20. Der var også en anden Mand, som profeterede i HERRENs Navn,Urija, Sjemajas Søn, fra Kirjat Jearim; og han profeterede moddenne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias.21. Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne hørtehans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija hørte det, blevhan bange og flygtede og kom til Ægypten.22. Men Kong Jojakim sendte Folk til Ægypten; han sendte Elnatan,Akbors Søn, og nogle andre til Ægypten,23. og de bragte Urija hjem fra Ægypten og førte ham til KongJojakim, som lod ham hugge ned med Sværdet og hans Lig kastehen, hvor Småfolk havde deres Grave.24. Men Ahikam, Sjafans Søn, holdt Hånden over Jeremias, så han ikkeblev overgivet i Folkets Hånd og dræbt.
Jeremias 27
1. I Josiass Søns, Kong Jojakim af Judas, første regeringstid komdette Ord til Jeremias fra HERREN:2. Således sagde HERREN til mig: Gør dig Reb og Ågstænger og lægdem på din Hals3. og send Edoms, Moabs, Ammoniternes, Tyruss og Zidons Konger Budved deres Sendemænd, som er kommet til Kong Zedekias af Juda iJerusalem;4. byd dem at sige til deres Herrer: Så siger HærskarersHERRE. Israels Gud: Sig til eders Herrer:5. Jeg skabte Jorden og Menneskene og Kvæget på Jorden ved minvældige Styrke og min udrakte Hånd, og jeg giver den, til hvemjeg finder for godt.6. Og nu giver jeg alle disse Lande i min Tjener Kong Nebukadnezaraf Babels Hånd, selv Markens Vildt giver jeg hen til at trællefor ham.7. Alle Folk skal trælle for ham, hans Søn og Sønnesøn, indtil ogsåhans Lands Time slår og mange Folkeslag og store Konger gør hamtil deres Træl.8. Og det Folk og det Rige, som ikke vil trælle for ham, KongNebukadnezar af Babel, og bøje Hals under Babels Konges Åg, detvil jeg hjemsøge med Sværd, Hunger og Pest, lyder det fraHERREN, til det er tilintetgjort ved hans Hånd.
9. I skal ikke høre på eders Profeter og Spåmænd, eders Drømmere,Sandsigere og Troldmænd, som siger til eder: "I skal ikke kommetil at trælle for Babels Konge;10. thi det er Løgn, de profeterer for eder for at få eder bort fraeders Jord, idet jeg da driver eder bort og I går til Grunde.11. Men det Folk, der bøjer Hals under Babels Konges Åg og trællerfor ham, vil jeg lade blive på sin Jord, lyder det fra HERREN,så det kan dyrke den og bo der.
12. Og til Kong Zedekias af Juda talte jeg i Overensstemmelse medalle disse Ord: Bøj Hals under Babels Konges Åg og træl for hamog hans Folk, så skal I leve.13. Hvorfor vil du og dit Folk dø ved Sværd, Hunger og Pest, såledessom HERREN truede det Folk, der ikke vil trælle for BabelsKonge?14. Hør ikke på Profeternes Ord, når de siger til eder: "I skal ikkekomme til at trælle for Babels Konge"; thi Løgn profeterer deeder.15. Jeg har ikke sendt dem, lyder det fra HERREN, og de profetererLøgn i mit Navn, for at jeg skal bortstøde eder, så I går tilGrunde sammen med Profeterne, der profeterer for eder.
16. Og til Præsterne og alt dette Folk talte jeg således: Så sigerHERREN: Hør ikke på eders Profeters Ord, når de profeterer foreder og siger: "Se, HERRENs Huss Kar skal nu snart føres hjemfra Babel." Thi Løgn profeterer de eder.17. Hør dem ikke, men træl for Babels Konge, så skal I leve. Hvorforskal denne By lægges øde?18. Er de Profeter og har HERRENs Ord, så lad dem gå i forbøn hosHærskarers HERRE, at de Kar, der er tilbage i HERRENs Hus ogJudas konges Palads, ikke også skal komme til Babel.19. Thi så siger Hærskarers HERRE om Søjlerne, Havet og Stellene ogom de sidste Kar, der er tilbage i denne By,20. dem, som Kong Nebukadnezar af Babel ikke tog med, da hanbortførte Jojakims søn, Kong Jekonja af Juda, fra Jerusalem tilBabel med alle de ypperste i Juda og Jerusalem,21. ja, så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud, om de kar, der ertilbage i HERRENs Hus og Judas Konges Palads og i Jerusalem:22. De skal føres til Babel, og der skal de blive, til den Dag jegtager mig af dem og fører dem op og bringer dem tilbage hertil,lyder det fra HERREN.
Jeremias 28
1. Kong Zedekias af Judas fjerde regeringsår i den femte månedsagde Profeten Hananja, Azzurs Søn, fra Gibeon til mig i HERRENsHus i Præsternes og alt Folkets Nærværelse:2. "Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Jeg har sønderbrudtBabels Konges Åg.3. Om to År fører jeg tilbage hertil alle HERRENs Huss Kar, somKong Nebukadnezar af Babel tog herfra og førte til Babel;4. og Jojakims Søn, Kong Jekonja af Juda, og alle de landflygtigefra Juda, som kom til Babel, fører jeg tilbage hertil, lyder detfra HERREN; thi jeg sønderbryder Babels Konges Åg."5. Profeten Jeremias svarede Profeten Hananja i Nærværelse afPræsterne og alt Folket, som stod i HERRENs Hus,6. således: "Amen! Måtte HERREN gøre således og stadfæste, hvad duhar profeteret, og føre HERRENs Huss Kar og alle de landflygtigefra Babel tilbage hertil!7. Men hør dog dette Ord, som jeg vil tale til dig og alt Folket:8. De Profeter, som levede før mig og dig fra Fortids Dage,profeterede mod mange Lande og mægtige Riger om krig, Hunger ogPest;9. men når en Profet profeterer om Fred, kendes den Profet, HERRENvirkelig har sendt, på at hans Ord går i Opfyldelse."10. Så rev Profeten Hananja Ågstængerne af Profeten Jeremiass Halsog sønderbrød dem;11. og Hananja sagde i alt Folkets Nærværelse: "Så siger HERREN:Således sønderbryder jeg om to År Kong Nebukadnezar af Babels Ågog tager det fra alle Folkenes Hals." Men Profeten Jeremias giksin Vej.
12. Men efter at Profeten Hananja havde sønderbrudt Ågstængerne ogrevet dem af Profeten Jeremiass Hals, kom HERRENs Ord tilJeremias således:13. "Gå hen og sig til Hananja: Så siger HERREN: Du har sønderbrudtÅgstænger af Træ, men jeg vil lave Ågstænger af Jern i Stedet.14. Thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Et Jernåg lægger jegpå alle disse Folks Hals, at de må trælle for Kong Nebukadnezaraf Babel; de skal trælle for ham, selv Markens Vildt har jeggivet ham."15. Så sagde Profeten Jeremias til Profeten Hananja: "Hør, Hananja!HERREN har ikke sendt dig, og du har fået dette Folk til at slåLid til Løgn.16. Derfor, så siger HERREN: Se, jeg slænger dig bort fra JordensFlade; du skal dø i År, thi du har prædiket Frafald fra HERREN."17. Og Profeten Hananja døde samme År i den syvende Måned.
