Detmærkes, at Aaret helderstærkt mod sin sidste Dag;Klokken, som Timerne melder,slaar snart sit sidste Slag,kalder til Regnskab.Var Du, hvor Vaabnene synge,saa’ Du dit eget slaa Gnister,fik Du lagt Sten i din Slyngeog mødte den store Filister —Folkenes Skræk og Tynge?Sig: fik Du Vabler i Hænderne, —din Jord var vel haard at pløje?Stod Du rustet til Tænderne,og fik Du Hold over Lænderneaf al din Iver og Møje?Red Du din Hest i Trav eller Springeller i Fodsgang kan hænde,satte Du Maalet ved nærmeste Svingeller ved Verdens Ende? —det var dog værdt at kende.Hvor er dit Fodspor at finde,baned for nogen det Vej,staar det som sikkert Mindeom Kraften, der svulmed i Dig?Hvor mange Sten har Du baaret;trodsed Du Vind og Vejr?Hvor mangen Gang blev Du saareti Kampen for dem, Du har kær?Fik Du Dig skaaret en Hyrdestav,og hvem har Du vogtet med den;hvor er den Plet, hvor Du stod og gavDig selv og dit kæreste hen?Hvor mange Saar forbandt Du; —bar Du de slagne hjem; —hvor mange Stakler fandt Duog ledte af Skarnet frem?Hvem var din ypperste Lærer, —gemte Du Ordet, Du hørte; —findes der nogen, som bærerMærker af Ordet, Du førte, —nogen, hvis Hjærte Du rørte?Blev vore gamle Sangeny, naar Du tog dem paa Tunge, —digted Du nye Sange, —tænkte Du Tanker mange,rene, ægte og unge?Tændte Du Lys ved din Færden; —bor Du i Staden paa Bjærget; —blev Du Guds Salt her i Verden,og har Guds Ære Du værget?Har Du dit Styrkebæltehver Dag om Lænderne spændt,var Du i Følge med Helte,hvis Hjærter i Brand var tændt?— Helte af dem — de mindste smaa,hvis Navne i Verden sig dølge,men dog paa Forklaringens Morgen gaamed skinnende hvide Klæder paaforrest i Mesterens Følge.

Detmærkes, at Aaret helderstærkt mod sin sidste Dag;Klokken, som Timerne melder,slaar snart sit sidste Slag,kalder til Regnskab.Var Du, hvor Vaabnene synge,saa’ Du dit eget slaa Gnister,fik Du lagt Sten i din Slyngeog mødte den store Filister —Folkenes Skræk og Tynge?Sig: fik Du Vabler i Hænderne, —din Jord var vel haard at pløje?Stod Du rustet til Tænderne,og fik Du Hold over Lænderneaf al din Iver og Møje?Red Du din Hest i Trav eller Springeller i Fodsgang kan hænde,satte Du Maalet ved nærmeste Svingeller ved Verdens Ende? —det var dog værdt at kende.Hvor er dit Fodspor at finde,baned for nogen det Vej,staar det som sikkert Mindeom Kraften, der svulmed i Dig?Hvor mange Sten har Du baaret;trodsed Du Vind og Vejr?Hvor mangen Gang blev Du saareti Kampen for dem, Du har kær?Fik Du Dig skaaret en Hyrdestav,og hvem har Du vogtet med den;hvor er den Plet, hvor Du stod og gavDig selv og dit kæreste hen?Hvor mange Saar forbandt Du; —bar Du de slagne hjem; —hvor mange Stakler fandt Duog ledte af Skarnet frem?Hvem var din ypperste Lærer, —gemte Du Ordet, Du hørte; —findes der nogen, som bærerMærker af Ordet, Du førte, —nogen, hvis Hjærte Du rørte?Blev vore gamle Sangeny, naar Du tog dem paa Tunge, —digted Du nye Sange, —tænkte Du Tanker mange,rene, ægte og unge?Tændte Du Lys ved din Færden; —bor Du i Staden paa Bjærget; —blev Du Guds Salt her i Verden,og har Guds Ære Du værget?Har Du dit Styrkebæltehver Dag om Lænderne spændt,var Du i Følge med Helte,hvis Hjærter i Brand var tændt?— Helte af dem — de mindste smaa,hvis Navne i Verden sig dølge,men dog paa Forklaringens Morgen gaamed skinnende hvide Klæder paaforrest i Mesterens Følge.

Detmærkes, at Aaret helderstærkt mod sin sidste Dag;Klokken, som Timerne melder,slaar snart sit sidste Slag,kalder til Regnskab.

