30. Thi Judas Sønner har gjort, hvad der er ondt i mine Øjne, lyderdet fra HERREN; de har opstillet deres væmmelige Guder i Huset,som mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;31. de har bygget Tofets Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at brændederes Sønner og Døtre i Ilden, hvad jeg ikke har påbudt, og hvadaldrig var i min Tanke.32. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikkemere skal sige Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen, og manskal jorde de døde i Tofet, fordi Pladsen ikke slår til.33. Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr tilÆde, og ingen skal skræmme dem bort.34. Og i Judas Byer og på Jerusalems Gader gør jeg Ende på Fryderåbog Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, thi Landet skallægges øde.
Jeremias 8
1. Til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man tage Judas kongersben, dets Fyrsters Ben, Præsternes, Profeternes og JerusalemsIndbyggeres Ben ud af deres Grave2. og sprede dem for Sol og Måne og al Himmelens Hær, som deelskede og dyrkede, holdt sig til, rådspurgte og tilbad; de skalikke samles og jordes, men blive til Gødning på Marken.3. Og Døden skal foretrækkes for Livet af hele den Rest, der ertilbage af denne onde Slægt på alle de Steder, jeg driver demhen, lyder det fra Hærskarers HERRE.
4. Og du skal sige til dem: Så siger HERREN: Mon man falder og ejstår op, går tilbage og ej vender om?5. Hvi falder da dette Folk i Jerusalem fra i evigt Frafald? Defastholder Svig, vil ikke vende om igen.6. Jeg lytter, hører nøje efter: de taler ej Sandhed, ingen angrersin Ondskab og siger: "Hvad gjorde jeg!" Hver styrter frem i sitLøb, som Hest stormer frem i Strid.7. Selv Storken oppe i Luften kender sin Tid, Turtelduen, Svalen ogTranen holder den Tid, de skal komme; men mit Folk, de kender ejHERRENs Ret.
8. Hvor kan I sige: "Vi er vise, og hos os er HERRENs Lov!" Nej, deskriftkloges Løgnegriffel virked i Løgnens Tjeneste.9. De vise skal blive til Skamme, ræddes og fanges. Se, HERRENs Ordhar de vraget, hvad Visdom har de?10. Derfor giver jeg andre deres Kvinder, nye Herrer deresMarker. Thi fra små til store søger hver eneste Vinding, defarer alle med Løgn fra Profet til Præst.11. De læger mit Folks Datters Brøst som den simpleste Sag, idet desiger: "Fred, Fred!" skønt der ikke er Fred.12. De skal få Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dogblues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de faldepå Valen; på Hjemsøgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.13. Jeg vil bjærge deres Høst, så lyder det fra HERREN, menVinstokken er uden Druer, Figentræet uden Figner, og Løvet ervissent.
14. Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os gå til defaste Stæder og tilintetgøres der! Thi HERREN vor Gudtilintetgør os, Gift er vor Drik, thi vi synded mod HERREN.15. Man håber på Fred, men det bliver ej godt, på Lægedoms Tid, mense, der er Rædsel.16. Hans Hestes Fnysen høres fra Dan, ved Lyden af hans HingstesVrinsken skælver alt Landet. De kommer og opæder Landet og detsFylde, Byen og dens Borgere.17. Thi se, jeg sender imod jer Slanger; Basilisker, som ikke ladersig besværge, bide jer skal de, lyder det fra HERREN.
18. Min Kvide er ikke til at læge, mit Hjerte er sygt.19. Hør mit Folks Datters Skrig viden om fra Landet! Er HERREN daikke i Zion, har det ingen konge? Hvi krænked I mig med edersBilleder, fremmed Tomhed?20. Kornhøst er omme, Frugthøst endt, og vi er ej frelst!21. Ved mit Folks Datters Sammenbrud er jeg brudt sammen, jegsørger, grebet af Rædsel.22. Er der ikke Balsam i Gilead, ingen Læge der? Hvorfor heles daikke mit Folks Datters Sår?
1. Ak, var mit Hoved Vand, mine Øjne en Tårekilde! Så græd jeg Dag og Nat over mit Folks Datters slagne.
Jeremias 9
2. Ak, fandt jeg i Ørkenen et Herberg for vandringsmænd. Så drogjeg bort fra mit Folk og gik fra dem. Thi Horkarle er de alle,en svigefuld Bande;3. de spænder deres Tunges Bue. Løgn, ikke Sandhed råder i Landet;thi de går fra Ondskab til Ondskab og kender ej mig, så lyderdet fra HERREN.4. Vogt eder hver for sin Næste, tro ingen Broder, thi hver Broderer fuld af List, hver sværter sin Næste.5. De fører hverandre bag Lyset, taler ikke Sandhed: de øver Tungeni Løgn, skejer ud, vil ej vende om,6. Voldsdåd Slag i Slag og Svig på Svig; de nægter at kendes vedmig, så lyder det fra HERREN.7. Derfor, så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg smelter og prøverdem, ja, hvad må jeg dog gøre for mit Folks Datters Skyld!8. Deres Tunge er en morders Pil, deres Munds Ord Svig; med Næstentaler de Fred, men i Hjertet bærer de Svig.9. Skal jeg ikke hjemsøge dem for sligt, så lyder det fra HERREN,skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?10. Over Bjergene bryder jeg ud i Gråd og Klage, overØrkenensGræsgang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme,der høres ej Lyd af Kvæg; Himlens Fugle og Dyrene flygtede bort.11. Jerusalem gør jeg til Stenhob. Sjakalers Bolig, og Judas Byertil Ørk, hvor ingen bor.
12. Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har HERRENsMund talet, så han kan sige det: Hvorfor er Landet lagt øde,afsvedet som en Ørken, mennesketomt?13. Og HERREN sagde: Fordi de forlod min Lov, som jeg forelagde dem,og ikke hørte min Røst eller vandrede efter den,14. men fulgte deres Hjertes Stivsind og Baalerne, som deres Fædrelærte dem at kende,15. derfor, så siger Hærskarers HERRE Israels Gud: Se, jeg giverdette Folk Malurt at spise og Gift at drikke;16. jeg spreder dem blandt Folk, som hverken de eller deres Fædrefør kendte til, og sender Sværdet efter dem, til jeg får gjortEnde på dem.
17. Så siger Hærskarers HERRE, mærk jer det vel! Kald Klagekvinderhid, lad dem komme, hent kyndige Kvinder, lad dem komme,18. lad dem haste og istemme Klage over os! Vore Øjne skal rinde medGråd, vore Øjenlåg strømme med Vand.19. Thi Klageråb høres fra Zion: "Hvor er vi dog hærgede, beskæmmededybt, fordi vi må bort fra Landet, thi de brød vore Boligerned."20. Ja, hør, I Kvinder, mit Ord, eders Øre fange Ord fra min Mund,og lær eders døtre Klage, hverandre Klagesang:21. "Døden steg op i vore Vinduer; kom i Paladserne, udrydded Barnetpå Gaden, de unge på Torvene."22. Sig: så lyder det fra HERREN: De døde Legemer faldt som Gødningpå Marken, som Skåret efter Høstmanden; ingen binder op.
23. Så siger HERREN: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, denstærke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom;24. men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har Forstandtil at kende mig, at jeg, HERREN, øver Miskundhed, Ret ogRetfærdighed på Jorden; thi i sådanne har jeg Behag, lyder detfra HERREN.
25. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjemsøger allede omskårne, som har Forhud:26. Ægypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle Ørkenboere medrundklippet Hår; thi Hedningerne er alle uomskårne, men altIsraels Hus har uomskåret Hjerte.
