Ezekiel 21
1. Da kom HERRENs Ord til mig sååledes:2. Mennesskesøn, vend dit Ansigt mod Jerusalem, lad din Talestrømme mod Helligdommen og profeter mod Israels Land!3. Sig til Israels Land: Så siger HERREN: Se, jeg kommer over digog drager mit Sværd af Skedn for at udrydde både retfærdige oggudløse af dig.4. Fordi jeg vil udrydde både retfærdige og gudløse af dig, derforskal mit Sværd fare af Skeden mod alt Kød fra Syd til Nord.5. Og alt Kød skal kende, at jeg, HERREN, har draget mit Sværd atSkeden; det skal ikke vende tilbage!6. Men du, Menneskesøn, støn, støn for deres Øjne, som om dineLænder skulde briste, i bitter Smerte!7. Og når de spørger: "Hvorfor stønner du?" så svar: "Over enTidende; thi når den kommer, skal hvert Hjerte smelte, alleHænder synke, hver Ånd sløves og alle Knæ flyde som Vand. Se,den kommer, den fuldbyrdes, lyder det fra den Herre HERREN."
8. HERRENs Ord kom til mig således:9. Menneskesøn, profeter og sig: Så siger HERREN:10. Et Sværd, et Sværd er hvæsset og slebet blankt, hvæsset medSlagtning for Øje, blankt til at udsende Lyn…"11. Jeg gav en Slagter det, at han skal tage det fat; det er hvæssetog slebet for at gives en Drabsmand i Hænde,12. Råb og vånd dig, Menneskesøn! Thi det kommet over mit Folk, overalle Israels Fyrster; sammen med mit Folk er de givet tilSværdet. Derfor slå dig på Hoften!13. lyder det fra den Herre HERREN.14. 0g du, Menneskesøn, profeter og slå Hænderne sammen, gør Sværdetsom to, ja, gør det som tre! Det er et dræbende Sværd, den storeHednings Sværd; indjag dem Rædsel dermed,15. at deres Hjerter må ængstes og mange må falde ved allePorte. Jeg sætter dig til at slagte, du Sværd, som er gjort tilat lyne, hvæsset til Slagtning.16. Indjag Rædsel både til højre og venstre, hvor din Od rettes hen!17. Også jeg vil slå Hænderne sammen og køle min Vrede. Jeg, HERREN,har talet!
18. HERRENs Ord kom til mig således:19. Du, Menneskesøn, afsæt dig to Veje, ad hvilke Babels kongesSværd skal komme, således at begge udgår fra et og samme Land;og opstil en Vejviser der, hvor de to Byveje skilles,20. så at Sværdet både kan komme til Rabba i Ammoniternes Land ogtil Juda og Jerusalem midt i Juda.21. Thi Babels Konge står på Vejskellet, hvor de to Veje skilles,for at tage Varsler; han ryster Pilene", rådspørger Husguderne,ransager Leveren.22. I sin højre holder han Loddet "Jerusalem", at han skal åbneMunden til Skrig og løfte Røsten til Krigsråb, rejse Stormbukkemod Portene, opkaste Stormvold og bygge Belejringstårne.23. Ederne, svorne ved Gud, regnede de lige med falsk Spådom, menhan bringer deres Brøde i Minde, for at de skal fanges.24. Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I bringer eders Brøde iMinde, idet eders Overtrædelser åbenbares, så eders Synderbliver synlige i alt, hvad I gør, fordi I bringer eder i Mindeved dem, skal I fanges.25. Og du, gudløse Hedning, Israels Fyrste, hvis Time slår, når dinMisgerning er fuldmoden,26. så siger den Herre HERREN: Bort med Hovedbindet, ned med kronen!Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med dethøje!27. Grushobe, Grushobe, Grushobe gør jeg det til. Ve det! Såledesskal det være, til han kommer, som har Retten til det; ham viljeg give det.
28. Du, Menneskesøn, profeter således: Så siger den Herre HERREN omAmmoniterne og deres Hån! Og sig: Et Sværd, et Sværd er dragettil at slagte hvæsset til at udsende Lyn,29. medens man skuer dig Tomhed og spår dig Løgn, for at det skallægges på de gudløse Hedningers Hals, hvis Time slår, når deresMisgerning er fuldmoden.30. Vend tilbage til din Borg! På det Sted, hvor du skabtes, i detLand, du stammer fra, vil jeg dømme dig.31. Jeg vil udøse min Vrede over dig, blæse min Harmes Ild op imoddig og give dig i grumme Menneskers Hånd, som er Mestre i attilintetgøre.32. Du skal blive Ildens Føde, dit Blod skal flyde i dit Land; duskal ikke kommes i Hu, thi jeg, HERREN, har talet.
Ezekiel 22
1. Herrens ord kom til mig således:2. Du Menneskesøn! Vil du dømme Blodbyen? Så forehold den alle densVederstyggeligheder3. og sig: Så siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udøser Blod isin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sigAfgudsbilleder for at gøre sig uren.4. Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du pådraget digSkyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren;du har bragt din Time nær og hidført dine Års Frist. Derfor gørjeg dig til Hån for Folkene og til Spot for alle Lande;5. fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet,og som er fuld af Larm.6. Se, Israels Fyrster optræder hver og een egenmægtigt i dig ogudøser Blod.7. Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, denfaderløse og Enken lider Uret.8. Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.9. Du har Æreskændere i din Midte, som bagtaler, så der udøsesBlod, og Folk, som spiser på Bjergene. Utugt går i Svang i dinMidte;10. i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krænkes i deres UrenhedsTid.11. Man øver Vederstyggelighed mod sin Næstes Hustru, man gør sinSønnekone uren ved Utugt, man skænder i dig sin kødelige Søster.12. I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Åger og Opgæld,voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyderdet fra den Herre HERREN.
13. Men se, jeg slår Hænderne sammen over den uredelige Vinding, duhar skaffet dig, og over det Blod, der er udøst i dig.14. Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hænder være faste i deDage, da jeg tager fat på dig? Jeg, HERREN, har talet, og jegfuldbyrder det.15. Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstrø dig i Landene ogtage din Urenhed fra dig;16. jeg vil lade mig vanære ved dig for Folkenes Øjne; og du skalkende, at jeg er HERREN.
17. Og HERRESs Ord kom til mig således:18. Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alleblevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Sølvslagger er deblevet.19. Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet tilSlagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;20. som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn ogblæser til Ilden for at smelte det, således vil jeg i min Vredeog Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;21. jeg vil samle eder og blæse min Vredes Ild op imod eder, så Ismeltes deri.22. Som Sølv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skalkende, atjeg, HERREN, har udøst min Vrede over eder.
23. Og HERRENs Ord kom til mig således:24. Menneskesøn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke får Regn ogByger på Vredens Dag,25. hvis Fyrster er som brølende Løver på Rov; de tilintetgør Sjæle,tilriver sig Gods og Guld, gør mange til Enker deri.26. Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Tingog gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke erhelligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukkerØjnene for mine Sabbater, så jeg er blevet vanhelliget iblandtdem.27. Fyrsterne er som Ulve på Rov: de er ivrige efter at udøse Blodog tilintetgøre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.28. Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed ogvarsler Løgn og siger: "Så siger den Herre HERREN!" uden atHERREN har talet.29. Det menige Folk øver Vold og går på Rov, den arme og fattige gørde Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.30. Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stillesig i Gabet for mit Åsyn til Værn for Landet, at jeg ikke skuldeødelægge det; men jeg fandt ingen.31. Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ildtilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deresHoved, lyder det fra den Herre HERREN.
