7. Da sagde HERREN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk,som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;8. hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de harlavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den medde Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"9. Og HERREN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set,at det er et halsstarrigt Folk.10. Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jegtilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"11. Men Moses bønfaldt HERREN sin Gud og sagde: "Hvorfor HERRE skaldin Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten medvældig Kraft og stærk Hånd?12. Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han demud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem afJorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, duvilde gøre dit Folk!13. Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvorved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som HimmelensStjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeghar talet, og de skal eje det evindelig!"14. Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at gøre sitFolk.
15. Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget medVidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet påbegge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.16. Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridsetind i Tavlerne.17. Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde tilMoses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"18. Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, deter Sang, jeg hører!"19. Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen,blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig ogsønderslog dem ved Bjergets Fod.20. Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den iIlden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lodIsraeliterne drikke det.21. Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, sidendu har bragt så stor en Synd over det?"22. Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket liggeri det onde,23. og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thivi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os udaf Ægypten!24. Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af!De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så komdenne Tyrekalv ud deraf!"
25. Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deresFjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,26. stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der erfor HERREN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviternesig om ham,27. og han sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Bind alleSværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejrentil den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"28. Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldtder af Folket henved 3000 Mand.29. Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HERREN,thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelsekomme over eder i Dag."
30. Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ;men nu vil jeg stige op til HERREN, måske kan jeg skaffe Soningfor eders Synd!"31. Derpå gik Moses atter til HERREN og sagde: "Ak, dette Folk harbegået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.32. Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet migaf den Bog, du fører!"33. HERREN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jegudslette af min Bog!34. Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føredet hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid viljeg straffe dem for deres Synd!"35. Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den,Aron lavede.
2.Mosebog 33
1. HERREN sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som duførte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak ogJakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det!2. Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'anæerne,Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiternebort3. til et Land, der flyder med Mælk og Honning. Men selv vil jegikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drogjeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!"4. Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen togsine Smykker på.5. Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Israeliterne; I er ethalsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i dinMidte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, såskal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!"6. Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.
7. Moses plejede at tage Teltet og slå det op udenfor Lejren inogen Afstand derfra; han gav det Navnet "Åbenbaringsteltet".Enhver som vilde rådspørge HERREN, gik ud til Åbenbaringsteltetuden for Lejren.8. Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig opog stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og så efterMoses, indtil han kom ind i Teltet.9. Og når Moses kom ind Teltet, sænkede Skystøtten sig og stilledesig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses.10. Men når alt Folket så Skystøtten stå ved Indgangen til Teltet,rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.11. Så talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som når den eneMand taler med den anden, og derpå vendte Moses tilbage tilLejren; men hans Medhjælper Josua, Nuns Søn, en ung Mand, vegikke fra Teltet.
12. Moses sagde til HERREN: "Se, du siger til mig: Før dette Folkfrem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig;og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundetNåde for mine Øjne!13. Hvis jeg nu virkelig har fundet Nåde for dine Øjne, så lær migdine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nåde for dineØjne; tænk dog på, at dette Folk er dit Folk!"14. Han svarede: "Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg såledesføre dig til Målet?"15. Da sagde Moses til ham: "Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lados ikke drage herfra!16. Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet Nåde for dineØjne, jeg og dit Folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og dersåledes vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alleand1e Folkeslag på Jorden?"17. HERREN svarede Moses: "Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thidu har fundet Nåde for mine Øjne, og jeg kalder dig ved Navn."
18. Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!"19. Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig ogudråbe HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jegvil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!"20. Og han sagde: "Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kanse mig og leve."21. Og HERREN sagde: "Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig påKlippen der!22. Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå iKlippehulen, og jeg vil dække dig 1ned min Hånd, indtil jeg erkommet forbi.23. Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mitÅsyn kan ingen skue!"
2.Mosebog 34
1. Derpå sagde HERREN til Moses: "Tilhug dig to Stentavler ligesomde forrige, så vil jeg på Tavlerne skrive de samme Ord, som stodpå de forrige Tavler, du slog i Stykker.2. Gør dig så rede til i Morgen, stig om Morgenen op på Sinaj Bjergog stil dig hen og vent på mig der på Bjergets Top.3. Ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget Sted påBjerget, end ikke Småkvæg eller Hornkvæg må græsse i Nærheden afdette Bjerg."4. Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligtnæste Morgen steg Moses op på Sinaj Bjerg, som Gud havde pålagtham, og tog de to Stentavler med sig.5. Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der ogpåkaldte HERRENs Navn.6. Og HERREN gik forbi ham og råbte: "HERREN, HERREN, Gud, som erbarmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed ogTrofasthed,7. som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde,Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, somstraffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje ogfjerde Led!"8. Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad9. og sagde: "Har jeg fundet Nåde for dine Øjne, Herre, så dragemin Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Mentilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!"
10. Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Påsynvil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds på Jordenog blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte dulever, skal se HERRENs Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, erforfærdeligt.11. Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vildrive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne,Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!12. Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i detLand, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig,når de lever i din Midte.13. Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslå deres Stenstøtter ogomhugge deres Asjerastøtter!14. Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidkær" er HERRENsNavn, nidkær Gud er han.15. Du må ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og når de bolermed deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at væremed, må du ikke spise af deres Ofre;16. og du må ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, såderes Døtre, når de boler med deres Guder, får dine Sønner tilogså at bole med dem.17. Du må ikke gøre dig noget støbt Gudebillede.18. Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spiseusyret Brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte Tid i AbibMåned, thi i Abib Måned drog du ud af Ægypten.19. Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig detførstefødte af Handyrene, både af Okset og småt Kvæg;20. men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke småt Kvæg,og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpå;alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du må ikke stedesfor mit Åsyn med tomme Hænder21. I seks Dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; iPløje og Høsttiden skal du holde Hviledag.22. Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten ogFrugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide.23. Tre Gange om Året skal alle at Mandkøn hos dig stedes for denHerre HERREN Israels Guds Åsyn.24. Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dineLandemærker vide, og ingen skal attrå dit Land, medens du dragerhen for at stedes for HERREN din Guds Åsyn tre Gange 01n Året.25. Du må ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brød.Påskehøjtidens Offer må ikke gemmes til næste Morgen.26. Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til HERRENdin Guds Hus. Du må ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!"
27. Og HERREN sagde til Moses: "Skriv disse Ord op, thi på Grundlagaf disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel."28. Og han blev der hos HERREN fyrretyve Dage og fyrretyve Nætteruden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord,på Tavlerne.
29. Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler iHånden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til atstråle, ved at han talede med ham.30. Men Aron og alle Israeliterne så Moses, og se, hans Ansigts Hudstrålede, og de turde ikke komme ham nær.31. Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle MenighedensØverster tilbage til ham, og Moses talte til dem.32. Derpå kom alle Israeliterne hen til ham, og han pålagde dem alt,hvad HERREN havde talet til ham på Sinaj Bjerg.33. Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dækkeover sit Ansigt.34. Hver Gang han derefter trådte frem for HERRENs Åsyn for at talemed ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og når hankom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet hampåbudt.35. Da så Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strålede; og Moseslagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for attale med ham.
2.Mosebog 35
1. Moses kaldte hele Israeliternes Menighed sammen og sagde tildem: Dette er, hvad HERREN har pålagt eder at gøre:2. I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holdeHelligdag, en fuldkommen Hviledag for HERREN. Enhver, der denDag udfører noget Arbejde, skal lide Døden.3. På Sabbatsdagen må I ikke gøre Ild i nogen af eders Boliger.