Jeremias 10
1. Hør det Ord HERREN taler til eder, Israels hus!2. Så siger HERREN: Væn eder ikke til Hedningernes Færd og frygtikke Himmelens Tegn, fordi Hedningerne frygter dem.3. Thi Folkenes Rædsel er Tomhed; thi det er Træ, fældet i Skoven,et Værk, som Håndværkerhænder tilhugger med Økse:4. han smykker det med Sølv og Guld og fæster det med Søm ogHammer, så det ikke vakler.5. De er som et Fugleskræmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de måbæres, da de ikke kan gå. Frygt dem ikke, thi de gør intet ondt,så lidt som de evner at gøre noget godt.6. Din Lige findes ikke, HERRE; stor er du og stort dit Navn iVælde.7. Hvo skulde ikke frygte dig, du Folkenes Konge! Thi sådanttilkommer dig; thi blandt alle Folks Vismænd og i alle deresRiger findes ikke din Lige.8. Alle sammen er de dumme og Tåber; Afgudernes Lærdom, den er Træ.9. Hamret Sølv, indført fra Tarsis, og Guld fra Ofir, et Værk af enHåndværker og Guldsmedens Hænder! De er klædt i violet og rødtPurpur; et Værk af kunstsnilde Folk er de alle.10. Men HERREN er Gud i Sandhed, han er en levende Gud og en evigKonge; for hans Vrede skælver Jorden, og Folkene udholder ikkehans Harme.11. Således skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt Himmel ogJord, skal forsvinde fra Jorden og under Himmelen.12. Han skabte Jorden i sin Vælde, grundfæstede Jorderig i sinVisdom, og i sin Indsigt udspændte han Himmelen.13. Når han løfter sin Røst, bruser Vandene i Himmelen, og han laderSkyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn ogsender Stormen ud af sine Forrådskamre.14. Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt; hver Guldsmed får Skam afsit Billede; thi hvad han støber, er Løgn, og der er ikke Ånd iden;15. Tomhed er de, et dårende Værk; når deres Hjemsøgelses Tidkommer, er det ude med dem.16. Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israeler hans Arvelods Stamme; Hærskarers HERRE er hans Navn.
17. Tag din Bylt op fra Jorden, du, som sidder belejret!18. Thi så siger HERREN: Se, denne Gang slynger jeg Landetsindbyggere bort og bringer dem i Trængsel, for at de kan bøde.19. "Ve mig for min Brøst, mit Sår er svart! Men jeg siger: "Det ermin Smerte, den vil jeg bære."20. Mit Telt er hærget og alle mine Teltreb sprængt, mine Børn gårfra mig, de er borte; mit Telt spænder ingen ud mer elleropsætter Tæpperne.21. Thi dumme er Hyrderne, HERREN søger de ikke, du er derfor tilintet, og hele deres Hjord er spredt.22. Der lyder en Tidende, se, den kommer med vældigt Drøn fraNordens Land og gør Judas Byer til Ørk, til Sjakalers Bo.
23. Jeg ved, HERRE, at et Menneskes Vej ikke står til ham selv, ogat det ikke står til en Mand at vandre og styre sine Fjed.24. Tugt os, HERRE, men med Måde, ikke i Vrede, for ikke at gøre osfærre!25. Udøs din Vrede på Folk, som ikke kender dig, på Slægter, somikke påkalder dit Navn; thi de har opædt Jakob, tilintetgjortdet og lagt dets Bolig øde.
Jeremias 11
1. Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren:2. Hør denne Pagts Ord og tal til Judas Mænd og Jerusalems. Borgere3. og sig: Så siger HERREN, Israels Gud: Forbandet være den, derikke hører denne Pagts Ord,4. som jeg bød eders Fædre holde, dengang jeg førte dem ud afÆgypten, af Jernovnen, idet jeg sagde: "Hør min Røst og gør alt,hvad jeg pålægger eder, så skal I være mit Folk, og jeg vil væreeders Gud5. og holde den Ed, jeg tilsvor eders Fædre om at give dem et Land,der flyder med Mælk og Honning, som det nu er sket!" Og jegsvarede: "Amen, HERRE!"6. Og HERREN sagde til mig: Udråb alle disse Ord i Judas Byer og påJerusalems Gader: Hør denne Pagts Ord og hold dem!7. Thi jeg besvor eders Fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten,ja til den Dag i Dag, årle og silde: "Hør min Røst!"8. Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men fulgte allederes onde Hjertes Stivsind. Derfor bragte jeg over dem alledenne Pagts Ord, som jeg havde pålagt dem at holde, men som deikke holdt.
9. Og HERREN sagde til mig: Der er fundet en Sammensværgelse blandtJudas Mænd og Jerusalems Borgere;10. de er vendt tilbage til deres Forfædres Misgerninger, de, somvægrede sig ved at høre mine Ord og holdt sig til fremmede Guderog dyrkede dem; Israels Hus og Judas Hus har brudt den Pagt, jegsluttede med deres Fædre.11. Derfor, så siger HERREN: Se, jeg sender en Ulykke over dem, somde ikke kan slippe fra; og når de da råber til mig, vil jeg ikkehøre dem.12. Da skal Judas Byer og Jerusalems Borgere gå hen og råbe til deGuder, de tænder Offerild for; men de kan ikke frelse dem iNødens Stund.13. Thi mange som dine Byer er dine Guder, Juda, og mange somGaderne i Jerusalem er Altrene, I har rejst for Skændselen,Altrene til af tænde Offerild for Baal.14. Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære Klageog Bøn for det; thi jeg hører ikke, når de råber til mig iNødens Stund.
15. Hvad vil min elskede i mit Hus, hun, som øved Svig? Kan Fedt oghelligt kød borttage din Ondskab, eller kan du reddes ved sligt?16. Et grønt Oliventræ, skønt at skue, så kaldte HERREN ditNavn. Under voldsom Buldren og Bragen afsved Ilden dets Løv ogbrændte dets Grene.17. Hærskarers HERRE, som plantede dig, truer dig med Ulykke tilStraf for det onde, Israels Hus og Judas Hus gjorde for atkrænke mig, idet de tændte Offerild for Baal.
18. HERREN lod mig det vide, derfor ved jeg det; da lod du mig sederes Gerninger.19. Og jeg var som et tålsomt Lam, der føres til Slagtning. Jegvidste ej af, at de tænkte på Rænker imod mig: "Lad os ødelæggeTræet i Blomst, udrydde ham af de levendes Land, så hans Navn ejihukommes mer."20. Hærskarers HERRE, retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte,lad mig skue din Hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min Sag.
21. Derfor, så siger HERREN om Mændene i Anatot, som står mig efterLivet og siger: "Du må ikke profetere i HERRENs Navn; ellersskal du dø for vor Hånd"22. derfor, så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg, vil hjemsøge dem;deres unge Mænd skal dø for Sværd, deres Sønner og Døtre afHunger;23. der skal ikke levnes dem nogen Rest, thi jeg sender Ulykke overMændene i Anatot, når Året, de skal hjemsøges kommer.
Jeremias 12
1. Herre retten er din, når jeg trætter med dig om ret og dog måjeg tale med dig om Ret. Hvi følger Lykken de gudløses Vej, hvier alle troløse trygge?2. Du planter dem, og de slår rod, de trives og bærer Frugt. De hardig i Munden, men ikke i Hjertet.3. Du, HERRE, du kender mig, ser mig og prøver mit Hjertelag moddig. Riv dem bort som Får til Slagtning, vi dem til BlodbadetsDag!4. (Hvor længe skal Landet sørge, al Markens Urter visne? Forindbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi mansiger: "Han skuer ikke, hvorledes det vil gå os.")
5. "Når Fodgængere løber dig træt, hvor kan du da kappes med Heste?Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du så gøre iJordans Stolthed"?6. Thi selv dine Brødre og din Faders Hus er troløse imod dig, selvde skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, når de giverdig gode Ord!"
