12. Så løftede Ånden mig, og jeg hørte bag mig Larmen af et vældigtJordskælv, da HERRENs Herlighed hævede sig fra sit Sted,13. og Suset af de levende Væseners Vinger, der rørte hverandre, ogsamtidig Lyden af Hjulene og Larmen af Jordskælvet.14. Og Ånden løftede mig og førte mig bort, og jeg vandrede bitterog gram i Hu, idet HERRENs Hånd var over mig med Vælde.15. Så kom jeg til de landflygtige i Tel-Abib, de, som boede vedFloden Kebar, og der sad jeg syv Dage iblandt dem og stirredehen for mig.
16. Syv Dage senere kom HERRENs Ord til mig således:17. Menneskesøn! Jeg sætter dig til Vægter for Israels Hus; hører duet Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.18. Når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og du ikkeadvarer ham eller for at bevare hans Liv taler til ham om atomvende sig fra sin gudløse Vej, så skal samme gudløse dø forsin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.19. Advarer du derimod den gudløse, og han ikke omvender sig fra sinGudløshed og sin Vej, så skal samme gudløse dø for sinMisgerning, men du har reddet din Sjæl.20. Og når en retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret,og jeg lægger Anstød for ham, så han dør, og du ikke har advaretham, så dør han for sin Synd, og den Retfærdighed, han har øvet,skal ikke tilregnes ham, men hans Blod vil jeg kræve af dinHånd.21. Har du derimod advaret den retfærdige mod at synde, og han ikkesynder, så skal samme retfærdige leve, fordi han lod sig advare,og du har reddet din Sjæl.
22. Siden kom HERRENs Hånd over mig der, og han sagde til mig: "Ståop og gå ud i dalen, der vil jeg tale med dig!"23. Så stod jeg op og gik ud i Dalen, og se, der stod HERRENsHerlighed, som jeg havde set denved Floden Kebar. Da faldt jegpå mit Ansigt.24. Men Ånden kom i mig og rejste mig på mine Fødder. Så taIede hantil mig og sagde: Gå hjem og luk dig inde i dit Hus!25. Og du, Menneskesøn, se, man skal lægge Bånd på dig og binde dig,så du ikke kan gå ud iblandt dem;26. og din Tunge lader jeg hænge ved Ganen, så du bliver stum ogikke kan være dem en Revser; thi de er en genstridig Slægt.27. Men når jeg taler til dig, vil jeg åbne din Mund, og du skalsige til dem: Så siger den Herre HERREN! Så får den, der vilhøre, høre, og den, der ikke vil, får lade være; thi de er engenstridig Slægt.
Ezekiel 4
1. Du Mennneskesøn tag dig en teglsten, læg den for dig og indridsi den et Billede af en By, Jerusalem;2. og kast en Vold op omkring den, byg Belejringstårne, opkastStormvold, lad Hære lejre sig imod den og rejs Stormbukke modden fra alle Sider;3. tag dig så en Jernpande og sæt den som en Jernvæg op mellem digog Byen og ret dit Ansigt imod den. Således skal den væreomringet, og du skal trænge den. Det skal være Israels Hus etTegn.
4. Og læg du dig på din venstre Side og tag, Israels HussMisgerning på dig; alle de Dage du ligger således, skal du bærederes Misgerning.5. Deres Misgernings År gør jeg til lige så mange Dage for dig, 190Dage; så længe skal du bære Israels Huss Misgerning.6. Og når de er til Ende, læg dig så på din højre Side og bær JudasHuss Misgerning 40 Dage; for hvert År giver jeg dig en Dag.7. Og du skal rette dit Ansigt og din blottede Arm mod detomringede Jerusalem og profetere imod det.8. Og se, jeg lægger Bånd på dig, så du ikke kan vende dig fra denene Side til den anden, før din Belejrings Dage er til Ende.
9. Og tag du dig Hvede, Byg, Bønner, Linser, Hirse og Spelt, komdet i et og samme Kar og lav dig Brød deraf; alle de Dage duligger på Siden, 190 Dage, skal det være din Mad;10. og Maden, du får, skal være efter Vægt, tyve Sekel daglig; duskal spise den een Gang daglig.11. Og Vand skal du drikke efter Mål, en Sjettedel Hin; du skaldrikke een Gang daglig.12. Og som Bygkager skal du spise det og bage det ved Menneskeskarni deres Påsyn.13. Og du skal sige: "Så sige HERREN: Således skal Israeliterne haveurent Brød til Føde blandt de Folk, jeg bortstøder dem til!"14. Men jeg sagde: "Ak, Herre, HERRE, jeg har endnu aldrig væreturen; noget selvdødt eller sønderrevet har jeg fra Barnsbenaldrig spist, og urent Kød kom aldrig i min Mund!"15. Da svarede han: "Vel, jeg tillader dig at tage Oksegødning iStedet for Menneskeskarn og bage dit Brød derved."16. Videre sagde han til mig: Menneskesøn! Se, jeg bryder BrødetsStøttestav i Jerusalem; Brød skal de spise efter Vægt og iAngst, og Vand skal de drikke efter Mål og i Rædsel,17. for at de må mangle Brød og Vand og alle som een være slagne afRædsel og hensmægte i deres Misgerning.
Ezekiel 5
1. Og du Menneskesøn tag dig et skarbt sværd, brug det som Rageknivog lad det gå over dit Hoved og dit Skæg; tag dig så en Vægtskålog del Håret.2. En Tredjedel skal du brænde i et Bål midt i Byen, nårBelejringens Dage er omme; en Tredjedel skal du tage og slå denmed Sværdet rundt om Byen; og en Tredjedel skal du sprede forVinden; så drager jeg Sværdet bag dem.3. Derefter skal du tage lidt deraf og svøbe det ind i dinkappeflig;4. og deraf skal du atter tage noget og kaste det midt ind i Ildenog brænde det. Og du skal sige til hele Israels Hus:
5. Så siger den Herre HERREN: Dette er Jerusalem; jeg satte detmidt iblandt Folkene, omgivet af lande.6. Men det var gudløst og genstridigt mod mine Lovbud mere endFolkene og mod mine Vedtægter mere end Landene rundt om; thi delod hånt om mine Lovbud og vandrede ikke efter mine Vedtægter.7. Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I var mere genstridigeend Folkene rundt om og ikke vandrede efter mine Vedtægter ellerholdt mine Lovbud, men gjorde efter de omboende Folks Lovbud,8. derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig ogholder Dom i din Midte for Folkenes Øjne.9. For alle dine Vederstyggeligheders Skyld vil jeg gøre med dig,hvad jeg aldrig har gjort og aldrig vil gøre Mage til.10. Derfor skal Fædre æde deres Børn i din Midte og Børn deresFædre; jeg holder Dom over dig, og alle, som er til Rest i dig,spreder jeg for alle Vinde.11. Derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN:Sandelig, fordi du gjorde min Helligdom uren med alle dinevæmmelige Guder og Vederstyggeligheder, vil jeg også støde digfra mig uden Medynk eller Skånsel.12. En Tredjedel af dig skal dø af Pest og omkomme af Hunger i dinMidte, en Tredjedel skal falde for Sværdet rundt om dig, og enTredjedel spreder jeg for alle Vinde og drager Sværdet bag dem.13. Min Vrede skal udtømme sig, og jeg vil køle min Harme på dem ogtage Hævn, så de skal kende at jeg, HERREN, har talet i minNidkærhed, når jeg udtømmer min Vrede over dem.14. Jeg gør dig til en Grushob og til Spot blandt Folkene rundt om,for Øjnene af enhver, som drager forbi.15. Du skal blive til Spot og Hån, til Advarsel og Rædsel forFolkene rundt om, når jeg holder Dom over dig i Vrede og Harmeog harm fuld Revselse. Jeg, HERREN, har talet!16. Når jeg sender Hungerens onde Pile mod eder, og de, som jegsender for af ødelægge eder, volder Ødelæggelse, og jeg laderHungeren tage til, da sønderbryder jeg Brødets Støttestav foreder17. og sender Hunger over eder og Rovdyr, som skal affolke dig; Pestog Blodsudgydelse skal hjemsøge dig, og jeg bringer Sværd overdig. Jeg, HERREN, har talet.
