The Project Gutenberg eBook ofDet Gamle Testamente af 1931This ebook is for the use of anyone anywhere in the United States and most other parts of the world at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this ebook or online atwww.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you will have to check the laws of the country where you are located before using this eBook.*** This is a COPYRIGHTED Project Gutenberg eBook. Details Below. ****** Please follow the copyright guidelines in this file. ***Title: Det Gamle Testamente af 1931Release date: April 1, 2000 [eBook #2144]Most recently updated: April 15, 2013Language: Danish*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK DET GAMLE TESTAMENTE AF 1931 ***
This ebook is for the use of anyone anywhere in the United States and most other parts of the world at no cost and with almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included with this ebook or online atwww.gutenberg.org. If you are not located in the United States, you will have to check the laws of the country where you are located before using this eBook.
*** This is a COPYRIGHTED Project Gutenberg eBook. Details Below. ****** Please follow the copyright guidelines in this file. ***
*** This is a COPYRIGHTED Project Gutenberg eBook. Details Below. ***
*** Please follow the copyright guidelines in this file. ***
Title: Det Gamle Testamente af 1931Release date: April 1, 2000 [eBook #2144]Most recently updated: April 15, 2013Language: Danish
Title: Det Gamle Testamente af 1931
Release date: April 1, 2000 [eBook #2144]Most recently updated: April 15, 2013
Language: Danish
*** START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK DET GAMLE TESTAMENTE AF 1931 ***
Det Gamle Testamente af 1931:
copyrighted Etext (c)1931 Det Danske Bibelselskab.
The Old Testament of 1931: copyrighted Etext(C) by Det Danske Bibelselskab 1931.[The Danish Bible Society]
Det gamle Testamente.
Fortegnelse over Det gamle Testamentes Kanoniske Bøger:
Første Mosebog
Anden Mosebog
Tredje Mosebog
Fjerde Mosebog
Femte Mosebog
Josuabogen
Dommerbogen
Ruts Bog
Første Samuelsbog
Anden Samuelsbog
Første Kongebog
Anden Kongebog
Første Krønikebog
Anden Krønikebog
Ezras Bog
Nehemias's Bog
Esters Bog
Jobs Bog
Salmernes Bog
Ordsprogenes Bog
Prædikerens Bog
Højsangen
Esajas's Bog
Jeremias's Bog
Klagesangene
Ezekiels Bog
Daniels Bog
Hoseas's Bog
Joels Bog
Amos's Bog
Obadias's Bog
Jonas's Bog
Mikas Bog
Nahums Bog
Habakkuks Bog
Zefanias's Bog
Haggajs Bog
Zakarias's Bog
Malakias's Bog
1.Mosebog
1.Mosebog 1
1. I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.2. Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet.Men Guds Ånd svævede over Vandene.3. Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.4. Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset ogMørket,5. og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blevAften, og det blev Morgen, første Dag.
6. Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til atskille Vandene ad!"7. Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandetunder Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;8. og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blevMorgen, anden Dag.
9. Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted,så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;10. og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandetsamlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.11. Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærerFrø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Ogsåledes skete det:12. Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter,og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så,at det var godt.13. Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.
14. Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til atskille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelseaf Højtider, Dage og År15. og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Ogsåledes sket det:16. Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen,det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;17. og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden18. og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fraMørket. Og Gud så, at det var godt.19. Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.
20. Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levendeVæsener, og Fugle flyve over Jorden oppe underHimmelhvælvingen!" Og således skete det:21. Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levendeVæsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og allevingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.22. Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldigeog opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige påJorden!"23. Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.
24. Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deresArter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Ogsåledes skete det:25. Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efterdets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, atdet var godt.26. Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så deligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle,Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb,der kryberpå Jorden!"27. Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte handet, som Mand og Kvinde skabte han dem;28. og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare ogmangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den oghersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og allevildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"29. Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden,som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skalvære eder til Føde;30. men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad derkryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønneUrter til Føde." Og således skete det.31. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såregodt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.
1.Mosebog 2
1. Således fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hær.2. På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, oghan hvilede på den syvende Dag efter det Værk, han havde udført;3. og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi på denhvilede han efter hele sit Værk, det, Gud havde skabt og udført.4. Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERRENgjorde Jord og Himmel5. dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske på Jorden, og endnuvar ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havdeikke ladet det regne på Jorden, og der var ingen Mennesker tilat dyrke Agerjorden,6. men en Tåge vældede op at Jorden og vandede hele AgerjordensFlade7. da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blæsteLivsånde i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen.
8. Derpå plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod Øst, og demsatte han Mennesket, som han havde dannet;9. Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, enFryd at skue og gode til Føde, desuden Livets Træ, der stod midti Haven. og Træet til Kundskab om godt og ondt.10. Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delteden sig i fire Hovedstrømme.11. Den ene hedder Pisjon; den løber omkring Landet Havila, hvor derfindes Guld12. og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten.13. Den anden Flod hedder Gihon; den løber omkring Landet Kusj.14. Den tredje Flod hedder Hiddekel; den løber østen om Assyrien.Den fjerde Flod er Frat.15. Derpå tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrkeog vogte den.16. Men Gud HERREN bød Adam: "Af alle Træer i Haven har du Lov atspise,17. kun af Træet til Kundskab om godt og ondt må du ikke spise; denDag du spiser deraf, skal du visselig dø!"
