9. Vågn op, vågn op, HERRENs Arm, og ifør dig Styrke, vågn op som ihenfarne Dage, i Urtidens Slægter! Mon du ej kløvede Rahab,gennembored Dragen,10. mon du ej udtørred Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dybtil en Vej, hvor de genløste gik?11. HERRENs forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel medevig Glæde om Issen; Fryd og Glæde får de, Sorg og Suk skal fly.12. Jeg, jeg er eders Trøster, hvem er da du, at du frygterdødelige, jordiske Mennesker, der bliver som Græs,13. at du glemmer HERREN, din Skaber, der udspændte Himlen oggrundfæsted Jorden, at du altid Dagen lang frygter forUndertrykkerens Vrede. Så snart han vil til at lægge øde, hvorer da Undertrykkerens Vrede?14. Snart skal den krumsluttede løses og ikke dø og synke i Graveneller mangle Brød,15. så sandt jeg er HERREN din Gud, som rører Havet, så Bølgernebruser, den, hvis Navn er Hærskarers HERRE.16. jeg lægger mine Ord i din Mund og gemmer dig under min HåndsSkygge for at udspænde Himmelen og grundfæste Jorden og sige tilZion: "Du er mit Folk."
17. Vågn op, vågn op, stå op, Jerusalem, som af HERRENs Hånd fikrakt hans Vredes Bæger og tømte den berusende Kalk til sidsteDråbe.18. Af alle de Børn, hun fødte, ledte hende ingen, af alle de Børn,hun fostred, greb ingen hendes Hånd.19. To Ting timedes dig hvo ynker dig vel? Vold og Våde, Hunger ogSværd - hvo trøster dig?20. Ved alle Gadehjørner lå dine Sønner i Afmagt som i GarnAntiloper, fyldte med HERRENs Vrede, med Trusler fra din Gud.21. Hør derfor, du arme, drukken, men ikke af Vin:22. Så siger din Herre, HERREN, din Gud, der strider for sit Folk:Se, jeg tager den berusende Kalk fra din Hånd, aldrig mer skaldu drikke min Vredes Bæger;23. og jeg rækker det til dine Plagere, dem, som bød dig: "Bøj dig,så vi kan gå over!" og du gjorde din Ryg til Gulv, til Gade forVandringsmænd.
Esajas 52
1. Vågn op, vågn op, ifør dig tag dit Højtidsskrud på, Jerusalem,hellige By! Thi uomskårne, urene Folk skal ej mer komme ind.2. Ryst Støvet af dig, stå op, tag Sæde, Jerusalem, fri dig forHalslænken, Zions fangne Datter!3. Thi så siger HERREN: For intet solgtes I, og uden Sølv skal Iløskøbes.4. Thi så siger den Herre HERREN: I Begyndelsen drog mit Folk nedtil Ægypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykteAssyrien det uden Vederlag.5. Og nu? Hvad har jeg at gøre her? lyder det fra HERREN; mit Folker jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyderdet fra HERREN, og mit Navn vanæres ustandseligt Dagen lang.6. Derfor skal mit Folk kende mit Navn på hin Dag, at det er mig,som har talet, ja mig.7. Hvor liflige er på Bjergene Glædesbudets Fodtrin, han, somudråber Fred, bringer gode Tidender, udråber Frelse, som sigertil Zion: "Din Gud har vist, han er Konge."8. Hør, dine Vægtere råber, de jubler til Hobe, thi de ser forderes Øjne HERREN vende hjem til Zion.9. Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi HERREN trøstersit Folk, genløser Jerusalem.10. Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes Øjne, den vide Jordskal skue Frelsen fra vor Gud.11. Bort, bort, drag ud derfra, rør ej noget urent, bort, tvæt jer,I, som bærer HERRENs Kar!12. Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foraneder går HERREN, eders Tog slutter Israels Gud.
13. Se, min Tjener får Fremgang han stiger, løftes og ophøjes såre.14. Som mange blev målløse over ham, så umenneskelig ussel så hanud, han ligned ej Menneskenes Børn15. skal Folk i Mængde undres, Konger blive stumme over ham; thihvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havdehørt.
Esajas 53
1. Hvo troede det, vi hørte, for hvem åbenbaredes HERRENs Arm?2. Han skød op som en Kvist for hans Åsyn, som et Rodskud afudtørret Jord, uden Skønhed og Pragt til at drage vort Blik,uden Ydre, så vi syntes om ham,3. ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand og kendt medSygdom, en, man skjuler sit Ansigt for, agtet ringe, vi regnedham ikke.4. Og dog vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter på sig; viregnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud.5. Men han blev såret for vore Overtrædelser, knust for vor BrødresSkyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik Lægedom ved hansSår.6. Vi for alle vild som Får, vi vendte os hver sin Vej, men HERRENlod falde på ham den Skyld, der lå på os alle.7. Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin Mund som etLam, der føres hen at slagtes, som et Får, der er stumt, når detklippes. han oplod ikke sin Mund.8. Fra Trængsel og Dom blev han taget, men hvem i hans Samtidtænkte, da han reves fra de levendes Land, at han ramtes for mitFolks Overtrædelse?9. Hos gudløse gav man ham Grav og Gravkammer hos den rige,endskønt han ej gjorde Uret, og der ikke var Svig i hans Mund.
10. Det var HERRENs Vilje at slå ham med Sygdom; når hans Sjæl havdefuldbragt et Skyldoffer, skulde han se Afkom, leve længe ogHERRENs Vilje lykkes ved hans Hånd.11. Fordi hans Sjæl har haft Møje, skal han se det, hvorved han skalmættes. Når han kendes, skal min retfærdige Tjener retfærdiggørede mange, han, som bar deres Overtrædelser.12. Derfor arver han mange, med mægtige deler han Bytte, fordi hanudtømte sin Sjæl til Døden og regnedes blandt Overtrædere; dogbar han manges Synd, og for Overtrædere bad han.
Esajas 54
1. Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden Veer!Thi den forladtes Børn er flere end Hustruens Børn, sigerHERREN.2. Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udspænd din BoligsTæpper. Du må gøre dine Teltreb lange og slå dine Teltpæle fast.3. Thi du skal brede dig til højre og, venstre, dit Afkom tage Folki Eje og bo i de øde Byer.4. Frygt ej, du skal ikke beskæmmes, vær ej ræd, du skal ikkeskuffes! Thi din Ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes dinEnkestands Skændsel.5. Thi din Ægtemand er din Skaber, hans Navn er Hærskarers HERRE,din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.6. Som en Hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har HERRENkaldt dig. En Ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud.7. Jeg forlod dig et lidet Øjeblik, men favner dig i storBarmhjertighed;8. jeg skjulte i skummende Vrede et Øjeblik mit Åsyn for dig, menforbarmer mig med evig Kærlighed, siger din Genløser, HERREN.9. Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej merskulde oversvømme Jorden, så sværger jeg nu at jeg aldrig vilvredes og skænde på dig.10. Om også Bjergene viger, om også Højene rokkes, min Kærlighedviger ej fra dig, min Fredspagt rokkes ikke, så siger HERREN,din Forbarmer.11. Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op medSmaragder, lægger din Grund med Safirer,12. af Rubiner sætter jeg Tinderne, og Portene gør jeg afKarfunkler, af Ædelsten hele din Ringmur.13. Alle dine Børn bliver oplært af HERREN, og stor bliver BørnenesFred;14. i Retfærd skal du grundfæstes. Vær tryg for Vold, du har intetat frygte, for Rædsler, de kommer dig ikke nær!15. Angribes du, er det uden min Vilje, falde skal hver, somangriber dig;16. det er mig, der skaber Smeden, som blæser en Kulild op ogtilvirker Våben ved sin Kunst, men Ødelæggeren skaber jeg også.17. Intet Våben, der smedes mod dig, skal du, hver Tunge, dertrætter med dig, får du dømt. Dette er HERRENs Tjeneres Lod, denRetfærd, jeg giver dem, lyder det fra HERREN.