Ezekiel 23
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Meneskesøn! Der var to Kvinder, Døtre af en og samme Moder.3. De bolede i deres Ungdom i Ægypten: der krammedes deres Bryster,der krænkede man deres Jomfrubarm.4. Den ældste hed Ohola, hendes Søster Oholiba. Og de blev mine ogfødte Sønner og Døtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.
5. Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var iBrynde for sine Elskere, Assurs Sønner, der nærmede sig hende6. klædt i Purpur, Statholdere og Landshøvdinger, alle sammensmukke unge Mænd, Ryttere højt til Hest; og hun gav dem sinbolerske Elskov, alle Assurs ypperste Sønner, og alle Vegne,hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deresAfgudsbilleder.8. Men sin Bolen med Ægypterne opgav hun ikke, thi de hade liggethos hende i hendes Ungdom; de havde skændet hendes Jomfrubarm ogudøst deres bolerske Attrå over hende.9. Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Sønners, Hånd,for hvem hun var i Brynde;10. og de blottede hendes Blusel, tog hendes Sønner og Døtre ogdræbte hende selv med Sværd, så hun fik Vanry blandt Kvinder;således fuldbyrdede de Dommen over hende.
11. Det så hendes Søster Oholiba, og dog kom hun i endnu værreBrynde og bolede endnu værre end Søsteren.12. Hun kom i Brynde for Assurs Sønner, Statholdere ogLandshøvdinger, der nærmede sig hende herligt klædt, Rytterehøjt til Hest, alle sammen smukke unge Mænd.13. Og jeg så, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.14. Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun så Mændafbildede på Muren, Billeder af Kaldæere, malet med rødt,15. med Bælte om Lænd og nedhængende Hovedbind, alle at se til somHøvedsmænd, en Afbildning af Babels Sønner, hvis HjemstavnKaldæa er,16. så kom hun i Brynde for dem, så snart hun fik Øje på dem, og hunsendte Bud til dem i Kaldæa:17. Og Babels Sønner gik ind til hende, lå hos hende i Elskov oggjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, tilhun følte Lede ved dem.18. Da hun havde åbenbaret sin bolerske Attrå og blottet sin Blusel,følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendessøster.19. Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin UngdomsDage i Hu, da hun havde bolet i Ægypten,20. og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kød som Æsler ogvar gejle som Hingste;21. og hun optog sin Ungdoms Skændsel, dengang Ægypterne krænkedehendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,
22. Derfor, Oholiba, så siger den Herre HERREN: Jeg hidser dineElskere på dig, dem, du følte Lede ved, og fører dem mod dig fraalle Kanter,23. Babels Sønner og alle Kaldæerne, Pekod, Sjoa og Koa og med demalle Assurs Sønner, alle sammen smukke unge Mænd, Statholdere ogLandshøvdinger, Høvedsmænd og navnkundige Mænd, alle højt tilHest;24. og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og enHærskare af Folkeslag; store og små Skjolde og Hjelme skal derette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og deskal dømme dig efter deres Ret.25. Jeg retter min Nidkærhed imod dig, og de skal handle med dig iVrede; din Næse og dine Ører skal de skære af, dit Afkom skalfalde for Sværdet; de skal tage dine Sønner og Døtre, og ditAfkom skal fortæres af Ild;26. de skal rive Klæderne af dig og tage alle dine Smykker;27. jeg gør Ende på din Skændsel og din Bolen, som du hengav dig tili Ægypten, og du skal ikke mere løfte dit Blik til dem ellerkomme Ægypten i Hu.28. Thi så siger den Herre HERREN: Se, jeg giver dig i deres Hånd,som du hader og ledes ved;29. de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterladedig nøgen og bar, så din bolerske blussel blottes.30. Det kan du takke din Skændsel og din Bolen for, thi du boledemed Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.31. Du vandrede i din Søsters Spor; derfor giver jeg dig hendesBæger i Hånden.32. Så siger den Herre HERREN: Du skal drikke af din Søsters Bæger,som er både dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot;Bægeret rummer meget;33. det er fuldt af Beruselse og Stønnen, et Bæger med Gru og Rædseler din Søster Samarias Bæger.34. Du skal drikke det ud til sidste Dråbe, gnave dets Skår ogsønderrive dine Bryster, så sandt jeg har talet, lyder det fraden Herre HERREN.35. Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig ogkastede mig bag din Ryg, skal du bære Følgen af din Skændsel ogBolen.
36. Og HERREN sagde til mig: Menneskesøn! Vil du dømme Ohola ogOholiba, så forehold dem deres Vederstyggeligheder,37. at de horede og har Blod på Hænderne; de horede med deresAfgudsbilleder, og til Føde for dem lod de Børnene, de fødtemig, gå igennem Ilden.38. Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdomuren og vanhelliget mine Sabbater;39. endog samme Dag de havde slagtet deres Børn tilAfgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligededen. Sandelig, således gjorde de i mit Hus.40. Ja, for Mænd, som kom langvejs fra, straks der var sendt demBud, badede du dig, sminkede du dine Øjne og tog dine Smykkerpå;41. og du satte dig på et prægtigt Leje, og foran det dækkedes etBord, på hvilket du satte min Røgelse og min Olie.42. Og det ligefrem larmede hos Søstrene; så mange Mænd kom der fraØrkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herligKrone på deres Hoved.43. Så sagde jeg: Således har de horet, på Skøgevis har de bolet.44. Man gik ind til dem som til en Skøge; således gik man ind tilOhola og Oholiba og øvede Skændsel.45. Uvildige Mænd skal dømme dem efter Ægteskabsbryderskers ogMorderskers Ret; thi de horede og har Blod på Hænderne.46. Thi så siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldesimod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;47. Forsamlingen skal stene dem og hugge dem sønder og sammen medSværd; deres Sønner og Døtre skal man dræbe, og deres Huse skalman brænde.48. Jeg gør Ende på Skændselen i Landet, og alle kvinder skal ladesig advare derved og ikke efterligne eders Skændsel.49. Man skal lade eders Skændsel komme over eder, og I skal bæreFølgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og Iskal kende, at jeg er den Herre HERREN.
Ezekiel 24
1. HERRENs Ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiendeMåned til mig således:2. Menneskesøn, opskriv dig Navnet på denne Dag, Dagen i Dag, thinetop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.3. Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Så siger denHerre HERREN: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også Vandderi;4. læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyldden med udsøgte Knogler;5. tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den;kog Stykkerne, så også Knoglerne koges ud!6. Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustneKedel, hvis Rust ikke er gået af. Stykke efter Stykke giver denfra sig; der kastes ikke Lod om dem; - thi Blodet er endnu midtiByen; den hældte det på den nøgne Klippe og udgød det ikke påJorden for at dække det med Muld.8. For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet påden nøgne klippe uden at dække det.
9. Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil også jeggøre brændestabelen stor;10. hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hældSuppen ud og lad Benene brændes11. og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive såhed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; Rusten skalsvinde!12. Møje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden medRusten!13. Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed,skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg harkølet min Harme på dig.14. Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiverdet ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine Veje ogdine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den HerreHERREN.
15. HERRENs Ord kom til mig således:16. Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en bratDød; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fældeTårer;17. suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen på og tag Skopå Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød!18. Tal så om Morgenen til Folket! - Så døde min Hustru om Aftenen,og næste Morgen gjorde jeg, som mig var pålagt.19. Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det,du der gør, skal sige os?"20. svarede jeg: "HERRENs Ord kom til mig således:21. Sig til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg vilvanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders ØjnesLyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lodtilbage, skal falde for Sværdet!22. Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skægeller spise Sørgebrød;23. eders Huer skal blive på Hovederne og eders Sko på Fødderne; Iskal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder ogsukke for hverandre.24. Ezekiel skal være eder et Tegn; når det sker, skal I gøre, somhan gør; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN,"
25. Og du, Menneskesøn! På den Dag jeg tager deres Værn, deresherlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deresSønner og Døtre fra dem,26. på den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dineØrer;27. på den Dag skal din Mund åbnes, når Flygtningen kommer, og duskal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; ogde skal kende, at jeg er HERREN.
Ezekiel 25
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Mennesskesøn, vend dit Ansigt imod Ammoniterne, profeter imoddem3. og sig til dem: Hør den Herre HERRENs Ord: Så siger den HerreHERREN: Fordi du råbte "Ha, ha!" over min Helligdom, da denvanhelligedes, og over Israels Land, da det lagdes øde, og overJudas Hus, da de vandrede i Landflygtighed,4. se, derfor giver jeg dig i Eje til Østens Sønner; de skal opslåderes Teltlejre og indrette deres Boliger i dig; de skal spisedin Frugt og drikke din Mælk.5. Jeg gør Rabba til Græsgang for Kameler og Ammons Byer tilLejrsted for Småkvæg; og I skal kende, at jeg er HERREN.6. Thi så siger den Herre HERREN: Fordi du klappede i Hænderne ogstampede med Fødderne og med dyb Ringeagt godtede dig af Hjertetover Israels Land,7. se, derfor udrækker jeg Hånden imod dig og gør dig til Rov forFolkene; jeg udrydder dig af Folkeslagene, udsletter dig afLandene og tilintetgør dig; og du skal kende, at jeg er HERREN.
8. Så siger den Herre HERREN: Fordi Moab siger: "Se, det er medJudas Hus som med alle de andre Folk!"9. se, derfor lægger jeg Moabs Skrænter åbne, så Byerne går tabtfra dets ene Ende til den anden, Landets Pryd, Bet Jesjimot,Baal-Meon og Hirjatajim.10. Østens Sønner giver jeg det i Eje, for at det ikke mere skalihukommes blandt Folkene.11. Jeg holder Dom over Moab; og de skal kende, at jeg er HERREN.
12. Så siger den Herre HERREN: Fordi Edom optrådte hævngerrigt modJudas Hus og pådrog sig svar Skyld ved at hævne sig på dem,13. derfor, så siger den Herre HEEREN: Jeg udrækker Hånden mod Edomog udrydder Folk og Fæ deraf og gør det øde; fra Teman til Dedanskal de falde for Sværdet.14. Jeg fuldbyrder min Hævn på Edom ved mit Folk Israels Hånd, og deskal handle med Edom efter min Vrede og Harme, og Edom skalkende min Hævn, lyder det fra den Herre HERREN.
15. Så siger den Herre HERREN: Fordi Filisterne optrådte hævngerrigtog med Foragt i Hjertet tog Hævn og hærgede i endeløst Had,16. derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg udrækker Hånden modFilisterne og udrydder kreterne, og jeg tilintetgør, hvad der erlevnet ved Havets Strand.17. Jeg tager vældig Hævn oer dem og revser dem i Vrede; og de skalkende, at jeg er HERREN, når jeg fuldbyrder min Hævn på dem.
Ezekiel 26
1. I det ellevte År På den første dag i … månede kom HERRENs Ordtil mig således:2. Menneskesøn! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: "Ha, ha!Folkeslagenes Port er knust; den står mig åben; den var rig, mener nu øde!"3. derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig,Tyrus, og fører mange Folk imod dig, som når Havet rejser sineBølger.4. De skal ødelægge Tyruss Mure og nedbryde Tårnene. Jeg fejerMuldet bort og gør Tyrus til nøgen Klippe;5. en Tørreplads for Net skal det være ude i Havet, så sandt jeghar talet, lyder det fra den Herre HERREN; og det skal blive etBytte for Folkene.6. Dets Døtre på Land skal hugges ned med Sværd; og de skal kende,at jeg er HERREN.
7. Thi så siger den Herre HERREN: Se, nordenfra fører jeg mod TyrusKong Nebukadrezar af Babel, Kongernes Konge, med Heste, Vogne ogRyttere og en vældig Hærskare.8. Dine Døtre på Land skal han hugge ned med Sværd; han skal byggeBelejringstårne, opkaste Stormvold og rejse Skjoldtag imod dig;9. sin Murbrækkers Stød skal han rette imod dine Mure og nedbrydedine Tårne med sine Sværd.10. Hans Heste skal myldre, så Støvet, de rejser, skjuler dig;Ryttere, Hjul og Vogne skal larme, så dine Mure ryster, når handrager igennem dine Porte, som når man trænger ind i en stormetBy.11. Med sine Hestes Hove skal han nedtrampe alle dine Gader; ditFolk skal han hugge ned med Sværdet og styrte dine stolteStøtter til Jorden.12. De skal rane din Rigdom og gøre dine Handelsvarer til Bytte; deskal nedbryde dine Mure og nedrive dine herlige Huse: Sten,Tømmer og Ler skal de kaste i Vandet.13. Jeg gør Endepå dine brusende Sange, og dine Citres Klang skalikke mere høres.14. Jeg gør dig til nøgen Klippe, en Tørreplads for Net skal duvære. Aldrig mere skal du bygges, så sandt jeg, HERREN, hartalet, lyder det fra den Herre HERREN.
15. Så siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit drønendeFald, ved de såredes Stønnen, når Sværd hugger løs i din Midte,skal Strandene skælve.16. Ned fra sin Trone stiger hver Fyrste ved Havet, Kapperne læggerde bort, aflægger de brogede Klæder og klæder sig i Sorg; desidder på Jorden og skæler uafbrudt, slagne af Rædsel over dig.17. De synger en Klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gikunder, forsvandt fra Havet, du fejrede By, du, som var vældig påHavet, du og dine Borgere, du, der jog Rædsel i alle, som boededer!18. Nu gribes Strandene af Skælven, den Dag du falder, og Havets Øerforfærdes over din Udgang!
