8. Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre digligesom Adma, gøre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig imig, al min Medynk er vakt.9. Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intetigen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte,med Vredesglød kommer jeg ikke.10. HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler,og bævende kommer Sønner fra Havet,11. bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jegfører dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.
Hoseas 12
1. Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gudmed Skøger slår han sig sammen.2. Efraims Hu står til Vind, efter Østenstorm jager han stadig, afLøgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til Ægyptenbringer de Olie.
3. HERREN går i Rette med Juda og hjemsøger Jakob, gengælder hamefter hans Veje og efter hans Id.4. I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sinManddom,5. ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Gråd om Nåde; iBetel traf han ham og talte med ham der,6. HERREN, Hærskarers Gud, HERREN er hans Navn:7. "Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare på Kærlighed og Ret og bibestandig på din Gud!"8. I Kana'ans Hånd er falske Lodder, han elsker Svig.9. Efraim siger: "Jeg vandt dog Rigdom og Gods!" Al hans Vindingsoner ej Brøden, han øved.10. Men jeg, som er HERREN din Gud, fra du var i Ægypten, lader digbo i Telt igen som i svundne Dage.11. Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, vedProfeterne talet i Lignelser.12. Gilead er Løgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendyngerlangs med Markfurer er deres Altre.13. Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trællede for en kvindesSkyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kvæg.14. Ved en Profet førte HERREN Israel op fra Ægypten, og detvogtedes ved en Profet.15. Efraim vakte bitter Vrede, han bærer Blodskyld; med Skændseldænges han til, hans Herre gør Gengæld.
Hoseas 13
1. Når Efraim talte, skjalv man, i Israel var han fyrste, hanforbrød sig med Ba'alog døde.2. Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte Guder, dannet somBilleder af Sølv, Arbejderes Værk til Hobe; de siger: "Til demskal I ofre!" Mennesker kysser Kalve!3. Derfor: som Morgentåge, som Duggen, der årle svinder, som Avner,der blæses fra Lo, som Røg fra Røghul skal de blive.4. Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i Ægyptens Land; du kenderej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;5. jeg var din Vogter i Ørken, den svidende Tørkes Land.6. Som de græssede, åd de sig mætte, ja mætte, men Hjertet blevstolt; derfor glemte de mig.7. Så blev jeg for dem som en Løve, en lurende Panter ved Vejen,8. jeg falder over dem som Bjørnen, hvis Unger man tog. Jegsønderriver dem Brystet, Hunde skal æde deraf, Markens Dyr flådem sønder.
9. Når Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjælp?10. Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer,Herskerne, om hvem du siger: "Giv mig dog Konge og Fyrster!"11. Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.
12. Tilbundet er Efraims Brøde, hans Synd gemt hen.13. Hans Fødselsstunds Veer er der, men sært er Barnet, som ejkommer frem i Tide, så Fødselen får Ende.14. Dem skal jeg fri fra Dødsriget, løse fra Døden! Nej, Død, hvorer din Pest, Dødsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jegej, thi et sært Barn er han.
15. En Østenstorm, Herrens Ånde, bruser frem fra Ørken, løfter sig,tørrer hans Væld, gør hans Kilde tør, den tager hans Skatkammermed alle dets Skatte.1. Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal defalde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.
Hoseas 14
2. Israel, vend om til HERREN din Gud, thi du faldt ved din Brøde.3. Tag Angersord med og vend jer atter til HERREN; sig til ham:"Tilgiv al vor Brøde, vær nådig! Vi betaler med Læbernes F1ugt.4. Vi vil ej søge Hjælp hos Assur, ej lide på Stridshest, vi kalderej mer vore Hænders Værk vor Gud; hos dig finder faderløsMedynk."5. Jeg læger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede harvendt sig fra dem.6. Jeg vil være Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, Rodskal han slå som en Poppel7. og bugne af Skud, som et Olietræ stå i Pragt, som Libanon dufte.8. Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som enVinstok med Ry som Libanons Vin.9. Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg hører ham, ser ned tilham. Jeg er som en grøn Cypres, du får din Frugt fra mig.10. Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det? Thirette er HERRENs Veje; retfærdige vandrer på dem, men Synderesnubler på dem.
Joel
Joel 1
1. Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels søn.
2. Hør dette, I Ældste, lån Øre, alle, som bor i Landet! Er sligtmon sket i eders eller eders Fædres Dage?3. I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, ogdeles til næste Slægt.4. Græshoppen åd, hvad Gnaveren levned, Springeren åd, hvadGræshoppen levned, Æderen åd, hvad Springeren levned.5. Vågn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamreover Most, der gik tabt for eders. Mund.6. Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt og uden Tal; detsTænder er Løvetænder, det har Kindtænder som en Løvinde.7. Det lagde min Vinstok øde, knækked mit Figentræ, afbarked oghærgede det; dets Grene stritter hvide. 8 Klag som sørgeklædtJomfru over sin Ungdoms Brudgom!9. Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs Hus; Præsterne,HERRENs Tjenere sørger.10. Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mostenslog fejl og Olien hentørres.11. Bønder skuffes og Vingårdsmænd jamrer både over Hveden ogByggen; thi Markens Høst gik tabt;12. fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble, Palme ogæbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glædefra Menneskens Børn:
13. Sørg, I Præster i Sæk, I AIterets Tjenere, jamrer! Gå ind og bærSæk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikoferunddrages eders Guds Hus.14. Helliger en Faste, udråb festlig Samling, I Ældste, kald alle,som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og råb så tilHERREN!15. Ak, hvilken Dag! Thi nær er HERRENs Dag, den kommer som Vold fraden Vældige.16. Så vi ej Føden gå tabt, vor Guds Hus tømt for Glæde og Jubel?17. Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt,Forrådshuse jævnet, thi Kornet er vissent.18. Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes Hjorde er skræmte, fordi deikke har Græs; selv Småkvægets Hjorde lider.19. Jeg råber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret ØrkenensGræsning, og Luen afsved hvert Markens Træ;20. til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes Lejer er tørre,og Ild har fortæret Ørkenens Græsning.
Joel 2
1. Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige Bjerg! Alle ilandet skal bæve, thi HERRENs Dag, den kommer;2. ja, nær er Mulms og Mørkes Dag, Skyers og Tåges Dag. Et stort,et vældigt Folk er bredt som Gry over Bjerge. Dets Lige haraldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste SlægtersÅr.3. Foran det æder Ild, og bag det flammer Lue; foran det er Landetsom Eden og bag det en øde Ørk; fra det slipper ingen bort.4. At se til er de som Heste, som Hingste farer de frem;5. det lyder som raslende Vogne, når de hopper på Bjergenes Tinder,som knitrende Lue, der æder Strå, som en vældig Hær, der errustet til Strid.6. Folkeslag skælver for dem, alle Ansigter blusser.7. Som Helte haster de frem, som Stridsmænd stormer de Mure; enhvergår lige ud, de bøjer ej af fra vejen.8. De trænger ikke hverandre, hver følger sin egen Sti. TrodsVåbenmagt styrter de frem uden at lade sig standse, de kastersig over Byen,9. stormer Mulen i Løb; i Husene trænger de ind, gennem Vinduerkommer de som Tyve.10. Foran dem skælver Jorden, Himlen bæver; Sol og Måne sortner,Stjernerne mister deres Glans.11. Foran sin Stridsmagt løfter HERREN sin Røst, thi såre stor erhans Hær, ja, hans Ords Fuldbyrder er vældig; thi stor erHERRENs Dag og såre frygtelig; hvem holder den ud?