Esajas 55
1. Hid, alle, som tørster, her er Vand, kom, I, som ikke har Penge!Køb Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og Mælk.2. Hvi giver I Sølv for, hvad ikke er Brød, eders Dagløn for, hvadej mætter? Hør mig, så får I, hvad godt er, at spise, eders Sjælskal svælge i Fedt;3. bøj eders Øre, kom til mig, hør, og eders Sjæl skal leve! Såslutter jeg med jer en evig Pagt: de trofaste Nådeløfter tilDavid.4. Se, jeg gjorde ham til Vidne for Folkeslag, til FolkefærdsFyrste og Hersker. 5 Se, på Folk, du ej kender, skal, du kalde,til dig skal Folk, som ej kender dig, ile for HERREN din GudsSkyld, Israels Hellige, han gør dig herlig.6. Søg HERREN, medens han findes, kald på ham, den Stund han ernær!7. Den gudløse forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vendesig til HERREN, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han errund til at forlade.8. Thi mine Tanker er ej eders, og eders Veje ej mine, lyder detfra HERREN;9. nej, som Himlen er højere end Jorden, er mine Veje højere endeders og mine Tanker højere end eders.
10. Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vendertilbage, før den har kvæget Jorden, gjort den frugtbar og fyldtden med Spirer, givet Sæd til at så og Brød til at spise,11. så skal det gå med mit Ord, det, som går ud af min Mund: detskal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, ogfuldbyrde Hvervet, jeg gav det. 12 Ja, med Glæde skal I drageud; og i Fred skal I ledes frem; foran jer råber Bjerge og Højemed Fryd, alle Markens Træer skal klappe i Hånd;13. i Stedet for Tjørnekrat vokser Cypresser, i Stedet for TidslerMyrter et Æresminde for HERREN, et evigt, uudsletteligt Tegn.
Esajas 56
1. Så siger HERREN: Tag vare på Ret og øv Retfærd! Thi min Frelseskomme er nær, min Ret skal snart åbenbares.2. Salig er den; der gør så, det Menneske, som fastholder dette:holder Sabbatten hellig og varer sin Hånd fra at øve noget ondt.3. Ej sige den fremmede, som slutter sig til HERREN: "HERREN vilskille mig ud fra sit Folk!" Og Gildingen sige ikke: "Se, jeg eret udgået Træ!"4. Thi så siger HERREN: Gildinger, som holder mine Sabbatter,vælger, hvad jeg har Behag i, og holder fast ved min Pagt,5. dem vil jeg give i mit Hus, på mine Mure et Minde, et Navn, derer bedre end Sønner og Døtre; jeg giver dem et evigt Navn, etNavn, der ikke skal slettes.6. Og de fremmede, som slutter sig til HERREN for at tjene ham ogelske hans Navn, for at være hans Tjenere, alle, somhelligholder Sabbatten og holder fast ved min Pagt,7. vil jeg bringe til mit hellige Bjerg og glæde i mit Bedehus;deres Brændofre og deres Slagtofre bliver til Behag på mitAlter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folk.8. Det lyder fra den Herre HERREN: Når jeg samler Israelsbortstødte,,samler jeg andre dertil, til dets egen samlede Flok.
9. Alle I Markens Dyr, kom hid og æd, alle I Dyr i Skoven!10. Blinde er alle dets Vogtere, intet ved de, alle er stumme Hunde,som ikke kan gø, de ligger og drømmer, de elsker Søvn;11. grådige er de Hunde, kender ikke til Mæthed. Og sådanne Folk erHyrder! De skønner intet, de vender sig hver sin Vej, hver søgersin Fordel:12. Kom, så henter jeg Vin, vi drikker af Mosten; som i Dag skal detvære i Morgen, ovenud herligt!"
Esajas 57
1. Den retfærdige omkom, og ingen tænkte derover, fromme Mænd revesbort, det ænsede ingen; thi bort blev den retfærdige revet forOndskabens Skyld2. og gik ind til Fred; på Gravlejet hviler nu de, som vandrederet.
3. Men I, kom nu her, I Troldkvindens Børn, I, Horkarls og SkøgesYngel:4. Hvem er det, I spotter? Hvem vrænger I Mund, hvem rækker I Tungead? Er I ej Syndens Børn og Løgnens Yngel?5. I, som er i Brynde ved Ege, under hvert grønt Træ, I, somslagter Børn i Dale. i Klippernes Kløfter!6. Dalenes glatte Sten er din Del og din Lod, du udgyder Drikofrefor dem, bringer dem Gaver. Skal jeg være tilfreds med sligt?7. På høje og knejsende Bjerge redte du Leje, også der steg du opfor at slagte dit Offer;8. bag Døren og Dørens Stolpe satte du dit Tegn; thi du sveg mig ogblotted dig, steg op, gjorde lejet bredt, købte Samlejets Elskovaf dem, så deres Skam;9. du salved dig med Olie for Molok og ødsled med Røgelse, sendtedine Bud til det fjerne, steg ned til Dødsriget,10. du blev træt af den lange Vej, men opgav ej Ævred; du samledeatter din Kraft og gav ikke op.11. For hvem var du ræd og angst? Thi på Løgn var du inde, og migkom du ikke i Hu, brød dig ikke om mig. Jeg er jo stum og blind,mig frygted du ikke.12. Ja, jeg vil forkynde din Retfærd og dine Gerninger;13. din Gudeflok hjælper og redder dig ej på dit Råb; en Stormbortfejer dem alle, el Vindstød tager dem. Men den, der lider påmig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg.
14. Og det lyder: "Byg Vej, byg Vej og ban den. ryd Hindringer bortfor mit Folk!"15. Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis Navn er"Hellig": I Højhed og Hellighed bor jeg, hos den knuste, i Åndenbøjede for at kalde de bøjedes Ånd og de knustes Hjerte tilLive.16. Thi evigt går jeg ikke i Rette, evindelig vredes jeg ej; såvansmægted Ånden for mit Ansigt, Sjæle, som jeg har skabt,17. For hans Gridskheds Skyld blev jeg vred, slog ham og skjulte migi Harme; han fulgte i Frafald sit Hjertes Vej.18. Jeg så hans Vej, men nu vil jeg læge og lede ham og give hamTrøst til Bod;19. hos de sørgende skaber jeg Læbernes Frugt, Fred, Fred for fjernog nær, siger HERREN, og nu vil jeg læge ham.20. Men de gudløse er som det oprørte Hav, der ikke kan komme tilRo, hvis Bølger opskyller Mudder og Dynd.21. De gudløse har ingen Fred, siger min Gud.
Esajas 58
1. Råb højt spar ikke din Strube, løft din Røst som Basunen,forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder!2. Mig søger de Dag efter bag og ønsker at kende mine Veje, som varde et Folk, der øver Retfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandtret. De spørger mig om Lov og Ret, de ønsker, at Gud er dem nær:3. "Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?"Se, I driver Handel, når I faster, og pisker på Arbejdsflokken.4. Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudløse Næver; som Ifaster i Dag, er det ikke, for at eders Røst skal høres i dethøje.5. Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spæger sig?At hænge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sæk og Aske, kalderdu det for Faste, en Dag, der behager HERREN?6. Nej, Faste efter mit Sind er at løse Gudløsheds Lænker. at løsneÅgets Bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert Åg,7. at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus,at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dineLandsmænd.8. Som Morgenrøden bryder dit Lys da frem, da læges hastigt ditSår, foran dig vandrer din Retfærd, HERRENs Herlighed slutterToget.9. Da svarer HERREN, når du kalder; på dit Råb er hans Svar: "Herer jeg!" Fjerner du Åget fra din Midte, holder op at tale ondtog pege Fingre,10. rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl,skal dit Lys stråle frem i Mørke, dit Mulm skal blive somMiddag;11. HERREN skal altid lede dig, mætte din Sjæl, hvor der er goldt,og give dig nye Kræfter; du bliver som en vandrig Have, somrindende Væld, hvor Vandet aldrig svigter.12. Da bygges på ældgamle Tomter, du rejser længst faldne Mure; dakaldes du "Murbrudsbøder", "Genskaber af farbare Veje".
