13. Dette er Loven om Nasiræeren: Når hans indvielsestid er tilEnde, skal han begive sig til Åbenbaringsteltets Indgang14. og som Offergave bringe HERREN et årgammelt, lydefrit Væderlamtil Brændoffer, et årgammelt, lydefrit Hunlam til Syndoffer ogen lydefri Væder til Takoffer,15. en Kurv med usyret Bagværk, Kager af fint Hvedemel, rørte iOlie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie, desuden dettilhørende Afgrødeoffer og de tilhørende Drikofre.16. Så skal Præsten bringe det for HERRENs Åsyn og ofre hansSyndoffer og Brændoffer,17. og Væderen skal han ofre som Takoffer til HERREN tillige med deusyrede Brød i Kurven; derpå skal Præsten ofre hans Afgrødeofferog Drikofer.18. Så skal Nasiræeren ved Indgangen til Åbenbaringsteltet rage sitindviede Hoved og tage sit indviede Hovedhår og kaste det iIlden under Takofferet.19. Og Præsten skal tage den kogte Bov af Væderen og een usyret Kageog eet usyret Fladbrød af Kurven og lægge dem på NasiræerensHænder, efter at han har afraget sit indviede Hovedhår.20. Og Præsten skal udføre Svingningen dermed for HERRENs Åsyn; dettilfalder Præsten som Helliggave foruden Svingningsbrystet ogOfferydelseskøllen. Derefter må Nasiræeren atter drikke Vin.21. Det er Loven om Nasiræeren, der aflægger Løfte, om hansOffergave til HERREN i Anledning af Indvielsen, foruden hvad hanellers evner at give; overensstemmende med Løftet, han aflægger,skal han forholde sig efter den for hans Indvielse gældende Lov.22. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:23. Tal til Aron og hans Sønner og sig: Når I velsignerIsraeliterne, skal I sige til dem:24. HERREN velsigne dig og bevare dig,25. HERREN lade sit Ansigt lyse over dig og være dig nådig,26. HERREN løfte sit Åsyn på dig og give dig Fred!27. Således skal de lægge mit Navn på Israeliterne, og jeg vilvelsigne dem.
4.Mosebog 7
1. Da Moses var færdig med at rejese Boligen og havde salvet oghelliget den med alt dens Tilbehør og ligeledes salvet oghelliget Alteret med alt dets Tilbehør,2. trådte Israels Øverster, Overhovederne for deres Fædrenehuse,Stammernes Øverster, der havde forestået Mønstringen, frem3. og førte deres Offergave frem for HERRENs Åsyn, seks lukkedeVogne og tolv Stykker Hornkvæg, en Vogn for hver to Øverster oget Stykke Hornkvæg for hver een, og de bragte dem hen foranBoligen.4. Da sagde HERREN til Moses:5. Modtag dette af dem, for at det kan bruges til Arbejdet vedÅbenbaringsteltet, og giv Leviterne det med Henblik på hverenkeltes særlige Arbejde!6. Så modtog Moses Vognene og Hornkvæget og gav Leviterne dem.7. To Vogne og fire Stykker Hornkvæg gav han Gersoniterne medHenblik på deres særlige Arbejde,8. og fire Vogne og otte Stykker Hornkvæg gav han Merariterne medHenblik på deres særlige Arbejde under Itamars, Præsten AronsSøns, Ledelse.9. Derimod gav han ikke Kebatiterne noget, thi dem var Arbejdet medde hellige Ting overdraget, og de skulde bære dem på Skuldrene.10. Fremdeles bragte Øversterne Offergaver til Alterets indvielse,dengang det blev salvet, og Øversterne bragte deres Offergaverhen foran Alteret.11. Da sagde HERREN til Moses: Lad hver af Øversterne få sin Dag tilat bringe sin Offergave til Alterets Indvielse.
12. Den, som første Dag bragte sin Offergave, var Nahasjon,Amminadabs Søn af Judas Stamme.13. Og hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og enSølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,14. en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,15. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,16. en Gedebuk til Syndoffer17. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og femårgamle Lam. Det var Nahasjons, Amminadabs Søns, Offergave.
18. Anden Dag bragte Netanel, Zuars Søn, Issakars Øverste, sinOffergave;19. han bragte som Offergave et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og enSølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,20. en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,21. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,22. en Gedebuk til Syndoffer23. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og femårgamle Lam. Det var Neanels, Zuars Søns, Offergave.
24. Tredje Dag kom Zebuloniternes Øverste, Eliab, Helons Søn;25. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og enSølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,26. en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,27. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,28. en Gedebuk til Syndoffer29. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og femårgamle Lam. Det var Eliabs, Helons Søns, Offergave.30. Fjerde Dag kom Rubeniternes Øverste, Elizur, Sjedeurs Søn;31. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og enSølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,32. en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,33. en ung Tyr, en Væder,34. et årgammelt Lam til Brændoffer, en Gedebuk til Syndoffer35. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og femårgamle Lam. Det var Elizurs, Sjødeurs Søns, Offergave.
36. Femte Dag kom Simenoiternes Øverste, Sjelumiel, ZurisjaddajsSøn;37. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og enSølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,38. en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,39. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,40. en Gedebuk til Syndoffer41. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke. ogfem årgamle Lam. Det var Sjelumiels, ZurisjaddajsSøns,Offergave.
42. Sjette Dag kom Gaditernes Øverste, Eljasaf, Deuels Søn;43. hans Offergaver et Sølvfad, der vejede l3O Sekel, og en Sølvskålpå 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint Hvedemel,rørt i Olie, til Afgrødeoffer,44. en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,45. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,46. en Gedebuk til Syndoffer47. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og femårgamle Lam. Det var Eljasafs, Deuels Søns, Offergave.
48. Syvende Dag kom Efraimiternes Øverste, Elisjama, Ammihuds Søn:49. hans offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og enSølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,50. en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,51. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,52. en Gedebuk til Syndoffer53. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og femårgamle Lam. Det var Elisjamas, Ammihuds Søns, Offergave.
54. Ottende Dag kom Mannassiternes Øverste, Gamliel, Pedazurs Søn;55. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og enSølvskål på 7O Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,56. en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,57. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,58. en Gedebuk til Syndoffer59. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og femårgamle Lam. Det var Gamliels, Pedazurs Søns, Offergave.60. Niende dag kom Benjaminiternes Øverste, Abidan, Gidonis Søn;61. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og enSølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,62. en Kande på IO Guldsekel, fyldt med Røgelse,63. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,64. en Gedebuk til Syndoffer65. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem, Vædre, fem Bukke ogfem årgamle Lam. Det var Abidans, Gidonis Søns, Offergave.
66. Tiende Dag kom Daniternes Øverste, Ahiezer, Ammisjaddajs Søn;67. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og enSølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,68. en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,69. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,70. en Gedebuk til Syndoffer71. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og femårgamle Lam. Det var Ahiezers, Ammisjaddajs Søns, Offergave.
72. Elevte Dag kom Aseriternes Øverste, Pagiel, Okrans Søn;73. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og enSølvskål på 7O Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,74. en Kande på 1O Guldsekel, fyldt med Røgelse,75. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,76. en Gedebuk til Syndoffer77. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og femårgamle Lam. Det var Pagiels, Okrans Søns, Offergave.
78. Tolvte Dag kom Naftaliternes Øverste, Ahira, Enans Søn;79. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede 130 Sekel, og enSølvskål på 70 Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fintHvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer,80. en kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,81. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt Lam til Brændoffer,82. en Gedebuk til Syndoffer83. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke og femårgamle Lam. Det var Ahiras, Enans Søns, Offergave.