Jeremias 29
1. Følgende er indholdet af det brev, profeten Jeramias sendte fraJerusalem til de Ældste, som var tilbage blandt de bortførte, ogtil Præsterne og Profeterne og alt Folket, som Nebukadnezarhavde ført fra Jerusalem til Babel,2. efter at Kong Jekonja, Herskerinden, Hofmændene, Judas ogJerusalems Fyrster, Kunsthåndværkerne og Smedene havde forladtJerusalem,3. ved Elasa, Sjafans Søn, og Gemarja, Hilkijas Søn, som kongZedekias af Juda sendte til Babel, til Kong Nebukadnezar afBabel.4. Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud, til alle delandflygtige, som jeg førte fra Jerusalem til Babel:5. Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt,6. tag eder Hustruer og avl Sønner og Døtre, tag Hustruer til edersSønner og bortgift eders Døtre, at de kan føde Sønner og Døtre,bliv mange der og ikke færre;7. og lad det Lands Vel, til hvilket jeg har ført eder, ligge ederpå Sinde, og bed for det til HERREN; thi når det går det godt,går det også eder godt.8. Thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Lad ikke deProfeter, som er iblandt eder, eller eders Spåmænd bilde edernoget ind, og lyt ikke til de Drømme, I drømmer;9. thi Løgn profeterer de eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem,lyder det fra HERREN.10. Thi så siger HERREN: Når halvfjerdsindstyve År er gået forBabel, vil jeg se til eder og på eder opfylde min Forjættelse omat føre eder tilbage hertil.11. Thi jeg ved, hvilke Tanker jeg tænker om eder, lyder det fraHERREN, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, at jeg må give ederFremtid og Håb.12. Kalder I på mig, vil jeg svare eder; beder I til mig, vil jeghøre eder;13. leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af heleeders Hjerte,14. vil jeg lade mig finde af eder, lyder det fra HERREN, og vendeeders Skæbne og sanke eder sammen fra alle de Folkeslag og allede Steder, jeg har bortstødt eder til, lyder det fra HERREN, ogføre eder tilbage til det Sted, fra hvilket jeg førte eder bort.15. Men når I siger: "HERREN har opvakt os Profeter i Babel16. Thi så siger HERREN om Kongen der sidder på Davids Trone, og omalt Folket, der bor i denne By, eders Brødre, som ikke drog. iLandflygtighed med eder,17. så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg sender Sværd, Hunger og Pestover dem og gør dem som de usle Figener, der er for dårlige atspise;18. jeg forfølger dem med Sværd, Hunger og Pest og gør dem tilRædsel for alle Jordens Riger, til Forbandelsesord, til Gru,Spot og Spe blandt alle de Folk, jeg bortstøder dem til,19. til Straf fordi de ikke hørte mine Ord, lyder det fra HERREN,når jeg årle og silde sendte mine Tjenere Profeterne til dem,men de vilde ikke høre, lyder det fra HERREN.20. Men hør dog HERRENs Ord, alle I landflygtige, som jeg sendte fraJerusalem til Babel!21. Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud, om Aab, Kolajas Søn, ogZidkija, Maasejas Søn, som profeterer eder Løgn i mit Navn: Se,jeg giver dem i Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, og han skallade dem hugge ned for eders Øjne,22. og de skal bruges af alle de landflygtige fra Juda i Babel tilat forbande ved, idet man skal sige: "HERREN gøre med dig sommed Zidkija og Aab, hvem Babels Konge lod stege i Ild!"23. Thi de øvede dårskab i Israel og bedrev Hor med deres LandsmændsKvinder og talte i mit Navn løgnagtige Ord, som jeg ikke havdebedt dem at tale; jeg ved det og kan vidne det, lyder det fraHERREN.
24. Til Nehelamiten Sjemaja skal du sige:25. Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Fordi du i dit eget Navnhar sendt alt Folket i Jerusalem og Præsten Zefanja, MaasejasSøn, og alle Præsterne et så lydende Brev:26. "HERREN har gjort dig til Præst i Præsten Jojadas Sted til iHERRENs Hus at have Opsyn med alle gale og Folk i profetiskHenrykkelse, hvilke du skal lægge i Blok og Halsjern.27. Hvorfor skrider du da ikke ind mod Jeremias fra Anatot, derprofeterer hos eder?28. Nu har han kunnet sende Bud til os i Babel og ladet sige: Dettrækker i Langdrag! Byg Huse og bo deri, plant Haver og spisderes Frugt!"29. Dette Brev læste Præsten Zefanja for Profeten Jeremias.30. Da kom HERRENs Ord til Jeremias således:31. Send Bud til alle de landflygtige og sig: Så siger HERREN omNehelamiten Sjemaja: Fordi Sjemaja har profeteret for eder, udenat jeg har sendt ham, og får eder til at slå Lid til Løgn,32. derfor, så siger HERREN: Se, jeg hjemsøger Nehelamiten Sjemajaog hans Efterkommere; han skal ingen have, der bor iblandt ederog oplever den Lykke, jeg giver eder, lyder det fra HERREN,fordi han har prædiket Frafald fra HERREN.
Jeremias 30
1. Det ord, som kom til Jeramias fra Herren.2. Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog.3. Thi se Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg vender mitFolk Israels og Judas Skæbne, siger HERREN, og fører dem hjemtil det Land, jeg gav deres Fædre, og de skal tage det i Eje.
4. Dette er de Ord, HERREN talede til Israel og Juda.5. Så siger HERREN: Vi hørte et Udbrud af Skræk, af Rædsel ogUfred;6. spørg og se dog til, om en Mand kan føde! Hvi ser jeg da alleMænd med Hånd på Hofte som Kvinde i Barnsnød og alle Åsynblegne?7. Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Trængselstid forJakob, men fra den skal han frelses.8. På hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, vil jeg sønderbrydederes Åg og tage det af deres Hals og sprænge deres Bånd, og deskal ikke mere trælle for fremmede.9. De skal tjene HERREN deres Gud og David, deres Konge, som jegvil oprejse dem.10. Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, ogvær ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerneog dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vendehjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forfærde ham.11. Thi jeg er med dig, lyder det fra HERREN, for at frelse dig; thijeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredtdig, men dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig medMåde, ikke lade dig helt ustraffet.
12. Thi så siger HERREN: Ulægeligt er dit Brud, dit Sår er svart.13. Ingen fører din Sag. For din Byld er ingen Lægedom, for digingen Helse.14. Alle dine Venner har glemt dig, søger dig ikke, thi medFjendeslag slog jeg dig, med skånselløs Straf, fordi din Brødevar stor, dine Synder mange.15. Hvi skriger du over dit Brud, er dit Sår ulægeligt? Fordi dinBrøde var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig.16. Derfor skal alle, som fortærer dig, fortæres, alle dine Fjender,alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skalplyndres, til Ran gør jeg alle dine Ransmænd.17. Thi jeg heler dig, læger dine Sår, så lyder det fra HERREN; dukaldtes jo, Zion, "den bortstødte, som ingen søger."
18. Så siger HERREN: Se, jeg vender Jakobs Skæbne, forbarmer migover hans Boliger, Byen skal bygges på sin Høj, Paladset stå,bvor det stod.19. Fra dem skal Lovsang lyde og legendes Råb; de bliver ej færre,jeg gør dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem Hæder.20. Hans Sønner skal blive som fordum, hans Menighed stå fast formit Åsyn. Jeg hjemsøger alle, som trykker ham.21. Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans Hersker går frem af hansMidte. Jeg lader ham komme mig nær, han skal nærme sig mig; thihvem ellers sætter Livet i Vov ved at nærme sig mig? lyder detfra HERREN.22. I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.23. Se, HERRENs Stormvejr, Vreden er brudt løs, et hvirvlendeStormvejr; det hvirvler hen over de gudløses Hoved.24. HERRENs glødende Vrede lægger sig ikke, før han har udført ogfuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste dage skal I forstådet.
Jeremias 31
1. Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg være alle Israelslægters Gud, og de skal være mit Folk.2. Så siger HERREN: Folket, der undslap Sværdet, fandt Nåde iØrkenen, Israel vandred til sin Hvile,3. i det fjerne åbenbarede HERREN sig for dem: Jeg elsked dig medevig Kærlighed, drog dig derfor i Nåde.4. Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, igen skaldu smykkes med Håndpauke, gå med i de legendes Dans.5. Vin skal du atter plante på Samarias Bjerge, plante skal du oghøste.6. Thi en Dag skal Vogterne råbe på Efraims Bjerge: "Kom, lad osdrage til Zion, til HERREN vor Gud!"
7. Thi så siger HERREN: Fryd jer over Jakob med Glæde, jubl overdet første blandt Folkene, kundgør med Lovsang og sig: "HERRENhar frelst sit Folk, Israels Rest."8. Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fraJordensAfkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammenmed fødende, i en stor Forsamling vender de hjem.9. Se, de kommer med Gråd; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jegfører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler;thi jeg er Israel en Fader, min førstefødte er Efraim.
10. Hør HERRENs Ord, I Folk, forkynd på fjerne Strande: Han, somspredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord;11. thi HERREN har udfriet Jakob, genløst det af den stærkeres Hånd.12. De kommer til Zions bjerg og jubler over HERRENs Fylde, over Komog Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sjæl er som envandrig Have, de skal aldrig vansmægte mer.13. Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jegvender deres Kummer til Fryd, giver Trøst og Glæde efter Sorgen.14. Jeg kvæger Præsterne med Fedt, mit Folk skal mættes med minFylde, lyder det fra HERREN.