Detmærkes, at Aaret helder

stærkt mod sin sidste Dag;

Klokken, som Timerne melder,

slaar snart sit sidste Slag,

kalder til Regnskab.

Var Du, hvor Vaabnene synge,saa’ Du dit eget slaa Gnister,fik Du lagt Sten i din Slyngeog mødte den store Filister —Folkenes Skræk og Tynge?

Var Du, hvor Vaabnene synge,

saa’ Du dit eget slaa Gnister,

fik Du lagt Sten i din Slynge

og mødte den store Filister —

Folkenes Skræk og Tynge?

Sig: fik Du Vabler i Hænderne, —din Jord var vel haard at pløje?Stod Du rustet til Tænderne,og fik Du Hold over Lænderneaf al din Iver og Møje?

Sig: fik Du Vabler i Hænderne, —

din Jord var vel haard at pløje?

Stod Du rustet til Tænderne,

og fik Du Hold over Lænderne

af al din Iver og Møje?

Red Du din Hest i Trav eller Springeller i Fodsgang kan hænde,satte Du Maalet ved nærmeste Svingeller ved Verdens Ende? —det var dog værdt at kende.

Red Du din Hest i Trav eller Spring

eller i Fodsgang kan hænde,

satte Du Maalet ved nærmeste Sving

eller ved Verdens Ende? —

det var dog værdt at kende.

Hvor er dit Fodspor at finde,baned for nogen det Vej,staar det som sikkert Mindeom Kraften, der svulmed i Dig?

Hvor er dit Fodspor at finde,

baned for nogen det Vej,

staar det som sikkert Minde

om Kraften, der svulmed i Dig?

Hvor mange Sten har Du baaret;trodsed Du Vind og Vejr?Hvor mangen Gang blev Du saareti Kampen for dem, Du har kær?

Hvor mange Sten har Du baaret;

trodsed Du Vind og Vejr?

Hvor mangen Gang blev Du saaret

i Kampen for dem, Du har kær?

Fik Du Dig skaaret en Hyrdestav,og hvem har Du vogtet med den;hvor er den Plet, hvor Du stod og gavDig selv og dit kæreste hen?

Fik Du Dig skaaret en Hyrdestav,

og hvem har Du vogtet med den;

hvor er den Plet, hvor Du stod og gav

Dig selv og dit kæreste hen?

Hvor mange Saar forbandt Du; —bar Du de slagne hjem; —hvor mange Stakler fandt Duog ledte af Skarnet frem?

Hvor mange Saar forbandt Du; —

bar Du de slagne hjem; —

hvor mange Stakler fandt Du

og ledte af Skarnet frem?

Hvem var din ypperste Lærer, —gemte Du Ordet, Du hørte; —findes der nogen, som bærerMærker af Ordet, Du førte, —nogen, hvis Hjærte Du rørte?

Hvem var din ypperste Lærer, —

gemte Du Ordet, Du hørte; —

findes der nogen, som bærer

Mærker af Ordet, Du førte, —

nogen, hvis Hjærte Du rørte?

Blev vore gamle Sangeny, naar Du tog dem paa Tunge, —digted Du nye Sange, —tænkte Du Tanker mange,rene, ægte og unge?

Blev vore gamle Sange

ny, naar Du tog dem paa Tunge, —

digted Du nye Sange, —

tænkte Du Tanker mange,

rene, ægte og unge?

Tændte Du Lys ved din Færden; —bor Du i Staden paa Bjærget; —blev Du Guds Salt her i Verden,og har Guds Ære Du værget?

Tændte Du Lys ved din Færden; —

bor Du i Staden paa Bjærget; —

blev Du Guds Salt her i Verden,

og har Guds Ære Du værget?

Har Du dit Styrkebæltehver Dag om Lænderne spændt,var Du i Følge med Helte,hvis Hjærter i Brand var tændt?

Har Du dit Styrkebælte

hver Dag om Lænderne spændt,

var Du i Følge med Helte,

hvis Hjærter i Brand var tændt?

— Helte af dem — de mindste smaa,hvis Navne i Verden sig dølge,men dog paa Forklaringens Morgen gaamed skinnende hvide Klæder paaforrest i Mesterens Følge.

— Helte af dem — de mindste smaa,

hvis Navne i Verden sig dølge,

men dog paa Forklaringens Morgen gaa

med skinnende hvide Klæder paa

forrest i Mesterens Følge.


Back to IndexNext