37. Det er Loven om Brændofferet, Afgrødeofferet, Syndofferet,Skyldofferet, Indsættelsesofferet og Takofferet,38. som HERREN pålagde Moses på Sinaj Bjerg, den Dag han bødIsraeliterne at bringe HERREN deres Offergaver i Sinaj Ørken.
3.Mosebog 8
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. "Tag Aron og hans Sønner sammen med ham, Klæderne, Salveolien,Syndoffertyren, de to Vædre og Kurven med de usyrede Brød3. og kald hele Menigheden sammen ved indgangen tilÅbenbaringsteltet!"4. Moses gjorde som HERREN bød ham, og Menigheden forsamlede sigved Indgangen til Åbenbaringsteltet.5. Og Moses sagde til Menigheden: "Dette har HERREN påbudt atgøre."6. Da lod Moses Aron og hans Sønner træde frem og tvættede dem medVand.7. Og han gav ham Kjortelen på, omgjordede ham med Bæltet, iførteham Kåben, gav ham Efoden på, omgjordede ham med Efodens Bælteog bandt dermed Efoden fast på ham;8. så anbragte han Brystskjoldet på ham, lagde Urim og Tummim iBrystskjoldet,9. lagde Hovedklædet om hans Hoved og fæstede Guldpladen, dethellige Diadem, på Forsiden af Hovedklædet, som HERREN havdepålagt Moses.10. Derpå tog Moses Salveolien og salvede Boligen og alle Tingenederi og helligede dem;11. så bestænkede han Alteret syv Gange dermed og salvede Alteret ogalt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke for athellige dem;12. derpå udgød han. noget af Salveolien over Arons Hoved og salvedeham for at hellige ham.13. Derefter lod Moses Arons Sønner træde frem, iførte dem Kjortler,omgjordede dem med Bælter og bandt Huer på deres Hoveder, somHERREN havde pålagt Moses.
14. Så førte han Syndoffertyren frem, og Aron og hans Sønner lagdederes Hænder lå Syndoffertyrens Hoved.15. Derefter slagtede Moses den, tog Blodet og strøg med sin Fingernoget deraf rundt om på Alterets Horn og rensede Alteret forSynd; men Resten af Blodet udgød han ved Alterets Fod; såledeshelligede han det ved at skaffe Soning for det.16. Så tog Moses alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og beggeNyrerne med Fedtet på dem og bragte det som Røgoffer på Alteret.17. Men Tyren, dens Hud, Kød og Skarn, brændte han uden for Lejren,som HERREN havde pålagt Moses.
18. Derpå førte han Brændoffervæderen frem, og Aron og hans Sønnerlagde deres Hænder på Væderens Hoved.19. Så slagtede Moses den og sprængte Blodet rundt om på Alteret;20. og Moses skar Væderen i Stykker og bragte Hovedet, Stykkerne ogFedtet som Røgoffer,21. men Indvoldene og Skinnebenene tvættede han med Vand; og såbragte Moses hele Væderen som Røgoffer på Alteret. Det var etBrændoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN, somHERREN havde pålagt Moses.
22. Derpå førte han den anden Væder, Indsættelsesvæderen, frem, ogAron og hans Sønner lagde deres Hænder på Væderens Hoved.23. Så slagtede Moses den, tog noget af dens Blod og strøg det påArons højre Øreflip og på hans højre Tommelfinger og højreTommeltå.24. Derpå lod Moses Arons Sønner træde frem og strøg noget af Blodetpå deres højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højreTommeltå, Men Resten af Blodet sprængte han rundt om på Alteret.25. Derpå tog han Fedtet, Fedthalen, alt Fedtet på Indvoldene,Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og den højreKølle:26. Og af Kurven med de usyrede Brød, som stod for HERRENs Åsyn, toghan en usyret Kage, en Oliebrødkage og et Fladbrød og lagde demoven på Fedtstykkerne og den højre Kølle,27. lagde det så alt sammen på Arons og hans Sønners Hænder og loddem udføre Svingningen dermed for HERRENs Åsyn.28. Derpå tog Moses det igen fra dem og bragte det som Røgoffer påAlteret oven på Brændofferet. Det var et Indsættelsesoffer tilen liflig Duft, et Ildoffer for HERREN.29. Så tog Moses Brystet og udførte Svingningen dermed for HERRENsÅsyn; det tilfaldt Moses som hans Del af Indsættelsesvæderen,som HERREN havde pålagt Moses.30. Derefter tog Moses noget af Salveolien og af Blodet på Alteretog stænkede det på Aron og hans Klæder, ligeledes på hans Sønnerog deres Klæder, og helligede således Aron og hans Klæder ogligeledes hans Sønner og deres Klæder.
31. Og Moses sagde til Aron og hans Sønner: "Kog Kødet ved indgangentil Åbenbaringsteltet og spis det der tillige med Brødet, som eri Indsættelseskurven, således som Budet lød til mig: Aron oghans Sønner skal spise det!32. Men hvad der levnes af Kødet og Brødet skal I opbrænde.33. I syv bage må I ikke vige fra Indgangen til Åbenbaringsteltet,indtil eders Indsættelsesdage er omme; thi syv Dage varer edersIndsættelse.34. Ligesom i Dag har HERREN påbudt eder at gøre også de følgendeDage for at skaffe eder Soning.35. Ved Indgangen til Åbenbaringsteltet skal I opholde eder Dag ogNat i syv Dage og holde eder HERRENs Forskrift efterrettelig,for at I ikke skal dø; thi således lød hans Bud til mig!"36. Og Aron og hans Sønner gjorde alt, hvad HERREN havde påbudt vedMoses.
3.Mosebog 9
1. Den ottende Dag kaldte Moses Aron og hans Sønner og IsraelsÆldste til sig2. og sagde til Aron: "Tag dig en Kalv til Syndoffer og en Vædertil Brændoffer, begge uden Lyde, og før dem frem for HERRENsÅsyn.3. Og tal således til Israeliterne: Tag eder en Gedebuk tilSyndoffer, en Kalv og et Lam, begge årgamle og uden Lyde, tilBrændoffer4. og en Okse og en Væder til Takoffer for at ofre dem for HERRENsÅsyn og desuden et Afgrødeoffer, rørt i Olie; thi i Dag vilHERREN vise sig for eder!"5. Da tog de, hvad Moses havde pålagt dem, og bragte det hen foranÅbenbaringsteltet; og hele Menigheden trådte frem og stilledesig for HERRENs Åsyn.6. Og Moses sagde: "Det er dette, HERREN har pålagt eder at gøre,for at HERRENs Herlighed kan vise sig for eder."
7. Så sagde Moses til Aron: "Træd hen til Alteret og bring ditSyndoffer og dit Brændoffer for at skaffe dig og dit Hus Soningog bring så Folkets Offergave for at skaffe det Soning, såledessom HERREN har påbudt!"8. Da trådte Aron hen til Alteret og slagtede sin Syndofferkalv;9. og Arons Sønner bragte ham Blodet, og han dyppede sin Finger iBlodet og strøg det på Alterets Horn; men Resten af Blodethældte han ud ved Alterets Fod.10. Derpå bragte han Syndofferets Fedt, Nyrer og Leverlap somRøgoffer på Alteret, således som HERREN havde pålagt Moses;11. men Kødet og Huden opbrændte han uden for Lejren.12. Derefter slagtede han Brændofferet, og Arons Sønner rakte hamBlodet, og han sprængte det rundt om på Alteret.13. Så rakte de ham Brændofferet, Stykke for Stykke, tillige medHovedet, og han bragte det som Røgoffer på Alteret.14. Men Indvoldene og Skinnebenene tvættede han med Vand og bragtedet derpå som Røgoffer oven på Brændofferet på Alteret.