4. Derpå sagde Moses til hele Israeliternes Menighed: Dette er,hvad HERREN har påbudt:5. I skal tage en Offerydelse til HERREN af, hvad I ejer. Enhver,som i sit Hjerte føler sig tilskyndet dertil, skal komme meddet, HERRENs Offerydelse, Guld, Sølv, Kobber,6. violet og rødt Purpurgatn, karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår,7. rødfarvede Væderskind, Tahasjskind, Akacietræ,8. Olie til Lysestagen, vellugtende Stofer til Salveolien ogRøgelsen,9. Sjohamsten og Ædelsten til Indfatning på Efoden ogBrystskjoldet.10. Og alle kunstforstandige Mænd iblandt eder skal komme og lavealt, hvad HERREN har påbudt:11. Boligen med dens Teltdække og Dække, dens Kroge, Brædder,Tværstænger, Piller og Fodstykker,12. Arken med Bærestængerne, Sonedækket og det indre Forhæng,13. Bordet med dets Bærestænger og alt dets Tilbehør og Skuebrødene,14. Lysestagen med dens Tilbehør, dens Lamper og Olien tilLysestagen,15. Røgelsealteret med dets Bærestænger, Salveolien og Røgelsen.Forhænget til Boligens Indgang,16. Brændofferalteret med Kobbergitteret, Bærestængerne og alt detsTilbehør, Vandkummen med dens Fodstykke,17. Forgårdens Omhæng, dens Piller og Fodstykker og Forhænget tilForgårdens Indgang,18. Boligens og Forgårdens Pæle med Reb,19. Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klædertil Præsten Aron og hans Sønners Klæder til Brug vedPræstetjenesten.
20. Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses.21. Og enhver, som i sit Hjerte følte sig drevet dertil, og hvis Åndtilskyndede ham, kom med HERRENs Offerydelse til Opførelsen afÅbenbaringsteltet og til alt Arbejdet derved og til de helligeKlæder.22. De kom dermed, både Mænd og Kvinder; enhver, som i sit Hjertefølte sig tilskyndet dertil, kom med Spænder, Ørenringe,Fingerringe og Halssmykker, alle Hånde Guldsmykker. Og enhver,der vilde vie HERREN en Gave af Guld, kom dermed.23. Og enhver, i hvis Eje der fandtes violet og rødt Purpurgarn,karmoisinrødt Garn, Byssus, Gedehår, rødfarvede Væderskind ellerTahasjskind, kom dermed.24. Og enhver, der vilde give en Offerydelse af Sølv eller Kobber,kom med HERRENs Offerydelse. Og enhver, der ejede Akacietræ tilalt Byggearbejdet, kom dermed.25. Og alle kunstforstandige Kvinder spandt med egne Hænder og kommed deres Spind, violet og rødt Purpur, Karmoisin og Byssus.26. Og alle Kvinder, som i Kraft af deres Kunstsnilde følte sigtilskyndede dertil i deres Hjerte, spandt Gedehårene.27. Og Øversterne kom med Sjohamstenene og Ædelstenene tilIndfatningen på Efoden og Brystskjoldet28. og de vellugtende Stoffer og Olien til Lysestagen og tilSalveolien og Røgelsen.29. Enhver Mand og Kvinde af Israeliterne, som i sit Hjerte føltesig tilskyndet til at bringe, hvad der krævedes til Udførelsenaf alt det Arbejde, HERREN gennem Moses havde påbudt, bragte detsom en frivillig Gave til HERREN.
30. Derpå sagde Moses til Israeliterne: Se, HERREN har kaldetBezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme31. og fyldt ham med Guds Ånd, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt ialskens Arbejde32. til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv ogKobber33. og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde,kort sagt til at udføre alskens Kunstarbejde.34. Og tillige har han givet både ham og Oholiab, Ahisamaks Søn, afDans Stamme Gaver til at lære fra sig.35. Han har fyldt dem med Kunstsnilde til at udføre alskensUdskæringsarbejde, Kunstvævning, broget Vævning af violet ogrødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og Byssus og almindeligVævning, så de kan udføre alt Slags Arbejde og udtænkeKunstværker.
36-1. Derfor skal Bezal'el og Oholiab og alle andre kunstforstandigeMænd, hvem HERREN har givet Kunstsnilde og Kløgt, så de forstårsig på Arbejdet, udføre alt Arbejdet ved Helligdommens Opførelsei Overensstemmelse med alt, hvad HERREN har påbudt.
2.Mosebog 362. Derpå tilkaldte Moses Bezal'el og Oholiab og alle dekunstforstandige Mænd, hvem HERREN havde givet Kunstsnilde, alledem, som i deres Hjerte følte sig tilskyndet til at give sig iLag med Udførelsen af Arbejdet.3. Og de modtog af Moses hele den Offerydelse, Israeliterne varkommet med til Arbejdet med Helligdommens Opførelse, for at detkunde blive udført. Men de blev ved at komme med frivilligeGaver til ham, Morgen efter Morgen.4. Da kom alle de kunstforstandige Mænd, der udførte alt Arbejdetved Helligdommen, hver fra den Del af Arbejdet, han varbeskæftiget med,5. og sagde til Moses: "Folket kommer med mere, end der kræves tilUdførelsen af det Arbejde, HERREN har påbudt!"6. Da bød Moses, at følgende Kundgørelse skulde udråbes i Lejren:"Hverken Mænd eller Kvinder skal yde mere som Offergave tilHelligdommen!" Så hørte Folket op med at komme med Gaver.7. Og det, der var ydet, var dem nok til at udføre hele Arbejdet,ja mer end nok.
8. Så lavede alle de kunstforstandige Mænd blandt dem, der deltog iArbejdet, Boligen, ti Tæpper af tvundet Byssus, violet og rødtPurpurgarn og karmoisinrødt Garn; han lavede dem med Keruber påi Kunstvævning,9. hvert Tæppe otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; alleTæpperne havde samme Mål.10. Han syede Tæpperne sammen, fem og fem.11. I Kanten af det ene Tæppe, det yderste i det ene sammensyedeStykke, satte han Løkker af violet Purpurgarn, og ligeledessatte han Løkker i Kanten af det yderste Tæppe i det andetsammensyede Stykke;12. han satte halvtredsindstyve Løkker på det ene Tæppe oghalvtredsindstyve Løkker i Kanten af det tilsvarende Tæppe i detandet sammensyede Stykke, Løkke lige over for Løkke.13. Derpå lavede han halvtredsindstyve Guldkroge til at forbindeTæpperne med hinanden, så at Boligen udgjorde et Hele.
14. Fremdeles lavede han Tæpper af Gedehår til et Teltdække uden omBoligen, og her lavede han elleve Tæpper,15. hvert Tæppe tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle Tæppernehavde samme Mål.16. De fem af Tæpperne syede han sammen for sig og de seks for sig,17. og han satte halvtredsindstyve Løkker i Kanten af det ydersteTæppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve Løkker iKanten af det tilsvarende Tæppe i det andet sammensyede Stykke.18. Og han lavede halvtredsindstyve Kobberkroge til at sammenføjeTeltdækket med, så det udgjorde et Hele.19. Fremdeles lavede han over Teltdækket et Dække af rødfarvedeVæderskind og derover endnu et Dække af Tahasjskind.