Ezekiel 6
1. Og Herrens ord kom til mig således:2. Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imoddem3. og sig: Israels Bjerge, hør den Herre HERRENs Ord! Så siger denHerre HERREN til Bjergene og Højene, til Kløfterne og Dalene:Se, jeg sender Sværd over eder og tilintetgør eders Offerhøje.4. Eders Altre skal ødelægges, eders Solstøtter sønderbrydes, ogeders dræbte lader jeg segne foran eders Afgudsbilleder;5. jeg kaster Israeliternes Lig hen for deres Afgudsbilleder ogstrør eders Ben rundt om eders Altre.6. Overalt hvor I bor, skal Byerne lægges øde og Offerhøjene gå tilGrunde, for at eders Altre kan lægges øde og gå til Grunde,eders Afudsbilleder sønderbrydes og udryddes, eders Solstøtterhugges om og eders Værker tilintetgøres.7. Mandefald skal ske iblandt eder, og I skal kende, at jeg erHERREN.
8. Men en Rest lader jeg blive tilbage, idet nogle af ederundslipper fra Sværdet blandt Folkene, når I spredes i Landene,9. og de undslupne skal komme mig i Hu blandt Folkene, hvor de erFanger; jeg sønderbryder deres bolerske Hjerter, som faldt framig, og deres bolerske Øjne, som hang ved deres Afgudsbilleder;og de skal væmmes ved sig selv over alt det onde, de har gjort,over alle deres Vederstyggeligheder.10. Og de skal kende, at jeg er HERREN; det var ikke tomme Ord, nårjeg talede om at gøre den Ulykke på dem.
11. Så siger den Herre HERREN: Slå Hænderne sammen, stamp med Fodenog råb Ve over alle Israels Huses grimme Vederstyggeligheder! Deskal falde for Sværd, Hunger og Pest.12. Den, som er langt borte, skal dø af Pest; den, som er nær, skalfalde for Sværd; og den, som levnes og reddes, skal dø afHunger; således udtømmer jeg min Vrede over dem.13. De skal kende, at jeg er HERREN, når deres dræbte ligger midtiblandt deres Afgudsbilleder rundt om deres Altre på hver højBakke, på alle Bjergenes Tinder, under hvert grønt Træ og hverløvrig Eg, der, hvor de opsendte liflig Duft til deresAfgudsbilleder.14. Jeg udrækker Hånden imod dem og gør Landet øde og tomt lige fraØrkenen til Ribla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeger HERREN.
Ezekiel 7
1. Og HERRENs Ord kom til mig således2. Du, Menneskesøn, sig: Så siger den Herre HERREN til IsraelsLand: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!3. Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig ogdømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dineVederstyggeigheder.4. Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dineVeje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og duskal kende, at jeg er HERREN.
5. Så siger den Herre HERREN: Ulykke følger på Ulykke; se, detkommer!6. Enden kommer, Enden kommer; den er vågnet og tager Sigte på dig;se, det kommer!7. Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen ernær, en Dag med Rædsel og ikke med Frydeskrig på Bjergene.8. Nu udøser jeg snart min Harme over dig og udtømmer min Vrede pådig, dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dineVederstyggeligheder.9. Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dineVeje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og Iskal kende, at jeg, HERREN, er den, som slår.10. Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig"! Risetblomstrer, Overmodet grønnes.11. Vold rejser sig til et Ris over Gudløshed; der bliver intettilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deresGods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.12. Tiden er inde, Dagen er nær; Køberen skal ikke glæde sig ogSælgeren ikke sørge, thi Vrede kommer over al den larmende Hobderinde.13. Thi Sælgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han endbliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tagesikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.14. Man støder i Hornet og gør alt rede, men ingen drager i krig;thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.15. Sværd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommerfor Sværd, og dem, der er i Byen, fortærer Hunger og Pest.16. Og selv om nogle af dem undslipper og når op i Bjergene somKløfternes Duer, skal de alle dø, hver for sin Misgerning.17. Alle Hænder er slappe, alle Knæ flyder som Vand.18. De klæder sig i Sæk, og Rædsel omhyller dem; alle Ansigter erskamfulde, alle Hoveder skaldede.19. Deres Sølv kaster de ud på Gaden, deres Guld regnes for Snavs;deres Sølv og Guld kan ikke redde dem på HERRENs Vredes Dag; dekan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thidet var dem Årsag til Skyld.20. I dets strålende Pragt satte de deres Stolthed, og deresvederstyggelige Billeder, deres væmmelige Guder, lavede dederaf: derfor gør jeg det til Snavs for dem.21. Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Hånd og som Rov til demest gudløse på Jorden, og de skal vanhellige det.22. Jeg vender mit Åsyn fra dem og man skal vanhellige mit Kleodie,Ransmænd skal trænge ind og vanhellige det.
23. Gør Lænkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen afVold.24. Jeg henter de værste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje;jeg gør Ende på de mægtiges Stolthed, og deres Helligdomme skalvanhelliges.25. Der opstår Angst; man søger Redning, men finder den ikke.26. Uheld følger på Uheld, Rygte på Rygte; man skal tigge Profetenom et Syn, Præsten kommer til kort med Vejledning og de Ældstemed Råd.27. Kongen sørger, Fyrsten hyller sig i Rædsel, og LandboernesHænder lammes af Forfærdelse. Jeg gør med dem efter deres Færdog dømmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg erHERREN.