84. Det var Gaverne fra Israelitternes Øverster til AlteretsIndvielse, dengang det blev salvet: 12 Sølvfade, 12 Sølvskåle,12 Guldkander,85. hvert Sølvfad på 130 Sekel og hver Sølvskål på 70 Sekel, alleSølvkar tilsammen 2400 Sekel efter hellig Vægt;86. 12 Guldkander, fyldte med Røgelse, hver på 1O Sekel efter helligVægt, alle Guldkander tilsammen 12O Sekel.87. Kvæget til Brændofferet var i alt 12 unge Tyre, 12 Vædre, 12årgamle Lam med tilhørende Afgrødeofre, 12 Gedebukke tilSyndoffer;88. Kvæget til Takofferet var i alt 24 unge Tyre, 60 Vædre, 60 Bukkeog 60 årgamle lam. Det var Gaverne til Alterets indvielse, efterat det var salvet.
89. Da Moses gik ind i Åbenbaringsteltet for at tale med HERREN, hørte han Røsten tale til sig fra Sonedækket oven over Vidnesbyrdets Ark, fra Pladsen mellem de to Keruber. Og han talede til ham.
4.Mosebog 8
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:2. Tal til Aron og sig til ham: Når du sætter Lamperne på, skal dusætte dem således, at de syv Lamper kaster Lyset ud over Pladsenforan Lysestagen!3. Det gjorde Aron så; han satte Lamperne på således, at de vendteud mod Pladsen foran Lysestagen, som HERREN havde pålagt Moses.4. Men Lysestagen var lavet af Guld i drevet Arbejde, fra Foden tilKronerne var den drevet Arbejde; efter det Forbillede, HERRENhavde vist ham, havde Moses lavet Lysestagen.
5. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:6. Udtag Leviterne af Israelitternes Midte og rens dem!7. Således skal du gå frem, når du renser dem: Stænk Renselsesvandpå dem og lad dem gå hele deres Legeme over med Ragekniv, tvættederes klæder og rense sig.8. Derpå skal de tage en ung Tyr til Brændoffer med tilhørendeAfgrødeoffer af fint Hvedemel, rørt i Olie, og du skal tage enanden ung Tyr til Syndoffer.9. Lad så Leviterne træde hen foran Åbenbaringsteltet og kald heleIsraelitternes Menighed sammen.10. Når du så har ladet Leviterne træde frem for HERRENs Åsyn, skalIsraeliterne lægge deres Hænder på Leviterne.11. Derpå skal Aron udføre Svingningen med Leviterne for HERRENsÅsyn som et Offer fra Israeliterne, for at de kan udføre HERRENsArbejde.12. Så skal Leviterne lægge deres Hænder på Tyrenes Hoved, ogderefter skal du ofre den ene som Syndoffer og den anden somBrændoffer til HERREN for at skaffe Leviterne Soning.13. Derpå skal du stille Leviterne frem for Aron og hans Sønner ogudføre Svingningen med dem for HERREN.14. Således skal du udskille Leviterne fra Israeliterne, så atLeviterne kommer til at tilhøre mig.15. Derefter skal Leviterne komme og gøre Arbejde vedÅbenbaringsteltet; du skal foretage Renselsen og udføreSvingningen med dem,16. thi de er skænket mig som Gave af Israelitternes Midte; i Stedetfor alt hvad der åbner Moders Liv, alle førstefødte hosIsraeliterne, har jeg taget mig dem til Ejendom.17. Thi mig tilhører alt det førstefødte hos Israeliterne, både afMennesker og Kvæg. Dengang jeg slog alle de førstefødte iÆgypten, helligede jeg dem til at være min Ejendom.18. Jeg tog Leviterne i Stedet for alt det førstefødte hosIsraeliterne19. og skænkede Leviterne som Gave til Aron og hans Sønner afIsraelitternes Midte til at udføre Israelitternes Arbejde vedÅbenbaringsteltet og skaffe Israeliterne Soning, for at ingenPlage skal ramme Israeliterne, om de selv nærmer sigHelligdommen.
20. Og Moses, Aron og hele Israelitternes Menighed gjorde såledesmed Leviterne; ganske som HERREN havde pålagt Moses med Hensyntil Leviterne, gjorde Israeliterne med dem.21. Leviterne lod sig rense for Synd og tvættede deres Klæder, ogAron udførte Svingningen med dem for HERRENs Åsyn, og Aronskaffede dem Soning, så de blev rene.22. Derpå kom Leviterne for at udføre deres Arbejde vedÅbenbaringsteltet under Arons og hans Sønners Tilsyn; som HERRENhavde pålagt Moses med Hensyn til Leviterne, således gjorde demed dem.
23. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:24. Dette er, hvad der gælder Leviterne: Fra Femogtyveårsalderen ogopefter skal de komme og gøre Tjeneste med Arbejdet vedÅbenbaringsteltet.25. Men fra Halvtredsårsalderen skal de holde op med at gøreTjeneste og ikke arbejde mere;26. de kan gå deres Brødre til Hånde i Åbenbaringsteltet med at tageVare på, hvad der skal varetages; men Arbejde skal de ikke meregøre. Således skal du gøre med Leviterne i alt, hvad de har atvaretage.
4.Mosebog 9
1. HERREN talede således til Moses i Sinaj Ørken i den første Månedaf det andet År efter deres Udvandring fra Ægypten:2. Israeliterne skal fejre Påsken til den fastsatte Tid,3. på den fjortende Dag i denne Måned ved Aftenstid skal I fejreden til den fastsatte Tid; overensstemmende med alleAnordningerne og Lovbudene om den skal I fejre den!4. Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre Påsken;5. og de fejrede Påsken i Sinaj Ørken den fjortende Dag i denførste Måned ved Aftenstid; nøjagtigt som HERREN havde pålagtMoses, således gjorde Israeliterne.
6. Men der var nogle Mænd, som var blevet urene ved et Lig ogderfor ikke kunde fejre Påske den Dag. Disse Mænd trådte nu denDag frem for Moses og Aron7. og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skaldet da være os forment at frembære HERRENs Offergave til denfastsatte Tid sammen med de andre Israelitter?"8. Moses svarede dem: "Vent, til jeg får at høre, hvad HERRENpåbyder angående eder!"
9. Da talede HERREN til Moses og sagde:10. Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af eder eller edersEfterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude på en langRejse, skal han alligevel holde Påske for HERREN;11. den fjortende Dag i den anden Måned ved Aftenstid skal de holdeden; med usyret Brød og bitre Urter skal de spise Påskelammet.12. De må intet levne deraf til næste Morgen, og de må ikkesønderbryde noget af dets Ben. De skal fejre Påsken iOverensstemmelse med alle de Anordninger, som gælder for den.13. Men den, som undlader at fejre Påsken, skønt han er ren og ikkepå Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Slægt, fordi hanikke har frembåret HERRENs Offergave til den fastsatte Tid. DenMand skal undgælde for sin Synd.14. Og når en fremmed, der bor hos eder, vil bolde Påske for HERREN,skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som gælderfor Påsken. En og samme Lov skal gælde for eder, for denfremmede og for den indfødte.