15. Så siger HERREN: En Klagerøst høres i Rama, bitter Gråd, Rakelbegræder sine Børn, vil ikke trøstes over sine Børn, fordi de erborte.16. Så siger HERREN: Din Røst skal du holde fra Gråd, dine Øjne fraTårer, thi derer Løn fordin Møje,lyder det fra HERREN; fraFjendeland vender de hjem;17. og der er Håb for din Fremtid, lyder det fra HERREN, Børn venderhjem til deres Land.
18. Jeg hører grant, hvor Efraim klager: "Du tugted mig, og jeg blevtugtet som en utæmmet Kalv; omvend mig, så bliver jeg omvendt,thi du er HERREN min Gud.19. Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slårjeg mig på Hofte; jeg er skamfuld og beskæmmet, thi jeg bærermin Ungdoms Skændsel."20. Er Efraim min dyrebare Søn, mit Yndlingsbarn? thi så tit jegtaler om ham, må jeg mindes ham kærligt, derfor bruser mitindre, jeg ynkes over ham, lyder det fra HERREN.21. Rejs dig Vejvisersten, sæt Mærkesten op, ret din Tanke påHøjvejen, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til dissedine Byer!22. Hvor længe vil du dog tøve, du frafaldne Datter? Thi HERRENskaber nyt i Landet: Kvinde værner om Mand.
23. Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal de i Judas Landog Byer sige dette Ord, når jeg vender deres Skæbne: "HERRENvelsigne dig, du Retfærds Bolig, du hellige Bjerg!"24. Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyrkerne ogde omvankende Hyrder.25. Thi jeg kvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtende Sjæl.(26 Herved vågnede jeg og så mig om, og Søvnen havde været migsød.)
27. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg tilsår IsraelsHus og Judas Hus med Sæd at Mennesker og Kvæg.28. Og som jeg har været årvågen over dem for at oprykke, nedbryde,omstyrte, ødelægge og gøre ilde, således vil jeg være årvågenover dem for at bygge og plante, lyder det fra HERREN.
29. I hine Dage skal man ikke mere sige: Fædre åd sure Druer, ogBørnenes Tænder blev ømme.30. Nej, enhver skal dø for sin egen Brøde; enhver, der æder sureDruer, får selv ømme Tænder.
31. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en nyPagt med Israels Hus og Judas Hus,32. ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fædre, dengang jeg togdem ved Hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken Pagt debrød, så jeg væmmedes ved dem, lyder det fra HERREN;33. nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med IsraelsHus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre ogskriver den på deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og deskal være mit Folk.34. Ven skal ikke mere lære sin Ven eller Broder sin Broder og sige:"Kend HERREN!" Thi de skal alle kende mig fra den mindste tilden største, lydet det fra HERREN; thi jeg tilgiver deres Brødeog kommer ikke mer deres Synd i Hu.
35. Så siger HERREN, han, som satte Solen til at lyse om Dagen ogMånen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som oprørerHavet, så Bølgerne bruser, han, hvis Navn er Hærskarers HERRE:36. Når disse Ordninger viger fra mit Åsyn, lyder det fra HERREN, såskal også Israels Æt for alle Tider ophøre at være et Folk formit Åsyn.37. Så siger HERREN: Når Himmelen oventil kan udmåles og JordensGrundvolde nedentil udgranskes, så vil jeg også forkaste IsraelsÆt for alt, hvad de har gjort, lydet det fra HERREN.
38. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Byen skal opbyggesfor HERREN fra Hananeltårnet til Hjørneporten;39. og videre skal Målesnoren gå lige ud til Garebs Høj og så svingemod Goa;40. og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til KedronsBæk, til Hesteportens Hjørne mod Øst skal være HERREN helliget;det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes.
Jeremias 32
1. Det Ord, som kom til Jeramias fra Herren i kong Zedekias afJudas tiende År, det er Nebukadrezars attende.2. Dengang belejrede Babels Konges Hær Jerusalem, og ProfetenJeremas sad fængslet i Vagtforgården i Judas Konges Palads,3. hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham fængsle med de Ord:"Hvor tør du profetere og sige: Så siger HERREN: Se, jeg giverdenne By i Babels Konges Hånd, og han skal indtage den;4. og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kaldæernes Hånd,men overgives i Babels Konges Hånd, og han skal tale med hamMund til Mund og se ham Øje i Øje;5. og han skal føre Zedekias til Babel, og der skal han blive, tiljeg ser til ham, lyder det fra HERREN; når I kæmper medKaldæerne, får I ikke Lykke!"
6. Og Jeremias sagde: HERRENs Ord kom til mig således:7. Se, Hanamel, din Farbroder Sjallums Søn, kommer til dig ogsiger: "Køb min Mark i Anatot, thi du har Indløsningsret."8. Så kom Hanamel, min Farbroders Søn, til mig i Vagtforgården, somHERREN havde sagt, og sagde til mig: "Køb min Mark i Anatot iBenjamins Land, thi du har Arveretten, og indløsningsretten erdin; køb dig den!" Da forstod jeg, at det var HERRENs Ord.9. Og jeg købte Marken i Anatot af Hanamel, min Farbroders Søn, ogtilvejede ham Pengene, sytten Sekel Sølv;10. og jeg skrev Skøde og forseglede det, tilkaldte Vidner ogafvejede Pengene på Vægtskål.11. Så tog jeg Skødet, både det forseglede og det åbne,12. og overgav Skødet til Baruk, Masejas Søn Nerijas Søn, iNærværelse af Hanamel, min Farbroders Søn, og Vidnerne, somhavde underskrevet Skødet, og alle de Judæee, som var til Stedei Vagtforgården;13. og i deres Nærværelse bød jeg Baruk:14. "Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Tag disse Skøder, bådedet forseglede og det åbne, og læg dem i en Lerkrukke, for at dekan holde sig i lange Tider.15. Thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: End skal der købesHuse, Marker og Vingårde i dette Land!"
16. Efter at have overgivet Skødet til Baruk, Nerijas Søn, bad jegsåledes til HERREN:17. Ak, Herre, HERRE, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved dinvældige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig forunderfuldt,18. du, som øver Miskundhed mod Tusinder og gengælder FædresMisgerning på deres Sønner efter dem; du store, vældige Gud,hvis Navn er Hærskarers HERRE,
19. rig på Råd og stor i Dåd, hvis Øjne er åbne over alleMenneskebørnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vejog hans Gerningers Frugt;20. du, som gjorde Tegn og Undere i Ægypten og gør det den Dag i Dagbåde i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn,du har i Dag,21. du, som førte dit Folk Israel ud af Ægypten med Tegn og Undere,med stærk Hånd og udstrakt Arm og stor Rædsel22. og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fædre at villegive dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning;23. og de kom og tog det i Eje; men de hørte ikke din Røst og adlødikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde pålagt dem; sålod du al denne Ulykke ramme dem.24. Se, Stormvoldene har nået Byen, så den er ved at blive indtaget,og med Sværd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribendeKaldæeres Hånd; had du talede, er sket, og du ser det selv.25. Og skønt Byen er givet i Kaldæernes Hånd, siger du til mig,Herre, HERRE: "Køb dig Marken for Penge og tag Vidner derpå!"
26. Da kom HERRENs Ord til Jeremias således:27. Se, jeg er HERREN, alt Køds Gud; skulde noget være mig forunderfuldt?28. Derfor, så siger HERREN: Se, jeg giver denne By i kaldæernes ogKong Nebukadrezar af Babels Hånd, og han skal idtage den;29. og Kaldæerne, der angriber denne By, skal komme og sætte Ild påden og afbrænde Husene, på hvis Tage man tændte Offerild forBaal og udgød Drikofre for andre Guder for at krænke mig.30. Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Judæerne kun gjort,hvad der var ondt i mine Øjne; thi Israeliterne gør ikke andetend krænke mig ved deres Hænders Værk, lyder det fra HERREN.31. Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By været mig, lige fraden Dag de byggede den og til i Dag, så at jeg må fjerne den framit Åsyn32. for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Judæerne gjorde forat krænke mig, de deres Konger, Fyrster, Præster og Profefer,Judas Mænd og Jerusalems Borgere.33. De vendte Ryggen og ikke Ansigtet til mig, og skønt jeg advarededem årle og silde, vilde de ikke høre eller tage ved Lære.34. De opstillede deres væmmelige Guder i det Hus, mit Navn nævnesover, for at gøre det urent;35. og de byggede Baals Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at ofrederes Sønner og Døtre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem,og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde gøre såvederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd.36. Men nu, så siger HERREN, Israels Gud, om denne By, som I sigerer givet i Babels Konges Hånd med Sværd, Hunger og Pest:37. Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortstødtdem til i min Vrede og Harme og i stor Fortørnelse, og føre demhjem til dette Sted og lade dem bo trygt.38. De skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud;39. og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, så de frygter migalle Dage, at det må gå dem og deres Sønner efter dem vel.40. Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage migtilbage fra dem, men gøre vel itnod dem; og min Frygt lægger jegi deres Hjerter, så de ikke viger fra mig.41. Jeg vil glæde mig over dem og gøre vel imod dem; og jeg planterdem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele minSjæl.42. Thi så siger HERREN: Som jeg bragte al denne store Ulykke overdette Folk, således vil jeg bringe over dem alt det gode, jegtaler til dem om.43. End skal der købes Marker i det Land, som I siger er en Ørkenuden Mennesker og Kvæg og givet i Kaldæernes Hånd;44. man skal købe Marker for Penge og skrive Skøder og forsegle demog tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i JudasByer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jegvender deres Skæbne, lyder det fra HERREN.
