16. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:17. Tal til Aron og sig: Ingen af dit Afkom i de kommende Slægter,som har en Legemsfejl, må træde frem for at frembære sin GudsSpise,18. det må ingen, som har en Legemsfejl, hverken en blind eller enhalt eller en med vansiret Ansigt eller for lang en Legemsdel19. eller med Brud på Ben eller Arm20. eller en pukkelrygget eller en med Tæring eller en, der harPletter i Øjnene eller lider af Skab eller Ringorm eller harsvulne Testikler.21. Af Præsten Arons Efterkommere må ingen, som har en Legemsfejl,nærme sig for at frembære HERRENs Ildofre; han har enLegemsfejl, han må ikke nærme sig for at frembære sin GudsSpise.22. Han må vel spise sin Guds Spise, både det, som er højhelligt, ogdet, som er helligt,23. men til Forhænget må han ikke komme, og Alteret må han ikkenærme sig, thi han har en Legemsfejl og må ikke vanhellige minehellige Ting; thi jeg er HERREN, som helliger dem.24. Og Moses talte således til Aron og hans Sønner og alleIsraeliterne.
3.Mosebog 22
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Sig til Aron og hans Sønner, at de skal behandle IsraeliternesHelliggaver, som de helliger mig, med Erefrygt, for at de ikkeskal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er HERREN!3. Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i dekommende Slægter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nær,Israeliterne helliger HERREN, det Menneske skal udryddes fra mitÅsyn. Jeg er HERREN!4. Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider afFlåd, må spise noget af Helliggaverne, før han bliver ren; den,der rører ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem dergår Sæd,5. eller den, der rører ved noget Slags Kryb, ved hvilket manbliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, afhvad Art hans Urenhed være kan,6. enhver, der rører ved noget sådant, skal være uren til Aften ogmå ikke spise af Helliggaverne, før han har badet sit Legeme iVand.7. Når Solen går ned, er han ren, og derefter må han spise afHelliggaverne, thi de er hans Mad.8. Selvdøde og sønderrevne Dyr må han ikke spise for ikke at gøresig uren derved. Jeg er HERREN!9. De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal pådrage sigSynd og dø derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er HERREN, somhelliger dem.10. Ingen Lægmand må spise af det hellige; hverken den indvandredehos Præsten eller hans Daglejer må spise af det hellige.11. Men når en Præst for sine Penge køber sig en Træl, da må dennespise deraf, og ligeledes må hans hjemmefødte Trælle spise afhans Mad.12. Når en Præstedatter ægter en Lægmand, må hun ikke spise af deydede Helliggaver;13. men når en Præstedatter bliver Enke eller forstødes uden at haveBørn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sineunge År, da må hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lægmand måspise deraf.14. Når nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skalhan erstatte Præsten det hellige med Tillæg af en Femtedel.15. Præsterne må ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yderHERREN,16. og således bringe Brøde og Skyld over dem, når de spiser deresHelliggaver; thi jeg er HERREN, som helliger dem.
17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:18. Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem:Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringersin Offergave, hvad enten det er deres Løfteoffer ellerFrivilligoffer, de bringer HERREN som Brændoffer,19. så skal I bringe dem således, at I kan vinde Guds Velbehag, etlydefrit Handyr af Hornkvæget, Fårene eller Gederne;20. I må ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi dervedvinder I ikke eders Guds Velbehag.21. Når nogen bringer HERREN et Takoffer af Hornkvæget ellerSmåkvæget enten for at indfri et Løfte eller som Frivilligoffer,da skal det være et lydefrit Dyr, for at det kan vinde GudsVelbehag; det må ingen som helst Legemsfejl have;22. et blindt Dyr eller et Dyr med Brud på Lemmerne eller et såretDyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm,sådanne Dyr må I ikke bringe HERREN, og I må ikke lægge nogetIldoffer af den Slags på Alteret for HERREN.23. Et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg med en for lang ellerforkrøblet Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men somLøfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag.24. Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskårne Testikler måI ikke bringe HERREN; således må I ikke bære eder ad i edersLand.25. Heller ikke må I af en Udlænding købe den Slags Dyr og ofre demsom eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl;ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.
26. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:27. Når der fødes et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged, skal deblive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er deskikkede til at vinde HERRENs Velbehag som Ildoffergave tilHERREN.28. I må ikke slagte et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg samme Dag somdets Afkom.29. Når I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre detsåledes, at det kan vinde eder Guds Velbehag.30. Det skal spises samme Dag, I må intet levne deraf til næsteMorgen. Jeg er HERREN!31. I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er HERREN!32. I må ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg må blivehelliget blandt Israeliterne. Jeg er HERREN, som helliger eder,33. som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg erHERREN!
3.Mosebog 23
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad angår HERRENsFesttider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mineFesttider følgende:3. I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være enfuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre,det er Sabbat for HERREN, overalt hvor I bor.
4. Følgende er HERRENs Festtider med Højtidsstævner, som I skaludråbe, hver til sin Tid:5. På den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid er detPåske for HERREN.6. På den femtende Dag i samme Måned er det de usyrede Brøds Højtidfor HERREN; i syv Dage skal I spise usyret Brød.7. På den første Dag skal I bolde Højtidsstævne, I må intet Arbejdegøre.8. I skal bringe HERREN Ildoffer i syv Dage. På den syvende Dagskal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.
9. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:10. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land,jeg vil give eder, og høster dets Høst, skal I bringe PræstenFørstegrødeneget af eders Høst.11. Han skal udføre Svingningen med Neget for HERRENs Åsyn for atvinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Præstenudføre Svingningen dermed.12. Og på den Dag I udfører Svingningen med Neget, skal I ofre etlydefrit, årgammelt Lam som Brændoffer til HERREN,13. og der skal høre to Tiendedele Eta fint Hvedemel, rørt i Olie,dertil som Afgrødeoffer, et Ildoffer for HERREN til en lifligDuft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer.14. Brød, ristede Aks eller nyhøstet Horn må I ikke spise før denneDag, før I har frembåret eders Guds Offergave. Det skal væreeder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvorI bor.
15. Så skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringerSvingningsneget, tælle syv Uger frem - det skal være hele Uger -16. til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal tælle halvtredsindstyve bage frem; da skal I frembære et nyt Afgrødeoffer forHERREN.17. Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbrød, to Brød, somskal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede,en Førstegrødegave til HERREN.18. Og foruden Brødet skal I bringe syv lydefri, årgamle Lam, en ungTyr og to Vædre, de skal være til Brændoffer for HERREN medtilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer, et Ildoffer for HERREN tilen liflig Duft.19. Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to årgamle Lam somTakoffer.20. Og Præsten skal udføre Svingningen med dem, med de to Lam, forHERRENs Åsyn sammen med Førstegrødebrødet, de skal være HERRENhelligede og tilfalde Præsten.21. På denne Dag skal I udråbe og holde et Højtidsstævne; I må intetArbejde gøre. Det skal være eder en evig gyldig Anordning,overalt hvor I bor, fra Slægt til Slægt.22. Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen tilKanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter dinHøst; til den fattige og den fremmede skal du lade det blivetilbage. Jeg er HERREN eders Gud!
23. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:24. Tal til Israeliterne og sig: Den første dag i den syvende Månedskal I holde Hviledag med Hornblæsning til Ihukommelse og medHøjtidsstævne;25. I må intet Arbejde gøre, og I skal bringe HERREN Ildofre.
26. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:27. På den tiende Dag i samme syvende Måned falder Forsoningsdagen;da skal I holde Højtidsstævne, faste og bringe HERREN Ildofre;28. I må intet Arbejde gøre på denne Dag, thi det erForsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for HERREN edersGuds Åsyn.29. Thi enhver, som ikke faster på denne Dag, skal udryddes af sinSlægt;30. og enhver, der gør noget som helst Arbejde på denne Dag, detMenneske vil jeg udslette af hans Folk.31. I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig Anordningfra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.32. Den skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste; påden niende Dag i Måneden om Aftenen, fra denne Aften til næsteAften skal I holde eders Hviledag.
33. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:34. Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvendeMåned skal Løvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage forHERREN.35. På den første Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intetArbejde gøre.36. Syv dage skal I bringe HERREN Ildofre; og på den ottende Dagskal I holde Højtidsstævne og bringe HERREN Ildofre; det erfestlig Samling, I må intet Arbejde gøre.37. Det er HERRENs Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, ved hvilke der skal bringes HERREN Ildofre, Brændofreog Afgrødeofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for denbestemte Ofre,38. foruden HERRENs Sabbater og foruden eders Gaver og alle edersLøfteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver HERREN.
39. Men den femtende Dag i den syvende Måned, når I har indsamletLandets Afgrøde, skal I fejre HERRENs Højtid, og den skal fejresi syv Dage. På den første Dag skal der holdes Hviledag, og påden ottende dag skal der holdes Hviledag.40. Den første Dag skal I tage eder smukke Træfrugter, Palmegrene ogKviste af Løvtræer og Vidjer fra Bækkene og i syv Dage væreglade for HERREN eders Guds Åsyn.41. I skal fejre den som en Højtid for HERREN syv Dage om Året; detskal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; iden syvende Måned skal I fejre den.42. I skal bo i Løvhytter i syv Dage, alle indfødte i Israel skal boi Løvhytter,43. for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israeliterne bo iLøvhytter, da jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HERREN edersGud!
44. Og Moses kundgjorde Israeliterne HERRENs Festtider.
3.Mosebog 24
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Byd Israeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugtertil Lysestagen, så Lamperne daglig kan sættes på.3. I Åbenbaringsteltet uden for Forhænget foran Vidnesbyrdet skalAron gøre den i Stand, så den bestandig kan brænde fra Aften tilMorgen for HERRENs Åsyn. Det skal være eder en evig gyldigAnordning fra Slægt til Slægt;4. på Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for HERRENsÅsyn, så de kan brænde bestandig.
5. Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiendedele Efatil hver Kage,6. og lægge dem i to Rækker, seks i hver Række, på Guldbordet forHERRENs Åsyn;7. på hver Række skal du lægge ren Røgelse, og den skal væreBrødenes Offerdel, et Ildoffer for HERREN.8. Han skal bestandig hver Sabbatsdag lægge dem frem for HERRENsÅsyn; det skal være Israeliterne en evig Pagtspligt.9. De skal tilfalde Aron og hans Sønner, som skal spise dem på ethelligt Sted, thi de er højhellige; ham tilfalder de som enevig, retmæssig Del af HERRENs Ildofre.
10. En israelitisk Kvindes Søn, hvis Fader var Ægypter, gik udblandt Israeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem denisraelitiske Kvindes Søn og en Israelit,11. og den israelitiske Kvindes Søn forbandede Navnet og bespottededet. Da førte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, enDatter af Dibri af Dans Stamme.12. Og de satte ham i Varetægt for at få en Kendelse af HERRENsMund.13. Og HERREN talede til Moses og sagde:14. Før Spotteren uden for Lejren. og alle de, der hørte det, skallægge deres Hænder på hans Hoved, og derefter skal heleMenigheden stene ham.15. Og du skal tale til Israeliterne og sige: Når nogen bespottersin Gud, skal han undgælde for sin Synd;16. og den, der forbander HERRENs Navn, skal lide Døden; heleMenigheden skal stene ham; en fremmed såvel som en indfødt skallide Døden når han forbander Navnet.
17. Når nogen slår et Menneske ihjel, skal han lide Døden.18. Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det et levendeDyr for et levende Dyr.19. Når nogen tilføjer sin Næste Legemsskade, skal der handles medham, som han har handlet,20. Brud for Brud, Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, hantilføjer en anden, skal tilføjes ham selv.21. Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det; men den,der slår et Menneske ihjel, skal lide Døden.22. En og samme Ret skal gælde for eder; for den fremmede såvel somfor den indfødte; thi jeg er HERREN eders Gud!
23. Og Moses sagde det til Israeliterne, og de førte Spotteren uden for Lejren og stenede ham; Israeliterne gjorde som HERREN havde pålagt Moses.
3.Mosebog 25
1. Og HERREN talede til Moses på Sinaj Bjerg og sagde:2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land,jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for. HERREN.3. Seks År skal du beså din Mark, og seks År skal du beskære dinVingård og indsamle Landets Afgrøde;4. men i det syvende År skal Landet have en fuldkommenSabbatshvile, en Sabbat for HERREN; din Mark må du ikke beså, ogdin Vingård må du ikke beskære.5. Det selvgroede efter din Høst må du ikke høste, og Druerne på deubeskårne Vinstokke må du ikke plukke; det skal være etSabbatsår for Landet.6. Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skaltjene eder til Føde, dig selv, din Træl og din Trælkvinde, dinDaglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmedehos dig;7. dit Kvæg og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgrøden tjene tilFøde.
8. Og du skal tælle dig syv Årsabbater frem, syv Gange syv År, såde syv Årsabbater udgør et Tidsrum af ni og fyrretyve År.9. Så skal du lade Alarmhornet lyde rundt om på den tiende Dag iden syvende Måned; på Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyderundt om i hele eders Land.10. Og I skal hellige det halvtredsindstyvende År og udråbeFrigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelår skal detvære eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, ogenhver af eder skal vende tilbage til sin Slægt;11. et Jubelår skal dette År, det halvtredsindstyvende, være eder; Imå ikke så og ikke høste, hvad der gror af sig selv i det, ellerplukke Druer af de ubeskårne Vinstokke;12. thi det er et Jubelår, helligt skal det være eder; I skal spise,hvad Marken bærer af sig selv.
13. I Jubelåret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom.14. Når du sælger din Næste noget eller køber noget af ham, må Iikke forurette hinanden.15. Når du køber noget af din Næste, skal der regnes med Årene sidensidste Jubelår; når han sælger dig noget, skal der regnes medAfgrøderne indtil næste Jubelår.16. Jo flere År der er tilbage, des højere må du sætte Prisen, jofærre, des lavere, thi hvad han sælger dig, er et vist AntalAfgrøder.17. Ingen af eder må forurette sin Næste; du skal frygte din Gud,thi jeg er HERREN din Gud!
18. I skal gøre efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, så Igør efter dem; så skal I bo trygt i Landet,19. og Landet skal give sin Frugt, så I kan spise eder mætte og botrygt deri.20. Men når I siger: "Hvad skal vi da spise i det syvende År, når vihverken sår eller indsamler vor Afgrøde?"21. så vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i detsjette År, så det bærer Afgrøde for de tre År;22. i det ottende År skal I så, men I skal leve af gammelt Korn afden sidste Afgrøde indtil det niende År; indtil dets Afgrødekommer, skal I leve af gammelt Korn.