20. Derpå lavede han Brædderne til Boligen af Akacietræ til at ståop,21. hvert Bræt ti Alen højt og halvanden Alen bredt,22. og på hvert Bræt to indbyrdes forbundne Tapper; såledesindrettede han det ved alle Boligens Brædder.23. Af Brædderne, som han lavede til Boligen, var tyve til Sydsiden,24. og til de tyve Brædder lavede han fyrretyve Fodstykker af Sølv,to Fodstykker til de to Tapper på hvert Bræt.25. Andre tyve Brædder lavede han til Boligens anden Side, somvendte mod Nord,26. med fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til hvert Bræt.27. Og til Bagsiden, som vendte mod Vest, lavede han seks Brædder.28. Til Boligens Baghjørner lavede han to Brædder,29. der bestod af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykkerforoven, indtil den første Ring; således indrettede han dembegge for at danne de to Hjørner.30. Altså blev der til Bagsiden otte Brædder med tilhørende sekstenFodstykker af Sølv, to til hvert Bræt.31. Derpå lavede han Tværstænger af Akacietræ, fem til de Brædder,der dannede Boligens ene Side,32. fem til de Brædder, der dannede Boligens anden Side, og fem tilde Brædder, der dannede Boligens Bagside mod Vest;33. den mellemste Tværstang lavede han således, at den midt påBrædderne nåede fra den ene Ende af Væggen til den anden.34. Brædderne overtrak han med Guld, og deres Ringe, somTværstængerne skulde stikkes i, lavede han af Guld, ogTværstængerne overtrak han med Guld.
35. Derpå lavede han Forhænget af violet og rødt Purpurgarn,karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, han lavede det iKunstvævning med Keruber på,36. og han lavede dertil fire Piller af Akacietræ, som han overtrakmed Guld, og Knagerne derpå lavede han af Guld, og han støbtefire Fodstykker af Sølv til dem.37. Derpå lavede han et Forhæng til Teltets Indgang af violet ogrødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus i brogetVævning38. og dertil fem Piller med Knager, hvis Hoveder og Bånd hanovertrak med Guld, og fem Fodstykker af Kobber.
2.Mosebog 37
1. Derpå lavede Bezal'el Arken af Akacietræ, halvtredje Alen lang,halvanden Alen bred og halvanden Alen høj,2. og overtrak den indvendig og udvendig med purt Guld og satte engylden Krans rundt om den.3. Derefter støbte han fire Guldringe til den og satte dem på densfire Fødder, to Ringe på hver Side af den.4. Og han lavede Bærestænger af Akacietræ og overtrak dem med Guld;5. så stak han Stængerne gennem Ringene på Arkens Sider, for at denkunde bæres med dem.6. Derpå lavede han Sonedækket af purt Guld, halvtredje Alen langtog halvanden Alen bredt,7. og han lavede to Keruber af Guld, i drevet Arbejde lavede handem, ved begge Ender af Sonedækket,8. den ene Kerub ved den ene Ende, den anden Kerub ved den anden;han lavede Keruberne således, at de var i eet med Sonedækket vedbegge Ender.9. Og Keruberne bredte deres Vinger i Vejret, således at de dækkedeover Sonedækket med deres Vinger; de vendte Ansigtet modhinanden; nedad mod Sone,dækket vendte Kerubernes Ansigter.
10. Derpå lavede han Bordet af Akacietræ, to Alen langt, en Alenbredt og halvanden Alen højt,11. og overtrak det med purt Guld og satte en gylden Krans rundt omdet.12. Og han satte en Liste af en Hånds Bredde rundt om det og engylden Krans rundt om Listen.13. Og han støbte fire Guldringe og satte dem på de fire Hjørner veddets fire Ben.14. Lige ved Listen sad Ringene til at stikke Bærestængerne i, så atman kunde bære Bordet.15. Og han lavede Bærestængerne at Akacietræ og overtrak dem medGuld, og med dem skulde Bordet bæres.16. Og han lavede af purt Guld de Ting, som hørte til Bordet, Fadeneog Kanderne, Skålene og Krukkerne til at udgyde Drikoffer med.
17. Derpå lavede han Lysestagen af purt Guld, i drevet Arbejdelavede han Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, således at densBlomster med Bægere og Kroner var i eet med den;18. seks Arme udgik fra Lysestagens Sider, tre fra den ene og trefra den anden Side.19. På hver af Armene, der udgik fra Lysestagen, var der tremandelblomstlignende Blomster med Bægere og Kroner,20. men på selve Stagen var der fire mandelblomstlignende Blomstermed Bægere og Kroner,21. et Bæger under hvert af de tre Par Arme, der udgik fra den.22. Bægrene og Armene var i eet med den, så at det hele udgjorde eetdrevet Arbejde af purt Guld.23. Derpå lavede han de syv Lamper til den, Lampesaksene og Bakkerneaf purt Guld.24. En Talent purt Guld brugte han til den og til alt dens Tilbehør.
25. Derpå lavede han Røgelsealteret af Akacietræ, en Alen langt ogen Alen bredt, i Firkant, og to Alen højt, og dets Horn var ieet med det.26. Og han overtrak det med purt Guld, både Pladen og Siderne heleVejen rundt og Hornene, og satte en Guldkrans rundt om;27. og han satte to Guldringe under Kransen på begge Sider til atstikke Bærestængerne i, for at det kunde bæres med dem;28. Bærestængerne lavede han af Akacietræ og overtrak dem med Guld.29. Han tilberedte også den hellige Salveolie og den rene,vellugtende Røgelse, som Salveblanderne laver den.
2.Mosebog 38
1. Derpå lavede han Brændofferalteret af Akacietræ, fem Alen langtog fem Alen bredt, firkantet, og tre Alen højt.2. Han lavede Horn til dets fire Hjørner, således at de var i eetdermed, overtrak det med Kobber3. og lavede alt Alterets Tilbehør, Karrene, Skovlene, Skålene,Gaflerne og Panderne; alt dets Tilbehør lavede han af Kobber.4. Derpå omgav han Alteret med et flettet Kobbergitter neden underdets Liste, således at det nåede op til Alterets halve Højde.5. Derefter støbte han fire Ringe til Kobbergitterets fire Hjørnertil at stikke Bærestængerne i.6. Bærestængerne lavede han at Akacietræ og overtrak dem medKobber.7. Og Stængerne stak han gennem Ringene på Alterets Sider, for atdet kunde bæres med dem. Han lavede det hult af Brædder.
8. Derpå lavede han Vandkummen med Fodstykke af Kobber og brugtedertil Spejle, som tilhørte Kvinderne, der gjorde Tjeneste vedIndgangen til Åbenbaringsteltet.
9. Derpå indrettede han Forgården: Til Sydsiden det hundrede Alenlange Forgårdsomhæng af tvundet Byssus10. med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager ogBånd af Sølv til Pillerne.11. Til Nordsiden hundrede Alen med tyve Piller og tyve Fodstykkeraf Kobber og med Knager og Bånd af Sølv til Pillerne.12. Til Vestsiden det halvtredsindstyve Alen lange Omhæng med tiPiller og ti Fodstykker og med Knager og Bånd af Sølv tilPillerne.13. Og til Forsiden mod Øst, der var halvtredsindstyve Alen bred,14. det femten Alen lange Omhæng med fire Piller og tre Fodstykkertil den ene Side af Indgangen,15. og det femten Alen lange Omhæng med tre Piller og tre Fodstykkertil den anden Side af Indgangen.16. Alle Omhæng rundt om Forgården var af tvundet Byssus,17. Fodstykkerne til Pillerne af Kobber,men deres Knager og Bånd afSølv; alle Pillernes Hoveder var overtrukket med Sølv; og dehavde Bånd af Sølv.18. Forhænget til Forgårdens Indgang var af violet og rødtPurpurgarn i broget Vævning, karmoisinrødt Garn og tvundetByssus, tyve Alen langt og fem Alen højt, svarende til Breddenpå Forgårdens Omhæng.19. Dertil hørte fire Piller med fire Fodstykker af Kobber; Knagernevar af Sølv og Overtrækket på Hovederne og Båndene ligeledes afSølv.20. Alle Pælene til Boligen og Forgården rundt om var af Kobber.