12. Selv nu, så lyder det fra HERREN, vend om til mig af ganskeHjerte, med Faste og Gråd og Klage!13. Sønderriv Hjerterne, ej eders Klæder, vend om til HERREN edersGud! Thi nådig og barmhjertig er han, langmodig og rig påMiskundhed, han angrer det onde.14. Måske slår han om og angrer og levner Velsignelse efter sig,Afgrødeoffer og Drikoffer til HERREN eders Gud.15. Stød i Horn på Zion, helliger Faste, udråb festlig Samling,16. kald Folket sammen, helliger et Stævne, lad de gamle samles,kald Børnene sammen, også dem, som dier Bryst; lad Brudgom gå udaf sit Kammer, Brud af sit Telt!17. Imellem Forhal og Alter skal Præsterne, HERRENs Tjenere, grædeog sige: "HERRE, spar dog dit Folk! Overgiv ej din Arv tilSkændsel, til Hedningers Spot! Hvi skal man sige blandt Folkene:Hvor er deres Gud?"
18. Og HERREN blev nidkær for sit Land og fik Medynk med sit Folk.19. Og HERREN svarede sit Folk: Se, jeg sender eder korn, Most ogOlie, så I kan mættes deraf; og jeg vil ikke længer gøre edertil Skændsel iblandt Hedningerne.20. Fjenden fra Nord driver jeg langt bort fra eder og støder ham udi et tørt og øde Land, hans Fortrop ud i Havet i Øst og hansBagtrop i Havet i Vest, og han skal udsprede Stank og ilde Lugt;thi han udførte store Ting.21. Frygt ikke, Jord, fryd dig, vær glad! Thi HERREN har udførtstore Ting.22. Frygt ikke, I Markens Dyr! Thi Ørkenens Græsmarker grønnes, ogTræerne bærer Frugt; Figentræ og Vinstok giver alt, hvad de kan.23. Og I, Zions Sønner, fryd eder, vær glade i HERREN eders Gud! Thihan giver eder Føde til Frelse, idet han sender eder Regn,Tidligregn og Sildigregn, som før.24. Tærskepladserne skal fyldes med Korn, Persekummerne løbe overmed Most og Olie.25. Og jeg godtgør eder de År, da Græshoppen, Springeren, Æderen ogGnaveren hærgede, min store Hær, som jeg sendte imod eder.26. I skal spise og mættes og love HERREN eders Guds Navn, fordi hanhandler underfuldt med eder; og mit Folk skal i Evighed ikkeblive til Skamme.27. Og I skal kende, at jeg er i Israels Midte, og at jeg, og ingenanden er HERREN eders Gud; og mit Folk skal i Evighed ikke blivetil Skamme.
Joel 3
1. Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min ånd over altkød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamleskal drømme Drømme og eders unge skue Syner;2. også over Trælle og Trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i deDage.3. Og jeg lader ske Tegn på Himmelen og på Jorden, Blod, Ild ogRøgstøtter.4. Solen skal vendes til Mørke og Månen til Blod, før HERRENs storeog frygtelige Dag kommer.5. Men enhver, som påkalder HERRENs Navn, skal frelses; thi påZions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som HERREN harsagt; og til de undslupne skal hver den høre, som HERREN kalder.
6. Thi se, i de Dage og på den Tid, når jeg vender Judas ogJerusalems Skæbne,
7. samler jeg alle Hedningefolk og fører dem ned i JosafatsDal. Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og minArvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mitLand,8. kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte enPige for Vin, som de drak.9. Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle FilisterlandsKredse? Er der noget, I vil gengælde mig, eller vil I gøre mignoget? Hastigt og brat lader jeg Gengældelse komme over edersHoved,10. I, som tog mit Sølv og Guld, bortførte mine kostbareste Ting tileders Borge11. og solgte Judæerne og Jerusalems Borgere til Grækerne, for at deskulde føres langt bort fra deres Hjem.12. Se, jeg vækker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og laderGengældelse komme over eders Hoved.13. Jeg sælger eders Sønner og Døtre til Judæerne, og de skal sælgedem til Sabæerne, Folket i det fjerne Land, så sandt HERREN hartalet.
14. Råb det ud blandt Folkene, helliger en Krig, væk Heltene op! Ladalle våbenføre Mænd komme og drage op!15. Smed eders Plovjern om til Sværd, eders Vingårdsknive til Spyd!Svæklingen skal sige: "Jeg er en Helt!"16. Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! Førdine Helte derned, HERRE!17. Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats Dal; thider vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om.18. Sving Seglen, thi Høsten er moden; kom og stamp, thi Persekummener fuld! Persekarrene løber over, thi stor er Folkenes Ondskab.19. Skarer på Skarer i Opgørets Dal! Thi nær er HERRENs Dag iOpgørets Dal.20. Sol og Måne sortner, og Stjernerne mister deres Glans.21. HERREN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin Røst;Himmelen og Jorden skælver. Men HERREN er Ly for sit Folk ogVærn for Israels Børn.22. Og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som bor på Zion,mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, ogfremmede skal ikke mere drage derigennem.
23. På hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Højene flyde medMælk; alle Judas Bække skal strømme med Vand, og en kilde skalvælde frem fra HERRENs Hus og vande Akaciedalen.24. Ægypten skal blive øde, Edom en øde Ørk for deres Vold modJudæerne, i hvis Land de udgød uskyldigt Blod.25. Og Juda skal være beboet evindelig, Jerusalem fra Slægt tilSlægt.26. Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke har hævnet; og HERRENbor på Zion.
Amos
Amos 1
1. De Ord, som Amos, der hørte til fårehyrderne fra Tekoa, skuede om Israel, i de Dage da Uzzija var Konge i Juda, og Jeroboam, Joas's Søn, i Israel, to År før Jordskælvet.
2. Han sagde: HERREN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sinRøst; Hyrdernes Græsmarker sørger, vissen er Karmels Top.
3. Så siger HERREN: For tre Overtrædelser af Damaskus, ja fire, jeggår ikke fra det: de tærskede Gilead med Tærskeslæder af Jern4. så sender jeg Ild mod Hazaels Hus, den skal æde Benhadads Borge;5. jeg knuser Damaskus's Portslå, udrydder Bikat-Avens Borgere ogden, som bærer Scepter i Bet Eden; Aramæerne skal føres til Kir,siger HERREN.
6. så siger HERREN: For tre Overtrædelser af Gaza, ja fire, jeg gårikke fra det: de bortførte hele Byer og solgte dem til Edom7. så sender jeg Ild mod Gazas Mur, den skal æde dets Borge;8. jeg udrydder Asdods Borgere og den, som bærer Scepter i Askalon;jeg vender min Hånd imod Ekron, og den sidste Filister forgår,siger den Herre HERREN.
9. Så siger HERREN: For tre Overtrædelser af Tyrus, ja fire, jeggår ikke fra det: de solgte hele bortførte Byer til Edom uden atænse Broderpagt10. så sender jeg Ild mod Tyruss Mur, den skal æde dets Borge.
11. Så siger HERREN: For tre Overtrædelser af Edom, ja fire, jeg gårikke fra det: med Sværd forfulgte han sin Broder og kvalte sinMedynk, holdt altid fast ved sin Vrede og gemte stadig på Harme12. så sender jeg. Ild mod Teman, den skal æde Bozras Borge.