15. Derefter frembar han Folkets Offergave. Først tog han FolketsSyndofferbuk, slagtede den og ofrede den som Syndoffer på sammeMåde som den før nævnte;16. så frembar han Brændofferet og ofrede det på den foreskrevneMåde;17. derefter frembar han Afgrødeofferet, tog en Håndfuld deraf ogbragte det som Røgoffer på Alteret foruden det dagligeMorgenbrændoffer;18. så slagtede han Oksen og Væderen som Takoffer fra Folket. OgArons Sønner rakte ham Blodet, og han sprængte det rundt om påAlteret.19. Men Fedtstykkerne af Oksen og Væderen, Fedthalen, Fedtet påIndvoldene, Nyrerne og Leverlappen,20. disse Fedtdele lagde de oven på Bryststykkerne, og Fedtstykkernebragte han som Røgoffer på Alteret,21. men med Bryststykkerne og højre Kølle udførte Aron Svingningenfor HERRENs Åsyn, som Moses havde påbudt.
22. Derefter løftede Aron sine Hænder over Folket og velsignede demog steg så ned efter at have bragt Syndofferet, Brændofferet ogTakofferet.23. Moses og Aron gik derpå ind i Åbenbaringsteltet, og da de kom udderfra, velsignede de Folket. Da viste HERRENs Herlighed sig foralt Folket;24. og Ild for ud fra HERRENs Åsyn og fortærede Brændofferet ogFedtstykkerne på Alteret. Og alt Folket så det, og de jublede ogfaldt ned på deres Ansigt.
3.Mosebog 10
1. Men Arons Sønner Nadab og Abihu tog hver sin Pande, kom Ild idem og lagde Røgelse derpå og frembar for HERRENs Åsyn fremmedIld, som han ikke havde pålagt dem.2. Da for Ild ud fra HERRENs Åsyn og fortærede dem, så de døde forHERRENs Åsyn.3. Moses sagde da til Aron: "Det er det, HERREN talede om, da hansagde: Jeg viser min Hellighed på dem, der står mig nær, og minHerlighed for alt Folkets Øjne!" Og Aron tav.4. Da kaldte Moses Misjael og Elzafan, Arons Farbroder, UzzielsSønner, til sig og sagde til dem: "Kom og bær eders Frænder bortfra Helligdommen uden for Lejren!"5. Og de kom og bar dem uden for Lejren i deres Kjortler, som Moseshavde sagt.6. Men Moses sagde til Aron og hans Sønner Eleazar og Itamar: "I måhverken lade eders Hår vokse frit eller sønderrive eders Klæder,ellers skal I dø og Vrede komme over hele Menigheden; lad edersBrødre, hele Israels Hus, begræde den Brand, HERREN har antændt;7. og vig ikke fra Åbenbaringsteltets indgang, ellers skal I dø,thi HERRENs Salveolie er på eder!" Og de gjorde som Moses sagde.
8. Og HERREN talede til Aron og sagde:9. Vin og stærk Drik må hverken du eller dine Sønner drikke, når Igået ind i Åbenbaringsteltet, for at I ikke skal dø. Det skalvære eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt,10. for at I kan gøre Skel mellem det hellige og det, der ikke erhelligt, og mellem det urene og det rene,11. og for at I kan vejlede Israeliterne i alle de Love, HERREN harkundgjort dem ved Moses.
12. Og Moses sagde til Aron og hans tilbageblevne Sønner Eleazar ogItamar: "Tag Afgrødeofferet, der er levnet fra HERRENs Ildoffer,og spis det usyret ved Siden af Alteret, thi det er højhelligt;13. I skal spise det på et helligt Sted; det er jo din og dineSønners retmæssige Del af HERRENs Ildofre; thi således er detmig påbudt.14. Og Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen skal I spise på etrent Sted, du, dine Sønner og Døtre, thi de er givet dig tilligemed dine Sønner som en retmæssig Del af Israeliternes Takofre;15. Offerydelseskøllen og Svingningsbrystet skal man frembære sammenmed de til Ildofre bestemte Fedtdele, for at Svingningen kanudføres for HERRENs Åsyn, og de skal tilfalde dig og dine Sønnertillige med dig som en evig gyldig Rettighed, således som HERRENhar påbudt!"
16. Og Moses spurgte efter Syndofferbukken, men se, den varopbrændt. Da blev han fortørnet på Eleazar og Itamar, Aronstilbageblevne Sønner, og sagde:17. "Hvorfor har I ikke spist Syndofferet på det hellige Sted? Deter jo dog højhelligt, og han har givet eder det. for at I skalborttage Menighedens Skyld og således skaffe dem Soning forHERRENs Åsyn.18. Se, Blodet deraf er ikke blevet bragt ind i Helligdommens Indre,derfor havde det været eders Pligt at spise det på det helligeSted, således som jeg har påbudt!"19. Men Aron svarede Moses: "Se, de har i Dag frembåret deresSyndoffer og Brændoffer for HERRENs Åsyn, og en sådanTilskikkelse har ramt mig! Om jeg i Dag havde spistSyndofferkød, vilde HERREN da have billiget det?"20. Da Mose's hørte dette, billigede han det.
3.Mosebog 11
1. HERREN talede til Moses og Aron og sagde til dem:2. Tal til Israeliterne og sig: Af alle Dyr på Jorden må du spisefølgende:3. Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Drøv, måI spise.4. Men følgende må I ikke spise af dem der tygger Drøv, og af dem,der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Drøv, men har ikkeKlove; den skal være eder uren;5. Klippegrævlingen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove:den skal være eder uren;6. Haren, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skalvære eder uren;7. Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tyggerikke Drøv; det skal være eder urent.8. Deres Kød må I ikke spise, og ved Åslerne af dem må I ikke røre;de skal være eder urene.
9. Af alt, hvad der lever i Vandet, må I spise følgende: Alt iVandet, både i Havet og i Floderne, som har Finner og Skæl, må Ispise;10. men af alt, hvad der rører sig i Vandet, af alle levende Væseneri Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Skæl, hvad entendet er i Havet eller Floderne, være eder en Vederstyggelighed.11. De skal være eder en Vederstyggelighed, deres Kød må I ikkespise, og Ådslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed.12. Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Skæl, skal være eder enVederstyggelighed.
13. Følgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighed, demå ikke spises, de er en Vederstyggelighed: Ørnen, Lammegribben,Havørnen,14. Glenten, de forskellige Arter af Falke,15. alle de forskellige Arter af Ravne,16. Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge,17. Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen,18. Tinsjemetfuglen,Pelikanen, Ådselgribben,19. Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen ogFlagermusen.
20. Alt vinget Kryb der går på fire, skal være eder enVederstyggelighed.21. Af alt det vingede Kryb, som går på fire, må I dog spisefølgende: Dem, der har Skinneben oven over Fødderne til at hoppemed på Jorden.22. Af dem må I spise følgende: De forskellige Arter af Græshopper,Solamgræshopper, Hargolgræshopper og Hagabgræshopper.23. Men alt andet vinget Kryb, der går på fire, skal være eder enVederstyggelighed.
24. Ved følgende Dyr bliver I urene, enhver, der rører ved Ådslerneaf dem, bliver uren til Aften,25. og enhver, der bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder ogvære uren til Aften:26. Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikketygger Drøv, skal være urene; enhver, der rører ved dem, bliveruren.27. Alle firføddede Dyr, der går på Poter, skal være eder urene;enhver der rører ved et Ådsel af dem, bliver uren til Aften,28. og den, som bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder ogvære uren til Aften; de skal være eder urene.