21. Her følger Regnskabet over Boligen, Vidnesbyrdets Bolig, som påMoses's Bud blev opgjort af Leviterne under Ledelse af Itamar,en Søn af Præsten Aron;22. Bezal'el, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas Stamme havde udførtalt, hvad HERREN havde pålagt Moses,23. sammen med Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme, som udførteUdskæringsarbejdet, Kunstvævningen og den brogede Vævning afviolet og rødt Purpur, Karmoisin og Byssus.24. Hvad angår Guldet, der anvendtes til Arbejdet, under heleArbejdet på Helligdommen, så løb det som Gave viede Guld op til29. Talenter og 730 Sekel efter hellig Vægt.25. Det ved Menighedens Mønstring indkomne Sølv løb op til 100Talenter og 1775 Sekel efter hellig Vægt26. en, Beka, det halve af en Sekel efter hellig Vægt, af enhver,der måtte lade sig mønstre, altså fra Tyveårsalderen og opefter,i alt 603 550 Mand:27. De 100 Talenter Sølv medgik til Støbningen af Helligdommens ogForhængets Fodstykker, 100 Talenter til 100 Fodstykker, enTalent til hvert Fodstykke.28. Men de 1775 Sekel anvendte han til Knager til Pillerne, til atovertrække deres Hoveder med og til Bånd på dem.29. Det som Gave viede Kobber udgjorde 70 Talenter og 2400 Sekel.30. Deraf lavede han Fodstykkerne til Åbenbaringsteltets Indgang,Kobberalteret med dets Kobbergitter og alt Alterets Tilbehør,31. Fodstykkerne til Forgården rundt om og til Forgårdens Indgang ogalle Teltpælene til Boligen og alle Teltpælene til Forgårdenhele Vejen rundt.
2.Mosebog 39
1. Af det violette og røde Purpurgarn og det karmoisinrøde Garn tilvirkede de Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen; og de tilvirkede Arons hellige Klæder, således som HERREN havde pålagt Moses.
2. De tilvirkede Efoden af Guldtråd, violet og rødt Purpurgarn,karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus,3. idet de udhamrede Guldet i Plader og skar Pladerne ud i Trådetil at væve ind i det violette og røde Purpurgarn, detkarmoisinrøde Garn og det tvundne Byssus ved Kunstvævning.4. Derpå forsynede de den med Skulderstykker til at hæfte på; denblev hæftet sammen ved begge Hjørner.5. Og dens Bælte, som brugtes, når den skulde tages på, var i eetmed den og af samme Arbejde, af Guldtråd, violet og rødtPurpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus, således somHERREN havde pålagt Moses.6. Derpå tilvirkede de Sjohamstenene, indfattede i Guldfletværk oggraverede som Signeter med Israels Sønners Navne;7. og de fæstede dem på Efodens Skulderstykker, for at Stenenekunde bringe Israels Børn i Minde, således som HERREN havdepålagt Moses.
8. Derpå tilvirkede de Brystskjoldet i Kunstvævning på samme Mådesom Efoden, af Guldtråd, violet og rødt Purpurgarn,karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus;9. det var firkantet, og de lagde Brystskjoldet dobbelt; det var etSpand langt og et Spand bredt, lagt dobbelt.10. De udstyrede det med fire Rækker Sten: Karneol, Topas og Smaragdi den første Række,11. Rubin, Safir og Jaspis i den anden,12. Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje,13. Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde, omgivne med Guldfletværki deres Indfatninger.14. Der var tolv Sten, svarende til Israels Sønners Navne, en forhvert Navn; det var graveret Arbejde som Signeter, således athver Sten bar Navnet på en af de tolv Stammer.15. Til Brystskjoldet lavede de snoede Kæder af purt Guld, snoetArbejde, som når man snor Reb.16. Derpå lavede de to Guldfletværker og to Guldringe og satte disseto Ringe på Brystskjoldets øverste Hjørner,17. og de to Guldsnore knyttede de i de to Ringe på BrystskjoldetsHjørner;18. Snorenes anden Ende anbragte de i de to Fletværker og fæstededem på Forsiden af Efodens Skulderstykker.19. Og d lavede to andre Guldringe og satte dem på Brystskjoldets toandre Hjørner på den indre Rand, der vendte mod Efoden.20. Og de lavede endnu to Guldringe og fæstede dem på Efodens toSkulderstykker forneden på Forsiden, hvor den var hæftet sammenmed Skulderstykkerne, oven over Efodens Bælte;21. og de bandt med Ringene Brystskjoldet fast til Efodens Ringe vedHjælp af en violet Purpursnor, så at det kom til at sidde ovenover Efodens Bælte og ikke kunde løsne sig fra Efoden, somHERREN havde pålagt Moses.
22. Derpå tilvirkede de Kåben, som hører til Efoden, i vævetArbejde, helt og holdent af violet Purpur.23. Midt på havde Kåben en Halsåbning ligesom Halsåbningen på enPanserskjorte, omgivet af en Linning, for at den ikke skulderives itu,24. og langs Kåbens nederste Kant syede de Granatæbler af violet ogrødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus,25. og de lavede Bjælder af purt Guld, som de anbragte mellemGranatæblerne langs Kåbens nederste Kant hele Vejen rundt,mellem Granatæblerne,26. så at Bjælder og Granatæbler skiftede hele Vejen rundt langsKåbens nederste Kant, til at bære ved Tjenesten, som HERRENhavde pålagt Moses.
27. Derpå tilvirkede de Kjortlerne til Aron og hans Sønner af Byssusi vævet Arbejde,28. Hovedklædet af Byssus, Embedshuerne af Byssus, Linnedbenklæderneaf tvundet Byssus,29. og Bæltet af tvundet Byssus, violet og rødt Purpurgarn ogkarmoisinrødt Garn i broget Vævning, som HERREN havde pålagtMoses.30. Derpå lavede de Pandepladen, det hellige Diadem, af purt Guld ogforsynede den med en Indskrift i graveret Arbejde som vedSigneter: "Helliget HERREN."31. Og de fæstede en violet Purpursnor på den til at binde den fastmed oven på Hovedklædet, som HERREN havde pålagt Moses.
32. Således fuldførtes alt Arbejdet ved Åbenbaringsteltets Bolig; ogIsraeliterne gjorde ganske som HERREN havde pålagt Moses;således gjorde de.
33. Derpå bragte de Boligen til Moses, Teltdækket med alt detsTilbehør, Knagerne, Brædderne, Tværstængerne, Pillerne ogFodstykkerne,34. Dækket af rødfarvede Væderskind og Dækket af Tahasjskind, detindre Forhæng,35. Vidnesbyrdets Ark med Bærestængerne, Sonedækket,36. Bordet med alt dets Tilbehør, Skuebrødene,37. Lysestagen af purt Guld med Lamperne, der skulde sættes på den,og alt dens Tilbehør, Olien til Lysestagen,38. Guldalteret, Salveolien, den vellugtende Røgelse, Forhænget tilTeltets Indgang,39. Kobberalteret med Kobbergitteret, Bærestængerne og alt detsTilbehør, Vandkummen og Fodstykket,40. Omhængene til Forgården, Pillerne og Fodstykkerne, Forhænget tilForgårdens Indgang, Rebene og Teltpælene, alt Tilbehør tilTjenesten i Åbenbaringsteltets Bolig,41. Pragtklæderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klædertil Præsten Aron og hans Sønners Klæder til Præstetjenesten.42. Nøjagtigt som HERREN havde pålagt Moses, udførte Israeliternehele Arbejdet.43. Da så Moses hele Arbejdet efter, og se, de havde udført det, somHERREN havde sagt; således havde de utdført det. Og Mosesvelsignede dem.