13. Varer du din Fod på Sabbatten, så du ej driver Handel på minHelligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENs Helligdagærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel ogunyttig Snak,14. da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig færdes over LandetsHøje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENs Mund har talet.
Esajas 59
1. Se, for kort til at frelse er ej HERRENs Arm, Hans Øre er ikkefor sløvt til at høre.2. Eders Brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, edersSynder skjuler hans Åsyn for jer, så han ikke hører.3. Eders Hænder er jo sølet at Blod, eders Fingre sølet af Brøde;Læberne farer med Løgn, Tungen taler, hvad ondt er.4. Med Ret stævner ingen til Doms eller fører ærligt sin Sag. Manstoler på tomt, taler falsk, man undfanger Kval, føder Uret.5. Slangeæg ruger de ud, og Spindelvæv er, hvad de væver. Man dør,hvis man spiser et Æg, en Øgle kommer frem, hvis det knuses.6. Deres Spind kan ej bruges til Klæder, ingen hyller sig i, hvadde laver; deres Værk er Ulykkesværk, og i deres Hænder er Vold;7. deres Fødder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod;deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de færdes, er Vold og Våde;8. de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de gørsig krogede Stier; Fred kender ingen, som træder dem.9. Derfor er Ret os fjern, og Retfærd når os ikke; vi bier på Lysse, Mørke, på Dagning, men vandrer i Mulm;10. vi famler langs Væggen som blinde, famler, som savnede vi Øjne,vi snubler ved Middag som i Skumring, er som døde i vorkraftigste Alder;11. vi brummer alle som Bjørne, kurrer vemodigt som Duer; vi bierforgæves på Ret, på Frelse, den er os fjern.12. Thi du ser; vore Synder er mange, vor Brøde vidner imod os: ja,vi har vore Synder for Øje, vi kender såvel vor Skyld:13. Vi faldt fra og fornægtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud,vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremførte Løgne fra Hjertet.14. Retten trænges tilbage, Retfærd står i det fjerne, thi Sandhedsnubler på Gaden, Ærlighed har ingen Gænge;15. Sandhedens Plads står tom, og skyr man det onde, flås man. OgHERREN så til med Harme, fordi der ikke var Ret;16. han så, at der ingen var, og det undrede ham, at ingen grebind. Da kom hans Arm ham til Hjælp, hans Retfærd, den stod hambi;17. han tog Retfærds Brynje på, satte Frelsens Hjelm på sit Hoved,tog Hævnens Kjortel på og hylled sig i Nidkærheds Kappe.18. Han gengælder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Gengæld modFjender, mod fjerne Strande gør han Gengæld,19. så HERRENs Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol stårop. Thi han kommer som en indestængt Flom, der drives af HERRENsÅnde.20. En Genløser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, lyderdet fra HERREN.21. Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min Ånd, som er overdig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vigefra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, sigerHERREN, fra nu og til evig Tid.
Esajas 60
1. Gør dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HERRENs Herligheder oprundet over dig.2. Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over digskal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.3. Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit strålendeSkær.4. Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. DineSønner kommer fra det fjerne, dine Døtre bæres på Hofte;5. da stråler dit Øje af Glæde, dit Hjerte banker og svulmer; thiHavets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes Rigdom:6. Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, de kommeralle fra Saba; Guld og Røgelse bærer de og kundgør HERRENs Pris;7. alt Kedars Småkvæg samles til dig, dig tjener Nebajots Vædre,til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herliggøres.8. Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag?9. Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsisskibe, forat bringe dine Sønner fra det fjerne; deres Sølv og Guld har demed til HERREN din Guds Navn, Israels Hellige, han gør digherlig.10. Udlændinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres Konger;thi i Vrede slog jeg dig vel, men i Nåde forbarmer Jeg mig overdig.11. Dine Porte holdes altid åbne, de lukkes hverken Dag eller Nat,at Folkenes Rigdom kan bringes dig med deres Konger som Førere.
12. Thi det Folk og, Rige, som ikke tjener dig, skal gå til Grunde,og Folkene skal lægges øde i Bund og Grund.13. Til dig skal Libanons Herlighed komme, både Cypresser og Elm ogGran, for at smykke min Helligdoms Sted, så jeg ærer mineFødders Skammel.14. Dine Undertrykkeres Sønner kommer bøjet til dig, og alle, somhåned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HERRENs By,Israels Helliges Zion.15. Medens du før var forladt og hadet, så ingen drog gennem dig,gør jeg dig til evig Højhed, til Glæde fra Slægt til Slægt.16. Du skal indsuge Folkenes Mælk og die Kongernes Bryst. Du skalkende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genløser JakobsVældige.17. Guld sætter jeg i Stedet for Kobber og Sølv i Stedet for Jern,Kobber i Stedet for Træ og Jern i Stedet for Sten. Til dinØvrighed sætter jeg Fred, til Hersker over dig Retfærd.18. Der høres ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Ufærd inden dineGrænser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte.19. Ej mer skal Solen være dit Lys eller Månen Skinne for dig:.HERREN skal være dit Lys for evigt, din Gud skal være dinHerlighed.20. Din Sol skal ej mer gå ned, din Måne skal ej tage af; thi HERRENskal være dit Lys for evigt, dine Sørgedage har Ende.21. Enhver i dit Folk er retfærdig, evigt ejer de Landet, et Skud,som HERREN har plantet, hans Hænders Værk, til hans Ære.22. Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk. Jeger HERREN; når Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.
Esajas 61
1. Den Herre HERRENs Ånd er over mig, fordi han salvede mig; hansendte mig med Glædesbud til ydmyge, med Lægedom forsønderbrudte Hjerter, for at udråbe Frihed for Fanger og Udgangfor dem, som er bundet,2. udråbe et Nådeår fra HERREN, en Hævnens Dag fra vor Gud, for attrøste alle, som sørger,3. give dem, som sørger i Zion, Højtidspragt for Sørgedragt, forSørgeklædning Glædens Olie; Lovsang for modløst Sind. Man kalderdem Retfærds Ege, HERRENs Plantning til hans Ære.
4. De skal bygge på ældgamle Tomter, rejse Fortidsruiner,genopbygge nedbrudte Byer, der fra Slægt til Slægt lå i Grus.5. Fremmede skal stå og vogte eders Småkvæg, Udlændinge slide påMark og i Vingård.6. Men I skal kaldes HERRENs Præster, vor Guds Tjenere være edersNavn. Af Folkenes Gods skal I leve, deres Herlighed får I tilEje.7. Fordi de fik tvefold Skændsel, og Spot og Spyt var deres Lod,får de tvefold Arv i deres Land, dem tilfalder evig Glæde;8. thi jeg elsker Ret, jeg, HERREN, jeg hader forbryderisk Rov.Jeg giver dem Løn i Trofasthed og slutter med dem en evig Pagt.9. Deres Æt skal kendes blandt Folkene, deres Afkom ude blandtFolkeslag; alle, der ser dem, skal kende dem som Slægten, HERRENvelsigner.10. Jeg vil glæde mig højlig i HERREN, min Sjæl skal juble i minGud; thi han klædte mig i Frelsens Klæder, hylled mig i RetfærdsKappe, som en Brudgom, der binder sit Hovedbind, som Bruden, derfæster sine Smykker.11. Thi som Spiren gror af Jorden, som Sæd spirer frem i en Have, sålader den Herre HERREN Retfærd gro og Lovsang for al FolkenesØjne.