15. Den Dag Boligen blev rejst, dækkede Skyen Boligen, VidnesbyrdetsTelt; men om Aftenen var der som et Ildskær over Boligen, og detholdt sig til om Morgenen.16. Således var det til Stadighed: Om dagen dækkede Skyen den, omNatten Ildskæret.17. Hver Gang Skyen løftede sig fra Teltet, brød Israeliterne op, ogder, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr.18. På HERRENs Bud brød Israeliterne op, og på HERRENs Bud gik de iLejr, og så længe Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende iLejr;19. når Skyen blev over Boligen i længere Tid, rettede Israeliternesig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, og brød ikke op.20. Det hændte, at Skyen kun blev nogle få Dage over Boligen; da gikde i Lejr på HERRENs Bud og brød op på HERRENs Bud.21. Og det hændte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; nårSkyen da løftede sig om Morgenen, brød de op. Eller den blev deren Dag og en Nat; når Skyen da løftede sig, brød de op.22. Eller den blev der et Par Dage eller en Måned eller længereendnu, idet Skyen i længere Tid hvilede over Boligen; så blevIsraeliterne liggende i Lejr og brød ikke op, men når denløftede sig, brød de op.23. På HERRENs Bud gik de i Lejr, og på HERRENs Bud brød de op; derettede sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, efterHERRENs Bud ved Moses.
4.Mosebog 10
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Du skal lave dig to Sølvtrompeter; i drevet Arbejde skal du lavedem. Dem skal du bruge, når Menigheden skal kaldes sammen, ognår Lejrene skal bryde op.3. Når der blæses i dem begge to, skal hele Menigheden samle sighos dig ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.4. Blæses der kun i den ene, skal Øversterne, Overhovederne forIsraels Stammer, samle sig hos dig.5. Når I blæser Alarm med dem, skal Lejrene på Østsiden bryde op;6. blæser Alarm anden Gang, skal Lejrene på Sydsiden bryde op:tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrenemod Nord; der skal blæses Alarm, når de skal bryde op.7. Men når Forsamlingen skal sammenkaldes skal I blæse påalmindelig Vis, ikke Alarm.8. Arons Sønner, Præsterne, skal blæse i Trompeterne; det skal væreeder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt.9. Når I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angribereder, og blæser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes forHERREN eders Guds Åsyn og frelses fra eders Fjender.10. Og på eders Glædesdage, eders Højtider og Nymånedage, skal Iblæse i Trompeterne ved eders Brændofre og Takofre; så skal detjene eder til Ihukommelse for eders Guds Åsyn. Jeg er HERRENeders Gud!
11. Den tyvende Dag i den anden Måned af det andet År løftede Skyensig fra Vidnesbyrdets Bolig.12. Da brød Israeliterne op fra Sinaj Ørken, i den Orden de skuldebryde op i, og Skyen stod stille i Parans Ørken.13. Da de nu første Gang brød op efter Guds Bud ved Moses,14. var Judæernes Lejr den første, der brød op under sit Felttegn,Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Nahasjon,Amminadabs Søn.15. Issakariternes Stammes Hær førtes af Netanel, Zuars Søn,16. og Zebuloniternes Stammes Hær af Eliab, Helons Søn.17. Da derpå Boligen var taget ned, brød Gersoniterne og Merariterneop og bar Boligen.18. Så brød Rubens Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling forHærafdeling; deres Hær førtes af Elizur, Sjedeurs Søn.19. Simeoniternes Stammes Hær førtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn,20. og Gaditernes Stammes Hær af Eljasaf, Deuels Søn.21. Så brød Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og før deresKomme havde man rejst Boligen.22. Så brød Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, Hærafdelingfor Hærafdeling; deres Hær førtes af Elisjema, Ammihuds Søn.23. Manassiternes Stammes Hær førtes af Gamliel, Pedazurs Søn,24. og Benjaminiternes Stammes Hær af Abidan, Gidonis Søn.25. Så brød Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i heleLejrtoget, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes afAhiezer, Ammisjaddajs Søn.26. Aseriternes Stammes Hær førtes af Pagiel, Okrans Søn,27. og Naftalitemes Stammes Hær af Ahira, Enans Søn.28. Således foregik Israelitternes Opbrud, Hærafdeling forHærafdeling. Så brød de da op.29. Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Søn, Moses'sSvigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, HERRENhar lovet at give os; drag med os! Vi skal lønne dig godt, thiHERREN har stillet Israel gode Ting i Udsigt."30. Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg dragertil mit Land og min Slægt."31. Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vikan slå Lejr i Ørkenen; vær Øje for os!32. Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, HERRENvil give os."
33. Derpå brød de op fra HERRENs Bjerg og vandrede tre Dagsrejserfrem, idet HERRENs Pagts Ark drog i Forvejen for at søge dem etSted, hvor de kunde holde Hvil.34. Og HERRENs Sky svævede over dem om Dagen, når de brød op fraLejren.35. Og hver Gang Arken brød op, sagde Moses: "Stå op, HERRE, at dineFjender må splittes og dine Avindsmænd fly for dit Åsyn!"36. Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, HERRE, tilIsraels Stammers Titusinder!"
4.Mosebog 11
1. Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kår; ogda HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENs Ild brødløs iblandt dem og åd om sig i den yderste Del af Lejren.2. Da råbte Folket til Moses, og Moses gik i Forbøn hos HERREN. Sådæmpedes Ilden.3. Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi HERRENs Ild brød løsiblandt dem.
4. Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten.Så tog også Israeliterne til at græde igen, og de sagde: "Kundevi dog få Kød at spise!5. Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, ogAgurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne,6. og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, viser aldrig andet end Manna."7. Mannaen lignede Horianderfrø og så ud som Bellium.8. Folket gik rundt og sankede den op; derpå malede de den iHåndkværne eller stødte den i Mortere; så kogte de den i Gryderog lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet iOlie.9. Når Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt også Mannaen nedover den.
10. Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver vedIndgangen til sit Telt; da blussede HERRENs Vrede voldsomt op,og det vakte også Moses's Mishag.11. Da sagde Moses til HERREN: "Hvorfor har du handlet så ilde meddin Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Nåde for dine Øjne,siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde på mig?12. Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det ermig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min Favnskal bære det hen til det Land, du tilsvor dets Fædre, som enFosterfader bærer det diende Barn?13. Hvor skal jeg gå hen og skaffe hele dette Folk Kød? Thi degræder rundt om mig og siger: Skaf os Kød at spise?14. Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det er mig for tungt.15. Hvis du vil handle således med mig, så dræb mig hellere, om jeghar fundet Nåde for dine Øjne, så at jeg ikke skal være nødt tilat opleve sådan Elendighed!"
16. HERREN svarede Moses: "Kald mig halvfjerdsindstyve af IsraelsÆldste sammen, Mænd, som du ved hører til Folkets Ældste ogTilsynsmænd, før dem hen til Åbenbaringsteltet og lad dem stillesig op hos dig der.17. Så vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage nogetaf den Ånd, der er over dig, og lade den komme over dem, for atde kan hjælpe dig med at bære Folkets Byrde, så du ikke ene skalbære den.18. Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, så skalI få Kød at spise! I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt:Kunde vi dog få Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten!Derfor vil HERREN give eder kød at spise;19. og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dageskal I spise det,20. men en hel Måned igennem, indtil det står eder ud af Næsen, og Ivæmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i edersMidte, og grædt for hans Åsyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud afÆgypten!"21. Moses svarede: "600000 Fodfolk tæller det Folk, jeg bar om mig,og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, så de har nok at spise enhel Måned!22. Kan der slagtes så meget Småkvæg og Hornkvæg til dem, at det kanslå til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, sådet kan slå til?"23. HERREN svarede Moses: "Er HERRENs Arm for kort? Nu skal du få atse, om mit Ord går i Opfyldelse for dig eller ej."
24. Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENs Ord. Og han samledehalvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundtom Teltet.25. Så steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog nogetaf den Ånd, der var over ham, og lod den komme over dehalvfjerdsindstyve Ældste, og da Ånden hvilede over dem, kom dei profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.26. Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hedEldad, den anden Medad. Også over dem kom Ånden, thi de hørtetil dem, der var optegnede, men de var ikke gået ud til Teltet,og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.27. Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: "Eldad ogMedad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren."28. Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gået Moses tilHånde, sagde da: "Min Herre Moses, stands dem i det!"29. Men Moses sagde til ham: "Er du skinsyg på mine Vegne? Gid altHERRENs Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Ånd kommeover dem!"30. Derpå trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.