2.Mosebog 40
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:2. På den første Dag i den første Måned skal du rejseÅbenbaringsteltets Bolig.3. Sæt så Vidnesbyrdets Ark derind og hæng Forhænget op for Arken.4. Og du skal bringe Bordet ind og ordne, hvad dertil hører, ogbringe Lysestagen ind og sætte Lamperne på.5. Stil Guldalteret til Røgelsen op foran Vidnesbyrdets Ark og hængForhænget op foran Boligens Indgang.6. Stil Brændofferalteret op foran Indgangen til ÅbenbaringsteltetsBolig7. og stil Vandkummen op mellem Åbenbaringsteltet og Alteret oghæld Vand deri.8. Rejs Forgården rundt om og hæng Forhænget op foran ForgårdensIndgang.9. Tag Salveolien og salv Boligen og alle Ting de1i, og du skalhellige den med alt dens Tilbehør, så den bliver hellig.10. Du skal salve Brændofferalteret og alt dets Tilbehør og helligeAlteret, så det bliver højhelligt.11. Og du skal salve Vandkummen og Fodstykket og hellige den.12. Lad så Aron og hans Sønner træde hen til ÅbenbaringsteltetsIndgang, tvæt dem med Vand13. og ifør Aron de hellige Klæder. salv og hellig ham til at gørePræstetjeneste for mig.14. Lad så hans Sønner træde frem, ifør dem Kjortler15. og salv dem, som du salver deres Fader, til at gørePræstetjeneste for mig. Således skal det ske, for at et evigtPræstedømme kan blive dem til Del fra Slægt til Slægt i Kraft afdenne Salvning, som du foretager på dem.
16. Og Moses gjorde ganske som HERREN havde pålagt ham; såledesgjorde han.17. På den første Dag i den første Måned i det andet År blev Boligenrejst.18. Moses rejste Boligen, idet han anbragte Fodstykkerne, rejsteBrædderne, stak Tværstængerne ind, rejste Pillerne,19. spændte Teltdækket ud over Boligen og lagde Teltdækkets Dækkeovenover, som HERREN havde pålagt Moses.20. Derpå tog han Vidnesbyrdet og lagde det i Arken, stakBærestængerne i Arken og lagde Sonedækket oven på den;21. så bragte han Arken ind i Boligen og hængte det indre Forhæng opog tilhyllede således Vidnesbyrdets Ark, som HERREN havde pålagtMoses.22. Derpå opstillede han Bordet i Åbenbaringsteltet ved Boligensnordre Væg uden for Forhænget,23. og han lagde Brødene i Række derpå for HERRENs Åsyn, som HERRENhavde pålagt Moses.24. Derpå satte han Lysestagen ind i Åbenbaringsteltet lige over forBordet, ved Boligens søndre Væg;25. og han satte Lamperne derpå for HERRENs Åsyn, som HERREN havdepålagt Moses.26. Derpå stillede han Guldalteret op i Åbenbaringsteltet foranForhænget,27. og han tændte vellugtende Røgelse derpå, som HERREN havde pålagtMoses.28. Derpå hængte han Forhænget op for Boligens Indgang.29. Brændofferalteret opstillede han foran Indgangen tilÅbenbaringsteltets Bolig og ofrede Brændofferet ogAfgrødeofferet derpå, som HERREN havde pålagt Moses.30. Derpå opstillede han Vandkummen mellem Åbenbaringsteltet ogAlteret og hældte Vand deri til Tvætning.31. Og Moses og Aron og hans Sønner tvættede deres Hænder og Fødderderi;32. når de gik ind i Åbenbaringsteltet og trådte hen til Alteret.tvættede de sig, som HERREN havde pålagt Moses.33. Så rejste han Forgården rundt om Boligen og Alteret og hængteForhænget op for Forgårdens Indgang. Hermed var Moses færdig medArbejdet.
34. Da dækkede Skyen Åbenbaringsteltet, og HERRENs Herlighed fyldteBoligen;35. og Moses kunde ikke gå ind i Åbenbaringsteltet, fordi Skyenhavde lagt sig derover, og HERRENs Herlighed fyldte Boligen.36. Men under hele deres Vandring brød Israeliterne op, når Skyenløftede sig fra Boligen;37. og når Skyen ikke løftede sig. brød de ikke op, men ventede, tilden atter løftede sig.38. Thi HERRENs Sky lå over Boligen om Dagen, og om Natten lyste Ildi Skyen for alle Israeliternes Øjne under hele deres Vandring.
3.Mosebog
3.Mosebog 1
1. HERREN kaldte på Moses og talede til ham fra Åbenbaringsteltetog sagde:2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen af eder vilbringe HERREN en Offergave af Kvæget, da skal Offergaven, I vilbringe, tages at Hornkvæget eller Småkvæget.
3. Skal hans Offergave af Hornkvæget være et Brændoffer, så skaldet være et lydefrit Handyr, han bringer; til ÅbenbaringsteltetsIndgang skal han bringe det for at vinde HERRENs Velbehag.4. Så skal han lægge sin Hånd på Brændofferdyrets Hoved, for at detkan vinde ham HERRENs Velbehag, idet det skaffer ham Soning.5. Derpå skal han slagte den unge Okse for HERRENs Åsyn, og AronsSønner, Præsterne, skal frembære Blodet, og de skal sprængeBlodet rundt om på Alteret, som står ved Indgangen tilÅbenbaringsteltet.6. Så skal han flå Huden af Brændofferdyret og skære det i Stykker,7. og Arons Sønner, Præsterne, skal gøre Ild på Alteret og læggeBrænde på Ilden;8. og Arons Sønner, Præsterne, skal lægge Stykkerne tillige medHovedet og Fedtet til Rette på Brændet over Ilden på Alteret.9. Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvætte med Vand, ogPræsten skal bringe det hele som Røgoffer på Alteret; det er etBrændoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
10. Hvis hans Offergave, der skal bruges som Brændoffer, tages atSmåkvæget, af Fårene eller Gederne, så skal det være et lydefritHandyr, han bringer.11. Han skal slagte det for HERRENs Åsyn ved Alterets Nordside, ogArons Sønner, Præsterne skal sprænge Blodet deraf rundt om påAlteret.12. Så skal han skære det i Stykker, og Præsten skal lægge Stykkernetillige med Hovedet og Fedtet til Rette på Brændet over Ilden påAlteret.13. Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvætte med Vand. Så skalPræsten frembære det hele og bringe det som Røgoffer på Alteret;det er et Brændoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
14. Er hans Offergave til HERREN et Brændoffer af Fuglene, da skalOffergaven, han vil bringe, tages af Turtelduerne ellerDueungerne;15. Præsten skal frembære den til Alteret og knække Halsen på den ogbringe Hovedet som Røgoffer på Alteret, og dens Blod skaludpresses mod Alterets Side.16. Så skal han udtage Kroen med dens Indhold og kaste den påAskedyngen ved Alterets Østside.17. Derpå skal han rive Vingerne løs på den uden dog at skille demfra Kroppen. Så skal Præsten bringe den som Røgoffer på Alteretpå Brændet over Ilden; det er et Brændoffer, et Ildoffer til enliflig Duft for HERREN.