19. Thi så siger den Herre HERREN: Når jeg gør dig til en øde By oglige med affolkede Byer, når jeg fører Verdensdybet over dig, ogde vældige Vande skjuler dig,20. så støder jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, blandtFortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som ældgamleRuiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mereskal bebos eller rejse dig i de levendes Land;21. jeg giver dig hen til brat Undergang, og det skal være ude meddig; selv om der søges efter dig, skal du aldrig i Evighedfindes, lyder det fra den Herre HERREN.
Ezekiel 27
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Du, Menneskesøn, istem en Klagesang over Tyrus og sig til Tyrus,som ligger ved Adgangen til Havet og driver Handel medFolkeslagene på de mange fjerne Strande: Så siger den HerreHERREN: Tyrus, du siger: "Fuldendt i Skønhed er jeg!"4. De bygged dig midt i Havet, fuldendte din Skønhed.5. De tømred af Senircypresser hver Planke i dig, fra Libanonhented de Cedre at lave din Mast,6. af Basans højeste Ege skar de dig Årer, de lagde dit Dæk af Fyrfra Kittæernes Strande;7. dit Sejl var ægyptisk Byssus i broget Væv, dit Tag var Purpur iblåt og rødt fra Elisjas Strande.8. Zidons og Arvads Folk var Rorkarle for dig, om Bord var dekyndigste i Zarepta, de var dine Styrmænd,9. de ældste og kyndigste i Gebal, de bøded din Læk. Alle HavetsSkibe med Søfolk var hos dig for at omsætte dine Varer.
10. Folk fra Persien, Lydien og Put var i din Hær som Krigsfolk, deophængte Skjolde og Hjelme i dig; de gav dig Glans.11. Arvaditerne og deres Hær stod rundt på dine Mure, Gammaditernepå dine Tårne; de ophængte deres Skjolde rundt på dine Mure, defuldendte din Skønhed.12. Tarsis var din Handelsven, fordi du havde alskens Gods i Mængde;Sølv, Jern, Tin og Bly gav de dig for dine Varer.13. Javan, Tubal og Mesjek drev Handel med dig; Trælle og Kobberkargav de dig i Bytte.14. Togarmas Hus gav dig Køreheste, Rideheste og Muldyr for dineVarer.15. Rodosboerne drev Handel med dig, mange fjerne Strande var dineHandelsvenner; Elfenben og Ibenholt bragte de dig som Vederlag.16. Edom var din Handelsven, fordi du havde Varer i Mængde;Karfunkler, Purpur, brogede Tøjer, fint Linned, Koraller ogRubiner gav de dig for dine Varer.17. Juda og Israels Land drev Handel med dig; Hvede fra Minnit,Bagværk, Honning, Olie og Mastiksbalsam gav de dig i Bytte.18. Damaskus var din Handelsven fordi du havde alskens Gods iMængde; de kom med Vin fra Helbon og Uld fra Zahar.19. Vedan og Javan gav Sager fra Uzal for dine Varer; smeddet Jern,Hassia og Kalmus fik du i Bytte.20. Dedan drev Handel med dig med Sadeldækkener til Ridning.21. Araberne og alle Kedars Fyrster var dine Hardelsvenner; med Lam,Vædre og Bukke handlede de med dig.22. Sabas og Ramas Handelsfolk drev Handel med dig; den allerfinesteBalsam, alle Slags Ædelsten og Guld gav de dig for dine Varer.23. Karan, Kanne og Eden, Assyrerne og hele Medien drev Handel meddig;24. de handlede med dig med smukke Klæder, Purpurkapper, brogedeTøjer, farvede Tæpper, tvundet og fastsnoet Reb på dineMarkeder;25. Tarsisskibene tjente dig ved din Omsætning. Du fyldtes, blevsåre tung midt ude i Havet.
26. I rum Sø fik de dig ud, dine roende Mænd; da knuste enØstenstorm dig midt ude på Havet;27. dit Gods, dine Varer, din Vinding, dine Søfolk og Styrmænd, de,der bøded din Læk, dine Handelsfolk, alt dit krigsfolk, som varom Bord, alt Mandskab i din Midte styrter i Havets dyb, den Dagdu falder.28. Markerne skælver ved dine Styrmænds Skrig.29. Alle, der sidder ved Årer, går da fra Borde, Søfolk og alleStyrmænd går da i Land;30. de løfter Røsten over dig, klager bittert; på Hovedet kaster deJord og vælter sig i Støvet,31. klipper sig skaldet for dig, klæder sig i Sæk, begræder dig,bitre i Hu, med Sjælekvide,32. istemtner jamrende Klage over dig, klager: Ak, hvor Tyrus er ødemidt i Havet!33. Når din Vinding kom ind fra Havet, mætted du mange Folkeslag;med dit meget Gods og dine Varer gjorde du Jordens konger rige.34. Nu led du Skibbrud på Havet, på Vandets Dyb, dine Varer og altdit Mandskab gik under med dig.35. Over dig gyser alle, som bor på de fjerne Strande, deres Kongerer slagne af Angst, deres Ansigt blegner.36. Deres Kræmmere hånfløjter ad dig, til Rædsel blev du, er bortefor evigt.
Ezekiel 28
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Mennesskesøn, sig til Tyruss Fyrste: Så siger den Herre HERREN:Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: "Jeg er en Gud, på etGudesæde sidder jeg midt ude i Havet!" skønt du er et Menneskeog ingen Gud, og fordi du føler dig i Hjertet som en Gud;3. se, du er visere end Daniel, ingen Vismand måler sig med dig;4. ved din Visdom og indsigt vandt du dig Rigdom og samlede digGuld og Sølv i dine Skatkamre;5. ved dit store Handelssnilde øgede du din Rigdom, så dit Hjertehovmodede sig over den -6. derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi du i dit Hjerte følerdig som en Gud,7. se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, ogde skal drage deres Sværd mod din skønne Visdom og vanhelligedin Glans.8. De skal styrte dig i Graven, og du skal dø de ihjelslagnes Død iHavets Dyb.9. Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dræber dig, vil sige:"Jeg er en Gud!" du, som i deres Hånd, der slår dig ihjel, er etMenneske og ikke en Gud.10. De uomskårnes Død skal du dø for fremmedes Hånd, så sandt jeghar talet, lyder det fra den Herre HERREN.
11. Og HERRENs Ord kom til mig således:12. Menneskesøn, istem en Klagesang over kongen af Tyrus og sig tilham: Så siger den Herre HERREN: Du var Indsigtens Segl, fuld afVisdom og fuldkommen i Skønhed.13. I Eden, Guds Have, var du; alle Slags Ædelsten var din Klædning,Harneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, Rubin,Smaragd og Guld var på dig i indfattet og indlagt Arbejde; detvar til Rede, den Dag du skabtes.14. Du var en salvet, skærmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; på dethellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Sønner.15. Fuldkommen var du i din Færd, fra den Dag du skabtes, indtil derfandtes Brøde hos dig.16. Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbrøddig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjergetog tilintetgjorde dig, skærmende Kerub, så du ikke blev mellemGuds Sønner.17. Dit Hjerte hovmodede sig over din Skønhed, du satte din Visdomtil på Grund af din Glans. Jeg, slængte dig til Jorden ogovergav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig.18. Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handelvanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde løs i dinMidte, og den fortærede dig; jeg gjorde dig til Støv på Jordenfor alle, som så dig.19. Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skræk overdig; du blev en Rædsel, og borte er du for evigt.