18. Derpå sagde Gud HERREN: "Det er ikke godt for Mennesket at væreene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som passer til ham!"19. Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr ogHimmelens Fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad hanvilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levendeVæsener, det skulde være deres Navn.20. Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens DyrNavne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passedetil ham.21. Så lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovetind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kød i dets Sted;22. og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede hanen Kvinde og førte hende hen til Adam.23. Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mitKød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!"24. Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sinHustru, og de to bliver eet Kød.25. Og de var begge nøgne, både Adam og hans Hustru, men de bluedesikke.
1.Mosebog 3
1. Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som GudHERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkeligham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?"2. Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten på HavensTræer;3. kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikkespise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!"4. Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde dø;5. men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blivesom Gud til at kende godt og ondt!"6. Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst forØjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt ogspiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.7. Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derforsyede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.
8. Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adamog hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.9. Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: "Hvor er du?"10. Han svarede: "Jeg hørte dig i Haven og blev angst, fordi jeg varnøgen, og så skjulte jeg mig!"11. Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du harspist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?"12. Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig afTræet, og så spiste jeg."13. Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvindensvarede: "Slangen forførte mig, og så spiste jeg."
14. Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, væredu forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På dinBug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!15. Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd oghendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den iHælen!"16. Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggøre ditSvangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til dinMand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!"17. Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale ogspiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skalJorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe digFøde af den alle dit Livs Dage;18. Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være dinFøde;19. i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vendertilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, ogtil Støv skal du vende tilbage!"
20. Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til altlevende.21. Derpå gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru ogklædte dem dermed.22. Men Gud HERREN sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os tilat kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tageogså af Livets Træ og spise og leve evindelig!"23. Så forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skuldedyrke Jorden, som han var taget af;24. og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte hanKeruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen tilLivets Træ.
1.Mosebog 4
1. Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fødteKain; og hun sagde: "Jeg har fået en Søn med HERRENS Hjælp!"2. Fremdeles fødte hun hans Broder Abel. Abel blev Fårehyrde, KainAgerdyrker.3. Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af JordensFrugt,4. medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deresFedme. Og HERREN så til Abel og hans Offergave,5. men til Kain og hans Offergave så han ikke. Kain blev da sårevred og gik med sænket Hoved.6. Da sagde HERREN til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor går dumed sænket Hoved?7. Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; menhandler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå stårtil dig, men du skal herske over den!"8. Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude påMarken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.
9. Da sagde HERREN til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Hansvarede: "Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?"10. Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber tilmig fra Jorden!11. Derfor skal du nu være bandlyst fra Agerjorden, som åbnede sigog tog din Broders Blod af din Hånd!12. Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sinKraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!"13. Men Kain sagde til HERREN: "Min Straf er ikke til at bære;14. når du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg må skjule migfor dit Åsyn og flakke hjemløs om på Jorden, så kan jo enhver,der møder mig, slå mig ihjel!"15. Da svarede HERREN: "Hvis Kain bliver slået ihjel, skal hanhævnes;syvfold!" Og HERREN satte et Tegn på Kain, for at ingen,der mødte ham, skulde slå ham ihjel.16. Så drog Kain bort fra HERRENs Åsyn og slog sig ned i Landet Nodøsten for Eden.
17. Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødteHanok. Han grundede en By og gav den sin;Søn Hanoks Navn.18. Hanok fik en Søn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avledeMehujael; og Metusjael avlede Lemek19. Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.20. Ada fødte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte ogholder Kvæg;21. hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, derspiller på Harpe og Fløjte.22. Også Zilla fik en Søn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alledem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins Søster var Na'ama.23. Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hør min Røst,Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for etSår, en Dreng for en Skramme!24. Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syv oghalvfjerdsindstyve Gange!"
25. Adam kendte på ny sin Hustru, og hun fødte en Søn, som hun gavNavnet Set; "thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom iAbels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!"26. Set fik også en Søn, som han kaldte Enosj; på den Tid begyndteman at påkalde HERRENs Navn.