31. Da rejste der sig på HERRENs Bud en Vind, som førte Vagtler medsig fra Havet og drev dem hen over Lejren så langt som enDagsrejse på begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alenover Jorden.32. Så gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næsteDag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, varti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.33. Medens Kødet endnu var imellem Tænderne på dem, før det endnuvar spist, blussede HERRENs Vrede op imod Folket, og HERREN loden meget hård Straf ramme Folket.34. Og man kaldte Stedet Kibrot Hattåva, thi der blev de lystne Folkjordet.35. Fra Kibrot-Hattåva drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt iHazerot.
4.Mosebog 12
1. Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af denkusjitiske Kvinde, han havde ægtet - han havde nemlig ægtet enkusjitisk Kvinde -2. og sagde: "Har HERREN kun talet til Moses? Mon han ikke også hartalet til os?" Og HERREN hørte det.3. Men den Mand Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end nogetandet Menneske på Jorden.
4. Da sagde HERREN i det samme til Moses, Aron og Mirjam: "Gå alletre ud til Åbenbaringsteltet!" Og de gik alle tre derud.5. Men HERREN steg ned i Skystøtten og stillede sig ved Indgangentil Teltet og kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge derud.6. Da sagde han: "Hør, hvad jeg siger: Når der ellers er en Profetiblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner ellertaler med ham i Drømme.7. Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hele mitHus;8. med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gåder,han skuer HERRENs Skikkelse; hvor tør I da tage til Orde mod minTjener Moses?"9. Og HERRENs Vrede blussede op imod dem, og han gik bort.10. Da så Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hvid somSne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da varhun spedalsk.11. Da sagde Aron til Moses: "Ak, Herre, lad os dog ikke undgældefor den Synd, vi i Dårskab begik!12. Lad hende dog ikke blive som et dødfødt Barn, hvis Kød er halvtfortæret, når det kommer ud af Moders Liv!"13. Moses råbte da til HERREN og sagde: "Ak, gør hende dog raskigen!"14. Og HERREN svarede Moses: "Hvis hendes Fader havde spyttet hendei Ansigtet, måtte hun da ikke have båret sin Skam i syv Dage?Derfor skal hun i syv Dage være udelukket fra Lejren; så kan hunatter optages."15. Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage, og Folket brødikke op, før Mirjam atter var optaget.16. Så brød Folket op fra Hazerot og slog Lejr i Parans Ørken.
4.Mosebog 13
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. "Send nogle Mænd af Sted for at undersøge Kana'ans Land, som jegvil give Israeliterne; een Mand af hver Fædrenestamme skal Isende, og kun Mænd, der er Øverster iblandt dem!"3. Da udsendte Moses dem fra Parans Ørken på HERRENs Bud, Mænd, derallevar Overhovederfor Israeliterne.4. Deres Navne var følgende: Af Rubens Stamme Sjammua, Zakkurs Søn,5. af Simeons Stamme Sjafat, Horis Søn,6. af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn,7. af Issakars Stamme Jigal, Josefs Søn,8. af Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn,9. af Benjamins Stamme Palti, Rafus Søn,10. af Zebulons Stamme Gaddiel, Sodis Søn,11. af Josefs Slamme, det er Manasses Stamme, Gaddi, Susis Søn,12. af Dans Stamme Ammiel, Gmallis Søn,13. af Asers Stamme Setur, Mikaels Søn,14. af Naftalis Stamme Nabi, Vofsis Søn,15. af Gads Stamme Geuel, Mtakis Søn.16. Det var Navnene på de Mænd, Moses udsendte for at undersøgeLandet. Men Moses gav Hosea, Nuns Søn, Navnet Josua.
17. Og Moses sendte dem af Sted for at undersøge Kana'ans Land. Oghan sagde til dem: "Drag herfra op i Sydlandet og drag op iBjergene18. og se, hvordan Landet er, og om Folket, som bor der, er stærkteller svagt, fåtalligt eller talrigt,19. om Landet, de bor i, er godt eller dårligt, og om Byerne, de bori, er Teltlejre eller Fæstninger,20. og om Landet er fedt eller magert, om der findes Træer derieller ej. Vær ved godt Mod og tag noget af Landets Frugt medtilbage!" Det var netop ved den Tid, de første Druer var modne.
21. Så drog de af Sted og undersøgte Landet lige fra Zins Ørken tilRehob, Egnen hen imod Hamat.22. Så begav de sig op i Sydlandet og kom til Hebron; der boedeAhiman, Sjesjaj og Talmaj, Anaks Efterkommere. Men Hebron vargrundlagt syv År før Zoan i Ægypten.23. Da de nåede Esjkoldalen, afskar de en Ranke med en Drueklase,som der måtte to Mand til at bære på en Bærestang, og plukkedenogle Granatæbler og Figener.24. Man kaldte dette Sted Esjkoldalen med Hentydning til denDrueklase, Israeliterne der skar af.
25. Efter fyrretyve Dages Forløb vendte de tilbage efter at haveundersøgt Landet;26. og de kom til Moses og Aron og hele Israeliternes Menighed iParans Ørken i Kadesj og aflagde Beretning for dem og heleMenigheden og viste dem Landets Frugt.27. De fortalte ham: "Vi kom til landet, du sendte os til; det ervirkelig et Land, der flyder med Mælk og Honning, og her erFlugt derfra;28. men stærkt er Folket, som bor i Landet, og Byerne er befæstedeog meget store; ja, vi så også Efterkommere af Anak der.29. Amalek bor i Sydlandet, Hetiterte, Jebusiteme og Amoriterne iBjerglandet og Kana'anæerne ved Havet og langs Jordan."30. Da søgte Kaleb at bringe Folket til Tavshed over for Moses ogsagde: "Lad os kun drage op og underlægge os det, thi vi kansikkert tage det!"31. Men de Mænd, der havde været med ham deroppe, sagde: "Vi kanikke drage op imod dette Folk, thi det er stærkere end vi!"32. Og de talte nedsættende til Israeliterne om Landet, som de havdeundersøgt, og sagde: "Landet, som vi har rejst igennem ogundersøgt, er et Land, der fortærer sine Indbyggere, og alle deFolk, vi så der, var kæmpestore.33. Vi så der Kæmperne Anaks Sønner, der er af Kæmpeslægten og viforekom både os selv og dem som Græshopper!"
4.Mosebog 14
1. Da opløftede hele Menigheden sin Røst og brød ud i Klageråb, ogFolket græd Natten igennem.2. Og alle Israelitterne knurrede imod Moses og Aron, og heleMenigheden sagde til dem: "Gid vi var døde i Ægypten eller her iØrkenen!3. Hvorfor fører HERREN os til dette Land, når vi skal falde forSværdet og vore Kvinder og Børn blive til Bytte? Var det dogikke bedre for os at vende tilbage til Ægypten?"4. Og de sagde til hverandre: "Lad os vælge os en Fører og vendetilbage til Ægypten!"5. Da faldt Moses og Aron på deres Ansigt foran hele denisraelitiske Menigheds Forsamling.6. Men Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, der havde været medtil at undersøge Landet, sønderrev deres Klæder7. og sagde til hele Israelitternes Menighed: "Landet, vi har rejstigennem og undersøgt, er et såre, såre godt Land.8. Hvis HERREN har Behag i os, vil han føre os til det Land og giveos det, et Land, der flyder med Mælk og Honning.9. Gør kun ikke Oprør imod HERREN og frygt ikke for LandetsBefolkning, thi dem tager vi som en Bid Brød; deres Skygge erveget fra dem, men med os er HERREN; frygt ikke for dem!"10. Hele Menigheden tænkte allerede på at stene dem; men da komHERRENs Herlighed til Syne for alle Israelitterne vedÅbenbaringsteltet.