23. Jorden i Landet må I ikke sælge uigenkaldeligt; thi mig tilhørerLandet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig;24. overalt i det Land, I får i Eje, skal I sørge for, at Jorden kanindløses.25. Når din Broder kommer i Trang, så han må sælge noget af sinEjendom, skal hans nærmeste Slægtning melde sig som Løser forham og indløse, hvad hans Broder har solgt.26. Hvis en ingen Løser har, men selv bliver i Stand til at skaffeden fornødne Løsesum,27. skal han udregne, hvor mange År der er gået siden Salget, og kuntilbagebetale Manden der købte det, for den Tid, der er tilbage,og derpå igen overtage sin Ejendom.28. Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den fornødne Sum tilTilbagebetalingen, så skal det, han har solgt, blive i KøberensEje til Jubelåret; men i Jubelåret bliver det frit, så han atterkan overtage sin Ejendom.29. Når en Mand sælger et Beboelseshus i en By med Mure om, gælderhans Indløsningsret kun et fuldt År efter Salget; hansIndløsningsret gælder et År.30. Hvis derfor Indløsning ikke har fundet Sted, før et fuldt År eromme, går Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over iKøberens og hans Efterkommeres Eje; det bliver ikke frit iJubelåret.31. Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure,til Marklandet;for dem gælder Indløsningsretten, og i Jubelåretbliver de fri.32. Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, dertilhører dem, da gælder der en ubegrænset Indløsningsret forLeviterne;33. og når en af Leviterne ikke gør sin Indløsningsret gældende,bliver Huset, han solgte, i de Byer, der tilhører dem, frit iJubelåret, thi Husene i Leviternes Byer er deres Ejendom blandtIsraeliterne.34. Heller ikke må Græsmarkerne, der hører til deres Byer, sælges,thi de tilhører dem som evigt Eje.35. Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjærgeLivet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skalhan leve hos dig.36. Du må ikke tage Rente eller Opgæld af ham, men du skal frygtedin Gud og lade din Broder leve hos dig;37. du må ikke låne ham Penge mod Renter eller give ham af din Fødemod Opgæld.38. Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for atgive eder Kana'ans Land, for at være eders Gud.
39. Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han må sælge sigselv til dig, må du ikke lade ham arbejde som Træl,40. men han skal være hos dig som Daglejer eller indvandret; hanskal arbejde hos dig til Jubelåret.41. Da skal han gives fri sammen med sine Børn og vende tilbage tilsin Slægt og sine Fædres Ejendom,42. thi mine Trælle er de, som jeg førte ud af Ægypten; de må ikkesælges, som man sælger Trælle.43. Du må ikke bruge din Magt over ham med Hårdhed; du skal flygtedin Gud.44. Men har du Brug for Trælle og Trælkvinder, skal du købe dem afde Folkeslag, der bor rundt om eder;45. også af Børnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hoseder, må I købe og af deres Familier, som er hos eder, og som dehar avlet i eders Land; de må blive eders Ejendom,46. og dem må I lade gå i Arv og Eje til eders Børn efter eder; demmå I bruge som Trælle på Livstid; men over Israeliterne, edersBrødre, må du ikke bruge din Magt med Hårdhed, Broder overBroder.
47. Når en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand,og en af dine Brødre i hans Nabolag kommer i Trang, og han måsælge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig ellertil en Efterkommer af en fremmeds Slægt,48. så gælder Indløsningsretten for ham efter Salget; en af hansBrødre må indløse ham,49. eller også må hans Farbroder eller Fætter eller en anden kødeligSlægtning af hans Familie indløse ham; han må også indløse sigselv, hvis han får Evne dertil.50. Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne Tiden fra detÅr, han solgte sig til ham, til Jubelåret, og Købesummen skalsvare til det Åremål; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som enDaglejers.51. Er der endnu mange År tilbage, skal han i Løsesum udrede dentilsvarende Del af Købesummen.52. Og er der kun få År tilbage til Jubelåret, skal han regne dermedog udrede sin Løsesum i Forhold til de År, han har tilbage.53. Som en År for År lejet Daglejer skal han være hos ham; du måikke roligt se på, at Køberen bruger sin Magt over ham medHårdhed.54. Men indløses han ikke på en af disse Måder, skal han frigives iJubelåret, både han selv og hans Børn.55. Thi mig tilhører Israeliterne som Trælle; mine Trælle er de, thijeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HERREN eders Gud!
3.Mosebog 26
1. I må ikke gøre eder Afguder; udskårne Billeder og Stenstøtter måI ikke rejse eder, ej heller må I opstille nogen Sten medBilledværk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er HERRENeders Gud!2. Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte. Jeger HERREN!
3. Hvis I følger mine Anordninger og holder mine Bud og handlerefter dem,4. vil jeg give eder den Regn, I behøver, til sin Tid, Landet skalgive sin Afgrøde, og Markens Træer skal give deres Frugt.5. Tærskning skal hos eder vare til Vinhøst, og Vinhøst skal varetil Såtid. I skal spise eder mætte i eders Brød og bo trygt ieders Land.6. Jeg vil give Fred i Landet, så I kan lægge eder til Hvile, udenat nogen skræmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr afLandet, og intet Sværd skal hærge eders Land.7. I skal forfølge eders Fjender, og de skal falde for Sværdetforan eder.8. Fem af eder skal forfølge hundrede, og hundrede af eder skalforfølge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sværdetforan eder.9. Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gøre eder frugtbare ogmangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder.10. I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld måtømme Laderne for det gamle.11. Jeg vil opslå min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikkevæmmes ved eder.12. Jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal væremit Folk.13. Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at Iikke mere skulde være deres Trælle; jeg sønderbrød edersÅgstænger og lod eder vandre med rank Nakke.
14. Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud,15. hvis I lader hånt om mine Anordninger og væmmes ved mine Lovbud,så I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt,16. så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge edermed skrækkelige Ulykker: Svindsot og Feberglød, så Øjnene sløvesog Sjælen vansmægter. Til ingen Nytte sår I eders Sæd, thi edersFjender skal fortære den.17. Jeg vender mit Åsyn imod eder, så I bliver slået på Flugt foreders Fjender; eders Avindsmænd skal underkue eder, og I skalflygte, selv om ingen forfølger eder.
18. Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, så vil jeg tugte ederendnu mere, ja syvfold, for eders Synder.19. Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gøre eders Himmelsom Jern og eders Jord som Kobber.20. Til ingen Nytte skal I slide eders Kræfter op, thi eders Jordskal ikke give sin Afgrøde, og Landets Træer skal ikke givederes Frugt.
21. Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlydermig, så vil jeg slå eder endnu mere, ja syvfold, for edersSynder.22. Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal røveeders Børn fra eder, udrydde eders Kvæg og mindske eders Tal, såeders Veje bliver øde.
23. Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handlergenstridigt imod mig,24. så vil også jeg handle genstridigt imod eder og slå eder syvfoldfor eders Synder.25. Jeg vil bringe et Hævnens Sværd over eder til Hævn for denbrudte Pagt; og søger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sendePest iblandt eder, så I må overgive eder i Fjendens Hånd.26. Når jeg bryder Brødets Støttestav for eder, skal ti Kvinder bageeders Brød i een Bagerovn og give eder Brødet tilbage efterVægt, så I ikke han spise eder mætte.
27. Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigtmod mig,28. så vil også jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugteeder syvfold for eders Synder.29. I skal fortære eders Sønners Kød, og eders Døtres Kød skal Ifortære.30. Jeg vil lægge eders Offerhøje øde og tilintetgøre edersSolsøjler; jeg vil dynge eders Lig oven på Ligene af edersAfgudsbilleder, og min Sjæl skal væmmes ved eder.31. Jeg vil lægge eders Byer i Ruiner og ødelægge eders Helligdommeog ikke indånde eders liflige Offerduft.32. Jeg vil lægge eders Land øde, så eders Fjender, der bor deri,skal blive målløse derover;33. og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil gåbag efter eder med draget Sværd. Eders Land skal blive en Ørken,og eders Byer skal lægges i Ruiner.
34. Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders FjendersLand, få sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og fåsine Sabbater godtgjort;35. medens det ligger øde, skal det få den Hvile, det ikke fik påeders Sabbater, dengang I boede deri.36. Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringerjeg Modløshed i deres Fjenders Lande, så at Lyden af et raslendeBlad kan drive dem på Flugt, så de flygter, som man flygter forSværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem;37. de skal falde over hverandre, som om Sværdet var efter dem,skønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde Stand over foreders Fjender.38. I skal gå til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Landskal fortære eder.39. De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deresMisgernings Skyld i eders Fjenders Lande, også for deres FædresMisgerninger skal de sygne hen ligesom de.
40. Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning,den Troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordide handlede genstridigt mod mig,41. måtte også jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort tilderes Fjenders Land; ja, da skal deres uomskårne Hjerterydmyges, og de skal undgælde for deres Skyld.42. Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, også min Pagt medIsak, også min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landetvil jeg komme i Hu.43. Men først må Landet forlades af dem og have sine Sabbatergodtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skalundgælde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod hånt om mineLovbud og væmmedes ved mine Anordninger.44. Men selv da, når de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke ladehånt om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomneUndergang, så jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg erHERREN deres Gud!45. Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fædrene, som jegførte ud af Ægypten for Folkeslagenes Øjne for at være deresGud. Jeg er HERREN!
46. Det er de Anordninger, Lovbud og Love, HERREN fastsatte mellem sig og Israeliterne på Sinaj Bjerg ved Moses.
3.Mosebog 27
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen vil indfri etLøfte til HERREN med et Pengebeløb, et Løfte, der gælderMennesker,3. så skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til dettresindstyvende År være halvtredsindstyve Sekel Sølv efterhellig Vægt;4. men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel.5. Fra det femte til det tyvende År skal Vurderingssummen forMandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti.6. Fra den første Måned til det femte År skal Vurderingssummen foret Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre.7. Fra det tresindstyvende År og opefter skal Vurderingssummen værefemten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er enKvinde.8. Men hvis Vedkommende er for fattig til at udredeVurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, ogPræsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretageVurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der haraflagt Løftet evner.
9. Hvis det drejer sig om Kvæg. hvoraf man kan bringe HERRENOffergave, så skal alt, hvad man giver HERREN, være helligt;10. man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med etringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytteret Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, somdet ombyttes med, være helligt.11. Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERRENsom Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten,12. og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt ellerdårligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde.13. Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummenyderligere udrede en Femtedel.
14. Når nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Præstenvurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og detskal da stå til den Værdi, Præsten fastsætter.15. Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal hanbetale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal detvære hans.
16. Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skalVurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd på en HomerByg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel.17. Helliger han sin Jord fra Jubelåret af, skal den stå til denfulde Vurderingssum;18. helliger han den derimod i Tiden efter Jubelåret, skal Præstenberegne ham Summen i Forhold til de År, der er tilbage til næsteJubelår, så der sker Fradrag i Vurderingssummen.19. Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal hanudrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så går denover i hans Eje.20. Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til enanden, kan den ikke mereindløses;21. da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være HERRENhelliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, ogtilfalde Præsten som Ejendom.22. Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har købt, og som ikke hørertil hans Arvejord,23. skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelår, oghan skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave tilHERREN;24. i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte denaf, hvis Arvejord den var.25. Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera på enSekel.
26. Ingen må hellige HERREN noget af det førstefødte af Kvæget, dadet som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er etStykke Hornkvæg eller Småkvæg, tilhører det HERREN.27. Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efterVurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke,skal det sælges for Vurderingssummen.
28. Intet, der er lagt Band på, intet af, hvad nogen af sin Ejendomhelliger HERREN ved at lægge Band derpå, være sig Mennesker,Kvæg eller Arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der erlagt Band på, er højhelligt, det tilhører HERREN.29. Intet Menneske, der er lagt Band på, må løskøbes, det skal lideDøden.
30. Al Tiende af Landet, både af Landets Sæd og Træernes Frugt,tilhører HERREN, det er helliget HERREN.31. Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligereudrede en Femtedel.32. Hvad angår al Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, alt hvad der gårunder Staven, da skal hvert tiende dyr være helliget HERREN.33. Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige Dyr, og ingenOmbytning må finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikkeblot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; detmå ikke indløses.
34. Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne på Sinaj Bjerg.
4.Mosebog
4.Mosebog 1
1. HERREN talede således til Moses i Sinaj Ørken iÅbenbaringsteltet på den første Dag i den anden Måned af detandet år efter deres Udvandring fra Ægypten:2. Optag det samlede Tal på hele Israelitternes Menighed efterderes Slægter, efter deres Fædrenehuse, ved at tælle Navnene påalle af Mandkøn, Hoved for Hoved;3. fra Tyveårsalderen og opefter skal du og Aron mønstre allevåbenføre Mænd i Israel, Hærafdeling for Hærafdeling;4. en Mand af hver Stamme skal hjælpe eder dermed, Overhovedet forStammens Fædrenehuse.5. Navnene på de Mænd, der skal stå eder bi, er følgende: Af RubenElizur, Sjedeurs Søn;6. af Simeon Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn;7. af Juda Nahasjon, Amminadabs Søn;8. af Issakar Netanel, Zuars Søn;9. af Zebulon Eliab, Helons Søn;10. af Josefs Sønner: Af Efraim Elisjama, Ammihuds Søn, af ManasseGamliel, Pedazurs Søn;11. af Benjamin Abidan, Gidonis Søn;12. af Dan Ahiezer, Ammisjaddajs Søn;13. af Aser Pagiel, Okrans Søn;14. af Gad Eljasaf, Deuels Søn,15. og af Naftali Ahira, Enans Søn.16. Det var de Mænd, der udtoges af Menigheden, Øversterne for deresFædrenestammer, Overhovederne for Israels Stammer.
17. Da tog Moses, og Aron disse Mænd, hvis Navne var nævnet,18. og de kaldte hele Menigheden sammen på den første Dag i denanden Måned. Så lod de sig indføre i Familielisterne efter deresSlægter, efter deres Fædrenehuse, ved Optælling af Navnene fraTyveårsalderen og opefter, Hoved for Hoved,19. som HERREN havde pålagt Moses. Således mønstrede han dem i SinajØrken.