1.Mosebog 5
1. Dette er Adams Slægtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjordehan det i Guds Billede;2. som Mand og Kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gavdem Navnet "Menneske", da de blev skabt.3. Da Adam havde levet i I30 År, avlede han en Søn, som var ham ligog i hans Billede, og han kaldte ham Set;4. og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 År og avledeSønner og Døtre;5. således blev hans fulde Levetid 930 År, og derpå døde han.6. Da Set havde levet 105 År, avlede han Enosj;7. og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 År og avledeSønner og Døtre;8. således blev Sets fulde Levetid 912 År, og derpå døde han.9. Da Enosj havde levet 90 År, avlede han Henan;10. og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 År og avledeSønner og Døtre;11. således blev Enosjs fulde Levetid 905 År, og derpå døde han.12. Da Kenan havde levet 70 År, avlede han Mahalal'el;13. og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 År ogavlede Sønner og Døtre;14. således blev Kenans fulde Levetid 910 År, og derpå døde han.15. Da Mahalal'el havde levet 65 År, avlede han Jered;16. og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 År ogavlede Sønner. og Døtre;17. således blev Mahalal'els fulde Levetid 895 År, og derpå dødehan.18. Da Jered havde levet 162 År, avlede han Enok;19. og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 År og avledeSønner og Døtre;20. således blev Jereds fulde Levetid 962 År, og derpå døde han.21. Da Enok havde levet 65 År, avlede han Metusalem,22. og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem,levede han 300 År og avlede Sønner og Døtre;23. således blev Enoks fulde Levetid 365 År;24. og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham.25. Da Metusalem havde levet l87 År, avlede han Lemek;26. og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 År ogavlede Sønner og Døtre;27. således blev Metusalems fulde Levetid 969 År, og derpå døde han.28. Da Lemek havde levet 182 År, avlede han en Søn,29. som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: "Han skal skaffe os.Trøst i vort møjefulde Arbejde med Jorden, som HERREN harforbandet."30. Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 År og avledeSønner og Døtre;31. således blev Lemeks fulde Levetid 777 År, og derpå døde han.32. Da Noa var 500 År gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.
1.Mosebog 6
1. Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og derfødtes dem Døtre,2. fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: såmange af dem, som de lystede, til Hustruer.3. Da sagde HERREN: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive iMenneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120År."
4. I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene ogdisse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levedeKæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis Ry når tilbage tilFortids Dage.5. Men HERREN så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og atderes Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.6. Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene på Jorden, ogdet. skar ham i Hjertet.7. Og HERREN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg harskabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb ogHimmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!"8. Men Noa fandt Nåde for HERRENs Øjne
9. Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mandblandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.10. Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.11. Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld afUret;12. og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kødhavde fordærvet sin Vej på Jorden.
13. Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre Ende på altKød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor viljeg nu udrydde dem af Jorden.14. Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rumved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig;15. og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang,50. Alen bred og 30 Alen høj;16. du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer udend een Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og duskal indrette den med et nederste, et mellemste og et øversteStokværk.17. Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kødunder Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden,skal forgå.18. Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken meddine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner:19. og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slagsind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skaldet være,20. af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og afalt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå indtil dig for at holdes i Live.21. Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, forat det kan tjene dig og dem til Føde."22. Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjordehan.
1.Mosebog 7
1. Derpå sagde HERREN til Noa: Gå ind i Arken med hele dit Hus, thidig har jeg fundet retfærdig for mine Øjne i denne Slægt.2. Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alleurene Dyr eet Par, Han og Hun,3. ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kanforplante sig på hele Jorden.4. Thi om syv Dage vil jeg lade det regne på Jorden i fyrretyveDage og fyrretyve Nætter og udslette alle Væsener, som jeg hargjort, fra Jordens Flade."5. Og Noa gjorde ganske som HERREN havde pålagt ham.6. Noa var 600 År gammel, da Vandfloden kom over Jorden.7. Noa gik med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner ind iArken for at undslippe Flodens Vande.8. De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber påJorden,9. gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gudhavde pålagt Noa.
10. Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;11. i Noas 600de Leveår på den syttende Dag i den anden Måned, denDag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluseråbnedes,12. og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyveNætter.13. Selvsamme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Sønner Sem,Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Sønnekoner14. og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvægefter dets Arter, alt Kryb på Jorden efter dets Arter og alleFugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;15. af alt Kød, som har Livsånde, gik Par for Par ind i Arken tilNoa;16. Han og Hundyr af alt Kød gik ind, som Gud havde påbudt, ogHERREN lukkede efter ham.17. Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet stegog løftede Arken, så den hævedes over Jorden.18. Og Vandet steg og stod højt over Jorden, og Arken flød påVandet;19. og Vandet steg og steg over Jorden, så de højeste Bjerge underHimmelen stod under Vand;20. femten Alen stod Vandet over dem, så Bjergene stod helt underVand.
21. Da omkom alt Kød, som rørte sig på Jorden, Fugle, Kvæg,vildtlevende Dyr og alt Kryb på Jorden og alle Mennesker;22. alt, i hvis Næse det var Livets Ånde, alt, hvad der var på detfaste Land, døde.23. Således udslettedes alle Væsener, der var på Jordens Flade,Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes afJorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.24. Vandet steg over Jorden i 150 Dage.
1.Mosebog 8
1. Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hosham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så atVandet begyndte at falde;2. Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fraHimmelen standsede,3. og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog afefter de 150 Dages Forløb.4. På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast påArarats Bjerge,5. og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på denførste Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.6. Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havdelavet på Arken,7. og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandetvar tørret bort fra Jorden.8. Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fraJordens Overflade;9. men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage tilham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og hanrakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.10. Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen udfra Arken;11. ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde etfriskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundetbort fra Jorden.12. Derpå biede han syv Dage til, og da han så sendte Duen ud, komden ikke mere tilbage til ham.13. I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned varVandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og dahan så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.14. På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.