7. Mit Hus har jeg opgivet, bortstødt min Arvelod, givet minelskede hen i hendes Fjenders Hånd.8. Min Arvelod blev for mig som en Løve i Skoven, den løftedeRøsten imod mig, derfor må jeg hade den.9. Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle?Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for af æde!10. Hyrder i Mængde ødelægger min Vingård, nedtramper min Arvelod,min yndige Arvelod gør de til øde Ørk;11. de lægger den øde, den sørger øde for mit Åsyn. Hele Landet erødelagt, thi ingen brød sig om det.12. Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi HERREN haret Sværd; det fortærer alt fra den ene Ende af Landet til denanden; intet Kød har Fred.13. De såede Hvede og høstede Torne, sled til ingen Gavn og blev tilSkamme med deres Afgrøde for HERRENs glødende Vredes Skyld.
14. Så siger HERREN om alle mine onde Naboer, der rører den Arvelod,jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deresLand, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.15. Men siden, når jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atterover dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver tilsit Land.16. Hvis de da lærer mit Folks Veje, så de sværger ved mit Navn: "Såsandt HERREN lever!" ligesom de lærte mit Folk at svæærge vedBaal, skal de opbygges iblandt mit Folk.17. Men hører de ikke, rykker jeg et sådant Folk helt op ogtilintetgør det, lyder det fra HERREN.
Jeremias 13
1. Således saghde Herren til mig: "Gå hen og køb dig et linnedbælte og bind det om din lænd, lad det ikke komme i vand!"2. Og jeg købte bæltet efter Herrens ord og bandt det om min lænd.3. Så kom HERRENs Ord atter til mig således:4. "Tag Bæltet, du købte og har om Lænden, og gå til Frat og gemdet der i eu Klipperevne!"5. Og jeg gik hen og gemte det ved Frat, som HERREN bød.6. Men lang Tid efter sagde HERREN til mig: "Gå til Frat og hentBæltet, jeg bød dig gemme der!"7. Og jeg gik til Frat og gravede Bæltet op, hvor jeg havde gemtdet: og se, Bæltet var ødelagt og duede ikke til noget.8. Og HERRENs Ord kom til mig således:9. Så siger HERREN: Således vil jeg ødelægge Judas og Jerusalemsstore Herlighed.10. Dette onde Folk, som vægrer sig ved at høre mine Ord og vandreri deres Hjertes Stivsind og holder sig til andre Guder og dyrkerog tilbeder dem, skal blive som dette Bælte, der ikke duer tilnoget.11. Thi som Bæltet slutter sig tæt til en Mands Lænd, således harjeg sluttet hele Israels Hus og hele Judas Hus tæt til mig,lyder det fra HERREN, for at de skulde være mit Folk og blivemig til Navnkundigbed, Pris og Ære; men de hørte ikke.
12. Og du skal sige til dette Folk: Så siger HERREN, Israels Gud:Enhver Vindunk fyldes med Vin! Og siger de til dig: "Skulde viikke vide, at enhver Vindunk fyldes med Vin?"13. så svar dem: Så siger HERREN: Se, jeg vil fylde alle dette LandsIndbyggere, Kongerne, der sidder på Davids Trone, Præsterne,Profeterne og alle Jerusalems Borgere, så de hliver drukne;14. og jeg knuser dem mod hinanden, både Fædre og Sønner, lyder detfra HERREN; uden Skånsel, Medynk og Barmhjertighed ødelægger jegdem.
15. Hør og lyt uden Hovmod, thi HERREN taler.16. Lad HERREN eders Gud få Ære, før det mørkner, før I støder edersFødder på Skumringsbjerge, så I må bie på Lys, men han gør dettil Mulm, han gør det til Mørke.17. Men dersom I ikke hører, da græder min Sjæl i Løn for HovmodetsSkyld, den fælder så bitre Tåmer; mit Øje rinder med Gråd, thiHERRENs Hjord føres bort.
18. Sig til Kongen og til Herskerinden: "Tag lavere Sæde, thi afeders Hoved faldt den dejlige Krone."19. Sydlandets Byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda erbortført til sidste Mand.20. Løft dine Øjne og se dem komme fra Nord! Hvor er den Hjord, dufik, dine dejlige Får?21. Hvad vil du sige, når du får dem til Herrer, hvem du lærte atkomme til dig som Venner? Vil ikke Veer da gribe dig som Kvindei Barnsnød?22. Og siger du i dit Hjerte: "Hvi hændtes mig dette?" For din svareSkyld blev dit Slæb løftet op, dine Hæle skændet.23. Hvis en Neger kunde skifte sin Hud, en Panter sine Striber, såkunde og I gøre godt, I Mestre i ondt!24. Jeg spreder dem som Strå, der flyver for Ørkenens Vind:25. det er din Lod, din tilmålte Del fra mig, så lyder det fraHERREN, fordi du lod mig gå ad Glemme og stoled på Løgn.26. Ja, dit Slæb slår jeg over dit Ansigt, din Skam skal ses,27. dit Ægteskabsbrud og din Vrinsken, din skamløse Utugt; på Højeneog ude på Marken så jeg dine væmmelige Guder. Ve dig, Jerusalem,du bliver ej ren hvor længe endnu?
Jeremias 14
1. HERRENs Ord, som kom til Jeremias om tørken.2. Juda sørger; dets Porte vansmægter sørgeklædt i Støvet,Jerusalems Skrig stiger op,3. og dets Stormænd sender deres Drenge efter Vand, de kommer tilBrønde, men finder ej Vand, vender hjem med tomme Spande, medSkam og Skændsel og tilhyllet Hoved.4. Over Jorden, som revner af Angst, da Regn ej falder i Landet, erBønderne beskæmmede, tilhyller Hovedet.5. Selv Hinden på Marken forlader sin nyfødte Kalv, thi Græs er derikke.6. På nøgne Høje står Vildæsler og snapper efter Luft som Sjakaler,deres Øjne vansmægter, thi Grønt er der ikke.
7. Vidner vore Synder imod os, HERRE, grib så for dit Navns Skyldind! Thi mange Gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet.8. Du Israels Håb og Frelser i Nødens Stund! Hvorfor er du somfremmed i Landet, som en Vandringsmand, der kun søger Nattely?9. Hvorfor er du som en rådvild Mand, som en Helt, der ikke kanfrelse? Du er dog i vor Midte, HERRE, dit Navn er nævnet overos, så lad os ej fare!
10. Så siger HERREN til dette Folk: De elsker at flakke omkring ogsparer ej Fødderne, men ejer ikke HERRENs Behag. Han ihukommernu deres Brøde, hjemsøger deres Synder.
11. Og HERREN sagde til mig: "Bed ikke om Lykke for dette Folk!12. Når de faster, hører jeg ikke deres Klage, og når de ofrerBrændoffer og Afgrødeoffer, har jeg ikke Behag i dem; nej, medSværd, Hunger og Pest vil jeg gøre Ende på dem!"13. Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE! Profeterne siger jo til dem: Iskal ikke se Sværd, og Hungersnød skal ikke komme over eder, thitryg Fred giver jeg eder på dette Sted."14. HERREN svarede: "Profeterne profeterer Løgn i mit Navn; jeg harikke sendt dem eller givet dem noget Bud eller talet tildem. Løgnesyner og falsk Spådom og deres Hjertes Bedrag er det,de profeterer for eder!15. Derfor, så siger HERREN til Profeterne, der profeterer i mitNavn, skønt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikkeskal komme Sværd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skalomkomme ved Sværd og Hunger;16. og folket, de profeterer for, skal slænges hen på JerusalemsGader for Hunger og Sværd, og ingen skal jorde dem, hverken demeller deres Hustruer, Sønner eller Døtre. Jeg udøser deresOndskab over dem."
17. Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øjne skal rinde med Grådved Nat og ved Dag og aldrig høre op; thi mit Folks jomfrueligeDatter ligger lemlæstet hårdt, Såret er såre svart.18. Hvis jeg går ud på Marken, se sværdslagne Mænd, og kommer jegind i Byen, se Hungerens Kvaler! Thi både Profet og Præst dragerbort til et Land, de ej kender.
