Ild og sætter Pile i Brand, gå ind i edersbrændende Ild, i Pilene, I tændte! Fra min Hånd skal det rammeeder, i Kval skal I ligge.
Esajas 51
1. Hør mig, I, som jager efter Retfærd, som søger HERREN! Se tilKlippen, I huggedes af, til Gruben, af hvilken I brødes,2. se til eders Fader Abraham, til Sara, der fødte eder: Da jegkaldte ham, var han kun een, jeg velsigned ham, gjorde ham tilmange.3. Thi HERREN trøster Zion, trøster alle dets Tomter, han gør detsØrk som Eden, dets Ødemark som HERRENs Have; der skal findesFryd og Glæde, Lovsang og Strengespil.
4. I Folkeslag, lyt til mig, I Folkefærd, lån mig Øre! Thi Lov gårud fra mig, min Ret som Folkeslags Lys;5. min Retfærd nærmer sig hastigt, min Frelse oprinder, mine Armebringer Folkeslag Ret; fjerne Strande bier på mig og længesefter min Arm.
6. Løft eders Øjne mod Himlen og se på Jorden hernede! Thi Himlenskal svinde som Røg, Jorden som en opslidt Klædning, densBeboere skal dø som Myg. Men min Frelse varer evigt, min Retfærdophører aldrig.7. Hør mig, I, som kender Retfærd, du Folk med min Lov i ditHjerte, frygt ej Menneskers Hån, vær ikke ræd for deres Spot!8. Som en Klædning skal Møl fortære dem,,Orm fortære dem som Uld,men min Retfærd varer evigt, min Frelse fra Slægt til Slægt.