15. Da sagde Gud til Noa:16. "Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner17. og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og altKryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle påJorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!"18. Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;19. og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og altKrybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud afArken.
20. Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de reneDyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.21. Og da HERREN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv:"Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thiMenneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vilaldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nuhar gjort!22. Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede,Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!"
1.Mosebog 9
1. Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Blivfrugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!2. Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordensvildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jordenvrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!3. Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde;ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.4. Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!5. Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræverjeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn forMenneskenes Liv.6. Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blodudøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.7. Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gøreder til Herre over den!"
8. Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:9. "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere eftereder10. og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget ogalle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken,alle Jordens Dyr;11. jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal altKød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme enVandflod for at ødelægge Jorden!"
12. Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evigeTider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som erhos eder:13. Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellemmig og Jorden!14. Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig iSkyerne,15. vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder oghvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mereblive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.16. Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukommeden evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kødpå Jorden."17. Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretterimellem mig og alt Kød på Jorden!"
18. Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam varFader til Kana'an;19. det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele JordensBefolkning.
20. Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.21. Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig indei, sit Telt.22. Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortaltesine Brødre det;23. men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gikbaglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendteAnsigter, så de ikke så deres Faders Blusel.24. Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Sønhavde gjort ved ham,25. sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han forsine Brødre!"26. Fremdeles sagde han: "Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'anblive hans Træl!27. Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'anblive hans Træl!"
28. Noa levede 350 År efter Vandfloden; 29. således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.
1.Mosebog 10
1. Dette er Noas Sønner, Sem, Kam og Jafets Slægtebog. EfterVandfloden fødtes der dem Sønner.
2. Jafets Sønner: Gomer, Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek ogTiras.3. Gomers Sønner: Asjkenaz, Rifaf og Togarma.4. Javans Sønner: Elisja, Tarsis. Kittæerne og Rodosboerne;5. fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var JafetsSønner i deres Lande, hver med sit Tungemål, efter deres Slægterog i deres Folkeslag.
6. Kams Sønner: Kusj, Mlizrajim, Put og Hana'an.7. Kusj's Sønner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'masSønner: Saba og Dedan.8. Og Kusj avlede Nimrod, som var den første Storhersker på Jorden.9. Han var en vældig Jæger for HERRENs Øjne; derfor siger man: "Envældig Jæget for HERRENs Øjne som Nimrod."10. Fra først af omfattede hans Rige Babel, Erelk, Akkad og Kalne iSinear;11. fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot-Ir, Kela12. og Resen mellem Nineve og Kela, det er den store By.13. Mizrajim avlede Luderne,Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,14. Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, ogKaftorerne.15. Kana'an avlede Zidon, hans førstefødte, Het,16. Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,17. Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,18. Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne; men senere bredteKana'anæernes Slægter sig,19. så at Kana'anæernes Område strakte sig fra Zidon i Retning afGerar indtil Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma,og Zebojimindtil Lasja.20. Det var Kams Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deresLande og Folk.
21. Men også Sem, alle Ebersønnernes Fader, Jafets ældste Broder,fødtes der Sønner.22. Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.23. Arams Sønner: Uz, Hul, Geter og Masj.24. Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;25. Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg, thi på hans Tidadsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.26. Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,27. Hadoram, Uzal, Dikla,28. Obal, Abimael, Saba,29. 0fir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Sønner,30. og deres Bosteder strækker sig fra Mesja i Retning af Sefar,Østens Bjerge.31. Det var Sems Sønner efter deres Slægter og Tungemål i deresLande og Folk.
32. Det var Noas Sønners Slægter efter deres Nedstamning, i deres Folk; fra dem nedstammer Folkene, som efter Vandfloden bredte sig på Jorden.
1.Mosebog 11
1. Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.2. Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slogde sig ned.3. Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten ogbrænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg somKalk.4. Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Topnår til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skalspredes ud over hele Jorden!"5. Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, somMenneskebørnene byggede,6. og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; ognår de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sigfor, umuligt for dem;7. lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så deikke forstår hverandres Tungemål!"8. Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og deopgav at bygge Byen.9. Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN alJordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over heleJorden.
10. Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede hanArpaksjad, to År efter Vandfloden;11. og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År ogavlede Sønner og Døtre.12. Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;13. og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År ogavlede Sønner og Døtre.14. Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;15. og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avledeSønner og Døtre.16. Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;17. og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avledeSønner og Døtre.18. Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;19. og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avledeSønner og Døtre.20. Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;21. og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avledeSønner og Døtre.22. Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;23. og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avledeSønner og Døtre.24. Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;25. og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avledeSønner og Døtre.26. Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.
27. Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran.Haran avlede Lot.28. Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i UrKasdim.29. Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, NakorsMilka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.30. Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.31. Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sinSønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra UrKasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom tilKaran, slog de sig ned der.32. Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.