Jeremias 33
1. Herrens ord kom anden gang til Jeremias, medens han endnu sadfængslet i Vagtforgården, således:2. Så siger HERREN, som skabte Jorden og dannede den, idet hangrundfæstede den, han, hvis Navn er HERREN:3. Kald på mig, så vil jeg svare dig og kundgøre dig store oglønlige Ting, du ikke kender.4. Thi så siger HERREN, Israels Gud, om denne Bys Huse og om JudasKongers Huse, som nedbrødes for at bruges til Volde og Mur,5. da man gav sig til at stride imod Kaldæerne, og som fyldtes medLigene af de Mennesker, jeg slog i min Vrede og Harme, og forhvem jeg skjulte mit Åsyn for al deres Ondskabs Skyld:6. Se, jeg vil lade Byens Sår heles og læges, og jeg helbreder demog oplader for dem en Rigdom af Fred og Sandhed.7. Jeg vender Judas og Israels Skæbne og opbygger dem som tilforn.8. Jeg renser dem for al deres Brøde, med hvilken de syndede imodmig, og tilgiver alle deres Misgerninger, med hvilke de syndedeog forbrød sig imod mig.
9. Byen skal blive til Glæde, til Pris og Ære blandt alle JordensFolk; og når de hører om alt det gode, jeg gør den, skal defrygte og bæve over alt det gode og al den Lykke, jeg lader dentimes.10. Så siger HERREN: På dette Sted, som I siger er ødelagt, udenMennesker og Kvæg, i Judas Byer og på Jerusalems Gader, der erlagt øde, uden Mennesker og kvæg,11. skal atter høres Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og BrudsRøst, Råb af Folk, som siger: "Tak Hærskarers HERRE; thi HERRENer god, og hans Miskundhed varer evindelig!" og som bringerTakoffer til HERRENs Hus; thi jeg vender Landets Skæbne, så detbliver som tilforn, siger HERREN.12. Så siger Hærskarers HERRE: På dette ødelagte Sted, som er udenMennesker og Kvæg, og i alle dets Byer skal der atter væreGræsgange, hvor Hyrder lader deres Hjorde ligge;13. i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer, i Benjamins land,i Jerusalems Omegn og i Judas Byer skal Småkvæget atter gå forbiunder Tællerens Hånd, siger HERREN.14. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opfylder denForjættelse, jeg udtalte om Israels og Judas Hus.15. I hine Dage og til hin Tid lader jeg en Retfærds Spire fremspirefor David, og han skal øve Ret og Retfærd i Landet.16. I hine Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skalkalde det: HERREN vor Retfærdighed.17. Thi så siger HERREN: David skal ikke fattes en Mand til at siddepå Israels Huss Trone.18. Og Levitpræsterne skal aldrig fattes en Mand til at stå for mitÅsyn og frembære Brændoffer, brænde Afgrødeoffer og ofreSlagtoffer.
19. Og HERRENs Ord kom til Jeremias således:20. Så siger HERREN Hvis min Pagt med Dagen og Natten brydes, så detikke bliver Dag og Nat, når Tid er inde,21. da skal også min Pagt med min Tjener David brydes, så han ikkehar nogen Søn til at sidde som Konge på sin Trone, og medLevitpræsterne, som tjener mig.22. Som Himmelens Hær ikke kan tælles og Havets Sand ikke måles,således vil jeg mangfoldiggøre min Tjener Davids Afkom ogLeviterne, som tjener mig.
23. Og HERRENs Ord kom til Jeremias således:24. Har du ikke lagt Mærke til, hvorledes dette Folk siger: "De toSlægter, HERREN udvalgte, har han forkastet!" Og de smæder mitFolk, fordi det i deres Øjne ikke 1ner er et Folk.25. Så siger HERREN: Hvis jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag ogNat, givet Love for Himmel og Jord,26. så vil jeg også forkaste Jakobs Afkom og min Tjener David ogikke af hans Afkom tage Herskere oer Abrabams, Isaks og JakobsAfkom; thi jeg vender deres Skæbne og forbarmer mig over dem.
Jeremias 34
1. Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Nebukadnezaraf Babel og hele hans Hær og alle Riger på Jorden, der stodunder hans Herredømme, og alle Folkeslag angreb Jerusalem ogalle dets Byer; det lød:2. Så siger HERREN, Israels Gud: Gå hen og sig til Kong Zedekias afJuda: Så siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels KongesHånd, og han skal afbrænde den.3. Og du skal ikke undslippe hans Hånd, men gribes og overgives ihans Hånd og se Babels Konge Øje til Øje, og han skal tale meddig Mund til Mund, og du skal komme til Babel.4. Hør dog HERRENs Ord, Kong Zedekias af Juda: Så siger HERREN omdig: Du skal ikke falde for Sværdet,5. men dø i Fred, og ligesom man brændte til Ære for dine Fædre,kongerne før dig, således skal man brænde til Ære for dig ogklage over dig: "Ve, Herre!" så sandt jeg har talet, lyder detfra HERREN.6. Og Profeten Jeremias talte alle disse Ord til kong Zedekias afJuda i Jerusalem,7. medens Babels Konges Hær angreb Jerusalem og begge de Byer iJuda, der var tilbage, Lakisj og Azeka; thi disse faste Stædervar tilbage af Judas Byer.
8. Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN, efter at kong Zedekiashavde sluttet en Pagt med alt Folket i Jerusalem og udråbtFrigivelse,9. således at enhver skulde lade sin Træl og Trælkvinde gå bort iFrihed, såfremt de var Hebræere, og ikke mere lade en judæiskBroder trælle.10. Og alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgået Pagten om, atenhver skulde lade sin Træl og Trælkvinde gå bort i Frihed ogikke mere lade dem trælle, adlød; de adlød og lod dem gå.11. Men siden skiftede de Sind og tog Trællene og Trælkvinderne, somde havde ladet gå bort i Frihed, tilbage og tvang dem til atvære Trælle og Trælkvinder.12. Da kom HERRENs Ord til Jeremias således:13. Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg sluttede en Pagt med edersFædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af Trællehuset, idetjeg sagde:14. "Når der er gået syv År, skal enhver af eder lade sin hebraiskeLandsmand, som har solgt sig til dig og tjent dig i seks År, gåbort; du skal lade ham gå af din Tjeneste i Frihed!" Men edersFædre hørte mig ikke og lånte mig ikke Øre.15. Nys omvendte I eder og gjorde, hvad der er ret i mine Øjne, idetI udråbte Frigivelse, hver for sin Broder, og I sluttede en Pagtfor mit Åsyn i det Hus, mit Navn er nævnet over,16. men siden skiftede I Sind og vanhelligede mit Navn, idet enhveraf eder tog sin Træl eller Trælkvinde tilbage, som I havde ladetgå bort i Frihed, om de ønskede det, og tvang dem til at væreeders Trælle og Trælkvinder.17. Derfor, så siger HERREN: Da I ikke hørte mig og udråbteFrigivelse, hver for sin Broder og hver for sin Næste, vil jegnu udråbe Frigivelse for eder, lyder det fra HERREN, så Ihjemfalder til Sværd, Pest og Hunger, og jeg vil gøre eder tilRædsel for alle Jordens Riger.18. Og jeg giver de Mænd, som har overtrådt min Pagt og ikke holdtden Pagts Ord, som de sluttede for mit Åsyn, da de slagtedeKalven og skar den i to Stykker, mellem hvilke de gik,19. Judas og Jerusalems Fyrster, Hofmændene og Præsterne og heleLandets Befolkning, som gik mellem Stykkerne af Kalven20. dem giver jeg i deres Fjenders Hånd og i deres Hånd, som stårdem efter Livet, og deres Lig skal blive Himmelens Fugle ogJordens Dyr til Æde.21. Og Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster giver jeg i deresFjenders Hånd og i deres Hånd, som står dem efter Livet. OgBabels Konges Hær, som drog bort fra eder,22. se, den bydet jeg, lyder det fra HERREN, at vende tilbage tildenne By, og de skal angribe den og indfage og afbrænde den; ogJudas Byer lægger jeg øde, så ingen bor der!