19. Har du ganske vraget Juda, væmmes din Sjæl ved Zion? Hvorfor hardu slået os, så ingen kan læge? Man håber på Fred, men detbliver ej godt, på Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.20. Vi kender vor Gudløshed, HERRE, vore Fædres Brøde, thi vi syndedmod dig.21. Bortstød os ikke for dit Navns Skyld, vanær ej din HerlighedsTrone, kom i Hu og bryd ej din Pagt med os!22. Kan blandt Hedningeguderne nogen sende Regn, giver Himlen Nedbøraf sig selv? Er det ikke dig, o HERRE vor Gud? Så bier vi pådig, thi du skabte alt dette.
Jeremias 15
1. Da sagde HERREN til mig: Om så Moses og Samuel stod for mitÅsyn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folkbort fra mit Åsyn!2. Og når de spørger dig: "Hvor skal vi gå hen?" så svar dem: Såsiger HERREN: Hvo Dødens er, til Død, hvo Sværdets er, tilSværd, hvo Hungerens er, til Hunger, hvo Fangenskabets er, tilFangenskab!3. Jeg sætter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Sværdettil at slå ihjel, Hundene til at slæbe bort, Himmelens Fugle ogJordens Dyr til at æde og ødelægge.4. Jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger for Ezekiass Søns,Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde iJerusalem.
5. Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer affra Vejen og spørger til dig?6. Du vragede mig, så lyder def fra HERREN; du veg bort. Jegudrækker Hånden, udsletter dig, træt af at ynkes.7. Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk gør jegbarnløst og til intet; de vendte ej om.8. Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender overYnglingens Moder ved Middag en Hærger, brat lader jeg Angst ogRædsel falde på hende.9. Syvsønnemoder vansmægter, opgiver Ånden, hendes Sol går alt nedved Dag, hun beskæmmes og blues. De overblevne giver jeg tilSværdet for Fjendernes Øjne, lyder det fra HERREN.
10. Ve mig, min Moder, at du fødte mig, en Tvistens og kivens Mandfor Alerden ! Jeg gav eller modtog ej Lån, og de bander migalle.11. HERREN sagde: Sandelig, jeg løser dig, at det må gå digvel. Sandelig, jeg lader Fjenden bønfalde dig i Ulykkens ogTrængselens Tid.12. Sønderbryder man Jern, Jern fra Norden, og kobber?13. Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke forBetaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dineLandemærker;14. jeg lader dig trælle for dine Fjender i et Land, du ikke kender,thi Ild luer op i min Vrede; den brænder mod eder.15. Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; hævn mig pådem, som forfølger mig, vær ikke langmodig, så jeg rives bort!Vid, at for din Skyld bærer jeg Hån16. fra dem, der lader hånt om dit Ord; ryd dem ud!" Men mig blevdit Ord til Fryd og til Hjertens Glæde; thi dit Navn er nævnetover mig, HERRE, Hærskarers Gud.17. Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din Hånd sad jegene, thi du fyldte mig med Harme.18. Hvorfor er min Smerte evig, ulægeligt mit Sår? Det vil ikkelæges. Du blev mig som en skuffende Bæk, som Vand, der sviger.
19. Derfor så siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, sådu står for mit Åsyn; giver du det ædle, ej det uædle, Vækst,skal du være som min Mund. De skal vende om til dig, du ikke tildem.20. Jeg gør dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme;de skal kæmpe mod dig, men ikke få Overhånd over dig, thi jeg ermed dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN.21. Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsmænds Hånd.
Jeremias 16
1. HERRENs Ord kom til mig således2. Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have Sønner eller Døtrepå dette Sted.3. Thi så siger HERREN om de Sønner og Døtre, der fødes på detteSted, og om Mødrene, som føder dem, og Fædrene, som avler dem idette Land:4. En smertefuld Død skal de dø; der skal ikke holdes Dødeklageover dem, og de skal ikke jordes; til Gødning på Marken skal deblive. De skal omkomme ved Sværd og Hunger; deres Lig skal væreHinmmmmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde.
5. Thi så sigem HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, gå ikke til Klage,vis dem ikke Medynk, thi jeg lager min Fred fra dette Folk,lyder det fra HERREN, både Nåde og Barmhjerlighed;6. og store og små skal dø i dette Land og ikke jordes. De skalikke holde Dødeklage eller ridse Huden eller klippe sig forderes Skyld,7. bryde Brød til en, der har Sorg, til Trøst for den døde, ellerkvæge ham med Trøstebæger for Fader og Moder.8. Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise ogdrikke;9. thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders Øjneog i eders Dage gør jeg på dette Sted Ende på Fryderåb ogGlædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst.
10. Når du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig:"Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad erdet for en Brøde og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?"11. svar dem så: Fordi eders Fædre forlod mig, lyder det fra HERREN,og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; migforlod de og holdt ikke min Lov;12. og I bærer eder værre ad end eders Fædre, thi se, I vandrer hverefter sit onde Hjertes Stivsind uden at høre mig;13. derfor slænger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikkekender, så lidt som eders Fædre, og der skal I dyrke andre Guderbåde bag og Nat; thi jeg vil ikke give eder Nåde.
14. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikkemere hedder: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne opfra Ægypten!"15. men: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fraNordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde stødt dembort!" Og jeg fører dem hjem til deres Land, som jeg gav deresFædre.
16. Se, jeg sender Bud efter Fiskere i Mængde, lyder det fra HERREN,og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter Jægere iMængde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver Høj ogKlippernes Kløfter.17. Thi mine Øjne er rettet på alle deres Veje; de er ikke skjultfor mig, og deres Brøde er ikke dulgt for mine Øjne.18. Og først giver jeg dem tvefold Gengæld for deres Brøde og Synd,fordi de vanhelligede mit Land med deres væmmelige Guders Ådslerog fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.
19. Herre, min Styrke, mit Værn, min Tilflugt i Nødens Stund! Tildig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: "Vore Fædrearved kun Løgn, Afguder, ingen af dem hjælper.20. Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!"
21. Se, derfor lader jeg dem mærke, denne Gang lader jeg dem mærke min Hånd og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN.
Jeremias 17
1. Optegnet er Judas Synd med med griffel af jern, med Diamantspidsristet i deres Hjertes Tavle og på deres Altres Horn,2. når Sønnerne kommner deres Altre og Asjerer i Hu, på alle grønneTræer, på de høje Steder,3. på Bjergene på Marken. Din Rigdom, alle dine Skatte giver jeghen til Rov til Løn for din Synd, så langt dine Grænser når.4. Din Hånd må slippe din Arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig,trælle for Fjender i et ukendt Land, thi Ild luer op i minVrede, den brænder evigt.
5. Så siger HERREN: Forbandet være den Mand, som stoler påMennesker, og som holder Kød for sin Arm, hvis Hjerte viger fraHERREN.6. Han bliver som Ødemarkens Ene og får ej Lykke at se; han bor iglødende Ørk, i Saltland, hvor ingen fæster Bo.7. Velsignet være den Mand, som stoler på HERREN, og hvis TillidHERREN er.8. Han bliver somn et Træ, der er plantet ved Vand, og strækkersine Rødder til Bækken, ej ængstes, når Heden komnmer, hvis Løver frodig grønt, som ej ængstes i Tørkens År eller ophører medat bære Frugt.
9. Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?10. Jeg, HERREN, jeg ransager Hjerte og prøver Nyrer for at gengældehver hans Færd, hans Gerningers Frugt.
11. Som en Agerhømme på Æg, den ikke har lagt, er den, der vinderRigdom med Uret; han må slippe den i Dagenes Hælvt og slår vedsin Død som en Dåre.
12. En Herlighedstrone, en urgammel Høj er vor Helligdoms Sted.13. HERRE, du Israels Håb, enhver, der forlader dig, får Skam; de,der falder fra dig, skal udryddes af Landet, thi HERREN, erKilden med levende Vand, forlod de.