Ezekiel 8
1. I det sjette År på den femte dag i den sjette måned da jeg sad imit Hus og Judas Ældste sad hos mig, faldt den Herre HERRENsHånd på mig.2. Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en Mand; fra hansHofter og nedefter var der Ild, og fra Hofterne og opefter sådet ud som strålende Lys, som funklende Malm.3. Han rakte noget som en Hånd ud og greb mig ved en Lok af mitHovedhår, og Ånden løftede mig op mellem Himmel og Jord og førtemig i Guds Syner til Jerusalem, til Indgangen til den indreForgårds Nordport, hvor Nidkærhedsbilledet, som vakte Nidkærhed,stod.4. Og se, der var Israels Guds Herlighed; at se til var den, somjeg så den i Dalen.5. Og han sagde til mig: "Menneskesøn, løft dit Blik mod Nord!" Jegløftede mit Blik mod Nord, og se, norden for Alterporten stodNidkærhedsbilledet, ved Indgangen.6. Og han sagde til mig: "Menneskesøn, ser du, hvad de gør? Storeer de Vederstyggeligheder, Israels Hus øver her, så jeg må vigelangt bort fra min Helligdom. Men du skal få endnu størreVederstyggeligheder at se!"
7. Så førte han mig hen til Indgangen til Forgården.8. Og han sagde til mig: "Menneskesøn, bryd igennem Væggen!" Og dajeg brød igennem Væggen, så jeg en Indgang.9. Og han sagde til mig: "Gå ind og se, hvilke grimmeVederstyggeligheder de øver der!"10. Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens væmmeligeBilleder af Kryb og kvæg og alle Israels Huses Afgudsbillederindridset rundt om på Væggen.11. Og halvfjerdsindstyve af Israels Huses Ældste med Jaazanja,Sjafans Søn, i deres Midte stod foran dem, hver med sitRøgelsekar i Hånden, medens Røgelseskyens Duft steg op.12. Da sagde han til mig: "Ser du, Menneskesøn, hvad Israels HusesÆldste øver i Mørke hver i sine Billedkamre? Thi de siger:HERREN ser intet, HERREN har forladt Landet!"13. Og han sagde til mig: "Du skal få endnu størreVederstyggeligheder at se, som de øver!"
14. Så førte han mig hen til Indgangen til HERRENs Huses Nordport,og se, der sad Kvinder og græd over Tammuz.15. Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesøn? Men du skal fåendnu større Vederstyggeligheder at se!"
16. Så førte han mig hen til HERRENs Huss indre Forgård, og se, vedIndgangen til HERRENs Helligdom mellem Forhallen og Alteret varder omtrent fem og tyve Mænd; med Ryggen mod HERRENs Helligdomog Ansigtet mod Øst tilbad de Solen.17. Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesøn? Har Judas Husikke nok i at øve de Vederstyggeligheder her, siden de fylderLandet med Vold og krænker mig endnu mere? Se, hvor de senderStank op i Næsen på mig"!18. Men derfor vil også jeg handle med dem i Vrede; jeg viser demingen Medynk eller Skånsel, og selv om de højlydt råber mig indi øret vil jeg ikke høre dem.
Ezekiel 9
1. Så hørte jeg ham råbe med vældig røst: "Byens hjemsøgelse nærmersig, og hver har sit Mordvåben i Hånden!"2. Og se, seks Mænd kom fra den øvre nordport, hver med sinStridshammer i Hånden, og een iblandt dem bar linned Klædebon oghavde et Skrivetøj ved sin Lænd; og de kom og stillede sig vedSiden af Kobberalteret.3. Men Israels Guds Herlighed havde hævet sig fra Keruberne, somden hvilede på, og flyttet sig hen til Templets Tærskel; og hanråbte til Manden i det linnede Klædebon og med Skrivetøjet vedLænden,4. og HERREN sagde til ham: "Gå midt igennem Byen, igennemJerusalem, og sæt et Mærke på de Mænds Pander, der sukker ogjamrer over alle de Vederstyggeligbeder, som øves i dets Midte!"5. Og til de andre hørte jeg ham sige: "Gå efter ham ud gennem Byenog hug ned! Vis ingen Medynk eller Skånsel!6. Oldinge og Ynglinge, jomfruer, Børn og Kvinder skal I hugge nedog udrydde; men ingen af dem, der bærer Mærket, må I røre!Begynd ved min Helligdom!" Så begyndte de med de Ældste, somstod foran Templet,7. Og han sagde til dem: "Gør Templet urent, fyld Forgårdene meddræbte og drag så ud!" Og de drog ud og huggede ned i Byen.
8. Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg påmit Ansigt og råbte: "Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetgørealt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din Vrede overJerusalem?"9. Han svarede: "lsraels og Judas Huses Brøde er såre, såre stor,thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi desiger, at HERREN har forladt Byen, og at HERREN intet ser.10. Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Skånsel, mengengælder dem deres Færd."11. Og se, Manden i det linnede klædebon og med Skrivetøjet vedLænden kom tilbage og meldte: "Jeg har gjort, som du bød."
Ezekiel 10
1. Og jeg skuede og se, over hvælvingen over kerubernes hoveder varder noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem.2. Så sagde han til Manden i det linnede Klædebon: "Gå ind mellemHjulene under keruberne og tag Hænderne fulde af glødende Kulfra Rummet mellem Keruberne og strø det ud over Byen!" Og jeg såham gå derhen.3. Keruberne stod sønden for Templet, da Manden gik derhen, ogSkyen fyldte den indre Forgård.4. Og HERRENs Herlighed hævede sig fra Keruberne og flyttede sighen til Templets Tærskel; da fyldtes Templet af Skyen, ogForgården fyldtes af HERRENs Herligheds Glalans.5. Og Suset af Kerubernes Vinger hørtes helt ud i den ydre Forgårdsom Gud den Almægtiges Røst, når han taler.6. Så bød han Manden i det linnede Klædebon: "Tag Ild fra Rummetmellem Hjulene, inde mellem keruberne!" Og Manden stillede sighen ved Siden af det ene Hjul7. og rakte Hånden ind i Ilden, som brændte mellem Keruberne, ogkom ud med noget deraf.8. Under Kerubernes Vinger sås noget, der lignede en Menneskehånd;9. og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne,eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at setil.10. De så alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul varet andet Hjul,11. De kunde gå til alle fire Sider de vendte sig ikke, når degik. Thi de gik i den Retning, den forreste vendte, og de vendtesig ikke, når de gik.12. Hele deres Legeme, Ryg, Hænder og Vinger og ligeledes Hjulenevar fulde af Øjne rundt om; således var det med alle fire Hjul.13. Og jeg hørte, at Hjulene kaldtes Galgal.14. Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, detandet et Menneskeansigt, det tredje et Løveansigt og det fjerdeet Ørneansigt.15. Og Keruberne hævede sig i Vejret. Det var det samme levendeVæsen, jeg så ved Floden Kebar.16. Når Keruberne gik, gik også Hjulene ved Siden af, og nårKeruberne løftede Vingerne for at hæve sig fra Jorden, vendteHjulene sig ikke fra dem;17. når de standsede, standsede også de; og når de hævede sig,hævede de sig med, thi Væsenets Ånd var i dem.