29. Af Krybet, der kryber på Jorden, skal følgende være eder urene:Væselen, Musen, de forskellige Arter af Firben,30. Anakaen, Koadyret, Letåen, Homedyret og Tinsjemetdyret.31. Det er dem, som skal være eder urene af alt Krybet. Enhver, derrører ved dem, når de er døde, skal være uren til Aften;32. alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent,alle Træting, Klæder, Skind, Sække, overhovedet alt, hvad derbruges ved et eller andet Arbejde; det skal lægges i Vand ogvære urent til Aften; derpå skal det være rent.33. Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, så bliver alt, hvadder er deri, urent, og ethvert sådant Kar skal I slå i Stykker;34. alt spiseligt, som man kommer Vand på, og alt flydende, dertjener til Drikke, bliver urent i et sådant Kar.35. Alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent;Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal devære eder.36. Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sigVand, ved at være rene; men den, der rører ved Ådslerne deri,bliver uren.37. Falder et dødt Dyr af den Slags ned på nogen som helst SlagsSæd, der bruges til Udsæd, bliver denne ved at være ren;38. men kommes der Vand på Sæden, og der så falder et dødt Dyr afden Slags ned på den, skal den være eder uren.
39. Når noget af det Kvæg, der tjener eder til Føde, dør, skal den,der rører ved den døde Krop, være uren til Aften.40. Den, der spiser noget af den døde Krop, skal tvætte sine Klædetog være uren til Aften, og den, der bærer den døde Krop, skaltvætte sine Klæder og være uren til Aften.
41. Alt Kryb, der kryber på Jorden, er en Vederstyggelighed, det måikke spises;42. intet af det, der kryber på Bugen, og intet af det, der går påfire, så lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, derkryber på Jorden, må I spise thi det er en Vederstyggelighed.43. Gør ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helstkrybende Kryb, gør eder ikke urene derved, så I bliver urenederaf:44. thi jeg er HERREN eders Gud, og I skal hellige eder og værehellige, thi jeg er hellig. Gør eder ikke urene ved noget somhelst Kryb, der rører sig på Jorden;45. thi jeg er HERREN, der førte eder op fra Ægypten for at væreeders Gud; I skal være hellige, thi jeg er hellig!
46. Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende Væsener, derbevæger sig i Vandet, og alle levende Væsener, der kryber påJorden,47. til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, der måspises, og dem, der ikke må spises.
3.Mosebog 12
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:2. Tal til Israeliterne og sig: Når en Kvinde bliver frugtsommeligog føder en Dreng, skal hun være uren i syv Dage; ligesom i denTid hun har sin månedlige Urenhed, skal hun være uren.3. På den ottende Dag skal Drengen omskæres på sin Forhud.4. Derefter skal hun holde sig hjemme i tre og tredive Dage, medenshun har sit Renselsesblod; hun må ikke røre ved noget helligteller komme til Helligdommen, før hendes Renselsestid er omme.5. Føder hun derimod et Pigebarn, skal hun være uren i to Ugerligesom under sin månedlige Urenhed; og derpå skal hun holde sighjemme i seks og tresindstyve Dage, medens hun har sitRenselsesblod.6. Når hendes Renselsestid er omme, skal hun, både efter etDrengebarn og et Pigebarn, bringe et årgammelt Lam somBrændoffer og en Dueunge eller Turteldue som Syndoffer tilPræsten ved Åbenbaringsteltets Indgang;7. og han skal frembære det for HERRENs Åsyn og skaffe hendeSoning, så hun bliver ren efter sit Blodtab. Det er Loven om enKvinde. der føder, hvad enten det er en Dreng eller en Pige.8. Men hvis hun ikke evner at give et Lam, skal hun tage toTurtelduer eller Dueunger, en til Brændoffer og en tilSyndoffer, og Præsten skal skaffe hende Soning, så hun bliverren.
3.Mosebog 13
1. Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:2. Når der på et Menneskes Hud viser sig en Hævelse eller Udslæteller en lys Plet, som kan blive til Spedalskhed på hans Hud,skal han føres hen til Præsten Aron eller en af hans Sønner,Præsterne.3. Præsten skal da syne det syge Sted på Huden, og når Hårene pådet syge Sted er blevet hvide og Stedet ser ud til at liggedybere end Huden udenom, så er det Spedalskhed, og så skalPræsten efter at have synet ham erklære ham for uren.4. Men hvis det er en hvid Plet på Huden og den ikke ser ud til atligge dybere end Huden udenom og Hårene ikke er blevet hvide.så skal Præsten lukke den angrebne inde i syv Dage;5. og på den syvende Dag skal Præsten syne ham. Viser det sig da,at Ondet ikke har skiftet Udseende eller bredt sig på Huden,skal Præsten igen lukke ham inde i syv Dage;6. og på den syvende Dag skal Præsten atter syne ham. Hvis det daviser sig, at Ondet er ved at svinde, og at det ikke har bredtsig på Huden, skal Præsten erklære ham for ren; da er detalmindeligt Udslæt på Huden; han skal da tvætte sine Klæder ogvære ren.7. Men hvis Udslættet breder sig på Huden, efter at han har ladetPræsten syne sig for at blive erklæret for ren, og hvis Præsten,når han anden Gang lader sig syne af ham,8. ser, at Udslættet har bredt sig på Huden, så skal Præstenerklære ham for uren; det er Spedalskhed.
9. Når et Menneske angribes af Spedalskhed, skal han føres hen tilPræsten,10. og Præsten skal syne ham; og når der da viser sig at være enhvid Hævelse på Huden og Hårene derpå er blevet hvide og dervokser vildt Kød i Hævelsen,11. så er det gammel Spedalskhed på hans Hud, og da skal Præstenerklære ham for uren; han behøver ikke at lukke ham inde, thihan er uren.12. Men hvis Spedalskheden bryder ud på Huden og Spedalskhedenbedækker hele den angrebnes Hud fra Top til Tå, så vidt Præstenkan se,13. og Præsten ser, at Spedalskheden bedækker hele hans Legeme, såskal han erklære den angrebne for ren; han er blevet helt hvid,han er ren.14. Men så snart der viser sig vildt Kød på ham, er han uren;15. og når Præsten ser det vilde Kød, skal han erklære ham for uren;det vilde Kød er urent, det er Spedalskhed.16. Hvis derimod det vilde Kød forsvinder og han bliver hvid, skalhan gå til Præsten;17. og hvis det, når Præsten syner ham, viser sig, at den angrebneer blevet hvid, skal Præsten erklære den angrebne for ren; haner ren.
18. Når nogen på sin Hud har haft en Betændelse, som er lægt,19. og der så på det Sted, som var betændt, kommer en hvid Hævelseeller en rødlighvid Plet, skal han lad sig syne af Præsten;20. og hvis Præsten finder, at Stedet ser ud til at ligge dybere endHuden udenom og Hårene derpå er blevet hvide, skal Præstenerklære ham for uren; det er Spedalskhed, der er brudt fremefter Betændelsen.21. Men hvis der, når Præsten syner det, ikke viser sig at værehvide Hår derpå og det ikke ligger dybere end Huden udenom, mener ved at svinde, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage;22. og når det da breder sig på Huden, skal Præsten erklære ham foruren; det er Spedalskhed.23. Men hvis den hvide Plet bliver, som den er, uden at brede sig,da er det et Ar efter Betændelsen, og Præsten skal erklære hamfor ren.