Jeremias 35
1. Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren i Joasiases søn kongJojakim af Judas Dage:2. "Gå hen til Rekabiternes Hus og tal dem til, bring dem til et afKamrene i HERRENs Hus og giv dem Vin at drikke!"3. Så hentede jeg Jaazanja, en Søn af Jirmeja, Habazzinjas Søn, oghans Brødre og alle hans Sønner og hele Rekabiternes Hus4. og bragte dem til HERRENs Hus, til den Guds Mand Hanans,Jigdaljahus Søns, Sønners Kammer ved Siden af Fyrsternes Kammeroven over Dørvogteren Maasejas, Sjallums Søns, Kammer.5. Og jeg satte krukker, som var fulde af Vin, og Bægre for dem ogsagde: "Drik!"6. Men de svarede: Vi drikker ikke Vin, thi vor Fader Jonadab,Rekabs Søn, gav os det Bud: I og eders Børn må aldrig drikkeVin,7. ej heller bygge Huse eller så Korn eller plante eller ejeVingårde, men I skal bo i Telte hele eders Liv, for at I må levelænge i det Land, I bor i som frem1uede.8. Og vi har adlydt vor Fader Jonadab, Rekabs Søn, i alt, hvad hanbød os, idet både vi, vore kvinder, Sønner og Døtre hele vortLiv afholder os fra at drikke Vin,9. bygge Huse at bo i og eje Vingårde, Marker eller Sæd,10. men bor i Telte; vi har adlydt og nøje gjort, som vor FaderJonadab bød os.11. Men da Kong Nebukadrezar af Babel faldt ind i Landet, sagde vi:Kom, lad os ty til Jerusalem for Kaldæernes og Aramernes Hære!Og vi slog os ned i Jerusalem."
12. Da kom HERRENs Ord til mig således13. Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Gå hen og sig til JudasMænd og Jerusalems Borgere: Vil I ikke tage ved Lære og høremine Ord? lyder det fra HERREN.14. Jonadabs, Rekabs Søns, Bud er blevet overholdt; thi han forbødsine Sønner at drikke Vin, og de har ikke drukket Vin til denDag i Dag, men adlydt deres Faders Bud; men jeg har talet tileder årle og silde, uden at I vilde høre mig.15. Jeg sendte alle mine Tjenere Profeterne til eder årle og silde,for at de skulde sige: "Omvend eder hver fra sin onde Vej, gørgode Gerninger og hold eder ikke til andre Guder, så I dyrkerdem; så skal I bo i det Land, jeg gav eder og eders Fædre." MenI bøjede ikke eders Øre og hørte mig ikke.16. Fordi Jonadabs, Rekabs Søns, Sønner overholdt deres Faders Bud,medens dette Folk ikke vilde høre mig,17. derfor, så siger HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud: Se, jegbringer over Juda og Jerusalems Borgere al den Ulykke, jeg hartruet dem med, fordi de ikke hørte, da jeg talede, og ikkesvarede, da jeg kaldte ad dem.
18. Men til Rekabiternes Hus sagde Jeremias: Så siger HærskarersHERRE, Israels Gud: Fordi I har adlydt eders Fader Jonadabs Budog overholdt alle hans Bud og gjort alt, hvad han bød eder,19. derfor, så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Ingen Sinde skalJonadab, Rekabs Søn, fattes en Mand til at stå for mit Åsyn.
Jeremias 36
1. I Josiases søn kong Jojakim af Judas fjerde regeringsår komdette Ord til Jeremias fra HERREN:2. "Tag dig en Bogrulle og skriv deri alle de Ord, jeg har talettil dig om Jerusalem og Juda og om alle Folkene, fra den Dag jegførst talede til dig, fra Josiass dage og til den Dag i Dag.3. Måske vil Judas Hus mærke sig al den Ulykke, jeg har i Sinde atgøre dem, for at de må omvende sig hver fra sin onde Vej, så jegkan tilgive deres Brøde og Synd."4. Så tilkaldte Jeremias Baruk, Nerijas Søn, og Baruk optegnede iBogrullen efter Jeremiass Mund alle de Ord, HERREN havde talettil ham.5. Derpå sagde Jeremias til Baruk: "Jeg er hindret i at gå ind iHERRENs Hus;6. men gå du ind og læs HERRENs Ord op af Bogrullen, som du skrevefter min Mund, for Folket i HERRENs Hus på en Fastedag; ogsåfor alle Judæere, der kommer ind fra deres Byer, skal du læsedem.7. Måske når deres klage HERRENs Åsyn, måske omvender de sig hverfra sin onde Vej; thi stor er Vreden og Harmen, som HERREN harudtalt mod dette Folk."8. Og Baruk, Nerijas Søn, gjorde ganske som Profeten Jeremiaspålagde ham, og oplæste HERRENs Ord af Bogen i HERRENs Hus.
9. I Josiass Søns, Kong Jojakim af Judas, femte Regeringsår i denniende Måned udråbte alt Folket i Jerusalem og alt Folket, derfra Judas Byer kom ind til Jerusalem, en Faste for HERREN.10. Da oplæste Baruk for alt Folket Jeremiass Ord af Bogen i HERRENsHus, i Gemarjahus, Statsskriveren Sjafans Søns, Kammer i denøvre Forgård ved Indgangen til HERRENs Huss nye Port.11. Da nu Mika, en Søn af Sjatans Søn Gemarjahu, havde hørt HERRENsOrd oplæse af Bogen,12. gik han ned i Kongens Hus til Statsskriverens Kammer, hvor hantraf alle Fyrsterne siddende, Statsskriveren Elisjama, DelajaSjemajas Søn, Elnatan Akbors Søn, Gemarjahu Sjafans Søn, ZidkijaHananjas Søn og alle de andre Fyrster;13. og Mika meldte dem alt, had han havde hørt, da Baruk læste Bogenop for Folket.
14. Da sendte alle Fyrsterne Jehudi, en Søn af Netanja, en Søn afSjelemja, en Søn af Kusji, til Baruk og lod sige: "TagBogrullen, du læste op for Folket, og kom her ned!" Så togBaruk, Nerijas Søn, Bogrullen og kom til dem.15. De sagde til ham: "Sæt dig og læs den for os!" Og Baruk læstefor dem.16. Men da de havde hørt alle disse Ord, så de rædselslagne påhverandre og sagde: "Alt det må vi sige Kongen."17. Og de spurgte Baruk: "Sig os, hvorledes du kom til at optegnealle disse Ord!"18. Baruk svarede: "Jeremias foresagde mig alle Ordene, og jegoptegnede dem i Bogen med Blæk."19. Så sagde Fyrsterne til Baruk: "Gå hen og gem eder, du ogJeremias, og lad ingen vide, hvor I er!"20. Efter så at have lagt Bogrullen til Side i StatsskriverenElisjamas Kammer kom de til Kongen i hans Stue og sagde ham alt.
21. Så sendte Kongen Jehudi hen at hente Bogrullen i StatsskriverenElisjamas Kammer; og Jehudi læste den op for Kongen og alleFyrsterne, der stod om Kongen.22. Kongen sad i Vinterhuset med et brændende Kulbækken foran sig;23. og hver Gang Jehudi havde læst tre fire Spalter, skar Kongen demaf med Statsskriverens Pennekniv og kastede dem på Ilden iBækkenet, indtil hele Bogrullen var fortæret af Ilden iBækkenet.24. Og hverken Kongen eller nogen af hans Folk blev rædselslageneller sønderrev deres Klæder, da de hørte alle disse Ord;25. men skønt Elnafan, Delaja og Gemarjahu bad Kongen ikke brændeBogrullen, hørte han dem ikke.26. Derpå bød Kongen Kongesønnen Jerameel, Seraja Azriels Søn ogSjelemja Abdeels Søn at gribe Skriveren Baruk og ProfetenJeremias; men HERREN skjulte dem.