20. Rubens, Israels førstefødtes, Sønner, deres Efterkommere efterderes Slægter, efter deres Fædrenehuse, ved Optælling af NavneneHoved for Hoved, alle af Mandkøn fra Tyveårsalderen og opefter,alle våbenføre Mænd,21. de, som mønstredes af Rubens Stamme, udgjorde 46500.22. Simeons Sønner, deres Efterkommere efter deres Slægter, efterderes Fædrenehuse, så mange af dem, som mønstredes ved Optællingaf Navnene Hoved for Hoved, alle af Mandkøn, fra Tyveårsalderenog opefter, alle våbenføre Mænd,23. de, som mønstredes af Simeons Stamme, udgjorde 59 300.24. Gads Sønner, deres Efterkommere efter deres Slægter, efter deresFædrenehuse, ved Optælling af Navnene fra Tyveårsalderen ogopefter, alle våbenføre Mænd,25. de, som mønstredes af Gads Stamme, udgjorde 45650.26. Judas Sønner, deres Efterkommere efter deres Slægter, efterderes Fædrenehuse, ved Optælling af Navnene fra Tyveårsalderenog opefter, alle våbenføre Mænd,27. de, som mønstredes af Judas Stamme, udgjorde 74600.28. Issakars Sønner, deres Efterkommere efter deres Slægter, efterderes Fædrenehuse, ved Optælling af Navnene fra Tyveårsalderenog opefter, alle våbenføre Mænd,29. de, som mønstredes af Issakars Stamme, udgjorde 54 400.30. Zebulons Sønner, deres Efterkommere efter deres Slægter, efterderes Fædrenehuse, ved Optælling af Navnene fra Tyveårsalderenog opefter, alle våbenføre Mænd,31. de, som mønstredes af Zebulons Stamme, udgjorde 57 4OO.32. Josefs Sønner: Efraims Sønner, deres Efterkommere efter deresSlægter, efter deres Fædrenehuse, ved Optælling af Navnene fraTyveårsalderen og opefter, alle våbenføre Mænd,33. de, som mønstredes af Efraims Stamme, udgjorde 40500;34. Manasses Sønner, deres Efterkommere efter deres Slægter, efterderes Fædrenehuse, ved Optælling af Navnene fra Tyveårsalderenog opefter, alle våbenføre Mænd,35. de, som mønstredes af Manasses Stamme, udgjorde 32200.36. Benjamins Sønner, deres Efterkommere efter deres Slægter, efterderes Fædrenehuse, ved Optælling af Navnene fra Tyveårsalderenog opefter, alle våbenføre Mænd.37. de, som mønstredes at Benjamins Stamme, udgjorde 35400.38. Dans Sønner, deres Efterkommere efter deres Slægter, efter deresFædrenehuse, ved Optælling af Navnene fra Tyveårsalderen ogopefter, alle våbenføre Mænd,39. de, som mønstredes af Dans Stamme, udgjorde 62 700.40. Asers Sønner, deres Efterkommere efter deres Slægter, efterderes Fædrenehuse, ved Optælling af Navnene fra Tyveårsalderenog opefter, alle våbenføre Mænd,41. de, som mønstredes af Asers Stamme, udgjorde 41 500.42. Naftalis Sønner, deres Efterkommere efter deres Slægter, efterderes Fædrenehuse, ved Optælling af Navnene fra Tyveårsalderenog opefter, alle våbenføre Mænd,43. de, som mønstredes af Naftalis Stamme, udgjorde 53 400.
44. Det var dem, som mønstredes, dem, Moses og Aron og Israels tolvØverster, en for hvert Fædrenehus, mønstrede.45. Og alle, som mønstredes af Israeliterne efter deres Fædrenehusefra Tyveårsalderen og opefter, alle våbenføre Mænd i Israel,46. alle, som mønstredes, udgjorde 603 550.47. Men Leviterne efter deres Fædrenestamme mønstredes ikke sammenmed dem.
48. HERREN talede til Moses og sagde:49. Kun Levis Stamme må du ikke mønstre, og dens samlede Tal må duikke optage sammen med de andre Israeliters.50. Du skal overdrage Leviterne Tilsynet med Vidnesbyrdets Bolig,alle dens Redskaber og alt dens Tilbehør; de skal bære Boligenog alle dens Redskaber, de skal betjene den, og rundt om Boligenskal de have deres Lejr.51. Når Boligen skal bryde op, skal Leviterne tage den ned, og nårBoligen skal gå i Lejr, skal Leviterne rejse den. EnhverLægmand, der kommer den nær, skal lide Døden.52. Israeliterne skal lejre sig hver i sin Lejrafdeling og under sitFelttegn, Hærafdeling for Hærafdeling,53. men Leviterne skal lejre sig rundt om Vidnesbyrdets Bolig, forat der ikke skal komme Vrede over Israelitternes Menighed; ogLeviterne skal tage Vare på, hvad der er at varetage vedVidnesbyrdets Bolig.54. Og Israeliterne gjorde ganske, hvad HERREN havde pålagt Moses.
4.Mosebog 2
1. HERREN talede til Moses og, Aron og sagde:2. Israeslitene skal lejre sig hver under sit Felttegn, under sitFædrene hus's Mærke; i en Kreds om Åbenbaringsteltet skal delejre sig.
3. På Forsiden mod Øst skal Juda lejre sig under sin LejrsFelttegn, Hærafdeling for Hærafdeling, med Nahasjon, AmminadabsSøn, som Øverste over Judæerne;4. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op til 74600Mand.5. Ved Siden af ham skal Issakars Stamme lejre sig med Netanel,Zuars Søn, som Øverste over Issakariterne;6. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op til 54 40OMand.7. Dernæst Zebulons Stamme med Eliab, Helons Søn, som Øverste overZebuloniterne;8. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op til 57 400Mand.9. De mønstrede i Judas Lejr udgør i alt 186 400 Mand, Hærafdelingfor Hærafdeling. De skal bryde op først.
10. Ruben skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Syd,Hærafdeling for Hærafdeling, med Elizur, Sjedeurs Søn, somØverste over Rubeniterne;11. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op til 46 500Mand.12. Ved Siden af ham skal Simeons Stamme lejre sig med Sjelumiel,Zurisjaddajs Søn, som Øverste over Simeoniterne;13. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op til 59300Mand.14. Dernæst Gads Stamme med Eljasaf, Reuels Søn, som Øverste overGadiferne;15. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op til 45 650Mand.16. De mønstrede i Rubens Lejr udgør i alt 151 450 Mand, Hærafdelingfor Hærafdeling. De skal bryde op i anden Række.
17. Derpå skal Åbenbaringsteltet, Leviternes Lejr, bryde op midtimellem de andre Lejre; i den Rækkefølge, de lejrer sig, skal debryde op, hver på sin Plads, Felttegn for Felttegn.
18. Efraim skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Vest medElisjama, Ammihuds Søn, som Øverste over Efraimiterne;19. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op til 4O 5OOMand.20. Ved Siden af ham skal Manasses Stamme lejre sig med Gamliel,Pedazurs Søn, som Øverste over Manassiterne;21. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op til 32 200Mand.22. Dernæst Benjamins Stamme med Abidan, Gidonis Søn, som Øversteover Benjaminiterne;23. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op til 35 400Mand.24. De mønstrede i Efraims Lejr udgør i alt 1O8 100 Mand,Hærafdeling for Hærafdeling. De skal bryde op i tredje Række.
25. Dan skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Nord,Hærafdeling for Hærafdeling, med Ahiezer, Ammisjaddajs Søn, somØverste over Daniterne;26. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op til 62 700Mand.27. Ved Siden af ham skal Asers Stamme lejre sig med Pagiel, OkransSøn, som Øverste over Aseriterne;28. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op til 4l 5OOMand.29. Dernæst Naftalis Stamme med Ahira, Enans Søn, som Øverste overNaftaliterne;30. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling, løber op fil 53 4OOMand.31. De mønstrede i Dans Lejr udgør i alt 157600 Mand. De skal brydeop sidst, Felttegn for Felttegn.