3.Mosebog 2
1. Når nogen vil frembære et Afgrødeoffer som Offergave for HERREN,skal hans Offergave bestå af fint Hvedemel, og han skal hældeOlie derover og komme Røgelse derpå.2. Og han skal bringe det til Arons Sønner, Præsterne; og Præstenskal tage en Håndfuld af Melet og Olien og al Røgelsen, det, somskal ofres af Afgrødeofferet, og bringe det som Røgoffer påAlteret, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN;3. men Resten af Afgrødeofferet skal tilfalde Aron og hans Sønnersom en højhellig Del af HERRENs Ildofre.
4. Men når du som Offergave vil bringe et Afgrødeoffer af Bagværkfra Bagerovnen, skal det bestå af fint Hvedemel, usyrede Kager,rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie.5. Er derimod din Offergave et Afgrødeoffer, bagt på Plade, så skaldet bestå af usyret fint Hvedemel, rørt i Olie;6. du skal bryde det i Stykker og hælde Olie derover. Det er etAfgrødeoffer.7. Men er din Offergave et Afgrødeoffer, bagt i Pande, skal dettilberedes af fint Hvedemel med Olie.8. Det Afgrødeoffer, der tilberedes af disse Ting, skal du bringeHERREN; man skal bringe det til Præsten, og han skal bære dethen til Alteret;9. og Præsten skal af Afgrødeofferet udtage det, som skal ofresderaf, og bringe det som Røgoffer på Alteret, et Ildoffer til enliflig Duft for HERREN.10. Men Resten af Afgrødeofferet skal tilfalde Aron og hans Sønnersom en højhellig Del af HERRENs Ofre.
11. Intet Afgrødeoffer, som I bringer HERREN, må tilberedes syret;thi Surdejg eller Honning må I aldrig bringe som Røgoffer, somIldoffer for HERREN.12. Kun som Offergave af Førstegrøde må I frembære disse Ting forHERREN, men de må ikke komme på Alteret til en liflig Duft.13. Og du skal komme Salt i enhver Afgrødeoffergave, du frembærer,du må ikke undlade at komme din Guds Pagts Salt i ditAfgrødeoffer, men du skal frembære Salt med enhver af dineOffergaver.
14. Dersom du vil frembære HERREN et Afgrødeoffer af Førstegrøden,skal det, du frembærer som Afgrødeoffer af din Førstegrøde, værefriske Aks, ristede over Ilden, knuste, af nyhøstet Korn;15. og du skal hælde Olie derover og komme Røgelse derpå. Det er etAfgrødeoffer,16. Al Røgelsen og det, som skal ofres af de knuste Aks og Olien,skal Præsten bringe som Røgoffer, et Ildoffer for HERREN.
3.Mosebog 3
1. Men er hans Offergave et Takoffer, så skal det, hvis han bringerdet af Hornkvæget, være et lydefrit Han eller Hundyr, hanbringer HERREN.2. Han skal lægge sin Hånd på sin Offergaves Hoved og slagte Dyretved Indgangen til Åbenbaringsteltet; og Arons Sønner, Præsterne,skal sprænge Blodet rundt om på Alteret.3. Så skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN frembæreFedtet, der dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,4. begge Nyrerne med det Fedt. som sidder på dem vedLændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra vedNyrerne.5. Og Arons Sønner skal bringe det som Røgoffer på Alteret oven påBrændofferet på Brændet, der ligger på Ilden, et Ildoffer til enliflig Duft for HERREN.
6. Men hvis hans Offergave, der bringes som Takoffer til HERREN.tages af Småkvæget, skal det være et lydefrit Han eller Hundyr,han bringer.7. Er den Offergave, han vil bringe. et Lam, skal han bringe dethen for HERRENs Åsyn8. og lægge sin Hånd på sin Offergaves Hoved og slagte Dyret foranÅbenbaringsteltet, og Arons Sønner skal sprænge Blodet derafrundt om på Alteret.9. Så skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN frembæreFedtet, hele Fedthalen, skilt fra Rygraden, Fedtet, som dækkerIndvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,10. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem vedLændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra vedNyrerne.11. Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret,Ildofferspise for HERREN.
12. Men hvis hans Offergave er en Ged, skal han bringe den hen forHERRENs Åsyn13. og lægge sin Hånd på dens Hoved og slagte den foranÅbenbaringsteltet, og Arons Sønner skal sprænge Blodet rundt ompå Alteret.14. Så skal han deraf frembære som sin Offergave, som et Ildofferfor HERREN, Fedtet, det dækker Indvoldene, og alt Fedtet påIndvoldene,15. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem vedLændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra vedNyrerne.16. Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret,Ildofferspise til en liflig Duft. Alt Fedt skal være HERRENs.17. En evig Anordning skal det være for eder fra Slægt til Slægt,hvor I end bor: Intet Fedt og intet Blod må I nyde!
3.Mosebog 4
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:2. Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af Vanvare forsynder sigmod noget af HERRENs Forbud og overtræder et af dem, da skalfølgende iagttages:
3. Er det den salvede Præst, der forsynder sig, så der pådragesFolket Skyld, skal han for den Synd, han har begået, bringeHERREN en lydefri ung Tyr som Syndoffer.4. Han skal føre Tyren hen til Åbenbaringsteltets Indgang forHERRENs Åsyn og lægge sin Hånd på dens Hoved og slagte den forHERRENs Åsyn,5. og den salvede Præst skal tage noget af Tyrens Blod og bringedet ind i Åbenbaringsteltet,6. og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syvGange for HERRENs Åsyn foran Helligdommens Forhæng;7. og Præsten skal stryge noget af Blodet på Røgelsealterets Hornfor HERRENs Åsyn, det, som står i Åbenbaringsteltet; Resten afTyrens Blod skal han udgyde ved Foden af Brændofferalteret, somstår ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.8. Men alt Syndoffertyrens Fedt skal han tage ud Fedtet, som dækkerIndvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,9. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem vedLændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra vedNyrerne,10. på samme Måde som det udtages af Takofferoksen. Og Præsten skalbringe det som Røgoffer på Brændofferalteret.11. Men Tyrens Hud og alt dens Kød tillige med dens Hoved,Skinneben, Indvolde og Skarn,12. hele Tyren skal han bringe uden for Lejren til et urent Sted,til Askedyngen, og brænde den på et Bål af Brænde; oven på Aske;dyngen skal den brændes.
13. Men hvis det et hele Israels Menighed, der forser sig, uden atForsamlingen ved af det, og de har overtrådt et af HERRENsForbud og derved pådraget sig Skyld,14. da skal Forsamlingen, når den Synd, de har begået mod Forbudet,bliver kendt, bringe en ung, lydefri Tyr som Syndoffer; de skalføre den hen foran Åbenbaringsteltet,15. og Menighedens Ældste skal lægge deres Hænder på Tyrens Hovedfor HERRENs Åsyn, og man skal slagte den for HERRENs Åsyn.16. Derpå skal den salvede Præst bringe noget af Tyrens Blod ind iÅbenbaringsteltet,17. og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syvGange for HERRENs Åsyn foran Forhænget;18. og han skal stryge noget af Blodet på Hornene af Alteret, somstår for HERRENs Åsyn i Åbenbaringsteltet; Resten af Blodet skalhan udgyde ved Foden af Brændofferalteret, som står vedIndgangen til Åbenbaringsteltet,19. Men alt, Fedtet skal han tage ud og bringe det som Røgoffer påAlteret.20. Derpå skal han gøre med Tyren på samme Måde som med den førnævnte Syndoffertyr. Da skal Præsten skaffe dem Soning, så definder Tilgivelse.21. Så skal Tyren bringes uden for Lejren og brændes på samme Mådesom den før nævnte Tyr. Det er Menighedens Syndoffer.