27. Men da Kongen havde brændt Bogrullen med de Ord, Baruk havdeoptegnet efter Jeremiass Mund, kom HERRENs Ord til Jeremiassåledes:28. "Tag dig en anden Bogrulle og optegn i den alle de Ord, som stodi den første Bogrulle, den, Kong Jojakim af Juda brændte.29. Og til Kong Jojakim af Juda skal du sige: Så siger HERREN: Dubrændte denne Bogrulle og sagde: Hvorfor skrev du i den: BabelsKonge skal komme og ødelægge dette Land og udrydde både Folk ogFæ?30. Derfor, så siger HERREN om Kong Jojakim af Juda: Han skal ikkehave nogen Mand til at sidde på Davids Trone, og hans Lig skalslænges hen og gives Dagens Hede og Nattens Kulde i Vold;31. jeg vil hjemsøge ham, hans Afkom og hans Tjenere for deres Brødeog bringe over dem og Jerusalems Borgere og Judas Mænd al denUlykke, jeg har udtalt over dem, uden at de vilde høre."32. Så tog Jeremias en anden Bogrulle og gav den til SkriverenBaruk, Nerijas Søn; og han optegnede i den efter Jeremiass Mundalle Ordene fra den Bog, Kong Jojakim af Juda havde brændt. Ogflere lignende Ord lagdes til.
Jeremias 37
1. Zedekias, Joasiases søn, blev konge Konjas, Jojakims søns sted,idet Kong Nebukadrezar af Babel satte ham til Konge i JudasLand.2. Men han og hans Mænd og Landets Befolkning hørte ikke på de Ord,HERREN talede ved Profeten Jeremias.3. Kong Zedekias sendte Jukal. Sjelemjas Søn, og Præsten Zefanja,Maasejas Søn, til Profeten Jeremias og lod sige: "Gå i Forbønfor os hos HERREN vor Gud!"4. Dengang gik Jeremias frit ud og ind blandt Folket, thi man havdeendnu ikke kastet ham i Fængsel.5. Faraos Hær var rykket ud fra Ægypten; og da kaldæerne, sombelejrede Jerusalem, fik Nys herom, var de brudt op fraJerusalem.6. Da kom HERRENs Ord til Profeten Jeremias således:7. Så siger HERREN, Israels Gud: Således skal du sige til JudasKonge, som har sendt Bud til dig for at rådspørge mig: Se,Faraos Hær, som er rykket ud for at hjælpe eder, skal vende hjemtil Ægypten;8. og Kaldæerne skal vende tilbage og angribe denne By, indtage ogafbrænde den.9. Så siger HERREN: Når ikke eder selv ved at sige: "Kaldæernedrager bort fra os for Alvor!" Thi de drager ikke bort.10. Ja, om, I så slog hele Kaldæernes Hær, der angriber eder, så derkun blev nogle sårede tilbage, hver i sit Telt, så skulde de ståop og afbrænde denne By.
11. Da Kaldæernes Hær var brudt op fra Jerusalem for Faraos Hær,12. gik Jeremias ud af Jerusalem for at drage til Benjamins Land ogfå en Arvelod iblandt Befolkningen.3. Men da han kom til Benjaminsporten, var der en Vagthavende vedNavn Jirija, en Søn af Hananjas Søn Sjelemja, og han grebProfeten Jeremias og sagde: "Du vil løbe over til Kaldæerne."14. Jeremias svarede: "Det er Løgn; jeg vil ikke løbe over tilKaldæerne." Jirija vilde dog ikke høre ham, men greb ham ogbragte ham til Fyrsterne;15. og Fyrsterne vrededes på Jeremias, slog ham og lod ham bringetil Statsskriveren Jonatans Hus; thi det havde de gjort tilFængsel.16. Således kom Jeremias i Fangehuset i kælderen; og der sad han enTid lang.
17. Men Kong Zedekias sendte Bud og lod ham hente; og Kongen spurgteham i al Hemmelighed i sit Palads: "Er der et Ord fra HERREN?"Jeremias svarede: "Ja, der er: Du skal overgives i Babels KongesHånd."18. Derpå sagde Jeremias til Kong Zedekias: "Hvad Synd har jeg gjortimod dig, dine Mænd og dette Folk, siden I har kastet mig iFængsel?19. Og hvor er nu eders Profeter, som profeterede for eder, atBabels Konge ikke skulde komme over eder og dette Land?20. Så hør da, Herre Konge! Lad min Bøn nå dig og lad mig ikkebringe tilbage til Statsskriveren Jonatans Hus, af jeg ikke skaldø der!"21. Da bød Kong Zedekias, at man skulde holde Jeremias i Varetægt iVagtforgården; og der gaves ham daglig et Stykke Brød fraBagerens Gade, indtil Brødet slap op i Byen. Således sad nuJeremias i Vagtforgården.
Jeremias 38
1. Men da Sjefatja Mattans søn, Gedalja Pasjhurs søn, JukalSjelemjas Søn og Pasjhur Malkijas Søn hørte Jeremias tale tilalt Folket således:2. "Så siger HERREN: Den, der bliver i denne By, skal dø ved Sværd,Hunger og Pest, men den, som overgiver sig til Kaldæerne, skalleve og vinde sit Liv som Bytte;3. thi så siger HERREN: Denne By skal gives i Babels Konges HærsHånd, og han skal indtage den"4. da sagde Fyrsterne til Kongen: "Denne Mand må dø, thi han tagerModet fra Krigsmændene, som er tilbage i denne By, og fra altFolket ved at tale således til dem; thi denne Mand tænker ikkepå dette Folks Vel, men på dets Ulykke."5. Kong Zedekias svarede: "Se, han er i eders Hånd." Thi Kongenevnede intet over for dem.6. Så tog de Jeremias og kastede ham i Kongesønnen MalkijasCisterne i Vagtforgården, idet de hejsede ham ned med Reb. Dervar ikke Vand i Cisternen, men Dynd, og Jeremias sank i Dyndet.7. Imidlertid hørte Ætioperen Ebed Melek, en Hofmand i KongensPalads, at Jeremias var kastet i Cisternen; og da Kongen var iBenjaminsporten,8. gik Ebed-Melek fra Paladset og talte således til Kongen:9. "Herre Konge, ilde har de gjort ved at lade denne Mand dø afHunger, fordi der ikke er mere Brød i Byen!"10. Så bød Kongen Ætioperen Ebed-Melek: "Tag tredive Mænd med herfraog drag Profeten Jeremias op af Cisternen, før han dør!"11. Ebed-Melek tog Mændene med og gik til Kælderen underSkatkammeret i Kongens Palads, hvor han hentede nogle Klude afslidte og iturevne klæder; dem hejsede han med Reb ned tilJeremias i Cisternen,12. idet han sagde: "Læg Kludene om Rebet!" Det gjorde Jeremias,13. og de drog ham op af Cisternen med Rebet. Således kom Jeremiasatter til at sidde i Vagtforgården.
14. Kong Zedekias sendte Bud og lod Profeten Jeremias hente til sigi Livvagtens Indgang til HERRENs Hus. Og Kongen sagde til ham:"Jeg vil spørge dig om noget, dølg intet for mig!"15. Jeremias svarede Zedekias: "Hvis jeg siger dig det, vil du daikke lade mig dræbe? Og selv om jeg råder dig, vil du dog ikkehøre mig."16. Da tilsvor Kong Zedekias i al Hemmelighed Jeremias: "Så sandtHERREN lever, som har skabt vor Sjæl, jeg vil ikke lade digdræbe eller give dig i disse Mænds Hånd, som står dig efterLivet."17. Så sagde Jeremias til Zedekias: "Så siger HERREN, HærskarersGud, Israels Gud: Hvis du overgiver dig til Babels KongesFyrster, skal du redde dit Liv; denne By skal ikke afbrændes, ogdu og dit Hus skal blive i Live;18. men overgiver du dig ikke til dem, skal Byen gives i KaldæernesHånd, og de skal afbrænde den, og du skal ikke undslippe deresHånd."19. Men kong Zedekias sagde til Jeremias: "Jeg er ræd for deJudæere, der er løbet over til Kaldæerne, at Kaldæerne skalovergive mig i deres Hånd, og at de skal drive Spot med mig."20. Så sagde Jeremias: "Det gør de ikke! Adlyd kun HERRENs Ord, somjeg taler til dig, så skal det gå dig vel, og du skal blive iLive.21. Men vægrer du dig ved at overgive dig, så hør nu, hvad HERRENhar ladet mig skue:22. Se, alle Kvinder, der er tilbage i Judas Konges Palads, førtesud til Babels Konges Fyrster, medens de sang: Dig forledte ogtvang dine gode Venner, de ledte din Fod i en Sump og trak sigtilbage.23. Alle dine Hustruer og Børn skal føres ud til Kaldæerne, og duskal ikke undslippe deres Hånd, men gribes af Babels KongesHånd, og denne By skal abrændes!"24. Så sagde Zedekias til Jeremias: "Ingen må vide noget om denneSamtale, ellers er du dødsens;25. og hvis Fyrsterne skulde få Nys om, at jeg har talt med dig, ogkomme til dig og sige: Sig os hvad du sagde til Kongen; dølgikke noget for os, ellers dræber vi dig; sig os også, hvadKongen sagde til dig!26. sig så til dem: Jeg fremførte en ydmyg Bøn for Kongen om ikke atlade mig føre tilbage til Jonatans Hus for at dø der."27. Og alle Fyrsterne kom til Jeremias og spurgte ham; og hansvarede dem nøje, som Kongen havde påbudt. Så lod de ham i Fred,eftersom Sagen ikke var blevet kendt.28. Således sad Jeremias i Vagtforgården, lige til den Dag Jerusalemblev indtaget.