1.Mosebog 12
1. HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slægt ogdin Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;2. så vil jeg gøre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne digog gøre dit Navn stort. og vær en Velsignelse!3. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, derforbander dig; i dig skal alle Jordens Slægter velsignes!"4. Og Abram gik,som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham.Abram var fem og halvfjerdsindstyve År, da han drog fra Karan;5. og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot og al denEjendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig iKaran, og de gav sig på Vej til Kana'ans Land og nåede derhen.6. Derpå drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, tilSandsigerens Træ. Det var dengang Kana'anæerne boede i Landet.7. Men HERREN åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkomgiver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter forHERREN. som havde åbenbaret sig for ham.8. Derpå brød han op derfra og drog til Bjergene østen for Betel,og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod Øst; og hanbyggede HERREN et Alter der og påkaldte HERRENs Navn.9. Derpå drog Abram fra Plads til Plads og nåede Sydlandet.
10. Der opstod Hungersnød i Landet; og da Hungersnøden i Landet blevtrykkende, drog Abram ned til Ægypten for at bo der som fremmed.11. Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj:Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;12. når nu Ægypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slårde mig ihjel og lader dig leve;13. sig derfor, at du er min Søster, for at det må gå mig godt, ogjeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"14. Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såresmuk Kvinde;15. og Faraos Stormænd, der så hende, priste hende for Farao, og såblev Kvinden ført til Faraos Hus.16. Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fikSmåkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder ogKameler.17. Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svære Plager for AbramsHustru Sarajs Skyld.18. Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig!Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?19. Hvorfor sagde du, at hun var din Søster, så at jeg tog hende tilHustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og gå bort!"20. Og Farao bød sine Mænd følge ham og hans Hustru og al deresEjendom på Vej;
13-1. og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra Ægyptenop til Sydlandet, og Lot drog med ham.
1.Mosebog 132. Abram var meget rig på kvæghjorde, Sølv og Guld;3. og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nåede fraSydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havdestået første Gang, mellem Betel og Aj,4. til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; ogAbram påkaldte der HERRENs Navn.5. Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Småkvæg, Hornkvæg ogTelte.6. Men Landet formåede ikke at rumme dem, så de kunde bo sammen;thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen.7. Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det vardengang Kana'anæerne og Perizziterne boede i Landet.8. Abram sagde derfor til Lot: "Der må ikke være Strid mellem os toeller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frænder!9. Ligger ikke hele Landet dig åbent? Skil dig hellere fra mig; vildu til venstre, så går jeg til højre, og vil du til højre, sågår jeg til venstre!"10. Da så Lot sig omkring, og da han så, at hele Jordanegnen (detvar før HERREN ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig somHERRENs Have, som Ægyptens Land, hen ad Zoar til,11. valgte han sig hele Jordanegnen. Så brød Lot op og drog østerpå,og de skiltes,12. idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig nedi Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Stedhelt hen til Sodoma.13. Men Mændene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod HERREN.
14. Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne:"Løft dit Blik og se dig om der, hvor du står, mod Nord, modSyd, mod Øst og mod Vest;15. thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom tilevig Tid,16. og jeg vil gøre dit Afkom som Jordens Støv, så at det lige sålidt skal kunne tælles, som nogen kan tælle Jordens Støv.17. Drag nu gennem Landet på Kryds og tværs, thi dig giver jeg det!"18. Så drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til MamresLund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter.
1.Mosebog 14
1. Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomeri Elam og Tidal i Gojim.2. lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra,Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen iBela, det et Zoar.3. Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til SiddimsDal, det er Salthavet.4. I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettendefaldt de fra;5. og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgteham. Først slog de Refaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne iHam, Emiterne i Sjave Kirjatajim6. og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved ØrkenensRand;7. så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, ogslog Amalekiterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, derboede i Hazazon Tamar.
8. Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det erZoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp9. med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafelaf Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.10. Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas ogGomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medensde, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.11. Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alleLevnedsmidlerne og drog bort;12. ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og althans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.
13. Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, derboede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder tilEsjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.14. Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstredehan sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 3l8 Mand, og satteefter Fjenden til Dan;15. der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem påFlugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.16. Derefter bragte han alt Godset tilbage; også sin Frænde Lot oghans Gods førte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.
17. Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger,der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, deter Kongedalen.18. Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst, bragteBrød og Vin19. og velsignede ham med de Ord: "Priset være Abram for Gud denAllerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber,20. og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i dinHånd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.
21. Sodomas Konge sagde derpå til Abram: "Giv mig Menneskene ogbehold selv Godset!"22. Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HERREN, Gud denAllerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Håndpå,23. at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalremeller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikkesige, at du har gjort Abram rig!24. Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mænd har fortæret, og mineLedsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem få deres Del!"
1.Mosebog 15
1. Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn således:"Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive sårestor!"2. Men Abram svarede: "Herre", HERRE, hvad kan du give mig, når jegdog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skalarve mit Hus."3. Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, minHustræl kommer til at arve mig!"4. Og se, HERRENs Ord kom til ham således: "Han kommer ikke til atarve dig, men den, der udgår af dit Liv, han skal arve dig."5. Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelenog prøv, om du kan tælle Stjernerne!" Og han sagde til ham:"Således skal dit Afkom blive!"6. Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til Retfærdighed.