24. Eller når nogen får et Brandsår på Huden, og det Kød, der vokseri Brandsåret, frembyder en rødlighvid eller hvid Plet,25. så skal Præsten syne ham, og hvis det da viser sig, at Hårene påPletten er blevet hvide og den ser ud til at ligge dybere endHuden udenom, så er det Spedalskhed, der er brudt frem iBrandsåret; og da skal Præsten erklære ham for uren; det erSpedalskhed.26. Men hvis det, når Præsten synet ham, viser sig, at der ingenhvide Hår er på den lyse Plet, og at en ikke ligger dybere endHuden udenom, men at den er ved at svinde, så skal Præsten lukkeham inde i syv Dage;27. og på den syvende Dag skal Præsten syne ham, og når den da harbredt sig på Huden, skal Præsten erklære ham for uren; det erSpedalskhed.28. Men hvis den lyse Plet bliver, som den er, uden at brede sig påHuden, og er ved at svinde, så er det en Hævelse efterBrandsåret, og da skal Præsten erklære ham for ren; thi det eret Ar efter Brandsåret.
29. Når en Mand eller Kvinde angribes i Hoved eller Skæg,30. skal Præsten syne det syge Sted, og hvis det da ser ud til atligge dybere end Huden udenom og der er guldgule, tynde Hårderpå, så skal Præsten erklære ham for uren; det er Skurv,Spedalskhed i Hoved eller Skæg.31. Men hvis det skurvede Sted, når Præsten syner det, ikke ser udtil at ligge dybere end Huden udenom, uden at dog Hårene derpåer sorte, da skal Præsten lukke den skurvede inde i syv dage;32. og på den syvende Dag skal Præsten syne ham, og hvis da Skurvenikke har bredt sig og der ikke er kommet guldgule Hår derpå ogSkurven ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom,33. da skal den angrebne lade sig rage uden dog at lade det skurvedeSted rage; så skal Præsten igen lukke den skurvede inde i syvDage.34. På den syvende Dag skal Præsten syne Skurven, og hvis det daviser sig, at Skurven ikke har bredt sig på Huden, og at denikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, så skalPræsten erklære ham for ren; da skal han tvætte sine Klæder ogvære ren.35. Men hvis Skurven breder sig på Huden, efter at han er erklæretfor ren,36. da skal Præsten syne ham; og hvis det så viser sig, at Skurvenhar bredt sig, behøver Præsten ikke at undersøge, om der erguldgule Hår; han er uren.37. Men hvis Skurven ikke har skiftet Udseende og der er voksetsorte Hår frem derpå, da er Skurven lægt; han er ren, og Præstenskal erklære ham for ren.
38. Når en Mand eller Kvinde får lyse Pletter, hvide Pletter påHuden,39. skal Præsten syne dem; og hvis der da på deres Hud viser sighvide Pletter, det er ved at svinde, er det Blegner, der erbrudt ud på Huden; han er ren.
40. Når nogen bliver skaldet på Baghovedet, så er han kunisseskaldet; han er ren.41. Og hvis han bliver skaldet ved Panden og Tindingerne, så er hankun pandeskaldet; han er ren.42. Men kommer der på hans skaldede isse eller Pande et rødlighvidtSted, er det Spedalskhed. der bryder frem på hans skaldede Isseeller Pande.43. Så skal Præsten syne ham, og viser det sig da, at Hævelsen pådet syge Sted på hans skaldede Isse eller Pande er rødlighvid,af samme Udseende som Spedalskhed på Huden,44. så er han spedalsk; han er uren, og Præsten skal erklære ham foruren; på sit Hoved er han angrebet.
45. Den, der er spedalsk, den, som lider af Sygdommen, skal gå medsønder1evne Klæder, hans Hår skal vokse frit, han skal tilhyllesit Skæg, og: "uren, uren!" skal han råbe.46. Så længe han er angrebet, skal han være uren; uren er han, forsig selv skal han bo, uden for Lejren skal hans Opholdsted være.
47. Når der kommer Spedalskhed på en Klædning enten af Uld ellerLærred48. eller på vævet eller knyttet Stof af Lærred eller Uld eller påLæder eller Læderting af enhver Art49. og det angrebne Sted på Klædningen, Læderet, det vævede ellerknyttede Stof eller Lædertingene viser sig at være grønligteller rødligt, så er det Spedalskhed og skal synes af Præsten.50. Og når Præsten har synet Skaden, skal han lukke den angrebneTing inde i syv Dage.51. På den syvende Dag skal han syne den angrebne Ting, og dersomSkaden har bredt sig på Klædningen, det vævede eller knyttedeStof eller Læderet, de forskellige Læderting, så er Skadenondartet Spedalskhed, det er urent.52. Da skal han brænde Klædningen eller det af Uld eller Lærredvævede eller knyttede Stof eller alle de Læderting, som erangrebet; thi det er ondartet Spedalskhed, det skal opbrændes.53. Men hvis Præsten finder, at Skaden ikke har bredt sig påKlædningen eller det vævede eller knyttede Stof eller på deforskellige Slags Læderting,54. så skal Præsten påbyde, at den angrebne Ting skal tvættes, ogderpå igen lukke den inde i syv Dage.55. Præsten skal da syne den angrebne Ting, efter at den er tvættet,og viser det sig da, at Skaden ikke har skiftet Udseende, så erden uren, selv om Skaden ikke har bredt sig; du skal opbrændeden; det er ædende Udslæt på Retten eller Vrangen.56. Men hvis det, når Præsten syner det, viser sig, at Skaden er vedat svinde efter Tvætningen, så skal han rive det angrebne Stedaf Klædningen eller Læderet eller det vævede eller knyttedeStof.57. Viser det sig da igen på Klædningen eller det vævede ellerknyttede Stof eller de forskellige Læderling, da er detSpedalskhed, der er ved at bryde ud; du skal opbrænde deangrebne Ting.58. Men den Klædning eller det vævede eller knyttede Stof eller deforskellige Læderting, hvis Skade svinder efter Tvætningen, skaltvættes på ny; så er det rent.59. Det er Loven om Spedalskhed på Klæder af Uld eller Lærred ellerpå vævet eller knyttet Stof eller på alskens Læderting; efterden skal de erklæres for rene eller urene.
3.Mosebog 14
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Dette er Loven om, hvorledes man skal forholde sig med Renselsenaf en spedalsk: Han skal fremstilles for Præsten,3. og Præsten skal gå uden for Lejren og syne ham, og viser det sigda, at Spedalskheden er helbredt hos den spedalske,4. skal Præsten give Ordre til at tage to levende, rene Fugle,Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist til den, der skalrenses.5. Og Præsten skal give Ordre til at slagte den ene Fugl over etLerkar med rindende Vand.6. Så skal han tage den levende Fugl, Cedertræet, det kamoisinrødeGarn og Ysopkvisten og dyppe dem tillige med den levende Fugl iBlodet af den Fugl, der er slagtet over det rindende Vand,7. og syv Gange foretage Bestænkning på den, der skal renses forSpedalskhed, og således rense ham; derpå skal han lade denlevende Fugl flyve ud over Marken.8. Men den, der skal renses, skal tvætte sine Klæder, afrage altsit Hår og bade sig i Vand; så er han ren. Derefter må han gåind i Lejren, men han skal syv Dage opholde sig uden for sitTelt.9. På den syvende Dag skal han afrage alt sit Hår, sit Hovedhår,sit Skæg, sine Øjenbryn, alt sit Hår skal han afrage, og hanskal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; så er hanren.10. Men den ottende dag skal han tage to lydefri Væderlam og etlydefrit, årgammelt Hunlam, desuden tre Tiendedele Efa fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie.11. Så skal den Præst, der foretager Renselsen, stille den, der skalrenses, tillige med disse Offergaver frem for HERRENs Åsyn vedÅbenbaringsteltets Indgang.12. Og Præsten skal tage det ene Væderlam og frembære det somSkyldoffer tillige med den Log Olie, som hører dertil, og udføreSvingningen dermed for HERRENs Åsyn.13. Og han skal slagte Lammet der, hvor Syndofferet og Brændofferetslagtes, på det hellige Sted, thi ligesom Syndofferet tilfalderSkyldofferet Præsten; det er højhelligt.14. Derpå skal Præsten tage noget af Skyldofferets Blod, og Præstenskal stryge det på højre Øreflip af den, der skal renses, og påhans højre Tomme1finger og højre Tommeltå;15. og Præsten skal tage noget af den Log Olie, som hører dertil, oghælde det i sin venstre Hånd,16. og Præsten skal dyppe sin højre Pegefinger i den Olie, han har isin venstre Hånd, og med sin Finger stænke Olien syv Gange foranHERRENs Åsyn.17. Og af den Olie, han har tilbage i sin Hånd, skal Præsten strygenoget på højre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højreTommelfinger og højre Tommeltå oven på Skyldofferets Blod.18. Og Præsten skal hælde det, der er tilbage af Olien i hans Hånd,på Hovedet af den, der skal renses, og således skal Præstenskaffe ham Soning for HERRENs Åsyn.19. Derpå skal Præsten ofre Syndofferet og skaffe den, der skalrenses, Soning for hans Urenhed.20. Og Præsten skal ofre Brændofferet og Afgrødeofferet på Alteretog således skaffe ham Soning; så er han ren.