22. Men hvis det er en Øverste. der forsynder sig og af Vanvareovertræder et af HERRENs Forbud og derved på drager sig Skyld,23. og den Synd, han har begået, bliver ham vitterlig, så skal denOffergave, han bringer, være en lydefri Gedebuk.24. Han skal lægge sin Hånd på Bukkens Hoved og slagte den der, hvorBrændofferet slagtes for HERRENs Åsyn. Det er et Syndoffer.25. Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod på sin Finger ogstryge det på Brændofferalterets Horn, og Resten af Blodet skalhan udgyde ved Brændofferalterets Fod.26. Og alt dets Fedt skal han bringe som Røgoffer på Alteret ligesomFedtet fra Takofferet. Da skal Præsten skaffe ham Soning forhans Synd, så han finder Tilgivelse.
27. Men hvis det er en af Almuen, der af Vanvare forsynder sig vedat overtræde et af HERRENs Forbud og derved pådrager sig Skyld,28. og den Synd, han har begået, bliver ham vitterlig, så skalOffergaven, han bringer for den Synd, han har begået, være enlydefri Ged.29. Han skal lægge sin Hånd på Syndofferets Hoved og slagteSyndofferet der, hvor Brændofferet slagtes.30. Præsten skal tage noget af Gedens Blod på sin Finger og strygedet på Brændofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal hanudgyde ved Alterets Fod.31. Og alt Fedtet skal han tage ud, på samme Måde som Fedtet tagesud af Takofferet, og Præsten skal bringe det som Røgoffer påAlteret til en liflig Duft for HERREN. Da skal Præsten skaffeham Soning, så han finder Tilgivelse.32. Men hvis den Offergave, han vil bringe som Syndoffer, er et Lam,da skal det være et lydefrit Hundyr, han bringer.33. Han skal lægge sin Hånd på Syndofferets Hoved og slagte det somSyndoffer der, hvor Brændofferet slagtes.34. Og Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod på sin Finger ogstryge det på Brændofferalterets Horn, men Resten af Blodet skalhan udgyde ved Alterets fod,35. og alt Fedtet skal han tage ud, på samme Måde somTakofferlammets Fedt tages ud, og Præsten skal bringe det somRøgoffer på Alteret oven på HERRENs Ildofre. Da skal Præstenskaffe ham Soning for den Synd, han har begået, så han finderTilgivelse.
3.Mosebog 5
1. Hvis nogen, når han hører en Forbandelse udtale, synder ved atundlade at vidne, skønt han var Øjenvidne eller på anden Mådekender Sagen, og således pådrager sig Skyld,2. eller hvis nogen, uden at det er ham vitterligt, rører ved nogeturent, hvad enten det nu er et Ådsel af et urent vildt Dyr elleraf urent Kvæg eller urent Kryb, og han opdager det og bliver sigsin Skyld bevidst,3. eller når han, uden at det er ham vitterligt, rører ved Urenhedhos et Menneske, Urenhed af en hvilken som helst Art, hvorvedman bliver uren, og han opdager det og bliver sig sin Skyldbevidst,4. eller når nogen, uden at det er ham vitterligt, med sine Læberaflægger en uoverlagt Ed på at ville gøre noget, godt ellerondt, hvad nu et Menneske kan aflægge en uoverlagt Ed på, og hanopdager det og bliver sig sin Skyld bevidst i et af disseTilfælde,5. så skal han, når han bliver sig sin Skyld bevidst i et af disseTilfælde, bekende det, han har forsyndet sig med,6. og til Bod for den Synd, han har begået, bringe HERREN et Hundyraf Småkvæget, et Får eller en Ged, som Syndoffer; da skalPræsten skaffe ham Soning for hans Synd.
7. Men hvis han ikke evner at give et Stykke Småkvæg, skal han tilBod for sin Synd bringe HERREN to Turtelduer eller Dueunger, ensom Syndoffer og en som Brændoffer.8. Han skal bringe dem til Præsten, og Præsten skal først frembæreden, der skal bruges til Syndoffer; han skal knække Halsen påden ved Nakken uden at rive Hovedet helt af9. og stænke noget af Syndofferets Blod på Alterets Side, medensResten af Blodet skal udpresses ved Alterets Fod. Det er etSyndoffer.10. Men den anden skal han ofre som Brændoffer på den foreskrevneMåde; da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han harbegået, så han finder Tilgivelse.
11. Men hvis han ej heller evner at give to Turtelduer ellerDueunger, skal han som Offergave for sin Synd bringe enTiendedel Efa fint Hvedemel til Syndoffer, men han må ikke hældeOlie derover eller komme Røgelse derpå, thi det er et Syndoffer.12. Han skal bringe det til Præsten, og Præsten skal tage enHåndfuld deraf, det, som skal ofres deraf, og bringe det somRøgoffer på Alteret oven på HERRENs Ildofre. Det er etSyndoffer.13. Da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begåetpå en af de nævnte Måder, så han finder Tilgivelse. Resten skaltilfalde Præsten på samme Måde som Afgrødeofferet.
14. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:15. Når nogen gør sig skyldig i Svig og af Vanvare forsynder sig modHERRENs Helliggaver, skal han til Bod derfor som Skyldofferbringe HERREN en lydefri Væder af Småkvæget, der er vurderet tilmindst to Sølvsekel efter hellig Vægt;16. og han skal give Erstatning for, hvad han har forsyndet sig medover for det hellige, med Tillæg af en Femtedel af Værdien. Hanskal give Præsten det, og Præsten skal skaffe ham Soning vedSkyldoffervæderen, så han finder Tilgivelse.17. Når nogen, uden at det er ham vitterligt, synder ved atovertræde et af HERRENs Forbud, så han bliver skyldig ogpådrager sig Skyld,18. da skal han af Småkvæget bringe en lydefri Væder, der er tagetgod, som Skyldoffer til Præsten, og Præsten skal skaffe hamSoning for den uforsætlige Synd, han har begået, uden at den varham vitterlig, så han finder Tilgivelse.19. Det er et Skyldoffer; han har pådraget sig Skyld over forHERREN.
20. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:21. Når nogen forsynder sig og gør sig skyldig i Svig mod HERREN,idet han frakender sin Næste Retten til noget, der var hambetroet, et Håndpant eller noget, han har røvet, eller hanaftvinger sin Næste noget,22. eller han finder noget, som er tabt, og nægter det, eller hanaflægger falsk Ed angående en af alle de Ting, som Mennesketforsynder sig ved at gøre,23. så skal han, når han har forsyndet sig og føler sig skyldig,tilbagegive det, han har røvet, eller det, han har aftvunget,eller det, som var ham betroet, eller det tabte, som han harfundet,24. eller alt det, hvorom han har aflagt falsk Ed; han skal erstattedet med dets fulde Værdi med Tillæg af en Femtedel. Han skalgive den retmæssige Ejer det, den Dag han gør Bod.25. Og til Bod skal han af Småkvæget bringe HERREN en lydefri Væder,der er taget god; som Skyldoffer skal han bringe den tilPræsten.26. Da skal Præsten skaffe ham Soning for HERRENs Åsyn, så hanfinder Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man pådrager sigSkyld.