18. Så forlod HERRENs Herlighed Templets Tærskel og stillede sigover Keruberne.19. Og jeg så, hvorledes Keruberne løftede Vingerne og hævede sigfra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede vedIndgangen til HERRENs Huses Østport, og Israels Guds Herlighedvar oven over dem.20. Det var det samme levende Væsen, jeg så under Israels Gud vedFloden Kebar; og jeg skønnede, at det var Keruber.21. Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesomMenneskehænder under Vingerne.22. Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg så ved FlodenKebar. De gik alle lige ud.
Ezekiel 11
1. Så løftede Ånden mig og bragte mig til Herrens huses østport,den der vender mod Øst. Og se, ved Indgangen til Porten var derfem og tyve Mænd, og jeg så iblandt dem Jaazanja, Azzurs Søn, ogPelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.2. Og han sagde til mig: "Menneskesøn! Det er de Mænd, som pønserpå Uret og lægger onde Råd op i denne By,3. idet de siger: "Er Husene ikke nys bygget? Byen er Gryden, viKødet!"4. Profeter derfor imod dem, profeter, Menneskesøn!5. Så faldt HERRENs Ånd på mig, og han sagde til mig: Sig: Så sigerHERREN: Således taler I, Israels Hus; jeg kender godt, hvad derstiger op i eders Ånd.6. Mange har I dræbt i denne By; I har fyldt dens Gader med dræbte.7. Derfor, så siger den Herre HERREN: De, som I dræbte oghenslængte i dens Midte, de er Kødet, og Byen er Gryden; meneder vil jeg føre ud af den.8. I frygter for Sværd, og Sværd vil jeg bringe over eder, lyderdet fra den Herre HERREN.9. Jeg vil føre eder ud af den og give eder i fremmedes Hånd, ogjeg vil holde Dom over eder.10. For Sværd skal I falde; ved Israels Grænse vil jeg dømmeeder. Og I skal kende, at jeg er HERREN.11. Byen skal ikke være eder en Gryde, og I skal ikke være Kødetderi; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder.12. Og I skal kende, at jeg er HERREN, hvis Vedtægter I ikke fulgte,og hvis Lovbud I ikke levede efter, hvorimod I levede eftereders Nabofolks Lovbud. -13. Men medens jeg profeterede således, døde Pelatja, BenajasSøn. Da faldt jeg på mit Ansigt og råbte med høj Røst: "Ak,Herre, HERRE, vil du da helt udrydde Israels Rest?"
14. Så kom HERRENs Ord til mig således:15. Menneskesøn! Dine Brødre, dine Medfanger og alt Israels Hus,alle de, om hvem Jerusalems Indbyggere siger: "De er langt bortefra HERREN, os er Landet givet i Eje!" -16. derfor skal du sige: Så siger den Herre HERREN: Ja, jeg har førtdem langt bort blandt Folkene og spredt dem i Landene, og kun iringe Måde var jeg dem en Helligdom i de Lande, hvor de kom hen.17. Men derfor skal du sige: Så siger den Herre HERREN: Jeg vilsamle eder sammen fra Folkeslagene og sanke eder op i Landene,hvor I er spredt, og give eder Israels Jord.18. Derhen skal de komme og fjerne alle dets væmmelige Guder og alledets Vederstyggeligheder;19. jeg giver dem et nyt Hjerte og indgiver dem en ny Ånd; jeg tagerStenhjertet ud af deres Legeme og giver dem et Kødhjerte,20. for at de må følge mine Vedtægter og holde mine Lovbud og gøreefter dem. Så skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.21. Men hines Hjerter holder sig til deres væmmelige Guder og deresVederstyggeligheder; dem gengælder jeg deres Færd, lyder det fraden Herre HERREN.
22. Så løftede keruberne Vingerne og samtidig Hjulene; og IsraelsGuds Herlighed var oven over dem.23. Og HERRENs Herlighed steg op fra Byen og stillede sig på Bjergetøsten for.24. Derpå løftede Ånden mig og bragte mig ved Guds Ånd i Synet tilde landflygtige i Kaldæa; og Synet, som jeg havde skuet, steg opog svandt bort.25. Så kundgjorde jeg de landflyggige alle de Ord, HERREN havdeåbenbaret mig.
Ezekiel 12
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjneat se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører,thi de er en genstridig Slægt.3. Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn somen, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fraStedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjneneop; thi de er en genstridig Slægt.4. Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om duskal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen ideres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.5. Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;6. tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhylletAnsigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn forIsraels Hus!7. Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mineSager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenenslog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud;jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.8. Næste Morgen kom HERRENs Ord til mig således:9. Menneskesøn! Har Israels Hus, den genstridige Slægt, ikke spurgtdig: "Hvad gør du der?"10. Sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Således skal det væremed Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Husderinde.11. Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres meddem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.12. Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og iBælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for atdrage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke atse Landet.13. Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn;og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land, som han dog ikkeskal se; og der skal han dø.14. Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarervil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.15. Da skal de kende, at jeg er HERREN, når jeg spreder dem: blandtFolkene og udstrør dem i Landene.16. Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for atde kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt deFolk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.
17. HERRENs Ord kom til mig således:18. Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;19. og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HERREN om JerusalemsIndbyggere i Israels Land: Brød skal de spise med Bæven, og Vandskal de drikke med Rædsel, for at deres Land og alt deri måligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd;,20. og Byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og Landet skalblive til Ørk; og I skal kende, at jeg er HERREN.
21. HERRENs Ord kom til mig således:22. Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land:"Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"23. Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Jeg vil bringedette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det iIsrael. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Synertræffer ind!"24. Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falskSpådom i Israels Hus,25. men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skalikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridigeSlægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra denHerre HERREN.26. HERRENs Ord kom til mig således:27. Menneskesøn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, gældersene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"28. Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Intet af mine Ordskal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder detfra den Herre HERREN.
Ezekiel 13
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Menneskesøn, profeter mod Israels Profeter, profeter og sig tildem, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse: HørHERRENs Ord!3. Så siger den Herre HERREN: Ve Profeterne, de Dårer, som følgerderes egen Ånd uden at have skuet noget!4. Dine Profeter, Israel, er som Sjakaler i Ruiner.5. De stillede sig ikke i Murbruddet og byggede ikke en Mur omIsraels Hus, så det kunde stå sig i Striden på HERRENs Dag.6. De skuede Tomhed og spåede Løgn, idet de sagde: "Så lyder detfra HERREN! " uden at HERREN havde sendt dem, og dog ventede deOrdet stadfæstet,7. Var det ikke tomme Syner, I skuede, og Løgnespådomme, Ifremsatte? Og I siger: "Så lyder det fra HERREN!" uden at jeghar talet.8. Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I forkynder Tomhed ogskuer Løgn, se, derfor kommer jeg over eder, lyder det fra denHerre HERREN.9. Jeg udrækker min Hånd mod Profeterne, der skuer Tomhed og spårLøgn; i mit Folks Samfund skal de ikke være, de skal ikkeoptages i Israels Huses Mandtalsbog og ikke komme til IsraelsLand; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.10. Fordi, ja fordi de vildleder mit Folk ved af forkynde Fred, hvoringen Fred er, og når det bygger en Væg, stryger den over medKalk,11. så sig til dem, der stryger over med kalk: Skylregn skal komme,Isstykker skal falde og Stormvejr bryde løs,12. og når så Væggen styrter sammen, vil man da ikke spørge eder:"Hvor er Kalken, I strøg på?"13. Derfor, så siger den Herre HERREN: Og jeg lader et Stormvejrbryde løs i min Harme, og Skylregn skal komme i min Vrede ogIsstykker i min Harme til Undergang;14. og Væggen, som I strøg over med Kalk, river jeg ned og lader denstyrte til Jorden, så dens Grundvold blottes, og ved dens Faldskal I gå til Grunde derinde; og I skal kende, at jeg er HERREN.15. Jeg vil udtømme min Vrede over Væggen og dem, der strøg den overmed Kalk, så man skal sige til eder: "Hvor er Væggen, og hvor erde, som strøg den over,16. Israels Profeter, som profeterede om Jerusalem og skuedeFredssyner for det, hvor ingen Fred var - lyder det fra denHerre HERREN.