32. Det var de mønstrede af Israeliterne efter deres Fædrenehuse,alle de mønstrede i Lejrene, Hærafdeling for Hærafdeling, 603550 Mand.33. Men Leviterne mønstredes ikke sammen med de andre Israelitter,således som HERREN havde pålagt Moses.34. Og ganske som HERREN havde pålagt Moses, slog Israeliterne Lejr,Felttegn for Felttegn, og i den Rækkefølge brød de op, enhvermed sine Slægter, med sit Fædrenehus.
4.Mosebog 3
1. Følgende var Arons og Moses's Efterkommere, på den Tid HERRENtalede på Sinaj Bjerg.2. Navnene på Arons Sønner var følgende: Nadab, den førstefødte,Abihu, Eleazar og Itamar;3. det var Navnene på Arons Sønner, de salvede Præster, somindsattes til Præstetjeneste.4. Men Nadab og Abihu døde for HERRENs Åsyn, da de frembar fremmedIld for HERRENs Åsyn i Sinaj Ørken, og de havde ingenSønner. Således kom Eleazar og Itamar til at gøre Præstetjenest:for deres Fader Arons Åsyn.
5. HERREN talede til Moses og sagde:6. Lad Levis Stamme træde frem og stil dem frem for Præsten Aron,for at de kan gå ham til Hånde.7. De skal tage Vare på, hvad han og hele Menigheden har atvaretage foran Åbenbaringsteltet, og således udføre Arbejdet vedBoligen,8. og de skal tage Vare på alle Åbenbaringsteltets Redskaber og på,hvad Israeliterne har at varetage, og således udføre Arbejdetved Boligen.9. Altså skal du overgive Aron og hans Sønner Leviterne; de er hamovergivet som Gave fra Israeliterne.10. Men Aron og hans Sønner skal du sætte til at tage Vare på deresPræstetjeneste; enhver Lægmand, som trænger sig ind deri, skallide Døden.
11. HERREN talede til Moses og sagde:12. Se, jeg har selv udtaget Leviterne af Israelitternes Midte iStedet for alt det førstefødte, der åbner Moders Liv hosIsraeliterne, og Leviterne er blevet min Ejendom;13. thi mig tilhører alt det førstefødte. Dengang jeg dræbte alt detførstefødte i Ægypten, helligede jeg mig alt det førstefødte iIsrael, både af Mennesker og Dyr; mig HERREN skal de tilhøre.
14. HERREN talede til Moses i Sinaj Ørken og sagde:15. Du skal mønstre Levis Sønner efter deres Fædrenehuse, efterderes Slægter; alle af Mandkøn fra en Måned og opefter skal dumønstre.16. Da mønstrede Moses dem på HERRENs Bud, som der var ham pålagt.
17. Følgende var Levis Sønner efter deres Navne: Gerson, Kehat ogMerari.18. Følgende var Navnene på Gersons Sønner efter deres Slægter:Libni og Sjimi;19. Hehats Sønner efter deres Slægter var: Amram, Jizhar, Hebron ogUzziel;20. Meraris Sønner efter deres Slægter var: Mali og Musji. Det varLeviternes Slægter efter deres Fædrenehuse.
21. Fra Gerson nedstammede Libniternes og Sjimiternes Slægter; detvar Gersoniternes Slægter.22. De, som mønstredes af dem, da alle af Mandkøn fra en Måned ogopefter blev optalt, de, som mønstredes af dem, udgjorde 7500.23. Gersoniternes Slægter havde deres Lejrplads bag ved Boligen modVest.24. Øverste for Gersoniternes Fædrenehus var Eljasar, Laels Søn.25. Gersoniterne havde ved Åbenbaringsteltet at tage Vare på selveBoligen og Teltdækket, dets Dække, Forhænget forÅbenbaringsteltets Indgang,26. Forgårdens Omhæng, Forhænget for Indgangen til Forgården, deromgav Boligen og Alteret, og dens Teltreb, alt Arbejdet dermed.
27. Fra Kehat nedstammede Amramiternes, Jizhariternes, Hebroniternesog Uzzieliternes Slægter; det var Kehatiternes Slægter.28. De, der mønstredes af dem, da alle af Mandkøn fra en Måned ogopefter blev optalt, udgjorde 8600, som tog Vare på, hvad dervar at varetage ved Helligdommen.29. Kehatiternes Slægter havde deres Lejrplads ved Boligens Sydside.30. Øverste for Kehatiternes Slægters Fædrenehus var Elizafan,Uzziels Søn.31. De havde at tage Vare på Arken, Bordet, Lysestagen, Altrene,Helligdommens Redskaber, som brugtes ved Tjenesten, og Forhængetmed dertil hørende Arbejde.32. Øverste over Leviternes Øverster var Eleazar, Præsten Arons Søn,som havde Tilsyn med dem, der tog Vare på, hvad der var atvaretage ved Helligdommen.
33. Fra Merari nedstammede Maliternes og Musjiternes Slægter; detvar Meraris Slægter.34. De, som mønstredes af dem, da alle af Mandkøn fra en Måned ogopefter blev optalt, udgjorde 6200.35. Øverste for Meraris Slægters Fædrenehus var Zuriel, AbibajilsSøn. De havde deres Lejrplads ved Boligens Nordside.36. Merariterne var sat til at tage Vare på Boligens Brædder,Tværstænger, Piller og Fodstykker, alle dens Redskaber og altdet dertil hørende Arbejde,37. Pillerne til Forgården, som var rundt om den, med Fodstykker,Pæle og Reb.
38. Foran Boligen, på Åbenbaringsteltets Forside mod Øst, havdeMoses, Aron og hans Sønner deres Lejrpladser, og de tog Vare påalt det, Israeliterne havde at varetage ved Boligen. EnhverLægmand, der trængte sig ind i det, måtte lide Døden.39. De mønstrede af Leviterne, de, som Moses og Aron mønstrede påHERRENs Bud efter deres Slægter, alle af Mandkøn fra en Måned ogopefter, udgjorde i alt 22 OOO.
40. HERREN sagde til Moses: Du skal mønstre alle førstefødte afMandkøn blandt Israeliterne fra en Måned og opefter og optageTallet på deres Navne.41. Så skal du udtage Leviterne til mig HERREN i Stedet for alleIsraelitternes førstefødte og ligeledes Leviternes Kvæg i Stedetfor alt det førstefødte af Israelitternes Kvæg.42. Og Moses mønstrede, som HERREN havde pålagt ham, alleIsraelitternes førstefødte;43. og da Navnene på dem fra en Måned og opefter optaltes, udgjordede førstefødte af Mandkøn, alle de, som mønstredes i alt22. 273.44. Derpå talede HERREN til Moses og sagde:45. Tag Leviterne i Stedet for alle Israelitternes førstefødte ogligeledes Leviternes Kvæg i Stedet for deres Kvæg, så atLeviterne kommer til at tilhøre mig HERREN.46. Men til Udløsning af de 273, hvormed Antallet af Israelitternesførstefødte overstiger Leviternes Antal,47. skal du tage fem Sekel for hvert Hoved, efter hellig Vægt skaldu tage dem, tyve Gera på en Sekel;48. og Pengene skal du give Aron og hans Sønner som Udløsning for deoverskydende.49. Da tog Moses Løsepengene af de overskydende, dem, der ikke varudløst ved Leviterne;50. af Israelitternes førstefødte tog han Pengene, 1365 Sekel efterhellig Vægt.51. Og Moses gav Aron og hans Sønner Løsepengene efter HERRENs Bud,som HERREN havde pålagt Moses.