20. HERRENs Ord kom til mig således:21. Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det22. og sig: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig,Zidon, og herliggør mig på dig; og du skal kende, at jeg erHERREN, når jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed pådig.23. Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagneMændskal segne i din Midte for Sværd, der er rettet imod dig fraalle Sider; og du skal kende, at jeg er HERREN.24. Fremtidig skal der ikke være nogen Tidsel til at såre eller Torntil at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu hånerdem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
25. Så siger den Herre HERREN: Når jeg samler Israels Slægt fra deFolkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig på dem forFolkenes Øjne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav minTjener Jakob;26. de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingårde, ja botrygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der håner dem fraalle Sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud.
Ezekiel 29
1. I det tiende år, på den tolvte dag i den tiende måned komHERRENs Ord til mig således:2. Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Farao, Ægyptens Konge, ogprofeter mod ham og hele Ægypten.3. Tal og sig: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig,Farao, Ægyptens Konge, du store drage, som ligger midt i dineStrømme, som siger: "Nilen er min, jeg skabte den selv!"4. Jeg sætter Kroge i Kæberne på dig og lader dine Strømmes Fiskhænge ved dine Skæl og drager dig op af dine Strømme med allederes Fisk, som hænger ved dine Skæl.5. Jeg slænger dig hen i Ørkenen med alle dine Strømes Fisk; pååben Mark skal du falde, ej samles op eller jordes; til JordensDyr og Himlens Fugle giver jeg dig som Føde.6. Og kende skal hver en Ægypter, at jeg er HERREN. Fordi du harværet en Rørkæp for Israels Hus -7. du splintredes, når de greb om dig, og flænged dem hele Hånden;du brast, når de støtted sig til dig, fik hver en Lænd til atvakle -
8. derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg bringer Sværd overdig og udrydder Folk og Fæ af dig;9. Ægypten skal blive til Ørk og Øde; og de skal kende, at jeg erHERREN, fordi du sagde: "Nilen er min, jeg skabte den selv!"10. Se, derfor kommer jeg over dig og dine Strømme og gør Ægyptentil Øde og Ørk fra Migdol til Syene og Ætiopiens Grænse.11. Hverken Mennesker eller Dyr skal sætte deres Fod der, ingen skalfærdes der, og det skal ligge hen uden Indbyggere i fyrretyveÅr.12. Jeg gør Ægypten til en Ørk blandt øde Lande, og Byerne skalligge øde hen blandt tilintetgjorte Byer i fyrretyve År; og jegspreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene.
13. Thi så siger den Herre HERREN: Efter fyrretyvears Forløb vil jegsanke Ægypterne sammen fra de Folkeslag, de er spredt iblandt,14. og vende Ægyptens Skæbne og føre dem tilbage til Patros, detLand, de stammer fra, og der skal de blive et lille Rige.15. Det skal blive mindre end de andre Riger og ikke mere svinge sigop over Folkene; jeg gør dem få i Tal, for at de ikke mere skalråde over Folkene.16. Og fremtidig skal de ikke være Israels Huss Tillid og såledesminde mig om dets Misgerning, når det slutter sig til dem; og deskal kende, at jeg er den Herre HERREN.
17. I det syv og tyvende År på den første Dag i den første Måned komHERRENs Ord til mig således:18. Menneskesøn! Kong Nebukadrezar af Babel har ladet sin Hær udføreet stort Arbejde mod Tyrus; hvert Hoved er skaldet, hver Skulderflået, og hverken han eller Hæren fik Løn af Tyrus for detArbejde, han udførte imod det.19. Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg giver KongNebukadrezar af Babel Ægypten; han skal bortføre dets Rigdom,tage Bytte og røve Rov der; og det skal være hans Hærs Løn;20. som Vederlag for hans Arbejde giver jeg ham Ægypten, fordi desled for mig, lyder det fra den Herre HERREN.
21. På den Dag lader jeg et Horn vokse frem for Israels Hus, og dig giver jeg at åbne din Mund iblandt dem; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Ezekiel 30
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Menneskesøn, profeter og sig: Så siger den Herre HERREN: Jamrer:Ak, hvilken Dag!3. Thi nær er Dagen, ja nær er HERRENs Dag; det bliver en MulmetsDag, Hedningernes Tid.4. Et Sværd kommer over Ægypten, og Ætiopien gribes af Skælven, nårde slagne segner i Ægypten, når dets Rigdom bortføres og detsGrundvolde nedbrydes.5. Ætioperne, Put og Lud og alt Blandingsfolket, Kub og min PagtsSønner" skal falde for Sværdet med dem.6. Så siger HERREN: Alle, som støtter Ægypten, skal falde og detsstolte Herlighed synke sammen; fra Migdol til Syene skal defalde for Sværdet, lyder det fra den Herre HERREN.7. Det skal lægges øde blandt øde Lande, og Byerne skal ligge henblandt tilintetgjorte Byer;8. og de skal kende, at jeg er HERREN, når jeg sætter Ild påÆgypten og alle dets Hjælpere knuses.9. På hin Dag skal der udgå Sendebud fra mig på Skibe for atindjage det sorgløse Ætiopien Rædsel, og de skal gribes afSkælven over Ægyptens Dag; thi se, den kommer.10. Så siger den Herre HERREN: Jeg gør Ende på Ægyptens Herlighedved kong Nebukadrezar af Babel.11. Han og hans Folk med ham, de grummeste blandt Folkene, skalhentes for at ødelægge Landet; de skal drage deres Sværd modÆgypten og fylde Landet med slagne.12. Jeg tørlægger Strømmene, sælger Landet til onde Folk, og vedfremmede ødelægger jeg det med alt, hvad der er deri. Jeg,HERREN, har talet.
13. Så siger den Herre HERREN: Jeg tilintetgør Afgudsbillederne ogudrydder Høvdingerne af Nof og Fyrsterne af Ægypten; de skalikke findes mere; og jeg indjager Ægypten Rædsel.14. Jeg lægger Patros øde, sætter Ild på Zoan og holder Dom over No.15. Jeg udøser min Vrede over Sin, Ægyptens Bolværk, og udrydder Noslarmende Hob.16. Jeg sætter Ild på Ægypten, Syene skal skælve af Angst, der skalbrydes Hul på No, og dets Mure skal nedrives.17. De unge Mænd i On og Pibeset skal falde for Sværdet og Kvindernevandre i Fangenskab.18. I Takpankes sortner Dagen, når jeg der sønderbryder ÆgyptensHerskerstav, og dets stolte Herlighed får Ende der. Selv skaldet skjules af Skyer og dets Småbyer vandre i Fangenskab.19. Jeg holder Dom over Ægypten; og de skal kende, at jeg er HERREN.