Esajas 62
1. For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvilefør dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel detsFrelse.2. Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din Ære. Et nyt Navngiver man dig, som HERRENs Mund skal nævne.3. Og du bliver en dejlig Krone i HERRENs Hånd, et kongeligtHovedbind i Hånden på din Gud.
4. Du kaldes ej mer "den forladte", dit Land "den ensomme"; nej,"Velbehag" kaldes du selv, og dit Land kaldes "Hustru". ThiHERREN har Velbehag i dig, dit Land skal ægtes.5. Som Ynglingen ægter en Jomfru, så din Bygmester dig, som Brudgomglædes ved Brud, så din Gud ved dig.6. Jeg sætter Vægtere på dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde bageller Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro7. og lad ham ikke i Ro, før han bygger Jerusalem, før han fårgjort Jerusalem til Pris på Jorden.8. HERREN svor ved sin højre, sin vældige Arm: Jeg giver ej merdine Fjender dit Korn til Føde; Mosten, du sled for, skalUdlandets Sønner ej drikke;9. nej, de, der høster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker,skal drikke i min hellige Forgård.
10. Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej, bygVej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene!11. Se, HERREN lader det høres til Jordens Ende: Sig til ZionsDatter: "Se, din Frelse kommer, se, hans Løn er med ham, hansVinding foran ham!"12. De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENs genløste, og du: densøgte, en By, som ej er forladt.
Esajas 63
1. Hvem kommer der fra Edom, i Højrøde Klæder fra Bozra, han i detbølgende Klædebon, stolt i sin vældige Kraft?"Det er mig, somtaler i Retfærd, vældig til at frelse!"2. Hvorfor er dit Klædebon rødt, dine Klæder som en Persetræders?3. "Jeg trådte Vinpersen ene, af Folkeslagene var ingen med mig;jeg trådte dem i min Vrede, tramped dem i min Harme; da sprøjtedderes Blod på mine Klæder, jeg tilsøled hele min Klædning.4. Thi til Hævnens Dag stod min Hu, mit Genløsningsår var kommet.5. Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stodmig bi. Da kom min Arm mig til Hjælp, og min Harme, den stod migbi;6. jeg søndertrådte Folkeslag i Vrede, i Harme knuste jeg dem,deres Blod lod jeg strømme til Jorden."
7. Jeg vil synge om HERRENs Nåde, kvæde hans Pris, efter alt, hvadHERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sinMiskundhed, sin Nådes Fylde.8. Han sagde: "De er jo mit Folk, de er Børn, som ej sviger." Og enFrelser blev han for dem9. i al deres Trængsel; intet Bud, ingen Engel, hans Åsyn frelstedem. I sin Kærlighed og Skånsel genløste han dem, han løfted ogbar dem alle Fortidens Dage.10. Men de stred imod og bedrøved hans hellige Ånd; så blev handeres Fjende, han kæmped imod dem.11. Da tænkte hans Folk på gamle Dage, på Moses: "Hvor er han, somdrog sit Småkvægs Hyrde op af Vandet? Hvor er han, som lagde sinhellige Ånd i hans Hjerte,12. lod vandre sin herlige Arm ved Moses's højre, kløvede Vandet fordem og vandt et evigt Navn,13. førte dem gennem Dybet som en Hest på Steppen?14. Som Kvæg, der går ned i dalen, snubled de ikke. Dem ledteHERRENs Ånd. Således ledte du dit Folk for at vinde dig etherligt Navn."15. Sku ned fra Himlen, se ud fra din hellige, herlige Bolig! Hvorer din Nidkærhed og Vælde, dit svulmende Hjerte, din Medynk?Hold dig ikke tilbage,16. du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israelkendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, "vor Genløser" heddu fra Evighed.17. Hvi leder du os vild fra dine Veje, HERRE, forhærder vort Hjertemod din Frygt? Vend tilbage for dine Tjeneres, din ArvelodsStammers Skyld!18. Hvi har gudløse trådt i din Helligdom, vore Fjender nedtrampetdit Tempel?19. Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit Navn ej ernævnt.
Esajas 64
20. Gid du sønderrev Himlen og steg ned, så Bjergene vakled for ditÅsyn!
1. Som Vokset smelter i Ild, så lad Ild fortære dine Fjender, atdit Navn må kendes iblandt dem, og Folkene bæve for dit Åsyn,2. når du gør Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit Åsynvakler Bjergene3. og som ingen Sinde er hørt. Intet Øre har hørt, intet Øje harset en Gud uden dig, som hjælper den, der håber på ham.4. Du ser til dem, der øver Retfærd og kommer dine Veje i Hu. Mense, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.5. Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vorRetfærd. Vi visnede alle som løvet, vort Brøde bortvejred os somVinden.6. Ingen påkaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig;thi du skjulte dit Åsyn for os og gav os vor Brøde i Vold.7. Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannetos, Værk af din Hånd er vi alle.8. Vredes ej, HERRE, så såre, kom ej evigt Brøde i Hu, se dog til,vi er alle dit Folk!9. Dine hellige Byer er Ørk, Zion er blevet en Ørk, Jerusalemligger i Grus;10. vort hellige, herlige Tempel, hvor Fædrene priste dig, er blevetLuernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede.11. Ser du roligt HERRE, på sligt, kan du tie og bøje os så dybt?
Esajas 65
1. Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem,som ej søgte; jeg sagde: "Se her, her er jeg!" til et Folk, derej påkaldte mig.2. Jeg udbredte Dagen lang Hænderne til et genstridigt Folk, dervandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,3. et Folk, som uden Ophør krænker mig op i mit Åsyn, som slagterOfre i Haver, lader Offerild lue på Teglsten,4. som tager Sæde i Grave og om Natten er på skjulte Steder, somspiser Svinekød og har væmmelige Ting i deres Skåle,5. som siger: "Bliv mig fra Livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!"De Folk er som Røg i min Næse, en altid luende Ild;6. se, det står skrevet for mit Åsyn, jeg tier ej, før jeg fårbetalt det, betalt dem i deres Brystfold7. deres egen og Fædrenes Brøde, begge med hinanden, siger HERREN,de, som tændte Offerild på Bjergene og viste mig Hån på Højene:deres Løn vil jeg tilmåle dem, betale dem i deres Brystfold.
8. Så siger HERREN: Som man, når der findes Saft i Druen, siger:"Læg den ej øde, thi der er Velsignelse deri!" så gør jeg formine Tjeneres Skyld for ikke at ødelægge alt.9. Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; demskal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;10. Saron bliver Småkvægets Græsgang, i Akors Dal skal Hornkvægetligge for mit Folk, som opsøger mig.11. Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dækkerBord for Lykkeguden, blander Drikke for Skæbneguden,12. jeg giver jer Sværdet i Vold, I skal alle knæle til Slagtning,fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled,men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var minVilje.13. Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise,men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skaltørste, se, mine Tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes,14. se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrigeaf Hjerteve, jamre af sønderbrudt Ånd.15. Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord:"Den Herre HERREN give dig slig en Død!" Men mine Tjenere skalkaldes med et andet Navn.16. Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofasteGud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud;thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.17. Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ejmer, rinder ingen i Hu;18. men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jegskaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;19. jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skalej mer høres Gråd, ej heller Skrig.20. Der skal ikke være Børn, der dør som spæde, eller Olding, somikke når sine Dages Tal thi den yngste, som dør, er hundred År,og forbandet er den, som ej når de hundred.21. Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser densFrugt;22. de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andrekan spise; thi mit Folk skal opnå Træets Alder, mine udvalgtebruge, hvad de virker med Hånd;23. de skal ikke have Møje forgæves, ej avle Børn til brat Død; thide er HERRENs velsignede Æt og har deres Afkom hos sig.24. Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.25. Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Strå som Oksen, menSlangen får Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men ihele mit hellige Bjergland, siger HERREN.