3.Mosebog 6
1. HERREN taled fremdeles til Moses og sagde:2. Giv Aron og hans Sønner dette Bud: Dette er Loven omBrændofferet. Brændofferet skal blive liggende på sit Bål påAlteret Natten over til næste Morgen, og Alterilden skal holdesved lige dermed.3. Så skal Præsten iføre sig sin Linnedklædning, og Linnedbenklæderskal han iføre sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken,som bliver tilbage, når Ilden fortærer Brændofferet på Alteret,og lægge den ved Siden af Alteret.4. Derefter skal han afføre sig sine Klæder og tage andre Klæder påog bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted.5. Ilden på Alteret skal holdes ved lige dermed, den må ikke gå ud:og Præsten skal hver Morgen tænde ny Brændestykker på Alteret oglægge Brændofferet til Rette derpå og så bringe TakofrenesFedtdele som Røgoffer derpå.6. En stadig Ild skal holdes ved lige på Alteret, den må ikke gåud.
7. Dette er Loven om Afgrødeofferet: Arons Sønner skal frembære detfor HERRENs Åsyn, hen til Alteret.8. Så skal han tage en Håndfuld af Afgrødeofferets Mel og Olie ogal Røgelsen, der følger med Afgrødeofferet, det, der skal ofresderaf, og bringe det som Røgoffer på Alteret til en liflig Duftfor HERREN.9. Men Resten deraf skal Aron og hans Sønner spise; usyret skal detspises på et helligt Sted; i Åbenbaringsteltets Forgård skal despise det.10. Det må ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres Del afmine Ildofre; det er højhelligt ligesom Syndofferet ogSkyldofferet.11. Alle af Mandkøn blandt Arons Sønner må spise det; denne Del afHERRENs Ildofre skal være en evig gyldig Rettighed, de har Kravpå fra Slægt til Slægt. Enhver, som rører derved, bliver hellig.
12. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:13. Dette er den Offergave, Aron og hans Sønner skal frembære forHERREN: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgrødeoffer,Halvdelen om Morgenen og Halvdelen om Aftenen.14. Det skal tilberedes på Plade med Olie, og du skal frembære detgodt æltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgrødeoffer, somer brudt i Stykker, skal du frembære til en liflig Duft forHERREN.15. Den Præst iblandt hans Sønner, der salves i hans Sted, skal ofredet; det skal være en evig gyldig Rettighed for HERREN, og somHeloffer skal det ofres.16. Ethvert Afgrødeoffer fra en Præst skal være et Heloffer; det måikke spises.
17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:18. Tal til Aron og hans Sønner og sig: Dette er Loven omSyndofferet. Der, hvor Brændofferet slagtes. skal Syndofferetslagtes for HERRENs Åsyn; det er højhelligt.19. Den Præst, der frembærer Syndofferet, skal spise det; det skalspises på et helligt Sted, i Åbenbaringsteltets Forgård.20. Enhver, som rører ved Kødet deraf, bliver hellig. Hvis noget afdets Blod stænkes på en Klædning, skal det Stykke, Blodet erstænket på, tvættes på et helligt Sted.21. Det Lerkar, det koges i, skal slås i Stykker; og hvis det erkogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand.22. Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; det erhøjhelligt.23. Men intet Syndoffer må spises, når noget af dets Blod bringesind i Åbenbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; detskal opbrændes.
3.Mosebog 7
1. Dette er Loven om Skyldofferet. Det er højhelligt2. Der, hvor Brændofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes. DetsBlod skal sprænges rundt om på Alteret,3. og alt dets Fedt skal frembæres. Fedthalen, Fedtet, der dækkerIndvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,4. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem vedLændemusklerne, og Leverlappen, som skal skilles fra vedNyrerne.5. Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret, et Ildofferfor HERREN. Det er et Skyldoffer.6. Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; på et helligtSted skal det spises; det er højhelligt.7. Det er med Skyldofferet som med Syndofferet, en og samme Lovgælder for dem: Det tilfalder den Præst, der skaffer Soning veddet.8. Den Præst, som frembærer nogens Brændoffer, ham skal Huden afdet Brændoffer, han frembærer, tilfalde.9. Ethvert Afgrødeoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilberedti Pande eller på Plade, tilfalder den Præst, der frembærer det;10. men ethvert Afgrødeoffer, der er rørt i Olie eller tørt,tilfalder alle Arons Sønner, den ene lige så vel som den anden.
11. Dette er Loven om Takofferet, som bringes HERREN.12. Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen medSlagtofferet, der hører til hans Lovprisningsoffer, frembæreusyrede Kager, rørte i Olie, usyrede Fladbrød, smurte med Olie,og fint Hvedemel, æltet til Kager, rørte i Olie;13. sammen med syrede Brødkager skal han frembære sin Offergave somsit Lovprisningstakoffer.14. Han skal deraf frembære een Kage af hver Offergave som enOfferydelse til HERREN; den tilfalder den Præst, der sprængerBlodet af Takofferet på Alteret.15. Kødet af hans Lovprisningstakoffer skal spises på selveOfferdagen, intet de1af må gemmes til næste Morgen.16. Er hans Offergaver derimod et Løfteoffer eller etFrivilligoffer, skal det vel spises på selve Offerdagen, menhvad der levnes, må spises Dagen efter;17. men hvad der så er tilbage af Offerkødet, skal opbrændes på dentredje Dag;18. og hvis der spises noget af hans Takoffers Kød på den tredjeDag, så vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde GudsVelbehag, det skal ikke tilregnes ham, men regnes for urent Kød,og den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde.19. Det Kød, der kommer i Berøring med noget som helst urent, måikke spises, det skal opbrændes. I øvrigt må enhver, der er ren,spise Kødet;20. men enhver, som i uren Tilstand spiser Kød af HERRENs Takoffer,skal udryddes af sin Slægt;21. og når nogen rører ved noget urent, enten menneskelig Urenhedeller urent Kvæg eller nogen Slags urent Kryb, og så spiser Kødaf HERRENs Takoffer, skal han udryddes af sin Slægt.
22. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:23. Tal til Israeliterne og sig: I må ikke spise noget som helstFedt af Okser, Får eller Geder.24. Fedt af selvdøde og sønderrevne Dyr må bruges til alt, men I måunder ingen Omstændigheder spise det.25. Thi enhver, der spiser Fedtet af det Kvæg, hvoraf der bringesHERREN Ildofre, den, der spiser noget deraf, skal udryddes afsit Folk.26. Og I må heller ikke nyde noget som helst Blod af Fugle ellerKvæg, hvor I end opholder eder;27. enhver, der nyder noget som helst Blod, skal udryddes af sinSlægt.
28. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:29. Tal til Israeliterne og sig: Den, der bringer HERREN sitTakoffer, skal af sit Takoffer frembære for HERREN den hamtilkommende Offergave;30. med egne Hænder skal han frembære HERRENs Ildofre. Han skalfrembære Fedtet tillige med Brystet; Brystet, for at Svingningenkan udføres dermed for HERRENs Åsyn;31. og Præsten skal bringe Fedtet som Røgoffer på Alteret, menBrystet skal tilfalde Aron og hans Sønner.32. Desuden skal I give Præsten højre Kølle som Offerydelse af edersTakofre.33. Den af Arons Sønner, der frembærer Takofferets Blod og Fedtet,ham tilfalder højre Kølle som hans Del.34. Thi Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen tager jeg fraIsraeliterne af deres Takofre og giver dem til Præsten Aron oghans Sønner, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav på hosIsraeliterne.35. Det er Arons og hans Sønners Del af HERRENs Ildofre, den, somblev givet dem, den dag han lod dem træde frem for at gørePræstetjeneste for HERREN,36. den, som HERREN, den Dag han salvede dem, bød Israeliterne atgive dem, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav på fra Slægttil Slægt.