7. Derpå sagde han til ham: "Jeg er HERREN, som førte dig bort fraUr Kasdim for at give dig dette Land i Eje!"8. Men han svarede: "Herre, HERRE, hvorpå kan jeg kende, at jegskal få det i Eje?"9. Da sagde han til ham: "Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged ogen treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!"10. Så tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdeleneover for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.11. Da slog der Rovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmededem bort.12. Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, ogse, Rædsel faldt over ham, et stort Mørke.13. Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo somfremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle fordem og mishandles af dem i 400 År.14. Dog vil jeg også dømme det Folk, de kommer til at trælle for, ogsiden skal de vandre ud med meget Gods.15. Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en godAlderdom.16. I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu erAmoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."
17. Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig enrygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem desønderskårne Kroppe.18. På den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: "DitAfkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod,Eufratfloden,19. det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,20. Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne,21. Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne ogJebusiterne."
1.Mosebog 16
1. Abrams Hustru Saraj fødte ham intet Barn. Men Saraj havde enÆgyptisk Trælkvinde ved Navn Hagar;2. og Saraj sagde til Abram: "HERREN har jo nægtet mig Børn; gåderfor ind til min Trælkvinde, måske kan jeg få en Søn vedhende!" Og Abram adlød Saraj.3. Så tog Abrams Hustru Saraj sin Trælkvinde, Ægypterinden Hagar,efter at Abram havde boet ti År i Kana'ans Land, og gav sin MandAbram hende til Hustru;4. og han gik ind til Hagar, og hun blev frugtsommelig. Men da hunså, at hun var frugtsommelig, lod hun hånt om sin Herskerinde.5. Da sagde Saraj til Abram: "Min Krænkelse komme over dig! Jeglagde selv min Trælkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skalføde, lader hun hånt om mig; HERREN være Dommer mellem mig ogdig!"6. Abram svarede Saraj: "Din Trældkvinde er i din Hånd, gør medhende, hvad du finder for godt!" Da plagede Saraj hende, så hunflygtede for hende.
7. Men HERRENs Engel fandt hende ved Vandkilden i Ørkenen, vedKilden på Vejen til Sjur;8. og han sagde: "Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Trælkvinde, oghvor går du hen?" Hun svarede: "Jeg flygter for min HerskerindeSaraj!"9. Da sagde HERRENs Engel til hende: "Vend tilbage til dinHerskerinde og find dig i hendes Mishandling!"10. Og HERRENs Engel sagde til hende: "Jeg vil gøre dit Afkom såtalrigt, at det ikke kan tælles."11. Og HERRENs Engel sagde til hende: "Se, du er frugtsommelig, ogdu skal føde en Søn, som du skal kalde Ismael, thi HERREN harhørt, hvad du har lidt;12. og han skal blive et Menneske Vildæsel, hvis Hånd er mod alle,og alles Hånd mod ham, og han skal ligge i Strid med alle sineFrænder!"13. Så gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du er enGud, som ser; thi hun sagde: "Har jeg virkelig her set et Glimtaf ham, som ser mig?"14. Derfor kaldte man Brønden Be'er-lahaj-ro'i; den ligger mellemKadesj og Bered.15. Og Hagar fødte Abram en Søn, og Abram kaldte Sønnen, Hagar fødteham, Ismael.16. Abram var seks og firsindstyve År gammel, da Hagar fødte hamIsmael.
1.Mosebog 17
1. Da Abram var ni og halvfemsindstyve År gammel, åbenbarede HERRENsig for ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almægtige; vandrefor mit Åsyn og vær ustraffelig,2. så vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig etovervættes stort Afkom!"3. Da faldt Abram på sit Ansigt, og Gud sagde til ham:4. "Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til enMængde Folk;5. derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal heddeAbraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.6. Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk,og Konger skal nedstamme fra dig.7. Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter digfra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vilvære din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;8. og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land,hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!"
9. Derpå sagde Gud til Abraham: "Men du på din Side skal holde minPagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;10. og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig ogeder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.11. I skal omskæres på eders Forhud, det skal være et Pagtstegnmellem mig og eder;12. otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i allekommende Slægter, både de hjemmefødte Trælle og de, som er købt,alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;13. omskæres skal både dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt påeders Legeme skal være en evig Pagt!14. Men de uomskårne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskærespå Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt minPagt!"
15. Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikkemere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;16. jeg vil velsigne hende og give dig en Søn også ved hende; jegvil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og FolkeslagsKonger skal nedstamme fra hende!"17. Da faldt Abraham på sit Ansigt og lo, idet han tænkte: "Kan enhundredårig få Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve Årføde en Søn?"18. Abraham sagde derfor til Gud: "Måtte dog Ismael leve for ditÅsyn!"19. Men Gud sagde: "Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn,som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og detskal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!20. Men hvad Ismael angår, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne hamog gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom;tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til etstort Folk.21. Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om etÅr ved denne Tid."22. Så hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.
23. Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og dekøbte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dagderes Forhud, således som Gud havde pålagt ham.24. Abraham var ni og halvfemsindstyve År, da han blev omskåret påsin Forhud;25. og hans Søn Ismael var tretten År, da han blev omskåret på sinForhud.26. Selvsamme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskåret;27. og alle Mænd i hans Hus, både de hjemmefødte og de, der varkøbt, de fremmede, blev omskåret tillige med ham.