Esajas 66
1. Så siger HERREN: Himlen er og Jorden mine Fødders Skammel Hvadfor et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig?2. Alt dette skabte min Hånd, så det fremkom, lyder det fraHERREN. Jeg ser hen til den arme, til den, som har ensønderknust Ånd, og den, som bæver for mit Ord.3. Den, som slagter Okse, er en Manddraber, den, som ofrer Lam, eren Hundemorder, den, som ofrer Afgrøde, frembærer Svineblod,den, som brænder Røgelse, hylder en Afgud. Som de valgte deresegne Veje og ynder deres væmmelige Guder,4. så vælger og jeg deres Smerte, bringer over dem, hvad defrygter, fordi de ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskøntjeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvadej var min Vilje.
5. Hør HERRENs Ord, I, som bæver for hans Ord: Således siger edersBrødre, der hader eder og støder eder bort for mit Navns Skyld:"Lad HERREN vise sig i sin Herlighed, så vi kan se eders Glæde!"Men de skal blive til Skamme!6. Hør, hvor det drøner fra Byen, drøner fra Templet, hør, hvorHERREN øver Gengæld imod sine Fjender!7. Før hun er i Barnsnød, føder hun, før end Veer kommer overhende, har hun en Dreng.8. Hvo hørte vel Mage dertil, hvo så vel sligt? Kommer et Land tilVerden på en eneste Dag, fødes et Folk på et Øjeblik? Thi Zionkom i Barnsnød og fødte med det samme sine Børn.9. Åbner jeg et Moderliv og hindrer det i Fødsel? siger HERREN.Bringer jeg Fødsel og standser den? siger din Gud.10. Glæd dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det kær, tag Deli dets Glæde, alle, som sørger over det,11. for at I må die dets husvalende Barm og mættes, for at I mådrikke af dets fulde Bryst og kvæges.
12. Thi så siger HERREN: Se, jeg leder til hende Fred som ensvulmende Flod og Folkenes Rigdom som en Strøm; hendes spædeskal bæres på Hofte, og Kærtegn får de på Skød;13. som en Moder trøster sin Søn, således trøster jeg eder, iJerusalem finder I Trøst.14. I skal se det med Hjertens Glæde, eders Ledemod skal spire somGræs. Hos HERRENs Tjenere kendes hans Hånd, men hos hans FjenderVrede.15. Thi se, som Ild kommer HERREN, og hans Vogne er som etStormvejr, han vil vise sin Harme i Gløder, sin Trussel iflammende Luer;16. thi med Ild og med sit Sværd skal HERREN dømme alt Kød, og mangeer HERRENs slagne.17. De, som helliger og vier sig for Lundene, følgende en i deresMidte, de, som æder Svinekød og Kød af Kryb og Mus, deresGerninger og deres Tanker skal forgå til Hobe, lyder det fraHERREN.
18. Jeg kommer for at samle alle Folk og Tungemål, og de skal kommeog se min Herlighed.19. Jeg fuldbyrder et Under i blandt dem og sender undslupne af demtil Folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tujal, Javan, defjerne Strande, som ikke har hørt mit Ry eller set minHerlighed; og de skal forkynde min Herlighed blandt Folkene.20. Og de skal bringe alle eders Brødre fra alle Folk som Gave tilHERREN, til Hest, til Vogns, i Bærestol, på Muldyr og Kamelertil mit hellige Bjerg Jerusalem, siger HERREN, som nårIsraelitterne bringer Offergaver i rene Kar til HERRENs Hus.21. Også af dem vil jeg udtage Levitpræster, siger HERREN.
22. Thi ligesom de nye Himle og den ny Jord, som jeg skaber, skalbestå for mit Åsyn, lyder det fra HERREN, således skal edersAfkom og Navn bestå.
23. Hver Måned på Nymånedagen og hver Uge på Sabbatten skal alt Kødkomme og tilbede for mit Åsyn, siger HERREN,24. og man går ud for at se på Ligene af de Mænd, der faldt fra mig;thi deres Orm dør ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Køden Gru.
Jeremias
Jeremias 1
1. Ord af Jeremias, Hilkijas søn, en af præsterne i Anatot iBenjamins Land,2. til hvem HERRENs Ord kom i Amons Søns, Kong Josias af Judas,Dage, i hans Herredømmes trettende År,3. og fremdeles i Josias's Søns, Kong Jojakim af Judas, Dage indtilSlutningen af Josias's Søns, Kong Zedekias af Judas, elevteRegeringsår, til Jerusalems Indbyggere førtes i Landflygtighed iden femte Måned.
4. HERRENs Ord kom til mig således:5. Før jeg danned dig i Moderskød, kendte jeg dig; før du kom ud afModerliv, helligede jeg dig, til Profet for Folkene satte jegdig.6. Men jeg svarede: "Ak, Herre, HERRE, jeg kan jo ikke tale, thijeg er ung."7. Så sagde HERREN til mig: "Sig ikke: Jeg er ung! men gå, hvorhenjeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig;8. frygt ikke for dem, thi jeg er med dig for at frelse dig, lyderdet fra HERREN."9. Og, HERREN udrakte sin Hånd, rørte ved min Mund og sagde tilmig: "Nu lægger jeg mine Ord i din Mund. 10, Se, jeg giver digi Dag Myndighed over Folk og Riger til at oprykke og nedbryde,til at ødelægge og nedrive, til at opbygge og plante."11. Siden kom HERRENs Ord til mig således: "Hvad ser du, Jeremias?"Jeg svarede: "Jeg ser en Mandelgren."12. Da sagde HERREN til mig: "Du ser ret, thi jeg er årvågen overmit Ord for at fuldbyrde det."13. Og HERRENs Ord kom atter til mig således: "Hvad ser du?" Jegsvarede: "Jeg ser en sydende Kedel med Fyrsted mod Nord."14. Da sagde HERREN til mig: "Nordfra skal Ulykke syde ud over alleLandets Indbyggere;15. thi se, jeg hidkalder alle Nordens Riger, lyder det fra HERREN,og man skal komme og rejse hver sin Trone ved Indgangen tilJerusalems Porte mod alle dets Mure trindt omkring og mod alleJudas Byer;16. og jeg vil afsige Dom over dem for al deres Ondskab, at deforlod mig, tændte Offerild for fremmede Guder og tilbad deresHænders Værk.17. Så omgjorde dine Lænder og stå frem og tal til dem, alt hvad jegbyder dig! Vær ikke ræd for dem, at jeg ikke skal gøre dig rædfor dem!18. Og jeg, se, jeg gør dig i Dag til en fast Stad, til enJernstøtte og en kobbermur mod hele Landet, Judas Konger ogFyrster, Præsterne og Almuen;19. de skal kæmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er meddig for at frelse dig, lyder det fra HERREN."
Jeremias 2
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Gå hen og råb Jerusalem i Ørene: Så siger HERREN: Jeg mindes dinKærlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig iØrkenen, et Land, hvor der ikke sås;3. Israel var helliget HERREN, hans Førstegrøde, alle, som åd det,måtte bøde, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN.