20. I det ellevte År på den syvende Dag i den første Måned komHERRENs Ord til mig således:21. Menneskesøn! Ægypterkongen Faraos Arm har jeg brudt; og se denskal ikke forbindes, ikke læges ved at der lægges Bind om den,så den kunde få Kræfter til atter at gribe Sværdet.22. Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over Farao,Ægyptens Konge, og bryder hans Arme, både den hele og denbrudte, og lader Sværdet falde af hans Hånd.23. Jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene.24. Men jeg styrker Babels Konges Arme og lægger mit Sværd i hansHånd; og jeg bryder Faraos Arme, og han skal stønne for ham påsåredes Vis.25. Jeg styrker Babels Konges Arme, men Faraos skal synke; og deskal kende, at jeg er HERREN, når jeg lægger mit Sværd i BabelsKonges Hånd og han svinger det imod Ægypten.26. Og jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem iLandene; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Ezekiel 31
1. I det ellevte År på den første dag i den tredje måned komHerrens Ord til mig således:2. Menneskesøn, sig til Farao, Ægyptens Konge, og til hans larmendeHob: Ved hvem kan du lignes i Storhed?3. Se, du er en Libanonceder med smukke Grene og skyggefuld Krone,høj af Vækst, hvis Top rager op i Skyerne;4. Vand gav den Vækst, Verdensdybet Højde; sine Strømme lod detflyde rundt om dens Sted og sendte sine Vandløb til hele densMark.5. Derfor blev den større af Vækst end hvert Træ på Marken; mangeblev dens Kviste og Grenene lange af megen Væde.6. Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kviste fødtehvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens folk.7. Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med Rodenved rigeligt Vand.8. Guds Haves Cedre var ikke dens Lige, ingen Cypres havde Mage tilGrene, ingen Platan havde Kviste som den; intet Træ i Guds Havemålte sig med den i Skønhed.9. Jeg gjorde den skøn med dens mange Kviste, så alle Edens Træer iGuds Have misundte den.
10. Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi den blev høj af Vækstog løftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig overdens Højde,11. derfor overgiver jeg den til en, som er vældig blandt Folkene;han skal gøre med den efter dens Gudløshed og tilintetgøre den.12. Fremmede, de grummeste blandt Folkene hugger den om og kasterden hen; på Bjerge og i alle Dale falder dens Kviste; dens Greneligger knækket i alle Landets Kløfter, og alle Jordens Folkeslaggår bort fra dens Skygge og lader den ligge.13. På den faldne Stamme slår alle Himmelens Fugle sig ned, og påGrenene lejrer alle Markens Dyr sig,14. for at ingen Træer ved Vande skal hovmode sig over deres Vækstog løfte deres Krone op i Skyerne og gøre sig til af deresHøjde, ingen Træer, som smager Vand; thi alle er hjemfaldne tilDøden og må til Underverdenen, midt iblandt Menneskens Børn,blandt dem, der steg ned i Graven.
15. Så siger den Herre HERREN: Den Dag den farer ned i Dødsriget,lukker jeg Verdensdybet for den og holder dets Strømme tilbage,så de mange Vande standses; jeg lader Libanon sørge over den, ogalle Markens Træer vansmægter over den.16. Ved Drønet af dens Fald bringer jeg Folkene til at bæve, når jegstyrter den ned i Dødsriget til dem, der steg ned i Graven; ognede i Underverdenen trøster alle Edens Træer sig, de yppersteog bedste på Libanon, alle, som smager Vand.17. Også de farer med den ned i Dødsriget til de sværdslagne, da desom dens Hjælpere har siddet i dens Skygge blandt Folkene.18. Hvem var din Lige i Herlighed og Størrelse blandt Edens Træer?Og dog styrtes du med Edens Træer ned i Underverdenen; midtiblandt uomskårne skal du ligge hos de sværdslagne. Dette erFarao og al hans larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.
Ezekiel 32
1. I det tolvte År på den første dag i den tolvte måned kom HERRENsOrd til mig således:2. Menneskesøn, istem en Klagesang over Farao, Ægyptens Konge, ogsig til ham: Du Folkenes Løve, det er ude med dig! Du var som enDrage i Havet med prustende Næse, med Fødderne plumred duVandet, oproded dets Strømme.3. Så siger den Herre HERREN: Jeg breder mit Garn over dig ved enSværm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net.4. Jeg kaster dig på Land og slænger dig hen på Marken, lader alleHimlens Fugle slå sig ned på dig og al Jordens Dyr blive mætteved dig.5. Jeg lægger dit Kød på Bjergene, fylder Dalene op med dit Ådsel,6. vander med dit Udflåd Jorden lige til Bjergene, Kløfterne skalfyldes af dit Blod.7. Jeg skjuler Himlen, når du slukkes, klæder dens Stjerner i Sorg,jeg skjuler Solen i Skyer, og Månen skinner ej mer.8. Alle Himmellys klæder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land iMørke, lyder det fra den Herre HERREN.9. Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, når jeg bringer dineFanger til Folkene, til Lande du ikke kender;10. jeg lader mange Folkeslag stivne af Rædsel over dig, og deresKonger skal gyse over dig, når jeg svinger mit Sværd for deresAnsigter; de skal ængstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag dufalder.11. Thi så siger den Herre HERREN: Babels Konges Sværd skal kommeover dig.12. Jeg styrter din Hob ved Heltes Sværd, de grummeste af alleFolkene; de hærger Ægyptens Pragt, og al dets Hob lægges øde.13. Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange Vande, Menneskefod skalej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;14. så lader jeg Vandene klares og Strømmene flyde som Olie - lyderdet fra den Herre HERREN -15. når jeg gør Ægypten til Ørk, så Landet og dets Fylde er øde, nårjeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er HERREN.16. Dette er en Klagesang, som du skal kvæde; Folkenes Kvinder skalkvæde den; over Ægypten og al dets larmende Hob skal de kvædeden, lyder det fra den Herre HERREN.
17. I det tolvte År på den femtende Dag i…" Måned kom HERRENs Ordtil mig således:18. Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende Hob; syng Klagesangover den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandtdem, der steg ned i Dybet!19. Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt deuomskårne!20. Midt iblandt sværdslagne skal han segne, og al hans larmende Hobskal ligge hos ham.21. Heltenes Førere skal tale til ham midt i Dødsriget: "Er dumægtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!"22. Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er dedræbt, faldet for Sværd;23. han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundtom hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd, de, somspredte Rædsel i de levendes Land.24. Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle erde dræbt, faldet før Sværd, og de for uomskårne ned iUnderverdenen, de, som spredte Rædsel i de levendes Land; nubærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.25. Iblandt dræbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt omsin Grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi Rædsel for dembredte sig i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandtdem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dræbte.26. Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deresGrave; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi de spredte Rædseli de levendes Land;27. de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kæmper, som fortil Dødsriget i deres Rustninger, hvis Sværd blev lagt underderes Hoveder, og hvis Skjolde dækkede deres knogler; thi Rædselfor Heltene rådede i de levendes Land.28. Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt desværdslagne.29. Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deresGrave hos de sværdslagne; hos de uomskårne ligger de, hos dem,der steg ned i Dybet.30. Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som forned til de dræbte, beskæmmede trods den Rædsel, de spredte vedderes Heltekraft; de ligger uomskårne blandt de sværdslagne, debærer deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.31. Dem ser Farao og trøster sig over al sin larmende Hob, lyder detfra HERREN.32. Thi han spredte Rædsel i de levendes Land, men nu ligger hanimellem uomskårne, blandt de sværdslagne, Farao med al sinlarmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.