13. Så siger HERREN: For Ammoniternes tre Overtrædelser, ja fire,jeg går ikke fra det: de oprev Livet på Gileads svangre Kvinderfor at vinde sig mere Land14. så sætter jeg Ild på Rabbas Mur, den skal æde dets Borge underKrigsskrig på Stridens Dag, under Uvejr på Stormens Dag. 15Landflygtig skal Kongen blive, han og alle hans Fyrster, sigerHERREN.
Amos 2
1. Så siger HERREN: for tre overtrædelser af Moab, ja fire jeg gårikke fra det, de brændte Edoms Konges Ben til kalk2. så sender jeg Ild mod Moab, den skal æde Herijots Borge; og Moabskal dø under kampgny, Krigsskrig og Hornets Klang.3. Af hans Midte udrydder jeg Hersker og dræber alle hans Fyrster,siger HERREN.
4. Så siger HERREN: For tre Overtrædelser af Juda, ja fire, jeg gårikke fra det: de ringeagted HERRENs Lov og holdt ej hans Bud,ledet vild af deres Løgneguder, til hvilke deres Fædre holdt sig5. så sender jeg Ild mod Juda, den skal æde Jerusalems Borge.
6. Så siger HERREN: For tre Overtrædelser af Israel, ja fire, jeggår ikke fra det: de sælger retfærdig for Sølv og Fattigmand foret Par Sko,7. træder ringes Hoved i Støvet og trænger sagtmodige fraVejen. Søn og Fader går sammen til Skøgen og søler således mithellige Navn.8. På pantede Kapper strækker de sig ved hvert et Alter, og i deresGuds Hus drikker de Vin, der er givet i Bøde.9. Og dog var det mig, som udrydded Amoriterne foran eder, høje somCedertræer, stærke som Egetræer, udrydded deres Frugt forovensom og deres Rødder forneden.10. Det var mig, som førte jer op fra Ægypten og lod eder vandre iØrken i fyrretyve År, så I tog Amoriternes Land.11. Jeg tog blandt eders Sønner Profeter, Nasiræere blandt edersunge. Er det ej sandt, Israeliter? lyder det fra HERREN.12. Men I gav Nasiræerne Vin, og Profeterne bød I ej at profetere.13. Se, jeg lader Grunden vakle under jer, ligesom Vognen vakler,når den er fuld af Neg.14. Den hurtige kan ikke undfly, den stærke ej bruge sin Kraft; ejredder Helten sit Liv,15. ej holder Bueskytten Stand; ej undslipper rapfodet Mand, ejbjærger nogen Rytter sit Liv;16. den kækkeste Mand iblandt Helte skal den dag våbenløs fly, sålyder det fra HERREN.
Amos 3
1. Hør dette Ord, som HERREN taler imod eder, isralitter, imod heleden slægt jeg førte op fra Ægypten:2. Kun eder kendes jeg ved blandt alle Jordens Slægter; derfor viljeg på eder hjemsøge al eders Brøde.
3. Vandrer vel to i Følge, når det ikke er aftalt?4. Brøler en Løve i Krattet, hvis den ikke har Bytte? Løfter enUngløve Røsten, uden den har Fangst?5. Falder en Fugl til Jorden, hvis den ikke er ramt? Klapper enFælde vel sammen, uden noget er fanget?6. Mon der stødes i Horn i en By, uden Folk farer sammen? MonUlykke sker i en By, uden HERREN står bag?7. Nej! Den Herre HERREN gør intet uden at have åbenbaret sinHemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.8. Løven brøler, hvo frygter da ej? Den Herre HERREN taler, hvoprofeterer da ej?
9. Lad det høres over Asdods Borge og dem i Ægyptens Land! Sig:"Kom sammen på Samarias Bjerg og se den vilde Tummel derinde,det hårde Tryk i dets Midte !"10. De ved ej at gøre det rette, lyder det fra HERREN, de, somopdynger Uret og Vold i deres Borge.11. Derfor, så siger den Herre HERREN: Fjender skal fare gennemLandet, dit Værn skal tages fra dig, og udplyndres skal dineBorge.
12. Så siger HERREN: Som en Hyrde redder af Løvens Gab to Skinnebeneller en Ørelap, således skal Israels Børn, som bor i Samaria,reddes med Lejets Bolster og Bænkens Hynde.13. Hør og vidn imod Jakobs Hus, lyder det fra den Herre HERREN,Hærskarers Gud:14. Den Dag jeg hjemsøger Israels Overtrædelser, hjemsøger jegBetels Altre; Alterets Horn skal afhugges, styrte til Jorden.15. Både Vinter og Sommerhus knuser jeg da; Elfenbenshusene ødes, demange Huse går tabt, så lyder det fra HERREN.
Amos 4
1. Hør dette Ord, I basankøer, I, som bor på Samarias Bjerg og kuerde ringe, knuser de fattige og byder eders Herrer: "Giv hid, atvi kan drikke!"2. Den Herre HERREN svor ved sin Hellighed: Se, over eder skal Dagekomme, da I drages op med Hager, de sidste af jer med Kroge,3. og slæbes gennem Murbrud een for een og slænges på Mødding,lyder det fra HERREN.
4. Kom til Betel og synd, til Gilgal og synd end mer, bringSlagtofre næste Morgen, Tiender Tredjedagen,5. brænd syret Brød til Takoffer, byd højlydt til Frivilligofre! Ielsker jo sligt, Israeliter, lyder det fra den Herre HERREN.6. Og dog gav jeg eder tomme Munde i alle eders Byer og Brødmangeli alle eders Hjemsteder; men I omvendte eder ikke til mig, lyderdet fra HERREN.7. Dog forholdt jeg eder Regnen, da der endnu var tre Måneder tilHøst; på een, By lod jeg det regne og ikke på en anden; een Markfik Regn, og en anden fik ikke og tørrede hen;8. to tre Byer kom vankende hen til en anden for at få Vand atdrikke og fik ikke Tørsten slukket; men I omvendte eder ikke tilmig, lyder det fra HERREN.
9. Jeg slog eder med Kornbrand og Rust og udtørrede eders Haver ogVingårde, og Græshopper åd eders Figentræer og Oliventræer; menI omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.10. Jeg sendte Pest iblandt eder som i Ægypten; jeg vog eders ungeMænd med Sværdet, og samtidig gjordes eders Heste til Bytte; jeglod Stank fra eders Lejr stige op i eders Næse; men I omvendteeder ikke til mig, lyder det fra HERREN.11. Jeg omstyrtede Byer iblandt eder, som da Gud omstyrtede Sodomaog Gomorra, og I blev som en Brand, der er reddet fra Bålet; menI omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.12. Derfor vil jeg handle således med dig, Israel. Fordi jeg vilhandle således med dig, så gør dig rede til at møde din Gud,Israel!
13. Thi se: Bjergenes Skaber og Stormens Ophav, han, som kundgør etMenneske dets Tanker, som frembringer Gry og Mørke og vandrer påJordens Høje, HERREN, Hærskarers Gud erhans Navn.
Amos 5
1. Hør dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, IsraelsHus:2. Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt påsin Jord, og ingen rejser hende op.3. Thi så siger den Herre HERREN: Den By, som går i Leding medtusind, får hundred tilbage, og den som går i Leding medhundred, får ti tilbage i Israels Hus.
4. Thi så siger HERREN til Israels Hus: Søg mig, så skal I leve!5. Søg ikke til Betel, gå ikke til Gilgal, drag ikke til Beersjeba!Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive tilintet.6. Søg HERREN, så skal I leve, at ikke en Lue slår ud, en ædendeIld mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker.