4. Hør HERRENs Ord, Jakobs Hus og alle Slægter i Israels Hus:5. Så siger HERREN: Hvad ondt fandt eders Fædre hos mig, siden degik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blevtomme?6. De spurgte ikke: "Hvor er HERREN, som førte os op fra Ægypten ogledte os i Ørkenen, Ødemarkens og Kløfternes Land, Tørkens ogMulmets Land, Landet, hvor ingen færdes eller bor?"7. Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugtog Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og minArvelod vederstyggelig.8. Præsterne spurgte ikke: "Hvor er HERREN?" De, der syslede medLoven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterneprofeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner.9. Derfor må jeg fremdeles gå i Rette med eder, lyder det fraHERREN, og med eders Sønners Sønner må jeg gå i Rette.
10. Drag engang over til Kittæernes Strande og se efter, send Budtil Kedar og spørg jer nøje for; se efter, om sligt er hændetfør!11. Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og så er de enddaikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin Ære bort for det, derintet gavner.12. Gys derover, I Himle, Skræk og Rædsel gribe eder, lyder det fraHERREN;13. thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levendeVand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukneCisterner, der ikke kan holde Vand.
14. Er Israel da en Træl, en hjemmefødt Træl? Hvorfor er han blevettil Bytte?15. Løver brøler imod ham med rungende Røst; hans Land har de gjorttil en Ørk, hans Byer er brændt, så ingen bor der.16. Selv Nofs og Takpankes's Sønner afgnaver din Isse.17. Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fraHERREN din Gud.18. Hvorfor skal du nu til Ægypten og drikke af Sjihor? Hvorfor skaldu nu til Assur og drikke af Floden?
19. Lad din Ulykke gøre dig klog og lær af dit Frafald, kend og se,hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygtfor mig findes ikke hos dig, så lyder det fra Herren, HærskarersHERRE.20. Thi længst har du brudt dit Åg og sprængt dine Bånd. Du siger:"Ej vil jeg tjene!" Nej, Skøgeleje har du på hver en Høj, underalle de grønne Træer.21. Som en Ædelranke plantede jeg dig, en fuldgod Stikling; hvorkunde du da blive Vildskud, en uægte Ranke?22. Om du end tor dig med Lud og ødsler med Sæbe, jeg ser dog dinBrødes Snavs, så lyder det fra HERREN.23. Hvor kan du sige: "Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg migikke!" Se på din Færd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en letKamelhoppe, løbende hid og did,24. et Vildæsel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft,hvo tæmmer dens Brunst? At søge den trætter ingen, den findes isin Måned.25. Spar dog din Fod for Slid, din Strube for Tørst! Dog siger du:"Nej, lad mig være! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holdemig til."26. Som Tyven får Skam, når han gribes, så Israels Hus, de, deresKonger og Fyrster, Præster og Profeter,27. som siger til Træ: "Min Fader!" til Sten: "Du har født mig." ThiRyggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger iUlykkestid: "Stå op og frels os!"28. Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad dem ståop! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal erdine Guders, Juda.29. Hvorfor tvistes I med mig? I har alle forbrudt jer imod mig,lyder det fra HERREN.30. Forgæves slog jeg eders Børn, de tog ikke ved Lære, som hærgendeLøve fortærede Sværdet Profeterne.31. Du onde Slægt, så mærk jer dog HERRENs Ord! Har jeg været en Ørkfor Israel, et bælgmørkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger:"Vi går, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig."32. Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit Bælte? Og mig har mitFolk dog glemt i talløse Dage.33. Hvor snildt du dog går til Værks for at søge dig Elskov! Duvænned dig derfor også til ondt i din Færd.34. Endog findes Blod på dine Hænder af fattige, skyldfri Sjæle,Blod, jeg ej fandt hos en Tyv, men på alle disse.35. Og du siger: "Jeg er frikendt, hans Vrede har vendt sig framig." Se, med dig går jeg i Rette, da du siger: "Jeg har ikkesyndet."36. Hvor let det dog falder for dig at skifte din Vej! Du skal ogsåfå Skam af Ægypten, som du fik det af Assur;37. også derfra skal du gå med Hænder på Hoved, thi HERREN harforkastet dine Støtter, de båder dig intet.
Jeremias 3
1. Når en Mand frastøder sin hustru, og hun går fra ham og ægter enanden, kan hun så gå tilbage til ham? Er slig en Kvinde ejsunket til Bunds i Vanære? Og du, som boled med mange Elskere,vil tilbage til mig! så lyder det fra HERREN.2. Se til de nøgne Høje: Hvor mon du ej lod dig skænde? Ved Vejenevogted du på dem som Araber i Ørk. Du vanæred Landet både veddin Utugt og Ondskab,3. en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pandehar du, trodser al Skam.4. Råbte du ikke nylig til mig: "Min Fader! Du er min Ungdoms Ven.5. Vil han evigt gemme på Vrede, bære Nag for stedse?" Se, såledestaler du, men øver det onde til Gavns.
6. HERREN sagde til mig i Kong Josias's Dage: Så du, hvad dentroløse Kvinde Israel gjorde? Hun gik op på ethvert højt Bjergog hen under ethvert grønt Træ og bolede.7. Jeg tænkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende omtil mig; men hun vendte ikke om. Det så hendes svigefulde SøsterJuda;8. hun så, at jeg forstødte den troløse Kvinde Israel for al hendesHors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefuldeSøster Juda frygtede dog ikke, men gik også hen og bolede.9. Ved sin letsindige Bolen vanærede hun Landet og horede med Stenog Træ.10. Og alligevel vendte den svigefulde Søster Juda ikke om til migaf hele sit Hjerte, men kun på Skrømt, lyder det fra HERREN.11. Og HERREN sagde til mig: Det troløse Israels Sag står bedre enddet svigefulde Judas.
12. Gå hen og udråb disse Ord mod Nord: Omvend dig, troløse Israel,lyder det fra HERREN; jeg vil ikke vredes på eder, thi nådig erjeg, lyder det fra HERREN; jeg gemmer ej evigt på Vrede;13. men vedgå din Uret, at du forbrød dig mod HERREN din Gud; for defremmedes Skyld løb du hid og did under hvert grønt Træ og hørteikke min Røst, så lyder det fra HERREN.
14. Vend om, I frafaldne Søoner, lyder det fra HERREN; thi jeg ereders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Slægt ogbringer eder til Zion,15. og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte edermed Indsigt og Kløgt.16. Og når I bliver mangfoldige og frugtbare i Landet i hine Dage,lyder det fra HERREN, skal de ikke mere tale om HERRENs PagtsArk, og Tanken om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; deskal ikke mere komme den i Hu eller savne den, og en ny skalikke laves.17. På hin Tid skal man kalde Jerusalem HERRENs Trone, og der, tilHERRENs Navn i Jerusalem, skal alle Folk strømme sammen, og deskal ikke mere følge deres onde Hjertes Stivsind.18. I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og samletskal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres Fædrei Eje.
19. Og jeg, jeg sagde til dig: "Blandt Sønnerne sætter jeg dig, jeggiver dig et yndigt Land, Folkenes herligste Arvelod." Jegsagde: "Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!"20. Men som en Kvinde sviger sin Ven, så sveg du mig, Israels Hus,så lyder det fra HERREN.21. Hør, der lyder Gråd på de nøgne Høje, Tryglen af Israels Børn,fordi de vandrede Krogveje, glemte HERREN deres Gud.22. Vend om, I frafaldne Sønner, jeg læger eders Frafald. Se, vikommer til dig, thi du er HERREN vor Gud.23. Visselig, Blændværk var Højene, Bjergenes Larm; visselig, hosHERREN vor Gud er Israels Frelse.24. Skændselen åd fra vor Ungdom vore Fædres Gods, deres Småkvæg ogHornkvæg, Sønner og Døtre.25. Vi lægger os ned i vor Skændsel, vor Skam er vort Tæppe, thi modHERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fædre fra Ungdommen aftil i Dag; vi høre ikke på Herren vor Guds røst.