17. Og du, Menneskesøn, vend dit Ansigt mod dit Folks Døtre, somprofeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse; profeter imoddem18. og sig: Så siger den Herre HERREN: Ve dem, der syr Bind til alleHåndled og laver Slør til alle Hoveder efter hver Legemshøjdefor at fange Sjæle! Dræber I Sjæle, der hører til mit Folk, ogholder Sjæle i Live af Egennytte?19. I, som vanhelliger mig for mit Folk for nogle Håndfulde Bygkornog nogle Bidder Brød og således dræber Sjæle, der ikke skuldedø, og holder Sjæle i Live, som ikke skulde leve, idet I lyverfor mit Folk, som gerne hører på Løgn!20. Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over edersBind, med hvilke I fanger Sjæle, og river dem af eders Arme, ogde Sjæle, I fanger, lader jeg slippe fri som Fugle;21. og jeg sønderriver eders Slør og frier mit Folk af eders Hånd,så de ikke mere er Bytte i eders Hånd; og I skal kende, at jeger HERREN.22. Fordi I ved Svig volder den retfærdiges Hjerte Smerte, skønt jegikke vilde volde ham Smerte, og styrker den gudløses Hænder, såhan ikke omvender sig fra sin onde Vej, at jeg kan holde ham iLive,23. derfor skal I ikke mere skue Tomhed eller drive edersSpådomskunst; jeg frier mit Folk af eders Hånd; og I skal kende,at jeg er HERREN.
Ezekiel 14
1. Nogle af Israels ældste kom til mig og satte sig lige over formig.2. Så kom HERRENs Ord til mig således;3. Menneskesøn! Disse Mænd har lukket deres Afgudsbilleder ind ideres Hjerte og stillet det, der blev dem Årsag til Skyld, forderes Ansigt - skulde jeg lade mig rådspørge af dem?4. Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre HERREN: Hver denaf Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerteog sættet det, der blev dem Årsag til Skyld, for sit Ansigt også kommer til Profeten, ham vil jeg, HERREN, selv svare trodshans mange Afgudsbilleder5. for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig medalle deres Afgudsbilleder.6. Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Vend om,vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigtbort fra alle eders Vederstyggeligheder!7. Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel,som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sitHjerte og sætter det, der blev ham Årsag til Skyld, for sitAnsigt og så kommer til Profeten, for at denne skal rådspørgemig for ham, ham vil jeg, HERREN, selv svare;8. jeg retter mit Åsyn mod den mand og gør ham til Tegn og Mundheldog udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er HERREN.9. Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, så er det mig,HERREN, der har lokket ham, og jeg udrækker min Hånd imodham ogudrydder ham af mit Folk Israel.10. De skal begge bære deres Skyld, Spørgeren og Profeten skal værelige skyldige,11. for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og bliveurent ved alle sine Overtrædelser; da skal de være mit Folk, ogjeg vil være deres Gud, lyder det fra den Herre HERREN.
12. HERRENs Ord kom til mig således:13. Menneskesøn! Når et Land troløst synder imod mig, og jegudrækker min Hånd imod det og bryder Brødets Støttestav for detog sender Hungersnød over det og udrydder Folk og Fæ,14. og disse tre Mænd var i dets Mtidte: Noa, Daniel og Job, såskulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retfærdighed, lyderdet fra den Herre HERREN.15. Eller lader jeg Rovdyr fare igennem Landet og gøre detfolketomt, så det bliver øde og ingen tør gå derigennem for devilde Dyr,16. og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyderdet fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønnereller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet måtte bliveøde.17. Eller lader jeg Sværdet komme over dette Land og siger: "Sværdetskal fare igennem Landet!" og udrydder Folk og Fæ deraf,18. og disse tre Mænd var i dets Midte - så sandt jeg lever, lyderdet fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Sønnereller Døtre; de selv alene skulde reddes.19. Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Harme overdet med Blod og udrydder Folk og Fæ deraf,20. og Noa, Daniel og Job var i dets Midte - så sandt jeg lever,lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde Søn ellerDatter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deresRetfærdighed.21. Men så siger den Herre HERREN: Og dog, når jeg sender mine firegrumme Straffedomme, Sværd, Hunger, Rovdyr og Pest, overJerusalem for at udrydde Folk og Fæ deraf,22. se, da skal der levnes en Flok undslupne, som fører Sønner ogDøtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal sederes Færd og Gerninger; da skal I trøste eder over den Ulykke,jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det.23. De skal være eder en Trøst, når I ser deres Færd og Gerninger,og I skal skønne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeglod det times, lyder det fra den Herre HERREN.
Ezekiel 15
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Menneskesøn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Træer,Ranken, som står iblandt Skovens Træer?3. Tager man Gavntræ deraf? Eller tager man deraf en Knag til athænge alskens Redskaber på?4. Når den så oven i købet har været givet Ilden til Føde, så atIlden har fortæret begge dens Ender, og Midten er svedet, duerden så til noget?5. Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsigeat den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortæretden og den er svedet.6. Derfor, så siger den Herre HERREN: Som det går Vinstokken blandtSkovens Træer, hvilke jeg giver Ilden til Føde, således giverjeg Jerusalems Indbyggere hen;7. jeg vender mit Åsyn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skaldog fortære dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, når jegvender mit Åsyn imod dem.8. Og jeg gør Landet øde, fordi de var troløse, lyder det fra denHerre HERREN.