7. Ve dem, som gør Ret til Malurt og kaster Retfærd i Støvet!
8. Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgenog gør Dag til Nattemørke, som kalder ad Havets Vande og gyderdem ud over Jorden, HERREN er hans Navn!9. Han lader Ødelæggelse bryde ind over Borge, Ødelæggelse kommeover Fæstninger.
10. De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som talersandt.11. Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn,skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal velplante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke.12. Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder,I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige iPorten.13. Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.
14. Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud,må være med eder, som I siger, han er.15. Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten!Måske vil da HERREN, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest.
16. Derfor, så siger HERREN, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torveskal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder tilSorg, til Ligklage Klagemænd;17. i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte,siger HERREN.
18. Ve eder, som længes efter HERRENs Dag,! Hvad vil I med HERRENsDag? Mørke er den, ej Lys.19. Da går det, som når en Mand flyr for en Løve og møder en Bjørnog, når han tyr ind i Huset og støtter sin Hånd til Væggen,bides af en Slange.20. Ja, HERRENs Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke uden Solskin.21. Jeg hader, forsmår eders Fester, er led ved eders festligeSamlinger,22. om også I bringer mig Brændofre. Eders Afgrødeofre behager migej, eders Fedekvægs-Takofre ser jeg ej til.23. Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hører jegikke.24. Nej, Ret skal vælde frem som Vand og Retfærd som svulmende Bæk.25. Bragte I mig Slagtoffer og Afgrødeoffer de fyrretyve Ørkenår,Israels Hus?
26. Så skal I da bære Sakkut, eders Konge, og Kevan, edersGudestjerne, Billeder, som I har lavet eder.27. I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger HERREN;Hærskarers Gud er hans Navn.
Amos 6
1. Ve Zions sorgløse mænd og de trygge på Samarias bjerg, I ædleblandt førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;2. (drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat ogned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deresOmråde større end eders?)
3. I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.4. De ligger på Elfenbenslejer, henslængt på deres Bænke; afHjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti;5. de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;6. de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, mensørger ej over Josefs Skade.7. Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtigesFlok. Dagdrivernes Skrål får Ende, lyder det fra HERREN,Hærskarers Gud.
8. Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for JakobsHovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og densfylde.9. Og er der end hele ti Mænd i eet Hus de skal dog dø.10. Og levnes der een, så trækkes han frem af sin Slægtning og den,som røer når Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham indersti Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da sigerhan: "Tys!" Thi HERRENs Navn tør de ikke nævne.
11. Thi HERREN, se, han byder og slår det store Hus i Stykker, detlille Hus i Splinter.
12. Løber mon Heste på Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men Ivender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt;13. I glæder jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vorStyrke, vi tog Karnajim?14. Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fraHERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen vedHamat til Arababækken.
Amos 7
1. Således lod den Herre Herren mig skue: Se, græshopper kom tilsyne, da Efterslætten var ved at gro frem, Efterslætten efterKongens Høst.2. Og da de var ved helt at afæde Jordens Urter, sagde jeg: "Herre,HERRE, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, sålille han er?"3. Og HERREN angrede. "Det skal ej ske!" sagde HERREN.
4. Således lod den Herre HERREN mig skue: Se, den Herre HERRENkaldte Ild frem til Straf, og den fortærede det storeVerdensdyb; men da den vilde til at fortære Agerlandet,5. sagde jeg: "Herre, HERRE, hold inde! Hvorledes skal Jakob stådet igennem, så lille han er?"6. Og HERREN angrede. "Ej heller det skal ske!" sagde den HerreHERREN.
7. Således lod han mig skue: Se, Herren stod på en Mur med etBlylod i Hånden.
8. Og HERREN sagde til mig:"Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede: "EtBlylod!" Da sagde Herren: "Se, jeg sænker Loddet i mit FolkIsrael: jeg vil ikke spare det længer.
9. Isaks Høje bliver øde, Israels Helligdomme styrtes, med Sværdstår jeg op mod Jeroboams Hus."
10. Men Amazja, Betels Præst sendte Bud til Kong Jeroboam af Israelog lod sige: "Amos stifter en Sammensværgelse imod dig midt iIsraels Hus; Landet kan ikke bære alle hans Ord.11. Thi således siger Amos: For Sværdet skal Jeroboam dø, og Israelskal bortføres fra sin Jord."12. Og Amazja sagde til Amos: "Seer, gå din Vej og se at komme tilJudas Land! Der kan du tjene dit Brød og profetere.13. Men i Betel må du ikke profetere længer, thi det er kongensHelligdom og Rigets Tempel."14. Amos svarede Amazja: "Jeg er hverken Profet eller Profetlærling:jeg er Fårehyrde og avler Morbærfigen;15. men HERREN tog mig fra Hjorden og sagde til mig: Gå hen ogprofeter for mit Folk Israel!16. Så hør nu HERRENs Ord! Du siger: Du må ikke profetere modIsrael, ej prædike mod Israels Hus!17. Derfor, så siger HERREN: Din Hustru bliver Skøge i Byen, dineSønner og Døtre skal falde for Sværd; din Jord skal udskiftesmed Snor, og selv skal du dø på uren Jord. Og bort fra sin Jordskal Israel føres."
Amos 8
1. Således lod Herren mig skue: Se, der var en kurv sommerfrugt.2. Og han sagde: "Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede: "En kurvSommerfrugt!" Da sagde HERREN til mig: "Enden er kommet for mitFolk Israel; jeg vil ikke længer bære over med det."
3. Paladsets Sangerinder skal jamre på denne Dag, så lyder det fraden Herre HERREN. Dynger af Lig er henkastet alle Vegne.
4. Hør, I, som knuser de fattige, gør det af med de arme i Landet5. og siger: "Hvornår er Nymånen omme, så vi kan få solgt nogetKorn, Sabbaten, så vi kan åbne vort Kornsalg, gøre Efaen lilleog Sekelen stor og med Svig gøre Vægten falsk6. for at købe den ringe for Sølv, den fattige for et Par Sko og fåAfaldskornet solgt?"7. HERREN svor ved Jakobs Stolthed: Aldrig glemmer jeg een af deresGerninger!
8. Må Jorden ej skælve derover og enhver, som bor på den, sørge?Den stiger overalt som Nilen og synker som Ægyptens Flod.9. På hin Dag lader jeg det ske, så lyder det fra den Herre HERREN,at Solen går ned ved Middag, og Jorden bliver mørk ved højlysDag.10. Jeg vender eders Fester til Sorg og alle eders Sange til klage,lægger Sæk om alle Lænder, gør hvert et Hoved skaldet, bringerSorg som over en enbåren, en bitter Dag til sidst.
11. Se, Dage skal komme, lyder det fra den Herre HERREN, da jegsender Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brød, ikke Tørst efterVand, men efter at høre HERRENs Ord.12. Da vanker de fra Hav til Hav, flakker fra Nord til Øst for atsøge HERRENs Ord, men finder det ej.13. Den Dag vansmægter af Tørst de fagre Jomfruer og unge Mænd,14. som sværger ved Samarias Synd, som siger: "Ved din Gud, o Dan!""Ved din Skytsgud, o Be'ersjeba!" de skal falde, ej mere stå op.