Jeremias 4
1. Omvender du dig, Israel, lyder det fra Herren, så vend dig tilmig; hvis du fjerner dine væmmelige Guder, skal du ikke fly formit Åsyn.2. Sværger du: "Så sandt HERREN lever," redeligt, ærligt og sandt,skal Folkeslag velsigne sig ved ham og rose sig af ham.3. Thi så siger HERREN til Judas Mænd og Jerusalems Borgere: Brydeder Nyjord og så dog ikke blandt, Torne!4. Omskær jer for HERREN og fjern eders Hjertes Forhud, Judas Mændog Jerusalems Borgere, at min Vrede ikke slår ud som Ild oghrænder uslukket for eders onde Gerningers Skyld.
5. Forkynd i Juda og Jerusalem, kundgør og tal, lad Hornet gjalde iLandet, råb, hvad I kan, og sig: Flok jer sammen! Vi går ind ide faste Stæder!6. Rejs Banner hen imod Zion, fly uden Standsning! Thi Ulykkesender jeg fra Nord, et vældigt Sammenbrud.7. En Løve steg op fra sit Krat, en Folkehærger brød op, gik bortfra sin Hjemstavn for at gøre dit Land til en Ørk; dine Byerskal hærges, så ingen bor der.8. Derfor skal I klæde jer i Sæk og klage og jamre, thi ej venderHERRENs glødende Vrede sig fra os.9. På hin Dag, lyder det fra HERREN, skal Kongen og Fyrsterne tabeModet, Præsterne stivne af Skræk og Profeterne slås af Rædsel;10. og de skal sige: "Ak, Herre, HERRE! Sandelig, du førte detteFolk og Jerusalem bag Lyset, da du sagde: I skal have Fred! Nuhar Sværdet nået Sjælen."
11. På hin Tid skal der siges til dette Folk og Jerusalem: Etglødende Vejr fra Ørkenens nøgne Høje trækker op mod mit FolksDatter, ej til Kastning og Rensning af Korn,12. et Vejer for vældigt dertil kommer mod mig. Derfor vil jeg ogsånu tale Domsord imod dem.13. Se, det kommer som Skyer, dets Vogne som Stormvejr, dets Hesteer hurtigere end Ørne; ve, vi lægges øde!14. Rens dit Hjerte for ondt, Jerusalem, at du må frelses! Hvorlænge skal dit Indre huse de syndige Tanker?15. Thi hør, en Råber fra Dan, et Ulykkesbud fra Efraims Bjerge:16. Kundgør Folkene: Se! Lad det høres i Jerusalem! Belejrere kommerfra et Land i det fjerne, de opløfter Røsten mod Byerne i Juda.17. Som Markens Vogtere stiller de sig rundt omkring det, thigenstridigt var det imod mig, lyder det fra HERREN.18. Det kan du takke din Færd, dine Gerninger for; det skyldes dinOndskab; hvor bittert! Det gælder Livet.
19. Mit indre, mit Indre! Jeg skælver! Mit Hjertes Vægge! Mit Hjertevånder sig i mig, ej kan jeg tie. Thi Hornets klang må jeg høre,Skrig fra Kampen;20. der meldes om Fald på Fald, thi alt Landet er hærget. Mine Teltehærges brat, i et Nu mine Forhæng.21. Hvor længe skal jeg skue Banneret, høre Hornet?22. Thi mit Folk er tåbeligt, kender ej mig, de er dumme Sønner oguden Indsigt; de er vise til at gøre det onde, men Tåber til detgode.
23. Jeg så på Jorden, og se, den var øde og tom, på Himlen, dens Lysvar borte;24. Bjergene så jeg, og se, de skjalv, og alle Højene bæved;25. jeg så, og se, der var mennesketomt, og alle Himlens Fugle varfløjet;26. jeg så, og se, Frugthaven var Ørken, alle dens Byer lagt øde forHERREN, for hans glødende Vrede.27. Thi så siger HERREN: Al Jorden bliver Ørk, men helt ødelæggerjeg ikke.28. Derfor sørger Jorden, og Himlen deroppe er sort; thi jeg taledeog angrer det ikke, tænkte og går ikke fra det.
29. For Larmen af Ryttere og Bueskytter flyr alt Landet, de tyr indi Krat, stiger op på Klipper; hver By er forladt, og ikke etMenneske bor der.30. Og du, hvad vil du mon gøre? Om end du klæder dig i Skarlagen,smykker dig med Guld og gør Øjnene store med Sminke det erspildt, du gør dig smuk. Elskerne agter dig ringe, dit Liv vilde have.31. Thi jeg hører Råb som ved Barnsnød, Skrig som vedFørstefødsel. Hør, hvor Zions Datter stønner med udrakte Hænder:"Ve mig, min Sjæl bukker under for dem, som myrder."
Jeremias 5
1. Løb i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg på detsTorve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Retfærd,lægger Vind på Sandhed, så jeg kan tilgive dem.2. Siger de: "Så sandt HERREN lever", sværger de falsk.3. HERRE, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de omvendtesig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjordeAnsigtet hårdere end Flint, vilde ej vende om.4. Da tænkte jeg: "Det er kun Småfolk, Dårer er de, thi de kenderej HERRENs Vej, deres Guds Ret;5. jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender daHERRENs Vej, deres Guds Ret!" Men alle havde sønderbrudt Åget,sprængt deres Bånd.6. Derfor skal en Løve fra Skoven slå dem, en Ulv fra Ødemarkenhærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som går derfra,rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.7. Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor vedGuder, som ikke er Guder. Når jeg mætted dem, horede de, slogsig ned i Skøgens Hus;
8. de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter NæstensHustru.
9. Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra HERREN, skal ikkemin Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?10. Stig op på dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op,thi HERREN tilhører de ikke.11. Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, sålyder det fra HERREN.12. De fornægter HERREN og siger: "Det betyder intet! Ulykke kommerej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger;13. Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet måramme dem selv!"14. Derfor, så siger HERREN, Hærskarers Gud: Fordi I siger detteOrd, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og detteFolk til Brænde, som Ild skal fortære.15. Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus,så lyder det fra HERREN, et Folk, som er stærkt, et Folk fraFortids Dage, et Folk, hvis Mål du ej kender, hvis Tale du ikkefatter;16. som en åben Grav er dets kogger, de er alle Kæmper;17. det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner ogDøtte, det skal æde dit Småkvæg og Hornkvæg, det skal æde dinVinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstningerøde, dem, som du stoler på.
18. Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udsletteeder.19. Og når de siger: "Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?"sig så til dem: "Som I forlod mig og tjente fremmede Guder ieders Land, således skal I tjene som fremmede i et Land, derikke er eders."
20. Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda:21. Hør dette, du tåbelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne,men ikke ser, og Ører, men ikke hører:22. Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bæve for mitÅsyn? Jeg, som gjorde. Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel,som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner detintet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.
23. Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fraog gik bort.24. De siger ikke i deres Hjerte: "Lad os frygte HERREN vor Gud, somgiver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikreros Ugerne, da der skal høstes."25. Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog ederdet gode.
26. Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger på Lur, somFuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fangerMennesker.27. Som et Bur er fuldt af Fugle, således er deres Huse fulde afSvig; derfor blev de store og rige.28. De er tykke og fede; og så strømmer de over med onde Ord; dehævder ikke den faderløses Ret, at det måtte gå dem vel, oghjælper ikke de fattige til deres Ret.29. Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra HERREN; skulde minSjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk?30. Gyselige, grufulde Ting går i Svang i Landet;31. Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mitFolk vil have det så. Men hvad vil I gøre, når Enden kommer?