1.Mosebog 18
1. Siden åbenbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang hansad i Teltdøren på den hedeste Tid af Dagen.2. Da han så op, fik han Øje på tre Mænd, der stod foran ham. Såsnart han fik Øje på dem, løb han dem i Møde fra Teltdøren,bøjede sig til Jorden3. og sagde: "Herre, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så gåikke din Træl forbi!4. Lad der blive hentet lidt Vand, så I kan tvætte eders Fødder oghvile ud under Træet.5. Så vil jeg bringe et Stykke Brød, for at I kan styrke eder;siden kan I drage videre - da eders Vej nu engang har ført ederforbi eders Træl!" De svarede: "Gør, som du siger!"6. Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: "Taghurtigt tre Mål fint Mel, ælt det og bag Kager deraf!"7. Så ilede han ud til Kvæget, tog en fin og lækker Kalv og gav dentil Svenden, og han tilberedte den i Hast.8. Derpå tog han Surmælk og Sødmælk og den tilberedte Kalv, sattedet for dem og gik dem til Hånde under Træet, og de spiste.
9. Da sagde de til ham: "Hvor er din Hustru Sara?" Han svarede:"Inde i Teltet!"10. Så sagde han: "Næste År ved denne Tid kommer jeg til dig igen,og så har din Hustru Sara en Søn!" Men Sara lyttede i Teltdørenbag ved dem;11. og da Abraham og Sara var gamle og højt oppe i Årene, og detikke mere gik Sara på Kvinders Vis,12. lo hun ved sig selv og tænkte: "Skulde jeg virkelig føleAttrå. nu jeg er affældig, og min Herre er gammel?"13. Da sagde HERREN til Abraham: "Hvorfor ler Sara og tænker: Skuldejeg virkelig føde en Søn. nu jeg er gammel?14. Skulde noget være umuligt for Herren? Næste År ved denne Tidkommer jeg til dig igen, og så har Sara en Søn!"15. Men Sara nægtede og sagde: "Jeg lo ikke!" Thi hun frygtede. Menhan sagde: "Jo, du lo!"
16. Så brød Mændene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik medfor at følge dem på Vej.17. Men HERREN sagde ved sig selv: "Skulde jeg vel dølge forAbraham, hvad jeg har i Sinde at gøre.18. da Abraham dog skal blive til et stort og mægtigt Folk, og alleJordens Folk skal velsignes i ham?19. Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine Børn ogsine Efterkommere at vogte på HERRENs Vej ved at øveRetfærdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvadhan har forjættet ham."20. Da sagde HERREN: "Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra erstort, og deres Synd er såre svar.21. Derfor vil jeg stige ned og se. om de virkelig har handlet sågalt. som det lyder til efter Skriget over dem, der har nået mig- derom vil jeg have Vished!"
22. Da vendte Mændene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; menHERREN blev stående foran Abraham.23. Og Abraham trådte nærmere og sagde: "Vil du virkelig udrydderetfærdige sammen med gudløse?24. Måske findes der halvtredsindstyve retfærdige i Byen; vil du davirkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for dehalvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som findes derinde.25. Det være langt fra dig at handle således: at ihjelslå retfærdigesammen med gudløse, så de retfærdige får samme Skæbne som degudløse - det være langt.fra dig! Skulde den, der dømmer heleJorden, ikke selv øve Ret?"26. Da sagde HERREN: "Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdigei Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive heleStedet!"27. Men Abraham tog igen til Orde: "Se, jeg har dristet mig til attale til min Herre, skønt jeg kun er Støv og Aske!28. Måske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige - vil duda ødelægge hele Byen for fems Skyld?" Han svarede: "Jeg vilikke ødelægge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den."29. Men han blev ved at tale til ham: "Måske findes der fyrretyve iden!" Han. svarede: "For de fyrretyves Skyld vil jeg lade detvære."30. Men han sagde: "Min Herre må ikke blive vred, men lad mig tale:Måske findes der tredive i den!" Han svarede: "Jeg skal ikkegøre det, hvis jeg finder tredive i den."31. Men han sagde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til minHerr: Måske findes de tyve i den!" Han svarede: "For de tyvesSkyld vil jeg lade være at ødelægge den."32. Men han sagde: "Min Herre må ikke blive vred, men lad mig kuntale denne ene Gang endnu; måske findes der ti i den!" Hansvarede: "For de tis Skyld vil jeg lade være at ødelægge den."33. Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abrahamvendte tilbage til sin Bolig.