14. Læg mig, HERRE, så jeg læges, frels du mig, så jeg frelses, thidu er min Ros.15. Se, de andre siger til mig: "Hvor er HERRENs Ord? Lad detkonmme!"16. Jeg vægred mig ej ved at være Hyrde i dit Spor", begæred ejheller Ulykkens Dag, du ved det; hvad der udgik fra mine Læber,er for dit Åsyn.17. Bliv ikke en Rædsel for mig, du min Tilflugt på Ullykkens Dag.18. Lad Forfølgerne beskæmmes, lad ej mig beskæmmes, lad demforfærdes, lad ej mig forfærdes; send over dem Ulykkens Dag,knus dem og gentag Slaget!
19. Således sagde HERREN til mig: Gå hen og stil dig i FolketsSønners Port, ad hvilken Judas Konger går ind og ud, og i alleJerusalemns Porte20. og sig til dem: Hør HERRENS Ord, I Judas Konger og hele Juda ogalle Jerusalems Borgere, som går ind ad disse Porte!21. Så siger HERREN: Vogt eder for eders Sjæles Skyld, at I ikkebærer Byrder ind gennem Jerusalems Porte på Sabbatsdagen!22. Bring ingen Byrde ud af eders Huse på Sabbatsdagen og gør intetArbejde, men hold Sabbalsdagen hellig, som jeg bød eders Fædre.23. De hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men gjorde Nakken stivfor ikke at høre eller tage ved Lære.24. Men hvis I hører mig, lyder det fra HERREN, så I ikke bringernogen Byrde ind gennem denne Bys Porte på Sabbatsdagen, menholder den hellig og ikke gør noget Arbejde på den,25. så skal Konger og Fyrster, som sidder på Davids Trone, drage indad denne Bys Porte med Vogne og Heste, de og deres Fyrster,Judas Mænd og Jerusalems Borgere, og denne By skal stå til evigTid.26. Og fra Judas Byer, fra Jerusalems Omegn, fra Benjamins Land, fraLavlandet, Bjergene og Sydlandet skal man komme og bringeBrændoffer, Slagtoffer, Afgrødeoffer og Røgelse og Takoffer tilHERRENs Hus.27. Men hvis I ikke hører mit Ord om at holde Sabbatsdagen hellig ogom ikke at bære nogen Byrde ind gennem Jerusalems Porte påSabbatsdagen, så sætter jeg Ild på dets Porle, og den skalfortære Jerusalems Paladser uden at slukkes.
Jeremias 18
1. Det Ord, som kom til Jeremmas fra Herren2. "Gå ned til pottemagerens Hus! Der skal du få mine Ord at høre."3. Så gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejdeved Drejeskiven.4. Og når et Kar, han arbejdede på, mislykkedes, som det kan gå medLeret i Pottemagerens Hånd, begyndte han igen og lavede det omtil et andet, som han nu vilde have det gjort.5. Da kom HERRENs Ord til mig:6. Skulde jeg ikke kunne gøre med eder, Israels Hus, som dennePottemager? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i PottemagerensHånd er I i min Hånd, Israels Hus.7. Snart truer jeg et Folk og et Rige med at rykke detop, nedbrydeog ødelægge det;8. men når det Folk, jeg har truet, omvender sig fra sin Ondskab,angrer jeg det onde, jeg tænkte at gøre det.9. Og snart lover jeg et Folk og et Rige at opbygge og planle det;10. men gør det så, hvad der er ondt i mine Øjne, idet det ikkehører min Røst, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at gøredet.11. Og sig nu til Judas Mænd og Jerusalems Borgere: Så siger HERREN:Se, jeg skaber eder en Ulykke og udtænker et Råd imod eder; vendderfor om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og edersGerninger.12. Men de svarer: "Nej! Vi vil følge vore egne Tanker og gøre hverefter sit onde Hjertes Stivsind."
13. Derfor, så siger HERREN: Spørg dog rundt blandt Folkene: Hvohørte mon sligt? Grufulde Ting har hun øvet, Israels Jomfru.14. Forlader Libanons Sne den Almægtiges klippe, eller udtørresBjergenes kølige, rislende Vande,15. siden mit Folk har glemt mig og ofrer til Løgn? De snubler påderes Veje, de ældgamle Spor, og vandrer ad Stier, en Vej, derikke er højnet,16. for at gøre deres Land til Gru, til evig Spot; hver farende Mandskal grue og ryste på Hovedet.17. Som en Østenstorm splitter jeg dem for Fjendens Ansigt, jegviser dem Ryg, ej Åsyn på Vanheldets Dag.
18. De sagde: Kom, vi spinder Rænker imod Jeremias! Thi ej glipperLoven for Præsten, ej Rådet for den vise, ej Ordet forProfeten. Kom, lad os slå ham med Tungen og lure på alle hansOrd!"19. Lyt, o Herre, til mig og hør min Modparts Ord!20. Skal godt gengældes med ondt? De grov jo min Sjæl en Grav. Kom iHu, at jeg stod for dit Åsyn for at tale til Bedste for dem ogvende din Vrede fra dem!21. Giv derfor deres Sønner til Hunger, styrt dem i Sværdets Vold;Barnløshed og Enkestand ramme deres Kvinder, deres Mænd vordeslagne af Døden, deres ungdom sværdslagne i Krig;22. lad der høres et Skrig fra Husene, når du lader en Mordbandebrat komme over dem. Thi de grov en Grav for at fange mig oglagde Snarer for min Fod.23. Ja du, o HERRE, du kender alle deres Dødsråd imod mig. Tilgivikke deres Brøde, slet ikke deres Synd for dit Åsyn, lad demkomme til Fald for dit Åsyn, få med dig at gøre i din VredesStund!
Jeremias 19
1. Således sagde HERREN: Gå hen og køb dig et krus hospottemageren, tag nogle af Folkets og Præsternes Ældste med2. og gå ud i Hinnoms Søns Dal ved Indgangen til Potteskårporten ogudråb der de Ord, jeg taler til dig!3. Du skal sige: Hør HERRENs Ord, Judas Konger og JerusalemsBorgere: Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg senderover dette Sted en Ulykke, så det skal ringe for Ørene påenhver, der hører derom,4. fordi de forlod mig og gjorde dette Sted fremmed og tændteOfferild der for andre Guder, som hverken de eller deres Fædrefør kendte til, og Judas Konger fyldte dette Sted med skyldfriesBlod,5. og de byggede Baalshøjene for at brænde deres Børn i Ild somBrændofre til Baal, hvad jeg ikke havde påbudt eller talt om, oghvad aldrig var opkommet i min Tanke.6. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da dette Stedikke mere skal hedde Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen.7. Jeg gør Juda og Jerusalem rådvilde på dette Sted og lader demfalde for Sværdet for deres Fjenders Øjne og for deres Hånd, somstår dem efter Livet, og jeg giver Himmelens Fugle og JordensDyr deres Lig til Føde.8. Jeg gør denne By til Gru og Spot; alle, der komnmer forbi, skalgrue og spotte over alle dens Sår.9. Jeg lader dem æde deres Sønners og Døtres Kød, den ene skal ædeden andens Kød under Belejringen og den Trængsel, deres Fjenderog de, der står dem efter Livet, volder dem.10. Knus så Kruset i de Mænds Påsyn, der følger med dig,11. og sig til dem: Så siger Hærskarers HERRE: Jeg vil knuse detteFolk og denne By, som man knuser et Lerkar, så det ikke kanheles igen. De døde skal jordes i Tofet, fordi Pladsen til atjorde på ikke slår til.12. Således vil jeg gøre med dette Sted og dets indbyggere, lyderdet fra HERREN, idet jeg gør denne By til et Tofet:13. Jerusalems og Judas Kongers Huse skal blive urene som TofetsSted, alle de Huse, på hvis Tage de tændte Offerild for alHimmelens Hær og udgød Drikofre for andre Guder.
14. Derpå gik Jerenmias fra Tofet, hvorhen HERREN havde sendt ham for at profetere, og stod frenm i Forgården til HERRENs Hus og sagde til alt Folket:
15. Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, over denne By og alle Byerne, der hører til den, sender jeg al den Ulykke, jeg har truet den med, fordi de gjorde Nakken stiv og ikke hørte mine Ord.