Jeremias 39
1. Efter at Jerusalem var indtaget, i kong Zedekias af Judas nieneregeringsår i den tiende Måned, kom Kong Nebudkadrezar af Babelmed hele sin Hær til Jerusalem og belejrede det;2. i Zedekiass ellevte År på den niende Dag i den fjerde Måned blevByen stormet3. da kom alle Babels konges Fyrster og satte sig i Midterporten:Overhofmanden Nebusjazban, Magernes Øverste Nergal-Sarezer ogalle Babels Konges andre Fyrster.4. Da Kong Zedekias af Juda og alle hans Krigsmænd så dem, flygtedede om Natten fra Byen ad Vejen til Kongens Have gennem Portenmellem de to Mure og tog Vejen ad Araba til.5. Men Kaldæernes Hær satte efter dem og indhentede Zedekias påJerikos Lavslette; og de tog ham med og bragte ham op til KongNebukadnezar af Babel i Ribla i Hamats Land; og han fældede hansDom.6. Babels Konge lod i Ribla Zedekiass Sønner dræbe i hans Påsyn;også alle de ypperste i Juda lod Babels Konge dræbe;7. derpå lod han Øjnene stikke ud på Zedekias og lod ham lægge iKobberlænker for at føre ham til Babel.8. kaldæerne satte Ild på Kongens Palads og Folkets Huse og nedbrødJerusalems Mure.9. Resten af Folket, der var levnet i Byen, Overløberne, der varløbet over til ham, og Resten af Håndværkerne førte Livvagtensøverste Nebuzaradan som Fanger til Babel,10. og kun nogle af den fattigste Befolkning, der intet ejede, lodLivvagts øverste Nebuzaradan blive tilbage i Judas Land, idethan samtidig gav dem Vingårde og Agre.
11. Men om Jeremias bød Kong Nebukadrezar af Babel Livvagts øversteNebuzaradan:12. "Tag ham og hav Øje med ham og gør ham ingen Men; gør med ham,som han selv ønsker!"13. Så sendte Livvagts øverste Nebuzaradan, OverhofmandenNebusjazban og Magernes Øverste Nergal-Sarezer og alle BabelsKonges andre Stormænd14. Bud og, lod Jeremias hente i Vagtforgården og overgav ham tilGedalja, en Søn af Sjafans Søn Ahikam, for at han skulde føreham til hans Hjem; og han boede iblandt Folket.
15. Medens Jeremias sad fængslet i Vagtforgården, kom HERRENs Ordtil ham således:16. Gå hen og sig til Ætioperen Ebed-Melek: Så siger HærskarersHERRE, Israels Gud: Se, jeg lader mine Ord gå i Opfyldelse pådenne By til Ulykke og ikke til Lykke, og du skal have dem iTankerne på hin Dag.17. Men på hin Dag redder jeg dig, lyder det fra HERREN, og du skalikke gives i de Mænds Hånd, for hvem du frygter;18. thi jeg vil frelse dig, så du ikke falder for Sværdet, og duskal vinde dit Liv som Bytte, fordi du stolede på mig, lyder detfra HERREN
Jeremias 40
1. Det Ord, som kom fra HERREN til Jeremias, efter at livvagtensøverste Nebuzaradan havde løsladt ham i Rama; han lod ham hente,medens han var bundet med Lænker iblandt alle Fangerne fraJerusalem, og Juda, der førtes til Babel.2. Livvagts øverste lod Jeremias hente og sagde til ham: "HERRENdin Gud har udtalt denne Ulykke over dette Sted,3. og HERREN lod det ske og gjorde, hvad han havde sagt, fordi Isyndede mod HERREN og ikke adlød hans, Røst; derfor timedesdette eder.4. Se, nu tager jeg i Dag Lænkerne af dine Hænder. Hvis det tykkesdig godt at drage med mig til Babel, så drag med, og jeg vilhave Øje med dig; men tykkes det dig ilde, så lad være! Se, heleLandet står dig åbent; gå, hvor det tykkes dig godt og ret!"5. Og da han tøvede med at vende tilbage, tilføjede han: "Så vendtilbage til Gedalja Sjafans Søn Ahikams Søn, som Babels kongehar sat over Judas Land, og bosæt dig hos, ham iblandt Folket,eller gå, hvor som helst det tykkes dig ret!" Og Livvagtsøverste gav ham Rejsetæring og Gave og lod ham gå.6. Jeremias gik da til Gedalja, Ahikams Søn, i Mizpa og bosatte sighos ham iblandt Folket, der var levnet i Landet.
7. Da alle Hærførerne, som var ude i åbent Land, og deres Mændhørte, at Babels konge havde sat Gedalja, Ahikams Søn, overLandet og over Mænd, kvinder og Børn og dem af den fattigeBefolkning i Landet, som ikke var ført til Babel,8. kom de til Gedalja i Mizpa: Jisjmael Netanjas Søn Johanan KareasSøn. Seraja Tanhumets Søn, Netofatiten Efajs Sønner og JezanjaMaakatitens Søn, med deres Mænd.9. Og Gedalja, Sjafans Søn Ahikams Søn, tilsvor dem og deres Mændsåledes: "Frygt ikke for at stå under Kaldæerne; bosæt eder iLandet og underkast eder Babels Konge, så skal det gå eder vel.10. Se, selv bliver jeg i Mizpa for at tage mod Kaldæerne, når dekommer til os; men I skal samle Vin, Frugt og Olie i eders Karog bo i de Byer, I tager i Eje!"11. Og da også alle de Judæere, der var i Moab, hos Ammoniterne, iEdom og alle de andre Lande, hørte, at Babels Konge havde levnetJuda en Rest og sat Gedalja. Sjafans Søn Ahikams Søn, over dem,12. vendte de alle tilbage fra alle de Steder, som de var fordrevettil, og kom til Judas Land til Gedalja i Mizpa; og de indsamledeVin og Frugt i store Måder.
13. Men Johanan, Kareas Søn, og alle de andre Hærførere, som havdeværet ude i åbent Land, kom til Gedalja i Mizpa14. og sagde: "Mon du ved, at Baalis, Ammoniternes Konge, har sendtJisjmael, Netanjas Søn, for at myrde dig?" Men Gedalja, AhikamsSøn, troede dem ikke.15. Da sagde Johanan, Kareas Søn, i al Hemmelighed til Gedalja IMizpa: "Lad mig gå hen og myrde Jisjmael, Netanjas Søn; ingenskal få det at vide. Hvorfor skal han myrde dig, så at heleJuda, som har samlet sig om dig, splittes, og Judas Rest går tilGrunde?"16. Men Gedalja, Ahikas Søn, svarede Johanan, Kareas Søn: "Det må duikke gøre, thi du lyver om Jisjmael!"
Jeremias 41
1. Men i den syvende måned kom Jisjmael, Elisjamas søn Netanjassøn, en mand af kongelig Æt, der hørte til Kongens Stormænd,fulgt af ti Mænd til Gedalja, Ahikams Søn, i Mizpa; og de holdtMåltid sammen der i Mizpa.2. Jisjmael, Netanjas Søn, og de ti Mænd, der fulgte ham, stod daop og huggede Gedalja, Sjafans Søn Ahikams Søn, ned med Sværdetog dræbte således den Mand, Babels Konge havde sat over Landet;3. også alle de Judæere, som var hos ham i Mizpa, og alle deKaldæere, som fandtes der, alle Krigerne huggede Jisjmael ned.