11. Og HERREN sagde til Moses: "Hvor længe skal dette Folk håne mig,og hvor længe vil det vægre sig ved at tro på mig, til Trods foralle de Tegn jeg har gjort i det?12. Jeg vil slå det med Pest og udrydde det, men dig vil jeg gøretil et Folk, større og stærkere end det!"13. Men Moses sagde til HERREN: "Ægypterne har hørt, at du i dinVælde har ført dette Folk bort fra dem;14. og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere hørt, at du, HERRE,er midt iblandt dette Folk, thi du, HERRE, åbenbarer digsynligt, idet din Sky står over dem, og du vandrer foran dem omDagen i en Skystøtte og om Natten i en Ildstøtte.15. Hvis du nu dræber dette Folk alle som een, vil de Folk, der harhørt dit Ry, sige:16. Fordi HERREN ikke evnede at føre dette Folk til det Land, hanhavde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i Ørkenen.17. Derfor, HERRE, lad din Vælde nu vise sig i sin Storhed, såledessom du forjættede, da du sagde:18. HERREN er langmodig og rig på Miskundhed, han forladerMisgerning og Overtrædelse, men han lader ingen ustraffet, oghan hjemsøger Fædrenes Brøde på Børnene i tredje og fjerde Led.19. Så tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter din storeMiskundhed, således som du har tilgivet dette Folk hele Vejenfra Ægypten og hertil!"
20. Da sagde HERREN: "Jeg tilgiver dem på din Bøn.21. Men så sandt jeg lever så sandt hele Jorden skal opfyldes afHERRENs Herlighed:22. Ingen af de Mænd, der har set min Herlighed og de Tegn, jeg hargjort i Ægypten og i Ørkenen, og dog nu for tiende Gang harfristet mig og ikke villet lyde min Røst,23. ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres Fædre! Ingen afdem, der har hånet mig, skal få det at se;24. kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land, han har væreti, og hans Efterkommere skal få det i Eje, fordi han havde enanden Ånd og viste mig fuld Lydighed.25. Men Amalekiterne og Kana'anæerne bor i Lavlandet. Vend derfor omi Morgen, bryd op og drag ud i Ørkenen ad det røde Hav til!"
26. Fremdeles talede HERREN til Moses og Aron og sagde:27. "Hvor længe skal jeg tåle denne onde Menighed, dem, sombestandig knurrer imod mig? Jeg har hørt Israelitternes Knurren,hørt, hvorledes de knurrer imod mig.28. Sig til dem: Så sandt jeg lever lyder det fra HERREN, som I harråbt mig i Øret, således vil jeg handle med eder!29. I Ørkenen her skal eders Kroppe falde, alle I, der blevmønstret, så mange I er fra Tyveårsalderen og opefter, I, somhar knurret imod mig.30. Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med løftetHånd svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb,Jefunnes Søn, og Josua, Nuns Søn.31. Eders små Børn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil jeglade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som Ihar vraget,32. men eders egne Kroppe skal falde i Ørkenen her,33. og eders Sønner skal flakke om i Ørkenen i fyrretyve År ogundgælde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er gået til Grundei Ørkenen.34. Som I brugte fyrretyve Dage til at undersøge Landet, såledesskal I undgælde for eders Misgerninger i fyrretyve År, eet Årfor hver Dag, og således få mit Mishag at føle.35. Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, således vil jeg handle medhele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; iØrkenen her skal de gå til Grunde, i den skal de dø!"
36. Og de Mænd, Moses havde udsendt for at undersøge Landet, og somefter deres Tilbagekomst havde fået hele Menigheden til atknurre imod ham ved at tale nedsættende om Landet,37. de Mænd, der havde talt nedsættende om Landet, fik en brat Dødfor HERRENs Åsyn:38. kun Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, blev i Live af deMænd, der var draget hen for at undersøge Landet.
39. Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse Ord, grebesFolket af stor Sorg;40. og tidligt næste Morgen drog de op mod det øverste afBjerglandet og sagde: "Se, vi er rede til at drage op til detSted, HERREN har talet om, thi vi, har syndet."41. Da sagde Moses: "Hvorfor vil I overtræde HERRENs Bud? Det vilikke gå godt!42. Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder; gør I det,bliver I slået af eders Fjender!43. Thi Amalekiterne og Kana'anæerne vil møde eder der, og I skalfalde for Sværdet; I har jo vendt eder fra HERREN, og HERREN erikke med eder!"44. Alligevel formastede de sig til at drage op mod det øverste afBjerglandet; men HERRENs Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren.45. Da steg Amalekiterne og Kana'anæerne, der boede der iBjerglandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til Horma.
4.Mosebog 15
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:2. Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer til det Land,jeg vil give eder at bo i,3. og I vil ofre HERREN et Ildoffer, Brændoffer eller Slagtoffer,af Hornkvæg eller Småkvæg for at indfri et Løfte eller af friDrift eller i Anledning af eders Højtider for at berede HERRENen liflig Duft,4. så skal den, der bringer HERREN sin Offergave, som Afgrødeofferbringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel HinOlie5. desuden skal du som Drikoffer til hvert Lam ofre en FjerdedelHin Vin, hvad enten det er Brændoffer eller Slagtoffer.6. Men til en Væder skal du som Afgrødeoffer ofre to Tiendedele Efafint Hvedemel, rørt i en Tredjedel Hin Olie;7. desuden skal du som Drikoffer frembære en Tredjedel Hin Vin tilen liflig Duft for HERREN.8. Og når du ofrer en ung Tyr som Brændoffer eller Slagtoffer forat indfri et Løfte eller som Takoffer til HERREN,9. skal du foruden Tyren frembære som Afgrødeoffer tre TiendedeleEfa fint Hvedemel, rørt i en halv Hin Olie;10. desuden skal du som Drikoffer frembære en halv Hin Vin, etIldoffer til en liflig Duft for HERREN.11. Således skal der gøres for hver enkelt Tyr, hver enkelt Vædereller hvert Lam eller Ged;12. således skal I gøre for hvert enkelt Dyr, så mange I nu ofrer.13. Enhver indfødt skal gøre disse Ting på denne Måde, når han vilbringe et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.14. Og når en fremmed bor hos eder, eller nogen i de kommende Tiderbor iblandt eder, og han vil bringe et Ildoffer til en lifligDuft for HERREN, skal han gøre på samme Måde som I selv.15. Inden for Forsamlingen skal en og samme Anordning gælde for ederog den fremmede, der bor hos eder; det skal være eder en eviggyldig Anordning fra Slægt til Slægt: hvad der gælder for eder,skal også gælde for den fremmede for HERRENs Åsyn;16. samme Lov og Ret gælder for eder og den fremmede, der bor hoseder.
17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:18. Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer til det Land,jeg fører eder til,19. og spiser af Landets Brød, skal I yde HERREN en Offerydelse.20. Som Førstegrøde af eders Grovmel skal I yde en Kage somOfferydelse; på samme Måde som Offerydelsen af Tærskepladsenskal I yde den.21. Af Førstegrøden af eders Grovmel skal I give HERREN enOfferydelse, Slægt efter Slægt.