Amos 9
1. Herren så jeg; han stod ved alteret og sagde: Til Søjlehovedetslår jeg, så Dørens Tærskel ryster. Jeg rammer dem alle iHovedet, de sidste dræber jeg med Sværd; ingen af dem skalundfly, ingen af dem skal reddes.2. Bryder de ind i Dødsriget, min Hånd skal hente dem der; stigerde op til Himlen, jeg styrter dem ned derfra;3. skjuler de sig på Karmels Top, jeg finder og henter dem der;gemmer de sig for mig på Havsens Bund, jeg byder Slangen bidedem der;4. vandrer de som Fanger for deres Fjender, jeg byder Sværdet dræbedem der. Jeg fæster mit Øje på dem til Ulykke, ikke til Lykke.
5. Herren, Hærskarers HERRE, som rører ved Jorden, så den skælver,så alle, som bor på den, sørger, så den stiger overalt som Nilenog synker som Ægyptens Flod,6. han, som bygged sin Højsal i Himlen, som fæstned sit Hvælv påJorden, kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden,HERREN er hans Navn.
7. Er I mig ej som Ætiopiens Børn, Israeliter, lyder det fraHERREN; har jeg ikke ført Israel op fra Ægyptens Land,Filisterne fra Kaftor, Aram fra Kir?
8. Se, den Herre HERRENs Øjne er vendt mod det syndige Rige, og jegudsletter det af Jorden. Dog vil jeg ikke helt udslette JakobsHus, lyder det fra HERREN;9. thi se, jeg byder, at Israels Hus skal sigtes blandt alleFolkene, som man sigter med Sold, uden at et Korn falder tilJorden.10. For Sværdet skal alle Syndere i mit Folk dø, de, som siger: "Osnår Ulykken ikke; den kommer ikke over os."
11. På hin dag rejser jeg Davids faldne Hytte; jeg tætter densRevner, opfører, hvad der sank i Grus, og bygger den som i gamleDage,12. så de tager Edoms Rest i Eje og alle de Folk, over hvilke mitNavn er nævnt, lyder det fra HERREN, som fuldbyrder dette.
13. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Plovmand følgerHøstmand i Hælene og Drueperser Sædemand, da Bjergene dryppermed Most og alle Høje flyder.14. Da vender jeg mit Folk Israels skæbne, og de skal bygge deødelagte byer og bo deri, de skal plandte vingåre og drikkevinen, anlægge haver og spise frugten.15. Jeg planter dem i deres jord, og de skal aldrig mere rykkes opaf deres jord, som jeg gav dem, siger herren din Gud.
ObadiasObadias's Syn. Så siger den Herre HERREN til Edom: Fra HERRENhar jeg hørt en Tidende: Et Bud er sendt ud blandt Folkene: Rejsjer til Kamp imod det!2. Se, ringe har jeg gjort dig blandt Folkene, såre foragtet er du.3. Dit Hjertes Hovmod bedrog dig, du, som bor i Klippekløft, somtroner i det høje og siger i Hjertet: "Hvo kan styrte mig tilJorden?"4. Bygger du end højt som Ørnen, er end din Rede blandt Stjerner,jeg styrter dig ned derfra, så lyder det fra HERREN.5. Du skulde vel ikke have Tyve til Gæster, natlige Voldsmænd?Hvor er du lagt øde; de stjæler jo alt, hvad de lyster! Duskulde vel ikke have Høstmænd i Vingården? Efterslæt levner deikke!6. Hvor blev dog Esau ransaget, hans Skatte opsporet!7. Alle dine Forbundsfæller jog dig lige til Grænsen, dine godeVenner sveg dig, tog Magten fra dig; for at skræmme dig lagde deFælder under din Fod.8. Visselig vil jeg på hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydde devise af Edom og Klogskab af Esaus Bjerge.9. Da skal dine Helte lammes at Rædsel, o Teman, og hver en Mandryddes ud at Esaus Bjerge.10. For Drab og Vold mod din Broder Jakob skal du skjules af Skam;udryddes skal du for evigt,11. fordi du så til, da fremmede raned hans Gods og Udlændinge kom ibans Porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en afdem.12. At nyde din Broders Dag, hans Vanhelds Dag, og glæde dig overJudæerne på Undergangens Dag! At opspærre Munden på TrængselensDag,13. komme i mit Folks Port på Ulykkens Dag, være med til at nydedets Kval på Ulykkens Dag, gribe efter dets Gods på UlykkensDag!14. At stå ved Dalenes Munding og dræbe de undslupne, prisgive dem,som slap bort, på Trængselens Dag!15. Thi nær er HERRENs Dag over alle Folkene; som du har gjort, skalder gøres med dig, Gengæld kommer over dit Hoved.
16. Thi som I drak på mit hellige Bjerg, skal alle Folkene drikkeuden Ophør; de skal drikke og rave og blive, som om de aldrighavde været til.17. Men på Zions Bjerg skal der være Frelse, og det skal være enHelligdom, og Jakobs Hus skal tage sine Ejendomme i Eje.18. Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Husskal blive Strå, og de skal sætte Ild derpå og fortære det, ogingen af Esaus Hus skal undslippe, så sandt HERREN har talet.19. De skal tage Sydlandet i Eje sammen med Esaus Bjerge og Lavlandetsammen med Filisterne; deskal tage Efraims Mark i Eje sammen medSamarias Mark og Ammoniterne sammen med Gilead.20. Og de landflygtige i Hala og Habor skal tage Kana'anæernes Landi Eje indtil Zarepta, og de landflygtige fra Jerusalem, som er iSefarad, skal tage Sydlandets Byer i Eje.21. Da drager Redningsmænd fra Zions Bjerg op for at holde Dom overEsaus Bjerge. Og så skal Riget være HERRENs.
Jonas
Jonas 1
1. HERRENs Ord kom til Jonas, Amittajs Søn, således:2. "Stå op og gå til Nineve, den store Stad, udråb over den, atderes Ondskab er kommet op for mit Åsyn."
3. Men Jonas stod op for at fly fra HERRENs Åsyn til Tarsis. Handrog ned til Jafo, og da han fandt et Skib, som skulde tilTarsis betalte han, hvad Rejsen kostede, og gik om Bord for atsejle med til Tarsis bort fra HERRENs Åsyn.4. Men HERREN Iod et stærkt Vejr fare hen over Havet, og en stærkStorm rejste sig på Havet, så Skibet var ved at gå under.5. Sømændene blev rædde og råbte hver til sin Gud, og de kastedealle Sager i Skibet over Bord for at lette det. Men Jonas vargået ned i det underste Skibsrum og lå i dyb Søvn dernede.6. Skibsføreren gik da ned til ham og sagde: "Hvor kan du sove?Stå op og råb til din Gud! Måske vil Gud komme os i Hu, så viikke omkommer."
7. Så sagde de til hverandre: "Kom, lad os kaste Lod for at få atvide, hvem der er Skyld i, at denne Ulykke er tilstødt os!" Ogde kastede Lod, og Loddet ramte Jonas.8. Da sagde de til ham: "Sig os, hvem der er Skyld i, at denneUlykke er tilstødt os! Hvad er du, og hvor kommer du fra?Hvilket Land er du fra, og hvilket Folk hører du til?"9. Han svarede: "Jeg er Hebræer, og jeg frygter HERREN, HimmelensGud, som har skabt Havet og det tørre Land."10. Så grebes Mændene af stor Rædsel og sagde til ham: "Hvad har dugjort!" Thi de fik at vide, at han flyede fra HERRENs Åsyn; detsagde han dem.11. Og de spurgte ham: "Hvad skal vi gøre med dig, så vi får Havettil at lægge sig? Thi det rejser sig mere og mere."12. Han svarede: "Tag og kast mig i Havet! Så får I det til at læggesig; thi jeg ved, at jeg er Skyld i, at dette stærke Vejr erover eder."13. Mændene søgte nu at ro tilbage til Land, men kunde ikke, daHavet rejste sig mere og mere imod dem.14. Så råbte de til HERREN; "Ak, HERRE! Lad os ikke omkomme fordenne Mands Sjæls Skyld og lad ikke uskyldigt Blod komme overos; thi det erjo dig, HERRE, derhar gjort, som du vilde."15. Derpå tog de Jonas og kastede ham i Havet, og straks lagde detsig.16. Og Mændene grebes af stor Rædsel for HERREN, bragte ham etSlagtoffer og aflagde Løfter.