4.Mosebog 4
1. HERREN talede til Moses og Aron og sagde:2. Optag blandt Leviterne Tallet på Kehatiterne efter deresSlægter, efter deres Fædrenehuse,3. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen, alle,der skal gøre Tjeneste med' at udføre Arbejde vedÅbenbaringsteltet.4. Kehatiternes Arbejde ved Åbenbaringsteltet skal være med dehøjhellige Ting.5. Når Lejren bryder op, skal Aron og hans Sønner gå ind og tagedet indre Forhæng ned og tildække Vidnesbyrdets Ark dermed;6. ovenover skal de lægge et Dække af Tahasjskind og derover igenbrede et ensfarvet violet Purpurklæde; derpå skal de stikkeBærestængerne ind.7. Og over Skuebrødsbordet skal de brede et violet Purpurklæde ogstille Fadene, Kanderne, Skålene og Krukkerne til Drikofferetderpå, og Brødet, som stadig skal ligge fremme, skal liggederpå;8. ovenover skal de brede et karmoisinrødt Klæde og dække dette tilmed et Dække af Tahasjskind; derpå skal de stikke Bærestængerneind.9. Så skal de tage et violet Purpurklæde og dermed tildækkeLysestagen, dens Lamper, Sakse, Bakker og alle Oliekrukkerne, deTing, som bruges ved Betjeningen deraf,10. og de skal lægge den med alt dens Tilbehør i et Dække afTahasjskind og så lægge det på Bærebøren.11. Over Guldalteret skal de ligeledes brede et violet Purpurklædeog dække dette til med et Dække af Tahasjskind; derpå skal destikke Bærestængerne ind.12. Og de skal tage alle Redskaber, som bruges ved Tjenesten iHelligdommen, og lægge dem i et violet Purpurklæde og dække demtil med et Dække af Tahasjskind og lægge dem på Bærebøren.13. Fremdeles skal de rense Alteret for Aske og brede et rødtPurpurklæde derover14. og på det lægge alle Redskaberne, som bruges til Tjenestenderved, Panderne, Gaflerne, Skovlene og Skålene, alle AlteretsRedskaber, og derover skal de brede et Dække af Tahasjskind;derpå skal de stikke Bærestængerne ind.15. Når så ved Lejrens Opbrud Aron og hans Sønner er færdige med attilhylle de hellige Ting og alle de hellige Redskaber, skalKehatiterne træde til og bære dem; men de må ikke røre ved dehellige Ting; thi gør de det, skal de dø. Det er, hvadKehatiterne skal bære af Åbenbaringsteltet.16. Med Eleazar, Præsten Arons Søn, påhviler Tilsynet med Olien tilLysestagen, den vellugtende Røgelse, det daglige Afgrødeoffer ogSalveolien og desuden Tilsynet med hele Boligen og alt, hvad derer deri af hellige Ting og deres Tilbehør.
17. HERREN talede til Moses og Aron og sagde:18. Sørg for, at Kehatiternes Slægters Stamme ikke udryddes afLeviternes Midte!19. Således skal I forholde eder med dem, for at de kan blive i Liveog undgå Døden, når de nærmer sig de højhellige Ting: Aron oghans Sønner skal træde til og anvise hver enkelt af dem, hvadhan skal gøre, og hvad han skal bære,20. for at de ikke et eneste Øjeblik skal komme til at se de helligeTing; thi gør de det, skal de dø.
21. HERREN talede til Moses og sagde:22. Optag også Tallet på Gersoniterne efter deres Fædrenehuse, efterderes Slægter;23. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen skal dumønstre dem, alle, der skal gøre Tjeneste med at udføre Arbejdetved Åbenbaringsteltet.24. Dette er Gersoniternes Arbejde, hvad de skal gøre, og hvad deskal bære25. De skal bære Boligens Tæpper, Åbenbaringsteltet med dets Dækkeog Dækket af Tahasjskind ovenover, Forhænget tilÅbenbaringsteltets Indgang,26. Forgårdens Omhæng og Forhænget for Indgangen til Forgården, derer rundt om Boligen og Alteret, dens Teltreb og alle Redskaber,som hører til Arbejdet derved; og alt, hvad der skal gøresderved, skal de udføre.27. Efter Arons og hans Sønners Bud skal Gersoniterne udføre deresArbejde både med det, de skal bære, og med det, de skal gøre; ogI skal anvise dem alt, hvad de skal bære, Stykke for Stykke.28. Det er det Arbejde, Gersoniternes Sønners Slægter skal have vedÅbenbaringsteltet, og de skal varetage det under Itamars,Præsten Arons Søns, Tilsyn.
29. Merariterne skal du mønstre efter deres Slægter, efter deresFædrenehuse;30. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen skal dumønstre dem, alle, som skal gøre Tjeneste med at udføre Arbejdeved Åbenbaringsteltet.31. Dette er, hvad der påhviler dem at bære, alt, hvad der hører tilderes Arbejde ved Åbenbaringsteltet: Boligens Brædder, densTværstænger, Piller og Fodstykker,32. Pillerne til Forgården, som er rundt om den, med Fodstykker,Pæle og Reb, alle tilhørende Redskaber og alt, hvad der hørertil Arbejdet derved; Stykke for Stykke skal I anvise dem alle deTing, det påhviler dem at bære.33. Det er det Arbejde, der påhviler Merariternes Slægter, alt, hvadder hører til deres Arbejde ved Åbenbaringsteltet, underItamars, Præsten Arons Søns, Tilsyn.
34. Så mønstrede Moses og Aron og Menighedens Øverster KehatiternesSønner efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse,35. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen, alle,som skulde gøre Tjeneste med at udføre Arbejde vedÅbenbaringsteltet,36. og de, der mønstredes af dem efter deres Slægter, udgjorde 2750.37. Det var dem, som mønstredes af Kehatiternes Slægter, alle dem,der skulde udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet, som Moses ogAron mønstrede efter HERRENs Bud ved Moses.
38. De, der mønstredes af Gersoniterne efter deres Slægter, efterderes Fædrenehuse,39. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen, alle,som skulde gøre Tjeneste med at udføre Arbejde vedÅbenbaringsteltet,40. de, der mønstredes af dem efter deres Slægter, efter deresFædrenehuse, udgjorde 2630.41. Det var dem, som mønstredes af Gersoniternes Slægter, alle dem,der skulde udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet, som Moses ogAron mønstrede efter HERRENs Bud.
42. De, der mønstredes af Merariternes Slægter efter deres Slægter,efter deres Fædrenehuse,43. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen, alle,som skulde gøre Tjeneste med at udføre Arbejde vedÅbenbaringsteltet,44. de, der mønstredes af dem efter deres Slægter, udgjorde 3200.45. Det var dem, som mønstredes af Merariternes Slægter, som Mosesog Aron mønstrede efter HERRENs Bud ved Moses.