Jeremias 20
1. Da præsten Pasjhur, Immers søn, der var overopsynsmand i HERRENsHus, hørte Jeremias profetere således,2. slog han ham og lod ham lægge i Blokken i den øvre Benjaminsporti HERRENs Hus.3. Men da Pasjhur Dagen efter slap Jeremias ud af Blokken, sagdeJeremias til ham: HERREN kalder dig ikke Pasjhur, men:Trindt-om-er-Rædsel.4. Thi så siger HERREN: Se, jeg gør dig til Rædsel for dig selv ogfor alle dine Venner; de skal falde for deres Fjenders Sværd, ogdine Øjne skal se det. Og hele Juda giver jeg i Babels KongesHånd; han skal føre dem til Babel og hugge dem ned med Sværdet.5. Og jeg giver alt denne Bys Gods og al dens Velstand og alle denskoslelige Ting og alle Judas Kongers Skatte i deres fjendersHånd; de skal rane dem og tage dem og føre dem til Babel.6. Og du Pasjhur og alle, der bor i dit Hus, skal gå iFangenskab. Du skal komme til Babel; der skal du dø, og der skaldu jordes sammen med alle dine Venner, for hvem du harprofeteret Løgn.
7. Du overtalte mig, HERRE, og jeg lod mig overtale, du tvang migmed Magt. Dagen lang er jeg til Latter, mig håner enhver.8. Thi så tit jeg faler, må jeg skrige, råbe: "Vold og Overfald!"Thi HERRENs Ord er mig Dagen lang til Skændsel og Spot.9. Men tænkte jeg: "Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hansNavn," da blev det som brændende Ild i mit indre, som brand imine Ben; jeg er træt, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej;10. thi jeg hører mange hviske, trindt om er Rædsel: "Angiv ham!"og: "Vi vil angive ham!" Alle mine Venner lurer på et Fejltrinaf mig: "Måske går han i Fælden, så vi får ham i vor Magt, og dakan vi hævne os på ham!"11. Men HERREN er med mig som en vældig Helt; derfor skal de, somforfølger mig, snuble i Afmagt, højlig beskæmmes, thi Heldetsvigter dem, få Skændsel, der aldrig glemmes.12. Du Hærskarers HERRE, som prøver den retfærdige, gennemskuerNyrer og Hjerte, lad mig skue din Hævn på dem, thi på dig harjeg væltet min Sag.
13. Syng for HERREN, lovpris HERREN! Thi han redder den fattigesSjæl af de ondes Hånd.
14. Forbandet være den Dag, på hvilken jeg fødtes; den Dag, minModer fødte mig, skal ikke velsignes.15. Forbandet den Mand, som bragte min Fader det Bud: "Et Barn, enDreng er født dig!" og glæded ham såre.16. Det gå den Mand som Byerne, HERREN omstyrted uden Medynk; hanhøre Skrig ved Gry, Kampråb ved Middagstide.17. At han ej lod mig dø i Moders Liv, så min Moder var blevet minGrav og hendes Moderliv evigt svangert!18. Hvi kom jeg af Moders Liv, når jeg kun skulde opleve Møje ogHarm, mine Dage svinde i Skam!.
Jeremias 21
1. Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Zedekiassendte Pasjhur, Malkias Søn, og Præsten Zefanja, Maasejas Søn,til ham og lod sige:2. "Rådspørg HERREN for os, thi kong Nebukadrezar af Babel angriberos; måske vil HERREN handle med os efter alle sineUndergerninger, så Nebukadrezar drager bort fra os."3. Jeremias svarede dem: "Sig til Zedekias:4. Så siger HERREN, Israels Gud: Se, Våbnene i eders Hånd, medhvilke I uden for Muren kæmper mod Babels Konge og Kaldæerne,der belejrer eder, dem driver jeg tilbage og samler dem midt idenne By;5. og jeg vil selv kæmpe mod eder med utdrakt Hånd og stærk Arm, iVrede og Harme og stor Fortørnelse;6. og jeg slår denne Bys Indbyggere, ja både Folk og Fæ, medvoldsom Pest, så de dør.7. Og siden, lyder det fra HERREN, giver jeg Kong Zedekias af Judaog hans Tjenere og Folket, der levnes i denne By af Pesten,Sværdet og Hungeren, i Kong Nebukadrezar af Babels og i deresFjenders Hånd, og i deres Hånd, som står dem efter Livet; deskal hugge dem ned med Sværdet, og jeg vil ikke ynkes over demeller vise Skånsel eller Barmhjertighed!"8. Og sig til dette Folk: "Så siger HERREN: Se, jeg forelægger ederLivets Vej og Dødens Vej.9. Den, som bliver i denne By, skal dø ved Sværd, Hunger og Pest:men den, som går ud og overgiver sig til Kaldæerne, der belejrereder, skal leve og vinde sit Liv som Bytte,10. Thi jeg retter mit Åsyn mod denne By til Ulykke og ikke tilLykke, lyder det fra HERREN; i Babels Konges Hånd skal dengives, og han skal opbrænde den med Ild."
11. Og sig til Judas Konges Hus: Hør HERRENs Ord,12. Davids Hus! Så siger HERREN: Hold årle retfærdig Dom, fri den,som er plyndret, af Voldsmandens Hånd, at ikke min Vrede slår udsom Ild og brænder, så ingen kan slukke, for eders ondeGerningers Skyld.
13. Se, jeg kommer over dig, du By i Dalen, du Slettens Klippe,lyder det fra HERREN, I, som siger: "Hvo falder over os, hvotrænger ind i vore Boliger?"14. Efter eders Gerningers Frugt hjemsøger jeg jer, lyder det fraHERREN; jeg sætter Ild på dens Skov, den fortærer altderomkring.
Jeremias 22
1. Så siger Herren: Gå ned til Judas konges palads og tal dette Ord2. og sig: Hør HERRENs Ord, Judas Konge, som sidder på DavidsTrone, du, dine Tjenere og dit Folk, som går ind ad disse Porte!3. Så siger HERREN: Øv Ret og Retfærd, fri den, som er plyndret, afVoldsmandens Hånd, undertryk ikke den fremmede, den faderløse ogEnken, øv ikke Vold og udgyd ikke uskyldigt Blod på dette Sted.4. Thi dersom I efterkommer dette Krav, skal konger, der sidder påDavids Trone, drage ind ad Portene til dette Hus med Vogne ogHeste, de, deres Tjenere og Folk:5. Men hører I ikke disse Ord, så sværger jeg ved mig selv, lyderdet fra HERREN, at dette Hus skal lægges øde.6. Thi så siger HERREN om Judas konges Palads: Et Gilead var du formig, en Libanons Tinde; visselig, jeg gør dig til Ørk, tilfolketomme Byer;7. Hærværksmænd helliger jeg mod dig, hver med sit Værktøj, de skalfælde dine udvalgte Cedre og kaste dem i Ilden.8. Mange Folkeslag skal drage forbi denne By og spørge hverandre:"Hvorfor handlede HERREN således med denne store By?"9. Og man skal svare: "Fordi de forlod HERREN deres Guds Pagt ogtilbad og dyrkede andre Guder."
10. Græd ej over den døde, beklag ham ikke! Græd over ham, der drogbort, thi han vender ej hjem, sit Fødeland genser han ikke.11. Thi så siger HERREN om Josiass Søn, Kong Sjallum af Juda, derblev Konge i sin Fader Josiass Sted: Han, som gik bort fra detteSted, skal ikke vende hjem igen:12. men på det Sted, til hvilket de førte ham i Landflygtighed, skalhan dø, og han skal ikke gense dette Land.