Jonas 2
1. Men HERREN bød en stor Fisk sluge Jonas; og Jonas var i FiskensBug tre Dage og tre Nætter.2. Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud
3. og sagde: Jeg råbte i Nøden til HERREN, og han svarede mig; jegskreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min Røst.4. Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig; alledine Brændinger og Bølger skyllede over mig.5. Jeg tænkte: "Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skaljeg skue dit hellige Tempel."6. Vandene trued min Sjæl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mitHoved; til Bjergenes Rødder7. steg jeg ned, til Jordens Slåer, de evige Grundvolde; da drog dumit Liv op af Graven, HERRE min Gud.8. Da min Sjæl vansmægtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min Bønsteg op til dig i dit hellige Tempel.9. De, der dyrker det tomme Gøgl, lader Gudsfrygt fare;10. men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri deLøfter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse.
11. Så talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud på det tørreLand.
Jonas 3
1. Men HERRENs Ord kom for anden gang til Jonas således:2. "Stå op og gå til Nineve, den store Stad, og udråb over den,hvad jeg tilsiger dig!"3. Så stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENs Ord. Men Ninevevar selv for Gud en stor By, tre Dagsrejser stor.4. Da nu Jonas var gået den første dagsrejse ind i Byen, råbte han:"Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!"
5. Da troede Folkene i Nineve på Gud, og de udråbte en Faste ogklædte sig i Sæk, både store og små;6. og da Sagen kom Nineves Konge for Øre, stod han op fra sinTrone, tog Kappen af, klædte sig i Sæk og satte sig i Støvet,7. og han lod udråbe i Nineve: "Kongen og hans Stormændgør vitterligt: Hverken Folk eller Fæ, Hornkvæg eller Småkvæg, månyde noget, græsse eller drikke Vand;8. men Folk og Fæ skal klædes i Sæk og opløfte et vældigt Skrig tilGud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, somhænger ved deres Hænder.9. Måske vil Gud da angre og holde sin glødende Vrede tilbage, såvi ikke omkommer."10. Da Gud så, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deresonde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at føreover dem, og gjorde ikke Alvor deraf.
Jonas 4
1. Men det tog Jonas såre fortrydeligt op, og han blev vred.2. Så bad han til HERREN og sagde: "Ak, HERRE! Var det ikke det,jeg tænkte, da jeg endnu var hjemme i mit Land? Derfor vilde jegogså før fly til Tarsis; jeg vidste jo, at du er en nådig ogbarmhjertig Gud, langmodig og rig på Miskundhed, og at du angrerdet onde.3. Så tag nu, HERRE, mit Liv; thi jeg vil hellere dø end leve."4. Men HERREN sagde: "Er det med Rette; du er vred?"
5. Så gik Jonas ud og slog sig ned østen for Byen; der byggede hansig en Løvhytte og satte sig i Skygge under den for at se,hvorledes det gik Byen.6. Da bød Gud HERREN en Olieplante skyde op over Jonas og skyggeover hans Hoved for at tage hans Mismod, og Jonas glædede sighøjligen over den.7. Men ved Morgengry næste Dag bød Gud en Orm stikke Olieplanten,så den visnede;8. og da Solen stod op, rejste Gud en glødende Østenstorm, og Solenstak Jonas i Hovedet, så han vansmægtede og ønskede sig Døden,idet han tænkte: "Jeg vil hellere dø end leve."
9. Men Gud sagde til Jonas: "Er det med Rette, du er vred forOlieplantens Skyld?" Han svarede: "Ja, med Rette er jeg så vred,at jeg kunde tage min Død derover,"10. Da sagde HERREN: "Du ynkes over Olieplanten, som du ingen Møjehar haft med eller opelsket, som blev til på een Nat og gik udpå een Nat.11. Og jeg skulde ikke ynkes over Nineve, den store Stad med mer endtolv Gange 10000 Mennesker, som ikke kan skelne højre fravenstre, og meget Kvæg."
Mikas
Mikas 1
1. HERRENs Ord, som, i de Dage da Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, kom til Mika fra. Moresjet, og som han skuede om Samaria og Jerusalem.
2. Alle I Folkeslag, hør, lyt til, du Jord, med din Fylde, at denHerre HERREN kan stå som Vidne blandt eder, Herren fra sithellige Tempel.3. Thi se, fra sit Sted går HERREN ud, stiger ned, skrider fremover Jordens Høje;4. under ham smelter Bjerge, og Dale slår dybe Revner, som Voks,der smelter i Ilden, som Vand, gydt ned ad en Skrænt -5. alt dette for Jakobs Brøde, for Israels Huses Synder. Hvemvoldte Jakobs Brøde? Mon ikke Samaria? Hvem voldte Judas Synd?Mon ikke Jerusalem?6. Samaria gør jeg til Grushob, dets Mark til Vingårdsjord; jegstyrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg forLyset.7. Dets Billeder sønderslås alle, dets Skøgeløn brændes i Ild; jegtilintetgør alle dets Afguder; thi af Skøgeløn er de samlet, tilSkøgeløn bliver de atter.
8. Derfor vil jeg klage og jamre, gå nøgen med bare Fødder, istemmeKlage som Sjakaler, jamrende Skrig som Strudse:
9. Ulægeligt er HERRENs Slag, thi det når til Juda, til mit FolksPort rækker det hen, til Jerusalem.10. Forkynd det ikke i Gat, græd ikke i Bokim! Vælt jer i Støvet iBet-Leafra!11. Der stødes i Horn for eder, Sjafirs Borgere; ej går Za'anansBorgere ud af deres By. Bet-Ezels Lod bliver Klage, Hug og Ve;12. og hvor kan Marots indbyggere håbe på Lykke? Thi Ulykke kom nedfra HERREN til Jerusalems Porte.13. Spænd Hestene for Vognen, I, som bor i Lakisj! SyndensBegyndelse var du for. Zions Datter; ja, Israels Overtrædelserfandtes i dig.14. Giv derfor Moresjet-Gat en Skilsmissegave! En svigtende Bæk erAkzibs Huse for Israels Konger.15. End sender jeg eder en Ransmand, Maresjas Borgere! Til Adullamskal Israels Herlig hed komme.16. Klip dig skaldet over dine elskede. Børn, bredskaldet som enGrib; thi de bortføres fra dig.
Mikas 2
1. Ve dem, der på Lejet udtænker Uret og Udåd, og sætter det iVærk, når det dages, da det står i deres Magt.2. De attrår Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykkerMand og Hus, Ejendom og Ejer.3. Derfor, så siger HERREN: Se, jeg optænker Ulykke mod denneSlægt, fra hvilken l ikke skal kunne fri eders Hals eller gå medoprejst Hoved; thi en ond Tid er det.4. På denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: "Sketsom talt! Vi er helt lagt øde; mit Folk får sin Lod skiftet ud,ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som føreros bort."5. Derfor har du ingen til at udspænde Snoren over en Lod i HERRENsForsamling.