Jeremias 6
1. Fly, I Benjamins Sønner, bort fra Jerusalem og stød i hornet iTekoa, hejs Mærket over Bet-Kerem! Thi Ulykke truer fra Nord, etvældigt Sammenbrud.2. Jeg tilintetgør Zions Datter, den yndige, forvænte3. til hende kommer der Hyrder med deres Hjorde; de opslår Telte iRing om hende, afgræsser hver sit Stykke.4. Helliger Angrebet på hende! Op! Vi rykker frem ved Middag! Veos, thi Dagen hælder, thi Aftenskyggerne længes.5. Op! Vi rykker frem ved Nat og lægger hendes Borge øde.
6. Thi så siger Hærskarers HERRE: Fæld Træer og opkast en Vold imodJerusalem ! Ve Løgnens By med lutter Voldsfærd i sin Midte!7. Som Brønden sit Vand holder Byen sin Ondskab frisk; der høres omVoldsfærd og Hærværk, Sår og Slag har jeg altid for Øje.8. Jerusalem, tag ved Lære, at min Sjæl ej vender sig fra dig, atjeg ikke skal gøre dig til Ørk, til folketomt, Land.
9. Så siger Hærskarers HERRE: Hold Efterhøst på Israels Rest, somdet sker på en Vinstok, ræk som en Vingårdsmand atter din Håndtil dens Ranker!10. "For hvem skal jeg tale og vidne, så de hører derpå? Se, de haruomskårne Ører, kan ej lytte til; se, HERRENs Ord er til Spot oghuer dem ikke.11. Jeg er fuld af HERRENs Vrede og træt af at tæmme den." Gyd denud over Barnet på Gaden, over hele de unges Flok; både Mand ogKvinde skal fanges, gammel og Olding tillige;12. deres Huse, Marker og Kvinder skal alle tilfalde andre; thi jegudrækker Hånden mod Landets Folk, så lyder det fra HERREN.13. Thi fra små til store søger hver eneste Vinding, de farer allemed Løgn fra Profet til Præst.14. De læger mit Folks Brøst som den simpleste Sag, idet de siger:"Fred, Fred!" skønt der ikke er Fred.15. De skal få Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dogblues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de faldepå Valen; på Hjemsøgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.
16. Så siger HERREN: Stå ved Vejene og se efter, spørg efter degamle Stier, hvor Vejen er til alt godt, og gå på den; så finderI Hvile for eders Sjæle. Men de svarede: "Det vil vi ikke."17. Og jeg satte Vægtere over dem: "Hør Hornets Klang!" Men desvarede: "Det vil vi ikke."18. Hør derfor, I Folk, og vidn imod dem!19. Hør, du Jord! Se, jeg sender Ulykke over dette Folk, Frugten atderes Frafald, thi de lyttede ikke til mine Ord og lod hånt ommin Lov.20. Hvad skal jeg med Røgelsen, der kommer fra Saba, med den dejligeKalmus fra det fjerne Land? Eders Brændofre er ej til Behag,eders Slagtofre huer mig ikke.21. Derfor, så siger HERREN: Se, jeg sætter Anstød for dette Folk,og de skal støde an derimod, både Fædre og Sønner; både Nabo ogGenbo skal omkomme.
22. Så siger HERREN: Se, et Folkeslag kommer fra Nordens Land, etvældigt Folk bryder op fra det yderste af Jorden.23. De fører Bue og Spyd, er skånselsløst grumme; deres Røst er somHavets Brusen, de rider på Heste, rustet som Stridsmand mod dig,du Zions Datter.24. Vi hørte Rygtet derom, vore Hænder blev slappe, Rædsel greb os,Skælven som fødende Kvinde.25. Gå ikke ud på Marken og følg ej Vejen, thi Fjenden bærer Sværd,trindt om er Rædsel.26. Klæd dig i Sæk, mit Folks Datter, vælt dig i Støvet, hold Sorgsom over den enbårne, bitter Klage! Thi Hærværksmanden skal bratkomme over os.
27. Til Metalprøver, Guldprøver, gjorde jeg dig i mit Folk til atkende og prøve deres Færd.28. De faldt alle genstridige fra, de går og bagtaler, er kun Kobberog Jern, alle handler de slet.29. Bælgen blæser, af Ilden kommer kun Bly. Al Smelten er spildt, deonde udskilles ej.30. Giv dem Navn af vraget Sølv, thi dem har HERREN vraget.
Jeremias 7
1. Det Ord som kom til Jeremias fra Herren2. Stå hen i Porten til HERRENs Hus og udråb dette Ord: Hør HERRENsOrd, hele Juda, I, som går ind gennem disse Porte for at tilbedeHERREN!3. Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje ogeders Gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette Sted.4. Stol ikke på den Løgnetale: Her er HERRENs Tempel, HERRENsTempel, HERRENs Tempel!5. Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig øverRet Mand og Mand imellem,6. ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og Enken, ejheller udgyder uskyldigt Blod på dette Sted, ej heller til egenSkade holder eder til fremmede Guder, 7 så vil jeg til evigeTider lade eder bo på dette Sted i det Land, jeg gav edersFædre.8. Se, I stoler på Løgnetale, som intet båder.9. Stjæle, slå ihjel, hore, sværge falsk, tænde Offerild for Ba'al,holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til10. og så kommer I og står for mit Åsyn i dette Hus, som mit Navnnævnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at gøre alle disseVederstyggeligheder.11. Holder I dette Hus, som mit Navn nævnes over, for en Røverkule?Men se, også jeg har Øjne, lyder det fra HERREN.12. Gå dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg førststadfæstede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mitFolk Israels Ondskabs Skyld.13. Og nu, fordi I øver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN,og fordi I ikke vilde høre, når jeg årle og silde talede tileder, eller svare, når jeg kaldte på eder,14. derfor vil jeg gøre med Huset, som mit Navn nævnes over, og somI stoler på, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fædre, ligesomjeg gjorde med Silo;15. og jeg vil støde eder bort fra mit Åsyn, som jeg stødte alleeders Brødre bort, al Efraims Æt.
16. Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære klageog Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.17. Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og på JerusalemsGader?,,18. Børnene sanker Brænde, Fædrene tænder Ild, og Kvinderne ælterDejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgydeDrikofre for fremmede Guder og og krænke mig.19. Mon det er mig, de krænker, lyder det fra HERREN, mon ikke sigselv til deres Ansigters Skam?20. Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harmeudgyder sig over dette Sted, over Folk og Fæ, over Markens Træerog Jordens Frugt, og den skal brænde uden at slukkes.
21. Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Læg eders Brændofre tileders Slagtofre og æd Kød!22. Thi dengang jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, talede jeg ikketil dem eller bød dem noget om Brændoffer og Slagtoffer;23. men dette bød jeg dem: "I skal høre min Røst, så vil jeg væreeders Gud, og I skal være mit Folk; og I skal gå på alle deVeje, jeg byder eder, at det må gå eder vel."24. Men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de fulgte deres ondeHjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.25. Fra den Dag eders Fædre drog ud af Ægypten, og til i Dag har jegDag efter Dag, årle og silde sendt eder alle mine TjenereProfeterne;26. men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de gjorde Nakken stiv ogøvede mere ondt end deres Fædre.27. Når du siger dem alle disse Ord, hører de dig ikke, og kalder dupå dem, svarer de dig ikke.
28. Sig så til dem: Det er det Folk, som ej hørte HERREN deres GudsRøst, det, som ej tog ved Lære; Sandhed er svundet, udryddet afderes Mund.29. Afklip dit Hår, kast det bort og klag på de nøgne Høje! ThiHERREN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred på.