13. Ve ham, der bygger Hus uden Retfærd, Sale uden Ret, laderLandsmand trælle for intet, ej giver ham Løn,14. som siger: "Jeg bygger mig et rummeligt Hus med luftige Sale,"som hugger sig Vinduer ud, klæder Væg med Cedertræ og maler detrødt.15. Er du Konge, fordi du brammer med Cedertræ? Din Fader, mon ikkehan spiste og drak og øvede Ret og Retfærd? Da gik det ham vel;16. han hjalp arm og fattig til sin Ret; da gik det ham vel. Erdette ikke at kende mig? lyder det fra HERREN.17. Men dit Øje og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at udgydeskyldfries Blod, øve Undertrykkelse og Vold.18. Derfor, så siger HERREN om Josiass Søn, kong Jojakim af Juda:Over ham skal ej klages: "Ve min Broder, ve min Søster!" ellergrædes: "Ve min Herre, ve hans Herlighed!"19. Et Æsels Jordefærd får han, slæbes ud, slænges hen uden forJerusalems Porte.
20. Stig op på Libanon og skrig, løft Røsten i Basan, skrig fraAbarim, thi knuste er alle dine kære.21. Jeg taled dig til i din Tryghed, du nægted at høre; at overhøremin Røst var din Skik fra din Ungdom.22. For alle dine Hyrder skal Storm være Hyrde, i Fangenskab gårdine kære; da får du Skam og Skændsel for al din Ondskab.23. Du, som bor på Libanon og bygger i Cedrene, hvor stønner du, nårSmerter kommer over dig, Veer som en fødendes!
24. Så sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Om også Konja, KongJojakim af Judas Søn, var en Seglring på min højre Hånd, jeg revham bort.25. Jeg giver dig i deres Hånd, som står dig efter Livet, i deresHånd, for hvem du ræddes, og i Kong Nebukadrezar af Babels ogKaldæernes Hånd.26. Jeg slynger dig og din Moder, som fødte dig, bort til et andetLand, hvor I ikke fødtes, og der skal I dø;27. men til det Land, deres Sjæle længes tilbage til, skal de ikkevende hjem.
28. Er denne Konja da et usselt, sønderslået Kar, et Redskab, ingenbryder sig om? Hvorfor skal han og hans Afkom slynges og kastestil et Land, de ikke kender?29. Land, Land, Land, hør HERRENs Ord:30. Så siger HERREN: Optegn denne Mand som barnløs, som en Mand, deringen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen afhans Afkom at sætte sig på Davids Trone og atter herske overJuda.
Jeremias 23
1. Ve Hyrderne, der ødelægger og adsplitter de får jeg græsser,lyder det fra HERREN.2. Derfor, så siger HERREN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogtermit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Får og ikke tageteder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders ondeGerningers Skyld, lyder det fra HERREN.3. Men dem, der er tilovers af mine Får, vil jeg sanke sammen fraalle de Lande, til hvilke jeg har bortstødt dem, og føre demtilbage til deres Græsgange, og de skal blive frugtbare ogmangfoldige.4. Da vil jeg sætte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og deskal ikke mere frygte eller ræddes og ingen skal savnes, lyderdet fra HERREN.
5. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opvækker Daviden retfærdig Spire, og han skal herske som Konge og handleviselig og øve Ret og Retfærd i Landet.6. I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn,man skal give ham er: HERREN vor Retfærdighed.
7. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikkemere hedder: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne opfra Ægypten!"8. men: "Så sandt HERREN lever, der førte og bragte Israels HussAfkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke hanhavde bortstødt dem!" Og de skal bo i deres Land.
9. Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod erslapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvældet af Vin, forHERRENs Skyld, for hans hellige Ords Skyld.10. Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, sørgerLandet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som erondt, og er stærk i Uret.11. Thi både Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jegmødt deres Ondskab, lyder det fra HERREN.12. Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mørke stødesde ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem,Hjemsøgelsens År, så lyder det fra HERREN.13. Hos Samarias Profeter så jeg slemme Ting; ved Baal profetered deog vildledte Israel, mit Folk.14. Hos Jerusalems Profeter så jeg grufulde Ting: de horer ogvandrer i Løgn, de styrker de ondes Hænder, så de ikke vender omenhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk somGomorra.15. Derfor, så siger Hærskarers HERRE om Profeterne: Se, jeg giverdem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra JerusalemsProfeter udgår Vanhelligelse over hele Landet.16. Så siger Hærskarers HERRE: Hør ikke Profeternes Ord, når deprofeterer for eder; de dårer eder kun. Deres eget Hjertes Synfremfører de, ikke Ord fra HERRENs Mund.17. De siger til dem, der ringeagter HERRENs Ord: "Det skal gå edervel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Derskal ikke ske eder noget ondt!"18. Thi hvem stod i HERRENs fortrolige Råd, så han så og hørte hansOrd, hvem lyttede til hans Ord og hørte det?19. Se, HERRENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlendeStormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved.20. HERRENS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdetsit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstå det.21. Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikketil dem, og dog profeterer de.22. Hvis de står i mit fortrolige Råd og hører mine Ord, så lad demvende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.23. Er jeg kun en Gud i det nære, så lyder det fra HERREN, og ikkeen Gud i det fjerne?24. Kan nogen krybe i Skjul, så jeg ikke ser ham? lyder det fraHERREN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder detfra HERREN.25. Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn,siger: "Jeg har drømt, jeg har drømt!"26. Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn ogderes Hjertes Svig, mon i Sinde27. og higer de efter at få mit Folk til at glemme mit Navn ved deDrømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mitNavn over Baal?28. Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvemmit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Strå med Kærne atgøre? lyder det fra HERREN.29. Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HERREN, og som en Hammer,der knuser Fjelde?30. Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HERREN, de,som stjæler mine Ord fra hverandre.31. Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, somtaler af sig selv og dog siger: "Så lyder def fra HERREN."32. Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udsprederLøgnedrømme, lyder det fra HERREN, og vildleder mit Folk medderes Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet demnogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyderdet fra HERREN.33. Når dette Folk eller en Profet eller Præst spørger dig: "Hvad erHERRENs Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster ederaf," lyder det fra HERREN.34. Og Profeten, Præsten og Folket, som siger "HERRENs Byrde", denMand og hans Hus vil jeg hjemsøge.35. Således skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad svaredeHERREN?" og: "Hvad talede HERREN?"36. Men om HERRENs Byrde må I ikke mere tale, thi Byrden for enhverskal være hans eget Ord. Og I laver om på den levende Guds,Hærskarers HERREs, vor Guds, Ord.37. Således skal du sige til Profeten: "Hvad svarede HERREN?" og:"Hvad talede HERREN?"38. Og dersom I siger: "HERRENs Byrde" derfor, så siger HERREN:Fordi I siger dette Ord: "HERRENs Byrde", skønt jeg sendte ederdet Bud: "I må ikke sige "HERRENs Byrde!"39. se, derfor vil jeg løfte eder op og kaste eder og den By, jeggav eder og eders Fædre, bort fra mit Åsyn40. og pålægge eder evig Skændsel og Spot, som aldrig glemmes.
Jeremias 24
1. HERREN lod mig skue et syn, og se, der var to kurve, som stodforan HERRENs Tempel: det var, efter at Kong Nebukadrezar afBabel havde bortført Jojakims Søn, Kong Jekonja af Juda, ogJudas Fyrster, Kunsthåndværkerne og Smedene fra Jerusalem tilBabel.2. Den ene kurv indeholdt såre gode Figener, så gode somtidligmodne, den anden såre slette Figener, så slette, at deikke kunde spises.3. Og HERREN sagde til mig: "Hvad ser du, Jeremias?" Jeg svarede:"Figener! De gode er såre gode og de slette såre slette, såslette, at de ikke kan spises."