6. "Præk ikke!" så præker de, "man præker ikke om sligt; får hansSmæden ej Ende?" Hvad siger du, Jakobs Hus?7. "Er HERREN da hastig til Vrede, handler han så? Er hans Ord ejmilde mod den, som vandrer ret?"8. Men I er fjendske imod, på Nakken af mit Folk; Kappen overKjortelen river l af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.9. Mit Folks Kvinder driver l ud af det Hjem, de holdt af, I tagerfor evigt min Ære fra deres Børn:10. "Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, somvolder svar Fordærv."11. I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: "Jeg vilpræke for dig om Vin og Drik!" det var en Præker for dette Folk.
12. Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, få demsammen som Får i Fold, som en Hjord i Græsgangens Midte; afMennesker bliver der en Summen.13. En Vejbryder går foran dem; de bryder gennem Porten og gårud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.
Mikas 3
1. Da sagde jeg: Hør dog, I Jakobs Høvdinger, I Dommere af IsraelsHus!. Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder,2. I, som hader det gode og elsker. det onde, I, som flår Huden afFolk. og Kødet af deres Ben,3. æder mit Folks Kød og flænger dem Huden af Kroppen, sønderbryderderes Ben. og breder dem som Kød i en Gryde, som Suppekød i enKedel?4. Engang skal de råbe til HERREN, han lader dem uden Svar;. daskjuler han sit Åsyn for. dem, fordi deres Gerninger er onde.
5. Så siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de,som råber om Fred, når kun de får noget at tygge, men ypper Krigmed den, der intet giver dem i Munden:6. Derfor skal I opleve Nat uden. Syner, Mørke, som ej bringerSpådom; Solen skal gå ned for Profeterne, Dagen skal sortne fordem.7. Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som spår; alle skaltilhylle Skægget, thi Svar er der ikke fra Gud.8. Jeg derimod er ved HERRENs Ånd fuld af Styrke, af Ret og afKraft til at forkynde Jakob dets Brøde, Israel, hvad det harsyndet.
9. Hør det, I Jakobs Huses Høvdinger, I Dommere af Israels Hus, I,som afskyr Ret og gør alt, som er lige, kroget,10. som bygger Zion med Blod. og Jerusalem med Uret.11. Dets Høvdinger dømmer for Gave, dets Præster kender Ret for Løn;dets Profeter spår for Sølv og støtter sig dog til HERREN: "ErHERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt."12. For eders, Skyld skal derfor Zion pløjes som en Mark, Jerusalemblive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.
Mikas 4
1. Og det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg,grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene.Did skal Folkeslag strømme.2. og talrige Folk komme vandrende: "Kom, lad os drage til HERRENsBjerg, til Jakobs Guds Hus; os skal han lære sine Veje, så vikan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fraJerusalem HERRENs Ord."3. Da dømmer han mange Folkeslag imellem, skifter Ret mellemtalrige, fjerne Folk; deres Sværd skal de smede til Plovjern,deres Spyd til Vingårdsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk,ej øve sig i Våbenfærd mer.4. Da sidder hver under sin Vinstok og sit Figenfræ, og ingen.skræmmer dem, så sandt Hærskarers HERREs Mund har talet.5. Thi alle Folkeslag vandrer hvert i sin Guds Navn, men vi vilvandre i HERREN vor Guds Navn for evigt og altid.
6. På hin Dag, lyder det fra HERREN, samler jeg det, der halter,sanker det spredte sammen og det, jeg har hjemsøgt med ondt.7. Det haltende gør jeg til en Rest, det svage til et kraftigtFolk; og HERREN er Konge over dem på Zions Bjerg fra nu og tilevig Tid.
8. Men du, o Hyrdetårn, Zions Datters Høj, til dig skal det komme,det forrige Herredømme tilfalde dig, Jerusalems Datters Rige.9. Hvi skriger du dog så højt?. Er Kongen ikke i dig?. Er da dinRådgiver borte, nu du grebes af Fødselsveer?10. Vrid dig og vånd dig som i Barnsnød, Zions Datter! Thi nu skaldu ud af Byen og bo på Marken, og du skal komme til Babel; derskal du frelses, der vil HERREN genløse dig af dine FjendersHånd.11. Nu er de samlet imod dig, de mange Folk, som siger: "Vanæresskal det; vort Øje skal se med Skadefryd på Zion."12. Men de, de kender ikke det mindste til HERRENs Tanker, de fatterikke hans Råd, at han samled dem som Neg på Lo.13. 0p og tærsk, du Zions Datter! Thi jeg giver dig Horn af Jern,jeg giver dig Klove af Kobber. Du skal knuse de mange Folk,lægge Band på Byttet for HERREN, på Godset for al Jordens Herre.14. Riv nu Sår i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; medStokken slår de Israels Hersker på Kinden.
Mikas 5
1. Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt JudasTusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker iIsrael. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.2. Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde,føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.3. Han skal stå og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds højeNavn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå JordensGrænser.4. Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og nårhan træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham ogotte fyrstelige Mænd,5. som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land medKlinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vortLand, træder ind på vore Enemærker.
6. Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, derkommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venterpå nogen eller bier på Menneskens Børn.7. Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midtesom en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde,der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst.8. Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddesbort.
9. På hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig,dine Stridsvogne gør jeg til intet.10. rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,11. rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer;12. jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midteog du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.13. Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;14. i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.
Mikas 6
1. Hør, hvad HERREN taler: Kom fremfør din Trætte for Bjergene, ladHøjene høre din Røst!2. I Bjerge, hør HERRENs Trætte, lyt til, I Jordens Grundvolde!Thi HERREN har Trætte med sit Folk, med Israel går han i Rette:3. Hvad har jeg gjort dig, mit Folk. med hvad har jeg plaget dig?Svar!4. Jeg førte dig jo op fra Ægypten og udløste dig af Trællehuset,og jeg sendte for dit Ansigt Moses, Aron og Mirjam.5. Mit Folk, kom i Hu, hvad Kong Balak af Moab havde i Sinde, oghvad Bileam, Beors Søn, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, forat du kan kende HERRENs Retfærdsgerninger.6. "Med hvad skal jeg møde HERREN, bøje mig for Højhedens Gud?Skal jeg møde ham med Brændofre, møde med årgamle Kalve?7. Har HERREN Behag i Tusinder af Vædre, Titusinder af Oliestrømme?Skal jeg give min førstefødte for min Synd, mit Livs Frugt somBod for min Sjæl?"8. Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad HERRENkræver af dig: hvad andet end at øve Ret, gerne vise Kærlighedog vandre ydmygt med din Gud.
9. Hør, HERREN råber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): Hør,Stamme og Byens Menighed!10. Skal jeg tåle Skattene i den gudløses Hus og den magre,forbandede Efa,11. tilgive Gudløsheds Vægt og Pungen med falske Lodder?12. Dens Rigmænd er fulde af Vold, dens Borgeres Tale er Løgn, ogTungen er falsk i deres Mund.13. Derfor tog jeg til at slå dig, ødelægge dig for dine Synder.14. Du skal spise, men ikke mættes, lige tomt skal dit Indre være;hvad du hengemmer, skal du ej bjærge, og hvad du bjærger, giverjeg Sværdet;15. du skal så, men ikke høste, perse Oliven, men ikke salve dig,perse Most, men ej drikke Vin.16. Du fulgte Omris Skikke, al Akabs Huses Færd; I vandrede efterderes Råd, så jeg må gøre dig til Ørk og Byens Borgere til Spot;Folkenes Hån skal I bære.