1.Mosebog 19
1. De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i SodomasPort, og da han fik Øje på dem, stod han op og gik dem i Møde,bøjede sig til Jorden2. og sagde: "Kære Herrer, tag dog ind og overnat i eders Træls Husog tvæt eders Fødder; i Morgen tidlig kan I drage videre!" Mende sagde: "Nej, vi vil overnatte på Gaden."3. Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans Hus; derpåtilberedte han dem et Måltid og bagte usyrede Kager, og despiste.4. Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk,Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, både gamle og unge,alle uden Undtagelse,5. og de råbte til Lot: "Hvor er de Mænd, der kom til dig i Nat Komherud med dem, for at vi kan stille vor Lyst på dem!"6. Da gik Lot ud til dem i Porten, men Døren lukkede han efter sig.7. Og han sagde: "Gør dog ikke noget ondt, mine Brødre!8. Se, jeg har to Døtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jegbringe ud til eder, og med dem kan I gøre, hvad I lyster; mendisse Mænd må I ikke gøre noget, siden de nu engang er kommetind under mit Tags Skygge!"9. Men de sagde: "Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og borsom fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handleværre med ham end med dem!" Og de trængte ind på Manden, på Lot,og nærmede sig Døren for at sprænge den.10. Da rakte Mændene Hånden ud og trak Lot ind til sig og lukkedeDøren;11. men Mændene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, bådestore og små, så de forgæves søgte at finde Porten.
12. Derpå sagde Mændene til Lot: "Hvem der ellers hører dig til her,dine Svigersønner, dine Sønner og Døtre, alle, som hører dig tili Byen, må du føre bort fra dette Sted;13. thi vi står i Begreb med at ødelægge Stedet her, fordi Skrigetover dem er blevet så stort for HERREN, at HERREN har sendt osfor at ødelægge dem."14. Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersønner, der skulde ægtehans Døtre: "Stå op, gå bort herfra, thi HERREN vil ødelæggeByen!" Men hans Svigersønner troede, at han drev Spøg med dem.15. Da Morgenen så gryede, skyndede Englene på Lot og sagde: "Tagdin Hustru og dine to Døtre, som bor hos dig, og drag bort, forat du ikke skal rives bort ved Byens Syndeslkyld!"16. Og da han tøvede, greb Mændene ham,.hans Hustru og hans to Døtreved Hånden, thi HERREN vilde skåne ham, og de førte ham bort ogbragte ham i Sikkerhed uden for Byen.17. Og idet de førte dem uden for Byen, sagde de: "Det gælder ditLiv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds iJordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skalomkomme!"18. Men Lot sagde til dem: "Ak nej, Herre!19. Din Træl har jo fundet Nåde for dine Øjne, og du har vist migstor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke nå op i Bjergeneog undfly Ulykken; den indhenter mig så jeg mister Livet.20. Se, den By der er nær nok til at jeg kan flygte derhen; denbetyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder joikke stort, og mit Liv er frelst!"21. Da svarede han: "Også i det Stykke har jeg bønhørt dig; jeg vilikke ødelægge den By, du nævner;22. men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du nårderhen!" Derfor kaldte man Byen Zoar.
23. Da Solen steg op over Landet og Lot var nået til Zoar,24. lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN,fra Himmelen;25. og han ødelagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle ByernesIndbyggere og Landets Afgrøde.26. Men hans Hustru, som gik efter ham, så sig tilbage og blev tilen Saltstøtte.27. Næste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havdestået hos HERREN,28. og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen.så han Røg stige til Vejrs fra Landet som Røgen fra enSmelteovn.29. Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu ogførte Lot ud af Ødelæggelsen, som han lod komme over de Byer,Lot boede i.
30. Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sineDøtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hulemed sine to Døtre.31. Da sagde den ældste til den yngste: "Vor Fader er gammel, og derfindes ingen Mænd her i Landet, som kunde komme til os på vanligVis.32. Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for atfå Afkom ved vor Fader!"33. De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ældste lagde sighos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, ellerat hun stod op.34. Næste Dag sagde den ældste til den yngste: "Jeg lå i Går Nat hosmin Fader; nu vil vi også give ham Vin at drikke i Nat, og gå duså ind og læg dig hos ham, for at vi kan få Afkom ved vorFader!"35. Så gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngstelagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig,eller at hun stod op.36. Således blev begge Lots Døtre frugtsommelige ved deres Fader;37. og den ældste fødte en Søn, som hun kaldte Moab; han er MoabsStamfader den Dag i Dag.38. Ligeså fødte den yngste en Søn, som hun kaldte Ben Ammi; han erAmmoniternes Stamfader den Dag i Dag.
1.Mosebog 20
1. Der På brød Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig nedmellem Kadesj og Sjur og boede som fremmed i Gerar.2. Da nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans Søster,sendte Kong Abimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig.3. Men Gud kom til Abimelek i en Drøm om Natten og sagde til ham:"Se, du skal dø for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi huner en anden Mands Hustru!"4. Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nær; og han sagde:"Herre, vil du virkelig.slå retfærdige Folk ihjel?5. Har han ikke sagt mig, at hun er hans Søster? Og hun selv harogså sagt, at han er hendes Broder; i mit Hjertes Troskyldighedog med rene Hænder har jeg gjort dette."6. Da sagde Gud til ham i Drømmen: "Jeg ved, at du har gjort det idit Hjertes Troskyldighed, og jeg har også hindret dig i atsynde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at røre hende.7. Men send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet, så hankan gå i Forbøn for dig, og du kan blive i Live; men sender duhende ikke tilbage, så vid, at du og alle dine er dødsens!"