46. Alle, som mønstredes, som Moses og Aron og Israels Øverstermønstrede af Leviterne efter deres Slægter, efter deresFædrenehuse,47. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtreds års alderen,alle, som skulde udføre Arbejde ved Åbenbaringsteltet både medhvad der skulde gøres, og hvad der skulde bæres,48. de, der mønstredes af dem, udgjorde 8580.49. Efter HERRENs Bud ved Moses anviste man hver enkelt af dem, hvadhan skulde gøre eller bære; det blev dem anvist, som HERRENhavde pålagt Moses.
4.Mosebog 5
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Byd Israeliterne at fjerne alle spedalske fra Lejren, alle, derlider af Flåd, og alle, der er blevet urene ved Lig;3. både Mænd og Kvinder skal I fjerne og føre uden for Lejren, forat de ikke skal gøre deres Lejr uren, hvor jeg bor midt iblandtdem.4. Det gjorde Israeliterne så; de førte dem uden for Lejren,således som HERREN havde pålagt Moses.
5. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:6. Sig til Israeliterne: Når en Mand eller Kvinde begår nogen afalle de Synder, som Mennesker begår, således at han gør sigskyldig i Svig mod HERREN, og det Menneske derved pådrager sigSkyld,7. så skal de bekende Synden, de har begået, og Gerningsmanden skalerstatte det, han har forbrudt sig med, efter dets fulde Værdimed Tillæg af en Femtedel og give det til den, han har forbrudtsig imod.8. Og hvis denne ikke har efterladt sig nogen Løser, hvem han kanyde Erstatningen, så skal Erstatningen, som ydes, tilfaldeHERREN, det vil sige Præsten, foruden den Soningsvæder, vedhvilken der skaffes ham Soning.9. Al Offerydelse, alle Helliggaver, som Israeliterne frembærer tilPræsten, skal tilfalde ham.10. Alle Helliggaver skal tilfalde ham; hvad nogen giver Præsten,skal tilfalde ham.
11. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:12. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når en Hustru forser sigimod sin Mand og er ham utro,13. idet en anden Mand har Samleje med hende, uden at det er kommettil hendes Mands Kundskab, og uden at det er blevet opdaget,skønt hun har besmittet sig, og uden at der er noget Vidne imodhende, da hun ikke er grebet på fersk Gerning,14. og han gribes af Skinsygens Ånd, så han bliver skinsyg på sinHustru, som også i Virkeligheden har besmittet sig, eller hangribes af Skinsygens Ånd, så han bliver skinsyg på sin Hustru,skønt hun ikke har besmittet sig,15. så skal Manden bringe sin Hustru til Præsten og medbringe somOffergave for hende en Tiendedel Efa Bygmel; han må hverkenhælde Olie over eller komme Røgelse på, thi det er et SkinsygeAfgrødeoffer, et Minde Afgrødeoffer, der skal minde om Brøde.16. Så skal Præsten føre hende frem og stille hende for HERRENsÅsyn.17. Og Præsten skal tage helligt Vand i et Lerkar, og af Støvet påBoligens Gulv skal Præsten tage noget og komme i Vandet.18. Så skal Præsten stille Kvinden frem for HERRENs Åsyn, løsehendes Hår og lægge Minde Afgrødeofferet i hendes Hænder; det eret Skinsyge Afgrødeoffer; og Præsten skal have den bitre VandesForbandelsesvand i Hånden.19. Derpå skal Præsten besværge Kvinden og sige til hende: "Hvisingen har haft Samleje med dig, hvis du ikke har forset dig imoddin Mand og besmittet dig, så skal dette den bitre VandesForbandelsesvand ikke skade dig.20. Men har du forset dig imod din Mand og besmittet dig, og har enanden end din Mand haft Samleje med dig"21. Præsten besværger nu kvinden med Forbandelsens Ed og siger tilhende "så gøre HERREN dig til en Forbandelse og Besværgelse idit Folk, idet han lader din Lænd visne og din Bug svulme op;22. Forbandelsesvandet her komme ind i dine Indvolde, så din Bugsvulmer op og din Lænd visner!" Og kvinden skal sige: "Amen,Amen!"23. Derpå skal Præsten skrive disse Forbandelser op på et Blad ogvaske dem ud i den bitre Vandes Vand24. og give Kvinden den bitre Vandes Forbandelsesvand at drikke, forat Forbandelsesvandet kan komme ind i hende til bitter Vånde.25. Derefter skal Præsten tage Skinsyge Afgrødeofferet af KvindensHånd, udføre Svingningen dermed for HERRENs Åsyn og bære det hentil Alteret.26. Og Præsten skal tage en Håndfuld af Afgrødeofferet, det, somskal ofres deraf, og bringe det som Røgoffer på Alteret og derpågive Kvinden Vandet at drikke.27. Når han har givet hende Vandet at drikke, vilForbandelsesvandet, dersom hun har besmittet sig og været sinMand utro, blive til bitter Vånde, når det kommer ind i hende,hendes Bug vil svulme op og hendes Lænd visne, og Kvinden bliveren Forbandelse i sit Folk.28. Men dersom Kvinden ikke har besmittet sig, dersom hun er ren,bliver hun uskadt og kan få Børn.
29. Det er Loven om Skinsyge; når en Hustru forser sig imod sin Mandog besmittes,30. eller når en Mand gribes af Skinsygens Ånd og bliver skinsyg påsin Hustru, så skal han fremstille Hustruen for HERRENs Åsyn, ogPræsten skal handle med hende efter alt i denne Lov;31. Manden skal være sagesløs, men sådan en Hustru skal undgælde forsin Brøde.
4.Mosebog 6
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når en Mand eller Kvindevil aflægge et Nasiræerløfte for således at indvie sig tilHERREN,3. skal han afholde sig fra Vin og stærk Drik; Vineddike og stærkDrik må han ikke drikke, ej heller nogen som helst drik afDruer; han må hverken spise friske eller tørrede Druer;4. så længe hans Indvielse varer, må han intet som helst nyde, derkommer af Vinstokken, hverken umodne Druer eller friske Skud.5. Så længe hans Indvielsesløfte gælder, må ingen Ragekniv komme påhans Hoved; indtil Udløbet af den Tid han indvier sig tilHERREN, skal han være hellig og lade sit Hovedhår vokse frit.6. Hele den Tid han har indviet sig til HERREN, må han ikke kommeLig nær;7. selv når hans Fader eller Moder, hans Broder eller Søster dør,må han ikke pådrage sig Urenhed ved dem, thi han bærer sin Gudsindvielse på sit Hoved.8. Så længe hans Indvielse varer, er han helliget HERREN.9. Men når nogen uventet og pludselig dør i hans Nærhed, og hansåledes bringer Urenhed over sit indviede Hoved, skal han ragesit Hoved, den Dag han atter bliver ren; den syvende Dag skalhan rage det;10. og den ottende Dag skal han bringe to Turtelduer eller Dueungertil Præsten ved Åbenbaringsteltets Indgang.11. Og Præsten skal ofre den ene som Syndoffer og den anden somBrændoffer og skaffe ham Soning, fordi han har syndet ved atrøre ved Lig. Derpå skal han samme Dag atter hellige sit Hoved12. og atter indvie sig til HERREN for lige så lang Tid, som han førhavde indviet sig, og bringe et årgammelt Lam som Skyldoffer;den forløbne Tid regnes ikke med, da han har bragt Urenhed oversit indviede Hoved.