21. Men hvis han er fattig og ikke evner at give så meget, skal hantage et enkelt Lam til Skyldoffer. til at udføre Svingningenmed, for at der kan skaffes ham Soning. desuden en Tiendedel Efafint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie22. og to Turtelduer eller Dueunger, hvad han nu evner at give, denene skal være til Syndoffer, den anden til Brændoffer.23. Dem skal han den ottende Dag efter sin Renselse bringe tilPræsten ved Åbenbaringsteltets Indgang for HERRENs Åsyn.24. Så skal Præsten tage Skyldofferlammet med den Log Olie, somhører dertil, og Præsten skal udføre Svingningen dermed forHERRENs Åsyn.25. Og han skal slagte Skyldofferlammet, og Præsten skal tage nogetaf Skyldofferets Blod og stryge det på højre Øreflip af den, derskal renses, og på hans højre Tommelfinger og højre Tommeltå.26. Og af Olien skal Præsten hælde noget i sin venstre Hånd,27. og Præsten skal med sin højre Pegefinger syv Gangestænke nogetaf Olien, som er i hans venstre Hånd, for HERRENs Åsyn.28. Og af Olien, som er i hans Hånd, skal Præsten stryge noget påhøjre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højreTommelfinger og højre Tommeltå oven på Skyldofferets Blod.29. Og Resten af Olien, som er i hans Hånd, skal Præsten hælde påHovedet af den, der skal renses, for at skaffe ham Soning forHERRENs Åsyn.30. Derpå skal han ofre den ene Turteldue eller Dueunge, hvad han nuhar evnet at give,31. den ene som Syndoffer, den anden som Brændoffet, sammen medAfgrødeofferet; og Præsten skal skaffe den, der skal renses,Soning for HERRENs Åsyn.32. Det er Loven om den, der har været angrebet af Spedalskhed ogikke evner at bringe det almindelige Offer ved sin Renselse.
33. Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:34. Når I kommer til Kanåns Land, som jeg vil give eder i Eje, ogjeg lader Spedalskhed komme frem på et Hus i eders Ejendomsland,35. så skal Husets Ejer gå hen og melde det til Præsten og sige:"Der har i mit Hus vist sig noget, der ligner Spedalskhed!"36. Da skal Præsten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, indenhan kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad derer i Huset, skal blive urent; derpå skal Præsten komme for atsyne Huset.37. Viser det sig da, når han syner Pletten, at Pletten på HusetsVægge frembyder grønlige eller rødlige Fordybninger, der ser udtil at ligge dybere end Væggen udenom,38. skal Præsten gå ud af Huset til Husets Dør og holde Huset lukketi syv Dage.39. På den syvende Dag skal Præsten komme igen og syne det, og hvisdet da viser sig, at Pletten har bredt sig på Husets Vægge,40. skal Præsten give Ordre til at udtage de angrebne Sten og kastedem hen på et urent Sted uden for Byen41. og til at skrabe Lerpudset af Husets indvendige Vægge og hældedet fjernede Puds ud på et urent Sted uden for Byen.42. Derefter skal man tage andre Sten og sætte dem ind i Stedet forde gamle og ligeledes tage nyt Puds og pudse Huset dermed.43. Hvis Pletten så atter bryder frem i Huset, efter at Stenene ertaget ud, Pudset skrabet af og Huset pudset på ny,44. skal Præsten komme og syne Huset, og viser det sig da, atPletten har bredt sig på Huset, så er det ondartet Spedalskhed,der er på Huset; det er urent.45. Da skal man rive Huset ned, Sten, Træværk og alt Pudset påHuset, og bringe det til et urent Sted uden for Byen.46. Den, som går ind i Huset, så længe det er lukket, skal være urentil Aften;47. den, der sover deri skal tvætte sine Klæder, og den der spiserderi, skal tvætte sine Klæder.48. Men hvis det, når Præsten kommer og syner Huset, viser sig, atPletten ikke har bredt sig på det, efter at det er pudset på ny,skal Præsten erklære Huset for rent, thi Pletten er helbredt.
49. Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertræ,karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist.50. Den ene Fugl skal han slagte over et Lerkar med rindende Vand,51. og han skal tage Cedertræet, Ysopkvisten, det karmoisinrøde Garnog den levende Fugl og dyppe dem i Blodet af den slagtede Fuglog det rindende Vand og syv Gange foretage Bestænkning på Huset52. og således rense det for Synd med Fuglens Blod, det rindendeVand, den levende Fugl, Cedertræet, Ysopkvisten og detkarmoisinrøde Garn.53. Og den levende Fugl skal han lade flyve ud af Byen hen overMarken og således skaffe Huset Soning; så er det rent.54. Det er Loven om al Slags Spedalskhed og Skurv,55. om Spedalskhed på Klæder og Huse56. og om Hævelser, Udslæt og lyse Pletter,57. til Belæring om, når noget er urent, og når det er rent. Det erLoven om Spedalskhed.
3.Mosebog 15
1. HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når en Mand får Flåd frasin Blusel, da er dette hans Flåd urent.3. Og således skal man forholde sig med den ved hans Flåd opståedeUrenhed: Hvad enten hans Blusel flyder eller holder sit Flådtilbage, er der Urenhed hos ham.4. Ethvert Leje, som den, der lider af Flåd, ligger på, skal væreurent, og ethvert Sæde, han sidder på, skal være urent.5. Den der rører ved hans Leje, skal tvætte sine Klæder og bade sigi Vand og være uren til Aften;6. den, der sidder på et Sæde, som den, der lider af Flåd, harsiddet på, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og væreuren til Aften;7. den, der rører ved en. der lider af Flåd, skal tvætte sineKlæder og bade sig i Vand og være uren til Aften.8. Hvis den, der lider af Flåd, spytter på en, som er uren, skaldenne tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren tilAften.9. Ethvert Befordringsmiddel, som bruges af den, der lider af Flåd,skal være urent.10. Den, der rører ved noget, han har ligget eller siddet på, skalvære uren til Aften; den, der bærer noget sådant, skal tvættesine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften.11. Enhver, som den, der lider af Flåd, rører ved uden at haveskyllet sine Hænder i Vand, skal tvætte sine Klæder og bade sigi Vand og være uren til Aften.12. Lerkar, som den, der lider af Flåd, rører ved, skal slås itu, ogalle Trækar skal skylles i Vand.13. Men når den, der lider af Flåd, bliver ren for sit Flåd, skalhan tælle syv bage frem, fra den Dag han bliver ren, og såtvætte sine Klæder og bade sit Legeme i rindende Vand; så er hanren.14. Og den ottende dag skal han tage sig to Turtelduer ellerDueunger og komme hen for HERRENs Åsyn ved Åbenbaringsteltetsindgang og give Præsten dem.15. Så skal Præsten bringe dem som Offer, den ene som Syndoffer, denanden som Brændoffer, og således skal Præsten skaffe ham Soningfor HERRENs Åsyn for hans Flåd.