Ezekiel 33
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Menneskesøn, tal til dine Landsmænd og sig: Når jeg førerSværdet over et Land, og Folket i Landet tager en af sin Midteog gør ham til deres Vægter,3. og han ser Sværdet komme over Landet og støder i Hornet ogadvarer Folket,4. men den, der hører Hornets Klang, ikke lader sig advare, ogSværdet kommer og river ham bort, da kommer hans Blod over hansHoved.5. Han hørte Hornets klang uden at lade sig advare, hans Blodkommer over hans Hoved; men den, som har advaret, har reddet sinSjæl.6. Men når Vægteren ser Sværdet komme og ikke støder i Hornet, såat Folket ikke advares, og Sværdet kommer og over en af dembort, så rives han vel bort for sin Misgerning, men hans Blodvil jeg kræve af Vægterens Hånd.7. Men dig, Menneskesøn, har jeg sat til Vægter for Israels Hus;hører du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.8. Når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og du ikketaler for at advare ham mod hans Vej, så skal den gudløse vel døfor sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.9. Advarer du derimod den gudløse mod hans Vej, for at han skalomvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han døfor sin Misgerning, men du har reddet din Sjæl.
10. Og du, Menneskesøn, sig til Israels Hus: I siger: "VoreOvertrædelser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvorkan vi da leve?"11. Sig til dem: Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN:Jeg har ikke Lyst til den gudløses Død, men til at han omvendersig fra sin Vej, at han må leve! Vend om, vend om fra eders ondeVeje Hvorfor vil I dø, Israels Hus?12. Men du, Menneskesøn, sig til dine Landsmænd: Den retfærdigesRetfærdighed skal ikke redde ham, den Dag han synder, og dengudløses Gudløshed skal ikke fælde ham, den Dag han omvender sigfra sin Gudløshed, og en retfærdig skal ikke blive i Live vedsin Retfærdighed, den Dag han gør Synd.13. Når jeg siger til den retfærdige: "Du skal visselig leve!" oghan stoler på sin Retfærdighed og øver Uret, så skal intet afhans Retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den Uret,han øver.14. Og når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og hanomvender sig fra sin Synd og gør Ret og Skel,15. idet han giver Pant tilbage, godtgør, hvad han har ranet, ogfølger Livets Bud uden at øve Uret, så skal han leve og ikke dø;16. ingen af de Synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han hargjort Ret og Skel, visselig skal han leve.17. Og så siger dine Landsmænd: "Herrens Vej er ikke ret!" Men deter deres Vej, som ikke er ret.18. Når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og øver Uret,skal han dø;19. og når den gudløse omvender sig fra sin Gudløshed og gør Ret ogSkel, skal han leve!20. Og dog siger I: "Herrens Vej er ikke ret!" Jeg vil dømme ederhver især efter eders Veje, Israels Hus.
21. I vor Landflygtigheds ellevte År på den femte Dag i den tiendeMåned kom en Flygtning fra Jerusalem til mig med det Bud: "Byener indtaget!"22. Men HERRENs Hånd var kommet over mig, om Aftenen før Flygtningenkom, og han åbnede min Mund, før han kom til mig om Morgenen; sååbnedes min Mund, og jeg var ikke mere stum.
23. HERRENs Ord kom til mig således:24. Menneskesøn! De, der bor i Ruinerne i Israels Land, siger:"Abraham var kun een og fik dog Landet i eje; vi er mange, og oser Landet givet i Eje!"25. Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: I spiser Kød medBlod i, løfter eders Blik til eders Afgudsbilleder og udgyderBlod, og så vil I have Landet i Eje!26. I støtter eder til eders Sværd, I øver Vederstyggelighed, I gørhverandres Hustruer urene, og så vil I have Landet i Eje!27. Således skal du sige til dem: Så siger den Herre HERREN: Såsandt jeg lever: De i Ruinerne skal falde for Sværdet; dem iåbent Land giver jeg de vilde Dyr til Æde, og, de iKlippeborgene og Hulerne skal dø af Pest.28. Jeg, gør Landet til Ørk og Ødemark, dets stolte Herlighed fårEnde, og Israels Bjerge skal ligge øde, så ingen færdes der;29. og de, skal kende, at Jeg er HERREN, når jeg gør Landet til Ørkog Ødemark for alle de Vederstyggeligheder, de har øvet.
30. Og du, Menneskesøn, se, dine Landsmænd taler om dig langs Mureneog i Husdørene, den ene til den anden, hver til sin Broder, ogsiger: "Kom og hør, hvad det er for et ord, der udgår fraHERREN!"31. Og de kommer til dig, som var der Opløb, og sætter sig lige overfor dig for at høre dine Ord. Men de gør ikke derefter; thi derer Løgn i deres Mund, og deres Hjerte higer efter Vinding.32. Og se, du er dem som en, der synger en Elskovssang med lifligRøst og er dygtig til at spille; de hører dine Ord, men gør ikkederefter.33. Men når det kommer - og se, det kommer - skal de kende, at enProfet har været iblandt dem.
Ezekiel 34
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Menneskesøn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig tildem: Så siger den Herre HERREN: Ve Israels Hyrder, som røgtedesig selv! Skal Hyrderne ikke røgte Hjorden?3. I fortærede Mælken, med Ulden klædte I eder, de fede Dyrslagtede I, men Hjorden røgtede I ikke;4. de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de såredeforbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, devildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med Hårdhed ogGrumhed.5. Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev tilÆde for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes.6. Min Hjord flakkede om på alle Bjerge og på hver en høj Banke, ogover hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte ellerledte efter dem.7. Derfor, I Hyrder, hør HERRENs Ord!8. Så sandtjeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Fordi minHjord blev til Rov, fordi min Hjord blev til Æde for alleMarkens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderneikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne røgtede sig selvog ikke min Hjord,9. derfor, I Hyrder, hør HERRENs Ord!10. Så siger den Herre HERREN: Se, jeg, kommer over Hyrderne ogkræver min Hjord af deres Hånd, og jeg sætter dem fra at vogtemin Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jegredder min Hjord af deres Gab, så den ikke skal tjene dem tilÆde.
11. Thi så siger den Herre HERREN: Se, jeg vil selv spørge efter minHjord og tage mig af den.12. Som en Hyrde tager sig af sin Hjord på Stormvejrets Dag, såledestager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhende spredtes på Skyernes og Mulmets Dag;13. jeg fører dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene ogbringer dem til deres Land, og jeg, røgter dem på IsraelsBjerge, i Kløfterne og på alle Landets beboede Steder.14. På gode Græsgange vil jeg vogte dem, og på Israels Bjerghøjderskal deres Græsmarker være; der skal de lejre sig på godeGræsmarker, og i fede Græsgange skal de græsse på IsraelsBjerge.15. Jeg vil selv røgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyderdet fra den Herre HERREN.16. De vildfarende Dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringetilbage, de sårede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, ogde fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil røgte dem, som det erret.