4. Da kom HERRENs Ord til mig således:5. Så siger HERREN, Israels Gud: Som man ser på disse gode Figener,vil jeg se på de bortførte Judæere, som jeg drev bort fra detteSted til Kaldæernes Land.6. Jeg vil fæste mine Øjne på dem med Velbehag og føre dem hjem tildette Land. Jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, plante og ikkeoprykke dem.7. Jeg giver dem Hjerte til at kende mig, at jeg er HERREN; de skalvære mit Folk, og jeg vil være deres Gud, når de omvender sigtil mig af hele deres Hjerte.8. Men som man, gør med de slette Figener, for slette til atspises, vil jeg, så siger HERREN, gøre med Kong Zedekias af Judaog hans Fyrster og Resten af Jerusalem, dem, der er levnet idette Land, og dem, der bor i Ægypten;9. jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger, til Spot ogMundheld, til Hån og til et Forbandelsens Tegn på alle deSteder, hvorhen jeg bortstøder dem;10. jeg sender Sværd, Hunger og Pest imod dem, indtil de er udryddetaf det Land, jeg gav dem og deres Fædre.
Jeremias 25
1. Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judases folk i JoasiasSøns, Kong Jojakim af Judas, fjerde År, det er Kong Nebukadrezaraf Babels første År,2. og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alleJerusalems Borgere:3. Fra Amons Søns, Kong Josias af Judas, trettende År til den Dag iDag, i fulde tre og tyve År er HERRENs Ord kommet til mig, ogjeg, talte til eder årle og silde, men I hørte ikke;4. og HERREN sendte årle og silde alle sine Tjenere Profeterne tileder, men I hørte ikke; I bøjede ikke eders Øre til at høre,5. når han sagde: "Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine ondeGerninger, at I fra Evighed til Evighed må bo i det Land, jeggav eder og eders Fædre;6. og hold eder ikke til andre Guder, så I dyrker og tilbeder dem,og krænk mig ikke med eders Hænders Værker til eders Ulykke."7. Nej, I hørte mig ikke, lyder det fra HERREN, og så krænkede Imig med eders Hænders Værker til eders Ulykke.8. Derfor, så siger Hærskarers HERRE: Fordi I ikke vilde høre mineOrd,9. vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fraHERREN, og til kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og ladedem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alleFolkene heromkring, og jeg vil ødelægge dem og gøre dem tilRædsel, Latter og Spot for evigt.10. Jeg fjerner fra dem Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst ogBruds Røst, Kværnens Lyd og Lampens Skin,11. og hele dette Land skal blive til Ørk og Øde, og disse Folkeslagskal trælle for Babels konge i halvfjerdsindstyve År.12. Men når der er gået halvfjerdsindstyve År, hjemsøger jeg BabelsKonge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HERREN,også Kaldæernes Land hjemsøger jeg og gør det til evige Ørkener,13. og jeg opfylder på dette Land alle mine Ord, som jeg har taletimod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvadJeremias har profeteret mod alle Folkene.14. Thi også dem skal mange Folk og vældige Konger gøre til Trælle,og jeg gengælder dem deres Gerning og deres Hænders Værk.
15. Thi således sagde HERREN, Israels Gud, til mig: "Tag dette Bægermed min Vredes Vin af min Hånd og giv alle de Folk, jeg senderdig til, at drikke deraf;16. de skal drikke og rave og rase for Sværdet, jeg sender iblandtdem!"17. Og jeg tog Bægeret af HERRENs Hånd og gav alle de Folk, hansendte mig til, at drikke deraf:18. Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at gøredem til Ørk og Øde, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, somdet er på denne Dag;19. Farao, Ægypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og althans Folk,20. alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland,Askalon, Gaza og Ekron og Asdods Rest;21. Edom, Moab og Ammoniterne;22. alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Kongerhinsides Havet;23. Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Hår;24. alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets Konger, som hor iØrkenen;25. alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger;26. alle Nordens Konger, nær og fjern, den ene efter den anden. alleRiger på Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikkeefter dem.27. Og du skal sige til dem: Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud:Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere forSværdet jeg sender iblandt eder!28. Og hvis de vægrer sig ved at tage Bægeret af din Hånd og drikke,skal du sige til dem: Så siger Hærskarers HERRE: Drikke skal I!29. Thi se, med den By, mit Navn er nævnet over, begynder jeg athandle ilde, og så skulde I gå fri! Nej, I går ikke fri; thi jegkalder Sværdet hid mod alle dem, som bor på Jorden, lyder detfra Hærskarers HERRE.
30. Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: HERRENbrøler fra det høje, løfter sin Røst fra sin hellige Bolig; hanbrøler over sin Græsgang, istemmer Vinperserråbet over alle, sombor på Jorden.31. Drønet når til Jordens Ende, thi HERREN går i Rette med Folkene;over alt Kød holder han Dom, de gudløse giver han til Sværdet,lyder det fra HERREN.32. Thi så siger Hærskarers HERRE: Se, Ulykken går fra det ene Folktil det andet, et vældigt Vejr bryder løs fra Jordens Rand.33. HERRENs slagne skal på den Dag ligge fra Jordens ene Ende tilden anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikkesankes og jordes; de skal blive til Gødning på Marken.34. Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, vælt jer iStøvet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kosteligSkål skal I splintres.35. Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste Redning.36. Hør, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! ThiHERREN hærger deres Græsgange,37. og Fredens Vange lægges øde for HERRENs glødende Vrede;38. Løven går bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt øde fordet hærgende Sværd, for HERRENs glødende Vrede.
Jeremias 26
1. I Joasias's søns, kong Jojakim af Judas, første regeringstidkom dette ord fra HERREN:2. Så siger HERREN: Stå frem i Forgården til HERRENs Hus og tal tilhele Juda, som kommer for at tilbede i HERRENs Hus, alle de Ord,jeg har pålagt dig at tale til dem; udelad ikke et Ord!3. Måske hører de og omvender sig, hver fra sin onde Vej, så jegkan angre det onde, jeg har i Sinde at gøre dem for deres ondeGerningers Skyld.4. Sig til dem: Så siger HERREN: Hvis I ikke hører mig og følgerden Lov, jeg har forelagt eder,5. så I hører mine Tjenere Profeternes Ord, som jeg årle og sildesendte eder, skønt I ikke vilde høre,6. så gør jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folkdenne By at forbande ved.
7. Præsterne, Profeterne og alt Folket hørte nu Jeremias tale disseOrd i HERRENs Hus;8. og da Jeremias havde sagt alt, hvad HERREN havde pålagt ham atsige til alt Folket, greb Præsterne og Profeterne og alt Folketham og sagde: "Du skal dø !9. Hvor tør du profetere i HERRENs Navn og sige: Det skal gå detteHus som Silo, og denne By skal ødelægges, så ingen bor der!" Ogalt Folket stimlede sammen om Jeremias i HERRENs Hus.10. Da Judas Fyrster hørte det, gik de fra Kongens Palads op tilHERRENs Hus og tog Sæde ved Indgangen til HERRENs nye Port.11. Så sagde Præsterne og Profeterne til Fyrsterne og alt Folket:"Denne Mand har gjort halsløs Gerning, thi han har profeteretmod denne By, som I selv hørte."12. Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: "HERREN sendtemig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, Ihørte.13. Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og hør på HERREN edersGuds Røst, at HERREN må angre det onde, han har talet imod eder.14. Men se, jeg er i eders Hånd; gør med mig, hvad der er godt ogbilligt i eders Øjne!15. Dog skal I vide, at hvis I dræber mig, så bringer I uskyldigtBlod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandeligsendte HERREN mig for at tale alle disse ord til eder."16. Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og Profeterne:"Denne Mand har ikke gjort halsløs Gerning, men talt til os iHERREN vor Guds Navn."17. Og nogle af Landets Ældste trådte frem og sagde til hele FolketsForsamling:18. "Mika fra Moresjet profeterede på Kong Ezekias af Judas Tid ogsagde til alt Judas Folk: Så siger Hærskarers HERRE: Zion skalpløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjergettil Krathøj.19. Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda dræbte ham? Frygtede deikke HERREN og bad ham om Nåde, så HERREN angrede det onde, hanhavde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over voreSjæle."