Ezekiel 16
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Menneskesøn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder3. og sig: Så siger den Herre HERREN til Jerusalem: Dit Udspring ogdin Oprindelse var i Kanaanæernes Land; din Fader var Amorit,din Moder Hetiterinde.4. Og ved din Fødsel gik det således til: Da du fødtes, blev dinNavlestreng ikke skåret over, ej heller blev du tvættet ren medVand eller gnedet med Salt eller lagt i Svøb.5. Ingen så på dig med så megen Medynk, at han af Medlidenhedgjorde nogen af disse Ting for dig, men du henslængtes påMarken, den Dag du fødtes; således væmmedes man ved din Sjæl.6. Men jeg kom forbi, og da jeg så dig sprælle i Blod, sagde jegtil dig, som du lå der i Blodet: "Du skal leve7. og vokse som en Urt på Marken!" Og du voksede, blev stor ogtrådte ind i din Skønheds Fylde; dine Bryster blev faste, og ditHår voksede; men du var nøgen og bar.8. Så kom jeg forbi og så dig, og se, din Tid var inde, dinElskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllededin Blusel; så tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig,lyder det fra den Herre HERREN, og du blev min.9. Så tvættede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvededig med Olie;10. jeg klædte dig i broget vævede Klæder, gav dig Sko afTahasjskind på, bandt Byssusklæde om dit Hoved og hyllede dig iSilke;11. jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kæde om din Hals,12. fæstede en Ring i din Næse, kugler i dine Ører og en herligkrone på dit Hoved;13. du smykkedes med Guld og - Sølv, din Klædning var Byssus, Silkeog broget vævede Klæder; fint Hvedemel, Honning og Olie var dinMad, og du blev såre dejlig og drev det til at blive Dronning.14. Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi denvar fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder detfra den Herre HERREN.
15. Men du stolede på din Dejlighed og bolede i Kraft af dit Ry; duudøste din bolerske Attrå over enhver, som kom forbi; du blevhans.16. Af dine Klæder tog du og gjorde dig spraglede Offerhøje ogbolede på dem.17. Du tog dine Smykker af mit Guld og Sølv, som jeg havde givetdig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.18. Du tog dine broget vævede Klæder og hyllede dem deri, og minOlie og Røgelse satte du for dem.19. Brødet, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Honninggav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft,lyder det fra den Herre HERREN.20. Og du tog dine Sønner og Døtre, som du havde født mig, ogslagtede dem til Føde for dem. Var det ikke nok med din Bolen,21. siden du slagtede mine Sønner og gav dem hen, idet du indviededem til dem?22. Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikkedin Ungdoms dage i Hu, da du var nøgen og bar og lå og sprælledei Blod.23. Og efter al denne din Ondskab - ve dig, ve! lyder det fra denHerre HERREN -24. byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhøj på alleTorve.25. Ved hvert Gadehjørne byggede du dig en Offerhøj og vanærede dinDejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drevdin Bolen vidt.26. Du bolede med Ægypterne, dine sværlemmede Naboer, og drev dinBolen vidt og krænkede mig.27. Men se, jeg udrakte min Hånd imod dig og unddrog dig, hvad dertilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender FilisterindernesGridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Færd.28. Siden bolede du med Assyrerne, umættelig som du var; du boledemed dem, men blev endda ikke mæt.29. Så udstrakte du din Bolen til Kræmmerlandet, Kaldæernes Land,men blev endda ikke mæt.30. Hvor vansmægtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HERREN,da du gjorde alt dette, som kun en arg Skøge kan gøre,31. da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjørne og gjorde digen Offerhøj på hvert Torv. Men du lignede ikke Skøgen i at samleSkøgeløn;32. hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! -33. ellers giver man Skøgen en Gave, men du gav alle dine ElskereGaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole meddig.34. Hos dig var det modsat af, hvad Tilfældet ellers er med Kvinder;ingen løb efter dig for at bole, men du gav Skøgeløn og fik selvingen; det var det modsatte.
35. Derfor, du Skøge, hør HERRENs Ord!36. Så siger den Herre HERREN: Fordi din Skam ødtes bort og dinBlusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og foralle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dineSønners Blods Skyld, som du gav dem,37. se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var tilGlæde, både alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jegvil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel fordem, så de ser den helt.38. Jeg vil dømme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og ladeVrede og Nidkærhed ramme dig.39. Jeg giver dig i deres Hånd, og de skal nedbryde din Alterfod,ødelægge dine Offerhøje, rive Klæderne af dig, tage dine Smykkerog lade dig stå nøgen og bar.40. De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og medderes Sværd hugge dig sønder og sammen;41. de skal sætte Ild på dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig imange Kvinders Påsyn. Jeg gør Ende på din Bolen, og du skal ikkemere komme til at give Skøgeløn.42. Jeg stiller min Vrede på dig, til min Nidkærhed viger fra dig,så jeg får Ro og ikke mere er krænket.43. Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vredeved alt dette, se, derfor vil jeg gøre Gengæld og lade din Færdkomme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HERREN. Du skalikke vedblive at føje Skændsel til alle dineVederstyggeligheder.
44. Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig:"Som Moder så datter!"45. Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine Børn;og du er dine Søstres Søster, de lededes ved deres Mænd ogBørn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.46. Din store søster var samaria og hendes Døtre norden for dig, ogdin lille Søster sønden for dig var Sodoma og hendes Døtre.47. På deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deresøvede du ikke; kun en liden Stund, så handlede du endnu værreend de på alle dine Veje.48. Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERRE, din SøsterSodoma og hendes Døtre handlede ikke som du og dine Døtre!49. Se, din Søster Sodomas Brøde var Overmod; Brød i Overflod ogsorgløs Tryghed blev hende og hendes Døtre til Del, men de rakteikke den arme og fattige en hjælpende Hånd;50. de blev hovmodige og øvede Vederstyggelighed for mine Øjne;derfor stødte jeg dem bort, så snart jeg så det.51. Heller ikke Samaria syndede halvt så meget som du! Du har øvetflere Vederstyggeligheder end de og retfærdiggjort dine Søstreved alle de Vederstyggeligheder, du øvede.52. Så bær da også du din Skændsel, du, som har skaffet dine SøstreOprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, stårde retfærdigere end du; så skam da også du dig og bær dinSkændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.53. Og jeg vil vende deres Skæbne, Sodomas og hendes Døtres ogSamarias og hendes Døtres, og jeg vil vende din Skæbne midtiblandt dem,54. for at du kan bære din Skændsel og blues ved alt, hvad du hargjort, idet du derved skaffede demen Trøst.55. Dine Søstre Sodoma og hendes Døtre og Samaria og hendes Døtreskal blive, hvad de fordum var, og du og dine Døtre, hvad Ifordum var.56. Din Søster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit OvermodsDage,57. da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for EdomsKvinder, og alle kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder,som hånede dig fra alle Sider!58. Du må bære din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, lyder detfra HERREN.
59. Ja, så siger den Herre HERREN: Jeg gør med dig, som du hargjort, du, som lod hånt om Eden og brød Pagten.60. Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage ogoprette en evig Pagt med dig.61. Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, når jeg tager dineSøstre, både dem, der er større, og dem, der er mindre end du,og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.62. Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg erHERREN,63. for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne åbnedin Mund, fordi du blues, når jeg tilgiver dig alt, hvad du hargjort, lyder det fra den Herre HERREN.