22. Dersom I synder af Vanvare og undlader at udføre noget af allede Bud, HERREN har kundgjort Moses,23. noget af alt det, HERREN har pålagt eder gennem Moses, fra denDag HERREN udstedte sit Bud og frem i Tiden fra Slægt til Slægt,24. så skal hele Menigheden, hvis det sker af Vanvare udenMenighedens Vidende, ofre en ung Tyr som Brændoffer til enliflig duft for HERREN med det efter Lovbudene dertil hørendeAfgrødeoffer og Drikoffer og desuden en Gedebuk som Syndoffer.25. Og Præsten skal skaffe hele Israelitternes Menighed Soning, ogdermed opnår de Tilgivelse; thi det skete af Vanvare, og de barbragt deres Offergave som et Ildoffer til HERREN og desudenderes Syndoffer for HERRENs Åsyn, for hvad de gjorde af Vanvare.26. Således får både hele Israelitternes Menighed og den fremmede,der bor hos dem, Tilgivelse; thi alt Folket har Del i den Synd,der bliver begået af Vanvare.
27. Men hvis et enkelt Menneske synder af Vanvare, skal han bringeen årgammel Ged som Syndoffer.28. Og Præsten skal skaffe den, der synder af Vanvare, Soning forHERRENs Åsyn ved at udføre Soningen for ham, og således opnårhan Tilgivelse.29. For den indfødte hos Israelitterne og den fremmede, der boriblandt dem, for eder alle gælder en og samme Lov; når nogensynder af Vanvare.
30. Men den, der handler med Forsæt, hvad enten han er indfødt ellerfremmed, han håner Gud, og det Menneske skal udryddes af sitFolk.31. Thi han har ringeagtet HERRENs Ord og brudt hans Bud; detMenneske skal udryddes, hans Misgerning kommer over ham.
32. Medens Israelitterne opholdt sig i Ørkenen, traf de en Mand, somsankede Brænde på en Sabbat.33. De, der traf ham i Færd med at sanke Brænde, bragte ham tilMoses, Aron og hele Menigheden,34. og de satte ham i Varetægt, da der ikke forelå nogen bestemtKendelse for, hvad der skulde gøres ved ham.35. Da sagde HERREN til Moses: Den Mand skal lide Døden; heleMenigheden skal stene ham uden for Lejren!36. Hele Menigheden førte ham da uden for Lejren og stenede ham tilDøde, som HERREN havde pålagt Moses.
37. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:38. Tal til Israelitterne og sig til dem, at de Slægt efter Slægtskal sætte Kvaster på Fligene af deres Klæder, og at de på hverenkelt Kvast skal sætte en violet Purpursnor.39. Det skal tjene eder til Tegn, så at I, hver Gang I ser dem, skalkomme alle HERRENs Bud i Hu og handle efter dem og ikke ladeeder vildlede af eders Hjerter eller Øjne, af hvilke I ladereder forlede til Bolen40. for at I kan komme alle mine Bud i Hu og handle efter dem ogblive hellige for eders Gud.41. Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for atvære eders Gud. Jeg er HERREN eders Gud!
4.Mosebog 16
1. Men Kora, en Søn af Jizhar, en Søn af Levis Søn Kehat, og Datanog Abiram, Sønner af Ejiab, en Søn af Rubens Søn Pallu, gjordeOprør.2. De gjorde Oprør mod Moses sammen med 250 israelitiske Mænd,Øverster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, anseteMænd.3. Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde tildem: "Lad det nu være nok, thi hele Menigheden er hellig, hverog en, og HERREN er i dens Midte; hvorfor vil I da ophøje ederover HERRENs Forsamling?"4. Da Moses hørte det, faldt han på sit Ansigt.5. Derpå talte han til Kora og alle hans Tilhængere og sagde: "Venttil i Morgen, så vil HERREN give til kende, hvem der tilhørerham, og hvem der er hellig, så at han vil give ham Adgang tilsig; den, han udvælger, vil han give Adgang til sig.6. Således skal I gøre: Skaf eder Pander, du Kora og alle dineTilhængere,7. og læg så i Morgen Gløder på og kom Røgelse på for HERRENs Åsyn,så skal den, HERREN udvælger, være den, som er hellig; lad detnu være nok, I Levisønner!"8. Fremdeles sagde Moses til Kora: "Hør nu, I Levisønner!9. Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af IsraelsMenighed og givet eder Adgang til sig for at udføre Arbejdet vedHERRENs Bolig og stå til Tjeneste for Menigheden?10. Han har givet dig og med dig alle dine Brødre, Levis Sønner,Adgang til sig og nu attrår I også Præsteværdigheden!11. Derfor, du og alle dine Tilhængere, som har rottet eder sammenmod HERREN, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!"
12. Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs Sønner, men desagde: "Vi kommer ikke!13. Er det ikke nok, at du har ført os bort fra et Land, der flydermed Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørkenen, siden du oveni Købet vil opkaste dig til Herre over os!14. Du har sandelig ikke ført os til et Land, der flyder med Mælk ogHonning, eller givet os Marker og Vinbjerge! Tror du, du kanstikke disse Mænd Blår i Øjnene? Vi kommer ikke!"15. Da harmedes Moses højlig og sagde til HERREN: "Vend dig ikke tilderes Offergave! Ikke så meget som et Æsel har jeg frataget dem,ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!"
16. Og Moses sagde til Kora: "I Morgen skal du og alle dineTilhængere komme frem for HERRENs Åsyn sammen med Aron;17. og enhver af eder skal tage sin Pande, lægge Gløder på og kommeRøgelse på og frembære sin Pande for HERRENs Åsyn, 25O Pander,du selv og Aron skal også tage hver sin Pande!"18. Da tog hver sin Pande, lagde Gløder på og kom Røgelse på, og såstillede de sig ved indgangen til Åbenbaringsteltet sammen medMoses og Aron;19. og Kora kaldte hele Menigheden sammen imod dem ved Indgangen tilÅbenbaringsteltet. Da kom HERRENs Herlighed til Syne for heleMenigheden,20. og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:21. "Skil eder ud fra denne Menighed, så vil jeg i et Nutilintetgøre den!"22. Men de faldt på deres Ansigt og sagde: "O Gud, du Gud over altKøds Ånder, vil du vredes på hele Menigheden, fordi en enkeltMand synder?"23. Da talede HERREN til Moses og sagde:24. "Tal til Menigheden og sig: Fjern eder fra Pladsen omkringKoras, Datans og Abirams Bolig!"
25. Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels Ældste,26. og han talte til Menigheden og sagde: "Træk eder tilbage fradisse ugudelige Mænds Telte og rør ikke ved noget af, hvad dertilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deresSynders Skyld!"27. Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og AbiramsBolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangentil deres Telte med deres Hustruer og Børn, store og små.28. Og Moses sagde: "Derpå skal I kende, at HERREN har sendt mig forat gøre alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler iEgenrådighed:29. Dersom disse dør på vanlig menneskelig Vis, og der ikke rammerdem andet, end hvad der rammer alle andre, så har HERREN ikkesendt mig;30. men hvis HERREN lader noget uhørt ske, så Jorden spiler sit Gabop og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farerlevende ned i Dødsriget, da skal I derpå kende, at disse Mændhar hånet HERREN!"31. Og straks, da han havde talt alle disse Ord, åbnede Jorden sigunder dem,32. og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger ogalle Mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede;33. og de for levende ned i Dødsriget med alt, hvad der tilhørtedem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet afForsamlingen.34. Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig,thi de sagde: "Blot ikke Jorden skal opsluge os!"35. Og Ild for ud fra HERREN og fortærede de 250 Mænd, der frembarRøgelse.