17. Og I, min Hjord! Så siger den Herre HERREN: Se, jeg vilskifte. Ret mellem Får og Får, mellem Vædre og Bukke.18. Er det eder ikke nok at græsse på den bedste Græsgang, siden Inedtramper, hvad der er levnet af eders Græsgange? Er det ederikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fødderplumrer, hvad der er levnet?19. Min Hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad Ihar plumret med eders Fødder!20. Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer for at skifteRet mellem de fede og de magre Får.21. Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort ogstangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud,22. derfor vil jeg hjælpe min Hjord, så den ikke mere skal blive tilRov, og skifte Ret mellem Får og Får.
23. Jeg sætter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skalvogte dem; han skal vogte dem, og han skal være deres Hyrde.24. Og jeg, HERREN, vil være deres Gud, og min Tjener David skalvære Fyrste iblandt dem, så sandt jeg, HERREN, har talet.25. Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr atLandet, så de trygt kan bo i Ørkenen og sove i Skovene.26. Og jeg gør dem og Landet rundt om min Høj til Velsignelse, ogjeg sender Regn i rette Tid, mine Byger skal blive tilVelsignelse.27. Markens Træer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrøde; trygtskal de bo på deres Jord, og de skal kende, at jeg er HERREN,når jeg bryder Stængerne på deres Åg og frelser dem af deresHånd, som gjorde dem til Trælle.28. Ikke mere skal de blive til Rov for Folkene, og Landets vildeDyr skal ikke æde dem; trygt skal de bo, uden at nogen skræmmerdem.29. Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skalrives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bæreFolkenes Hån.30. De skal kende, at jeg, HERREN deres Gud, er med dem, og at de ermit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN31. I er min Hjord, I er den Hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud,lyder det fra den Herre HERREN.
Ezekiel 35
1. HERRENs Ord kom til mig således:2. Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profeterimod det3. og sig til det: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer overdig, Seirs Bjergland, og løfter min Hånd imod dig; jeg gør digtil Ørk og Ødemark,4. dine Byer lægger jeg i Grus. Du selv skal blive til Ørk ogkende, at jeg er HERREN.5. Fordi du nærede evigt Had og i Nødens Stund overgav Israeliternetil Sværdet, da deres Misgerning var fuldmoden,6. derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeggør dig til Blod, og Blod skal forfølge dig; sandelig, duforbrød dig ved Blod, og Blod skal forfølge dig.
7. Jeg gør Seirs Bjergland til Ørk og Ødemark og udrydder derafenhver, som kommer og går;8. jeg fylder dets Bjerge med dræbte; på dine Høje og i dine Daleog Kløfter skal de sværdslagne falde.9. Jeg gør dig til Ørk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og duskal kende, at jeg er HERREN.10. Fordi du sagde: "De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhøremig, jeg vil tage dem i Eje!" skønt HERREN var der,11. derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jegvil gøre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldtudviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, når jegdømmer dig;12. og du skal kende, at jeg er HERREN. Jeg har hørt al den Spot, duudslyngede mod Israels Bjerge: "De er ødelagt, os er de givettil Føde!"13. Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig medOrd; jeg hørte det.
14. Så siger den Herre HERREN: Som det var din Glæde, at mit Landblev Ørk, således vil jeg gøre med dig;15. som det var din Glæde, at Israels Huss Arvelod blev Ørk, såledesvil jeg gøre med dig. Ørk skal du blive, Seirs Bjergland og heleEdom med; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Ezekiel 36
1. Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israelsbjerge, hør Herrens ord.2. Så siger den Herre HERREN: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha!Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!"3. derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre HERREN:Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for atI skulde tilfalde Resten af Folkene som Ejendom, og fordi I erkommet i Folkemunde,4. derfor, Israels Bjerge, hør HERRENs Ord: Så siger den HerreHERREN til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de ødeTomter og de forladte Byer, som er blevet til Rov og til Spotfor Resten af Folkene rundt om,5. derfor, så siger den Herre HERREN: Sandelig, i brændendeNidkærhed vil jeg tale mod Resten af Folkene og mod hele Edom,som med al Hjertets Glæde og Sjælens Ringeagt udså sig mit Landtil Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til Rov.6. Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene,Kløfteme og Dalene: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg faler iNidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån.7. Derfor, så siger den Herre HERREN: Jeg løfter min Hånd ogsværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deresHån.8. Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mitFolk Israel, thi de skal snart komme hjem.9. Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes ogtilsås;10. jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerneskal bebos og Ruinerne genopbygges;11. jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blivemangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordumsTider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende,at jeg er HERREN.12. Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skaltage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøredem barnløse.13. Så siger den Herre HERREN: Fordi de siger til dig: "Du er enMenneskeæder, som gør dit Folk barnløst!"14. derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folkbarnløst, lyder det fra den Herre HERREN.15. Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikkemere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk harnløst, lyderdet fra den Herre HERREN.
16. HERRENs Ord kom til mig således:17. Menneskesøn! Da Israels Slægt boedei deres Land, gjorde de deturent ved deres Færd og Gerninger; som en Kvindes renhed varderes Færd for mit Åsyn.18. Så udøste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgød iLandet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.19. Jeg spredte dem blandt Folkene, og de strøedes ud i Landene;efter deres Færd og Gerninger dømte jeg dem.20. Således kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanærede de mithellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HERRENs Folk, ogdog måtte de ud af hans Land!"21. Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanæredeblandt de Folk, de kom til.22. Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Det erikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mithellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt de Folk, I komtil.23. Jeg vil hellige mit store Navn, som vanæres blandt Folkene, idetI har vanæret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg erHERREN, lyder det fra den Herre HERREN, når jeg helliger mig påeder for deres Øjne.24. Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande ogbringe eder til eders Land.25. Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg rensereder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.26. Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i edersIndre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder etKødhjerte.27. Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mineVedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud,28. I skal bo i det Land, jeg gav eders Fædre, og I skal være mitFolk, og jeg vil være eders Gud.29. Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem ogmangfoldiggør det og sender ikke mere Hungersnød over eder.30. Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at Iikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandtFolkene.31. Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikkevar gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger ogVederstyggeligheder.32. Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den HerreHERREN, det være eder kundgjort! Skam jer og blues over edersVeje, Israels Hus!33. Så siger den Herre HERREN: Den Dag jeg renser eder for alleeders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og Ruinerne skalgenopbygges;34. det ødelagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har været enØdemark for alles Øjne, som kom forbi.35. Da skal man sige: "Dette Land, som var ødelagt, er blevet somEdens Have, og Byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet,er befæstet og beboet."36. Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg,HERREN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det ødelagteLand; jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.
37. Så siger den Herre HERREN: Også dette vil jeg gøre for IsraelsHus på deres Bøn: Jeg vil gøre dem mangfoldige som en Hjord afMennesker;38. som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Fårehjorde på detsHøjtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde;og de skal kende, at jeg er HERREN.
Ezekiel 37
1. Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og sattemig midt i dalen. Den var fuld af Ben;2. og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængderud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.3. Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blivelevende?" Jeg svarede: "Herre, HERRE, du ved det!"4. Så sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: Itørre Ben, hør HERRENs Ord!5. Så siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd ieder, så I bliver levende.6. Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder,overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliverlevende; og I skal kende, at jeg er HERREN.