Ezekiel 17
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Menneskesøn, fremsæt en Gåde og tal i Lignelse til IsraelsSlægt;3. sig: Så siger den Herre HERREN: Den store Ørn med vældigtVingefang, lange Vinger, tæt Fjederham og brogede Farver kom tilLibanon og tog Cederens Top;4. Spidsen af dens Skud brød den af, bragte den til et Kræmmerlandog satte den i en Handelsby.5. Så tog den en Plante der i Landet og plantede den i en Sædemarkved rigeligt Vand…",6. for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok,hvis Ranker skulde vende sig til den, og hvis Rødder skuldeblive under den. Og den blev en Vinstok, som skød Grene ogbredte sine Kviste.7. Men der var en anden stor Ørn med vældigt Vingefang og rigFjederham; og se, Vinstokken bøjede sine Rødder imod den ogstrakte sine Ranker hen til den, for at den skulde give den mereVand end Bedet, den stod i.8. På en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for atskyde Grene, bære Frugt og blive en herlig Vinstok.9. Sig derfor: Så siger den Herre HERREN: Mon det lykkes den? Monden første Ørn ikke rykker dens Rødder op og afriver dens Frugt,så alle de friske Skud tørres hen? Der skal jo ingen kraftig Armeller mange Folk til at rive den løs fra Roden.10. Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, såsnart Østenvinden når den, hentørres i Bedet, den voksede i?
11. Og HERRENs Ord kom til mig således:12. Sig til den genstridige Slægt: Ved I ikke, hvad dette betyder?Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne ogførte dem med hjem til Babel.13. Derpå tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham oglod ham aflægge Ed. Landets Stormænd tog han dog med,14. for at Riget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holdehans Pagt, at den måtte stå fast.15. Men han faldt fra og sendte sine Bud til Ægypten, for at deskulde give ham Heste og Folk i Mængde. Mon det lykkes ham? Monden, der bærer sig således ad, slipper godt derfra? Skal den,der bryder en Pagt, slippe fra det?16. Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Hvor denKonge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod hånt om, oghvis Pagt han brød, der hos ham i Babel skal han dø.17. Og Farao skal ikke hjælpe ham i Krigen med en stor Hær eller entalrig Skare, når der opkastes Stormvold og byggesBelejringstårne til Undergang for mange Mennesker.18. Thi han lod hånt om Eden og brød Pagten trods givet Håndslag;alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe!19. Sig derfor: Så siger den Herre HERREN: Så sandt jeg lever: MinEd, som han lod hånt om, og min Pagt, som han brød, vil jegvisselig lade komme over hans Hoved!20. Jeg breder mit Net over ham, så han fanges i mit Garn, og jegbringer ham til Babel for der at gå i Rette med ham for denTroløshed, han viste mig.21. Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hære skal falde for Sværd,og de, der er til Rest, spredes for alle Vinde; og I skal kende,at jeg, HERREN, har talet.
22. Så siger den Herre HERREN: Så tager jeg selv en Gren af CederensTop, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planterden på et højt, knejsende Bjerg.23. På Israels høje Bjerg vil jeg plante den, og den skal skydeGrene og bære Løv og blive en herlig Ceder. Under den skal allevingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo.24. Og alle Markens Træer skal kende, at jeg, HERREN, nedbøjer dethøje Træ og ophøjer det lave, udtørrer det friske Træ og laderdet tørre blomstre. Jeg, HERREN, har talt og grebet ind.
Ezekiel 18
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Hvor tør I bruge det Mundheld i Israels Land: Fædre åd sureDruer, og Børnenes Tænder blev ømme.3. Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Ingen skalmere bruge dette Mundheld i Israel.4. Se, alle Sjæle er mine; både Faderens Sjæl og Sønnens Sjæl ermine; den sjæl der synder skal dø.5. Når en Mand er retfærdig og gør Ret og Skel,6. ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels HusesAfgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru eller nærmer sigen Kvinde, så længe hun er uren,7. eller volder noget Menneske Men, men giver sit Håndpant tilbage,ikke raner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,8. ikke låner ud mod Åger eller tager Opgæld, men holder sin Håndfra Uret, fælder redelig Dom Mand og Mand imellem,9. vandrer efter mine Anordninger og tager Vare på at udføre mineLovbud, han er retfærdig, han skal visselig leve, lyder det fraden Herre HERREN.
10. Men avler han en Voldsmand til Søn, som udøser Blod og gør eneneste af disse Ting11. medens han selv ikke gjorde nogen af disse Ting - spiser påBjergene, skænder sin Næstes Hustru12. volder de arme og fattige Men raner, ikke giver Håndpanttilbage, men løfter sit Blik til Afgudsbillederne, gør, hvadvederstyggeligt er,13. låner ud mod Åger og tager Opgæld, så skal han ingenlunde leve;han har øvet alle disse Vederstyggeligheder, han skal visseliglide Døden, hans Blod skal komme over ham.
14. Men sæt, at Sønnen avler en Søn, som ser alle de Synder, Faderengjorde, og at han bliver angst og ikke bærer sig således ad,15. ikke spiser på Bjergene eller løfter sit Blik til Israels HusesAfgudsbilleder eller skænder sin Næstes Hustru16. eller volder noget Menneske Men eller tager Håndpant ellerraner, men giver den sultne sit Brød og klæder den nøgne,17. holder sin Hånd fra Uret, ikke tager Åger eller Opgæld, menholder mine Lovbud og vandrer efter mine Anordninger, så skalhan ikke dø for sin Faders Misgerning, men visselig leve.18. Hans Fader derimod døde for sin Misgerning, fordi han øvedeVold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt.19. Og I siger: "Hvorfor skulde Sønnen ikke bære FaderensMisgerning?" Nej, thi Sønnen gjorde Ret og Skel, holdt alle mineLovbud og levede efter dem. Visselig skal han leve.20. Den Sjæl, der synder, den skal dø; Søn skal ikke bære FadersMisgeming, ej heller Fader Søns. Over den retfærdige skal hansRetfærdighed komme, over den gudløse hans Gudløshed.
21. Men når den gudløse omvender sig fra alle de Synder, han hargjort, og holder alle mine Anordninger og gør Ret og Skel, daskal han visselig leve og ikke dø.22. Ingen af alle de Overtrædelser, han har øvet, skal tilregnesham; i Kraft af den Retfærdighed, han øver, skal han leve.23. Mon jeg har Lyst til den gudløses Død, lyder det fra den HerreHERREN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, så han måleve?
24. Men når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og gørUret, lignende Vederstyggeligheder, som den gudløse øver, såskal ingen af de retfærdige Gerninger, han har gjort tilregnesham; for den Troløshed, han øvede, og den Synd, han gjorde, skalhan dø.25. Og I siger: "HERRENs Vej er ikke ret!" Hør dog, Israels Hus! Erdet min Vej, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, derikke er ret?26. Når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret,skal han dø; for den Uret, han gør, skal han dø.