36. Da talede HERREN til Moses og sagde:37. "Sig til Eleazar, Præsten Arons Søn, at han skal tage Panderneud af Branden og strø Gløderne ud noget derfra; thi hellige38. er de Pander, der tilhørte disse Mænd, som begik en Synd, derkostede dem Livet. De skal udhamre dem til Plader til Overtrækpå Alteret, thi de frembar dem for HERRENs Åsyn, og derfor er dehellige; de skal nu tjene Israelitterne til Tegn."39. Da tog Præsten Eleazar Kobberpaladerne, som de opbrændte Mændhavde frembåret, og hamrede dem ud til. Overtræk på Alteret40. som et Mindetegn for Israelitterne om, at ingen Lægmand, ingen,som ikke hører til Arons Efterkommere, må træde frem for at ofreRøgelse for HERRENs Åsyn, for at det ikke skal gå ham som Koraog hans Tilhængere, således som HERREN havde sagt ham ved Moses.
41. Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod Moses og Aronog sagde: "Det er eder, der har, dræbt HERRENs Folk!"42. Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sigmod Åbenbaringsteltet, og se, Skyen dækkede det, og HERRENsHerlighed kom til Syne.43. Da trådte Moses og Aron hen foran Åbenbaringsteltet,44. og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:45. "Fjern eder fra denne Menighed, så vil jeg i et Nu tilintetgøredem!" Da faldt de på deres Ansigt,46. og Moses sagde til Aron: "Tag din Pande, læg Gløder fra Alteretpå og kom Røgelse på og skynd dig så hen til Menigheden og skafden Soning, thi Vreden er brudt frem fra HERREN, Plagen harallerede taget fat!"47. Da tog Aron det, således som Moses havde sagt, og løb midt ind iForsamlingen. Og se, Plagen havde allerede taget fat blandtFolket, men han kom Røgelsen på og skaffede Folket Soning.48. Og som han stod der midt imellem døde og levende, hørte Plagenop.49. Men de, der omkom ved Plagen, udgjorde 14700 Mennesker forudendem, der omkom for Koras Skyld.50. Så vendte Aron tilbage til Moses ved Indgangen tilÅbenbaringsteltet, efter at Plagen var ophørt.
4.Mosebog 17
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:2. "Sig til Israelitterne, at Øversterne for Fædrenehusene skalgive dig en Stav for hvert Fædrenehus, tolv Stave i alt, ogskriv så hver enkelts Navn på hans Stav3. og skriv Arons Navn på Levis Stav, thi hvert Overhoved forFædrenehusene skal have een Stav.4. Læg dem så ind i Åbenbariogsteltet foran Vidnesbyrdet, der, hvorjeg åbenbarer mig for dig.5. Den Mand, jeg udvælger, hans Stav skal da grønnes; således viljeg bringe Israelitternes Knurren imod eder til Tavshed, så jegkan blive fri for den."6. Moses sagde nu dette til Israelitterne, og alle deres Øverstergav ham en Stav, så der blev en Stav for hver Øverste efterderes Fædrenehuse, tolv Stave i alt, og Arons Stav var imellemStavene.7. Derpå lagde Moses Stavene hen foran HERRENs Åsyn i VidnesbyrdetsTelt.
8. Da Moses næste Dag kom ind i Vidnesbyrdets Telt, se, da varArons Stav, Staven for Levis Hus, grønnedes; den havde sat Skud,var kommet i Blomst og bar modne Mandler.9. Da tog Moses Stavene bort fra HERRENs Åsyn og bar dem ud tilIsraelitterne, og de så på dem og tog hver sin Stav.10. Men HERREN sagde til Moses: "Læg Arons Stav tilbage foranVidnesbyrdet, for at den kan opbevares til Tegn for degenstridige, og gør Ende på deres Knurren, så jeg kan blive frifor den, at de ikke skal dø!"11. Og Moses gjorde som HERREN havde pålagt ham; således gjorde han.
12. Men Israelitterne sagde til Moses: "Se, vi omkommer, det er udemed os, det er ude med os alle sammen!13. Enhver, der kommer HERRENs Bolig nær, dør. Skal vi da virkeligomkomme alle sammen?"
4.Mosebog 18
1. HERREN sagde til Aron: Du tillige med dine Sønner og ditFædrenehus skal have Ansvaret for Helligdommen, og du tilligemed dine Sønner skal have Ansvaret for eders Præstetjeneste.2. Men også dine Brødre, Levis Stamme, din Fædrenestamme, skal dulade træde frem sammen med dig, og de skal holde sig til dig oggå dig til Hånde, når du tillige med dine Sønner gør Tjenesteforan Vidnesbyrdets Telt;3. og de skal tage Vare på, hvad du har at varetage, og på alt,hvad der er at varetage ved Teltet, men de må ikke komme dehellige Ting eller Alteret nær, at ikke både de og I skal dø..4. De skal holde sig til dig og tage Vare på, hvad der er atvaretage ved Åbenbaringsteltet, alt Arbejdet derved, men ingenLægmand må der komme eder nær.5. Men I skal tage Vare på, hvad der er at varetage vedHelligdommen og Alteret, for at der ikke atter skal komme Vredeover Israelitterne.6. Se, jeg har selv udtaget eders Brødre Leviterne afIsraelitternes Midte som en Gave til eder, de er givet HERRENtil at udføre Arbejdet ved Åbenbaringsteltet.7. Men du tillige med dine Sønner skal tage Vare på edersPræstegerning i alt, hvad der angår Alteret og det, der er indenfor Forhænget, og udføre Arbejdet derved. Som en Gave skænkerjeg eder Præstedømmet; men enhver Lægmand, der trænger sig indderi, skal lide Døden.
8. HERREN talede fremdeles til Aron: Se, jeg giver dig, hvad derskal lægges til Side af mine Offerydelser; alle IsraelitternesHelliggaver giver jeg dig og dine Sønner som eders Del, en eviggyldig Rettighed.9. Følgende skal tilfalde dig af det højhellige, fraregnet hvad deropbrændes: Alle deres Offergaver, der falder ind underAfgrødeofre, Syndofre og Skyldofre, som de bringer mig tilErstatning; som højhelligt skal dette tilfalde dig og dineSønner.10. På et højhelligt Sted skal du spise det, og alle af Mandkøn måspise deraf; det skal være dig helligt.11. Fremdeles skal følgende tilfalde dig som Offerydelse af deresGaver: Alle Gaver fra Israelitterne, hvormed der udføresSvingning, giver jeg dig tillige med dine Sønner og Døtre som enevig gyldig Rettighed; enhver, som er ren i dit Hus, må spisederaf.12. Alt det bedste af Olien, Mosten og Kornet, Førstegrøden deraf,som de giver HERREN, giver jeg dig.13. De første Frugter af alt, hvad der gror i deres Land, som debringer HERREN, skal tilfalde dig; enhver, som er ren i dit Hus,må spise deraf.14. Alt, hvad der lægges Band på i Israel, skal tilfalde dig.15. Af alt Kød, som de bringer til HERREN, såvel af Mennesker som afDyr, skal alt, hvad der åbner Moders Liv, tilfalde dig; dog skaldu lade de førstefødte Mennesker udløse, og ligeledes skal dulade de førstefødte urene Dyr udløse.16. Hine skal du lade udløse, når de er en Måned gamle ellerderover, med en Vurderingssum af fem Sekel efter hellig Vægt,tyve Gera på en Sekel.17. Men de førstefødte Stykker Hornkvæg, Lam eller Geder må du ikkelade udløse; de er hellige, deres Blod skal du sprænge påAlteret, og Fedtet skal du bringe som Røgoffer, et Ildoffer tilen liflig Duft for HERREN;18. men Kødet tilfalder dig; ligesom Svingningsbrystet og højreKølle tilfalder det dig.19. Al Offerydelse af Helliggaver, som Israelitterne yder HERREN,giver jeg dig tillige med dine Sønner og Døtre som en eviggyldig Rettighed; det skal være en evig gyldig Saltpagt forHERRENs Åsyn for dig tillige med dine Efterkommere.