16. Når der går Sæd fra en Mand, skal han bade hele sit Legeme iVand og være uren til Aften.17. Enhver Klædning og alt Læder, der er kommet Sæd på, skal tvættesi Vand og være urent til Aften.18. Og når en Mand har Samleje med en Kvinde, skal de bade sig iVand og være urene til Aften.
19. Når en Kvinde har Flåd, idet der flyder Blod fra hendes Blusel,da skal hendes Urenhed vare syv Dage. Enhver, der rører vedhende, skal være uren til Aften.20. Alt, hvad hun ligger på under sin månedlige Urenhed, skal væreurent, og alt, hvad hun sidder på, skal være urent.21. Enhver, der rører ved hendes Leje, skal tvætte sine Klæder ogbade sig i Vand og være uren til Aften;22. og enhver, der rører ved et Sæde, hun har siddet på, skal tvættesine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften.23. Og hvis nogen rører ved noget, der har ligget på Lejet ellerSædet, hun har siddet på, skal han være uren til Aften.24. Dersom en Mand ligger ved Siden af hende og hendes Urenhedkommer på ham, skal han være uren i syv Dage, og ethvert Leje,han ligger på, skal være urent.
25. Men når en Kvinde har Blodflåd i længere Tid, uden for den Tidhun har sin månedlige Urenhed, eller når Flåddet varer længereend sædvanligt ved hendes månedlige Urenhed, så skal hun, i alden Tid hendes urene Flåd varer, være stillet, som i de Dage hunhar sin månedlige Urenhed; hun skal være uren;26. ethvert Leje, hun ligger på, så længe hendes Flåd varer, skalvære som hendes Leje under hendes månedlige Urenhed, og et hvertSæde, hun sidder på, skal være urent som under hendes månedligeUrenhed;27. enhver, der rører derved, bliver uren og skal tvætte sine Klæderog bade sig i Vand og være uren til Aften.28. Men når hun bliver ren for sit Flåd, skal hun tælle syv Dagefrem og så være ren.29. På den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer ellerDueunger og bringe dem til Præsten ved ÅbenbaringsteltetsIndgang.30. Og Præsten skal ofre den ene som Syndoffer, den anden somBrændoffer, og således skal Præsten skaffe hende Soning forHERRENs Åsyn for hendes Urenheds Flåd.
31. I skal advare Israeliterne for deres Urenhed, for at de ikkeskal dø i deres Urenhed, når de gør min Bolig, som er i deresMidte, uren.
32. Det er Loven om Mænd, der lider af Flåd, og fra hvem der gårSæd, så de bliver urene derved,33. og om Kvinder, der lider af deres månedlige Urenhed, om Mænd ogKvinder, der har Flåd, og om Mænd, der ligger ved Siden af ureneKvinder.
3.Mosebog 16
1. HERREN talede til Moses, efter at Døden havde ramt Arons toSønner, da de trådte frem for HERRENs Åsyn og døde,2. og HERREN sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at han ikketil enhver Tid må gå ind i Helligdommen inden for Forhængetforan Sonedækket på Arken, ellers skal han dø, thi jeg kommertil Syne i Skyen over Sonedækket.3. Kun således må Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr tilSyndoffer og en Væder til Brændoffer;4. han skal iføre sig en hellig Linnedkjortel, bære Linnedbenklæderover sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedbælte og binde etLinned Hovedklæde om sit Hoved; det er hellige Klæder; og hanskal bade sit Legeme i Vand, før han ifører sig dem.5. Af Israeliternes Menighed skal han tage to Gedebukke tilSyndoffer og en Væder til Brændoffer.6. Så skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og sit HusSoning.7. Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem forHERRENs Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.8. Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for HERREN og etfor Azazel;9. og den Buk, der ved Loddet tilfalder HERREN, skal Aron føre fremog ofre som Syndoffer;10. men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilleslevende for HERRENs Åsyn, for at man kan fuldbyrde Soningen overden og sende den ud i Ørkenen til Azazel.
11. Aron skal da føre sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig ogsit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr.12. Derpå skal han tage en Pandefuld Gløder fra Alteret for HERRENsÅsyn og to Håndfulde stødt, vellugtende Røgelse og bære detinden for Forhænget.13. Og han skal komme Røgelse på Ilden for HERRENs Åsyn, så atRøgelsesskyen skjuler Sonedækket oven over Vidnesbyrdet, for athan ikke skal dø.14. Så skal han tage noget af Tyrens Blod og stænke det med sinFinger fortil på Sonedækket, og foran Sonedækket skal han syvGange stænke noget af Blodet med sin Finger.15. Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bære dens Blodinden for Forhænget og gøre med det som med Tyrens Blod, stænkedet på Sonedækket og foran Sonedækket.16. Således skal han skaffe Helligdommen Soning for IsraeliternesUrenhed og deres Overtrædelser, alle deres Synder, og på sammeMåde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, der har sin Plads hosdem midt i deres,Urenhed.17. Intet Menneske må komme i Åbenbaringsteltet, når han går ind forat skaffe Soning i Helligdommen, før han går ud igen. Såledesskal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels ForsamlingSoning.18. Så skal han gå ud til Alteret, som står for HERRENs Åsyn, ogskaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blodog stryge det rundt om på Alterets Horn,19. og han skal syv Gange stænke noget af Blodet derpå med sinFinger og således rense det og hellige det for IsraeliternesUrenheder.20. Når han så er færdig med at skaffe Helligdommen,Åbenbaringsteltet og Alteret Soning, skal han føre den levendeBuk frem.21. Aron skal lægge begge sine Hænder på Hovedet af den levende Bukog over den bekende alle Israeliternes Misgerninger og allederes Overtrædelser, alle deres Synder, og lægge dem på BukkensHoved og så sende den ud i Ørkenen ved en Mand, der holdes rededertil.22. Bukken skal da bære alle deres Misgerninger til et øde Land, også skal han slippe Bukken løs i Ørkenen.
23. Derpå skal Aron gå ind i Åbenbaringsteltet, afføre sigLinnedklæderne, som han tog på, da han gik ind i Helligdommen,og lægge dem der;24. så skal han bade sit Legeme i Vand på et helligt Sted, iføre sigsine sædvanlige Klæder og gå ud og ofre sit eget Brændoffer ogFolkets Brændoffer og således skaffe sig og Folket Soning.25. Og Syndofferets Fedt skal han bringe som Røgoffer på Alteret.26. Men den, som fører Bukken ud til Azazel, skal tvætte sine Klæderog bade sit Legeme i Vand; derefter må han komme ind i Lejren.27. Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev båret indfor at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden forLejren, og man skal brænde deres Hud og deres Kød og Skarn.28. Og den, der brænder dem, skal tvætte sine Klæder og bade sitLegeme; derefter må han komme ind i Lejren.29. Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Dag iden syvende Måned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde,både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder.30. Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders Renselse; fra alleeders Synder renses I for HERRENs Åsyn.31. Det skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste: detskal være en evig gyldig Anordning.32. Præsten, som salves og indsættes til at gøre Præstetjenestei. Stedet for sin Fader, skal skaffe Soning, han skal iføre sigLinnedklæderne, de hellige Klæder,33. og han skal skaffe det Allerhelligste Soning; ogÅbenbaringsteltet og Alteret skal han skaffe Soning; ogPræsterne og alt Folkets Forsamling skal han skaffe Soning.34. Det skal være eder en evig gyldig Anordning, for at der kanskaffes Israeliterne Soning for alle deres Synder een Gang omÅret. Og Aron gjorde som HERREN bød Moses.