27. Men når en gudløs vender sig fra den Gudløshed, han har øvet, oggør Ret og Skel, skal han holde sin Sjæl i Live.28. Han vendte sig fra alle de Overtrædelser, han havde øvet; hanskal visselig leve og ikke dø.29. Og Israels Hus siger: "HRRENs Vej er ikke ret!" Er det min Vej,Israels Hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, derikke er ret?
30. Derfor dømmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus,lyder det fra den Herre HERREN. Vend om og omvend eder fra alleeders Overtrædelser, at de ikke skal blive eder Årsag til Skyld.31. Gør eder fri for alle de Overtrædelser, I har øvet imod mig, ogskab eder et nyt Hjerte og en ny Ånd; thi hvorfor vil I dø,Israels Hus?32. Thi jeg har ikke Lyst til nogens Død, lyder det fra den HerreHERREN. Omvend eder derfor, så skal I leve!
Ezekiel 19
1. Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig:2. Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviledblandt unge Løver opfostred Unger.3. En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov,Mennesker åd den.4. Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbteden bort med Kroge til Ægyptens Land.5. Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hunen anden Unge og gjorde til Løve.
6. Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røveRov, Mennesker åd den.7. Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes Rædsel Landet og detsFylde stivned af Angst for dens Brøl.8. Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte deNettet, i Grav blev den fanget.9. De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hentil Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge.
10. Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbarog rig på Grene ved rigelig Væde.11. En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækstskød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker.12. Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden,Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Grenblev vissen, Ild åd den op.13. Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land.14. Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stoltGren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, ogen Klagesang blev det.
Ezekiel 20
1. I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogleaf Israels Ældste for at rådspørge HERREN, og de satte sig ligeover for mig.2. Så kom HERRENs Ord til mig således3. Menneskesøn, tal til Israels Ældste og sig: Så siger den HerreHERREN: Kommer I for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeglader mig ikke rådspørge af eder, lyder det fra den HerreHERREN.4. Vil du dømme dem, vil du dømme, Menneskesøn? Så forehold demderes Fædres Vederstyggeligheder5. og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgteIsrael, løftede jeg min Hånd til Ed for Jakobs Huses Afkom oggav mig til Kende for dem i Ægypten; jeg løftede min Hånd fordem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.6. Dengang løftede jeg min Hånd og tilsvor dem, at jeg vilde føredem ud af Ægypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, derflyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande.7. Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmeligeGuder, som hans Øjne hænger ved; og I må ikke gøre eder ureneved Ægyptens Afgudsbilleder. Jeg, HERREN, er eders Gud!8. Men de var genstridige imod mig og vilde ikke høre mig; debortkastede ikke deres væmmelige Guder, som deres Øjne hang ved,og lod ikke Ægyptens Afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på atudøse min Vrede over dem og køle min Harme på dem midt iÆgypten.9. For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæresfor de Folks Øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis Påsyn jeghavde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.
10. Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i Ørkenen;11. og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud;det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem.12. Også mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde være et Tegnmellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den,som helliger dem.13. Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørkenen; de vandredeikke efter mine Anordninger, men lod hånt om mine Lovbud - detMenneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbatervanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min Vredeover dem i Ørkenen og tilintetgøre dem.14. For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæresfor de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.15. Og jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikkevilde føre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, derflydler med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande,16. fordi de lod hånt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mineAnordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerteholdt sig til deres Afgudsbilleder.17. Jeg havde Medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem;jeg gjorde ikke Ende på dem i Ørkenen.
18. Så sagde jeg til deres Sønner i Ørkenen: Følg ikke eders FædresAnordninger, hold ikke deres Lovbud og gør eder ikke urene medderes Afgudsbilleder.19. Jeg, HERREN, er eders Gud! Følg mine Anordninger og tag Vare påat holde mine Lovbud;20. hold mine Sabbater hellige, så de bliver et Tegn mellem mig ogeder, at det må kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.21. Men også Sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mineAnordninger og tog ikke Vare på at holde mine Lovbud - detMenneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligedemine Sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min Harme over dem ogkøle min Vrede på dem i Ørkenen.22. Dog holdt jeg min Hånd tilbage, og jeg greb ind for mit NavnsSkyld, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvisPåsyn jeg havde ført dem ud.23. Jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg vildesprede dem blandt Folkene og udstrø dem i Landene,24. fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod hånt om mineAnordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øjne hangved deres Fædres Afgudsbilleder.25. Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud vedhvilke de ikke vandt Liv;26. jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad deråbner Moders Liv, gå igennem Ilden; thi jeg vilde have dem tilat stivne af Rædsel, at de måtte kende, at jeg er HERREN.
27. Derfor, Menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til dem: Såsiger den Herre HERREN: Eders Fædre hånede mig ydermere ved atvære troløse imod mig.28. Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Hånd havde svoret atgive dem; men hver Gang de så en høj Bakke eller et løvrigt Træofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkendeOffergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deresDrikofre.29. Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerhøj, I går hentil?" Og derfor bærer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhøj.
30. Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Gør Ieder ikke urene på eders Fædres Vis og boler med deres væmmeligeGuder?31. Ja, når I bringer eders Gaver, når I lader eders Sønner gåigennem Ilden, gør I eder den Dag i Dag urene til Ære for alleeders Afgudsbilleder - og så skulde jeg lade mig rådspørge afeder, Israels Hus? Så sandt jeg lever, lyder det fra den HerreHERREN: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder!32. Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; Isiger: "Vi vil være som Folkene, som Slægterne i andre Lande ogdyrke Træ og Sten!"33. Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med stærkHånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg ereders Konge.34. Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg føre ederbort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I erspredt,35. og bringe eder til Folkeslagenes Ørken, og der vil jeg gå iRette med eder Ansigt til Ansigt.36. Som jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Ørken, vil jeg gåi Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.37. Jeg vil lade eder gå under Staven og føre eder fuldtalligt frem.38. Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jegfører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Landskal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.
39. Men I, Israels Hus! Så siger den Herre HERREN: Gå hen og dyrkhver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min Røstog ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver ogAfgudsbilleder.40. Thi på mit hellige Bjerg, på Israels høje Bjerg, lyder det fraden Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig;der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge eftereders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.41. Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, når jegfører eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande,hvor I er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den Helligefor Folkenes Øjne.42. Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg fører eder tilIsraels Jord, det Land, jeg med løftet Hånd svor at give edersFædre.43. Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjordeeder urene med, så I ledes ved eder selv for alt det onde, Iøvede.44. Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg gør således med ederfor mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skændigeGerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.
45. HERRENs Ord kom til mig således:46. Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Sønden og lad din Tale strømmesønderpå og profeter mod Sydlandets Skov!47. Sig til Sydlandets Skov: Hør HERRENs Ord! Så siger den HerreHERREN: Jeg sætter Ild på dig, og den skal fortære alle Træer idig, både friske og tørre; den luende Ild skal ikke slukkes, ogalle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.48. Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har tændt den; den skal ikkeslukkes!49. Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altidtaler i Lignelser!"