20. HERREN sagde fremdeles til Aron: Du skal ingen Arvelod have ideres Land, og der skal ikke tilfalde dig nogen Lod iblandt dem;jeg selv er din Arvelod og Del blandt Israelitterne.
21. Men se, Levisønnerne giver jeg al Tiende i Israel som Arvelodtil Løn for det Arbejde, de udfører ved Åbenbaringsteltet.22. Israelitterne må herefter ikke komme Åbenbaringsteltet nær, forat de ikke skal pådrage sig Synd og dø;23. kun Leviterne må udføre Arbejdet ved Åbenbaringsteltet, og deskal have Ansvaret derfor. Det skal være eder en evig gyldigAnordning fra Slægt til Slægt. Men nogen Arvelod skal de ikkehave blandt Israelitterne;24. thi Tienden, Israelitterne yder HERREN som Offerydelse, giverjeg Leviterne til Arvelod. Derfor sagde jeg dem, at de ikke skalhave nogen Arvelod blandt Israelitterne.
25. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:26. Tal til Leviterne og sig til dem: Når I af Israelitternemodtager Tienden, som jeg har givet eder som den Arvelod, I skalhave af dem, så skal I yde HERREN en Offerydelse deraf, Tiendeaf Tienden;27. og denne eders Offerydelse skal ligestilles med Offerydelsen afKornet fra Tærskepladsen og Overfloden fra Vinpersen.28. Således skal også I yde HERREN en Offerydelse af al den Tiende,I modtager af Israelitterne, og denne HERRENs Offerydelse skal Igive Præsten Aron.29. Af alle de Gaver, I modtager, skal I yde HERRENs Offerydelse, afalt det bedste deraf, som hans Helliggave.30. Og sig til dem: Når I yder det bedste deraf, skal detligestilles med Offerydelsen af, hvad der kommer fraTærskepladsen og Vinpersen.31. I må spise det hvor som helst sammen med eders Familie, thi deter eders Løn for eders Arbejde ved Åbenbaringsteltet.32. Når I blot yder det bedste deraf, skal I ikke for den Sags Skyldpådrage eder Synd og ikke vanhellige Israelitternes Helliggaverog udsætte eder for at dø.
4.Mosebog 19
1. HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:2. Dette er det Lovbud, HERREN har kundgjort: Sig tilIsraelitterne, at de skal skaffe dig en rød, lydefri Kvie, derer uden Fejl og ikke har båret Åg.3. Den skal I overgive til Præsten Eleazar, og man skal føre denuden for Lejren og slagte den for hans Åsyn.4. Så skal Præsten Eleazar tage noget af dens Blod på sin Finger ogstænke det syv Gange i Retning af Åbenbaringsteltets Forside.5. Derpå skal Kvien brændes i hans Påsyn; dens Hud, Kød og Blodtillige med Skarnet skal opbrændes.6. Derefter skal Præsten tage Cedertræ, Ysop og karmoisinrødt Uldog kaste det på Bålet, hvor Kvien brænder.7. Så skal Præsten tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand ogderefter vende tilbage til Lejren. Men Præsten skal være urentil Aften.8. Ligeledes skal den Mand, der brænder Kvien, tvætte sine Klædermed Vand og bade sit Legeme i Vand og være uren til Aften.9. Og en Mand, der er ren, skal opsamle Kviens Aske og lægge denhen på et rent Sted uden for Lejren, hvor den skal opbevares forIsraelitternes Menighed for at bruges til Renselsesvand. Det eret Syndoffer.10. Og den, der opsamler Kviens Aske, skal tvætte sine Klæder ogvære uren til Aften. For Israelitterne og den fremmede, der boriblandt dem, skal dette være en evig gyldig Anordning:11. Den, der rører ved en død, ved noget som helst Lig, skal væreuren i syv Dage.12. Han skal lade sig rense for Synd med Asken på den tredje ogsyvende Dag, så bliver han ren; men renser han sig ikke på dentredje og syvende Dag, bliver han ikke ren.13. Enhver, der rører ved en død, et Lig, og ikke lader sig rensefor Synd, besmitter HERRENs Bolig, og det Menneske skal udryddesaf Israel, fordi der ikke er stænket Renselsesvand på ham; haner uren, hans Urenhed klæber endnu ved ham.
14. Således er Loven: Når et Menneske dør i et Telt,, bliver enhver,der træder ind i Teltet, og enhver, der er i Teltet, uren i syvDage;15. og ethvert åbent Kar, et, der ikke er bundet noget over, bliverurent.16. Ligeledes bliver enhver, der på åben Mark rører ved en, der erdræbt med Sværd, eller ved en, der er død, eller vedMenneskeknogler eller en Grav, uren i syv Dage.17. For sådanne urene skal man da tage noget af Asken af det brændteSyndoffer og hælde rindende Vand derover i en Skål.18. Derpå skal en Mand, der er ren, tage en Ysopstængel, dyppe den iVandet og stænke det på Teltet og på alle de Ting og Mennesker,der har været deri, og på den, der har rørt vedMenneskeknoglerne, den ihjelslagne, den døde eller Graven.19. Således skal den rene bestænke den urene på den tredje ogsyvende Dag og borttage hans Synd på den syvende Dag. Derefterskal han tvætte sine Klæder og bade sig i Vand, så er han ren,når det bliver aften.20. Men den, som bliver uren og ikke lader sig rense for Synd, hanskal udryddes af Forsamlingen; thi han har besmittet HERRENsHelligdom, der er ikke stænket Renselsesvand på ham, han eruren.21. Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den, der stænkerRenselsesvandet, skal tvætte sine Klæder, og den, der rører vedRenselsesvandet, skal være uren til Aften.22. Alt, hvad den urene rører ved skal være urent, og enhver, derrører ved ham, skal være uren til Aften.
4.Mosebog 20
1. Derpå nåede Israelitterne, hele Menigheden, til Zins Ørken i denførste Måned, og Folket slog sig ned i Kadesj. Der døde Mirjam,og der blev hun jordet.2. Men der var ikke Vand til Menigheden; derfor samlede de sig modMoses og Aron,3. og Folket kivedes med Moses og sagde: "Gid vi var omkommet,dengang vore Brødre omkom for HERRENs Åsyn!4. Hvorfor førte I HERRENs Forsamling ind i denne Ørken, når viskal dø her, både vi og vort Kvæg?5. Og hvorfor førte I os ud af Ægypten, når I vilde have os hen tildette skrækkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener,Vintræer eller Granatæbler, ej heller Vand at drikke?"6. Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen tilÅbenbaringsteltets indgang og faldt på deres Ansigt. Da visteHERRENs Herlighed sig for dem,7. og HERREN talede til Moses og sagde:8. "Tag Staven og kald så tillige med din Broder Aron Menighedensammen og tal til Klippen i deres Påsyn, så giver den Vand; ladVand strømme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og densKvæg noget at drikke!"9. Da tog Moses Staven fra dens Plads foran HERRENs Åsyn, som hanhavde pålagt ham;10. og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippen, oghan sagde til dem: "Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at fåVand til at strømme frem til eder af denne Klippe?"11. Og Moses løftede sin Hånd og slog to Gange på Klippen med sinStav, og der strømmede Vand frem i Mængde, så at Menigheden ogdens Kvæg kunde drikke.12. Men HERREN sagde til Moses og Aron: "Fordi I ikke troede på migog helligede mig for Israelitternes Øjne, skal I ikke komme tilat føre denne Forsamling ind i det Land, jeg vil give dem!"13. Dette er Meribas Vand, hvor Israelitterne kivedes med HERREN, oghvor han åbenbarede sin Hellighed på dem.