4. Dagen efter Gedaljas Mord, endnu før nogen kendte dertil,5. kom firsindstyve Mænd fra Sikem, Silo og Samaria med afklippetSkæg, sønderrevne Klæder og Flænger i Huden; de havdeAfgrødeoffer og Røgelse med til at ofre i HERRENs Hus"6. Jisjmael, Netanjas Søn, gik dem i Møde fra Mizpa og græd heleVejen, og da han traf dem, sagde han: "Kom med til Gedalja,Ahikams Søn!"7. Men da de var kommet ind i Byen, huggede Jisjmael og hans Mænddem ned og kastede dem i Cisternen.8. Men der var ti Mænd iblandt dem, som sagde til Jisjmael: "Dræbos ikke, thi vi har skjulte Forråd på Marken, Hvede, Byg, Olieog Honning." Så lod han dem være og dræbte dem ikke med deandre.9. Cisternen, hvori Jisjmael kastede Ligene af alle dem, han havdehugget ned, var den store Cisterne, Kong Asa havde bygget iKampen mod Kong Basja af Israel; den fyldte Jisjmael, NetanjasSøn, med dræbte.10. Derpå bortførte Jisjmael som Fanger hele Resten af Folket iMizpa, Kongedøtrene og hele Folket, der var ladt tilbage iMizpa, og over hvem Livvagts øverste Nebuzaradan havde satGedalja, Ahikams Søn; dem bortførte Jisjmael, Netanjas Søn, somFanger og gav sig på Vej til Ammoniterne.
11. Men da Johanan, Kareas Søn, og alle de Hærførere, som var hosham, hørte om al den Ulykke, Jisjmael, Netanjas Søn, havdegjort,12. tog de alle deres Mænd og drog imod ham, og de traf ham ved denstore Dam i Gibeon;13. og da alt Folket, der var hos Jisjmael, så Johanan, Kareas Sønog alle Hærførerne, der var med ham, blev de glade;14. og alt Folket, som Jisjmael havde ført fanget fra Mizpa, vendteom og gik over til Johanan, Kareas Søn.15. Men Jisjmael Netanjas Søn, slap fra Johanan med otte Mand ogdrog til Ammoniterne.
16. Johanan, Kareas Søn, og alle Hærførerne, der var med ham, togderpå hele Resten af Folket, som Jisjmael, Netanjas Søn, efterat have myrdet Gedalja, Ahikams Søn, havde ført bort fra Mizpa,de Mænd, Krigere, Kvinder, Børn og Hofmænd, som han bragtetilbage fra Gibeon,17. og de drog hen og slog sig ned i Gidrot-Kimham iBetlehemsNabolag for at drage til Ægypten.18. af Frygt for Kaldæerne; thi de frygtede dem, fordi Jisjmael,Netanjas Søn, havde dræbt Gedalja, Ahikams Søn, som Babels Kongehavde sat over Landet.
Jeremias 42
1. Så kom alle hærførerene og Johanan, Kareas søn, og Azarja,Maasejas Søn, med alt Folket, store og små,2. og sagde til Profeten Jeremias: "Måtte vor Bøn nå dit Øre, så dubeder til HERREN din Gud for hele denne Rest, thi som du ser osher, er vi kun få tilbage af mange.3. Måtte HERREN din Gud kundgøre os, hvilken Vej vi skal gå, oghvad vi skal gøre!"4. Profeten Jeremias svarede: "Godt! Jeg vil bede til HERREN edersGud, som I ønsker; og alt hvad HERREN svarer, vil jeg kundgøreeder uden at forholde eder et Ord."5. De sagde da til Jeremias: "HERREN skal være et sandt ogtroværdigt Vidne imod os, hvis vi ikke retter os efter hvertOrd, HERREN din Gud sender os ved dig.6. Det være godt eller ondt, vi vil adlyde HERREN vor Guds Røst,til hvem vi sender dig, at det må gå os vel, når vi adlyderHERREN vor Guds Røst."
7. Ti Dage efter kom HERRENs Ord til Jeremias.8. Så sammenkaldte han Johaoan, Kareas Søn, alle Hærføreme, der varmed ham, og alt Folket, store og små,9. og sagde: Så siger HERREN, Israels Gud, til hvem I sendte mig,for at eders Bøn måtte nå ind for hans Åsyn:10. Hvis I bliver her i Landet, vil jeg bygge eder og ikke nedbrydeeder, plante eder og ikke rykke eder op, thi jeg angrer detonde, jeg har gjort eder.11. Frygt ikke for Babels Konge, således som I gør, frygt ikke forham, lyder det fra HERREN, thi jeg er med eder for at frelse ogredde eder af hans Hånd.
12. Jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sigover eder og lade eder bo i eders Land.13. Hvis I derimod ikke hører HERREN eders Guds Røst, idet I siger,at I ikke vil bo her i Landet,14. men drage til Ægypten og bo der for ikke mere at se Krig ellerhøre Hornets Klang eller hungre efter Brød,15. så hør nu HERRENs Ord, Judas Rest. Så siger Hærskarers HERRE,Israels Gud: Hvis I virkelig har i Sinde at drage til Ægypten ogdrager derned for at bo der som fremmede,16. så skal Sværdet, som I frygter, nå eder der i Ægypten, ogHungeren, som I ængstes for, skal følge efter eder til Ægypten,og I skal omkomme der;17. alle de Mænd, som har i Sinde at drage til Ægypten for at bo dersom fremmede, skal dø ved Sværd, Hunger og Pest, og ingen af demskal blive tilovers og undslippe fra den Ulykke, jeg sender overdem.18. Thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Som min Vrede ogHarme udgød sig over Jerusalems Indbyggere, således skal minHarme udgyde sig over eder, når I drager til Ægypten, og I skalblive et. Edens, Rædselens, Forbandelsens og Spottens Tegn ogikke mere få dette Sted at se.19. Dette er HERRENs Ord til eder. Judas Rest: Drag ikke tilÆgypten! I skal vide, at jeg i Dag har advaret eder.20. Thi I nedkalder ondt over eder selv, når I sender mig til HERRENeders Gud og siger: "Bed for os til HERREN vor Gud! Hvad HERRENvor Gud siger, skal du nøje kundgøre os, så vil vi gøre det,"21. og I så alligevel ikke adlyder HERREN eders Guds Røst og gøralt, hvad han sendte eder Bud om.22. Så vid da nu, at I skal omkomme ved Sværd, Hunger og Pest på detSted, hvor I agter at gå hen for at bo der somfremmede.
Jeremias 43
1. Men da Jeramias var til ende med at forkynde alle de Ord, medhvilke HERREN deres Gud havde sendt ham til dem, alle de nævnteOrd,2. sagde Azarja, Maasejas Søn, og Johanan, Kareas Søn, og alle deandre overmodige Mænd til Jeremias: "Du lyver! HERREN vor Gudhar ikke sendt dig for at sige, at vi ikke skal drage tilÆgypten for at bo der som fremmede;3. nej, Baruk, Nerijas Søn, har ophidset dig imod os, for at viskal gives i Kaldæernes Hånd, så de dræber os eller fører osbort til Babel."4. Og Johanan, Karens Søn, alle Hærførerne og alt Folket adlød ikkeHERRENs Røst om at blive i Judas Land;5. men Johanan, Kareas Søn, og alle Hærførerne tog hele Judas Rest,som var vendt tilbage for at bo i Judas Land,6. Mænd, Kvinder og Børn, Kongedøtrene og enhver, som Livvagtsøverste Nebuzaradan havde ladet blive hos Gedalja, Sjafans SønAhikams Søn, også Profeten Jeremias og Baruk, Nerijas Søn,7. og drog til Ægypten; thi de adlød ikke HERRENs Røst. Og de komtil Takpankes.
8. Men HERRENs Ord kom til Jeremias i Takpankes således:9. Tag dig nogle store Sten og grav dem ned i TeglstensgulvetsUnderlag ved Indgangen til Faraos Hus i Takpankes i de judæiskeMænds Påsyn10. og sig til dem: Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Jeglader min Tjener Kong Nebukadrezar af Babel hente, og han skalrejse sin Trone oven over de Sten, du gravede ned, og brede sitTrontæppe derover.11. Han skal komme og slå Ægypten; dem, der hører Døden til, skalhan overgive til Død, dem der hører Fangenskabet til, tilFangenskab og dem, der hører Sværdet til, til Sværd.12. Han skal sætte Ild på Ægyptens Gudehuse og afbrænde dem ogbortføre Guderne som Fanger, og han skal svøbe Ægypten om sig,som en Hyrde sin Kappe; derpå skal han drage bort derfra i Fred.13. Han skal nedbryde Stenstøtterne i Bet-Sjemesj og afbrændeÆgyptens Gudehuse.