3.Mosebog 17
1. HERREN talede til Moses og sagde:2. Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem:Dette har HERREN påbudt:3. Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvæg, et Får elleren Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren,4. uden at bringe dem hen til Åbenbaringsteltets Indgang for atbringe HERREN en Offergave foran HERRENs Bolig, da skal dettetillegnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og denMand skal udryddes af sit Folk.5. Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deresSlagtofre, som de slagter ude på Marken, til HERREN, tilÅbenbaringsteltets Indgang, til Præsten, og ofre dem som Takofretil HERREN.6. Præsten skal da sprænge Blodet på HERRENs Alter ved Indgangentil Åbenbaringsteltet og bringe Fedtet som Røgoffer, en lifligDuft for HERREN.7. Og de må ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, somde boler med. Det skal være en evig gyldig Anordning for dem fraSlægt til Slægt!
8. Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller defremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brændoffer ellerSlagtoffer9. og ikke bringer det hen til Åbenbaringsteltets Indgang for atofre det til HERREN, da skal den Mand udryddes af sin Slægt.
10. Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandtdem, nyder noget Blod, så vender jeg mit Åsyn mod den, der nyderBlodet, og udrydde1 ham af hans Folk.11. Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brugpå Alteret til at skaffe eders Sjæle Soning; thi det er Blodet,som skaffer Soning, fordi det er Sjælen.12. Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder må nydeBlod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, må nydeBlod.13. Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandtdem, nedlægger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, dermå spises, da skal han lade Blodet løbe ud og dække det medJord.14. Thi om alt Køds Sjæl gælder det, at dets Blod er dets Sjæl;derfor har jeg sagt til Israeliterne: I må ikke nyde Blodet afnoget som helst Kød, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; enhver, dernyder det, skal udryddes.
15. Enhver, der spiser seldøde eller sønderrevne Dyr, det være sigen indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine Klæder og bade sigi Vand og være uren til Aften; så er han ren.16. Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal hanundgælde for sin Brøde.
3.Mosebog 18
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HERREN eders Gud!3. Som de handler i Ægypten, hvor I opholdt eder, må I ikke handle,og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg fører eder hen, må Iikke handle; I må ikke vandre efter deres Anordninger.4. Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal Iholde, så I vandrer efter dem; jeg er HERREN eders Gud!5. I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, derhandler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HERREN!
6. Ingen af eder må komme sine kødelige Slægtninge nær, så hanblotter deres Blusel. Jeg er HERREN!7. Din Faders og din Moders Blusel må du ikke blotte; hun er dinModer, du må ikke blotte hendes Blusel!8. Din Faders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din FadersBlusel.9. Din Søsters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller dinModers Datter, hvad enten hun er født i eller uden for Hjemmet,hendes Blusel må du ikke blotte.10. Din Sønnedatters eller Datterdatters Blusel må du ikke blotte,det er din egen Blusel.11. En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din Søsterhendes Blusel må du ikke blotte.12. Din Fasters Blusel må du ikke blotte, hun er din Faders kødeligeSlægtning.13. Din Mosters Blusel må du ikke blotte, hun er din Moders kødeligeSlægtning.14. Din Farbroders Blusel må du ikke blotte, du må ikke komme hansHustru nær, hun er din Faster.15. Din Sønnekones Blusel må du ikke blotte, hun er din Søns Hustru,du må ikke blotte hendes Blusel.16. Din Broders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din BrodersBlusel.17. En Kvindes og hendes Datters Blusel må du ikke blotte, hellerikke må du ægte hendes Sønnedatter eller Datterdatter, så at dublotter hendes Blusel; de er hendes kødelige Slægtninge; det ergrov Utugt.18. Søster må du ikke tage til Søsters Medhustru, så længe Søsterenlever, så du blotter både den enes og den andens Blusel.
19. Du må ikke komme en Kvinde nær under hendes månedlige Urenhed,så du blotter hendes Blusel.20. Med din Næstes Hustru må du ikke have Samleje, så du bliver urenved hende.21. Dit Afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok; du må ikkevanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN!22. Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; deter en Vederstyggelighed.23. Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver urenderved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønsligOmgang; det er en Skændsel.
24. Gør eder ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har deFolkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene.25. Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde,og Landet udspyede sine Indbyggere.26. Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og øv ikke nogen af disseVederstyggeligheder, det gælder både den indfødte og denfremmede, der bor iblandt eder27. thi alle disse Vederstyggeligheder øvede Indbyggerne, som varder før eder, og Landet blev urent28. for at ikke Landet skal udspy eder, når I gør det urent, ligesomdet udspyede det Folk, som var der før eder.29. Thi enhver, som øver nogen af alle disse Vederstyggeligheder,de, der øver dem, skal udryddes af deres Folk.30. Så hold mine Forskrifter, så I ikke øver nogen af devederstyggelige Skikke, som øvedes før eders Tid, at I ikke skalgøre eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!
3.Mosebog 19
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal værehellige, thi jeg HERREN eders Gud er hellig!3. I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skalI holde. Jeg er HERREN eders Gud!4. Vend eder ikke til Afguderne og gør eder ikke støbteGudebilleder! Jeg er HERREN eders Gud !
5. Når I ofrer Takoffer til HERREN, skal I ofre det således, at Ikan vinde Guds Velbehag.6. Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter må det spises, men hvad derlevnes til den tredje Dag, skal opbrændes;7. spises det den tredje Dag, er det at regne for råddent Kød ogvinder ikke Guds Velbehag;8. den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde, thi hanvanhelliger det, som var helliget HERREN, og det Menneske skaludryddes af sin Slægt.
9. Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen tilKanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter dinHøst.10. Heller ikke må du bolde Efterhøst eller sanke de nedfaldne Bær idin Vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade detblive tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!
11. I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre.12. I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din GudsNavn. Jeg er HERREN!13. Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve; DaglejerensLøn må ikke blive hos dig Natten over.14. Du må ikke forbande den døve eller lægge Stød for den blindesFod, du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN!15. I må ikke øve Uret, når I holder Rettergang; du må ikkebegunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men duskal dømme din Næste med Retfærdighed.16. Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå dinNæste efter Livet. Jeg er HERREN!17. Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skaltale din Næste til Rette, at du ikke skal pådrage dig Synd forhans Skyld.18. Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, duskal elske din Næste som dig selv. Jeg er HERREN!
19. Hold mine Anordninger! Du må ikke lade to Slags Kvæg parre sigmed hinanden; du må ikke så to Slags Sæd i din Mark; og du måikke bære Klæder, der er vævede af to Slags Garn.
20. Når en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trælkvinde,en anden Mands Medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, såskal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Døden, thihun var ikke frigivet.21. Og han skal bringe sit Skyldoffer for HERREN tilÅbenbaringsteltets Indgang, en Skyldoffervæder,22. og Præsten skal med Skyldoffervæderen skaffe ham Soning forHERRENs Åsyn for den Synd, han har begået, så han finderTilgivelse for den Synd, han har begået.
23. Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal Ilade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal devære eder uomskårne og må ikke spises;24. det fjerde År skal al deres Frugt under Høstjubel helligesHERREN;25. først det femte År må I spise deres Frugt, for at I kan få såmeget større Udbytte deraf. Jeg er HERREN eders Gud!
26. I må ikke spise noget med Blodet i. I må ikke give eder af medat tage Varsler og øve Trolddom.27. I må ikke runde Håret på Tindingerne; og du må ikke studse ditSkæg;28. I må ikke gøre Indsnit i eders Legeme for de dødes Skyld ellerindridse Tegn på eder. Jeg er HERREN!29. Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor,for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt.30. Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte. Jeger HERREN!31. Henvend eder ikke til Genfærd og Sandsigerånder; søg dem ikke,så I gør eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!
32. Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skalfrygte din Gud. Jeg er HERREN!33. Når en fremmed bor hos dig i eders Land, må I ikke lade ham lideOverlast;34. som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hoseder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selvfremmede i Ægypten. Jeg et HERREN eders Guld!35. Når I holder Rettergang, må I ikke øve Uret ved Længdemål, Vægteller Rummål;36. Vægtskåle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vægt, Efa ogHin, der holder Mål, skal I have. Jeg er HERREN eders Gud, somførte eder ud af Ægypten!37. Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem. Jeg erHERREN!
3.Mosebog 20
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Sig til Israeliterne: Om nogen af Israeliterne eller defremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok, daskal han lide Døden; Landets Indbyggere skal stene ham,3. og jeg vender selv mit Åsyn imod den Mand og udrydder ham afhans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at gøre minHelligdom uren og vanhellige mit hellige Navn;4. og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Mand, nårhan giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at dræbe ham,5. så vender jeg dog selv mit Åsyn imod den Mand og hans Slægt ogudrydder ham og alle dem, der følger i hans Spor og boler medMolok, af deres Folk.
6. Det Menneske, som henvender sig til Genfærd eller Sandsigerånderog boler med dem, mod det Menneske vil jeg vende mit Åsyn ogudrydde ham af hans Folk.
7. Helliger eder og vær hellige; thi jeg er HERREN eders Gud!8. Hold mine Anordninger og gør efter dem. Jeg er HERREN, somhelliger eder!
9. Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal lideDøden; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hvilerder Blodskyld på ham.
10. Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogenbedriver Hor med sin Næstes Hustru, da skal de lide Døden,Horkarlen såvel som Horkvinden.11. Om nogen har Samleje med sin Faders Hustru, har han blottet sinFaders Blusel; de skal begge lide Døden, der hviler Blodskyld pådem.12. Om nogen har Samleje med sin Sønnekone, skal de begge lideDøden; de har øvet Skændselsdåd, der hviler Blodskyld på dem.13. Om nogen ligger hos en Mand, på samme Måde som man ligger hos enKvinde, da har de begge øvet en Vederstyggelighed; de skal lideDøden, der hviler Blodskyld på dem.14. Om nogen ægter en Kvinde og hendes Moder, er det grov Utugt: manskal brænde både ham og begge Kvinderne; der må ikke findes grovUtugt iblandt eder.15. Om nogen har Omgang med et Dyr, skal han lide Døden, og Dyretskal I slå ihjel.16. Om en Kvinde kommer noget Dyr nær for at have kønslig Omgang meddet, da skal du ihjelslå både Kvinden og Dyret; de skal lideDøden, der hviler Blodskyld på dem.17. Om en Mand tager sin Søster, sin Faders eller sin Moders Datter,til Ægte, så han ser hendes Blusel, og hun hans, da er det enskammelig Gerning; de skal udryddes i deres Landsmænds Påsyn;han har blottet sin Søsters Blusel, han skal undgælde for sinBrøde.18. Om en Mand har Samleje med en Kvinde under hendes månedligeSvaghed og blotter hendes Blusel, idet han afdækker hendesKilde, og hun afdækker sit Blods Kilde, da skal de beggeudryddes af deres Folk.19. Du må ikke blotte din Mosters og din Fasters Blusel, thi den,der gør det, afdækker sin kødelige Slægtnings Blusel; de skalundgælde for deres Brøde.20. 0m nogen har Samleje med sin Farbroders Hustru, da har hanblottet sin Farbroders Blusel, de skal undgælde for deres Syndog dø barnløse.21. Om nogen tager sin Broders Hustru til Ægte, da er det en urenGerning; han har blottet sin Broders Blusel; de skal blivebarnløse.
22. Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem, at ikkeLandet, jeg føler eder ind at bo i, skal udspy eder.23. Følg ikke det Folks Skikke, som jeg driver bort foran eder, thide har øvet alt dette; derfor væmmedes jeg ved dem24. og sagde til eder: I skal få deres Land i Eje; jeg giver ederdet i Eje, et Land, der flyder med Mælk og Honning. Jeg erHERREN eders Gud, som har udskilt eder fra alle andre Folkeslag.
25. I skal skelne mellem rene og urene Dyr og mellem urene og reneFugle for ikke at gøre eder selv til en Vederstyggelighed ved deDyr og de Fugle og alt, hvad der rører sig på Jorden, alt, hvadjeg har udskilt for eder og erklæret for urent.26. Og I skal være mig hellige, thi jeg HERREN er hellig, og jeg harudskilt eder fra alle andre Folkeslag til at høre mig til.
27. Når der i en Mand eller Kvinde er en Genfærdsånd eller enSandsigerånd, skal de lide Døden; de skal stenes, der hvilerBlodskyld på dem.
3.Mosebog 21
1. Og HERREN sagde til Moses: Tal til Præsterne, Arons Sønner, ogsig til dem: Præsten må ikke gøre sig uren ved Lig blandt sinSlægt,2. medmindre det er hans nærmeste kødelige Slægtninge, hans Modereller Fader, hans Søn eller Datter, hans Broder3. eller Søster, for så vidt hun var Jomfru og endnu hørte til hansFamilie og ikke var gift; i så Fald må han gøre sig uren vedhende;4. men han må ikke gøre sig uren ved hende, når hun var gift med enMand af hans Slægt, og således pådrage sig Vanhelligelse.5. De må ikke klippe sig en skaldet Plet på deres Hoved, ikkestudse deres Skæg eller gøre Indsnit i deres Legeme.6. Hellige skal de være for deres Gud og må ikke vanhellige deresGuds Navn, thi de frembærer HERRENs Ildofre, deres Guds Spise;derfor skal de være hellige.7. En Horkvinde og en skændet Kvinde må de ikke ægte; heller ikkeen Kvinde, der er forstødt af sin Mand, må de ægte; thi han erhelliget sin Gud.8. Du skal regne ham for hellig, thi han frembærer din Guds Spise;han skal være dig hellig, thi hellig er jeg HERREN, som helligerdem.9. Når en Præstedatter vanhelliger sig ved at bedrive Hor, davanhelliger hun sin Fader; hun skal brændes på Bål,
10. Den Præst, der er den ypperste blandt sine Brødre, han, overhvis Hoved Salveolien udgydes, og som indsættes ved at iføresKlæderne, må hverken lade sit Hovedhår vokse frit ellersønderrive sine Klæder.11. Han må ikke gå hen til noget som helst Lig, end ikke ved sinFader eller Moder må han gøre sig uren.12. Han må ikke forlade Helligdommen for ikke at vanhellige sin GudsHelligdom, thi hans Guds Salveolies Vielse er på ham; jeg erHERREN!13. Han skal ægte en Kvinde, der er Jomfru;14. en Enke, en forstødt, en skændet, en Horkvinde må han ikke ægte,kun en Jomfru af sin Slægt må han tage til Hustru,15. for at han ikke skal vanhellige sit Afkom blandt sin Slægt; thijeg er HERREN, som helliger ham.