Mikas 7
1. Ve mig! Det går mig som ved ved Frugthøst, ved VinhøstensEfterslæt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjæl har Lysttil!2. De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru. Delurer alle på Blod og jager hverandre med Net.3. Deres Hænder er flinke til ondt, Fyrsten kræver, Dommeren ervillig for Betaling; Stormanden nævner, hvad han begærer; ogderefter snor de det sammen.4. Den bedste er som en Tornebusk, den ærlige værre end enTjørnehæk. Dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer, af Rædselrammes de nu.
5. Tro ikke eders Næste, stol ikke. på en Ven, vogt Mundens Dørefor hende. du favner!6. Thi Søn agter Fader ringe, Datter står Moder imod SvigerdatterSvigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender.7. Men jeg vil spejde efter HERREN, jeg bier på min Frelses Gud;min Gud vil høre mig.
8. Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men står op; omend jeg sidder i Mørke, er HERREN mit Lys.9. Jeg vil bære HERRENs Vrede - jeg synded jo mod ham - indtil hanstrider for mig og skaffer mig Ret; han fører mig ud i Lys, jegskal skue hans Retfærd.10. Min Fjende skal se derpå og fyldes med Skam, han, som spørgermig: "Hvor er HERREN din Gud?". Mine Øjne skal med Skadefryd seham, når han trampes ned som Skarn på Gaden.
11. En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Grænsen vides ud,12. en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til Ægypten, ligefra Ægypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg.13. Men Jorden og de, som bor derpå, lægges øde til Løn for deresVærk.
14. Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sigselv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem græsse i Basan ogGilead som i gamle Dage!15. Giv os Undere at skue, som da du drog ud af Ægypten;16. lad Folkene se det og blues ved al deres Vælde, lægge Hånd påMund, lad Ørene døves på dem!17. Lad dem slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb, rædde kommefrem af deres Borge til HERREN vor Gud og ængstes og frygte fordig!18. Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brøde, bærer over med Syndhos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer på Vrede, men gerne ernådig?19. Han vil atter forbarme sig over os, træde vor Brøde under Fod,du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb!20. Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham Nåde, som du svor voreFædre til i fordums Dage.
Nahum
Nahum 1
1. Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn.
2. En nidkær Gud, en Hævner er HERREN, en Hævner er HERREN og fuldaf Vrede, en Hævner er HERREN mod Uvenner, han gemmer på Vredemod Fjender.3. HERREN er langmodig, hans Kraft er stor, HERREN lader intetustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans FøddersStøv.4. Han truer og udtørrer Havet, gør alle Strømme tørre; Basan ogKarmel vansmægter, Libanons Skud visner hen.5. Bjergene skælver for ham, Højene står og svajer; Jorden krummersig for ham, Jorderig og alle, som bor der.6. Hvem kan stå for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmglød?Hans Harme strømmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham.7. HERREN er god, et Værn på Trængselens Dag; han kender dem, somlider på ham,8. og fører dem gennem Skybrud. Sine Avindsmænd gør han til intet,støder Fjenderne ud i Mørke.9. Hvad pønser I på mod HERREN? Han tilintetgør i Bund og Grund; ejkommer der to Gange Nød.10. Er de end som sammenflettet Tjørn og gennemdrukne af Vin, skalde dog fortæres som fuldført Strå.
11. Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, medNiddingeråd.12. Så siger HERREN: Er de end fuldtallige og aldrig så mange, skalde dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gør jegdet ikke mere.13. Nu sønderbryder jeg det Åg, han lagde på dig, og sprænger dineBånd.14. Om dig lyder HERRENs Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere. Afdin Guds Hus udrydder jeg det skårne og støbte Billede, og jegskænder din Grav.
Nahum 2
1. Se, Glædsesbudet, som kundgør Fred, skrider frem over bjergene Fejr dine Fester, Juda, indfri dine Løfter! Thi aldrig skal Niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent.
2. Hærgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig,omgjord din Lænd, saml al din Kraft!
3. Thi HERREN genrejser Jakobs og Israels Højhed; dem har joHærværksmænd hærget og ødt deres Ranker.
4. Hans Heltes Skjolde er røde, hans Stridsmænd skarlagenklædt,hans Vogne funkler af Stål, den Dag han ruster og Spydenesvinges.5. Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene farer de isusende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage somLyn.6. Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter fremimod Muren. Skjoldtaget er rejst.7. Flodportene bliver åbnet, Kongsgården vakler.8. Herskerinden føres bort i Landflygtigbed med sine Terner; desukker som kurrende Duer, slår sig for Brystet.9. Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. "Stands dog, standsdog!" råbes der, men ingen vender om.10. Ran Sølv, ran Guld! Der er Liggendefæ uden Ende, alskenskostbare Ting i store Måder.11. Tomt og tømt og udtømt, ængstede Hjerter, rystende Knæ ogSkælven i alle Lænder! Og alle Ansigter blegner.12. Hvor er nu Løvernes Bo, Ungløvernes Hule, hvor Løven frak sigtilbage, hvor Ungløven ej kunde skræmmes?13. Den røved til Ungernes Tarv og myrded til Løvinderne, fyldtesine Hier med Bytte. sit Bo med Rov.14. Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hærskarers HERRE, ditLejrsted lader jeg gå op i Røg. Dine Ungløver skal Sværdetfortære; jeg rydder din Røverfærd bort fra Jorden. DineSendebuds Røst skal aldrig høres mer.
Nahum 3
1. Ve Byen, der drypper af Blod, hvor der kun tales Løgn, så fuldaf Ran, med Rov uden Ende!2. Hør Smæld og raslende Vogne, jagende Heste,3. Stridsvognenes vilde Dans og stejlende Heste! Sværdblink oglynende Spyd, faldne i Mængde, Masser af døde, endeløse Dyngeraf Lig, man snubler over Lig!4. For Skøgens vidt drevne Utugt, den fagre, udlært i Trolddom, sombesnærede Folk ved Utugt, Stammer ved Trolddom,5. kommer jeg over dig, lyder det fra Hærskarers HERRE; dit Slæbslår jeg op i Ansigtet på dig, lader Folkeslag se din Blusel,Riger din Skam,6. dænger dig til med Skarn og vanærer dig, ja sætter dig iGabestok.7. Enhver, som får dig at se, skal fly fra dig og sige: "Nineve erødelagt, hvem vil ynke det, hvor skal jeg hente en til at givedet Trøst?"
8. Mon du er bedre end No-Amon, der lå ved Strømme, omgivet af Vandsom Bolværk, med Vand til Mur?9. Dets Styrke var Ætiopere og Ægyptere uden Tal; Put og Libyer komdet til Hjælp.10. Dog førtes det bort, i Fangenskab måtte det vandre, på alleGadebjørner knustes også dets spæde; og om dets ædle kastedesLod, alle dets Stormænd lagdes i Lænker.11. Også du skal drikke og synke i Afmagt, også du skal søge i Lyfor Fjenden.12. Alle dine Fæstninger er Figener og tidligmoden Frugt; når derystes, falder de den spisende i Munden.13. Se, Folket i dig er som Kvinder, vidåbne for Fjenden er Porteneind til dit Land, Ild fortæred dine Slåer.